1.   Dette direktiv finder anvendelse på virksomheder som defineret i artikel 3, stk. 1.

2.   Direktivet finder ikke anvendelse på:

Uanset første afsnit, litra e) og h) er onshore underjordiske gaslagre i naturlige jordlag, akviferer, salthuler og nedlagte miner samt kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring, der involverer farlige stoffer, samt operationelle affaldshåndteringsanlæg, herunder affaldsdepoter og spærredæmninger, der indeholder farlige stoffer, omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

1.   Kommissionen vurderer, hvor det er relevant eller i alle tilfælde, når der foreligger en underretning fra en medlemsstat, jf. stk. 2, om det i praksis er umuligt, at et specifikt farligt stof eller en specifik farlig blanding, der er omfattet af del 1 eller opført i del 2 i bilag I kan forårsage et udslip af stof eller energi, som kan afstedkomme et større uheld både under normale og under ekstraordinære omstændigheder, som med rimelighed kan forudses. Denne vurdering skal tage hensyn til de i stk. 3 omhandlede oplysninger og skal baseres på et eller flere af følgende karakteristika:

Med henblik på første afsnit bør der, hvor det er relevant, desuden tages hensyn til forseglingen og den almindelige indpakning af det farlige stof, herunder navnlig hvor det er dækket af specifik EU-lovgivning.

2.   Finder en medlemsstat, at et farligt stof ikke udgør en risiko for et større uheld i overensstemmelse med stk. 1, underretter den Kommissionen herom sammen med en understøttende begrundelse, herunder de i stk. 3 omhandlede oplysninger.

3.   Med henblik på stk. 1 og 2 skal de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af det pågældende farlige stofs farlige egenskaber i sundhedsmæssig, fysisk eller miljømæssig henseende, omfatte:

4.   Efter den i stk. 1 omtalte vurdering forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag om udelukkelse af det pågældende farlige stof fra dette direktivs anvendelsesområde.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at driftslederen er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge større uheld og begrænse sådanne uhelds følger for menneskers sundhed og miljøet.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at driftslederen til enhver tid er forpligtet til, især i forbindelse med inspektioner og kontrolforanstaltninger som omhandlet i artikel 20, at godtgøre over for den i artikel 6 omhandlede kompetente myndighed, at han har truffet alle nødvendige foranstaltninger som fastsat i dette direktiv.

1.   Uden at det berører driftslederens ansvar, opretter eller udpeger medlemsstaterne den eller de kompetente myndigheder, som skal varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv (»den kompetente myndighed«), samt om nødvendigt instanser, der skal bistå den kompetente myndighed på teknisk plan. Medlemsstater, der opretter eller udpeger mere end én kompetent myndighed, skal sikre, at procedurerne for de enkelte myndigheders varetagelse af deres opgaver er fuldt koordinerede.

2.   De kompetente myndigheder og Kommissionen samarbejder om aktiviteter til støtte for gennemførelsen af dette direktiv, med inddragelse af interessenter, hvor det er relevant.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder accepterer ækvivalente oplysninger, som driftsledere indsender i overensstemmelse med anden relevant EU-lovgivning, som opfylder nogle af kravene i dette direktiv med henblik på dette direktiv. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder sikre, at kravene i dette direktiv er opfyldt.

1.   Medlemsstaterne kræver, at driftslederen indsender en anmeldelse til den kompetente myndighed med følgende oplysninger:

2.   Anmeldelsen eller opdateringen heraf indsendes til den kompetente myndighed inden for følgende frister:

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis driftslederen allerede har indsendt anmeldelse til den kompetente myndighed i henhold til den nationale lovgivnings krav inden den 1. juni 2015, og de deri indeholdte oplysninger opfylder kravene i stk. 1 og er forblevet uændrede.

4.   Driftslederen skal underrette den kompetente myndighed forud for følgende begivenheder:

1.   Medlemsstaterne kræver, at driftslederen udarbejder et skriftligt dokument, der beskriver virksomhedens plan for forebyggelse af større uheld (»forebyggelsesplanen«) og sikrer, at denne plan gennemføres korrekt. Forebyggelsesplanen skal være udformet på en sådan måde, at den sikrer et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Den skal være afpasset efter den risiko for et større uheld, der forligger. Den skal angive driftslederens overordnede mål og handlingsprincipper, ledelsens rolle og ansvar samt indsatsen for løbende at forbedre kontrollen med risikoen for større uheld og sikring af et højt beskyttelsesniveau.

