Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R1255

Kommissionens forordning (EU) nr. 1255/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20 EØS-relevant tekst

EUT L 360 af 29.12.2012, p. 78–144 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R1803

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1255/oj

29.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 360/78


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1255/2012

af 11. december 2012

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 20. december 2010 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS – Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere (herefter benævnt "ændringerne til IFRS 1") og ændringer til IAS 12 Indkomstskatter – Udskudt skat: Genindvinding af underliggende aktiver (herefter benævnt "ændringerne til IFRS 12"). Ændringerne til IFRS 1 tjener til at indføre en ny undtagelse i anvendelsesområdet for IFRS 1, således at virksomheder, der har været udsat for kraftig hyperinflation kan vælge at måle aktiver og forpligtelser til deres dagsværdi og anvende denne dagsværdi som den fastsatte kostpris på deres aktiver og forpligtelser i deres IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling. Med disse ændringer er henvisningerne til faste datoer i IFRS 1 erstattet med henvisninger til overgangsdatoen. IAS 12 foreskriver den regnskabsmæssige behandling af indkomstskatter. Ændringerne til IAS 12 tjener til at indføre en undtagelse fra målingsprincippet i IAS 12 i form af en afkræftelig formodning om, at en investeringsejendoms regnskabsmæssige værdi målt til dagsværdi vil blive genindvundet ved salg, og at en virksomhed vil være forpligtet til at anvende den skattesats, der gælder ved salget af det underliggende aktiv.

(3)

Den 12. maj 2011 udsendte IASB IFRS 13 Dagsværdimåling (herefter benævnt "IFRS 13"). IFRS 13 fastsætter i en enkelt standard rammerne for måling af dagsværdi og giver udførlig vejledning i dagsværdimåling af både finansielle og ikke-finansielle aktiver og forpligtelser. IFRS 13 finder anvendelse, når en anden IFRS stiller krav om eller tillader dagsværdimåling eller oplysninger om dagsværdimåling.

(4)

Den 19. oktober 2011 udsendte IASB IFRIC-fortolkningsbidrag 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner (herefter benævnt "IFRIC 20"). IFRIC 20 tjener til at give vejledning om indregningen af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv og om den indledende og efterfølgende vurdering af strippingaktivet for at etablere en mere ensartet praksis med hensyn til virksomhedernes regnskabsmæssige behandling af strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner.

(5)

Med denne forordning godkendes ændringerne til IAS 12, ændringerne til IFRS 1, IFRS 13, IFRIC 20 og de deraf følgende ændringer til andre standarder og fortolkningsbidrag. Disse standarder, ændringer til eksisterende standarder eller fortolkningsbidrag indeholder et antal henvisninger til IFRS 9, der endnu ikke kan anvendes, eftersom IFRS 9 endnu ikke er blevet vedtaget af Unionen. Derfor bør enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Desuden kan ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning finde anvendelse.

(6)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IAS 12 og ændringerne til IFRS 1 samt IFRS 13 og IFRIC 20 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(7)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

a)

IAS 12 Indkomstskatter ændres som anført i bilaget til denne forordning.

b)

SIC 21 udgår i overensstemmelse med ændringerne til IAS 12 som anført i bilaget til denne forordning.

c)

IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS ændres som anført i bilaget til denne forordning.

d)

IFRS 13 Dagsværdimåling indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

e)

IFRS 1, IFRS 2, IFRS 3, IFRS 4, IFRS 5, IFRS 7, IAS 1, IAS 2, IAS 8, IAS 10, IAS 16, IAS 17, IAS 18, IAS 19, IAS 20, IAS 21, IAS 28, IAS 31, IAS 32, IAS 33, IAS 34, IAS 36, IAS 38, IAS 39, IAS 40, IAS 41, IFRIC 2, IFRIC 4, IFRIC 13, IFRIC 17 og IFRIC 19 ændres i overensstemmelse med IFRS 13 som anført i bilaget til denne forordning.

f)

IFRIC-fortolkningsbidrag 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

g)

IFRS 1 ændres i overensstemmelse med IFRIC 20 som anført i bilaget til denne forordning.

2.   Enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

3.   Desuden finder ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning anvendelse.

Artikel 2

1.   Virksomhederne anvender de i artikel 1, stk. 1, litra (a)-(c), nævnte ændringer senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter på eller efter ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning.

2.   Virksomhederne anvender IFRS 13 og IFRIC 20 de konsekvensændringer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra (d)-(g), senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller derefter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 1

IFRS 1

Førstegangsanvendelse af IFRS – Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere

IAS 12

IAS 12

Indkomstskatter – Udskudt skat: Genindvinding af underliggende aktiver

IFRS 13

IFRS 13

Dagsværdimåling

IFRIC 20

IFRIC-fortolkningsbidrag 20

Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

"Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for "fair dealing". Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org"

ÆNDRINGER TIL IFRS 1

Førstegangsanvendelse af IFRS

Efter afsnit 31B tilføjes en overskrift samt afsnit 31C.

PRÆSENTATION OG OPLYSNING

Forklaring af overgangen til IFRS

Anvendelse af fastsat kostpris efter en periode med kraftig hyperinflation

31C

Hvis en virksomhed på grund af kraftig hyperinflation vælger at måle aktiver og forpligtelser på grundlag af deres dagsværdi og anvende denne dagsværdi som den fastsatte kostpris i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling (se afsnit D26-D30), skal virksomhedens første IFRS-årsregnskab indeholde en forklaring på, hvordan og hvorfor virksomheden havde og derpå ophørte med at have en funktionel valuta med begge følgende kendetegn:

a)

et troværdigt generelt prisindeks er ikke tilgængeligt for alle virksomheder med transaktioner og saldi i den pågældende valuta

b)

der kan ikke ske omveksling mellem valutaen og en forholdsvis stabil udenlandsk valuta.

Appendiks B

Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder

Afsnit B2 ændres.

Ophør af indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

B2

Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling fremadrettet på transaktioner, som finder sted på datoen for overgangen til IFRS eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed).

Appendiks D

Undtagelser fra andre IFRS-standarder

Afsnit D1 og D20 ændres.

D1

En virksomhed kan vælge at udnytte en eller flere af følgende undtagelser:

a)

o)

overdragelse af aktiver fra kunder (afsnit D24)

p)

opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (afsnit D25) og

q)

kraftig hyperinflation (afsnit D26-D30).

En virksomhed må ikke anvende disse undtagelser ved analogi i forhold til andre poster.

Måling af dagsværdien af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser ved første indregning

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan en virksomhed anvende kravene i sidste sætning af afsnit AG76 samt afsnit AG76A i IAS 39 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS.

Der tilføjes en overskrift og afsnit D26-D30.

Kraftig hyperinflation

D26

Hvis en virksomhed har en funktionel valuta, der var eller er valutaen i en økonomi med hyperinflation, skal den fastslå, om den var udsat for kraftig hyperinflation før datoen for overgangen til IFRS. Dette gælder for virksomheder, der anvender IFRS for første gang, samt for virksomheder, der tidligere har anvendt IFRS.

D27

Valutaen i en økonomi med hyperinflation er udsat for kraftig hyperinflation, hvis den har begge følgende kendetegn:

a)

et troværdigt generelt prisindeks er ikke tilgængeligt for alle virksomheder med transaktioner og saldi i den pågældende valuta

b)

der kan ikke ske omveksling mellem valutaen og en forholdsvis stabil udenlandsk valuta.

D28

En virksomheds funktionelle valuta ophører med at være udsat for kraftig hyperinflation på den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres. Det er den dato, hvor den funktionelle valuta ikke længere har en af eller begge de kendetegn, der er nævnt i afsnit D27, eller hvor virksomhedens funktionelle valuta ændres til en valuta, der ikke er udsat for kraftig hyperinflation.

D29

Når en virksomheds dato for overgang til IFRS falder sammen med eller ligger efter den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres, kan virksomheden vælge at måle alle aktiver og forpligtelser, der besiddes før den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres, til dagsværdi på datoen for overgang til IFRS. Virksomheden kan benytte denne dagsværdi som den fastsatte kostpris for disse aktiver og forpligtelser i IFRS-åbningsopgørelsen af finansiel stilling.

D30

Når datoen for den funktionelle valutas normalisering falder inden for en sammenlignelig tolvmånedersperiode, kan den sammenlignelige periode være kortere end tolv måneder, forudsat at der fremlægges et fuldstændigt årsregnskab (jf. afsnit 10 i IAS 1) for denne kortere periode.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

Afsnit 39H tilføjes.

39H

Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere (ændringer til IFRS 1), som udkom i december 2010, medførte ændring af afsnit B2, D1 og D20 og tilføjelse af afsnit 31C og D26-D30. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. juli 2011 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere.

ÆNDRINGER TIL IFRS 9

IFRS 9 Finansielle instrumenter (udsendt i november 2009)

I afsnit C2 foretages følgende ændringer:

C2

I appendiks B ændres afsnit B1, B2 og B5, …

B2

Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling fremadrettet på transaktioner, som finder sted på datoen for overgangen til IFRS eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed).

Afsnit C3 ændres ved tilføjelse af afsnit D20.

C3

I appendiks D (undtagelser fra andre IFRS) ændres afsnit D19 og D20 …

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan virksomheden anvende kravene i sidste sætning af afsnit AG76 samt afsnit AG76A i IAS 39 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS.

IFRS 9 Finansielle instrumenter (udsendt i oktober 2010)

I afsnit C2 og C3 foretages følgende ændringer:

I afsnit C2 ændres ændringen til afsnit B2 således:

B2

Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IFRS 9 Finansielle instrumenter fremadrettet på transaktioner, som finder sted den 1. januar 2004 eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed).

I afsnit C3 ændres ændringen til afsnit D20 således:

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan virksomheden anvende kravene i sidste sætning af afsnit B5.4.8 samt afsnit B5.4.9 i IFRS 9 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS.

Ændringer til IAS 12

Indkomstskatter

Afsnit 52 er omnummereret til afsnit 51A. Afsnit 10 og eksemplerne efter afsnit 51A er ændret. Afsnit 51B og 51C og det efterfølgende eksempel samt afsnit 51D, 51E, 98 og 99 er ændret.

DEFINITIONER

Skattemæssig værdi

10

Hvis den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse ikke umiddelbart kan opgøres, kan der henvises til det grundlæggende princip i denne standard: at en virksomhed, med visse begrænsede undtagelser, skal indregne en udskudt skatteforpligtelse (skatteaktiv), når genindvinding eller afvikling af den regnskabsmæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse ville gøre fremtidige betalbare skatter større (mindre), end de ville have været, hvis en sådan genindvinding eller afvikling ikke havde skattemæssige konsekvenser. Afsnit 51A, eksempel C, illustrerer, hvor dette grundlæggende princip kan være en hjælp, eksempelvis når den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse afhænger af den forventede måde, hvorpå genindvinding eller afvikling finder sted.

MÅLING

51A

I visse jurisdiktioner kan den måde, hvorpå virksomheden genindvinder (afvikler) den regnskabsmæssige værdi af et aktiv (en forpligtelse), påvirke en af eller begge de følgende:

(a)

den skattesats, der er gældende, når virksomheden genindvinder (afvikler) den regnskabsmæssige værdi af aktivet (forpligtelsen), og

(b)

aktivets (forpligtelsens) skattemæssige værdi.

I sådanne tilfælde måler virksomheden udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver ved anvendelse af den skattesats og den skattemæssige værdi, der er i overensstemmelse med, hvordan genindvindingen eller afviklingen forventes at finde sted.

Eksempel A

Et materielt anlægsaktiv har en regnskabsmæssig værdi på 100 og en skattemæssig værdi på 60. En skattesats på 20 % ville gælde, hvis aktivet blev solgt, og en skattesats på 30 % ville gælde for anden indtægt.

Virksomheden indregner en udskudt skatteforpligtelse på 8 (20 % skat af 40), hvis den forventer at sælge aktivet uden videre brug, og en udskudt skatteforpligtelse på 12 (30 % af 40), hvis den forventer at beholde aktivet og genindvinde dets regnskabsmæssige værdi ved brug.

Eksempel B

Et materielt anlægsaktiv med en kostpris på 100 og en regnskabsmæssig værdi på 80 opskrives til 150. Der foretages ingen tilsvarende skattemæssig regulering. Akkumulerede skattemæssige afskrivninger er 30 og skattesatsen er 30 %. Hvis aktivet sælges til en pris, der overstiger kostprisen, vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 indgå i den skattepligtige indkomst, men salgsavancen ud over kostprisen vil ikke være skattepligtig.

Den skattemæssige værdi af aktivet er 70, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 80. Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved anvendelse af aktivet, må den frembringe en skattepligtig indkomst på 150, men den vil udelukkende være i stand til at foretage en afskrivning på 70. På dette grundlag er der en udskudt skatteforpligtelse på 24 (30 % af 80). Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi gennem salg af aktivet med det samme til en salgsavance på 150, opgøres den udskudte skatteforpligtelse som følger:

 

Skattepligtig midlertidig forskel

Skattesats

Udskudt skatte- forpligtelse

Akkumulerede skattemæssige afskrivninger

30

30 %

9

Avance ud over kostpris

50

nul

I alt

80

 

9

(Bemærk: I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den yderligere udskudte skat, der opstår ved omvurderingen, direkte i anden totalindkomst)

Eksempel C

Forholdene er de samme som i eksempel B bortset fra, at hvis aktivet sælges til mere end kostpris, vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger indgå i den skattepligtige indkomst (beskattet med 30 %), og salgsavancen vil blive beskattet med 40 % efter fradrag af en inflationskorrigeret kostpris på 110.

Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved anvendelse af aktivet, må den frembringe en skattepligtig indkomst på 150, men den vil udelukkende være i stand til at foretage en afskrivning på 70. På dette grundlag er der en skattemæssige værdi på 70, en skattepligtig midlertidig forskel på 80 og en udskudt skatteforpligtelse på 24 (30 % af 80) som i eksempel B.

Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved straks at sælge aktivet til en salgsavance på 150, vil den kunne fratrække den indekserede kostpris på 110. Nettoavancen på 40 vil blive beskattet med 40 %. Derudover vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 blive indregnet i den skattepligtige indkomst og beskattet med 30 %. På dette grundlag er den skattemæssige værdi 80 (110 minus 30), der er en skattepligtig midlertidig forskel på 70, og der er en udskudt skatteforpligtelse på 25 (40 % af 40 plus 30 % af 30). Hvis den skattemæssige værdi ikke umiddelbart fremgår af dette eksempel, kan det være en hjælp at sammenligne med det grundlæggende princip beskrevet i afsnit 10.

(Bemærk: I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den yderligere udskudte skat, der opstår ved omvurderingen, direkte i anden totalindkomst)

51B

Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til et ikke-afskrivningsberettiget aktiv, der måles i overensstemmelse med omvurderingsmodellen i IAS 16, skal målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af det ikke-afskrivningsberettigede aktiv ved salg, uanset målingsgrundlaget for aktivets regnskabsmæssige værdi. Tilsvarende gælder, at hvis skattelovgivningen for det skattepligtige beløb fra salget af et aktiv angiver en gældende skattesats, som afviger fra den gældende skattesats for det skattepligtige beløb hidrørende fra anvendelsen af aktivet, anvendes førstnævnte skattesats derfor ved målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv tilknyttet et ikke-afskrivningsberettiget aktiv.

51C

Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til investeringsejendomme, der måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40, er der en afkræftelig formodning om, at den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen vil blive genindvundet ved salg. Medmindre formodningen afkræftes, betyder det, at målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv helt skal afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen ved salg. Denne formodning afkræftes, hvis investeringsejendommen er afskrivningsberettiget og indehaves som led i en forretningsmodel, hvis mål består i i alt væsentligt at forbruge alle de økonomiske fordele tilknyttet investeringsejendommen over tid snarere end ved salg. Hvis formodningen afkræftes, skal kravene i afsnit 51 og 51A overholdes.

Eksempel til illustration af afsnit 51C

En investeringsejendom har en kostpris på 100 og en dagsværdi på 150. Den måles efter dagsværdimodellen i IAS 40. Den omfatter en grund til en kostpris på 40 og en dagsværdi på 60 samt en bygning til en kostpris på 60 og en dagsværdi på 90. Grunden har en ubegrænset brugstid.

De akkumulerede skattemæssige afskrivninger er 30 for bygningen. Urealiserede ændringer i dagsværdien af investeringsejendommen påvirker ikke den skattepligtige indkomst. Hvis investeringsejendommen sælges for mere end kostprisen, vil udligningen af de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 blive inkluderet i den skattepligtige indkomst og beskattet med 30 %. Hvis salgsprisen overstiger kostprisen, anfører skattelovgivningen skattesatser på 25 % for aktiver, der har været besiddet i under to år, og 20 % for aktiver, der har været besiddet i to år eller mere.

Eftersom investeringsejendommen måles efter dagsværdimodellen i IAS 40, er der en afkræftelig formodning om, at virksomheden helt vil genindvinde den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen ved salg. Hvis denne formodning ikke afkræftes, afspejler den udskudte skatteforpligtelse de skattemæssige konsekvenser af geninddrivelsen af den regnskabsmæssige værdi ved salg, selv om virksomheden forventer at opnå lejeindtægter fra ejendommen før salg.

Den skattemæssige værdi af grunden, hvis den sælges, er 40, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 20 (60 – 40). Den skattemæssige værdi af bygningen, hvis den sælges, er 30 (60 – 30), og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 60 (90 – 30). Dette giver en samlet skattepligtig midlertidig forskel knyttet til investeringsejendommen på 80 (20 + 60).

I henhold til afsnit 47 er skattesatsen den sats, der forventes at gælde for det regnskabsår, hvor investeringsejendommen realiseres. Hvis virksomheden forventer at sælge ejendommen efter at have besiddet den i over to år, opgøres den deraf følgende udskudte skatteforpligtelse som følger:

 

Skattepligtig midlertidig forskel

Skattesats

Udskudt skatte- forpligtelse

Akkumulerede skattemæssige afskrivninger

30

30 %

9

Avance ud over kostpris

50

20 %

10

I alt

80

 

19

Hvis virksomheden forventer at sælge ejendommen efter at have besiddet den i mindre end to år, ændres ovenstående opgørelse for at beskatte avancen ud over kostprisen med 25 % i stedet for 20 %.

Hvis virksomheden i stedet besidder bygningen som led i en forretningsmodel, hvis mål består i i alt væsentligt at forbruge alle de økonomiske fordele tilknyttet bygningen over tid snarere end ved salg, afkræftes denne formodning for bygningens vedkommende. Jorden er imidlertid ikke afskrivningsberettiget. Formodningen om genindvinding ved salg vil derfor ikke blive afkræftet for jordens vedkommende. Det følger heraf, at den udskudte skatteforpligtelse vil afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af bygningen ved brug og den regnskabsværdi af jorden ved salg.

Den skattemæssige værdi af bygningen, hvis den bruges, er 30 (60 – 30), og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 60 (90 – 30), og det giver en udskudt skatteforpligtelse på 18 (30 % af 60).

Den skattemæssige værdi af jorden, hvis den sælges, er 40, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 20 (60 – 40), og det giver en udskudt skatteforpligtelse på 4 (20 % af 20).

Det betyder, at hvis formodningen om genindvinding ved salg afkræftes for bygningens vedkommende, bliver den udskudte skatteforpligtelse tilknyttet investeringsejendommen 22 (18 + 4).

51D

Den afkræftelige formodning i afsnit 51C finder også anvendelse, når en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv opstår som følge af måling af en investeringsejendom i en virksomhedssammenslutning, hvis virksomheden agter at bruge dagsværdimodellen ved efterfølgende målinger af investeringsejendommen.

51E

Afsnit 51B–51D ændrer ikke ved kravene om at anvende principperne i afsnit 24–33 (fradragsberettigede midlertidige forskelle) og afsnit 34–36 (uudnyttede skattemæssige underskud og uudnyttede skattemæssige fradrag) i denne standard ved indregning og måling af udskudte skatteaktiver.

GENNEMFØRELSESDATO

98

Afsnit 52 blev omnummereret til 51A, afsnit 10 og eksemplerne efter afsnit 51A blev ændret, og afsnit 51B og 51C og det efterfølgende eksempel samt afsnit 51D, 51E og 99 blev ændret ved Udskudt skat: genindvinding af underliggende aktiver, der blev udstedt i december 2010. Virksomhederne skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2012 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

OPHÆVELSE AF SIC-21

99

De ændringer, der blev gennemført ved Udskudt skat: genindvinding af underliggende aktiver, der blev udstedt i december 2010, erstatter SIC-fortolkningsbidrag 21 Indkomstskatter — Genindvinding af omvurderede ikke-afskrivningsberettigede aktiver.

INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD IFRS 13

Måling af dagsværdi

FORMÅL

1

Denne standard:

(a)

definerer dagsværdi,

(b)

fastsætter i en enkelt standard rammerne for måling af dagsværdi og

(c)

stiller krav om oplysninger om måling af dagsværdi.

2

Dagsværdi er en markedsbaseret, ikke en virksomhedsspecifik måling. For nogle aktiver og forpligtelser kan der eventuelt foreligge observerede markedstransaktioner eller markedsoplysninger. For andre aktiver og forpligtelser foreligger der muligvis ikke observerede markedstransaktioner eller markedsoplysninger. Formålet med en måling af dagsværdien er imidlertid i begge tilfælde det samme - at beregne den pris, hvorved en velordnet transaktion med det formål at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingsdagen under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris på målingstidspunktet set fra den markedsdeltagers synspunkt, der er i besiddelse af aktivet, eller som har forpligtelsen).

3

Når prisen på identiske aktiver eller forpligtelser ikke kan observeres, måler en virksomhed dagsværdien med en anden værdiansættelsesmetode, som maksimerer brugen af relevante observerede input og minimerer brugen af ikkeobserverede input. Eftersom dagsværdi er en markedsbaseret måling, bliver den målt ved brug af de forudsætninger, som markedsdeltagerne bruger ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici. En virksomheds hensigt om at besidde et aktiv eller indfri eller på anden måde opfylde en forpligtelse er således ikke relevant i forbindelse med målingen af dagsværdien.

4

Definitionen på dagsværdi fokuserer på aktiver og forpligtelser, fordi disse er et primært forhold i den regnskabsmæssige måling. Denne standard skal endvidere anvendes på en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter målt til dagsværdi.

OMFANG

5

Denne standard finder anvendelse, når en anden standard stiller krav om eller tillader dagsværdimåling eller oplysninger om dagsværdimåling (og målinger, såsom dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, baseret på dagsværdi eller oplysninger om disse målinger), bortset fra, hvad der er anført i afsnit 6 og 7.

6

Kravene om måling og oplysninger i denne standard finder ikke anvendelse på følgende:

(a)

aktiebaseret vederlæggelse, der er omfattet af IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse,

(b)

leasing, der er omfattet af IAS 17 Leasingkontrakter, og

(c)

målinger, der kan have lighedspunkter med dagsværdi, men som ikke er dagsværdi, f.eks. nettorealisationsværdi i IAS 2 Varebeholdninger eller værdi anvendt i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver.

7

De oplysninger, der stilles krav om i denne standard, er ikke nødvendige til følgende:

(a)

ordningers aktiver målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 19 Personaleydelser,

(b)

fratrædelsesordningers investeringer målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 26 Regnskabsmæssig behandling og præsentation af fratrædelsesordninger og

(c)

aktiver for hvilket genindvindingsværdien er dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger i overensstemmelse med IAS 36.

8

Rammerne for måling af dagsværdi beskrevet i denne IFRS-standard gælder både indledende og efterfølgende måling, hvis dagsværdi er påkrævet eller tilladt i henhold til andre IFRS-standarder.

MÅLING

Definition af dagsværdi

9

I denne standard defineres dagsværdi som den pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

10

I afsnit B2 beskrives den generelle metode til måling af dagsværdi.

Aktivet eller forpligtelsen

11

En dagsværdimåling vedrører et bestemt aktiv eller en bestemt forpligtelse. Ved målingen af dagsværdien skal en virksomhed derfor tage hensyn til aktivets eller forpligtelsens kendetegn, hvis markedsdeltagerne ville tage disse kendetegn i betragtning ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen på målingstidspunktet. Disse kendetegn omfatter f.eks. følgende:

(a)

aktivets tilstand og placering samt

(b)

eventuelle begrænsninger på salget eller anvendelsen af aktivet.

12

Et bestemt kendetegns indvirkning på målingen vil afhænge af, hvordan det pågældende kendetegn betragtes af markedsdeltagerne.

13

Aktivet eller forpligtelsen målt til dagsværdi kan være:

(a)

et selvstændigt aktiv eller en selvstændig forpligtelse (f.eks. et finansielt instrument eller et ikkefinansielt aktiv) eller

(b)

en gruppe af aktiver, en gruppe af forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser (f.eks. en pengestrømsfrembringende enhed eller en forretningsenhed).

14

Hvorvidt aktivet eller forpligtelsen er et selvstændigt aktiv, en selvstændig forpligtelse, en gruppe af aktiver, en gruppe af forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser til indregning eller oplysning afhænger af regningsenheden. Regningsenheden for aktivet eller forpligtelsen fastsættes i overensstemmelse med den IFRS-standard, der kræver eller tillader dagsværdimålingen under hensyntagen til denne IFRS-standard.

Transaktionen

15

En dagsværdimåling forudsætter, at aktivet eller forpligtelsen omsættes i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

16

En dagsværdimåling forudsætter, at transaktionen med det formål at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen sker enten:

(a)

på det primære marked for aktivet eller forpligtelsen eller

(b)

hvis der ikke er et primært marked, så på det mest fordelagtige marked for aktivet eller forpligtelsen.

17

En virksomhed behøver ikke foretage en udtømmende søgning efter samtlige mulige markeder for at identificere det primære marked eller, hvis der ikke er et primært marked, det mest fordelagtige marked, men skal tage hensyn til alle oplysninger, som er rimeligt tilgængelige. Hvis der ikke er bevis på det modsatte, antages det, at markedet, som virksomheden normalt anvender til at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen, er det primære marked eller, hvis der ikke er et primært marked, så det mest fordelagtige marked.

18

Hvis der er et primært marked for aktivet eller forpligtelsen, afspejler dagsværdimålingen prisen på dette marked (uanset om denne pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode), selv om prisen på et andet marked er potentielt mere fordelagtig på målingstidspunktet.

