a)

en liste over MFI'er til statistisk brug (jf. del 1 vedrørende bestemmelse af visse MFI'er og pengemarkedsforeninger), og

b)

en specifikation af den statistiske information, som disse MFI'er indberetter månedsvis, kvartalsvis eller årligt (jf. del 2, 3, 4, 5, 6 og 7).

1.1.

Andre finansielle institutioner end kreditinstitutter, der udsteder finansielle instrumenter, som anses for andre indlånslignende indskud, klassificeres som MFI'er, såfremt de opfylder definitionen af en MFI i andre henseender. Klassifikationen er baseret på kriteriet for substituerbarhed for indskud, dvs. hvorvidt passiver klassificeres som indskud, som bestemmes ud fra deres likviditet, der er en kombination af følgende karakteristika: transferabilitet, konvertibilitet, sikkerhed og omsættelighed og, i relevante tilfælde, deres løbetid.

Kriterierne for substituerbarhed for indskud anvendes også til at fastslå, om passiver skal klassificeres som indskud, medmindre der findes en særlig kategori for sådanne passiver.

1.2.

Med henblik på at afgøre substituerbarhed for indskud og på klassifikation af passiver som indskud forstås ved:

a)

vurderes pengemarkedsinstrumentet at have en høj kreditkvalitet, hvis det har fået tildelt en af de to højest mulige grader af kortfristet kreditværdighed fra hvert anerkendt kreditvurderingsbureau, der har kreditvurderet instrumentet, eller, såfremt instrumentet ikke er vurderet, at det er af en tilsvarende kvalitet i henhold til administrationsselskabets interne kreditvurderingsproces. Hvis et anerkendt kreditvurderingsbureau opdeler sin højeste kortfristede kreditvurdering i to kategorier, betragtes disse to kategorier som en enkelt kategori og således som den højest mulige kreditvurdering

b)

kan pengemarkedsforeningen, som en undtagelse til kravet i litra a), besidde statsobligationer, som mindst er af en kvalitet, som indgår i kreditvurderingsbureauernes ratings, hvorved »statsobligationer« betyder pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller centralbank i en medlemsstat, ECB, Unionen eller Den Europæiske Investeringsbank

c)

ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for værdipapirer, herunder strukturerede finansielle instrumenter, baseres beregningen af løbetiden på det tidsforløb, som resterer, indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse. Omfatter et finansielt instrument en salgsoption, kan salgsoptionens udnyttelsesdato dog anvendes i stedet for det resterende tidsforløb indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse, såfremt følgende betingelser til enhver tid er opfyldt:

d)

skal der ved beregningen af både den vægtede gennemsnitlige levetid og den vægtede gennemsnitlige løbetid tages højde for effekten af afledte finansielle instrumenter, indskud og effektive porteføljeforvaltningsteknikker

e)

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige løbetid« (weighted average maturity, WAM): en metode til fastsættelse af det gennemsnitlige tidsforløb til udløb af alle de underliggende værdipapirer i foreningen, som er vægtet for at afspejle den relative beholdning af hvert enkelt instrument under den antagelse, at løbetiden på et variabelt forrentet instrument er det tidsforløb, som resterer indtil den næste rentetilpasning til pengemarkedsrenten, og ikke det tidsforløb, som resterer, før hovedstolen på værdipapiret skal være tilbagebetalt. I praksis anvendes den vægtede gennemsnitlige løbetid til at måle en pengemarkedsforenings følsomhed over for skiftende pengemarkedsrenter

f)

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige levetid« (weighted average life, WAL): det vægtede gennemsnit af den resterende løbetid på hvert enkelt værdipapir i en forening, hvilket vil sige tidsforløbet indtil hovedstolen er fuldt tilbagebetalt, uden hensyn til rente og uden diskontering. I modsætning til beregningen af den vægtede gennemsnitlige løbetid er det ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for variabelt forrentede værdipapirer og strukturerede finansielle instrumenter ikke tilladt at bruge rentetilpasningstidspunkter, men kun den på værdipapiret fastsatte endelige dato for indfrielse. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes til at måle kreditrisikoen. Jo længere tilbagebetalingen af en hovedstol udskydes, jo højere er kreditrisikoen. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes også til at begrænse likviditetsrisikoen

g)

forstås ved »pengemarkedsinstrumenter«: instrumenter, som normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som har en værdi, der til enhver tid kan fastsættes præcist

h)

forstås ved »administrationsselskab«: et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af en pengemarkedsforenings portefølje.

5.1.