2.   Forebyggelsesplanen udarbejdes og, såfremt national lovgivning stiller krav herom, indsendes til den kompetente myndighed inden for følgende frister:

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis driftslederen allerede har udarbejdet en forebyggelsesplan og, såfremt national lovgivning stiller krav herom, indsendt den til den kompetente myndighed inden den 1. juni 2015, og de deri indeholdte oplysninger opfylder kravene i stk. 1 og er forblevet uændrede.

4.   Driftslederen skal med jævne mellemrum og mindst hvert femte år gennemgå og om fornødent opdatere forebyggelsesplanen, jf. dog artikel 11. Såfremt national lovgivning stiller krav herom, skal den opdaterede forebyggelsesplan omgående indsendes til den kompetente myndighed.

5.   Forebyggelsesplanen skal gennemføres ved hjælp af hensigtsmæssige midler, strukturer og et sikkerhedsledelsessystem i overensstemmelse med bilag III, som er forholdsmæssigt afstemt efter risikoen for større uheld og kompleksiteten af virksomhedens organisation eller aktiviteter. For kolonne 2-virksomheder kan forpligtelsen til at gennemføre forebyggelsesplanen opfyldes ved hjælp af andre hensigtsmæssige midler, strukturer og ledelsessystemer, der er forholdsmæssigt afstemt efter risikoen for større uheld, under hensyntagen til principperne i bilag III.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed ud fra de oplysninger, den har modtaget fra driftslederne i henhold til artikel 7 og 10, eller efter en anmodning om supplerende oplysninger fra den kompetente myndighed eller fra inspektioner i henhold til artikel 20, identificerer alle de kolonne 2- og kolonne 3-virksomheder eller grupper af sådanne virksomheder, hvor risikoen for og følgerne af større uheld kan være øget på grund af disse virksomheders geografiske placering og nærhed samt deres beholdning af farlige stoffer.

2.   Har den kompetente myndighed supplerende oplysninger til de oplysninger, som driftslederen har indsendt i henhold til artikel 7, stk. 1, litra g), stiller den disse oplysninger til rådighed for den pågældende driftsleder, såfremt det er nødvendigt for anvendelsen af nærværende artikel.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne i de i overensstemmelse med stk. 1 identificerede virksomheder:

1.   Medlemsstaterne kræver, at driftsledere i kolonne 3-virksomheder udarbejder en sikkerhedsrapport med henblik på at:

2.   Sikkerhedsrapporten skal mindst indeholde de data og oplysninger, der er anført i bilag II. Den skal angive, hvilke relevante organisationer der har medvirket ved udarbejdelsen af rapporten.

3.   Sikkerhedsrapporten indsendes til den kompetente myndighed inden for følgende frister:

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis driftslederen allerede i overensstemmelse med kravene i den nationale lovgivning har indsendt sikkerhedsrapporten til den kompetente myndighed inden den 1. juni 2015, og de deri indeholdte oplysninger opfylder kravene i stk. 1 og 2 og er forblevet uændrede. Driftslederen skal, for at efterleve stk. 1 og 2 i nærværende artikel, indsende eventuelle ændrede dele af sikkerhedsrapporten i det format som den kompetente myndighed foreskriver i overensstemmelse med de i stk. 3 anførte tidsfrister.

5.   Driftslederen skal med jævne mellemrum og mindst hvert femte år gennemgå og om fornødent opdatere anmeldelsen, jf. dog artikel 11.

Driftslederen skal desuden efter et større uheld i dennes virksomhed og på et hvilket som helst andet tidspunkt på eget initiativ eller på den kompetente myndigheds anmodning gennemgå og om fornødent opdatere sikkerhedsrapporten, når nye forhold eller ny teknologisk viden om sikkerhedsspørgsmål begrunder det, herunder viden opnået gennem analyser af uheld eller, i det omfang det er muligt, »næsten-uheld« og ny viden om risikovurdering.