19

Virksomheden skal have adgang til det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet. Eftersom forskellige virksomheder (og forretningsenheder inden for disse virksomheder) med forskellige aktiviteter kan have adgang til forskellige markeder, kan det primære (eller mest fordelagtige) marked for det samme aktiv eller den samme forpligtelse variere for forskellige virksomheder (og forretningsenheder inden for disse virksomheder). Det primære (eller mest fordelagtige) marked (og dermed markedsdeltagerne) skal derfor ses ud fra virksomhedens synspunkt og således give mulighed for forskelle mellem og blandt virksomheder med forskellige aktiviteter.

20

Selv om en virksomhed skal have adgang til markedet, behøver virksomheden ikke kunne sælge det pågældende aktiv eller overdrage den pågældende forpligtelse på målingstidspunktet for at kunne måle dagsværdien på basis af prisen på det pågældende marked.

21

Selv når der ikke er et observeret marked, hvorfra prisoplysninger kan indhentes om salget af et aktiv eller overdragelsen af en forpligtelse på målingstidspunktet, forudsætter en dagsværdimåling, at en transaktion finder sted på det pågældende tidspunkt, set fra en markedsdeltagers synspunkt, som er i besiddelse af aktivet, eller som har forpligtelsen. Denne forudsatte transaktion tilvejebringer et grundlag for at vurdere prisen på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen.

Markedsdeltagere

22

En virksomhed skal måle dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse ved at anvende de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, idet det forudsættes, at markedsdeltageren handler i bedste økonomiske interesse.

23

En virksomhed behøver ikke identificere specifikke markedsdeltagere ved udviklingen af disse forudsætninger. Virksomheden skal i stedet identificere kendetegn, der sondrer mellem markedsdeltagere generelt under hensyntagen til faktorer, der er specifikke for alle følgende:

(a)

aktivet eller forpligtelsen,

(b)

det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen og

(c)

markedsdeltagerne, med hvem virksomheden ville indgå i en transaktion på det pågældende marked.

Prisen

24

Dagsværdi er prisen opnået ved at sælge et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion på det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris), uanset om den pågældende pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode.

25

Prisen på det primære (eller mest fordelagtige) marked, der anvendes til at måle dagsværdien af aktivet eller forpligtelsen, reguleres ikke for transaktionsomkostninger. Transaktionsomkostninger skal behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med andre IFRS-standarder. Transaktionsomkostninger er ikke et kendetegn ved et aktiv eller en forpligtelse, men er derimod specifikke for en transaktion og varierer afhængigt af, hvordan en virksomhed indgår i en transaktion for et aktiv eller en forpligtelse.

26

Transaktionsomkostninger omfatter ikke transportomkostninger. Hvis placering er et kendetegn for aktivet (hvilket f.eks. kan være tilfældet ved en råvare), reguleres prisen på det primære (eller mest fordelagtige) marked for eventuelle omkostninger, der påløber til transport af aktivet fra den aktuelle placering til det pågældende marked.

Anvendelse på ikkefinansielle aktiver

Højeste og bedste anvendelse af ikkefinansielle aktiver

27

En dagsværdimåling af et ikkefinansielt aktiv tager hensyn til en markedsdeltagers evne til at frembringe økonomiske fordele ved at anvende aktivet mest og bedst muligt eller ved at sælge det til en anden markedsdeltager, som ville anvende aktivet mest og bedst muligt.

28

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv ser på aktivets anvendelse med hensyn til, hvad der er fysisk muligt, lovligt i juridisk henseende og finansielt opnåeligt som følger:

(a)

En anvendelse, der er fysisk mulig, tager hensyn til aktivets fysiske kendetegn, som markedsdeltagerne tager i betragtning, når aktivet prisfastsættes (f.eks. beliggenhed eller størrelse af en ejendom).

(b)

En anvendelse, der er lovlig i juridisk henseende, tager hensyn til eventuelle lovmæssige begrænsninger ved brugen af aktivet, som markedsdeltagere tager i betragtning, når aktivet prisfastsættes (f.eks. områderegulering gældende for en ejendom).

(c)

En anvendelse, der er finansielt opnåelig, tager hensyn til, hvorvidt en anvendelse af aktivet, der er fysisk mulig og lovlig i juridisk henseende, frembringer tilstrækkelige indtægter eller pengestrømme (under hensyntagen til omkostningerne ved at konvertere aktivet til den pågældende anvendelse) til at resultere i et investeringsafkast, som markedsdeltagerne ville kræve fra en investering i det pågældende aktiv anvendt på den pågældende måde.

29

Den højeste og bedste anvendelse fastsættes ud fra markedsdeltagernes perspektiv, også selv om virksomheden påtænker en anden anvendelse. Dog anses en virksomheds aktuelle anvendelse af et ikkefinansielt aktiv for at være den højeste og bedste anvendelse, medmindre markedet eller andre faktorer tyder på, at aktivets værdi kunne maksimeres, hvis markedsdeltagerne anvendte aktivet på en anden måde.

30

Til at beskytte sin konkurrencemæssige stilling eller af andre grunde kan en virksomhed have til hensigt ikke at anvende et anskaffet ikkefinansielt aktiv aktivt, eller den kan have til hensigt ikke at anvende aktivet mest og bedst muligt. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med et anskaffet immaterielt aktiv, som virksomheden planlægger at anvende defensivt ved at forhindre andre i at anvende det. Virksomheden skal ikke desto mindre måle dagsværdien af et ikkefinansielt aktiv under forudsætning af markedsdeltagernes højeste og bedste anvendelse.

Værdiansættelsesforudsætning for ikkefinansielle aktiver

31

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv fastsætter den værdiansættelsesforudsætning, der anvendes til at måle aktivets dagsværdi, som følger:

(a)

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv kan give markedsdeltagerne den maksimale værdi via dets anvendelse i kombination med andre aktiver som en gruppe (installeret eller på anden måde konfigureret til brug) eller i kombination med andre aktiver eller forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed).

(i)

Hvis den højeste og bedste anvendelse af et aktiv er at anvende det i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser, er aktivets dagsværdi prisen, der kunne opnås i en aktuel transaktion med det formål at sælge aktivet under forudsætning af, at aktivet ville blive anvendt sammen med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser, og at disse aktiver og forpligtelser (dvs. de supplerende aktiver og tilknyttede forpligtelser) ville være tilgængelige for markedsdeltagerne.

(ii)

Forpligtelser forbundet med aktivet og med de supplerende aktiver omfatter forpligtelser, der finansierer driftskapital, men omfatter ikke forpligtelser, der anvendes til at finansiere andre aktiver end dem, der er i gruppen af aktiver.

(iii)

Forudsætningerne om den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv skal være overensstemmende for alle aktiverne (for hvilken den højeste og bedste anvendelse er relevant) i den gruppe af aktiver eller gruppe af aktiver og forpligtelser, hvor aktivet ville finde anvendelse.

(b)

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv kan separat give markedsdeltagerne den maksimale værdi. Hvis den højeste og bedste anvendelse af aktivet er at anvende det separat, er aktivets dagsværdi den pris, der kunne opnås i en aktuel transaktion med det formål at sælge aktivet til markedsdeltagere, som ville anvende aktivet separat.

32

Dagsværdimålingen af et ikkefinansielt aktiv forudsætter, at aktivet sælges i overensstemmelse med den regningsenhed, der er anført i andre IFRS-standarder (hvilket kan være et enkelt aktiv). Dette er tilfældet, selv når den pågældende dagsværdimåling forudsætter, at den højeste og bedste anvendelse af aktivet er at anvende det i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser, fordi en dagsværdimåling forudsætter, at markedsdeltageren allerede er i besiddelse af de supplerende aktiver og de tilknyttede forpligtelser.

33

Anvendelsen af værdiansættelsesprincippet for ikkefinansielle aktiver beskrives i afsnit B3.

Anvendelse på forpligtelser og en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter

Generelle principper

34

En dagsværdimåling forudsætter, at en finansiel eller ikkefinansiel forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument (f.eks. egenkapitalinteresser udstedt som vederlag ved en virksomhedssammenslutning) overdrages til en markedsdeltager på målingstidspunktet. Overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument forudsætter følgende:

(a)

En forpligtelse ville fortsat være udestående, og den markedsdeltagende erhverver ville skulle opfylde forpligtelsen. Forpligtelsen ville ikke være afregnet med modparten eller på anden måde ophørt på målingstidspunktet.

(b)

En virksomheds eget egenkapitalinstrument ville fortsat være udestående, og den markedsdeltagende erhverver ville påtage sig rettighederne og forpligtelserne forbundet med instrumentet. Instrumentet ville ikke blive annulleret eller på anden måde ophøre på målingstidspunktet.

35

Selv når der ikke er et observeret marked til at give prisfastsættelsesoplysninger om overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument (f.eks. fordi kontraktmæssige eller andre juridiske begrænsninger forhindrer overdragelsen af sådanne poster), kan der være et observeret marked for sådanne poster, hvis de besiddes af andre parter som aktiver (f.eks. en erhvervsobligation eller en call-option på en virksomheds aktier).

36

En virksomhed skal i alle tilfælde maksimere anvendelsen af relevant observeret input og mindske anvendelsen af ikkeobserverede input til at opfylde målet om en dagsværdimåling, som skal vurdere prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med det formål at overdrage forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

Forpligtelser og egenkapitalinstrumenter, der besiddes af andre parter som aktiver

37

Når en officiel pris for overdragelsen af en identisk eller en lignende forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument ikke er tilgængelig, og den identiske post besiddes af en anden part som et aktiv, skal virksomheden måle forpligtelsens eller egenkapitalinstrumentets dagsværdi fra en markedsdeltagers perspektiv, der besidder den identiske post som et aktiv på målingstidspunktet.

38

I sådanne tilfælde skal en virksomhed måle dagsværdien af forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet som følger:

(a)

ved hjælp af den officielle pris på et aktivt marked for den identiske post besiddet af en anden part som et aktiv, hvis denne pris er tilgængelig

(b)

hvis denne pris ikke er tilgængelig, ved hjælp af andre observerede input, f.eks. den officielle pris på et marked, der ikke er aktivt for den identiske post besiddet af en anden part som et aktiv

(c)

hvis de observerede priser under punkt (a) og (b) ikke er tilgængelige, ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode, f.eks.:

(i)

indkomstmetoden (f.eks. en nutidsværdimetode, der tager hensyn til de fremtidige pengestrømme, som en markedsdeltager forventer at opnå ved at besidde forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet som et aktiv. Se afsnit B10 og B11)

(ii)

markedsmetoden (f.eks. ved hjælp af officielle priser for lignende forpligtelser eller egenkapitalinstrumenter, der besiddes af andre parter som aktiver. Jf. afsnit B5-B7).

39

En virksomhed regulerer kun den officielle pris på en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument, som besiddes af en anden part som et aktiv, hvis der er specifikke faktorer i forbindelse med aktivet, som ikke gælder for dagsværdimålingen af forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet. En virksomhed skal sikre, at prisen på aktivet ikke afspejler virkningen af en begrænsning, der forhindrer salget af det pågældende aktiv. Nogle faktorer kan indikere, at den officielle pris på aktivet skal reguleres til at omfatte følgende:

(a)

Den officielle pris på aktivet vedrører en lignende (men ikke identisk) forpligtelse eller egenkapitalinstrument, der besiddes af en anden part som et aktiv. Forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet kan f.eks. have et særligt kendetegn (f.eks. udsteders kreditkvalitet), som afviger fra det, der afspejles i dagsværdien af den lignende forpligtelse eller egenkapitalinstrument, der besiddes som et aktiv.

(b)

Regningsenheden for aktivet er ikke den samme som for forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet. Med hensyn til forpligtelser afspejler prisen på et aktiv f.eks. i nogle tilfælde en kombineret pris på en pakke, der indeholder både udeståender fra udstederen og en tredjemands kreditværdighed. Hvis regningsenheden for forpligtelsen ikke er for den kombinerede pakke, er formålet at måle dagsværdien af udstederens forpligtelse, ikke dagsværdien af den kombinerede pakke. I disse tilfælde regulerer virksomheden således den observerede pris på aktivet, så det ikke omfatter virkningen af tredjemands kreditværdighed.

Forpligtelser og egenkapitalinstrumenter, der ikke besiddes af andre parter som aktiver

40

Når en officiel pris for overdragelsen af en identisk eller en lignende forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument ikke er tilgængelig, og den identiske post ikke besiddes af en anden part som et aktiv, skal virksomheden måle forpligtelsens eller egenkapitalinstrumentets dagsværdi ved hjælp af en værdiansættelsesmetode fra en markedsdeltagers perspektiv, der har forpligtelsen eller har fremsat kravet om finansiel ejendomsret.

41

Ved anvendelsen af en nutidsværdimetode kan en virksomhed eksempelvis tage hensyn til:

(a)

De fremtidige udgående pengestrømme, som en markedsdeltager vil forvente at pådrage sig ved opfyldelsen af forpligtelsen, herunder godtgørelsen, som en markedsdeltager vil kræve for at påtage sig forpligtelsen (jf. afsnit B31-B33).

(b)

Beløbet, som en markedsdeltager vil opnå ved at indgå eller udstede en identisk forpligtelse eller et identisk egenkapitalinstrument med de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af den identiske post (f.eks. med de samme kreditkarakteristika) på det primære (eller mest fordelagtige) marked ved at udstede en forpligtelse eller et egenkapitalinstrument med de samme kontraktmæssige betingelser.

Risiko for manglende opfyldelse

42

Dagsværdien af en forpligtelse afspejler virkningen af risikoen for manglende opfyldelse. Risiko for manglende overholdelse omfatter, men er eventuelt ikke begrænset til, en virksomheds egen kreditrisiko (som defineret i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger). Risikoen for manglende opfyldelse antages at være den samme før og efter overdragelsen af forpligtelsen.

43

Ved målingen af en forpligtelses dagsværdi skal virksomheden tage hensyn til virkningen af sin kreditrisiko (kreditværdighed) og alle andre faktorer, der kan indvirke på sandsynligheden for, at forpligtelsen opfyldes. Denne virkning kan variere afhængig af forpligtelsen, f.eks.:

(a)

hvorvidt forpligtelsen er en forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger (en finansiel forpligtelse) eller en forpligtelse til at overdrage varer eller tjenesteydelser (en ikkefinansiel forpligtelse)

(b)

eventuelle betingelser for kreditværdighed i forbindelse med forpligtelsen.

44

En forpligtelses dagsværdi afspejler virkningen af risikoen for manglende opfyldelse på grundlag af dens regningsenhed. Udstederen af en forpligtelse udstedt med en uadskillelig tredjemands kreditværdighed, som behandles regnskabsmæssigt separat i forhold til forpligtelsen, må ikke medtage virkningen af kreditværdigheden (f.eks. en tredjemands gældsgaranti) i dagsværdimålingen af forpligtelsen. Hvis kreditværdigheden behandles regnskabsmæssigt separat i forhold til forpligtelsen, tager udstederen hensyn til sin egen kreditværdighed og ikke tredjemandsgarantens kreditværdighed ved målingen af forpligtelsens dagsværdi.

Begrænsning, der forhindrer overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument

45

Ved dagsværdimålingen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument må virksomheden ikke medtage et særskilt input eller en regulering af andre input, der vedrører tilstedeværelsen af en begrænsning, der forhindrer overdragelsen af posten. Virkningen af en begrænsning, der forhindrer overdragelsen af en forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument, er enten implicit eller eksplicit medtaget i de andre input til dagsværdimålingen.

46

Eksempelvis accepterede både kreditor og den forpligtede på transaktionstidspunktet transaktionsprisen for forpligtelsen velvidende, at forpligtelsen indeholder en begrænsning, der forhindrer dens overdragelse. Som følge af begrænsningens inklusion i transaktionsprisen er et særskilt input eller en regulering af et eksisterende input ikke nødvendig på transaktionstidspunktet med det formål at afspejle virkningen af begrænsningen af overdragelsen. Et særskilt input eller en regulering af et eksisterende input er heller ikke nødvendigt på efterfølgende målingstidspunkter til at afspejle begrænsningen af overdragelsen.

Finansiel forpligtelse med et anfordringselement

47

Dagsværdien af en finansiel forpligtelse med et anfordringselement (eksempelvis en anfordringskonto) er ikke mindre end det beløb, der skal betales på anfordring, diskonteret fra det tidligste tidspunkt, hvor beløbet kunne kræves betalt.

Anvendelse på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser med modsvarende positioner i forbindelse med markedsrisici eller modpartens kreditrisiko

48

En virksomhed, der besidder en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, er udsat for markedsrisici (som defineret i IFRS 7) og for de enkelte modparters kreditrisiko (som defineret i IFRS 7). Hvis virksomheden forvalter denne gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser på grundlag af sin nettorisiko over for enten markedsrisici eller kreditrisiko, kan virksomheden gøre brug af en undtagelse fra denne IFRS ved dagsværdimålingen. Denne undtagelse tillader virksomheden at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser baseret på den pris, der kunne opnås ved at sælge en lang nettoposition (dvs. et aktiv) til en bestemt risikoeksponering eller ved at overdrage en kort nettoposition (dvs. en forpligtelse) til en bestemt risikoeksponering i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. En virksomhed skal derfor måle dagsværdien af gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i overensstemmelse med, hvordan markedsdeltagerne ville prisfastsætte nettorisikoen på målingstidspunktet.

49

En virksomhed må kun benytte undtagelsen i afsnit 48, hvis virksomheden opfylder alle følgende betingelser:

(a)

forvalter gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser på grundlag af virksomhedens nettorisiko over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici) eller over for en bestemt modparts kreditrisiko i overensstemmelse med virksomhedens dokumenterede risikostyrings- eller investeringsstrategi

(b)

på dette grundlag oplyser virksomhedens nøglepersoner i ledelsen om gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som defineret i IAS 24 Oplysninger om nærtstående parter, og

(c)

skal eller har valgt at måle disse finansielle aktiver og finansielle forpligtelser til dagsværdi i balancen ved udgangen af hver regnskabsperiode.

50

Undtagelsen i afsnit 48 vedrører ikke præsentationen af årsregnskaber. I nogle tilfælde adskiller grundlaget for præsentationen af finansielle instrumenter i balancen sig fra grundlaget for målingen af finansielle instrumenter, hvis f.eks. en IFRS ikke kræver eller tillader, at finansielle instrumenter præsenteres som nettobeløb. I sådanne tilfælde kan en virksomhed være nødt til at fordele reguleringerne på porteføljeniveau (se afsnit 53-56) på de enkelte aktiver eller forpligtelser, som udgør gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser forvaltet på grundlag af virksomhedens nettorisiko. En virksomhed skal foretage disse fordelinger på et rimeligt og konsekvent grundlag ved hjælp af en metode, der er relevant under omstændighederne.

51

En virksomhed skal træffe en beslutning om regnskabspraksis i henhold til IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl for at anvende undtagelsen i afsnit 48. En virksomhed, der gør brug af undtagelsen, skal anvende denne regnskabspraksis, herunder praksis om fordeling af købs-salgs-reguleringer (se afsnit 53-55) og kreditreguleringer (se afsnit 56), hvis relevant, konsekvent fra regnskabsår til regnskabsår for en bestemt portefølje.

52

Undtagelsen i afsnit 48 finder kun anvendelse på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser inden for anvendelsesområdet for IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling eller IFRS 9 Finansielle instrumenter.

Eksponering for markedsrisici

53

Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes til at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser forvaltet på grundlag af virksomhedens nettoeksponering over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici), skal virksomheden anvende den pris inden for købs-salgs-spændet, som bedst afspejler dagsværdien under omstændighederne for virksomhedens nettoeksponering over disse markedsrisici (se afsnit 70 og 71).

54

Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes, skal virksomheden sikre, at dens markedsrisiko (eller -risici) for den pågældende gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i det væsentlige er den samme. En virksomhed ville eksempelvis ikke kombinere renterisikoen forbundet med et finansielt aktiv med råvareprisrisikoen forbundet med en finansiel forpligtelse, eftersom dette ikke ville mindske virksomhedens renterisiko eller råvareprisrisiko. Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes, skal der tages hensyn til alle grundlæggende risici, der er resultatet af de ikkeidentiske markedsrisikoparametre, i dagsværdimålingen af de finansielle aktiver og de finansielle forpligtelser i gruppen.

55

Ligeledes skal varigheden af virksomheden eksponering over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici) som følge af de finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i det væsentlige være den samme. En virksomhed, der f.eks. anvender en 12-måneders futureskontrakt over for pengestrømmene forbundet med 12 måneders renterisiko på et femårigt finansielt instrument i en gruppe sammensat udelukkende af disse finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, måler dagsværdien af den 12 måneders renterisiko på et nettogrundlag og den resterende renterisiko (dvs. år 2-5) på et bruttogrundlag.

Eksponering over for en bestemt modparts kreditrisiko

56

Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes til at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indgået med en bestemt modpart, skal virksomheden medtage virkningen af virksomhedens nettoeksponering over for den pågældende modparts kreditrisiko eller modpartens nettoeksponering over for virksomhedens kreditrisiko i dagsværdimålingen, når markedsdeltagere ville tage hensyn til eventuelle eksisterende ordninger, som mindsker kreditrisikoen i tilfælde af misligholdelse (f.eks. en masternettingaftale med modparten eller en aftale, der kræver udveksling af sikkerhedsstillelse på grundlag af hver parts nettoeksponering over for den anden parts kreditrisiko). Dagsværdimålingen skal afspejle markedsdeltagernes forventninger til sandsynligheden for, at en sådan aftale vil have retsvirkning i tilfælde af misligholdelse.

Dagsværdi ved første indregning

57

Når et aktiv anskaffes eller en forpligtelse overtages i en transaktion for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse, er transaktionsprisen den pris, der betales for at anskaffe aktivet, eller som opnås ved at overtage forpligtelsen (en entry-pris). Dagsværdien af aktivet eller forpligtelsen er derimod den pris, der ville blive opnået ved at sælge aktivet, eller som ville blive betalt for at overdrage forpligtelsen (en exit-pris). Virksomheder sælger ikke nødvendigvis aktiver til den pris, der er betalt for at anskaffe dem. Virksomheder overdrager heller ikke nødvendigvis forpligtelser til den pris, der er modtaget for at overtage dem.

58

I mange tilfælde svarer transaktionsprisen til dagsværdien (det kan f.eks. være tilfældet, når købet af aktivet på transaktionstidspunktet finder sted på det marked, hvor aktivet ville blive solgt).

59

Når det skal fastslås, om dagsværdien ved første indregning svarer til transaktionsprisen, skal virksomheden tage hensyn til de faktorer, der er specifikke for transaktionen og for aktivet eller forpligtelsen. Afsnit B4 beskriver situationer, hvor transaktionsprisen muligvis ikke repræsenterer dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse ved første indregning.

60

Hvis en anden IFRS-standard kræver eller tillader, at en virksomhed første gang måler et aktiv eller en forpligtelse til dagsværdi, og transaktionsprisen afviger fra dagsværdien, så skal virksomheden indregne den deraf følgende gevinst eller det deraf følgende tab i resultatet, medmindre den pågældende IFRS-standard angiver andet.

Værdiansættelsesmetoder

61

En virksomhed skal anvende de værdiansættelsesmetoder, der er relevante i situationen, og for hvilke der foreligger tilstrækkelige data til at måle dagsværdien, så anvendelsen af relevante observerede input maksimeres, og anvendelsen af ikkeobserverede input minimeres.

62

Formålet med at anvende en værdiansættelsesmetode er at skønne prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. Tre meget anvendte værdiansættelsesmetoder er markedsmetoden, kostprismetoden og indkomstmetoden. Hovedtrækkene i disse metoder er opsummeret i afsnit B5-B11. En virksomhed skal anvende værdiansættelsesmetoder i overensstemmelse med en eller flere af disse metoder til dagsværdimålingen.

63

I nogle tilfælde vil en enkelt værdiansættelsesmetode være hensigtsmæssig (f.eks. ved værdiansættelsen af et aktiv eller en forpligtelse ved hjælp af officielle priser på et aktivt marked for identiske aktiver eller forpligtelser). I andre tilfælde er det hensigtsmæssigt med flere værdiansættelsesmetoder (det kan f.eks. være tilfældet ved værdiansættelsen af en pengestrømsfrembringende enhed). Hvis der anvendes flere værdiansættelsesmetoder til at måle dagsværdien, skal resultaterne (dvs. indikationer af dagsværdi) vurderes under hensyntagen til rimeligheden af den række værdier, som disse resultater er udtryk for. En dagsværdimåling er den værdi i intervallet, som bedst afspejler dagsværdien i situationen.

64

Hvis transaktionsprisen er dagsværdien ved den første indregning, og en værdiansættelsesmetode, som benytter ikkeobserverede input, anvendes til at måle dagsværdien i efterfølgende perioder, skal værdiansættelsesmetoden afstemmes, så resultatet af værdiansættelsen ved første indregning svarer til transaktionsprisen. Afstemning sikrer, at værdiansættelsesmetoden afspejler aktuelle markedsforhold, og den hjælper en virksomhed med at afgøre, om det er nødvendigt med en regulering af værdiansættelsesmetoden (der kan eksempelvis være et kendetegn ved aktivet eller forpligtelsen, som ikke afspejles af metoden). Efter første indregning skal en virksomhed ved måling af dagsværdien ved hjælp af en eller flere værdiansættelsesmetoder, der anvender ikkeobserverede input, sikre, at disse metoder afspejler observerede markedsdata (f.eks. prisen på et lignende aktiv eller en lignende forpligtelse) på målingstidspunktet.

65

Værdiansættelsesmetoder benyttet til at måle dagsværdi skal anvendes konsekvent. Dog er det hensigtsmæssigt at foretage en ændring i en værdiansættelsesmetode eller anvendelsen heraf (f.eks. en ændring i dens vægtning, når der anvendes flere værdiansættelsesmetoder eller en ændring i en regulering af en værdiansættelsesmetode), hvis ændringen fører til en måling, der svarer til eller bedre afspejler dagsværdien i situationen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis følgende forekommer:

(a)

nye markeder udvikles,

(b)

der fremkommer nye oplysninger,

(c)

tidligere anvendte oplysninger er ikke længere tilgængelige,

(d)

værdiansættelsesmetoderne forbedres, eller

(e)

markedsforholdene ændrer sig.

