Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0267

    Rådets forordning (EF) nr. 267/2006 af 30. januar 2006 om gennemførelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til ændringerne af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union om tilføjelse til bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

    EUT L 47 af 17.2.2006, p. 1–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 270M af 29.9.2006, p. 209–210 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/267/oj

    17.2.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 47/1


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 267/2006

    af 30. januar 2006

    om gennemførelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til ændringerne af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union om tilføjelse til bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    og ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) indførtes en varenomenklatur, i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur«, og der fastsattes den fælles toldtarifs konventionelle toldsatser.

    (2)

    Ved afgørelse 2006/106/EF af 30. januar 2006 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til ændringerne af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union (2), godkendte Rådet på Fællesskabets vegne nævnte aftale som afslutning på forhandlingerne i medfør af artikel XXIV, stk. 6, i GATT 1994.

    (3)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 bør ændres i overensstemmelse hermed —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 tilføjes bilag 7 med titlen »WTO-toldkontingenter, som de kompetente fællesskabsmyndigheder skal åbne« i afsnit III af tredje del af bilag I med de mængder, som er anført i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft seks uger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2006.

    På Rådets vegne

    U. PLASSNIK

    Formand


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 493/2005 (EUT L 82 af 31.3.2005, s. 1).

    (2)  Se side 52 i denne EUT.


    BILAG

    Uanset bestemmelserne for anvendelse af den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for at være vejledende, idet indrømmelserne inden for rammerne af dette bilag fastlægges på grundlag af KN-kodernes anvendelsesområde, således som disse koder foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af nærværende forordning. I de tilfælde, hvor der er anført »ex« KN-koder, fastlægges indrømmelserne ved anvendelse af KN-koden og den dertil svarende varebeskrivelse tilsammen.

    Adgang til disse kontingenter sker på betingelser fastsat i henhold til de relevante fællesskabsbestemmelser

    KN-kode

    Varebeskrivelse

    Andre betingelser

    Toldpos.

    0204

    Kød af får og geder, fersk, kølet eller frosset

    tilføj 136 tons (slagtet vægt) til tildelingen til Australien

    Toldpos.

    1701 11 10

    Rå rørsukker til raffinering

    et til landet (Australien) tildelt toldkontingent på 9 925 tons, til en toldsats inden for kontingentet på 98 EUR/ton (1)

    Toldpos.

    0202 20 30

    0202 30

    0206 29 91

    Kød af hornkvæg, frosset; forfjerdinger, sammenhængende eller adskilte; spiselige slagtebiprodukter uden ben, af hornkvæg, frosset; nyretap og mellemgulv. Det importerede kød skal anvendes til forarbejdning

    tilføj 4 003 tons (erga omnes) til EF-toldkontingentet

    Toldpos.

    ex 0201

    ex 0202

    ex 0206 10 95 og ex 0206 29 91

    Oksekød af høj kvalitet, fersk, kølet eller frosset, også udbenet; spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, fersk, kølet eller frosset

    tilføj 150 tons (i produktvægt) til tildelingen til Australien

    Toldpos.

    ex 0406 90 21

    Cheddar

    tilføj 461 tons til tildelingen til Australien

    Toldpos.

    0405 10

    0405 90

    Smør og andre mælkefedtstoffer

    tilføj 1 360 tons (erga omnes) til EF-toldkontingentet


    (1)  Denne toldsats gælder for råsukker med et udbytte på 92 % (se også supplerende bestemmelse 2 til kapitel 17).


    Top