Den opdaterede sikkerhedsrapport eller opdaterede dele heraf skal omgående indsendes til den kompetente myndighed.

6.   Inden driftslederen påbegynder opførelse eller drift eller i de i stk. 3, litra b) og c), og stk. 5 i denne artikel omhandlede tilfælde, skal den kompetente myndighed inden for en rimelig frist efter at have modtaget rapporten meddele driftslederen, hvilke konklusioner den har draget af sin gennemgang af sikkerhedsrapporten og, hvor relevant, i overensstemmelse med artikel 19 forbyde idriftsætning eller fortsat drift af den pågældende virksomhed.

1.   For alle kolonne 3-virksomheder sikrer medlemsstaterne:

2.   Driftslederne skal opfylde de i stk. 1, litra a) og b), nævnte forpligtelser inden for følgende frister:

3.   Beredskabsplanerne udarbejdes med følgende formål:

Beredskabsplanerne skal indeholde de i bilag IV anførte oplysninger.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at de interne beredskabsplaner i henhold til dette direktiv udarbejdes i samråd med medarbejderne i virksomheden, herunder relevante medarbejdere udlånt i en længere periode af tredjemand.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed på et tidligt tidspunkt får mulighed for at tilkendegive sin holdning til de eksterne beredskabsplaner i forbindelse med deres udarbejdelse, eller når de ændres væsentligt.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne og de udpegede myndigheder med passende intervaller på højst tre år gennemgår, afprøver og om nødvendigt opdaterer henholdsvis de interne og eksterne beredskabsplaner. Ved gennemgangen af planerne skal der tages hensyn til ændringer, der er sket i de pågældende virksomheder eller hos de pågældende beredskabstjenester, ny teknisk viden og viden om håndtering af større uheld.

Med hensyn til eksterne beredskabsplaner skal medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at fremme et tættere samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet i forbindelse med større ulykker.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at driftslederen og om nødvendigt den dertil udpegede kompetente myndighed straks iværksætter beredskabsplanerne, hvis der indtræffer et større uheld, eller hvis der indtræder en ukontrolleret hændelse, som på grund af sin karakter med rimelighed kunne antages at føre til et større uheld.

8.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af oplysningerne i sikkerhedsrapporten med angivelse af begrundelsen herfor bestemme, at kravet om udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan i henhold til stk. 1 ikke finder anvendelse.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at målene med hensyn til forebyggelse af større uheld og begrænsning af sådanne uhelds følger for menneskers sundhed og miljøet tages i betragtning i deres politik for fysisk planlægning eller andre relevante politikker. De forfølger disse mål gennem kontrol med:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der i deres politik for fysisk planlægning eller andre relevante politikker samt ved disse politikkers gennemførelse tages hensyn til behovet for på lang sigt:

3.   Medlemsstaterne sikrer, at alle kompetente myndigheder og planmyndigheder med ansvar for afgørelser på dette område indfører passende høringsprocedurer for at lette gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede politikker. Disse procedurer skal udformes på en sådan måde, at det sikres, at driftslederen giver tilstrækkelige oplysninger om de risici, virksomheden er forbundet med, og at teknisk rådgivning om disse risici er til rådighed enten for hvert enkelt tilfælde eller generelt, når afgørelser træffes.

Medlemsstaterne sikrer, at driftsledere i kolonne 2-virksomheder på den kompetente myndigheds anmodning tilvejebringer tilstrækkelige oplysninger om risiciene ved deres virksomhed til brug for fysisk planlægning.

4.   Kravene i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (16) og anden relevant EU-lovgivning. Medlemsstaterne kan indføre koordinerede eller fælles procedurer med henblik på at opfylde kravene i denne artikel og kravene i nævnte lovgivning, bl.a. med det formål at undgå overlappende vurderinger eller høringer.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de i bilag V anførte oplysninger permanent er tilgængelige for offentligheden, også elektronisk. Oplysningerne skal holdes opdateret i fornødent omfang, herunder i tilfælde af ændringer omfattet af artikel 11.