66

Ajourføringer som følge af en ændring af værdiansættelsesmetoden eller anvendelsen heraf skal behandles regnskabsmæssigt som en ændring i det regnskabsmæssige skøn i henhold til IAS 8. Dog er oplysningerne i IAS 8 om en ændring i det regnskabsmæssige skøn ikke nødvendige i forbindelse med ajourføring som følge af en ændring i en værdiansættelsesmetode eller anvendelsen heraf.

Input til værdiansættelsesmetoder

Generelle principper

67

Værdiansættelsesmetoder anvendt til at måle dagsværdien skal maksimere brugen af relevant observerede input og minimere brugen af ikkeobserverede input.

68

Eksempler på markeder, hvor input kan være observeret for nogle aktiver og forpligtelser (f.eks. finansielle instrumenter) omfatter valutamarkeder, fondshandlermarkeder, mæglermarkeder og ejer-til-ejer-markeder (se afsnit B34).

69

En virksomhed skal vælge input, som er i overensstemmelse med de kendetegn for aktivet eller forpligtelsen, som markedsdeltagerne ville tage hensyn til i en transaktion for aktivet eller forpligtelsen (se afsnit 11 og 12). I nogle tilfælde fører disse kendetegn til anvendelsen af en regulering, såsom en præmie (overkurs) eller en rabat (underkurs) (f.eks. en kontrolpræmie eller en minoritetsrabat). Dog må en dagsværdimåling ikke indeholde en præmie eller en rabat, som er i strid med regningsenheden i den IFRS-standard, der kræver eller tillader dagsværdimålingen (se afsnit 13 og 14). Præmier eller rabatter, der afspejler størrelse som et kendetegn for virksomhedens besiddelse (særligt en blokerende faktor, som regulerer den officielle pris på et aktiv eller en forpligtelse, fordi markedets normale daglige omfang af transaktioner ikke er tilstrækkeligt til at absorbere den mængde, som virksomheden besidder, som beskrevet i afsnit 80) snarere end et kendetegn for aktivet eller forpligtelsen (f.eks. en kontrolpræmie ved målingen af dagsværdien af en kontrollerende interesse) er ikke tilladt ved dagsværdimålingen. Hvis der er en officiel pris på et aktivt marked (dvs. et niveau 1-input) for et aktiv eller en forpligtelse, skal virksomheden i alle tilfælde anvende denne pris uden regulering ved målingen af dagsværdien, undtagen som anført i afsnit 79.

Input baseret på købs- og salgspriser

70

Hvis et aktiv eller en forpligtelse målt til dagsværdi har en købspris og en salgspris (f.eks. et input fra et fondshandlermarked), skal prisen inden for købs-salgs-spændet, som bedst afspejler dagsværdien i situationen, anvendes til at måle dagsværdien, uanset hvor inputtet er kategoriseret inden for dagsværdihierarkiet (dvs. niveau 1, 2 eller 3. Se afsnit 72-90). Brugen af købspriser som aktivpositioner og salgspriser som forpligtelsespositioner er tilladt, men ikke påkrævet.

71

Denne IFRS-standard udelukker ikke anvendelsen af middelkurser eller andre prisfastsættelseskonventioner, som benyttes af markedsdeltagerne som en praktisk måde at foretage dagsværdimålinger inden for et købs-salgs-spænd.

Dagsværdihierarki

72

Med det formål at forbedre overensstemmelse og sammenlignelighed i forbindelse med dagsværdimålinger og dermed forbundne oplysninger fastsætter denne standard et dagsværdihierarki, som kategoriserer input til de værdiansættelsesmetoder, der benyttes til at måle dagsværdien, på tre niveauer (se afsnit 76-90). Dagsværdihierarkiet giver højeste prioritet til officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser (niveau 1-input) og laveste prioritet til ikkeobserverede input (niveau 3-input).

73

I nogle tilfælde kan input anvendt til at måle dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet. I disse tilfælde kategoriseres dagsværdimålingen i sin helhed på samme niveau i dagsværdihierarkiet som inputtet på det laveste niveau, der har betydning for den samlede måling. Vurdering af betydningen af et bestemt input på hele målingen kræver bedømmelse, der tager hensyn til faktorer, som er specifikke for aktivet eller forpligtelsen. Der skal ikke tages hensyn til reguleringer for at finde frem til målinger baseret på dagsværdi, såsom omkostninger ved salg, ved måling af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, ved fastsættelsen af niveauet i dagsværdihierarkiet, inden for hvilket en dagsværdimåling er kategoriseret.

74

Tilgængeligheden af relevante input og disses forholdsmæssige subjektivitet kan indvirke på valget af relevante værdiansættelsesmetoder (se afsnit 61). Dagsværdihierarkiet prioriterer imidlertid inputtene til værdiansættelsesmetoder, ikke værdiansættelsesmetoder anvendt til at måle dagsværdi. En dagsværdimåling udviklet ved hjælp af en nutidsværdimetode kan eksempelvis kategoriseres på niveau 2 eller 3, afhængigt af de input, der er af betydning for hele målingen, og niveauet i dagsværdihierarkiet, på hvilket disse input er kategoriseret.

75

Hvis et observeret input skal reguleres ved hjælp af et ikkeobserveret input, og denne regulering fører til en væsentligt højere eller lavere dagsværdimåling, kategoriseres den deraf følgende måling på niveau 3 i dagsværdihierarkiet. Hvis en markedsdeltager f.eks. tager hensyn til en begrænsnings indvirkning på salget af et aktiv ved skønnet af prisen for aktivet, vil en virksomhed regulere den officielle kurs til at afspejle indvirkningen af den pågældende begrænsning. Hvis denne officielle kurs er et niveau 2-input, og reguleringen er et ikkeobserveret input, der er af betydning for hele målingen, vil målingen blive kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet.

Niveau 1-input

76

Niveau 1-input er officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser, som virksomheden har adgang til på målingstidspunktet.

77

En officiel kurs på et aktivt marked giver den mest pålidelige dokumentation for dagsværdien og skal anvendes uden regulering til at måle dagsværdien, når den foreligger, undtagen som anført i afsnit 79.

78

Et niveau 1-input vil foreligge for mange finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, hvoraf nogle kan udveksles på flere aktive markeder (f.eks. på forskellige børser). På niveau 1 lægges der derfor vægt på at bestemme både:

(a)

det primære marked for aktivet eller forpligtelsen eller, hvis der ikke er et primært marked, det mest fordelagtige marked for aktivet eller forpligtelsen samt

(b)

hvorvidt virksomheden kan indgå i transaktionen for aktivet eller forpligtelsen til prisen på det pågældende marked på målingstidspunktet.

79

En virksomhed må ikke regulere et niveau 1-input undtagen under følgende omstændigheder:

(a)

hvis en virksomhed besidder et stort antal aktiver eller forpligtelser (f.eks. obligationer), der ligner hinanden (men ikke er identiske), og som måles til dagsværdi, og en officiel kurs er tilgængelig på et aktivt marked, men ikke let tilgængelig for hvert af disse aktiver eller forpligtelser enkeltvis (dvs. i betragtning af det store antal aktiver eller forpligtelser, som ligner hinanden, og som besiddes af virksomheden, ville det være vanskeligt at indhente prisfastsættelsesoplysninger for hvert enkelt aktiv eller forpligtelse på målingstidspunktet). I dette tilfælde kan en virksomhed som en praktisk udvej måle dagsværdien ved hjælp af en alternativ prisfastsættelsesmetode, som ikke udelukkende afhænger af officielle kurser (f.eks. matrix prisfastsættelse). Anvendelsen af en alternativ prisfastsættelsesmetode medfører imidlertid en dagsværdimåling, som kategoriseres på et lavere niveau i dagsværdihierarkiet

(b)

hvis en officiel kurs på et aktivt marked ikke afspejler dagsværdien på målingstidspunktet. Dette kan være tilfældet, hvis f.eks. væsentlige begivenheder (såsom transaktioner på et ejer-til-ejer-marked, handel på mæglermarked eller offentliggørelser) finder sted efter markedets lukning, men før målingstidspunktet. En virksomhed skal fastlægge og konsekvent anvende en praksis til at identificere de begivenheder, der kan indvirke på dagsværdimålinger. Hvis den officielle kurs reguleres som følge af nye oplysninger, fører reguleringen imidlertid til en dagsværdimåling, som kategoriseres på et lavere niveau i dagsværdihierarkiet

(c)

hvis målingen af dagsværdien af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument ved hjælp af den officielle kurs for den identiske post omsat som et aktiv på et aktivt marked, og det er nødvendigt at regulere den pågældende pris for faktorer, der er specifikke for posten eller aktivet (se afsnit 39). Hvis det ikke er nødvendigt at regulere aktivets officielle kurs, er resultatet en dagsværdimåling, som kategoriseres på niveau 1 i dagsværdihierarkiet. Enhver regulering af aktivets officielle kurs medfører imidlertid en dagsværdimåling, som kategoriseres på et lavere niveau i dagsværdihierarkiet.

80

Hvis en virksomhed besidder en position i et enkelt aktiv eller en enkel forpligtelse (herunder en position, der består af et stort antal identiske aktiver eller forpligtelser, såsom en beholdning af finansielle instrumenter), og aktivet eller forpligtelsen omsættes på et aktivt marked, skal aktivets eller forpligtelsens dagsværdi måles på niveau 1, som produktet af den officielle kurs for det enkelte aktiv eller den enkelte forpligtelse og antallet, der besiddes af virksomheden. Dette er tilfældet, selv om et markeds normale daglige omfang af transaktioner ikke er tilstrækkeligt til at absorbere den besiddede mængde, og ordrer om at sælge positionen i en enkelt transaktion kan påvirke den officielle kurs.

Niveau 2-input

81

Niveau 2-input er andre input end officielle kurser inkluderet på niveau 1, som kan observeres for et aktiv eller en forpligtelse enten direkte eller indirekte.

82

Hvis aktivet eller forpligtelsen har en specifik (kontraktlig) løbetid, skal der være et observeret niveau 2-input for størstedelen af aktivets eller forpligtelsens fulde løbetid. Niveau 2-input omfatter følgende:

(a)

Officielle kurser for lignende aktiver eller forpligtelser på aktive markeder.

(b)

Officielle kurser for identiske eller lignende aktiver eller forpligtelser på markeder, der ikke er aktive.

(c)

Andre input end officielle kurser, der kan observeres for aktivet eller forpligtelsen, f.eks.:

(i)

rentesatser og afkastkurver, der observeres med almindeligt noterede mellemrum,

(ii)

implicitte volatiliteter og

(iii)

kreditspænd.

(d)

Markedsunderstøttede input.

83

Regulering af niveau 2-input varierer afhængigt af faktorer, der er specifikke for aktivet eller forpligtelsen. Disse faktorer omfatter følgende:

(a)

aktivets tilstand og placering,

(b)

i hvor stort omfang inputtene vedrører poster, der kan sammenlignes med aktivet eller forpligtelsen (herunder faktorerne beskrevet i afsnit 39), samt

(c)

omfanget eller niveauet af aktivitet på de markeder, hvor inputtene observeres.

84

En regulering af et niveau 2-input, som er af betydning for hele målingen, kan medføre en dagsværdimåling kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, hvis reguleringen anvender væsentlige ikkeobserverede input.

85

I afsnit B35 beskrives anvendelsen af niveau 2-input til bestemte aktiver og forpligtelser.

Niveau 3-input

86

Niveau 3-input er ikkeobserverede input for aktivet eller forpligtelsen.

87

Ikkeobserverede input skal anvendes til at måle dagsværdien i det omfang, der ikke foreligger relevante observerede data, hvilket giver mulighed for situationer, hvor der kun er lidt, hvis nogen, markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen på målingstidspunktet. Formålet med dagsværdimålingen forbliver dog stadig det samme, dvs. en exit-pris på målingstidspunktet set fra en markedsdeltagers perspektiv, som besidder aktivet eller har forpligtelsen. Ikkeobserverede input skal derfor afspejle forudsætningerne, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici.

88

Forudsætninger om risiko omfatter den risiko, der er forbundet med en bestemt værdiansættelsesmetode anvendt til at måle dagsværdi (såsom en prisfastsættelsesmodel) og risikoen i forbindelse med inputtene til værdiansættelsesmetoden. En måling, der ikke omfatter en regulering i forhold til risiko, ville ikke afspejle en dagsværdimåling, hvis markedsdeltagerne medtog en regulering ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen. Det kan eksempelvis være nødvendigt at inkludere en risikoregulering, hvis der er væsentlig måleusikkerhed (f.eks. hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet sammenlignet med normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen eller for lignende aktiver eller forpligtelser, og virksomheden har besluttet, at transaktionsprisen eller den officielle pris ikke repræsenterer dagsværdien, som beskrevet i afsnit B37-B47).

89

En virksomhed skal udarbejde ikkeobserverede input ved hjælp af de bedste oplysninger, der foreligger i situationen, hvilket kan omfatte virksomhedens egne data. Ved udarbejdelsen af ikkeobserverede input kan en virksomhed begynde med sine egne data, men skal regulere disse data, hvis rimeligt tilgængelige oplysninger tyder på, at andre markedsdeltagere ville anvende andre data, eller hvis der er noget særligt for virksomheden, som ikke er til rådighed for andre markedsdeltagere (f.eks. en virksomhedsspecifik synergi). En virksomhed behøver ikke foretage en grundig indsats for at skaffe oplysninger om markedsdeltagernes antagelser. Men en virksomhed skal tage hensyn til alle oplysninger om markedsdeltagernes antagelser, som er rimeligt tilgængelige. Ikkeobserverede input udformet på måden beskrevet ovenfor anses for at være markedsdeltagerantagelser og opfylder formålet for en dagsværdimåling.

90

I afsnit B36 beskrives anvendelsen af niveau 3-input til bestemte aktiver og forpligtelser.

OPLYSNINGER

91

En virksomhed skal give oplysninger, som hjælper brugerne af dens årsregnskab vurdere begge følgende forhold:

(a)

I forbindelse med aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi på et tilbagevendende eller et ikketilbagevendende grundlag i balancen efter første indregning, er det værdiansættelsesmetoderne og inputtene anvendt til at udforme disse målinger.

(b)

I forbindelse med tilbagevendende dagsværdimålinger ved hjælp af væsentlige ikkeobserverede input (niveau 3) er det målingernes indvirkning på resultatet eller anden totalindkomst i regnskabsåret.

92

En virksomhed skal overveje alle følgende forhold for at opfylde målene i afsnit 91:

(a)

den detaljeringsgrad, der er nødvendig for at opfylde oplysningskravene,

(b)

hvor meget vægt, der skal lægges på de enkelte krav,

(c)

hvor meget samling eller opdeling der skal foretages og

(d)

hvorvidt brugere af årsregnskabet har behov for yderligere oplysninger for at vurdere de kvantitative oplysninger, der afgives.

Hvis oplysningerne afgivet i henhold til denne IFRS-standard og andre IFRS-standarder er utilstrækkelige til at opfylde målene i afsnit 91, skal en virksomhed afgive yderligere oplysninger, der er nødvendige for at opfylde disse mål.

93

For at opfylde målene i afsnit 91 skal en virksomhed som minimum oplyse følgende for hver kategori af aktiver og forpligtelser (se afsnit 94 om oplysninger om at fastsætte relevante kategorier af aktiver og forpligtelser) målt til dagsværdi (herunder målinger baseret på dagsværdi omfattet af denne standard) i balancen efter første indregning:

(a)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger, dagsværdimålingen ved slutningen af regnskabsåret, og for så vidt angår ikketilbagevendende dagsværdimålinger, baggrunden for målingen. Tilbagevendende dagsværdimålinger af aktiver eller forpligtelser er dem, andre IFRS-standarder kræver eller tillader i balancen ved slutningen af regnskabsåret. Ikketilbagevendende dagsværdimålinger af aktiver eller forpligtelser er dem, som andre IFRS-standarder kræver eller tillader i balancen under særlige omstændigheder (f.eks. hvis en virksomhed måler et aktiv, der besiddes med henblik på salg, til dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger i henhold til IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, fordi aktivets dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger er lavere end dets bogførte værdi)

(b)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger, niveauet i dagsværdihierarkiet, hvorpå dagsværdimålingerne som helhed er kategoriseret på (niveau 1, 2 eller 3)

(c)

for så vidt angår aktiver og forpligtelser, der besiddes ved slutningen af regnskabsåret, som er målt til dagsværdi på tilbagevendende basis, beløbene af alle overførsler mellem niveau 1 og 2 i dagsværdihierarkiet, baggrunden for disse overførsler og virksomhedens praksis for bestemmelse af, hvornår der er foregået overførsler mellem niveauerne (se afsnit 95). Overførsler til det enkelte niveau skal oplyses og beskrives separat fra overførsler fra det enkelte niveau

(d)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 2 og 3 i dagsværdihierarkiet, en beskrivelse af værdiansættelsesmetode(r) og inputtene brugt til dagsværdimålingen. Hvis der er foretaget en ændring af værdiansættelsesmetode (f.eks. ændring fra en markedsmetode til en indkomstmetode eller anvendelse af en yderligere værdiansættelsesmetode), skal virksomheden oplyse om denne ændring og baggrunden(e) for at foretage den. I forbindelse med dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet skal en virksomhed afgive kvantitative oplysninger om de væsentlige, ikkeobserverede input brugt til dagsværdimålingen. En virksomhed behøver ikke oprette kvantitative oplysninger for at overholde dette oplysningskrav, hvis virksomheden ikke har udarbejdet kvantitative, ikkeobserverede input ved målingen af dagsværdien (f.eks. hvis en virksomhed anvender priser fra tidligere transaktioner eller tredjemands prisfastsættelsesoplysninger uden regulering). Ved afgivelse af disse oplysninger kan en virksomhed imidlertid ikke se bort fra kvantitative, ikkeobserverede input, som er væsentlige for dagsværdimålingen, og som er rimeligt tilgængelige for virksomheden

(e)

for så vidt angår tilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, en afstemning fra primo til ultimo dagsværdier, idet der separat oplyses om ændringer i regnskabsåret, der kan henføres til følgende:

(i)

samlede gevinster eller tab for regnskabsåret indregnet i resultatet, og de poster i resultatet, hvor disse gevinster eller tab er indregnet

(ii)

samlede gevinster eller tab for regnskabsåret indregnet i anden totalindkomst, og de poster i anden totalindkomst, hvor disse gevinster eller tab er indregnet

(iii)

køb, salg, udstedelser og indfrielser (idet hver type ændring oplyses separat)

(iv)

de samlede overførsler til eller fra niveau 3 i dagsværdihierarkiet, baggrundene for disse overførsler og virksomhedens praksis for bestemmelse af, hvornår der er foregået overførsler mellem niveauerne (se afsnit 95). Overførsler til niveau 3 skal oplyses og beskrives separat fra overførsler fra niveau 3

(f)

for så vidt angår tilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, den beløbsmæssige størrelse af samlede gevinster eller tab for regnskabsåret i litra (e), nr. (i), inkluderet i resultatet, der kan henføres til ændringen i urealiserede gevinster eller tab, der vedrører de aktiver og forpligtelser, der besiddes ved slutningen af regnskabsåret, og de poster i resultatet, hvori disse urealiserede gevinster eller tab er indregnet

(g)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, en beskrivelse af de værdiansættelsesprocesser, som virksomheden anvender (herunder eksempelvis, hvordan en virksomhed fastsætter sin værdiansættelsespraksis og -procedurer og analyserer ændringer i dagsværdimålingerne fra regnskabsår til regnskabsår)

(h)

for så vidt angår tilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet:

(i)

for så vidt angår alle sådanne målinger, beskrivende information om dagsværdimålingens følsomhed over for ændringer i ikkeobserverede input, hvis en ændring i disse input til et andet beløb kan medføre en væsentligt højere eller lavere dagsværdimåling. Hvis der er indbyrdes forhold mellem disse input og andre ikkeobserverede input anvendt til dagsværdimålingen, skal en virksomhed også beskrive disse indbyrdes forhold, og hvordan de kan forstærke eller mindske virkningen af ændringer i de ikkeobserverede input på dagsværdimålingen. For at opfylde dette oplysningskrav skal den beskrivende information om følsomheden over for ændringer i ikkeobserverede input som minimum indeholde de ikkeobserverede input oplyst ved opfyldelsen af d)

(ii)

for så vidt angår finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, skal en virksomhed, hvis en ændring af et eller flere ikkeobserverede input til at afspejle et rimeligt sandsynligt alternativ ville medføre en væsentligt anderledes dagsværdi, angive dette og oplyse om virkningen af sådanne ændringer. Virksomheden skal oplyse, hvordan virkningen af en ændring til at afspejle et rimeligt sandsynligt alternativ er beregnet. I den forbindelse skal væsentlighed vurderes med hensyn til resultatet og de samlede aktiver eller forpligtelser eller, hvis ændringer i dagsværdi indregnes i anden totalindkomst, den samlede egenkapital

(i)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger, skal en virksomhed, hvis den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv afviger fra dets aktuelle anvendelse, oplyse denne kendsgerning og årsagen til, at det ikkefinansielle aktiv anvendes på en måde, der afviger fra dets højeste og bedste anvendelse.

94

En virksomhed skal fastsætte hensigtsmæssige kategorier af aktiver og forpligtelser på grundlag af følgende:

(a)

aktivets eller forpligtelsens art, kendetegn og risici samt

(b)

dagsværdimålingens niveau i dagsværdihierarkiet.

Det er muligt, at der er behov for flere kategorier for dagsværdimålinger på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, da der indgår en større grad af usikkerhed og subjektivitet i disse målinger. Fastsættelse af hensigtsmæssige kategorier af aktiver og forpligtelser, for hvilke der skal præsenteres oplysninger om dagsværdimålinger, forudsætter en vurdering. En kategori af aktiver og forpligtelser vil ofte kræve større opdeling end posterne præsenteret i balancen. Virksomheden skal dog afgive tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre afstemning af balanceposterne. Hvis kategorien for et aktiv eller en forpligtelse specificeres i en anden IFRS-standard, kan virksomheden anvende den pågældende kategori til at præsentere de oplysninger, der kræves i denne standard, hvis den pågældende kategori opfylder kravene i dette afsnit.

95

Virksomheden skal oplyse og konsekvent følge sin praksis for bestemmelse af, hvornår det vurderes, at der er foregået overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet, i henhold til afsnit 93(c) og (e), nr. (iv). Praksis for tidspunkterne for indregning af overførsel skal være den samme for overførsler til niveauerne som for overførsler fra niveauerne. Eksempler på praksis til fastsættelse af tidspunkter for overførsler omfatter følgende:

(a)

datoen for den hændelse eller de ændrede forhold, der medførte overførslen,

(b)

begyndelsen af regnskabsåret,

(c)

slutningen af regnskabsåret.

96

Hvis virksomheden træffer en regnskabspraksisbeslutning om at anvende undtagelsen i afsnit 48, skal denne kendsgerning oplyses.

97

For hver kategori af aktiver og forpligtelser, der ikke er målt til dagsværdi i balancen, men for hvilke dagsværdien er oplyst, skal virksomheden præsentere oplysningerne krævet i henhold til afsnit 93(b) og (d), nr. (i). Virksomheden behøver imidlertid ikke præsentere de kvantitative oplysninger om væsentlige ikkeobserverede input brugt til dagsværdimålingerne kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet i henhold til afsnit 93(d). For sådanne aktiver og forpligtelser behøver virksomheden ikke præsentere de øvrige oplysninger påkrævet i henhold til denne standard.

98

For en forpligtelse målt til dagsværdi og udstedt med en uadskillelig tredjemands kreditværdighed skal udstederen oplyse tilstedeværelsen af den pågældende kreditværdighed, samt hvorvidt den er afspejlet i forpligtelsens dagsværdimåling.

99

Virksomheden skal præsentere de i denne standard krævede kvantitative oplysninger i tabelform, medmindre en anden form er mere hensigtsmæssig.

Appendiks A

Definerede termer

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

Aktivt marked

Et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

Omkostningsmetode

En værdiansættelsesmetode, der afspejler det beløb, der aktuelt kræves for at erstatte aktivets kapacitet (ofte benævnt aktuel genanskaffelsesværdi).

Entry-pris

Den pris, der betales for at anskaffe et aktiv, eller der modtages for at påtage sig en forpligtelse ved en udveksling.

Exit-pris

Den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse.

Forventet pengestrøm

Det sandsynlighedsvægtede gennemsnit (dvs. gennemsnitlig fordeling) af mulige fremtidige pengestrømme.

Dagsværdi

Prisen, der kunne opnås ved at sælge et aktiv eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

Højeste og bedste anvendelse

Markedsdeltagernes anvendelse af et ikkefinansielt aktiv, som ville maksimere værdien af aktivet eller gruppen af aktiver og forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed), hvor aktivet ville blive anvendt.

Indkomstmetode

Værdiansættelsesmetode, der konverterer fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller indtægter og omkostninger) til et enkelt (dvs. tilbagediskonteret) beløb. Dagsværdimålingen fastlægges på grundlag af markedets aktuelle forventninger til disse fremtidige beløb.

Input

De forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici, såsom følgende:

(a)

risikoen forbundet med en bestemt værdiansættelsesmetode, der anvendes til at måle dagsværdi (f.eks. en prisfastsættelsesmodel) samt

(b)

risikoen forbundet med inputtene til værdiansættelsesmetoden.

Input kan være observerede eller ikkeobserverede.

Niveau 1-input

Officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser, som virksomheden har adgang til på målingstidspunktet.

Niveau 2-input

Andre input end officielle kurser inkluderet på niveau 1, som kan observeres for et aktiv eller en forpligtelse enten direkte eller indirekte.

Niveau 3-input

Ikkeobserverede input for aktivet eller forpligtelsen.

Markedsmetode

En værdiansættelsesmetode, der anvender priser og andre relevante oplysninger skabt ved markedstransaktioner med identiske eller sammenlignelige (dvs. lignende) aktiver, forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser, såsom en forretningsenhed.

Markedsunderstøttede input

Input, der primært er udledt eller understøttes af observerede markedsdata ud fra sammenhæng eller på anden måde.

Markedsdeltagere

Købere og sælgere på det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen med alle følgende kendetegn:

(a)

De er uafhængige af hinanden, dvs. de er ikke nærtstående parter som defineret i IAS 24, selv om prisen i en transaktion mellem nærtstående parter kan anvendes som input til en dagsværdimåling, hvis virksomheden kan dokumentere, at transaktionen blev indgået på markedsvilkår.