En opgørelse af monetære aggregater og deres modposter i euroområdet kræver en identifikation af de modparter med hjemsted i euroområdet, der udgør den pengeholdende sektor. Til dette formål inddeles ikke-MFI-modparter i henhold til det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010«), som fastsat i forordning (EU) nr. 549/2013 (jf. bilag II, del 3), i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13), hvor sektoren statslig forvaltning og service (S.1311) identificeres særskilt i samlede indskud og sektoren andre residente sektorer. For at kunne foretage en månedlig disaggregering på sektorer af de monetære aggregater og kreditmodparter opdeles sektoren andre residente sektorer yderligere i følgende delsektorer: investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124), andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127), forsikringsselskaber (S.128), pensionskasser (S.129), ikke-finansielle selskaber (S.11) og husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15). Der foretages en yderligere opdeling for modparter, der er FVC'er og centrale clearingmodparter, inden for de sammenlagte modpartssektorer (S.125 + S.126 + S.127). Vedrørende enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, se afsnit 3. For de samlede indskud og indskudskategorierne »tidsindskud med en løbetid på over to år«, »indskud med opsigelsesvarsel på over to år« samt »genkøbsforretninger« foretages yderligere en opdeling mellem kreditinstitutter, andre MFI-modparter og sektoren statslig forvaltning og service i relation til ECB's reservekravssystem.

5.2.

Med hensyn til samlede indskud og aktivkategorien »samlede udlån« foretages en yderligere opdeling for centralbanker (S.121) og pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og for banker og ikke-banker i resten af verden for bedre at forstå låne- og finansieringspolitikker i banksektoren og for bedre at overvåge interbankaktiviteter.

5.3.

Hvad angår koncern-interne positioner foretages en yderligere opdeling for udlåns- og indskudspositioner og transaktioner mellem pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122), for at muliggøre identifikationen af forbindelser mellem kreditinstitutter, der tilhører samme koncern (indenlandsk og i andre medlemsstater i euroområdet).

5.4.

For så vidt angår beholdninger af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på op til ét år, med en opdeling efter valuta, foretages en yderligere opdeling for offentlig forvaltning og service (S.13) for at sikre et bedre overblik over forbindelserne mellem stater og banker.

5.5.

Visse indskud/udlån som fremkommer fra genkøbsforretninger/omvendte genkøbsforretninger eller lignende operationer med andre finansielle formidlere (S. 125) + finansielle hjælpeenheder (S. 126) + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127), kan have forbindelse med transaktioner med en central modpart. En central modpart er en enhed, som juridisk træder ind mellem parterne i kontrakter på finansielle markeder, og bliver køber for alle sælgere og sælger for alle købere. Da sådanne transaktioner ofte træder i stedet for bilaterale forretninger mellem MFI'er, er der behov for en yderligere skelnen inden for indskudskategorien »genkøbsforretninger« for så vidt angår forretninger med sådanne modparter. På tilsvarende måde er der foretaget en skelnen inden for aktivkategorien »udlån« med hensyn til omvendte genkøbsforretninger med sådanne modparter.

5.6.

Indenlandske modparter identificeres særskilt fra modparter, undtagen indenlandske modparter, i euroområdet, hvad angår alle statistiske opdelinger. Modparter med hjemsted i euroområdet identificeres i henhold til deres nationale sektoropdeling eller deres institutionelle klassifikation i ECB's lister til statistiske formål og ECB's vejledning »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«, som følger klassifikationsprincipper, der ligger så tæt op ad ENS 2010 som muligt. Der kræves ikke geografisk opdeling af modparter uden for euroområdet.

5.7.

Hvad angår aktier/andele i pengemarkedsforeninger udstedt af MFI'er i en medlemsstat i euroområdet, indberetter rapporteringsenhederne mindst data om hjemsted for indehaverne, opdelt efter henholdsvis indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden, således at beholdninger, som indehaves af ikke-residenter i euroområdet, kan udelades. De nationale centralbanker kan også udlede de nødvendige statistiske oplysninger fra data indsamlet på grundlag af forordning (EU) nr. 1011/2012 (ECB/2012/24), i det omfang at dataene opfylder kravene til rettidighed i henhold til artikel 7 i denne forordning og minimumsstandarderne defineret i bilag IV.

1.

Opdeling efter delsektor, løbetid og sikkerhed i fast ejendom af kredit til ikke-MFI'er i euroområdet (jf. tabel 2).