2.   For kolonne 3-virksomheder skal medlemsstaterne desuden sikre:

De oplysninger, der skal gives i henhold til første afsnit, litra a), omfatter mindst de i bilag V anførte oplysninger. Oplysningerne skal desuden gives til alle bygninger og områder, der benyttes af offentligheden, herunder skoler og hospitaler, samt alle nabovirksomheder, hvor der er tale om virksomheder omfattet af artikel 9. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger gives mindst hvert femte år, at de regelmæssigt revideres og om nødvendigt opdateres, herunder i tilfælde af ændringer omfattet af artikel 11.

3.   Medlemsstaterne giver andre medlemsstater, der må påregnes at kunne blive berørt af de grænseoverskridende følger af et større uheld i en kolonne 3-virksomhed, tilstrækkelige oplysninger til, at de potentielt berørte medlemsstater om nødvendigt kan anvende de relevante bestemmelser i artikel 12 og 13 samt i nærværende artikel.

4.   Har en medlemsstat fastslået, at en virksomhed beliggende tæt på en anden medlemsstats område ikke er i stand til at udgøre en risiko for et større uheld med virkninger uden for virksomhedens område, jf. artikel 12, stk. 8, og der derfor ikke er krav om udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan som omhandlet i artikel 12, stk. 1, underretter den førstnævnte medlemsstat den anden medlemsstat om sin begrundede afgørelse.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed på et tidligt tidspunkt får mulighed for at tilkendegive sin holdning til specifikke individuelle projekter vedrørende:

2.   I forbindelse med de i stk. 1 omhandlede specifikke individuelle projekter skal der tidligt i beslutningsprocessen, eller senest så snart det med rimelighed er muligt at give oplysningerne, ved offentlig bekendtgørelse eller ved andre egnede midler herunder elektroniske medier, hvor det er muligt, gives oplysninger til offentligheden om følgende forhold:

3.   I forbindelse med de i stk. 1 omtalte specifikke individuelle projekter sikrer medlemsstaterne, at den berørte offentlighed inden for passende frister kan få indsigt i følgende:

4.   Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til at fremsætte bemærkninger og synspunkter til den kompetente myndighed, før der træffes en afgørelse om et specifikt individuelt projekt som omhandlet i stk. 1, og at der i beslutningsprocessen tages behørigt hensyn til udfaldet af høringer foretaget i henhold til stk. 1.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, når den relevante afgørelse er truffet, giver offentligheden indsigt i:

6.   Når der opstilles overordnede planer eller programmer for projekter, der falder ind under stk. 1, litra a) eller c), sikrer medlemsstaterne, at offentligheden på et tidligt tidspunkt gives reel mulighed for at blive inddraget i udarbejdelsen, ændringen eller gennemgangen heraf gennem de procedurer, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet (18).

Medlemsstaterne identificerer den offentlighed, der er berettiget til at blive inddraget i forbindelse med dette stykke, herunder relevante ikke-statslige organisationer, som opfylder alle relevante krav i henhold til national lovgivning, såsom miljøbeskyttelsesorganisationer.

Dette stykke finder ikke anvendelse på planer og programmer, i forbindelse med hvilke der gennemføres en procedure med inddragelse af offentligheden i henhold til direktiv 2001/42/EF.

7.   De nærmere bestemmelser for informering af offentligheden og høring af den berørte offentlighed fastlægges af medlemsstaterne.

Der fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, som giver tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at den berørte offentlighed kan forberede sig på og reelt blive inddraget i de miljøbeslutningsprocesser, der er omfattet af denne artikel.

1.   Med henblik på at forebygge og begrænse følgerne af større uheld underretter medlemsstaterne Kommissionen om større uheld, som er indtruffet på deres område, og som opfylder kriterierne i bilag VI. De giver Kommissionen følgende oplysninger:

2.   Oplysningerne i stk. 1 i denne artikel indgives, så snart det er praktisk muligt og senest et år efter datoen for uheldet ved brug af den i artikel 21, stk. 4, omhandlede database. Hvis de i stk. 1, litra e), omtalte oplysninger til indgivelse i databasen kun kan fremskaffes i foreløbig form inden for denne tidsfrist, skal oplysningerne opdateres, så snart resultaterne af yderligere analyser og anbefalinger foreligger.