(b)

De er kvalificerede, idet de har en rimelig forståelse af aktivet eller forpligtelsen og transaktionen ved hjælp af alle foreliggende oplysninger, herunder oplysninger, som kan være indhentet via normale og sædvanlige due diligence-bestræbelser.

(c)

De er i stand til at indgå i en transaktion for aktivet eller forpligtelsen.

(d)

De er villige til at indgå i en transaktion for aktivet eller forpligtelsen, dvs. de er motiverede, men ikke tvunget eller på anden måde tilskyndet til at deltage.

Mest fordelagtige marked

Det marked, der maksimerer beløbet, der kunne modtages ved at sælge aktivet, eller som mindsker beløbet, der ville blive betalt ved at overføre forpligtelsen under hensyntagen til transaktionsomkostninger og transportomkostninger.

Risiko for manglende opfyldelse

Risikoen for, at en virksomhed ikke opfylder en forpligtelse. Risiko for manglende opfyldelse omfatter, men er eventuelt ikke begrænset til, virksomhedens egne kreditrisiko.

Observerede input

Input, der er udviklet ved hjælp af markedsdata, såsom offentligt tilgængelige oplysninger om faktiske begivenheder eller transaktioner, og som afspejler de forudsætninger, markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

Velordnet transaktion

En transaktion, der forudsætter markedsrisici i en periode før målingstidspunktet for at tillade markedsføring, som er normalt og sædvanligt for transaktioner i forbindelse med sådanne aktiver eller forpligtelser. Det er ikke en tvungen transaktion (f.eks. en tvungen likvidation eller nødtvunget salg).

Primære marked

Markedet med det største omfang og niveau af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen.

Risikopræmie

Godtgørelse til markedsdeltagere, der ikke er villige til at løbe risici ved at påtage sig usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse. Benævnes også "risikoregulering".

Transaktionsomkostninger

Omkostningerne i forbindelse med at sælge et aktiv eller overdrage en forpligtelse på det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen, som er direkte knyttet til afhændelsen af aktivet eller overdragelsen af forpligtelsen, og som opfylder begge følgende kriterier:

(a)

De er et direkte resultat af og er væsentlige for den pågældende transaktion.

(b)

De ville ikke være påløbet virksomheden, hvis beslutningen om at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ikke var blevet truffet (på samme måde som omkostninger i forbindelse med salg, som defineret i IFRS 5).

Transportomkostninger

Omkostningerne, som ville påløbe til transport af et aktiv fra dets nuværende placering til det primære (eller mest fordelagtige) marked.

Regningsenhed

Niveauet, hvorpå et aktiv eller en forpligtelse samles eller opdeles i en IFRS-standard med henblik på indregning.

Ikkeobserverede input

Input, for hvilke der ikke foreligger markedsdata, og som er udviklet ved hjælp af de bedste tilgængelige oplysninger om de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det beskriver anvendelsen af afsnit 1-99 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

B1

Skønnene anvendt i forskellige værdiansættelsessituationer kan være forskellige. I dette appendiks beskrives de skøn, der kan finde anvendelse, når en virksomhed måler dagsværdi i forskellige værdiansættelsessituationer.

DAGSVÆRDIMÅLINGSMETODEN

B2

Formålet med en dagsværdimåling er at skønne prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. Ved en dagsværdimåling skal virksomheden træffe beslutning om alle følgende forhold:

(a)

det bestemte aktiv eller den bestemte forpligtelse, som er genstand for målingen (i overensstemmelse med regningsenheden)

(b)

for så vidt angår et ikkefinansielt aktiv, den værdiansættelsesforudsætning, der er hensigtsmæssigt for målingen (i overensstemmelse med den højeste og bedste anvendelse)

(c)

det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen

(d)

den/de værdisansættelsesmetode(r), der er hensigtsmæssige for målingen under hensyntagen til tilgængeligheden af data til udvikling af input, der repræsenterer de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, samt det niveau, inputtene er kategoriseret på i dagsværdihierarkiet.

VÆRDIANSÆTTELSESFORUDSÆTNING FOR IKKEFINANSIELLE AKTIVER (AFSNIT 31-33)

B3

Ved måling af dagsværdien af et ikkefinansielt aktiv anvendt i kombination med andre aktiver som en gruppe (installeret eller på anden måde konfigureret til brug) eller i kombination med andre aktiver og forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed) afhænger virkningen af værdiansættelsesforudsætningen af omstændighederne. F.eks.:

(a)

Aktivets dagsværdi kan være den samme uanset om aktivet anvendes separat eller i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser. Dette kan være tilfældet, hvis aktivet er en forretningsenhed, som markedsdeltagerne ville fortsætte med at drive. I dette tilfælde ville transaktionen omfatte værdiansættelse af forretningsenheden som helhed. Anvendelsen af aktiverne som en gruppe i en igangværende forretningsenhed ville skabe synergi, som ville være tilgængeligt for markedsdeltagerne (dvs. markedsdeltagersynergi, som derfor burde påvirke aktivets dagsværdi enten som et særskilt aktiv eller i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser).

(b)

Et aktiv anvendt i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser kan inkorporeres i dagsværdimålingen via regulering af aktivets værdi anvendt separat. Dette kan være tilfældet, hvis aktivet er en maskine, og dagsværdimålingen er bestemt ved hjælp af en observeret pris for en lignende maskine (ikke installeret eller på anden måde konfigureret til brug), reguleret for transport- og installationsomkostninger, således at dagsværdimålingen afspejler maskinens aktuelle tilstand og placering (installeret og konfigureret til brug).

(c)

Et aktiv anvendt i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser kan inkorporeres i dagsværdimålingen gennem markedsdeltagernes forudsætninger anvendt til at måle aktivets dagsværdi. Hvis aktivet eksempelvis er et lager med produkter under fremstilling, som er unikke, og markedsdeltagerne ville forarbejde lageret til færdigvarer, ville det i dagsværdien af lageret forudsættes, at markedsdeltagerne har anskaffet eller ville anskaffe eventuelt specialmaskineri, som er nødvendigt for at forarbejde lageret til færdigvarer.

(d)

Et aktivs anvendelse i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser kan inkorporeres i værdiansættelsesmetoden, der anvendes til at måle aktivets dagsværdi. Dette kan være tilfældet, når overskudsvurderingsmetoden for flere perioder anvendes til at måle dagsværdien af et immaterielt aktiv, fordi den pågældende værdiansættelsesmetode specifikt tager hensyn til bidraget fra eventuelle supplerende aktiver og de forbundne forpligtelser i gruppen, hvor et sådan immaterielt aktiv ville blive anvendt.

(e)

I mere begrænsede situationer, kan virksomheden, når denne anvender et aktiv i en gruppe af aktiver, måle aktivet til et beløb, der nærmer sig aktivets dagsværdi, når dagsværdien af aktivgruppen allokeres til de enkelte aktiver i gruppen. Dette kan være tilfældet, hvis værdiansættelsen omfatter fast ejendom, og dagsværdien af forbedret ejendom (dvs. en aktivgruppe) er allokeret til de enkelte aktiver (såsom jord og forbedringer af jorden).

DAGSVÆRDI VED FØRSTE INDREGNING (AFSNIT 57-60)

B4

Når det skal fastslås, om dagsværdien ved første indregning svarer til transaktionsprisen, skal virksomheden tage hensyn til de faktorer, der er specifikke for transaktionen og for aktivet eller forpligtelsen. Det er eksempelvis muligt, at transaktionsprisen ikke repræsenterer aktivets eller forpligtelsens dagsværdi ved første indregning, hvis nogen af følgende betingelser er til stede:

(a)

Transaktionen foregår mellem nærtstående parter, selv om prisen i en transaktion mellem nærtstående parter kan anvendes som input i en dagsværdimåling, hvis virksomheden kan dokumentere, at transaktionen blev indgået på markedsvilkår.

(b)

Transaktionen finder sted under tvang, eller sælgeren er tvunget til at acceptere prisen i transaktionen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis sælgeren er i finansielle vanskeligheder.

(c)

Regningsenheden, som transaktionsprisen repræsenterer, er forskellig fra regningsenheden for aktivet eller forpligtelsen målt ved dagsværdi. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis aktivet eller forpligtelsen målt til dagsværdi kun er et af elementerne i transaktionen (f.eks. en virksomhedssammenslutning), hvis transaktionen omfatter ikkeanførte rettigheder og privilegier, der måles separat i overensstemmelse med en anden standard eller hvis transaktionsprisen omfatter transaktionsomkostninger.

(d)

Markedet for transaktionen er forskellig fra det primære marked (eller det mest fordelagtige marked). Disse markeder kan eksempelvis være forskellige, hvis virksomheden er en fondshandler, der deltager i transaktioner med kunder på detailmarkedet, men det primære (eller mest fordelagtige) marked for exit-transaktionen er med andre fondshandlere på fondshandlermarkedet.

VÆRDIANSÆTTELSESMETODER (AFSNIT 61-66)

Markedsmetode

B5

Markedsmetoden anvender priser og andre relevante oplysninger skabt ved markedstransaktioner med identiske eller sammenlignelige (dvs. lignende) aktiver, forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser, såsom en forretningsenhed.

B6

Værdiansættelsesmetoder svarende til markedsmetoden anvender f.eks. ofte markedsmultiplikatorer afledt fra et sæt sammenlignelige satser. Multiplikatorerne kan ligge i områder med en forskellig multiplikator for hver sammenlignelig sats. Valget af den hensigtsmæssige multiplikator inden for området kræver skøn, der tager hensyn til de kvalitative og kvantitative faktorer, der er specifikke for målingen.

B7

Værdiansættelsesmetoder, der svarer til markedsmetoden, omfatter matrix prisfastsættelse. Matrix prisfastsættelse er en matematisk metode, der primært anvendes til at værdiansætte nogle typer af finansielle instrumenter, såsom obligationer, uden kun at være afhængig af officielle kurser for de specifikke værdipapirer, men derimod benytte sig af værdipapirernes sammenhæng med andre toneangivende noterede værdipapirer.

Omkostningsmetode

B8

Omkostningsmetoden afspejler det beløb, der aktuelt kræves for at erstatte aktivets kapacitet (ofte benævnt aktuel genanskaffelsesværdi).

B9

Set fra en markedsdeltagende sælgers synspunkt er prisen, der skulle modtages for aktivet, baseret på en markedsdeltagende købers omkostninger ved at anskaffe eller fremstille et erstatningsaktiv af sammenlignelig nytte reguleret for forældelse. Dette skyldes, at en markedsdeltagende køber ikke ville betale mere for et aktiv end det, det ville koste at erstatte det pågældende aktivs kapacitet. Forældelse omfatter fysisk forringelse, funktionel (teknologisk) forældelse og økonomisk (ekstern) forældelse og er bredere end afskrivning i forbindelse med regnskabsaflæggelse (en fordeling af historisk kostpris) eller skattemæssig afskrivning (ved hjælp af specifikke brugstider). I mange tilfælde anvendes metoden med den aktuelle genanskaffelsesværdi til at måle dagsværdien af materielle aktiver, som anvendes i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser.

Indkomstmetode

B10

Indkomstmetoden konverterer fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller indtægter og omkostninger) til et enkelt (dvs. tilbagediskonteret) beløb. Når indkomstmetoden anvendes, afspejler dagsværdimålingen markedets aktuelle forventninger til disse fremtidige beløb.

B11

Disse værdiansættelsesmetoder omfatter f.eks. følgende:

(a)

nutidsværdimetoder (se afsnit B12-B30)

(b)

modeller for prisfastsættelse af optioner, såsom Black-Scholes-Merton-formlen eller en binomial model (dvs. en rammemodel), som omfatter nutidsværdimetoder og afspejler både den tidsmæssige værdi og den indre værdi af en option,G og

(c)

overskudsvurderingsmetoden for flere perioder, som anvendes til at måle dagsværdien af nogle immaterielle aktiver.

Nutidsværdimetoder

B12

I afsnit B13-B30 beskrives anvendelsen af nutidsværdimetoder til at måle dagsværdien. I disse afsnit fokuseres der på en metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen samt en forventet pengestrømsmetode (forventet nutidsværdi). Afsnittene foreskriver ikke anvendelsen af en enkelt specifik nutidsværdimetode og begrænser heller ikke brugen af nutidsværdimetoder til at måle dagsværdi til de anførte metoder. Den nutidsværdimetode, der anvendes til at måle dagsværdi, vil afhænge af kendsgerninger og forhold, som er specifikke for det aktiv eller den forpligtelse, der måles (f.eks. hvorvidt priserne for sammenlignelige aktiver eller forpligtelser kan observeres på markedet) og tilgængeligheden af tilstrækkelige data.

Elementerne i en måling af nutidsværdi

B13

Nutidsværdi (dvs. anvendelse af indkomstmetoden) er et redskab, der anvendes til at forbinde fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller værdier) med et aktuelt beløb ved hjælp af en diskonteringssats. En dagsværdimåling af et aktiv eller en forpligtelse ved hjælp af en nutidsværdimetode afspejler alle følgende elementer fra markedsdeltagernes synspunkt på målingstidspunktet:

(a)

Et skøn over fremtidige pengestrømme for det aktiv eller den forpligtelse, der måles.

(b)

Forventninger om mulige ændringer i beløb og tidspunkt for de pengestrømme, der repræsenterer usikkerheden forbundet med pengestrømmene.

(c)

Den tidsmæssige værdi af penge, opgjort som renten på risikofrie monetære aktiver med forfaldstidspunkter eller -varigheder, der falder sammen med den periode, der er omfattet af pengestrømmene, og som ikke udgør hverken usikkerhed med hensyn til tidspunkt, eller risiko for misligholdelse for indehaveren (dvs. en risikofri rente).

(d)

Prisen for den usikkerhed, der er forbundet med pengestrømmene (dvs. en risikopræmie).

(e)

Andre faktorer, som markedsdeltagere ville tage hensyn til under omstændighederne.

(f)

for så vidt angår en forpligtelse, risikoen for manglende opfyldelse i forbindelse med den pågældende forpligtelse, herunder virksomhedens (dvs. den forpligtedes) egen kreditrisiko.

Generelle principper

B14

Nutidsværdimetoder er forskellige i måden, de afspejler elementerne i afsnit B13. Nedenstående generelle principper gælder imidlertid altid ved anvendelsen af nutidsværdimetoder til måling af dagsværdi:

(a)

Pengestrømme og diskonteringssatser skal afspejle de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

(b)

Pengestrømme og diskonteringssatser skal kun tage hensyn til de faktorer, der kan henføres til det aktiv eller den forpligtelse, der måles.

(c)

For at undgå dobbelt indregning eller udeladelse af risikofaktorernes indvirkning skal diskonteringssatserne afspejle forudsætninger, der er i overensstemmelse med de forudsætninger, der gælder for pengestrømmene. En diskonteringssats, der afspejler usikkerheden ved forventninger til fremtidig misligholdelse, er eksempelvis hensigtsmæssig, hvis der anvendes kontraktlige pengestrømme hidrørende fra et lån (dvs. en metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen). Denne samme sats kan ikke benyttes, hvis der anvendes forventede (dvs. sandsynlighedsvægtede) pengestrømme (dvs. en metode for forventet nutidsværdi), fordi de forventede pengestrømme allerede afspejler forudsætninger om usikkerheden ved fremtidig misligholdelse. Der skal i stedet anvendes en diskonteringssats, der svarer til risikoen, der er forbundet med de forventede pengestrømme.

(d)

Forudsætninger om pengestrømme og diskonteringssatser skal være konsekvente internt. Nominelle pengestrømme, der omfatter inflationens virkninger, skal eksempelvis diskonteres med en sats, der omfatter inflationens virkninger. Den nominelle risikofrie rente omfatter inflationens virkninger. Reelle pengestrømme, der ikke medtager inflationens virkninger, skal diskonteres med en sats, der ikke medtager inflationens virkninger. Tilsvarende skal pengestrømme efter skat diskonteres med en diskonteringssats efter skat. Pengestrømme før skat skal diskonteres med en sats, der svarer til disse pengestrømme.

(e)

Diskonteringssatser skal være i overensstemmelse med de underliggende økonomiske faktorer i den valuta, som pengestrømmene er angivet i.

Risici og usikkerhed

B15

En dagsværdimåling ved brug af nutidsværdimetoder foretages under usikre forhold, idet de anvendte pengestrømme er skøn snarere end kendte beløb. I mange tilfælde er både den beløbsmæssige størrelse af og tidspunktet for pengestrømmene usikkert. Selv kontraktligt fastsatte beløb, såsom betalingerne på et lån, er usikre, hvis der er risiko for misligholdelse.

B16

Markedsdeltagere søger generelt godtgørelse (dvs. en risikopræmie) for at påtage sig usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse. En dagsværdimåling skal omfatte en risikopræmie, der afspejler beløbet, som markedsdeltagerne ville kræve som godtgørelse for usikkerheden forbundet med pengestrømmene. Målingen ville ellers ikke give et retvisende billede af dagsværdien. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte den relevante risikopræmie. Vanskeligheden alene er dog ikke tilstrækkelig grund til at udelukke en risikopræmie.

B17

Nutidsværdimetoder varierer med hensyn til måden, de regulerer for risiko, og med hensyn til typen af pengestrøm, de anvender. F.eks.:

(a)

Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen (se afsnit B18-B22) anvender en risikovægtet diskonteringssats og kontraktlige, lovede eller mest sandsynlige pengestrømme.

(b)

Metode 1 for den forventede nutidsværdi (se afsnit B25) anvender risikovægtede forventede pengestrømme og en risikofri sats.

(c)

Metode 2 for den forventede nutidsværdi (se afsnit B26) anvender forventede pengestrømme, som ikke er risikovægtede, og en diskonteringssats, der er reguleret, så den medtager risikopræmien, som markedsdeltagerne kræver. Denne sats er forskellig fra den sats, der bruges i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen.

Metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen

B18

Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen anvender et enkelt sæt pengestrømme fra rækken af mulige skønnede beløb, uanset som det er kontraktlige eller lovede (som det er tilfældet med en obligation) eller mest sandsynlige pengestrømme. I alle tilfælde er disse pengestrømme betinget af bestemte begivenheders indtræffen (f.eks. kontraktlige eller lovede pengestrømme for en obligation er betinget af, at debitor ikke misligholder). Diskonteringssatsen, der anvendes i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen hidrører fra observerede afkast af sammenlignelige aktiver eller forpligtelser, som handles på markedet. Det følger heraf, at kontraktlige, lovede eller mest sandsynlige pengestrømme diskonteres med en observeret eller skønnet markedssats for sådanne betingede pengestrømme (dvs. markedsafkast).

B19

Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen kræver en analyse af markedsdata for sammenlignelige aktiver eller forpligtelser. Sammenlignelighed fastslås under hensyntagen til typen af pengestrømme (f.eks. om pengestrømmene er kontraktlige eller ikkekontraktlige, og om det er sandsynligt, at de reagerer ens på ændringer i økonomiske forhold) samt andre faktorer (f.eks. kreditværdighed, sikkerhed, varighed, begrænsende klausuler og likviditet). Hvis et enkelt sammenligneligt aktiv eller en enkel sammenlignelig forpligtelse ikke på rimelig måde afspejler risikoen forbundet med pengestrømmene for det aktiv eller den forpligtelse, der måles, kan det alternativt være muligt at udlede en diskonteringssats fra data for flere sammenlignelige aktiver eller forpligtelser sammen med den risikofrie rentekurve (dvs. ved hjælp af en "build-up"-metode).

B20

Til at illustrere en build-up-metode forudsættes det, at aktiv A er en kontraktlig rettighed til at modtage 800 CU* om ét år (dvs. der er ingen tidsmæssig usikkerhed). Der er et veletableret marked for sammenlignelige aktiver, og oplysninger om disse aktiver, herunder prisoplysninger, er tilgængelige. Af disse sammenlignelige aktiver:

(a)

Aktiv B er en kontraktlig rettighed til at modtage 1 200 CU om ét år og har en markedskurs på 1 083 CU. Det implicitte årlige afkast (dvs. et etårigt markedsafkast) er således 10,8 % ((1 200 CU/1.083 CU) – 1).

(b)

Aktiv C er en kontraktlig rettighed til at modtage 700 CU om to år, og det har en markedskurs på 566 CU. Det implicitte årlige afkast (dvs. et toårigt markedsafkast) er 11,2 % ((700 CU/566 CU)^0,5 – 1].

(c)

Alle tre aktiver er sammenlignelige med hensyn til risiko (dvs. spredning af muligt udbytte og kredit).

B21

På grundlag af tidspunktet for de kontraktlige betalinger, der skal modtages for aktiv A, i forhold til tidspunktet for aktiv B og aktiv C (dvs. ét år for aktiv B i forhold til to år for aktiv C), skønnes aktiv B at være mere sammenligneligt med aktiv A. Baseret på den kontraktlige betaling, der skal modtages for aktiv A (800 CU) og den etårige markedssats hidrørende fra aktiv B (10,8 %) er dagsværdien af aktiv A 722 CU (800 CU/1 108). Hvis der ikke foreligger markedsoplysninger om aktiv B, kan den etårige markedssats alternativt udledes af aktiv C ved hjælp af build-up-metoden. I dette tilfælde ville den toårige markedssats anført ved aktiv C (11,2 %) blive reguleret til en etårig markedssats ved brug af den risikofrie afkastkurve. Det kan være nødvendigt med yderligere oplysninger og analyse for at bestemme, hvorvidt der er samme risikopræmie for etårige og toårige aktiver. Hvis det fastslås, at der ikke er samme risikopræmie for etårige og toårige aktiver, vil det toårige markedsafkast blive yderligere reguleret for denne virkning.

B22

Når metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen anvendes på faste ind- eller udbetalinger, er regulering for risiko forbundet med pengestrømmene for det aktiv eller den forpligtelse, der måles, medtaget i diskonteringssatsen. Ved nogle anvendelser af metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen på pengestrømme, der ikke er fast ind- eller udbetalinger, kan det være nødvendigt med en regulering af pengestrømmene for at opnå sammenlignelighed med det observerede aktiv eller den observerede forpligtelse, hvorfra diskonteringssatsen er udledt.

Metode for forventet nutidsværdi

B23

Metoden for forventet nutidsværdi anvender som udgangspunkt et sæt pengestrømme, der repræsenterer det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af samtlige mulige fremtidige pengestrømme (dvs. de forventede pengestrømme). Det heraf følgende skøn er identisk med forventet værdi, som statistisk set er det vægtede gennemsnit af en separat vilkårlig variabels mulige værdier med de respektive sandsynligheder som vægte. Eftersom samtlige mulige pengestrømme er sandsynlighedsvægtede, er den deraf følgende forventede pengestrøm ikke betinget af nogen bestemt begivenheds indtræffen (i modsætning til pengestrømme anvendt i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen).

B24

Når der træffes en investeringsbeslutning, ville markedsdeltagere, der ikke er villige til at løbe risici, tage hensyn til risikoen for, at de faktiske pengestrømme kan afvige fra de forventede pengestrømme. Porteføljeteori skelner mellem to typer risici:

(a)

Usystematisk (kan spredes) risiko, som er risikoen, der er specifik for et bestemt aktiv eller en bestemt forpligtelse.

(b)

Systematisk (kan ikke spredes) risiko, som er den risiko, et aktiv eller en forpligtelse deler med de øvrige poster i en diversificeret portefølje.

I henhold til porteføljeteorien godtgøres markedsdeltagerne på et marked i ligevægt kun for at påtage sig den systematiske risiko, der er forbundet med pengestrømmene. (På markeder, der er ineffektive eller ude af ligevægt, kan andre former for afkast eller godtgørelse være tilgængelige.)

B25

Metode 1 med den forventede nutidsværdi regulerer de forventede pengestrømme fra et aktiv for systematisk (dvs. markeds-) risiko ved at fratrække en kontant risikopræmie (dvs. risikovægtede forventede pengestrømme). Disse risikovægtede forventede pengestrømme repræsenterer en "certainty-equivalent" pengestrøm, som diskonteres med en risikofri rente. En "certainty-equivalent" pengestrøm henviser til en forventet pengestrøm (som defineret), der er reguleret for risiko, således at en markedsdeltager er indifferent over for at omsætte en bestemt pengestrøm i forhold til en forventet pengestrøm. Hvis en markedsdeltager eksempelvis var villig til at omsætte en forventet pengestrøm på 1 200 CU i stedet for en bestemt pengestrøm på 1 000 CU, svarer de 1 000 CU sikkerhedsmæssigt til de 1 200 CU (dvs. 200 CU ville udgøre den kontante risikopræmie). I dette tilfælde ville markedsdeltageren være indifferent over for det besiddede aktiv.

B26

Metode 2 for den forventede nutidsværdi regulerer for systematisk (dvs. markeds-) risiko ved anvendelsen af en risikopræmie på den risikofrie rente. De forventede pengestrømme diskonteres således med en sats, der svarer til en forventet sats forbundet med sandsynlighedsvægtede pengestrømme (dvs. et forventet afkast). Modeller anvendt til prisfastsættelse af risikobetonede aktiver, såsom "capital asset pricing"-modellen, kan anvendes til at skønne det forventede afkast. Eftersom diskonteringssatsen anvendt i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen er et afkast, der vedrører betingede pengestrømme, er den sandsynligvis højere end diskonteringssatsen anvendt i metode 2 for den forventede nutidsværdi, som er et forventet afkast forbundet med forventede eller sandsynlighedsvægtede pengestrømme.

B27

Til illustration af metode 1 og 2 forudsættes det, at et aktiv har forventede pengestrømme på 780 CU på ét år fastsat på grundlag af de nedenfor viste mulige pengestrømme og sandsynligheder. Den anvendte risikofrie rente for pengestrømme med en etårig tidshorisont er 5 %, og den systematiske risikopræmie for et aktiv med samme risikoprofil er 3 %.

Mulige pengestrømme

Sandsynlighed

Sandsynligheds-vægtede pengestrømme

500 CU

15 %

X75 CU

800 CU

60 %

480 CU

900 CU

25 %

225 CU

Forventede pengestrømme

 

780 CU

B28

I denne simple illustration udgør de forventede pengestrømme (780 CU) det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af de tre mulige resultater. I mere realistiske situationer kunne der være mange mulige resultater. For at anvende metoden for den forventede nutidsværdi er det imidlertid ikke altid nødvendigt at tage hensyn til fordeling af samtlige mulige pengestrømme ved brug af komplekse modeller og metoder. Det kan derimod være muligt at udarbejde et begrænset antal separate scenarier og sandsynligheder, som afspejler rækken af mulige pengestrømme. En virksomhed kan f.eks. anvende realiserede pengestrømme for en relevant tidligere periode reguleret for ændringer i forhold, der er forekommet efterfølgende (f.eks. ændringer i eksterne faktorer, herunder økonomiske forhold eller markedsforhold, branchetendenser og konkurrence samt ændringer i interne faktorer med mere specifik indvirkning på virksomheden), under hensyntagen til markedsdeltagernes forudsætninger.