Dette er påkrævet for at kunne overvåge hele delsektor- og løbetidsstrukturen i MFI'ernes samlede kreditgivning (udlån og værdipapirer) over for den pengeholdende sektor. Med hensyn til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige for at kunne udskille udlån med sikkerhed i fast ejendom.

Med hensyn til udlån denomineret i euro, med en oprindelig løbetid på over ét år og over to år ydet til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige med henblik på visse resterende løbetider og rentetilpasningsperioder (jf. tabel 2). Ved rentetilpasning forstås en ændring af renten på et lån, som er en mulighed, der indgår i den bestående låneaftale. Udlån som er undergivet rentetilpasning omfatter bl.a. udlån med renter, som revideres periodisk i overensstemmelse med udviklingen i et indeks, f.eks. Euribor, udlån med renter, som revideres løbende, dvs. flydende rente, og udlån med renter, som kan revideres efter MFI'ens skøn.

2.

Delsektoropdeling af indskud hos MFI-sektoren foretaget af offentlig forvaltning og service (undtagen statslig forvaltning og service) i medlemsstater i euroområdet (se tabel 2).

Dette kræves som supplerende oplysninger til månedsindberetningen.

3.

Sektoropdeling af positioner over for modparter uden for euroområdet (se tabel 2).

Sektorklassificeringen i henhold til nationalregnskabssystemet SNA 2008 (herefter »SNA 2008«) finder anvendelse på områder, hvor ENS 2010 ikke gælder.

4.

Identificering af balanceposter for derivater og påløbne renter for udlån og indskud inden for de øvrige aktiver og passiver (se tabel 2).

Denne opdeling er nødvendig for at øge konsistensen blandt statistikkerne.

5.

Opdeling efter land, herunder positioner over for den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (se tabel 3).

Denne opdeling kræves til en bredere monetær analyse samt af hensyn til overgangskravene og datakvalitetskontrol.

6.

Sektoropdeling for grænseoverskridende indskud fra og udlån til ikke-MFI'er internt i euroområdet (se tabel 3).

Denne opdeling er nødvendig for at vurdere MFI-sektorernes positioner i de individuelle medlemsstater over for de øvrige medlemsstater i euroområdet.

7.

Opdeling efter valuta (se tabel 4).

Denne opdeling kræves for at kunne beregne transaktioner for monetære aggregater og modposter, med justering for valutakursændringer, hvor disse aggregater omfatter alle valutaer under ét.

2.1.

Med hensyn til artikel 6, litra a), opgør MFI'er posterne i del 1 og 2 i tabel 5 som nettostrømme for udlån, der er securitiserede eller overdraget på anden måde i den pågældende periode, med fradrag af udlån, der er erhvervet i den relevante periode. Udlån, der er overdraget til eller erhvervet fra en anden indenlandsk MFI, samt udlån, der overdrages som følge af en spaltning af rapporteringsenheden eller af en fusion eller overtagelse, der involverer rapporteringsenheden og en anden indenlandsk MFI, er ikke omfattet af denne opgørelse. Udlån, der overdrages til eller erhverves fra udenlandske MFI'er, omfattes af opgørelsen.

2.2.

De poster, der er anført i afsnit 3.1, henføres til del 1 og 2 i tabel 5 som følger:

2.3.

Posterne i del 1 i tabel 5 opdeles på månedsbasis yderligere efter modparten i låneoverførslen, idet der skelnes mellem FVC'er, heraf FVC'er med hjemsted i euroområdet, og andre modparter. Yderligere opdelinger efter oprindelig løbetid og formål med udlånet kræves kvartalsvis for nogle poster, som angivet i tabel 5b.

3.1.

MFI'er tilvejebringer data i overensstemmelse med del 3 i tabel 5 om securitiserede lån, og lån, som ikke er indregnede, hvor MFI'en er låneservicerer, som følger:

3.2.

Med hensyn til afsnit 3.1, litra b), kan de nationale centralbanker i stedet kræve, at MFI'erne tilvejebringer nettostrømme for afhændelser eller erhvervelser af lån, for hvilke MFI'en er låneservicerer, for at den nationale centralbank kan udlede de finansielle transaktioner, der henvises til i afsnit 3.1, litra b).

3.3.

De nationale centralbanker kan undtage rapporteringsenhederne fra kravene i afsnit 3.1, litra b), hvis nettostrømmene indsamlet i del 1.1 i tabel 5 opfylder formålet i afsnit 3.2, dvs. hvis det er national praksis, at securitiserede lån og lån, som ikke er indregnede, serviceres af MFI'er. De nationale centralbanker sikrer, at disse nettostrømme er konsistente med formålene med opgørelsen af de finansielle transaktioner, undtagen afhændelser og erhvervelser af lån i henhold til afsnit 3.1, litra b). De nationale centralbanker kan kræve yderligere informationer fra MFI'erne for at kunne foretage de nødvendige justeringer.