Medlemsstaterne kan udsætte den i stk. 1, litra e), omhandlede indberetning af oplysninger indtil retssager, som kan blive berørt af en sådan indberetning, er afsluttede.

3.   Med henblik på medlemsstaternes indgivelse af de i stk. 1 i denne artikel omhandlede oplysninger udarbejdes en indberetningsformular i form af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 27, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på enhver instans, som måtte være i besiddelse af relevante oplysninger om større uheld, og som kan rådgive de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, der bliver stillet over for et sådant større uheld.

1.   Medlemsstaterne forbyder drift eller idriftsætning af virksomheder, anlæg eller lagre eller enhver del heraf, hvis de foranstaltninger, som driftslederen har truffet, er klart utilstrækkelige til at forebygge eller begrænse større uheld. Med henblik herpå skal medlemsstaterne blandt andet tage hensyn til alvorlige undladelser af at træffe nødvendige foranstaltninger, der fremgår af inspektionsrapporten.

Medlemsstaterne kan forbyde drift eller idriftsætning af virksomheder, anlæg eller lagre eller enhver del heraf, hvis driftslederen ikke inden for den fastsatte frist har indgivet anmeldelse, rapporter eller andre oplysninger, som kræves i henhold til dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at driftslederen har adgang til at påklage et forbud, den kompetente myndighed har meddelt i henhold til stk. 1, over for en relevant instans, der fastsættes i henhold til national lovgivning og procedurer.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører et inspektionssystem.

2.   Inspektionerne skal være afpasset efter den pågældende virksomhedstype. Inspektionerne skal gennemføres uafhængigt af modtagelse af sikkerhedsrapporter eller af andre rapporter. De skal sikre en planlagt og systematisk undersøgelse af de systemer, der anvendes i virksomheden, hvad enten de er af teknisk, organisatorisk eller ledelsesmæssig art, og navnlig tage sigte på at sikre:

3.   Medlemsstaterne sikrer, at alle virksomheder er omfattet af en inspektionsplan på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og at denne plan revideres regelmæssigt og opdateres i det fornødne omfang.

Hver inspektionsplan skal omfatte:

4.   Med udgangspunkt i de i stk. 3 omhandlede inspektionsplaner udarbejder den kompetente myndighed regelmæssigt programmer for rutinemæssige inspektioner i alle virksomheder, herunder hyppigheden af besøg på virksomhedsområdet for forskellige virksomhedstyper.

Tidsrummet mellem to på hinanden følgende inspektioner på virksomhedsområdet må ikke overstige et år for kolonne 3-virksomheder og tre år for kolonne 2-virksomheder, medmindre den kompetente myndighed har udarbejdet et inspektionsprogram baseret på en systematisk vurdering af risikoen for større uheld i de pågældende virksomheder.

5.   Den systematiske vurdering af risiciene i de pågældende virksomheder baseres på mindst følgende kriterier:

Der kan desuden tages hensyn til relevante resultater af inspektioner foretaget i henhold til anden EU-lovgivning.

6.   I tilfælde af alvorlige klager, alvorlige uheld og »næsten-uheld«, hændelser og tilsidesættelser foretages der snarest muligt ikke-rutinemæssige inspektioner.

7.   Senest fire måneder efter hver inspektion skal den kompetente myndighed underrette driftslederen om, hvilke konklusioner den har draget af inspektionen, og hvilke foranstaltninger den finder nødvendige. Den kompetente myndighed sikrer, at driftslederen iværksætter alle disse nødvendige foranstaltninger inden for en rimelig frist efter modtagelse af denne underretning.

8.   Er der under en inspektion blevet påvist et væsentligt tilfælde af manglende overholdelse af dette direktiv, skal der foretages en yderligere inspektion inden for seks måneder.

9.   Inspektioner skal så vidt muligt koordineres med inspektioner, der foretages i henhold til anden EU-lovgivning, og kombineres med dem, hvor det er hensigtsmæssigt.

10.   Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tilvejebringe ordninger og redskaber til udveksling af erfaringer og konsolidering af viden og til at deltage i sådanne ordninger på EU-plan, hvor det er relevant.