B29

I teorien er nutidsværdien (dvs. dagsværdien) af aktivets pengestrømme den samme, uanset om de er fastsat ved hjælp af metode 1 eller 2, som følger:

(a)

Med metode 1 er de forventede pengestrømme reguleret for systematisk (dvs. markeds-) risiko. Hvis der ikke foreligger markedsdata, der direkte indikerer beløbet for regulering af risiko, kan en sådan regulering udledes fra en model for prisfastsættelse af aktiver ved brug af "certainty equivalent"-begrebet. Reguleringen for risiko (dvs. den kontante risikopræmie på 22 CU) kan eksempelvis fastsættes ved hjælp af den systematiske risikopræmie på 3 % (780 CU – (780 CU × (1,05/1,08))), som medfører en risikovægtet forventet pengestrøm på 758 CU (780 CU – 22 CU). 758 CU svarer sikkerhedsmæssigt (certainty equivalent) til 780 CU og diskonteres med den risikofrie rente (5 %). Aktivets nutidsværdi (dvs. dagsværdien) er 722 CU (758 CU/1,05).

(b)

Med metode 2 er de forventede pengestrømme ikke reguleret for systematisk (dvs. markeds-) risiko. Reguleringen for den pågældende risiko er derimod medtaget i diskonteringssatsen. De forventede pengestrømme diskonteres således med et forventet afkast på 8 % (dvs. den risikofrie rente på 5 % plus den systematiske risikopræmie på 3 %). Aktivets nutidsværdi (dvs. dagsværdien) er 722 CU (780 CU/1,08).

B30

Når der anvendes en metode for forventet nutidsværdi til at måle dagsværdien, kan enten metode 1 eller metode 2 anvendes. Valget af metode 1 eller metode 2 afhænger af de kendsgerninger og forhold, der er specifikke for det aktiv eller den forpligtelse, der skal måles, i hvilken udstrækning der foreligger tilstrækkelige data, samt de anvendte vurderinger.

ANVENDELSE AF NUTIDSVÆRDIMETODER TIL FORPLIGTELSER OG EN VIRKSOMHEDS EGNE EGENKAPITALINSTRUMENTER, SOM IKKE BESIDDES AF ANDRE PARTER SOM AKTIVER (AFSNIT 40 OG 41)

B31

Når en nutidsværdimetode anvendes til at måle dagsværdien af en forpligtelse, som ikke besiddes af en anden part som et aktiv (f.eks. en forpligtelse i forbindelse med at tage anlæg ud af drift), skal virksomheden bl.a. skønne de fremtidige udgående pengestrømme, som markedsdeltagerne ville forvente at pådrage sig ved opfyldelsen af forpligtelsen. Disse fremtidige udgående pengestrømme skal omfatte markedsdeltagernes forventninger til omkostningerne ved at opfylde forpligtelsen og godtgørelsen, som en markedsdeltager ville kræve for at påtage sig forpligtelsen. En sådan godtgørelse omfatter det afkast, som en markedsdeltager ville kræve for at:

(a)

påtage sig aktiviteten (dvs. værdien af at opfylde forpligtelsen, f.eks. ved at anvende ressourcer, der kunne bruges til andre aktiviteter) og

(b)

påtage sig risikoen forbundet med forpligtelsen (dvs. en risikopræmie. der afspejler den risiko, der er for, at de faktiske udgående pengestrømme afviger fra de forventede udgående pengestrømme, jf. afsnit B33).

B32

En ikkefinansiel forpligtelse indeholder f.eks. ikke et kontraktligt afkast, og der er intet observeret markedsafkast for den pågældende forpligtelse. I nogle tilfælde vil elementerne i afkastet, som markedsdeltagerne ville kræve, ikke kunne skelnes fra hinanden (f.eks. når der anvendes en pris, som en underleverandør ville opkræve på fastprisbasis). I andre tilfælde skal virksomheden skønne disse elementer særskilt (f.eks. når der anvendes en pris, som en underleverandør ville opkræve på kostpris-plus-basis, fordi leverandøren i dette tilfælde ikke ville pådrage sig risikoen for fremtidige ændringer i omkostningerne).

B33

Virksomheden kan medtage en risikopræmie i dagsværdimålingen af en forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument, som ikke besiddes af en anden part som et aktiv, på en af følgende måder:

(a)

ved at regulere pengestrømmene (dvs. som en stigning i det udgående pengestrømsbeløb) eller

(b)

ved at regulere den sats, der anvendes til at diskontere de fremtidige pengestrømme til deres nutidsværdi (dvs. som en reduktion af diskonteringssatsen).

Virksomheden skal sikre, at den ikke foretager dobbelt indregning eller undlader regulering for risiko. Hvis de skønnede pengestrømme eksempelvis forhøjes til at tage hensyn til godtgørelsen for at påtage sig risikoen forbundet med forpligtelsen, skal diskonteringssatsen ikke reguleres til at afspejle denne risiko.

INPUT TIL VÆRDIANSÆTTELSESMETODERNE (AFSNIT 67-71)

B34

Markeder, hvor input kan observeres for nogle aktiver og forpligtelser (f.eks. finansielle instrumenter) omfatter bl.a. følgende:

(a)

Børsmarkeder. På et børsmarked er slutkurserne både lettilgængelige og generelt et udtryk for dagsværdien. Et eksempel på et sådant marked er London Stock Exchange.

(b)

Fondshandlermarkeder. På et fondshandlermarked står fondshandlerne klar til at handle (enten købe eller sælge for egen regning), og stiller dermed likviditet til rådighed ved at benytte deres kapital til at besidde en række af de aktiviteter, som de skaber et marked for. Købs- og salgskurser (der afspejler henholdsvis den kurs, fondshandleren er villig til at købe til, og den kurs, som fondshandleren er villig at sælge til) er almindeligvis lettere tilgængelig end slutkurserne. OTC-markeder (for hvilke kurserne er offentligt tilgængelige) er fondshandlermarkeder. Der findes desuden fondshandlermarkeder for andre aktiver og forpligtelser, herunder nogle finansielle instrumenter, råvarer og fysiske aktiver (f.eks. brugt udstyr).

(c)

Mæglermarkeder. På et mæglermarked forsøger mæglere at matche købere og sælgere, men står ikke klar til at handle for egen regning. Mæglere anvender med andre ord ikke deres egen kapital til at besidde en række af de aktiviteter, som de skaber et marked for. Mægleren kender de respektive parters købs- og salgskurs, men parterne kender normalt ikke modpartens kurskrav. Kurserne for afsluttede transaktioner er nogle gange tilgængelige. Mæglermarkeder omfatter elektroniske kommunikationsnet, hvor købs- og salgsordrer matches, samt markeder for erhvervsejendomme og boliger.

(d)

Ejer-til-ejer-markeder. På et ejer-til-ejer-marked forhandles transaktioner, både oprettelser og videresalg, uafhængigt uden nogen formidler. Det er muligt, at der kun offentliggøres begrænsede oplysninger om disse transaktioner.

DAGSVÆRDIHIERARKI (AFSNIT 72-90)

Niveau 2-input (afsnit 81-85)

B35

Niveau 2-input til bestemte aktiver og forpligtelser omfatter bl.a. følgende:

(a)

Receiver-, pay-variable-renteswap baseret på LIBOR-swap-renten. Et niveau 2-input ville være LIBOR-swap-renten, hvis den pågældende rente observeres med jævnligt noterede mellemrum i stort set hele swap'ens løbetid.

(b)

Receiver-, pay-variable-renteswap baseret på en rentekurve angivet i en udenlandsk valuta. Et niveau 2-input ville være swap-renten baseret på en rentekurve angivet i en udenlandsk valuta, der observeres med jævnligt noterede mellemrum i stort set hele swap'ens løbetid. Dette ville være tilfældet, hvis swap'ens løbetid er 10 år, og den pågældende rente observeres med jævnligt noterede mellemrum i 9 år, forudsat at der ikke er væsentlige rimelige ekstrapolationer af rentekurven i det 10. år i forhold til dagsværdimålingen af swap'en i sin helhed.

(c)

Receiver-, pay-variable-renteswap baseret på en bestemt banks prime rate. Et niveau 2-input ville være bankens prime rate afledt via ekstrapolation, hvis de ekstrapolerede værdier understøttes af observerede markedsdata eksempelvis ved sammenligning med en rentesats, der kan observeres over stort set hele swap'ens løbetid.

(d)

Treårig option på børshandlede aktier. Et niveau 2-input kunne være den implicitte volatilitet for de aktier, der hidrører fra ekstrapolation til år 3, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

(i)

Kurserne for etårige og toårige optioner på aktierne er observerede.

(ii)

Den ekstrapolerede implicitte volatilitet for en treårig option understøttes af observerede markedsdata i stort set hele optionens løbetid.

I dette tilfælde kan den implicitte volatilitet udledes ved at ekstrapolere fra den implicitte volatilitet for de etårige og de toårige optioner på aktierne og understøttet af den implicitte volatilitet for de treårige optioner på sammenlignelige virksomheders aktier, forudsat at der er opnået korrelation med den etårige og den toårige implicitte volatilitet.

(e)

Licensordning. For så vidt angår en licensordning, som anskaffes ved en virksomhedssammenslutning, og som for nyligt er forhandlet med en ikkenærtstående part af den overtagede virksomhed (parten i licensordningen), ville et niveau 2-input være royaltysatsen i kontrakten med den ikkenærtstående part ved ordningens indgåelse.

(f)

Færdigvarelager på et salgssted. For så vidt angår et færdigvarelager, der anskaffes ved en virksomhedssammenslutning, ville et niveau 2-input enten være en pris til kunder på et detailmarked eller en pris til detailhandlere på et engrosmarked reguleret for forskellene mellem lagervarens tilstand og placering og sammenlignelige (dvs. lignende) lagervarers tilstand og placering, således at dagsværdimålingen afspejler den pris, der ville kunne opnås i en transaktion med det formål at sælge lageret til en anden detailhandler, hvilket ville fuldføre den fornødne salgsindsats. Begrebsmæssigt vil dagsværdimålingen være den samme, uanset om reguleringerne foretages af en detailpris (nedad) eller af en engrospris (opad). Generelt skal den pris, der kræver færrest subjektive reguleringer, anvendes til dagsværdimålingen.

(g)

Bygning, der besiddes og bruges. Et niveau 2-input ville være prisen pr. m2 for bygningen (en værdiansættelsesmultiplikator) udledt af observerede markedsdata, f.eks. multiplikatorer udledt fra priser i observerede transaktioner, der vedrører sammenlignelige (dvs. lignende) bygninger med lignende placeringer.

(h)

Pengestrømsfrembringende enhed. Et niveau 2-input ville være en værdiansættelsesmultiplikator (f.eks. et multiplum af indtjening eller omsætning eller et lignende resultatmål) udledt af observerede markedsdata, f.eks. multipla udledt af priser i observerede transaktioner, der vedrører sammenlignelige (dvs. lignende) forretningsenheder, under hensyntagen til driftsmæssige, markedsmæssige, finansielle og ikkefinansielle forhold.

Niveau 3-input (afsnit 86-90)

B36

Niveau 3-input til bestemte aktiver og forpligtelser omfatter bl.a. følgende:

(a)

Valutaswap med lang løbetid. Et niveau 3-input ville være en rente i en angivet valuta, der ikke kan observeres og ikke kan understøttes af observerede markedsdata med jævnligt noterede mellemrum eller på anden måde over stort set hele valutaswap'ens løbetid. Renterne i en valutaswap er de swap-renter, der beregnes på grundlag af de respektive landes rentekurver.

(b)

Treårig option på børshandlede aktier. Et niveau 3-input ville være historisk volatilitet, dvs. aktiernes volatilitet udledt af aktiernes historiske kurser. Historisk volatilitet afspejler almindeligvis ikke nuværende markedsdeltageres forventninger om fremtidig volatilitet, selv hvis det er de eneste oplysninger, der foreligger, til prisfastsættelse af en option.

(c)

Renteswap. Et niveau 3-input ville være en regulering til en middelkurs med konsensus (ikkebindende) for swap'en udviklet ved hjælp af data, der ikke kan observeres direkte, og som ikke på anden måde understøttes af observerede markedsdata.

(d)

Forpligtelse i forbindelse med at tage anlæg ud af drift overtaget ved en virksomhedssammenslutning. Et niveau 3-input ville være et aktuelt skøn ved hjælp af virksomhedens egne data om de fremtidige udgående pengestrømme, der skal betales for at opfylde forpligtelsen (herunder markedsdeltagernes forventninger til omkostninger i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen, og den godtgørelse, som en markedsdeltager ville kræve for at påtage sig forpligtelsen med at afmontere aktivet), hvis der ikke er rimeligt tilgængelige oplysninger, som indikerer, at markedsdeltagerne ville anvende andre forudsætninger. Dette niveau 3-input ville blive anvendt i en nutidsværdimetode sammen med andre input, f.eks. en aktuel risikofri rente eller en kreditreguleret risikofri rente, hvis indvirkningen af virksomhedens kreditværdighed på forpligtelsens dagsværdi afspejles i diskonteringssatsen snarere end i skønnet over fremtidige udgående pengestrømme.

(e)

Pengestrømsfrembringende enhed. Et niveau 3-input ville være en regnskabsprognose (f.eks. for pengestrømme eller resultatet) udarbejdet ved hjælp af virksomhedens egne data, hvis der ikke er rimeligt tilgængelige oplysninger, som indikerer, at markedsdeltagerne ville anvende andre forudsætninger.

MÅLING AF DAGSVÆRDI, HVIS DER HAR VÆRET ET VÆSENTLIGT FALD I OMFANGET ELLER NIVEAUET AF AKTIVITET FOR ET AKTIV ELLER EN FORPLIGTELSE

B37

Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse kan påvirkes, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser). Til at fastslå om der på grundlag af den foreliggende dokumentation har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, skal virksomheden vurdere vigtigheden og relevansen af faktorer, som f.eks.:

(a)

Der er kun få nylige transaktioner.

(b)

Prisnoteringerne er ikke udviklet ved brug af aktuelle oplysninger.

(c)

Prisnoteringer varierer betydeligt over tid eller blandt prisstillere (f.eks. nogle mæglermarkeder).

(d)

Indeks, der tidligere var tæt forbundne med aktivets eller forpligtelsens dagsværdi, har påviseligt ingen forbindelse med nye indikationer af dagsværdien for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

(e)

Der er en væsentlig stigning i implicitte likviditetsrisikopræmier, afkast eller resultatindikatorer (f.eks. forfalden gæld eller alvorlige tab) for observerede transaktioner eller officielle kurser sammenlignet med virksomhedens skøn over forventede pengestrømme under hensyntagen til alle foreliggende markedsdata om kreditrisikoen og anden risiko for manglende opfyldelse i forbindelse med aktivet eller forpligtelsen.

(f)

Der er et bredt købs-salg-spænd eller en væsentlig stigning i købs-salgs-spændet.

(g)

Der er et væsentligt fald i aktiviteten på, eller der mangler, et marked for nyemissioner (dvs. et primært marked) for aktivet eller forpligtelsen eller lignende aktiver eller forpligtelser.

(h)

Der er kun få offentligt tilgængelige oplysninger (f.eks. i forbindelse med transaktioner, der finder sted på et ejer-til-ejer-marked).

B38

Hvis en virksomhed konkluderer, at der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser), er der behov for yderligere analyse af transaktionerne eller officielle kurser. Et fald i omfanget eller niveauet af aktivitet indikerer i sig selv muligvis ikke, at en transaktionspris eller en officiel kurs ikke afspejler dagsværdi, eller at en transaktion på det pågældende marked ikke er velordnet. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at en transaktion eller en officiel kurs ikke afspejler dagsværdi (der kan eksempelvis være transaktioner, der ikke er velordnede), vil det være nødvendigt med en regulering af transaktionerne eller de officielle kurser, hvis virksomheden anvender disse priser eller kurser som grundlag for målingen af dagsværdi, og den pågældende regulering kan have væsentlig betydning for dagsværdimålingen som helhed. Reguleringer kan også være nødvendige under andre omstændigheder (f.eks. hvis en pris for et lignende aktiv kræver væsentlig regulering for at gøre det sammenlignelig med det aktiv, der måles, eller hvis prisen er forældet).

B39

Denne standard foreskriver ikke en metode til at foretage væsentlige reguleringer af transaktioner eller officielle kurser. Se afsnit 61-66 og B5-B11 for en drøftelse af brugen af værdiansættelsesmetoder ved måling af dagsværdi. Uanset hvilken værdiansættelsesmetode der anvendes, skal virksomheden medtage hensigtsmæssige reguleringer for risiko, herunder en risikopræmie, der afspejler det beløb, som markedsdeltagere ville kræve som godtgørelse for usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse (se afsnit B17). Ellers giver målingen ikke et retvisende billede af dagsværdien. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte den hensigtsmæssige regulering for risiko. Vanskeligheden alene er dog ikke tilstrækkelig grund til at udelukke en regulering af risiko. Reguleringen for risiko skal afspejle en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

B40

Hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, kan det være hensigtsmæssigt at ændre værdiansættelsesmetode eller brugen af flere værdiansættelsesmetoder (f.eks. anvende en markedsmetode eller en nutidsværdimetode). Ved vægtning af indikationer af dagsværdi som følge af anvendelsen af flere værdiansættelsesmetoder skal en virksomhed tage hensyn til rimeligheden af intervallet af dagsværdimålinger. Formålet er at fastsætte den værdi inden for intervallet, der bedst afspejler dagsværdi under aktuelle markedsforhold. Et bredt interval af dagsværdimålinger kan indikere, at der er behov for yderligere analyse.

B41

Selvom der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, forbliver formålet med en dagsværdimåling det samme. Dagsværdi er prisen, der modtages ved at sælge et aktiv eller betales for at overføre en forpligtelse i en velordnet transaktion (dvs. ikke en tvungen likvidation eller nødtvunget salg) mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

B42

Vurderingen af den pris, som vil betyde, at markedsdeltagere er villige til at indgå i en transaktion på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen afhænger af kendsgerningerne og forholdene på målingstidspunktet og forudsætter en vurdering. En virksomheds hensigt om at besidde aktivet eller indfri eller på anden måde opfylde forpligtelsen er ikke relevant i forbindelse med måling af dagsværdi, eftersom dagsværdi er en markedsbaseret måling og ikke en virksomhedsspecifik måling.

Identifikation af transaktioner, der ikke er velordnede

B43

Bestemmelse af, hvorvidt en transaktion er velordnet (eller ikke velordnet) er vanskeligere, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser). Under sådanne omstændigheder er det ikke relevant at konkludere, at ingen af transaktionerne på det pågældende marked er velordnede (dvs. tvungne likvidationer eller nødtvungne salg). Omstændigheder, der kan indikere, at en transaktioner ikke er velordnet, omfatter følgende:

(a)

Der har ikke været tilstrækkelig synlighed på markedet i en periode før målingstidspunktet til at tillade markedsføring, som er normalt og sædvanligt for transaktioner, der omfatter sådanne aktiver eller forpligtelser under aktuelle markedsforhold.

(b)

Der var en normal og sædvanlig markedsføringsperiode, men sælgeren markedsførte aktivet eller forpligtelsen til en enkelt markedsdeltager.

(c)

Sælgeren er eller er tæt på at være gået konkurs eller i betalingsstandsning (dvs. sælgeren er kriseramt).

(d)

Sælgeren har været nødt til at sælge for at opfylde lovmæssige krav (dvs. sælgeren var tvunget).

(e)

Transaktionsprisen er ekstrem sammenlignet med andre nylige transaktioner for samme eller lignende aktiv eller forpligtelse.

En virksomhed skal på grundlag af den foreliggende dokumentation vurdere omstændighederne for at fastslå om transaktionen er velordnet.

B44

En virksomhed skal tage hensyn til alle følgende forhold ved måling af dagsværdi eller vurdering af risikopræmier på markedet:

(a)

Hvis dokumentationen indikerer, at en transaktion ikke er velordnet, har virksomheden kun lidt, hvis nogen, tillid (sammenlignet med andre indikationer af dagsværdi) til den pågældende transaktionspris.

(b)

Hvis dokumentationen indikerer, at en transaktion er velordnet, skal virksomheden tage hensyn til den pågældende transaktionspris. Den vægt, der lægges på den pågældende transaktion ved sammenligning med andre indikationer af dagsværdi, afhænger af kendsgerninger og omstændigheder, såsom følgende:

(i)

transaktionens omfang

(ii)

transaktionens sammenlignelighed med det aktiv eller den forpligtelse, der måles

(iii)

transaktionens nærhed til målingstidspunktet.

(c)

Hvis en virksomhed ikke har tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om en transaktion er velordnet, skal den tage hensyn til transaktionsprisen. Den pågældende transaktionspris afspejler dog muligvis ikke dagsværdi (dvs. transaktionsprisen er ikke nødvendigvis det eneste eller primære grundlag for måling af dagsværdi eller vurdering af risikopræmier på markedet). Når en virksomhed ikke har tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, hvorvidt bestemte transaktioner er velordnede, skal virksomheden lægge mindre vægt på sådanne transaktioner ved sammenligning med andre transaktioner, der vides at være velordnede.

En virksomhed behøver ikke foretage en grundig indsats for at afgøre, hvorvidt en transaktion er velordnet, men må ikke se bort fra oplysninger, som er rimeligt tilgængelige. Når en virksomhed er part i en transaktion, forudsættes den at have tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om transaktionen er velordnet.

Brug af officielle kurser fra tredjeparter

B45

Denne standard udelukker ikke brugen af officielle kurser fra tredjeparter, såsom kursoplysningsservicer eller mæglere, hvis en virksomhed har fastslået, at de officielle kurser fra sådanne parter er udviklet i overensstemmelse med denne standard.

B46

Hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, skal virksomheden vurdere, hvorvidt de officielle kurser fra tredjeparter er udviklet ved hjælp af aktuelle oplysninger, som afspejler velordnede transaktioner eller en værdiansættelsesmetode, der afspejler markedsdeltagernes forudsætninger (herunder forudsætninger om risiko). Ved vægtningen af en officiel kurs som input til en dagsværdimåling lægger en virksomhed mindre vægt (sammenlignet med andre indikationer af dagsværdi, der afspejler resultaterne af transaktioner) på kursnoteringer, der ikke afspejler resultatet af transaktioner.

B47

Der skal desuden tages hensyn til typen af kursnoteringen (f.eks. om noteringen er vejledende eller et bindende tilbud) ved vægtningen af den foreliggende dokumentation, med mere vægt på noteringer fra tredjeparter, der afspejler bindende tilbud.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

C1

En virksomhed skal anvende denne standard for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende den tidligere. Hvis en virksomhed anvender denne standard for et tidligere regnskabsår, skal den oplyse herom.

C2

Denne standard skal anvendes fremadrettet fra begyndelsen af det regnskabsår, hvor den blev anvendt første gang.

C3

Oplysningskravene i denne standard skal ikke anvendes i sammenligningstal, der er fastsat for perioder inden førstegangsanvendelse af denne standard.

Appendiks D

Ændringer til andre IFRS-standarder

Dette appendiks omhandler ændringer til andre IFRS-standarder, der er en konsekvens af IASB's (det internationale organ for regnskabsstandarder) udstedelse af IFRS 13. En virksomhed skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for et tidligere regnskabsår, skal den anvende ændringerne for dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.

DEFINITIONSÆNDRING

D1

I IFRS-standarderne 1, 3-5 og 9 (der blev udstedt i oktober 2010) erstattes definitionen af dagsværdi af:

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. standard 13.)

I IAS-standarderne 2, 16, 18-21, 32 og 40 erstattes definitionen af dagsværdi af:

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. standard 13 Måling af dagsværdi.)

IFRS 1    Førstegangsanvendelse af IFRS-standarder (som ændret i september 2010)

D2

Afsnit 19 ophæves.

D3

Afsnit 39J tilføjes som følger:

39J

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ophævelse af afsnit 19, en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A og en ændring af afsnit D15 og D20. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D4

Afsnit D15 og D20 ændres som følger:

D15

Hvis en virksomhed, der anvender IFRS for første gang, måler en sådan investering til kostpris i overensstemmelse med IAS27, skal den måle denne investering i et af følgende beløb i sin separate IFRS- åbningsopgørelse af finansiel stilling:

(b)

fastsat kostpris. Den fastsatte kostpris for en sådan investering svarer til:

(i)

dagsværdien på tidspunktet for virksomhedens overgang til IFRS-standarder i dens separate årsregnskaber, eller

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan virksomheden anvende kravene i sidste sætning af afsnit AG76(a) i IAS 39 på en af følgende måder:

IFRS 2    Aktiebaseret vederlæggelse

D5

Afsnit 6A tilføjes som følger:

6A

Denne standard anvender udtrykket "dagsværdi" på en måde, der i visse henseender adskiller sig fra definitionen af dagsværdi i IFRS 13 Måling af dagsværdi. Ved anvendelse af IFRS 2 måler virksomheden derfor dagsværdien i overensstemmelse med denne standard og ikke IFRS 13.

IFRS 3    Virksomhedssammenslutninger

D6

Afsnit 20, 29, 33 og 47 ændres som følger:

20

Afsnit 24-31 angiver de typer af identificerbare aktiver og forpligtelser, der indeholder poster, for hvilke denne standard tillader begrænsede undtagelser fra målingsprincippet.

29

Den overtagende virksomhed skal måle værdien af en generhvervet rettighed, der er indregnet som et immaterielt aktiv på grundlag af den resterende løbetid for den tilknyttede kontrakt, uanset om markedsdeltagerne ville tage mulige kontraktfornyelser i betragtning ved målingen af dagsværdien. Afsnit B35 og B36 indeholder anvendelsesvejledning i denne forbindelse.