3.4.

De nationale centralbanker kan udvide dette afsnits statistiske rapporteringskrav til at omfatte alle lån, der ikke er indregnede, som serviceres af MFI'er, og som er blevet securitiserede eller overdraget på anden måde. Såfremt dette er tilfælde, underretter den nationale centralbank MFI'erne om de statistiske rapporteringskrav i henhold til del 3 i tabel 5.

4.1.

MFI'erne tilvejebringer kvartalsvis data om alle lån, der serviceres i forbindelse med en securitisation i overensstemmelse med del 4 i tabel 5, uanset om de servicerede udlån eller deres respektive serviceringsrettigheder er indregnet i rapporteringsenhedens balance.

4.2.

Med hensyn til udlån, der serviceres for FVC'er med hjemsted i andre medlemsstater inden for euroområdet, foretager MFI'er yderligere opdelinger ved at aggregere servicerede udlån særskilt for hver medlemsstat, hvor en FVC er resident.

4.3.

De nationale centralbanker kan indsamle de data, der er angivet i artikel 6, litra b), helt eller delvis, hver FVC for sig, fra residente MFI'er, der virker med servicering af securitiserede udlån. Såfremt en national centralbank finder, at de i afsnit 4.4 angivne data og de i afsnit 4.2 angivne opdelinger kan indsamles for hver FVC for sig, giver den MFI'erne meddelelse om, hvorvidt og i hvilken udstrækning indberetning som nævnt i afsnit 4.1 og 4.2 er påkrævet.

5.1.

MFI'er, som anvender IAS 39, IFRS 9 eller tilsvarende nationale regnskabsregler indberetter beløb, der er udestående ultimo måneden, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, som ikke er ophørt med indregning i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

5.2.

MFI'er som er omfattet af undtagelsen i artikel 9, stk. 6, indberetter beløb, der er udestående ultimo kvartalet, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, og som er ophørt med at blive indregnet, men som stadig indregnes i regnskaberne i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

1.

Opdeling efter valuta som angivet i del 2, afsnit 4.

2.

Særskilt identifikation af:

3.

Opdeling efter sektor som angivet i del 3, afsnit 3.

4.

Opdeling efter land som angivet i del 3, afsnit 4.

5.

Opdeling efter valuta som angivet i del 3, afsnit 5.

1.

For alle medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), består rapporteringspopulationen af MFI'er, som er opført på listen over MFI'er til statistiske formål, og som har hjemsted i medlemsstaterne i euroområdet (1). Disse MFI'er er:

Institutter, der er beliggende i offshore-finanscentre, behandles statistisk som residenter i det land, hvor centrene er beliggende.

2.

MFI'er skal til statistiske formål konsolidere alle deres kontorers indenlandske aktiviteter (hovedkontor eller registreret kontor og/eller filialer), som er beliggende inden for samme medlemsstat. Konsolidering til statistiske formål på tværs af nationale grænser må ikke foretages.

1.

Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til kategorier, der kan anvendes på nationalt niveau i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over individuelle finansielle instrumenter, og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til ENS 2010.

2.

Ved oprindelig løbetid, dvs. løbetid ved udstedelsen, forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. obligationer, eller kun kan indfries mod en form for strafgebyr, f.eks. visse indskudsformer. Opsigelsesvarsel er tiden mellem det tidspunkt, hvor indehaver tilkendegiver sit ønske om at indfri instrumentet, og det tidspunkt, hvor indehaver får lov til at indfri instrumentet til kontanter uden at pådrage sig et strafgebyr. Finansielle instrumenter klassificeres udelukkende efter opsigelsesvarsel, når der ikke er nogen aftalt løbetid.

3.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ej. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller — for finansielle derivaters vedkommende — hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

Tabel

Instrumentkategorier

KATEGORIER AF AKTIVER

KATEGORIER AF PASSIVER

1.

Felter markeret med * i tabel 1 i bilag I anvendes ved beregningen af reservekravsgrundlaget. For så vidt angår gældsinstrumenter, fremlægger kreditinstitutter enten dokumentation for passiver, som udelukkes fra reservekravsgrundlaget, eller anvender et standardfradrag på en fast procentdel, som fastsættes af Den Europæiske Centralbank (ECB). Markerede felter indberettes kun af kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav.

2.

Kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker« omfatter ikke passiver i rapporteringsenhederne over for institutioner, der er opført som værende fritaget for ECB's reservekravssystem, dvs. institutioner som er fritaget af andre årsager end omstruktureringsforanstaltninger. Institutioner, som midlertidigt er fritaget for reservekravene, fordi de er omfattet af omstruktureringsforanstaltninger, behandles som institutioner underlagt reservekrav, og gæld til disse institutioner er derfor indeholdt i kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«. Gæld til institutioner, som på grund af anvendelsen af engangsfradraget ikke behøver at holde reservebeholdninger i Det Europæiske System af Centralbanker, er ligeledes indeholdt i denne kolonne.

3.

Fuldt indberetningspligtige kan også indberette positioner over for »andre MFI'er end kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, i stedet for over for »MFI'er« og »kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, forudsat at ingen detaljer går tabt, og ingen af positionerne i de umarkerede felter berøres. Desuden kan kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, afhængigt af de nationale indsamlingssystemer og under forbehold af fuld overensstemmelse med definitions- og klassifikationsprincipperne for MFI'ernes balance i henhold til denne forordning, alternativt indberette de data, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget, med undtagelse af data for omsættelige instrumenter, i overensstemmelse med nedenstående tabel, forudsat at ingen af positionerne i de umarkerede felter i tabel 1 i bilag I berøres.

4.

Haleinstitutter indberetter som minimum de kvartalsdata, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget i overensstemmelse med nedenstående tabel.

5.

Ved indberetning i overensstemmelse med nedenstående tabel skal der sikres fuld overensstemmelse med tabel 1 i bilag I.

1.1.

Forudsat at betingelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) er opfyldt, kan Direktionen tillade kreditinstitutter, som er underlagt reservekrav, at foretage aggregeret indberetning som en gruppe inden for den enkelte medlemsstat. Alle de pågældende institutter er indeholdt separat i ECB's liste over MFI'er.

1.2.

Såfremt et kreditinstitut har fået tilladelse til at holde reservekrav gennem en formidler i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) og ikke kan drage fordel af indberetning som gruppe i dette afsnit, kan den relevante nationale centralbank give formidleren tilladelse til at foretage aggregeret statistisk indberetning (dog ikke med hensyn til reservekravsgrundlaget) på vegne af kreditinstitutterne. Alle de pågældende institutter er indeholdt særskilt i ECB's liste over MFI'er.

1.3.

Såfremt gruppen af kreditinstitutter som helhed består af halekreditinstitutter, er den kun forpligtet til at overholde den forenklede indberetningsprocedure gældende for haleinstitutterne. I modsat fald finder rapporteringsordningen for fuldt indberetningspligtige institutioner anvendelse for gruppen som helhed.

2.1.

I dette bilag har udtrykkene »fusion«, »fusionerende institutter« og »overtagende institut« samme betydning som i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.2.

For den reservekravsperiode, hvori en fusion får virkning, beregnes de reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, og disse opfyldes som fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.3.

For de efterfølgende reservekravsperioder beregnes det reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, på basis af et reservekravsgrundlag og statistiske oplysninger, der indberettes i henhold til de regler, der er fastsat i tabellen nedenfor. I modsat fald finder de almindelige bestemmelser for indberetning af statistiske oplysninger og beregning af reservekrav som fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) anvendelse.

2.4.

Med forbehold af de ovennævnte forpligtelser kan den relevante nationale centralbank give det overtagende institut tilladelse til at opfylde sin forpligtelse til at indberette statistiske oplysninger på grundlag af midlertidige procedurer, f.eks. særskilte formularer for hvert af de fusionerende institutter, i flere perioder efter at fusionen har fundet sted. Længden af denne undtagelse fra de almindelige indberetningsprocedurer skal begrænses til den kortest mulige periode og bør ikke overstige seks måneder, efter at fusionen har fundet sted. Denne undtagelse berører ikke det overtagende instituts forpligtelse til at opfylde rapporteringskravene i henhold til nærværende forordning og i givet fald instituttets forpligtelse til at påtage sig de fusionerende institutters rapporteringskrav i henhold til dette bilag.

Tabel

Særlige bestemmelser for beregningen af de reservekrav, der gælder for kreditinstitutter, som er involveret i en fusion (1)

1.

Mindstestandarder for overførsel:

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

4.

Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og procedurerne, som ECB og de pågældende nationale centralbanker har fastlagt, skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.

Forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32)

(EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14).

Forordning (EU) nr. 883/2011

(EUT L 228 af 3.9.2011, s. 13).