11.   Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne yder de kompetente myndigheder enhver bistand, der er nødvendig, for at de kan gennemføre de inspektioner og indhente de oplysninger, de har brug for til varetagelsen af deres opgaver i henhold til dette direktiv, og at de kompetente myndigheder i særdeleshed får mulighed for at danne sig et komplet billede af risikoen for et større uheld og risikoen for en forøgelse af sandsynligheden for eller en forværring af større uheld, for at udarbejde en ekstern beredskabsplan og for at tage hensyn til stoffer, der på grund af deres fysiske form, særlige omstændigheder eller placering fortjener særlig opmærksomhed.

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om de indvundne erfaringer med hensyn til forebyggelse af større uheld og begrænsning af deres følger. Disse oplysninger skal navnlig vedrøre den måde, hvorpå de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger fungerer.

2.   Senest den 30. september 2019 og hvert fjerde år derefter aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv.

3.   Medlemsstaterne indsender vedrørende de virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, mindst følgende oplysninger til Kommissionen:

Kommissionen opretter og opdaterer løbende en database med de oplysninger, medlemsstaterne har indsendt. Adgang til databasen begrænses til personer, der er godkendt af Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder.

4.   Kommissionen opretter en database og stiller den til rådighed for medlemsstaterne med bl.a. oplysninger om større uheld, der er indtruffet på medlemsstaternes område, med henblik på:

5.   Senest den 1. januar 2015 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger de formater, der skal anvendes ved indsendelse af de i stk. 2 og 3 i denne artikel omhandlede oplysninger fra medlemsstaterne, og de databaser, der er nævnt i stk. 3 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 27, stk. 2.

6.   Databasen i stk. 4 skal som minimum indeholde:

7.   Kommissionen gør den ikke-fortrolige del af oplysningerne offentligt tilgængelig.

1.   Medlemsstaterne sikrer af hensyn til åbenheden, at den kompetente myndighed er forpligtet til at stille oplysninger, som besiddes i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, til rådighed for fysiske eller juridiske personer, der anmoder derom, i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

2.   Udlevering af oplysninger, som kræves i henhold til dette direktiv, herunder i henhold til artikel 14, kan afvises eller begrænses af den kompetente myndighed, når betingelserne i artikel 4 i direktiv 2003/4/EF er opfyldt.

3.   Den kompetente myndighed kan give afslag på fuldstændig udlevering af de i artikel 14, stk. 2, litra b) og c), omhandlede oplysninger, som denne kompetente myndighed besidder, jf. dog denne artikels stk. 2, hvis driftslederen har anmodet om, at visse oplysninger i sikkerhedsrapporten eller fortegnelsen over farlige stoffer ikke udleveres af de grunde, der er nævnt i artikel 4 i direktiv 2003/4/EF.

Den kompetente myndighed kan også af de samme grunde bestemme, at der ikke udleveres oplysninger om visse dele af rapporten eller fortegnelsen. I sådanne tilfælde skal driftslederen med denne myndigheds godkendelse sende en ændret rapport eller fortegnelse, som ikke indeholder disse dele, til den kompetente myndighed.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 25, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 13. august 2012. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest fire måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 25 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 25 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg, der nedsættes i overensstemmelse med til direktiv 96/82/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.   På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 18 og artikel 21, stk. 2, og de oplysninger, som findes i de i artikel 21, stk. 3 og 4, omhandlede databaser samt under hensyntagen til gennemførelsen af artikel 4, forelægger Kommissionen senest den 30. september 2020 og hvert fjerde år derefter Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs gennemførelse og effektive anvendelse, hvori skal indgå oplysninger om større uheld, der har fundet sted i Unionen, og om de mulige virkninger heraf for gennemførelsen af dette direktiv. I den første af disse rapporter medtager Kommissionen en vurdering af behovet for at ændre dette direktivs anvendelsesområde. Rapporterne kan, om nødvendigt, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag.

2.   Kommissionen kan i forbindelse med relevant EU-lovgivning undersøge, om der er behov for at behandle spørgsmålet om driftslederens finansielle ansvar i tilfælde af større uheld, herunder forsikringsmæssige spørgsmål.

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. maj 2015. De anvender bestemmelserne fra den 1. juni 2015.

Uanset første afsnit sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktivs artikel 30 senest den 14. februar 2014. De anvender bestemmelserne fra den 15. februar 2014.