33

…Med henblik på at fastlægge beløbet for goodwill i en virksomhedssammenslutning, hvor der ikke erlægges noget vederlag, skal den overtagende virksomhed anvende dagsværdien af den overtagende virksomheds kapitalandel i den overtagne virksomhed på overtagelsestidspunktet i stedet for dagsværdien af det erlagte vederlag på overtagelsestidspunktet (afsnit 32(a)i)). …

47

…Eksempelvis vil salget af et aktiv til en tredjemand kort efter overtagelsestidspunktet til et beløb, der afviger væsentligt fra den foreløbige dagsværdi, der er opgjort pr. denne dato, sandsynligvis indikere en fejl i det foreløbige beløb, medmindre der kan identificeres en begivenhed i den mellemliggende periode, der medførte en ændring af dagsværdien.

D7

Afsnit 64F tilføjes som følger:

64F

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 20, 29, 33, 47, en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A og en ændring af afsnit B22, B40, B43-B46, B49 og B64. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D8

I appendiks ændres afsnit B22 og B40, B43-B46, B49 og B64 som følger:

B22

Koncernregnskabet repræsenterer en fortsættelse af den juridiske dattervirksomheds årsregnskab, med undtagelse af kapitalstrukturen, og afspejler dermed:

(d)

det beløb, der er indregnet som udstedte egenkapitalinteresser i koncernregnskabet, opgjort ved at lægge den juridiske dattervirksomheds (den regnskabsmæssigt overtagende virksomhed) udstedte egenkapitalinteresser i omløb før virksomhedssammenslutningen til dagsværdien af den juridiske modervirksomhed (den regnskabsmæssigt overtagne virksomhed). Imidlertid…

B40

Kriterierne for identificerbarhed bestemmer, om et immaterielt aktiv skal indregnes separat fra goodwill. Kriterierne indeholder dog hverken vejledning om målingen af dagsværdien af et immaterielt aktiv eller en begrænsning af de forudsætninger, der lægges til grund ved vurderingen af et immaterielt aktivs dagsværdi. Eksempelvis vil den overtagende virksomhed tage højde for de forudsætninger, som markedsdeltagere ville overveje, såsom forventninger til fremtidige kontraktfornyelser, i målingen af dagsværdien. …

B43

For at beskytte sin konkurrencemæssige stilling eller af andre årsager har den overtagende virksomhed måske ikke til hensigt at anvende et overtaget ikke-finansielt aktiv, eller måske ønsker den ikke at anvende aktivet på en anden måde, som er i overensstemmelse med den optimale og bedste anvendelse heraf. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med et overtaget immaterielt aktiv vedrørende forskning og udvikling, som den overtagende virksomhed planlægger at anvende defensivt ved at forhindre andre i at anvende det. Den overtagende virksomhed skal dog alligevel måle det ikkefinansielle aktiv til dagsværdi opgjort under forudsætning af markedsdeltagernes højeste og bedste anvendelse med den relevante værdiansættelsesforudsætning, både indledningsvis og ved måling af dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger for efterfølgende test af værdiforringelse.

B44

Denne standard tillader, at den overtagende virksomhed måler en minoritetsinteresse i den overtagne virksomhed til dagsværdien på overtagelsestidspunktet. Undertiden vil en overtagende virksomhed være i stand til at måle dagsværdien af en minoritetsinteresse på overtagelsestidspunktet på grundlag af en officiel markedskurs på et aktivt marked for de aktier, der ikke besiddes af den overtagende virksomhed. I andre situationer er en officiel markedskurs på et aktivt marked for aktierne imidlertid ikke tilgængelig. I sådanne situationer skal den overtagende virksomhed måle dagsværdien af minoritetsinteressen ved brug af andre værdiansættelsesmetoder.

B45

Der er muligvis forskelle i dagsværdien af den overtagende virksomheds andel i den overtagne virksomhed og minoritetsinteressen målt pr. aktie. Hovedforskellen skyldes sandsynligvis medregningen af et tillæg for bestemmende indflydelse i dagsværdien pr. aktie af den overtagende virksomheds andel i den overtagne virksomhed eller, omvendt, medregningen af en diskontering for den manglende bestemmende indflydelse (også benævnt en minoritetsdiskontering) i dagsværdien pr. aktie af minoritetsinteressen, hvis markedsdeltagerne ville tage hensyn til en sådan overkurs eller underkurs ved prisansættelsen af minoritetsinteressen.

B46

Ved en virksomhedssammenslutning, der gennemføres uden erlæggelse af vederlag, skal den overtagende virksomhed erstatte dagsværdien på overtagelsestidspunktet af sin andel i den overtagne virksomhed med dagsværdien på overtagelsestidspunktet af det erlagte vederlag for at måle goodwill eller en gevinst hidrørende fra et tilbudskøb (jf. afsnit 32-34).

B49

Målingen af en gensidig virksomheds dagsværdi bør indeholde de forudsætninger, som markedsdeltagere ville lægge til grund om fremtidige medlemsfordele samt andre relevante forudsætninger, som markedsdeltagere lægger til grund om den gensidige virksomhed. Eksempelvis kan en aktuel værdiansættelsesmetode anvendes til at vurdere en gensidig virksomheds dagsværdi. De pengestrømme, der bruges som input til modellen, skal baseres på den gensidige virksomheds forventede pengestrømme, som sandsynligvis afspejler nedsættelser til medlemsfordele, som eksempelvis lavere priser for varer og tjenesteydelser.

B64

For at opfylde formålet i afsnit 59 skal den overtagende virksomhed give følgende oplysninger for hver virksomhedssammenslutning, der finder sted i løbet af regnskabsåret:

(f)

dagsværdien på overtagelsestidspunktet af det samlede erlagte vederlag og dagsværdien på overtagelsestidspunktet af hver væsentlig kategori af vederlag, såsom:

(iv)

egenkapitalinteresser i den overtagende virksomhed, herunder antallet af instrumenter eller interesser, der er udstedt eller kan udstedes, samt metoden for opgørelse af dagsværdien af disse instrumenter eller interesser.

(o)

for hver virksomhedssammenslutning, hvor den overtagende virksomhed besidder mindre end 100 % af egenkapitalinteresserne i den overtagne virksomhed på overtagelsestidspunktet:

(ii)

for hver minoritetsinteresse i den overtagne virksomhed, der måles til dagsværdi, værdiansættelsesmetoden og væsentlige forudsætninger for modellen, der er lagt til grund for opgørelsen af denne værdi.

IFRS 4    Forsikringskontrakter

D9

Afsnit 41E tilføjes som følger:

41E

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IFRS 5    Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter

D10

Afsnit 44H tilføjes som følger:

44H

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IFRS 7    Finansielle instrumenter: Oplysninger (som ændret i oktober 2009)

D11

[Finder ikke anvendelse på krav]

D12

Afsnit 3 ændres som følger:

3

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

… I disse tilfælde finder kravene i denne standard anvendelse, og for de interesser, der måles til dagsværdi, kravene i IFRS 13 Måling af dagsværdi. …

D13

Afsnit 27-27B ophæves.

D14

Afsnit 28 ændres som følger:

28

nogle tilfælde indregner en virksomhed ikke en gevinst eller et tab ved første indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, fordi dagsværdien hverken indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (f.eks. et niveau 1-input) eller baseres på en værdiansættelsesmetode, der kun benytter data fra observerede markeder (se afsnit AG76 i IAS 39) I sådanne tilfælde skal virksomheden for hver kategori af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser oplyse om:

(a)

sin regnskabspraksis for indregning af forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen denne forskel i resultatet for at afspejle en ændring i faktorer (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen (jf. afsnit AG76(b) i IAS 39).

(c)

hvorfor virksomheden konkluderede, at transaktionsprisen ikke var den bedste indikation for dagsværdien, herunder en beskrivelse af den indikation, der underbygger dagsværdien.

D15

Afsnit 29 ændres som følger:

29

Der skal ikke oplyses om dagsværdien:

(b)

for investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel kurs på et aktivt marked for samme type instrument (dvs. et niveau 1-input), eller dermed forbundne afledte finansielle instrumenter, som måles til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, fordi deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, eller

D16

Afsnit 44P tilføjes som følger:

44P

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 3, 28, 29, B4 og B26 samt appendiks A og ophævede afsnit 27-27B. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D17

I appendiks A ændres definitionen af andre pris- og kursrisici som følger:

andre pris- og kursrisiko

Risikoen for, at dagsværdien af eller fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af andre ændringer i markedskurser end dem, der kan henføres til renterisikoen eller valutarisikoen, uanset om disse ændringer skyldes forhold, der er specielt knyttet til det enkelte instrument eller udstederen heraf eller til forhold, der påvirker alle tilsvarende instrumenter, som handles på markedet.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (der blev udstedt i november 2009)

D18

Afsnit 5.1.1 ændres som følger:

5.1.1

Når et finansielt aktiv indregnes første gang, skal virksomheden måle aktivet til dagsværdi samt i tilfælde af et finansielt aktiv, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet, transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til erhvervelsen af det finansielle aktiv.

D19

Afsnit 5.1.1A tilføjes som følger:

5.1.1A

Hvis der imidlertid er en forskel mellem dagsværdien af det finansielle aktiv ved første indregning og transaktionsprisen, skal en virksomhed anvende afsnit B5.1 og afsnit AG76 i IAS 39.

D20

Afsnit 5.2.1, 5.3.2, 8.2.5 og 8.2.11 ændres som følger:

5.2.1

Efter første indregning skal en virksomhed måle et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.1-4.5 til dagsværdi eller amortiseret kostpris.

5.3.2

Hvis en virksomhed omklassificerer et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.9, således at det kan måles til dagsværdien, måles dets dagsværdi på omklassificeringsdatoen. Gevinster eller tab, der opstår som følge af en forskel mellem den tidligere regnskabsmæssige værdi og dagsværdien, indregnes i resultatopgørelsen.

8.2.5

Hvis en virksomhed måler en blandet aftale til dagsværdi i overensstemmelse med afsnit 4.4 eller afsnit 4.5, men dagsværdien af den blandede aftale ikke er blevet målt i komparative rapporteringsperioder, skal dagsværdien af den blandede aftale i de komparative rapporteringsperioder være summen af dagsværdierne af komponenterne (dvs. afledt hovedkontrakt og det indbyggede afledte finansielle instrument) ved afslutningen af den enkelte komparative rapporteringsperiode.

8.2.11

Hvis en virksomhed tidligere foretog en investering i et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) (eller et afledt finansielt instrument, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument) til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, skal den vurdere dette instrument til dagsværdi på datoen for den første anvendelse. …

D21

Afsnit 8.1.3 tilføjes som følger:

8.1.3

IFRS 13 dagsværdimåling, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 5.1.1, 5.2.1, 5.3.2, 8.2.5, 8.2.11, B5.1, B5.4, B5.5, B5.7, C8, C20, C22, C27 og C28 og tilføjet afsnit 5.1.1A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D22

I appendiks A ændres den indledende tekst som følger:

Følgende udtryk defineres i afsnit 11 i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, afsnit 9 i IAS 39 eller appendiks A i IFRS 13 og anvendes i denne standard som omhandlet i IAS 32, IAS 39 eller IFRS 13: …

D23

I appendiks B, afsnit B5.1, ændres overskriften over afsnit B5.5 og afsnit B5.5 og B5.7 som følger:

B5.1

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved den første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte vederlag), jf. også IFRS 13 og afsnit AG76 i IAS 39). Hvis en del af det betalte vederlag dækker noget andet end det finansielle instrument, skal en virksomhed måle dagsværdien af det finansielle instrument. Dagsværdien af et langfristet lån eller tilgodehavende, som ikke er rentebærende, kan eksempelvis skønnes som nutidsværdien af alle fremtidige indbetalinger diskonteret ved anvendelse af gældende markedsrenter for et lignende instrument (lignende for så vidt angår valuta, løbetid, rentetype og andre faktorer) med en tilsvarende kreditvurdering. Alle yderligere udlånte beløb er en omkostning eller en reduktion af indtægterne, medmindre de opfylder kriterierne for indregning som en anden type aktiv.

Investeringer i egenkapitalinstrumenter (og kontrakter vedrørende disse investeringer

B5.5

… Dette kan være tilfældet, hvis der er en utilstrækkelig mængde af nyere oplysninger til rådighed til at måle dagsværdien, eller hvis der er en bred vifte af mulige dagsværdimålinger, og omkostningen repræsenterer det bedste skøn over dagsværdien inden for dette område.

B5.7

… I sådanne tilfælde skal virksomheden måle dagsværdien.

D24

I appendiks C, afsnit C8, er der foretaget følgende ændringer til afsnit 29 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:

29

Der skal ikke oplyses om dagsværdien:

(b)

for investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for samme type instrument (dvs. et niveau 1-input), som måles til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, fordi deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, eller

D25

I afsnit C20 ændres ændringerne af afsnit 1 i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder som følger:

1

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter og IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37(f).

D26

I afsnit C22 ændres ændringerne til afsnit 1 i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures som følger:

1

Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter og IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56.

D27

I afsnit C27 er der følgende ændringer til afsnit 9, 13 og 88 i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling ændres som følger:

9

Det skal bemærkes, at IFRS 13 Måling af dagsværdi opstiller krav til måling af dagsværdien af en finansiel forpligtelse ved klassifikation eller på anden måde, eller hvis dagsværdi oplyses.

13

Hvis en virksomhed ikke er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af et indbygget afledt finansielt instruments dagsværdi på grundlag af vilkårene for instrumentet, er dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument forskellen mellem det kombinerede instruments dagsværdi og hovedkontraktens dagsværdi. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at opgøre det indbyggede afledte finansielle instruments dagsværdi ved anvendelse af denne metode, finder afsnit 12 anvendelse, og det kombinerede instrument klassificeres til dagsværdi med indregning i resultatopgørelsen.

88

Et sikringsforhold kan udelukkende behandles efter de i afsnit 89-102 nævnte bestemmelser for regnskabsmæssig sikring, hvis alle følgende betingelser er opfyldt.

(d)

Sikringens effektivitet kan måles med et pålideligt resultat, dvs. dagsværdien af eller pengestrømmene for den sikrede post, som kan henføres til den afdækkede risiko, og der kan foretages en pålidelig vurdering af dagsværdien af sikringsinstrumentet.

D28

I afsnit C28 er der følgende ændringer til afsnit AG64, AG80, AG81 og AG96 i IAS 39:

AG64

Dagsværdien af en finansiel forpligtelse ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag, jf. også afsnit AG76 og IFRS 13). Hvis en del af det betalte eller modtagne vederlag dækker noget andet end den finansielle forpligtelse, skal en virksomhed måle dagsværdien af den finansielle forpligtelse.

AG80

Dagsværdien for afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter uden en officiel markedskurs på et aktivt marked (dvs. et niveau 1-input) (jf. afsnit 47(a)), kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende instrument eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn kan skønnes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien.

AG81

Der er mange situationer, hvor det ikke er sandsynligt, at størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter uden en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) (jf. afsnit 47(a)), er væsentlig. Det er normalt muligt at skønne over dagsværdien af et finansielt aktiv, som virksomheden har anskaffet fra en ekstern part. Hvis intervallet af rimelige skøn over dagsværdien er væsentligt, og sandsynligheden for de forskellige skøn ikke med rimelighed kan vurderes, er virksomheden dog udelukket fra at måle instrumentet til dagsværdi.

AG96

Et afledt finansielt instrument, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter uden en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), og som ikke er indregnet til dagsværdi, fordi dagsværdien ikke kan måles pålideligt på anden (jf. afsnit 47(a)), kan ikke klassificeres som et sikringsinstrument.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (der blev udstedt i oktober 2010)

D29

[Finder ikke anvendelse på krav]

D30

Afsnit 3.2.14, 4.3.7 og 5.1.1 ændres som følger:

3.2.14

Hvis en virksomhed allokerer den tidligere regnskabsmæssige værdi af et større finansielt aktiv til henholdsvis den del, der fortsat indregnes, og den del, der ikke længere indregnes, skal dagsværdien af den del, der fortsat indregnes, opgøres. Hvis virksomheden hidtil har solgt dele, som svarer til den del, der fortsat indregnes, eller andre markedstransaktioner for sådanne dele har fundet sted, udgør nylige priser for faktiske transaktioner det bedste skøn over delens dagsværdi. …

4.3.7

Hvis virksomheden ikke er i stand til pålideligt at måle dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument, er dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument forskellen mellem dagsværdien af den blandede aftale og dagsværdien af den afledte hovedkontrakt. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at opgøre det indbyggede afledte finansielle instruments dagsværdi ved anvendelse af denne metode, finder afsnit 4.3.6 anvendelse, og den blandede kontrakt klassificeres til dagsværdi gennem resultatet.

5.1.1

Når et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse indregnes første gang, skal virksomheden måle aktivet eller forpligtelsen til dagsværdi samt i tilfælde af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet, transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse.

D31

Afsnit 5.1.1A tilføjes som følger:

5.1.1A

Hvis der imidlertid er en forskel mellem dagsværdien af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse ved første indregning og transaktionsprisen, skal en virksomhed anvende afsnit B5.1.2A.

D32

Afsnit 5.2.1 ændres som følger:

5.2.1

Efter første indregning skal en virksomhed måle et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.1.1-4.1.5 til dagsværdien eller den amortiserede kostpris (jf. afsnit 9 og AG5-AG8 i IAS 39).

D33

Overskriften over afsnit 5.4.1 og afsnit 5.4.1.-5.4.3 ophæves.

D34

Afsnit 5.6.2, 7.2.5, 7.2.11 og 7.2.12 ændres som følger:

5.6.2

Hvis en virksomhed omklassificerer et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.4.1, således at det kan måles til dagsværdien, måles dets dagsværdi på omklassificeringsdatoen. Gevinster eller tab, der opstår som følge af en forskel mellem den tidligere regnskabsmæssige værdi og dagsværdien, indregnes i resultatopgørelsen.

7.2.5

Hvis en virksomhed måler en blandet aftale til dagsværdi i overensstemmelse med afsnit 4.1.4 eller afsnit 4.1.5, men dagsværdien af den blandede aftale ikke er blevet målt i komparative rapporteringsperioder, skal dagsværdien af den blandede aftale i de komparative rapporteringsperioder være summen af dagsværdierne af komponenterne (dvs. afledt hovedkontrakt og det indbyggede afledte finansielle instrument) ved afslutningen af den enkelte komparative rapporteringsperiode.

7.2.11

Hvis en virksomhed tidligere tegnede sig for en investering i et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) (eller et afledt finansielt instrument, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument), til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, skal den måle dette instrument til dagsværdi på datoen for den første anvendelse. …

7.2.12

Hvis en virksomhed tidligere tegnede sig en afledte finansiel forpligtelse, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, skal den vurdere denne afledte finansielle forpligtelse til dagsværdi på datoen for den første anvendelse.

D35

Afsnit 7.1.3 tilføjes som følger:

7.1.3

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 3.2.14, 4.3.7, 5.1.1, 5.2.1, 5.4.1, 5.6.2, 7.2.5, 7.2.11, 7.2.12, medførte en ændring af definitionen af dagsværdien i appendiks A, en ændring af afsnit B3.2.11, B3.2.17, B5.1.1, B5.2.2, B5.4.8, B5.4.14, B5.4.16, B5.7.20, C3, C11, C26, C28, C30, C49 og C53, en ophævelse af afsnit 5.4.2, B5.4.1-B5.4.13 og en tilføjelse af afsnit 5.1.1A, B5.1.2A og B5.2.2A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D36

I appendiks B ændres afsnit B3.2.11, B3.2.17 og B5.1.1 og B5.2.2 som følger:

B3.2.11

Ved vurderingen af dagsværdierne af den del, som fortsat indregnes og den del, som ikke længere indregnes, med henblik på anvendelsen af afsnit 3.2.13, skal virksomheden anvende kravene til måling af dagsværdi, som er angivet i afsnit 13 ud over afsnit 3.2.14.

B3.2.17

Dette afsnit illustrerer anvendelsen af metoden for fortsat engagement, når virksomhedens fortsatte engagement vedrører en del af et finansielt aktiv.

Det antages, at en virksomhed har en portefølje af lån, der kan indfries før tid … Lånenes dagsværdi på transaktionstidspunktet er 10 100 CU, og den skønnede dagsværdi af det overskydende spænd på 0,5 procent er 40 CU.

Virksomheden beregner gevinsten eller tabet på salget af andelen på 90 % af pengestrømmene. Hvis det antages, at de separate dagsværdier på den overdragne andel på 90 % og den bibeholdte del på 10 % ikke er tilgængelige på overdragelsestidspunktet, allokerer virksomheden aktivets regnskabsmæssige værdi i overensstemmelse med afsnit 3.2.14 som følger:

 

Skønnet dagsværdi

Procent

Allokeret regnskabsmæssig værdi

Overdraget del

9 090

90 %

9 000

Bibeholdt del

1 010

10 %

1 000

I alt

10 100

 

10 000

B5.1.1

Dagsværdien af et finansielt instrument ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag, jf. også afsnit B5.1.2A og IFRS 13). Hvis en del af det betalte vederlag dækker noget andet end det finansielle instrument, skal en virksomhed måle dagsværdien af det finansielle instrument. Dagsværdien af et langfristet lån eller tilgodehavende, som ikke er rentebærende, kan eksempelvis skønnes som nutidsværdien af alle fremtidige indbetalinger diskonteret ved anvendelse af gældende markedsrenter for et lignende instrument (lignende for så vidt angår valuta, løbetid, rentetype og andre faktorer) med en tilsvarende kreditvurdering. Alle yderligere udlånte beløb er en omkostning eller en reduktion af indtægterne, medmindre de opfylder kriterierne for indregning som en anden type aktiv.

D37

Afsnit B5.1.2A og B5.2.2A ændres som følger:

B5.1.2A

Den bedste indikation af dagsværdien af et finansielt instrument ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag), jf. også IFRS 13). Hvis en virksomhed fastslår, at der er en forskel mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen som nævnt i afsnit 5.1.1A, skal virksomheden tage dette instrument i betragtning på dette tidspunkt som følger:

(a)

ved i henhold til afsnit 5.1.1, hvis dagsværdien indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (dvs. et niveau 1-input), eller baseret på en værdiansættelsesmetode, der kun anvender oplysninger fra observerede markeder. En virksomhed skal indregne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen i resultatopgørelsen

(b)

i alle andre tilfælde, ved målingen i henhold til afsnit 5.1.1, tilpasset til at udligne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen. Efter første indregning skal en virksomhed kun indregne denne udskudte forskel i resultatopgørelsen i det omfang, at den er opstået som følge af en ændring i en faktor (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved værdiansættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

B5.2.2A

Den efterfølgende måling af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse og den efterfølgende indregning af gevinster eller tab som omhandlet i afsnit B5. 1.2A skal være i overensstemmelse med kravene i denne standard.

D38

Afsnit B5.4.1-B5.4.13 og deres relaterede overskrifter ophæves.

D39

Overskriften over afsnit B5.4.14 og afsnit B5.4.14, B5.4.16 og B5.7.20 ændres som følger:

Investeringer i egenkapitalinstrumenter (og kontrakter vedrørende disse investeringer

B5.4.14

… Dette kan være tilfældet, hvis der er en utilstrækkelig mængde af nyere oplysninger til rådighed til at måle dagsværdien, eller hvis der er en bred vifte af mulige dagsværdimålinger, og omkostningen repræsenterer det bedste skøn over dagsværdien inden for dette område.

B5.4.16

… I det omfang, at der foreligger sådanne relevante faktorer, kan det være en indikation om, at kostprisen muligvis ikke er repræsentativ for dagsværdien. I sådanne tilfælde skal virksomheden måle dagsværdien.

B5.7.20

Som det er tilfældet med alle målinger af dagsværdien, skal en virksomheds målemetode til bestemmelse af ændringens andel af forpligtelsens dagsværdi, som kan henføres til ændringer i den kreditrisiko, der er forbundet med forpligtelsen, gøre maksimalt brug af observerede input og minimalt brug af ikke-observerede input.

D40

I appendiks C ændres i afsnit C3 ændringerne til afsnit D15 og D20 i IFRS 1 Førstegangsanvendelse af internationale regnskabsstandarder som følger:

D15

Hvis en virksomhed, der anvender IFRS for første gang, måler en sådan investering til kostpris i overensstemmelse med IAS27, skal den måle denne investering i et af følgende beløb i sin separate IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling:

(b)

fastsat kostpris. Den fastsatte kostpris for en sådan investering svarer til:

(i)

dagsværdien på tidspunktet for virksomhedens overgang til IFRS-standarder i dens separate årsregnskaber, eller

D20

Til trods for kravene i afsnit 7 og 9 kan en virksomhed anvende kravene i afsnit B5.1.2A(b) i IFRS 9 på en af følgende måder:

D41

I afsnit C11 er der foretaget følgende ændringer til afsnit 28 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:

28

I nogle tilfælde indregner en virksomhed ikke en gevinst eller et tab ved første indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, fordi dagsværdien hverken indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (f.eks. et niveau 1-input) eller baseres på en værdiansættelsesmetode, der kun benytter data fra observerede markeder (se afsnit B5.1.2A i IFRS 9). I sådanne tilfælde skal virksomheden for hver kategori af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser oplyse om:

(a)

sin regnskabspraksis for indregning af forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen i resultatet for at afspejle en ændring i faktorer (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen (jf. afsnit B5.1.2A(b) i IFRS 9).

hvorfor virksomheden konkluderede, at transaktionsprisen ikke var den bedste indikation for dagsværdien, herunder en beskrivelse af den indikation, der underbygger dagsværdien.

D42

I afsnit C26 ændres ændringerne af afsnit 1 i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder som følger:

1

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37(f).

D43

I afsnit C28 ændres ændringerne til afsnit 1 i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures som følger:

1

Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56.

D44

I afsnit C30 er der foretaget følgende ændringer til afsnit 23 i IAS 32 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:

23

… Som eksempel kan nævnes en virksomheds forpligtelse i henhold til en terminskontrakt til at købe sine egne egenkapitalinstrumenter mod likvide beholdninger. Den finansielle forpligtelse indregnes første gang (til nutidsværdien af indløsningsbeløbet) og omklassificeres fra egenkapitalen. …

D45

I afsnit C49 ændres ændringerne til afsnit A8 i IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter som følger:

A8

Det beløb, hvormed andelene overstiger forbuddet mod indløsning, er finansielle forpligtelser. Andelsvirksomheden måler denne finansielle forpligtelse til dagsværdi ved første indregning. Da disse andele er indløselige på anfordring, fastlægger andelsvirksomheden dagsværdien for sådanne finansielle forpligtelser i overensstemmelse med afsnit 47 i IFRS 13, hvori det anføres: "at dagsværdien af et anfordringslignende finansielt passiv (f.eks. et anfordringstilgodehavende), ikke kan være lavere end det beløb, der skal betales ved anfordring …"I overensstemmelse hermed klassificerer andelsvirksomheden som finansielle forpligtelser det beløb, der højst skal betales på anfordring i medfør af indløsningsbestemmelserne.

D46

I afsnit C53 ændres ændringerne til afsnit 7 i IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter som følger:

7

Hvis dagsværdien af de udstedte egenkapitalinstrumenter ikke kan måles pålideligt, skal deres dagsværdi måles til dagsværdien af den opfyldte finansielle forpligtelse. Ved måling af dagsværdien af en opfyldt finansiel forpligtelse, der omfatter et anfordringselement (f.eks. et anfordringstilgodehavende), finder afsnit 47 i IFRS 13 ikke anvendelse.

IAS 1    Præsentation af årsregnskaber

D47

Afsnit 128 og 133 ændres som følger:

128

De oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 125, gælder ikke for aktiver og forpligtelser, som indebærer en væsentlig risiko for, at deres regnskabsmæssige værdi ændrer sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, hvis de ved regnskabsårets afslutning måles til dagsværdi på grundlag af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type. En sådan dagsværdi kan ændre sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, men disse ændringer vil ikke opstå som følge af forudsætninger eller andre kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning.

133

Andre IFRS-standarder indeholder krav om oplysning af visse af de forudsætninger, der ellers ville kræves i overensstemmelse med afsnit 125. IAS 37 kræver eksempelvis i visse tilfælde oplysning om væsentlige forudsætninger vedrørende fremtidige begivenheder, som påvirker kategorier af hensatte forpligtelser. IFRS 13 Måling af dagsværdi kræver oplysning om væsentlige forudsætninger (herunder værdiansættelsesmetode(r) og inputs), som virksomheden lægger til grund ved måling af dagsværdien af aktiver og finansielle forpligtelser, som er indregnet til dagsværdi.

D48

Afsnit 139I tilføjes som følger:

139I

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 128 og 133. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 2    Varebeholdninger

D49

Afsnit 7 ændres som følger:

7

Nettorealisationsværdi vedrører det nettobeløb, som en virksomhed forventer at realisere ved salg af varebeholdninger som led i det normale forretningsforløb. Dagsværdien afspejler den pris, til hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge den samme varebeholdning på det primære (eller mest fordelagtige) marked for denne varebeholdning ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. Førstnævnte er en virksomhedsspecifik værdi, mens dette ikke gælder for sidstnævnte. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger svarer ikke nødvendigvis til dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

D50

Afsnit 40C tilføjes som følger:

40C

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 6 og af afsnit 7. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 8    Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

D51

Afsnit 52 ændres som følger:

52

Ved anvendelse af en ny regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft eller korrektion af en fejl vedrørende tidligere regnskabsår, er det derfor nødvendigt at skelne mellem information, som:

(a)

dokumenterer omstændigheder, som eksisterede på tidspunktet eller tidspunkterne for de pågældende transaktioner eller andre begivenheder eller forhold, og

(b)

ville have været tilgængelig, da årsregnskabet for det tidligere regnskabsår blev godkendt til offentliggørelse

og anden information. For nogle typer skøn (eksempelvis skøn over dagsværdien, som er baseret på ikke-observerede input, er det praktisk umuligt at skelne mellem disse typer af oplysninger. Når anvendelse eller tilpasning med tilbagevirkende kraft ville kræve væsentlige skøn, som ikke muliggør en skelnen mellem disse to typer oplysninger, er det praktisk umuligt at anvende den nye regnskabspraksis eller at korrigere fejl vedrørende tidligere regnskabsår med tilbagevirkende kraft.

D52

Afsnit 54C tilføjes som følger:

54C

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 52. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 10    Begivenheder efter balancedagen

D53

Afsnit 11 ændres som følger:

11

Som eksempel på en ikke-regulerende begivenhed efter slutningen af regnskabsåret kan nævnes fald i markedsværdien af en investering mellem slutningen af regnskabsåret og det tidspunkt, hvor årsregnskabet godkendes til offentliggørelse. Faldet i dagsværdi er normalt ikke knyttet til investeringens beskaffenhed efter slutningen af regnskabsåret, men afspejler omstændigheder, der er opstået efterfølgende. …

D54

Afsnit 23A tilføjes som følger:

23A

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 11. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 16    Materielle anlægsaktiver

D55

Afsnit 26 ændres som følger:

26

Dagsværdien af et aktiv kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende aktiv eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn inden for intervallet kan vurderes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien. Hvis en virksomhed er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af dagsværdien af enten det modtagne eller det afgivne aktiv, skal dagsværdien af det afgivne aktiv anvendes til at måle kostprisen for det modtagne aktiv, medmindre dagsværdien af det modtagne aktiv kan opgøres med større nøjagtighed.

D56

Afsnit 32 og 33 ophæves.

D57

Afsnit 35 og 77 ændres som følger:

35

Når et materielt anlægsaktiv omvurderes, skal akkumulerede afskrivninger på omvurderingstidspunktet enten:

(a)

tilpasses proportionelt med ændringen i aktivets regnskabsmæssige bruttoværdi, således at aktivets regnskabsmæssige værdi efter omvurderingen svarer til den omvurderede værdi.

Denne metode anvendes ofte, når et aktiv omvurderes ved anvendelse af et indeks til dets genanskaffelsesværdi (jf. IFRS 13).

77

Hvis materielle anlægsaktiver opføres til omvurderet værdi, skal følgende oplyses som supplement til de i IFRS 13 krævede oplysninger:

(c)

(d)

D58

Afsnit 81F tilføjes som følger:

81F

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 6 og en ændring af afsnit 26, 35 og 77 samt en ophævelse af afsnit 32 og 33. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 17    Leasingkontrakter

D59

Afsnit 6A tilføjes som følger:

6A

IAS 17 anvender udtrykket "dagsværdi" på en måde, der i visse henseender adskiller sig fra definitionen af dagsværdi i IFRS 13 Måling af dagsværdi. Ved anvendelse af IFRS 17 måler virksomheden derfor dagsværdien i overensstemmelse med IAS 17 og ikke IFRS 13.

IAS 18    Omsætning

D60

Afsnit 42 tilføjes som følger:

42

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 7. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IAS 19    Medarbejderpensioner

D61

[Finder ikke anvendelse på krav]

D62

Afsnit 50 og 102 ændres som følger:

50

Virksomhedens regnskabsmæssige behandling af ydelsesbaserede pensionsordninger sker efter følgende procedurer:

(c)

opgørelse af dagsværdien af ordningens aktiver (jf. afsnit 102-104)

102

Dagsværdien af ordningens aktiver fratrækkes ved opgørelsen af det i balancen indregnede beløb i henhold til afsnit 54.

D63

Afsnit 162 tilføjes som følger:

162

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 7 og en ændring af afsnit 50 og 102. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 20    Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

D64

Afsnit 45 tilføjes som følger:

45

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 3. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IAS 21    Valutaomregning

D65

Afsnit 23 ændres som følger:

23

Ved hver indberetningsperiodes udløb:

(c)

ikke-monetære poster, som måles til dagsværdi i fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af gældende valutakurser på det tidspunkt, hvor dagsværdien blev opgjort.

D66

Afsnit 60G tilføjes som følger:

60G

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 8 og en ændring af afsnit 23. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 28    Investeringer i associerede virksomheder (som ændret i oktober 2009)

D67

Afsnit 1 og 37 ændres som følger:

1

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En virksomhed skal indregne sådanne investeringer til dagsværdi, og ændringer i dagsværdi skal indregnes i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37(f).

37

Følgende oplysninger skal gives:

(a)

dagsværdien af investeringer i associerede virksomheder, hvor der ikke er nogen officiel markedskurs

D68

Afsnit 41G tilføjes som følger:

41G

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 1 og 37. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 31    Investeringer i associerede virksomheder (som ændret i oktober 2009)

D69

Afsnit 1 ændres som følger:

1

Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En virksomhed skal indregne sådanne investeringer til dagsværdi i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56.

D70

Afsnit 58F tilføjes som følger:

58F

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 1. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 32    Finansielle instrumenter: Præsentation (som ændret i september 2010)

D71

Afsnit 23 ændres som følger:

23

… Den finansielle forpligtelse indregnes første gang (til nutidsværdien af indløsningsbeløbet) og omklassificeres fra egenkapitalen. …

D72

Afsnit 97J tilføjes som følger:

97J

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 11 og medførte en ændring af afsnit 23 og AG31. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D73

I anvendelsesvejledningen ændres afsnit AG31 som følger:

AG31

En almindelig type sammensat finansielt instrument er et gældsinstrument med indbygget konverteringsret, eksempelvis en obligation, som kan konverteres til udsteders ordinære aktier, uden andre egenskaber fra indbyggede afledte instrumenter. Afsnit 28 kræver, at udstederen af et sådant finansielt instrument præsenterer forpligtelses- og egenkapitalelementet separat i balancen som følger:

(b)

Egenkapitalinstrumentet er en indbygget option på konvertering af forpligtelsen til udsteders egenkapital. Optionen har værdi ved første indregning, også selvom den er "out of the money".

IAS 33    Indtjening pr. aktie

D74

Afsnit 8 og 47A ændres som følger:

8

Termer, der er defineret i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, anvendes i denne standard med de betydninger, der er angivet i afsnit 11 i IAS 32, medmindre andet er angivet. IAS 32 definerer finansielle instrumenter, finansielle aktiver, finansielle forpligtelser, egenkapitalinstrumenter og giver vejledning om anvendelsen af disse definitioner. IFRS 13 Måling af dagsværdi definerer dagsværdi og fastsætter krav for anvendelsen af denne definition.

47A

Ved aktieoptioner og andre aktiebaserede vederlæggelsesordninger, som IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse finder anvendelse på, skal udstedelseskursen, som nævnes i afsnit 46, og udnyttelseskursen, som nævnes i afsnit 47, omfatte dagsværdien (målt i overensstemmelse med IFRS 2) af eventuelle varer eller tjenesteydelser, som skal leveres til virksomheden i fremtiden i henhold til aktieoptionsordningen eller en anden aktiebaseret vederlæggelsesordning.

D75

Afsnit 74C tilføjes som følger:

74C

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 8, 47A og A2. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D76

I Appendiks A ændres A2 som følger:

A2

Udstedelse af ordinære aktier ved udnyttelse af en tegningsret eller konvertering af potentielle ordinære aktier medfører normalt ikke et favørelement. Dette skyldes, at de potentielle ordinære aktier normalt udstedes til fuld værdi, hvilket medfører en forholdsmæssig ændring i de værdier, der er til virksomhedens rådighed. Ved udstedelse af tegningsretter er udnyttelseskursen imidlertid ofte lavere end aktiernes dagsværdi. … Den teoretiske dagsværdi pr. aktie efter udnyttelsen af tegningsretter beregnes ved til aktiernes samlede markedsværdi umiddelbart før udnyttelsen af tegningsretterne at tillægge provenuet fra udnyttelsen af tegningsretterne og dividere med antallet af aktier i omløb efter udnyttelsen af tegningsretterne. Når tegningsretterne skal handles offentligt og separat fra aktierne før udnyttelsestidspunktet, fastlægges dagsværdien til slutkursen på den sidste dag, hvor aktierne handles sammen med tegningsretterne.

IAS 34    Præsentation af delårsregnskaber (som ændret i maj 2010)

D77

[Finder ikke anvendelse på krav]

D78

Afsnit 16A(j) tilføjes som følger:

16A

Ud over oplysninger om væsentlige begivenheder og transaktioner i henhold til afsnit 15–15C skal en virksomhed medtage følgende oplysninger i noterne til delårsregnskabet, hvis oplysningerne ikke fremgår andetsteds i delårsrapporten. Oplysningerne skal normalt gives på et år-til-dato-grundlag.

(j)

for finansielle instrumenter er oplysningerne om dagsværdi omhandlet i afsnit 91-93(h), 94-96, 98 og 99 i IFRS 13 Måling af dagsværdi samt afsnit 25, 26 og 28-30 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger.

D79

Afsnit 50 tilføjes som følger:

50

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 16A(j). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 36    Værdiforringelse af aktiver

D80

Afsnit 5 ændres som følger:

5

Denne standard finder ikke anvendelse på finansielle aktiver, der er omfattet af IAS 39, investeringsejendomme målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40 eller biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter målt til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger i overensstemmelse med IAS 41. Denne standard finder imidlertid anvendelse på aktiver, som indregnes til omvurderet værdi (dvs. dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse) i overensstemmelse med andre IFRS-standarder, som eksempelvis omvurderingsmodellen i IAS 16 Materielle anlægsaktiver og IAS 38 Immaterielle aktiver. Den eneste forskel mellem et aktivs dagsværdi og dets dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger er de direkte meromkostninger, der skyldes afhændelsen af aktivet.

(a)

(i)

hvis afhændelsesomkostningerne er ubetydelige, vil det omvurderede aktivs gen-indvindingsværdi nødvendigvis være tæt på eller større end dets omvurderede værdi. I så fald er det efter anvendelsen af omvurderingskravene ikke sandsynligt, at det omvurderede aktiv er værdiforringet, og det er ikke nødvendigt at skønne genindvindingsværdien

(ii)

(b)

(c)

hvis afhændelsesomkostningerne ikke er ubetydelige, vil dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger for det omvurderede aktiv nødvendigvis være mindre end dagsværdien. Derfor er det omvurderede aktiv værdiforringet, hvis dets nytteværdi er mindre end dets omvurderede værdi. I så fald skal virksomheden efter anvendelsen af omvurderingskravene anvende denne standard til bestemmelse af, hvorvidt aktivet er værdiforringet

D81

Afsnit ændres som følger (som følge af ændringen af definitionen på dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger erstattes alle henvisninger til "dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger" i IAS 36 med "dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger’):

6

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

(a)

(b)

(c)

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13 Måling af dagsværdi.)

D82

Afsnit 12, 20 og 22 ændres som følger:

12

Når det vurderes, hvorvidt der er en indikation af, at et aktiv er værdiforringet, skal virksomheden som minimum tage følgende indikatorer i betragtning:

Eksterne informationer

(a)

der er observerbare indikationer på, at aktivets værdi i regnskabsåret er faldet væsentligt mere end det fald, som må forventes med tiden eller som følge af normal anvendelse

20

Det kan være muligt at måle dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger, selv om der ikke er nogen officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv af samme type. Nogle gange vil det dog ikke være muligt at måle dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger, fordi der ikke er noget grundlag for at foretage et pålideligt skøn over den pris, til hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. I dette tilfælde kan virksomheden anvende aktivets nytteværdi som aktivets genindvindingsværdi.

22

Genindvindingsværdien opgøres for et enkelt aktiv … medmindre:

(b)

aktivets nytteværdi kan skønnes at være tæt på dets dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger, og dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger kan opgøres.

D83

Afsnit 25-27 ophæves.

D84

Afsnit 28 ændres som følger:

28

De afhændelsesomkostninger, som ikke er indregnet som forpligtelser, fratrækkes ved opgørelsen af dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger. Eksempler …

D85

Afsnit 53A tilføjes som følger:

53A

Dagsværdi afviger fra nytteværdi. Dagsværdi afspejler de forudsætninger, som markedsdeltagere ville gøre brug af ved prisfastsættelsen af aktivet. Modsat afspejler nytteværdi virkningen af faktorer, der kan være virksomhedsspecifikke, og som ikke er gældende for andre virksomheder generelt. Eksempelvis afspejler dagsværdi ingen af følgende faktorer, så længe disse ikke er almindeligt tilgængelige for markedsdeltagere:

(a)

Yderligere værdi afledt af aktivernes kategorisering (f.eks. oprettelsen af en portefølje af investeringsejendomme på forskellige lokaliteter)

(b)

synergier mellem det målte aktiv og andre aktiver

(c)

juridiske rettigheder eller restriktioner, som udelukkende gælder for den aktuelle ejer af aktivet, og

(d)

skattefordele eller -byrder, som udelukkende gælder for den aktuelle ejer af aktivet.

D86

Afsnit 78, 105, 111, 130 og 134 ændres som følger:

78

Det kan være nødvendigt at tage visse indregnede forpligtelser i betragtning for at kunne opgøre en pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Dette kan forekomme, hvis afhændelse af en pengestrømsfrembringende enhed medfører, at køber skal overtage forpligtelsen. I dette tilfælde er den pengestrømsfrembringende enheds dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger (eller den skønnede pengestrøm fra den endelige afhændelse) den skønnede salgspris for den pengestrømsfrembringende enheds aktiver samt forpligtelsen, fratrukket afhændelsesomkostninger. For at kunne foretage en meningsfuld sammenligning af en pengestrømsfrembringende enheds regnskabsmæssige værdi og genindvindingsværdi, fratrækkes forpligtelsens regnskabsmæssige værdi både ved opgørelsen af den pengestrømsfrembringende enheds nytteværdi og dens regnskabsmæssige værdi.

105

Ved allokering af et tab ved værdiforringelse i overensstemmelse med afsnit 104 skal virksomheden ikke reducere den regnskabsmæssige værdi af et aktiv til mindre end den højeste af følgende værdier:

(a)

dets dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger (hvis denne kan opgøres)

111

Ved vurderingen af, hvorvidt der er indikation af, at et tab ved værdiforringelse af et aktiv bortset fra goodwill, som er indregnet i tidligere regnskabsår, ikke længere eksisterer eller er reduceret, skal virksomheden som minimum tage følgende indikatorer i betragtning:

Eksterne informationer

(a)

der er observerbare indikationer på, at aktivets værdi i regnskabsåret er steget væsentligt.

130

En virksomhed skal give følgende oplysninger for hvert væsentligt tab ved værdiforringelse, som er indregnet eller tilbageført i regnskabsåret, for et enkelt aktiv, herunder goodwill, eller en pengestrømsfrembringende enhed:

(f)

den anvendte metode ved opgørelse af dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger (f.eks., hvorvidt dagsværdi opgøres under henvisning til en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv af samme type), hvis genindvindingsværdi er baseret på dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. En virksomhed behøver ikke afgive de ifølge IFRS 13 påkrævede oplysninger.

134

En virksomhed skal give de i (a)-(f) krævede oplysninger om hver pengestrømsfrembringende enhed (gruppe af enheder), hvor den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid, som er allokeret til den pågældende enhed (gruppe af enheder), er væsentlig sammenlignet med den samlede regnskabsmæssige værdi af virksomhedens goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid:

(c)

enhedens genindvindingsværdi (eller grupper af enheder) og det grundlag, som enhedens (grupper af enheder) genindvindingsværdi er opgjort på (dvs. brugsværdi eller dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger).

(d)

hvis enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er baseret på nytteværdien:

(i)

hver primær forudsætning, som ledelsen har lagt til grund for pengestrømsprognoser for den periode, der er omfattet af de seneste budgetter/fremskrivninger. Primære forudsætninger er de forudsætninger, som enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er mest følsom over for

(e)

de(n) anvendte metode(r) ved opgørelse af dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger, hvis enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er baseret på dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. En virksomhed behøver ikke afgive de ifølge IFRS 13 påkrævede oplysninger. Hvis dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger ikke måles ved hjælp af en officiel markedskurs for en enhed af samme type (grupper af enheder), skal en virksomhed give følgende oplysninger:

(i)

hver primær forudsætning, som ledelsen har lagt til grund ved opgørelsen af dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. Primære forudsætninger er de forudsætninger, som enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er mest følsom over for

(iiA)

Niveauet for dagsværdihierarkiet (jf. IFRS 13) inden for hvilket opgørelsen af dagsværdien kategoriseres i sin helhed (uden hensyntagen til observerbarheden af "afhændelsesomkostninger").

(iiB)

Hvis der er foretaget en ændring af værdiansættelsesmetode, skal virksomheden give oplysning om denne ændring og begrundelsen for den.

Hvis dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger måles ved hjælp af diskonterede pengestrømsprognoser, skal en virksomhed give følgende oplysninger:

(iii)

den periode, for hvilken ledelsen har udarbejdet pengestrømsprognoser

(iv)

den vækstrate, der er lagt til grund for ekstrapolation af pengestrømsprognoserne

(v)

den eller de diskonteringssatser, der er anvendt ved pengestrømsprognoserne.

D87

Afsnit 140I tilføjes som følger:

140I

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 5, 6, 12, 20, 78, 105, 111, 130, 134 og ophævede afsnit 25-27 og tilføjede afsnit 25A og 53A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 38    Immaterielle aktiver

D88

Afsnit 8 ændres som følger:

8

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

(a)

(b)

(c)

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13 Måling af dagsværdi.)

D89

Afsnit 33 ændres som følger:

33

I overensstemmelse med IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger er kostprisen for et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, det immaterielle aktivs dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Dagsværdien af et immaterielt aktiv afspejler markedsdeltageres forventninger på overtagelsestidspunktet om sandsynligheden for, at de fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet vil tilgå virksomheden. …

D90

Overskriften over afsnit 35 ændres som følger:

Immaterielt aktiv erhvervet ved en virksomhedssammenslutning

D91

Afsnit 39-41 ophæves.

D92

Afsnit 47, 50, 75, 78, 82, 84 og 100 ændres som følger:

47

Afsnit 21b) angiver, at det er en betingelse for indregning af et immaterielt aktiv, at aktivets kostpris kan måles pålideligt. Dagsværdien af et immaterielt aktiv kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende aktiv eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn inden for intervallet kan vurderes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien. Hvis en virksomhed er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af dagsværdien af enten det modtagne eller det afgivne aktiv, skal dagsværdien af det afgivne aktiv anvendes til at måle kostprisen, medmindre dagsværdien af det modtagne aktiv kan opgøres med større nøjagtighed.

50

Forskellen mellem en virksomheds markedsværdi og den regnskabsmæssige værdi af dens identificerbare nettoaktiver på et givent tidspunkt kan skyldes en række forhold, som påvirker virksomhedens værdi. Dog afspejler sådanne forskelle ikke kostprisen for de af virksomheden kontrollerede immaterielle aktiver.

75

… I forbindelse med omvurderinger i denne standard skal dagsværdien opgøres under henvisning til et aktivt marked. …

78

Det er ikke almindeligt for et aktivt marked at eksistere for et immaterielt aktiv, selv om det kan forekomme. …

82

Hvis dagsværdien af et omvurderet immaterielt aktiv ikke længere kan opgøres under henvisning til et aktivt marked, skal aktivets regnskabsmæssige værdi være den omvurderede værdi på datoen for den sidste omvurdering under henvisning til det aktive marked med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende akkumulerede tab ved værdiforringelse.

84

Hvis aktivets dagsværdi kan opgøres under henvisning til et aktivt marked på et efterfølgende målingstidspunkt, skal omvurderingsmodellen anvendes fra dette tidspunkt.

100

Restværdien af et immaterielt aktiv med begrænset brugstid antages at være nul, medmindre:

(b)

der er et aktivt marked (som defineret i IFRS 13) for aktivet og:

D93

Afsnit 124 ændres som følger:

124

Hvis immaterielle aktiver regnskabsmæssigt behandles til omvurderet værdi, skal virksomheden give følgende oplysninger:

(a)

inddelt efter kategori af immaterielle aktiver:

(iii)

den regnskabsmæssige værdi … afsnit 74; og

(b)

værdien af … aktionærer

(c)

D94

Afsnit 130E ophæves.

D95

Afsnit 130G tilføjes som følger:

130G

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 8, 33, 47, 50, 75, 78, 82, 84, 100 og 124 samt ophævede afsnit 39-41 og 130E. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 39    Finansielle instrumenter: Indregning og måling (som ændret i oktober 2009)

D96

[Finder ikke anvendelse på krav]

D97

Afsnit 9 ændres som følger:

9

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

Det skal bemærkes, at IFRS 13 Måling af dagsværdi opstiller krav til måling af dagsværdien af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse ved klassifikation eller på anden måde, eller hvis dagsværdi oplyses. Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13.)

Fodnoten til definitionen af dagsværdi udgår.

D98

Afsnit 13 og 28 ændres som følger:

13

Hvis en virksomhed ikke er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af et indbygget afledt finansielt instruments dagsværdi på grundlag af vilkårene for instrumentet (f.eks., fordi det indbyggede afledte finansielle instrument er baseret på et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), er dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument forskellen mellem det kombinerede instruments dagsværdi og hovedkontraktens dagsværdi. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at opgøre det indbyggede afledte finansielle instruments dagsværdi ved anvendelse af denne metode, finder afsnit 12 anvendelse, og det kombinerede instrument klassificeres til dagsværdi gennem resultatet.

28

Hvis en virksomhed allokerer den tidligere regnskabsmæssige værdi af et større finansielt aktiv til henholdsvis den del, der fortsat indregnes, og den del, der ikke længere indregnes, skal dagsværdien af den del, der fortsat indregnes, opgøres. …

D99

Afsnit 43A tilføjes.

43A

Hvis der imidlertid er en forskel mellem dagsværdien af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse ved første indregning og transaktionsprisen, skal en virksomhed anvende afsnit AG76.

D100

Afsnit 47 ændres som følger:

47

Efter første indregning skal en virksomhed måle alle finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode bortset fra:

(a)

finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet. Sådanne forpligtelser, herunder afledte finansielle instrumenter, som er forpligtelser, skal måles til dagsværdi. En undtagelse herfra er afledte finansielle forpligtelser, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), hvis dagsværdi ikke kan måles pålideligt på anden måde. Sådanne afledte finansielle forpligtelser skal måles til kostpris.

D101

Afsnit 48-49 ophæves.

D102

Afsnit 88 ændres som følger:

88

Et sikringsforhold kan udelukkende behandles efter de i afsnit 89-102 nævnte bestemmelser for regnskabsmæssig sikring, hvis alle følgende betingelser er opfyldt.

(d)

Sikringens effektivitet kan måles med et pålideligt resultat, dvs. dagsværdien af eller pengestrømmene for den sikrede post, som kan henføres til den afdækkede risiko, og der kan foretages en pålidelig vurdering af dagsværdien af sikringsinstrumentet.

D103

Afsnit 103Q tilføjes som følger:

103Q

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 9, 13, 28, 47, 88, AG46, AG52, AG64, AG76, AG76A, AG80, AG81 og AG96 samt tilføjelse af afsnit 43A og ophævelse af afsnit 48-49, AG69-AG75, AG77-AG79 og AG82. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D104

I appendiks A ændres afsnit AG46, AG52 og AG64 som følger:

AG46

Ved vurderingen af dagsværdierne af den del, som fortsat indregnes og den del, som ikke længere indregnes, med henblik på anvendelsen af afsnit 27, skal virksomheden anvende kravene til måling af dagsværdi, som er angivet i IFRS 13 ud over afsnit 28.

AG52

Dette afsnit illustrerer anvendelsen af metoden for fortsat engagement, når virksomhedens fortsatte engagement vedrører en del af et finansielt aktiv.

Det antages, at en virksomhed har en portefølje af lån, der kan indfries før tid … Lånenes dagsværdi på transaktionstidspunktet er 10 100 CU, og den skønnede dagsværdi af det overskydende spænd på 0,5 procent er 40 CU.

Virksomheden beregner gevinsten eller tabet på salget af andelen på 90 % af pengestrømmene. Hvis det antages, at de separate dagsværdier på den overdragne andel på 90 % og den bibeholdte del på 10 % ikke er tilgængelige på overdragelsestidspunktet, allokerer virksomheden aktivets regnskabsmæssige værdi i overensstemmelse med afsnit 28 som følger:

 

Skønnet dagsværdi

Procent

Allokeret regnskabsmæssig værdi

Overdraget del

9 090

90 %

9 000

Bibeholdt del

1 010

10 %

1 000

I alt

10 100

 

10 000

D105

Afsnit AG64 ændres som følger:

AG64

Dagsværdien af en finansiel forpligtelse ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag, jf. også IFRS 13 og afsnit AG76). Hvis en del af det betalte vederlag dækker noget andet end det finansielle instrument, skal en virksomhed måle dagsværdien af det finansielle instrument. Dagsværdien af et langfristet lån eller tilgodehavende, som ikke er rentebærende, kan eksempelvis skønnes som nutidsværdien af alle fremtidige indbetalinger diskonteret ved anvendelse af gældende markedsrenter for et lignende instrument (lignende for så vidt angår valuta, løbetid, rentetype og andre faktorer) med en tilsvarende kreditvurdering. Alle yderligere udlånte beløb er en omkostning eller en reduktion af indtægterne, medmindre de opfylder kriterierne for indregning som en anden type aktiv.

D106

Afsnit AG69-AG75 og deres relaterede overskrifter ophæves.

D107

Afsnit AG76 ændres som følger:

AG76

Den bedste indikation af dagsværdien af et finansielt instrument ved første indregning er transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag), jf. også IFRS 13). Hvis en virksomhed fastslår, at der er en forskel mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen som nævnt i afsnit 43A, skal virksomheden tage instrument i betragtning på dette tidspunkt som følger:

(a)

ved i henhold til afsnit 43, hvis dagsværdien indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (dvs. et niveau 1-input), eller baseret på en værdiansættelsesmetode, der kun anvender oplysninger fra observerede markeder. En virksomhed skal indregne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen i resultatopgørelsen

(b)

i alle andre tilfælde, ved målingen i henhold til afsnit 43, tilpasset til at udligne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen. Efter første indregning skal en virksomhed kun indregne denne udskudte forskel i resultatopgørelsen i det omfang, at den er opstået som følge af en ændring i en faktor (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved værdiansættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

D108

Afsnit AG76A ændres som følger:

AG76A

Den efterfølgende måling af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse og den efterfølgende indregning af gevinster eller tab skal være i overensstemmelse med kravene i denne standard.

D109

Afsnit AG77-AG79 ophæves.

D110

Afsnit AG80 og AG81 ændres som følger:

AG80

Dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), og afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument uden en officiel markedskurs (jf. afsnit 46c) og 47) kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende instrument eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn kan skønnes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien.

AG81

Der er mange situationer, hvor det ikke er sandsynligt, at størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type, og afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af sådanne egenkapitalinstrumenter (jf. afsnit 46c og 47), er væsentlig. Det er normalt muligt at skønne over dagsværdien af et finansielt aktiv, som virksomheden har anskaffet fra en ekstern part. Hvis intervallet af rimelige skøn over dagsværdien er væsentligt, og sandsynligheden for de forskellige skøn ikke med rimelighed kan vurderes, er virksomheden dog udelukket fra at måle instrumentet til dagsværdi.

D111

Overskriften over afsnit AG82 og afsnit AG82 ophæves.

D112

Afsnit AG96 ændres som følger:

AG96

En investering i et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input)), og som ikke er indregnet til dagsværdi, fordi dagsværdien ikke kan måles pålideligt på anden måde, eller et afledt finansielt instrument, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter (jf. afsnit 46c og 47), kan ikke klassificeres som et sikringsinstrument.

IAS 40    Investering i fast ejendom

D113

[Finder ikke anvendelse på krav]

D114

Afsnit 26, 29 og 32 ændres som følger:

26

… Der er opstillet en vejledning om opgørelse af dagsværdien af en ejendomsandel for dagsværdimodellen i afsnit 33-13 og IFRS 13. Denne vejledning er også relevant for opgørelse af dagsværdi, når denne værdi anvendes som kostpris i forbindelse med første indregning.

29

Dagsværdien af et aktiv kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende aktiv eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn inden for intervallet kan vurderes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien. Hvis en virksomhed er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af dagsværdien af enten det modtagne eller det afgivne aktiv, skal dagsværdien af det afgivne aktiv anvendes til at måle kostprisen, medmindre dagsværdien af det modtagne aktiv kan opgøres med større nøjagtighed.

32

Denne standard kræver, at alle virksomheder skal opgøre dagsværdien af investeringsejendomme enten til brug ved måling (såfremt virksomheden anvender dagsværdimodellen) eller oplysning (såfremt den anvender kostprismodellen). Standarden tilskynder til, men kræver ikke, at virksomheder opgør dagsværdien af investeringsejendomme på grundlag af en værdiansættelse fra en uafhængig vurderingsmand, som har anerkendte, relevante faglige kvalifikationer, og som har nylig erfaring inden for det geografiske område og den kategori, som den vurderede investeringsejendom tilhører.

D115

Afsnit 36-39 ophæves.

D116

Afsnit 40 ændres som følger:

40

Ved måling af dagsværdien af investeringsejendomme i overensstemmelse med IFRS 13 skal en virksomhed sikre sig, at dagsværdien bl.a. afspejler udlejningsindtægter fra aktuelle lejemål og andre antagelser, som markedsdeltagere ville anvende ved prisfastsættelse af investeringsejendommen under aktuelle markedsforhold.

D117

Afsnit 42-47, 49, 51 og 75(d) ophæves.

D118

Afsnit 48 ændres som følger:

48

I sjældne tilfælde er der en klar indikation af, at der ved virksomhedens oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) er et så stort interval af rimelige skøn over dagsværdien, og sandsynligheden for de forskellige udfald er så vanskelig at skønne, at et enkelt skøn over dagsværdien ikke er anvendeligt. Dette kan indikere, at dagsværdien af ejendommen ikke løbende kan opgøres pålideligt (jf. afsnit 53).

D119

Overskriften over afsnit 53 og indholdet i afsnit 53 og 53B ændres som følger:

Tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan måles pålideligt

53

Der er en afkræftelig formodning om, at virksomheden løbende kan opgøre en investeringsejendoms dagsværdi pålideligt. I sjældne tilfælde er der dog en klar indikation af, at virksomheden ved den oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) ikke løbende vil kunne opgøre investeringsejendommens dagsværdi pålideligt. Dette er udelukkende tilfældet, når sammenlignelige markedstransaktioner ikke er særligt hyppige, og der ikke findes alternative pålidelige skøn over dagsværdi (eksempelvis baseret på diskonterede pengestrømsprognoser). Hvis en virksomhed fastslår, at dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse ikke vil kunne opgøres pålideligt, men forventer, at ejendommens dagsværdi vil kunne opgøres pålideligt, når den er færdigopført, skal den måle denne investeringsejendom under opførelse til kostpris, indtil dens dagsværdi kan opgøres pålideligt, eller den er færdigopført (alt efter hvad der sker først). Hvis en virksomhed fastslår, at den ikke løbende vil kunne opgøre dagsværdien af en investeringsejendom (der ikke er under opførelse) pålideligt, skal virksomheden måle denne investeringsejendom ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16. Investeringsejendommens restværdi skal antages at være nul. Virksomheden skal anvende IAS 16, indtil investeringsejendommen afhændes.

53B

…En virksomhed, der har målt en investeringsejendom under opførelse til dagsværdi, må ikke konkludere, at den færdige investeringsejendoms dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt.

D120

Afsnit 75(d) ophæves.

D121

Afsnit 78-80 ændres som følger:

78

I de sjældne tilfælde, der henvises til i afsnit 53, skal der, når en virksomhed måler investeringsejendomme ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16, i den i afsnit 76 krævede afstemning gives oplysning om beløb tilknyttet denne investeringsejendom separat fra beløb tilknyttet andre investeringsejendomme. Herudover skal virksomheden:

(b)

oplyse om årsagen til, at dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt

79

Ud over de oplysninger, som kræves i afsnit 75, skal en virksomhed, som anvender den i afsnit 56 opstillede kostprismodel, oplyse om:

(e)

investeringsejendommens dagsværdi. I de sjældne tilfælde nævnt i afsnit 53, hvor virksomheden ikke pålideligt kan opgøre investeringsejendommens dagsværdi, skal virksomheden:

(ii)

oplyse om årsagen til, at dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt, og

80

En virksomhed, som tidligere har anvendt IAS 40 (2000) og vælger for første gang at klassificere og foretage regnskabsmæssig behandling af visse eller samtlige berettigede ejendomsandele, der besiddes som investeringsejendomme gennem en operationel leasingkontrakt, skal indregne virkningen af dette valg som en regulering primo i overført resultat for det regnskabsår, hvor valget første gang blev truffet. Tilsvarende gælder, at:

(a)

hvis virksomheden tidligere (i årsregnskabet eller på anden måde) har offentliggjort dagsværdien af disse ejendomsandele i tidligere regnskabsår (opgjort i henhold til definitionen på dagsværdi i IFRS 13) tilskynder standarden til, men kræver ikke, at virksomheden:

D122

Afsnit 85B ændres således:

85B

… En virksomhed har mulighed for at anvende ændringerne på investeringsejendomme under opførelse før 1. januar 2009, forudsat at dagsværdien af de pågældende investeringsejendomme under opførelse er opgjort på dette tidspunkt. …

D123

Afsnit 85C tilføjes som følger:

85C

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af dagsværdi i afsnit 5, en ændring af afsnit 26, 29, 32, 40, 48, 53, 53B, 78-80 og 85B og ophævelse af afsnit 36-39, 42-47, 49, 51 og 75(d). En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 41    Landbrug

D124-125

[Finder ikke anvendelse på krav]

D126

Afsnit 8, 15 og 16 ændres som følger:

8

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

(a)

(b)

(c)

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13 Måling af dagsværdi.)

15

Opgørelsen af dagsværdien af et biologisk aktiv eller landbrugsprodukt kan blive understøttet, hvis de biologiske aktiver eller landbrugsprodukter grupperes efter deres væsentlige attributter, eksempelvis efter alder eller kvalitet. …

16

Virksomheder indgår ofte kontrakter om at sælge deres biologiske aktiver eller landbrugsprodukter på et fremtidigt tidspunkt. De aftalte priser er ikke nødvendigvis relevante ved opgørelsen af dagsværdien, idet dagsværdien afspejler det aktuelle marked, hvor en villig køber og sælger ville foretage en transaktion. …

D127

Afsnit 9, 17-21 og 23 ophæves.

D128

Afsnit 25 og 30 ændres som følger:

25

… En virksomhed kan anvende oplysninger om de kombinerede aktiver til at opgøre dagsværdien af de biologiske aktiver. …

30

Der er en formodning om, at der kan foretages en pålidelig måling af dagsværdien af et biologisk aktiv. Denne formodning kan imidlertid kun afkræftes ved første indregning af et biologisk aktiv, for hvilket der ikke findes markedsbestemte priser eller værdier, og for hvilket de alternative skøn af dagsværdien vurderes at være klart upålidelige. …

D129

Afsnit 47 og 48 ophæves.

D130

Afsnit 61 tilføjes som følger:

61

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 8, 15, 16, 25 og 30 samt ophævelse af afsnit 9, 17-21, 23, 47 og 48. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IFRIC 2    Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter (som ændret i oktober 2009)

D131

[Finder ikke anvendelse på krav]

D132

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D133

Afsnit 16 tilføjes som følger:

16

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit A8. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

D134

I appendikset ændres afsnit A8 som følger:

A8

Det beløb, hvormed andelene overstiger forbuddet mod indløsning, er finansielle forpligtelser. Andelsvirksomheden måler denne finansielle forpligtelse til dagsværdi ved første indregning. Da disse andele er indløselige på anfordring, fastlægger andelsvirksomheden dagsværdien for sådanne finansielle forpligtelser i overensstemmelse med afsnit 47 i IFRS 13, hvori det anføres: "Dagsværdien af et anfordringslignende finansielt passiv (f.eks. et anfordringstilgodehavende) kan ikke være lavere end det beløb, der skal betales ved anfordring …"I overensstemmelse hermed klassificerer andelsvirksomheden som finansielle forpligtelser det beløb, der højst skal betales på anfordring i medfør af indløsningsbestemmelserne.

IFRIC 4    Vurdering af, om en aftale indeholder en leasingkontrakt

D135

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D136

Følgende fodnote vedrørende "dagsværdi" føjes til afsnit 15(a):

*

IAS 17 anvender udtrykket "dagsværdi" på en måde, der i visse henseender adskiller sig fra definitionen af dagsværdi i IFRS 13. Ved anvendelse af IFRS 17 måler virksomheden derfor dagsværdien i overensstemmelse med IAS 17, og ikke IFRS 13.

IFRIC 13    Kundeloyalitetsprogrammer

D137

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D138

Afsnit 6 ændres som følger:

6

Den betaling, der allokeres til bonuspointene, skal måles under henvisning til deres dagsværdi.

D139

Afsnit 10B tilføjes som følger:

10B

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 6 samt AG1-AG3. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D140

I anvendelsesvejledningen ændres afsnit AG1-AG3 som følger:

AG1

Afsnit 6 i konsenssusen kræver, at den betaling, der allokeres til bonuspointene, skal måles under henvisning til deres dagsværdi. Hvis der ikke foreligger nogen officiel markedskurs for et identisk bonuspoint, skal dagsværdien måles ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode.

AG2

En virksomhed kan vurdere dagsværdien af bonuspoint under henvisning til dagsværdien af de goder, som de kan indløses til. I vurderingen af dagsværdien af bonuspointene tages der, efter hvad der er hensigtsmæssigt, højde for:

(a)

de rabatter eller incitamenter, som ellers ville blive tilbudt til kunder, der ikke har optjent bonuspoint fra et indledende salg, og

(b)

andelen af bonuspoint, der ikke forventes at blive indløst af kunder, samt

(c)

risiko for manglende opfyldelse

Hvis kunderne kan vælge mellem forskellige goder, bestemmes dagsværdien af bonuspointene på baggrund af dagsværdien af de forskellige tilgængelige goder efter en vægtet opgørelse af det antal gange, hvert gode forventes valgt.

AG3

Under visse omstændigheder kan der anvendes andre metoder til at foretage skøn. Hvis en tredjepart eksempelvis leverer goderne, og virksomheden betaler tredjeparten for hvert bonuspoint, den tildeler, kan den anslå dagsværdien af bonuspointene under henvisning til det beløb, den betaler til tredjeparten, med tillæg af en rimelig avance. Det er nødvendigt at anlægge en skønsmæssig betragtning i forbindelse med valg og anvendelse af den metode til foretagelse af skøn, der tilfredsstiller kravene i afsnit 6 i konsenssusen, og som er mest hensigtsmæssig under de givne omstændigheder.

IFRIC 17    Udlodninger af ikke-kontante aktiver til ejerne

D141

[Finder ikke anvendelse på krav]

D142

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D143

Afsnit 17 ændres som følger:

17

Hvis en virksomhed efter regnskabsårets afslutning, men før det tidspunkt, hvor årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, uddeler udbytte ved udlodning af et ikke-kontant aktiv, skal virksomheden oplyse:

(c)

dagsværdien af det aktiv, der skal udloddes, ved regnskabsårets afslutning, hvis denne afviger fra den regnskabsmæssige værdi, samt de i IFRS 13, afsnit 93(b), (d), (g) og (i) samt 99, krævede oplysninger om den anvendte metode ved opgørelsen af denne dagsværdi.

D144

Afsnit 20 tilføjes som følger:

20

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 17. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IFRIC 19    Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (som ændret i september 2010)

D145

[Finder ikke anvendelse på krav]

D146

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D147

Afsnit 7 ændres som følger:

7

Hvis dagsværdien af de udstedte egenkapitalinstrumenter ikke kan måles pålideligt, skal deres dagsværdi måles til dagsværdien af den opfyldte finansielle forpligtelse. Ved måling af dagsværdien af en opfyldt finansiel forpligtelse, der omfatter et anfordringselement (f.eks. et anfordringstilgodehavende), finder afsnit 47 i IFRS 13 ikke anvendelse.

D148

Afsnit 15 tilføjes som følger:

15

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 7. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IFRIC-FORTOLKNINGSBIDRAG 20

Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

HENVISNINGER

Begrebsmæssig ramme for regnskabsaflæggelse

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber

IAS 2 Varebeholdninger

IAS 16 Materielle anlægsaktiver

IAS 38 Immaterielle aktiver

BAGGRUND

1

I forbindelse med minedrift i åbne brud kan det være nødvendigt for virksomheder at fjerne mineaffald ("overjord") for at få adgang til mineralmalmforekomster (i det følgende kaldes dette "stripping").

2

I mineudviklingsfasen (dvs. før produktionen indledes) aktiveres strippingomkostningerne normalt som en del af de afskrivningsberettigede udgifter til anlæg, udvikling og bygning af minen. Disse aktiverede omkostninger afskrives eller amortiseres på systematisk vis, normalt ved hjælp af produktionsintensitetsmetoden, når produktionen indledes.

3

Et mineselskab kan fortsætte med at fjerne overjord og pådrage sig strippingomkostninger i minens produktionsfase.

4

Det materiale, der fjernes i produktionsfasen, består ikke nødvendigvis af 100 % affald. Der vil ofte være tale om en kombination af malm og affald. Malmindholdet i affaldet kan variere mellem en uøkonomisk lav procentdel til en rentabel høj procentdel. Fjernelse af materiale med at lavt malmindhold i forhold til affaldsindholdet kan levere en vis mængde brugbart materiale, der kan benyttes til opbygning af varebeholdninger. Denne fjernelse kan også give adgang til dybereliggende materiale med et højere malmindhold i forhold til affaldsindholdet. Stripping kan derfor medføre to fordele for virksomheden: brugbar malm, der kan benyttes til opbygning af varebeholdninger, og forbedret adgang til yderligere mængder materiale, der kan udvindes i fremtiden.

5

I dette fortolkningsbidrag angives det, hvornår og hvordan der kræves en særskilt regnskabsmæssig behandling af disse to fordele, der følger af stripping, og hvordan disse fordele skal vurderes både indledningsvist og efterfølgende.

ANVENDELSESOMRÅDE

6

Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på omkostninger forbundet med fjernelse af affald i produktionsfasen i åbne mindebrud ("strippingomkostninger i produktionsfasen").

PROBLEMSTILLINGER

7

Dette fortolkningsbidrag omhandler følgende problemstillinger:

(a)

indregning af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv

(b)

indledende vurdering af strippingaktivet

(c)

efterfølgende vurdering af strippingaktivet.

KONSENSUS

Indregning af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv

8

Hvis fordelen ved stripping realiseres i form af opbygning af varebeholdninger, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle omkostningerne forbundet med denne stripping i overensstemmelse med principperne i IAS 2 Varebeholdninger. Hvis fordelen består i forbedret adgang til malmen, skal virksomheden indregne disse omkostninger som et anlægsaktiv, hvis kriterierne i afsnit 9 nedenfor er opfyldt. I dette fortolkningsbidrag kaldes anlægsaktivet "strippingaktivet".

9

En virksomhed skal indregne et strippingaktiv, hvis og kun hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)

det er sandsynligt, at den fremtidige økonomiske fordel (forbedret adgang til malmforekomsten) forbundet med stripping vil tilgå virksomheden

(b)

virksomheden kan identificere den del af forekomsten, hvortil adgangen er blevet forbedret

(c)

omkostningerne forbundet med stripping vedrørende denne del kan vurderes på pålidelig vis.

10

Strippingaktivet skal regnskabsmæssigt behandles som et supplement til eller som en forbedring af et eksisterende aktiv. Med andre ord vil strippingaktivet regnskabsmæssigt blive behandlet som en del af et eksisterede aktiv.

11

Strippingaktivet klassificeres som et materielt eller immaterielt anlægsaktiv på samme måde som det eksisterende aktiv. Det betyder med andre ord, at det eksisterende aktivs karakter vil være afgørende for, om virksomheden skal klassificere strippingaktivet som et materielt eller et immaterielt anlægsaktiv.

Indledende vurdering af strippingaktivet

12

Virksomheden skal indledningsvist vurdere strippingaktivet til kostpris, som består af summen af de direkte omkostninger forbundet med den stripping, der forbedrer adgangen til den identificerede del af malmforekomsten, plus en allokering af direkte henførbare fællesomkostninger. Visse andre aktiviteter, som ikke er nødvendige for, at strippingen i produktionsfasen kan fortsætte som planlagt, kan finde sted på samme tidspunkt som strippingen i produktionsfasen. Omkostningerne forbundet med disse andre aktiviteter skal ikke indregnes i omkostningerne forbundet med strippingaktivet.

13

Når omkostningerne forbundet med strippingaktivet og det opbyggede varelager ikke kan identificeres særskilt, skal virksomheden fordele strippingomkostningerne i produktionsfasen mellem det opbyggede varelager og strippingaktivet ved at anvende et fordelingsgrundlag, der bygger på en relevant produktionsmåling. Denne produktionsmåling skal beregnes for den identificerede del af malmforekomsten og benyttes som et benchmark for identificeringen af det omfang, i hvilket den supplerende aktivitet med henblik på at skabe en fremtidig fordel har fundet sted. Eksempler herpå er:

(a)

omkostningerne forbundet med det opbyggede varelager sammenlignet med de forventede omkostninger

(b)

mængden af ekstraheret affald sammenlignet med den forventede mængde for en given mængde produceret malm

(c)

mineralindholdet i den ekstraherede malm sammenlignet med det mineralindhold, der forventes ekstraheret, for en given mængde produceret malm.

Efterfølgende vurdering af strippingaktivet

14

Efter den første indregning skal strippingaktivet indregnes enten til kostpris eller til det omvurderede beløb minus afskrivning eller amortisering og minus værditab på samme måde som det eksisterende aktiv, som det udgør en del af.

15

Strippingaktivet afskrives eller amortiseres på et systematisk grundlag over den forventede nyttige levetid for den identificerede del af malmforekomsten, der bliver tilgængelig som følge af strippingen. Produktionsintensitetsmetoden anvendes, medmindre en anden metode er mere retvisende.

16

Den forventede nyttige levetid for den identificerede del af malmforekomsten, der benyttes til afskrivning eller amortisering af strippingaktivet, vil afvige fra den forventede nyttige levetid, der benyttes til afskrivning eller amortisering af selve minen og de relaterede aktiver i minens levetid. Undtagelsen herfra er de begrænsede omstændigheder, hvor strippingen giver forbedret adgang til hele den resterende malmforekomst. Dette kan eksempelvis indtræffe mod slutningen af minens nyttige levetid, når den identificerede del udgør den endelige del af den malmforekomst, der skal ekstraheres.

Appendiks A

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af fortolkningsbidraget og har samme gyldighed som de øvrige dele af fortolkningsbidraget.

A1

En virksomhed skal anvende dette fortolkningsbidrag på årsregnskaber, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende det tidligere. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom.

A2

En virksomhed skal anvende dette fortolkningsbidrag på strippingomkostninger i produktionsfasen, der opstår ved eller efter begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår.

A3

Ved begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår skal enhver tidligere indregnet aktivsaldo, der er opstået som følge af stripping i produktionsfasen ("foregående strippingaktiv"), omklassificeres som en del af et eksisterende aktiv, som strippingen har relation til, i det omfang der stadig findes en identificerbar del af malmforekomsten, som det foregående strippingaktiv kan relateres til. Sådanne saldi afskrives eller amortiseres over den resterende forventede levetid for den identificerede del af den malmforekomst, som hver saldo for det foregående strippingaktiv relaterer til.

A4

Hvis der ikke findes en identificerbar del af malmforekomsten, som det foregående strippingaktiv kan relateres til, indregnes det i det overførte resultat ved begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår.

Appendiks B

Ændringerne i dette appendiks finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag på et tidligere regnskabsår, skal disse ændringer anvendes på dette tidligere regnskabsår.

Ændring af IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS

B1

I Appendiks D ændres afsnit D2 som følger:

D1

En virksomhed kan vælge at anvende en eller flere af følgende undtagelser:

(a)

aktiebaseret vederlæggelse (afsnit D2 og D3)

(m)

finansielle aktiver eller immaterielle aktiver, der behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med IFRIC 12 Koncessionsaftaler (afsnit D22)

(n)

låneomkostninger (afsnit D23).

(o)

overdragelse af aktiver fra kunder (afsnit D24)

(p)

opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (afsnit D25)

(q)

alvorlig hyperinflation (afsnit D26-D30)

(r)

fælles ordninger (afsnit D31)

(s)

strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner (afsnit D32).

B2

Efter afsnit D31 tilføjes en overskrift samt afsnit D32:

Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

D32

En virksomhed. som anvender IFRS for første gang, kan anvende overgangsbestemmelserne i afsnit A1 til A4 i IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner. I disse afsnit skal henvisninger til ikrafttrædelsestidspunktet fortolkes som 1. januar 2013 eller tidspunktet for overgangen til IFRS, alt efter hvad der kommer senest.

B3

Efter afsnit 39L tilføjes afsnit 39M.

39M

IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner tilføjede afsnit D32 og ændrede afsnit D1. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRIC 20.


Top