De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

1.   Direktiv 96/82/EF ophæves med virkning fra den 1. juni 2015.

2.   Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

BILAG I

FARLIGE STOFFER

Farlige stoffer, der er omfattet af farekategorierne opført dette bilags kolonne 1, del 1, er underlagt tærskelmængderne fastsat i kolonne 2 og 3, del 1.

Når et farligt stof er omfattet af dette bilags del 1 og er opført i del 2, finder tærskelmængderne fastsat i kolonne 2 og 3, del 2, anvendelse.

DEL 1

Kategorier af farlige stoffer

Denne del omfatter alle farlige stoffer, der falder ind under farekategorierne i kolonne 1:

DEL 2

Navngivne farlige stoffer

NOTER TIL BILAG I

17.   Kaliumnitrat (5 000/10 000):

Dette gælder for de blandede kaliumnitratbaserede gødninger (i granuleret/prillet form), der har samme fareegenskaber som ren kaliumnitrat.

18.   Kaliumnitrat (1 250/5 000):

Dette gælder for de blandede kaliumnitratbaserede gødninger (i krystallinsk form), der har samme fareegenskaber som ren kaliumnitrat.

19.   Opgraderet biogas

Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv kan opgraderet biogas klassificeres under bilag I, del 2, nr. 18, såfremt det er behandlet i overensstemmelse med de gældende standarder for renset og opgraderet biogas, der sikrer en kvalitet svarende til naturgas, inklusive indholdet af methan, og har et iltindhold på højst 1 %.

20.   Polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin

Mængderne af polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin beregnes med følgende vægtningsfaktorer:

(1)  CAS-nummeret er kun angivet til orientering.

(*1)  Forudsat, at blandingen uden indhold af natriumhypochlorit ikke ville blive klassificeret som farlig for vandmiljøet, kategori Akut 1 [H400].

(2)  Nærmere retningslinjer for, hvornår testning ikke behøves, findes i beskrivelsen af metode A.14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008/EF af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1).

(3)  EUT L 147 af 9.6.1975, s. 40.

(4)  15,75 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 45 % ammoniumnitrat.

(5)  24,5 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 70 % ammoniumnitrat.

(6)  EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1.

(7)  28 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 80 % ammoniumnitrat.

BILAG II

Data og oplysninger, der som minimum skal indgå i den i artikel 10 omhandlede sikkerhedsrapport

BILAG III

Oplysninger efter artikel 8, stk. 5, og artikel 10 om virksomhedens sikkerhedsledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld

Ved gennemførelsen af driftslederens sikkerhedsledelsessystem tages der hensyn til nedenstående principper.

BILAG IV

Data og oplysninger, der skal indgå i de i artikel 12 omhandlede beredskabsplaner

BILAG V

Oplysninger til offentligheden i henhold til artikel 14, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra a)

DEL 1

For alle virksomheder omfattet af dette direktiv:

DEL 2

For kolonne 3-virksomheder, ud over de i del 1 anførte oplysninger:

BILAG VI

Kriterier for indberetning af et større uheld til Kommissionen, jf. artikel 18, stk. 1

I.   Kommissionen skal underrettes om alle større uheld, der falder ind under punkt 1, og som er forbundet med mindst én af de følger, der er beskrevet i punkt 2, 3, 4 og 5 nedenfor.

1.   Farlige stoffer

Enhver brand eller eksplosion eller utilsigtet udslip af farlige stoffer i en mængde, der svarer til mindst 5 % af den i kolonne 3 i del 1 eller i kolonne 3 i del 2 i bilag I anførte tærskelmængde.

2.   Personskade eller skade på fast ejendom:

3.   Umiddelbare skader på miljøet:

4.   Materielle skader:

5.   Grænseoverskridende skader:

Ethvert større uheld, hvori direkte indgår et farligt stof, og som får følger uden for den pågældende medlemsstats område.

II.   Alle uheld eller »næsten-uheld«, som medlemsstaterne anser for at være af særlig teknisk interesse for forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne af sådanne uheld, men som ikke opfylder ovennævnte kvantitative kriterier, bør indberettes til Kommissionen.

BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL