ECO/673

Yderligere betragtninger om den økonomiske politik i euroområdet 2025

UDTALELSE

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Yderligere betragtninger om den økonomiske politik i euroområdet 2025

(initiativudtalelse)

Ordfører: Juraj Sipko

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU bemærker, at EU's og eurolandenes økonomiske resultater, navnlig i de seneste fem år, ikke har gjort det muligt for EU at fastholde sin stærke position i den globale økonomi, primært i forhold til den amerikanske og den kinesiske økonomi. Denne tendens fremgår tydeligst af den meget langsommere vækstrate og andre kvalitetsrelaterede aspekter, som har bekræftet, at EU's position i den globale økonomi gradvist bliver svagere, primært i forhold til de største konkurrenter 1 .

1.2EØSU påpeger, at økonomierne i EU og euroområdet ud over den lave vækstrate har kæmpet med høj inflation, hvilket er gået hånd i hånd med en relativt utilstrækkelig strukturel modstandskraft over for de aktuelle sikkerhedsrisici. Det kan med rimelighed siges, at denne periode, som blev formet af eksterne systemiske chok med skadelige konsekvenser for samfundet, herunder et fald i levestandarden for borgere i EU og euroområdet, er forbi, og at inflationen nu er tilbage på et mere normalt niveau.

1.3EØSU anerkender, at arbejdsløsheden har været usædvanlig lav på det seneste, og at reallønsstigningen forventes gradvist at vende tilbage til et tilfredsstillende niveau. Paradoksalt nok har beskæftigelsesfrekvensen været højest på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst har været historisk lav, hvilket bl.a. skyldes en relativt lav produktivitet.

1.4EØSU glæder sig over, at økonomierne i EU og euroområdet generelt har opnået en positiv handelsbalance. Dette viser, at EU's økonomi som helhed er konkurrencedygtig, primært inden for varesektoren, og at EU har bevaret en relativt stærk konkurrencefordel. I den forbindelse anbefaler EØSU på det kraftigste, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger i den økonomiske politik og handelspolitikken med henblik på at fastholde denne positive handelsbalance og overskuddet på betalingsbalancens løbende poster.

1.5EØSU er i høj grad klar over, at det ikke er hverken muligt eller let at fastholde en stærk position i den internationale handel under en global handelskrig, som den der er blevet udløst af USA's regering. I den nuværende globale situation for så vidt angår økonomi, handel og investeringer gælder de internationale regler, som gradvist er blevet indført i løbet af de seneste 80 år, ikke længere. EØSU opfordrer derfor indtrængende de kompetente EU-institutioner til hurtigst muligt at tage skridt til at forhindre en yderligere svækkelse af EU's position i den globale økonomi.

1.6EØSU påpeger, at en kickstart af økonomierne i EU og euroområdet vil kræve målrettede foranstaltninger, der har til formål at sætte skub i investeringerne med passende fordele, udbytte og afkast til følge. Kommissionen har for nylig vedtaget en række dokumenter, hvori den udpeger strategisk vigtige industrier 2 , som er afgørende for de enkelte regioners position på det globale økonomiske kort. EØSU anbefaler derfor, at der fokuseres på disse industrier, og at der skabes de rette administrative og finansielle betingelser for stærke investeringer 3 .

1.7EØSU bakker op om Kommissionens arbejde med strategien for det indre marked, som fokuserer på at skabe de rette betingelser for innovation. Det betyder, at det er vigtigt at strømline og forenkle de fælles regler, der gælder for det indre marked. EØSU mener, at der her er plads til mere effektiv finansiering takket være opsparings- og investeringsunionen 4 og et større, integreret kapitalmarked 5 .

1.8Med henblik på at fastholde og styrke EU's og euroområdets position i den globale økonomi er det nødvendigt at vedtage og gennemføre en målrettet politik, som kan støtte succesfulde og ambitiøse virksomheders indtræden på det globale marked. Med dette in mente påpeger EØSU, at der skal sikres tilstrækkelige muligheder for højt kvalificerede personer på teknologiske og innovative arbejdspladser i Europa samt i det igangværende Choose Europe-initiativ.

1.9EØSU er en stærk fortaler for klart formulerede regler i lovgivningen. Udvalget påpeger også, at der stadig findes en lang række forældede regler, som gør livet yderst vanskeligt for borgere og iværksættere. EØSU bifalder derfor de igangværende bestræbelser på at forenkle procedurerne. Samtidig understreger EØSU, at de sociale standarder og miljøbeskyttelsesstandarderne ikke må undermineres.

1.10EØSU mener, at det for at sikre EU og euroområdet en gunstig og varig position i den globale økonomi er afgørende at støtte op om styrker og fjerne svagheder i forhold til konkurrencefordele. Desuden skal en fremtidig strategi tage hånd om den mindre udviklede servicesektor, som skal støttes i overensstemmelse med det indre marked, således at den er konkurrencedygtig på verdensplan. Ligeledes understreger EØSU, at der kun kan opbygges en mere integreret servicesektor, hvis den sociale dumping reelt mindskes, og der sikres retfærdig mobilitet.

1.11En af de vigtigste opgaver for EU og eurolandene er at opnå holdbare offentlige finanser på mellemlangt sigt – hvilket er yderst vanskeligt på grund af lav økonomisk vækst på den ene side og stigende udgifter til forsvar og sikkerhed, omstilling, gældsservicering og omkostninger i forbindelse med den aldrende befolkning på den anden side. EØSU bifalder derfor bestræbelserne på at skabe finanspolitisk råderum ved hjælp af en målrettet revision af EU's finanspolitiske regler og ved at sørge for, at der er nok EU-investeringskapacitet til at finansiere vækstfremmende investeringer, som er af strategisk interesse for det indre marked. Samtidig skal de finanspolitiske rammer sikre, at der opbygges finanspolitiske stødpuder i tider med økonomisk opsving.

1.12Økonomierne i EU og euroområdet står over for nye udfordringer i forbindelse med den uventede udvikling og konsekvenserne af den globale handelskrise. EØSU anbefaler derfor, at Kommissionen hurtigst muligt indgår bilaterale handelsaftaler med alle de lande, der har den største udenrigshandel. Kommissionen skal også fortsætte arbejdet med at forny multilateralismen og tage initiativ til hastereformer i Verdenshandelsorganisationen (WTO). I betragtning af uforudsigeligheden af den nuværende udvikling i den internationale handel, som er uden fortilfælde, anbefaler EØSU, at Kommissionen bliver mere proaktiv med hensyn til at tackle protektionistiske foranstaltninger i samarbejde med alle relevante lande.

1.13EØSU anbefaler, at EU og de nationale regeringer hurtigst muligt træffer alle de institutionelle og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre det indre markeds funktion. Der skal gøres en indsats for at etablere en multifunktionel ramme til at lukke hullerne med hensyn til forskning og udvikling, investeringer, produktivitet og konkurrenceevne mellem EU og Unionens vigtigste konkurrenter. EØSU opfordrer indtrængende alle kompetente institutioner i EU og medlemsstaterne til at anvende en koordineret tilgang, der har til formål at genopbygge EU's og euroområdets position i den globale økonomi.

2.Generelle bemærkninger

2.1Indtil udgangen af 2024 var EU's økonomier forholdsvis stabile. På trods af betydelig usikkerhed i den globale økonomi er inflationen faldet, og økonomierne er fortsat med at vokse, om end langsomt.

2.2Efter et relativt stabilt år i 2024 udsatte den amerikanske regerings indførelse af protektionistiske foranstaltninger i januar, april og august 2025 den økonomiske udvikling i EU og eurolandene for store risici. Den store stigning i toldsatserne har ført til betydelig usikkerhed for erhvervsliv og investorer og en høj grad af ustabilitet på finans-, kapital- og råvaremarkederne.

2.3Trods visse forholdsvis store forskelle i den økonomiske vækstrate mellem medlemsstaterne har de økonomiske resultater generelt ikke været særligt opmuntrende. Dette skyldes en voksende kløft i produktiviteten i forhold til EU's vigtigste konkurrenter i den globale økonomi.

2.4Den økonomiske vækst i EU og eurolandene var forholdsvis lav i 2024. Den årlige BNP-vækst var på 0,7 % i euroområdet og 0,9 % i EU som helhed. Denne noget lave økonomiske vækst fortsatte indtil udgangen af 2024 med en fortsat nedadgående tendens.

2.5I øjeblikket er husholdningernes forbrug en potentiel drivkraft for økonomisk vækst. Dette forudsætter imidlertid, at det ikke påvirkes negativt af konsekvenserne af den igangværende globale handelskrig, som forventes at få uforudsigelige konsekvenser for både prisen på forbrugsgoder og forbrugernes tillid. Det er nødvendigt at styrke den hjemlige efterspørgsel i det indre marked for at støtte forbruget som en central søjle i den økonomiske vækst ved at gennemføre direktivet om mindstelønninger effektivt, styrke de kollektive overenskomstforhandlinger og fremme investeringer.

2.6Investeringerne er på nuværende tidspunkt forholdsvis lave på grund af den aktuelle usikkerhed om den fremtidige omstilling til den grønne økonomi, forværrede geopolitiske spændinger og yderligere fragmentering af den globale økonomi. De påvirkes også af udhulingen af de grundlæggende principper for multilateralisme, som historisk set har haft en meget positiv indvirkning på den globale økonomi siden Anden Verdenskrig. Samlet set påvirker disse negative tendenser i høj grad udviklingen af den globale økonomi og af økonomierne i EU og euroområdet.

2.7Den fortsatte udrulning af protektionistiske foranstaltninger og usikkerheden på de internationale finans-, kapital- og råvaremarkeder øger de risici, der knytter sig til EU's og eurolandenes udenrigshandelspolitik. Selv om der har været en vis usikkerhed i den globale økonomi i de seneste fem år, har EU og eurolandene registreret en positiv handelsbalance og et overskud på betalingsbalancens løbende poster i modsætning til USA og UK, som oplever langsigtede underskud. Denne positive handelsbalance i forhold til USA kan være en af årsagerne til landets nuværende udenrigshandelspolitiske strategi over for EU-landene. EU og eurolandene er derfor nødt til at være forberedt på enhver uforudsigelig udvikling i den globale økonomi.

2.8Af positive tendenser i EU's og euroområdets økonomi i de seneste fem år kan nævnes relativ modstandsdygtighed over for høj inflation, indførelse af foranstaltninger til forbedring af den finanspolitiske disciplin og evne til at håndtere energikrisen.

2.9Inflationen faldt i 2024 i eurolandene. Medmindre der forekommer uforudsigelige eksterne chok i den globale økonomi, forventes Den Europæiske Centralbank gradvist at gennemføre en ekspansiv pengepolitik, når den har nået sit inflationsmål medio 2025.

2.10EØSU understreger, at der er behov for flere offentlige investeringer for at opfylde EU's klimamål, lukke innovationskløften og øge EU's produktivitet, konkurrenceevne og modstandsdygtighed. I overensstemmelse hermed foreslår EØSU en målrettet revision af forordning (EU) 2024/1263 7 med henblik på at prioritere vækstfremmende offentlige investeringer, der hjælper med at øge de europæiske økonomiers produktivitet, konkurrenceevne og modstandsdygtighed 8 .

2.11 Tendenserne i de offentlige finanser er på nuværende tidspunkt mindre opmuntrende. Dette hænger sammen med den vedvarende høje akkumulering af offentlig gæld, øgede udgifter til aldrende befolkninger og omstillingen samt forsvars- og sikkerhedsudgifter. Dette kan føre til et højere underskud og større offentlig gæld.

2.12Blandt de positive tendenser i EU og eurolandene er, at arbejdsløsheden er forholdsvis lav, selv om den varierer fra land til land. Det skal her påpeges, at arbejdsløsheden er lav, selv i en tid med meget svag økonomisk vækst. Dette skyldes en ugunstig økonomisk struktur og især en fortsat lav produktivitet.

2.13I betragtning af de aktuelle geopolitiske spændinger og den deraf følgende yderligere fragmentering af den globale økonomi vil der være behov for nye tilgange til styring og gennemførelse af den økonomiske politik. Det er derfor afgørende at gå videre med koordinerede strukturreformer, der er rettet mod modstandsdygtighed (finansiel, teknologisk og operationel samt forretningsmodellers modstandsdygtighed), og tage skridt til at styrke den strategiske autonomi, samtidig med at alle EU's grundlæggende værdier respekteres, navnlig på det økonomiske område og i forbindelse med handel og investeringer.

2.14På baggrund af de nuværende geoøkonomiske tendenser vil EU og eurolandene være nødt til at fokusere på den aktuelle udvikling og vedtage og gennemføre alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre strukturelle ændringer for at øge investeringerne og fremme produktiviteten, konkurrenceevnen og den generelle modstandsdygtighed.

2.15I løbet af de seneste tyve år har EU gradvist mistet sin fremtrædende position i den globale økonomi, navnlig i forhold til sine største globale konkurrenter. Der er derfor et presserende behov for at vedtage og gennemføre alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at øge investeringerne, som er en nøglefaktor for at øge produktiviteten og forbedre arbejdsstyrkens kvalitet, hvilket kan ske ved at fordele kapital og opsparing mere effektivt. En mulig løsning er at fjerne langvarige hindringer og strukturelle svagheder hurtigst muligt.

3.Særlige anbefalinger

3.1EØSU er fuldt bevidst om, at den nuværende økonomiske situation i EU og eurolandene i vid udstrækning påvirkes af et større paradigmeskift i den globale økonomis økonomiske klima. Hovedårsagen er den uforudsigelige told- og handelspolitik, som har både direkte og indirekte konsekvenser.

3.2EØSU anbefaler, at Kommissionen afstår fra at optrappe handelskrigen. EU er nødt til at gøre det helt klart, at Unionen kan modstå en stærk amerikansk handelspolitik på den mest effektive måde. Kommissærerne kunne derfor f.eks. kigge nærmere på, hvilke betingelser visse ITC‑selskaber og højteknologiske multinationale selskaber driver forretning under i EU, herunder hvordan de lever op til deres skattemæssige forpligtelser.

3.3I lyset af de igangværende bestræbelser på at undergrave multilateralismen bør EU's diplomati efter EØSU's opfattelse nu påtage sig en vigtig rolle på den internationale scene. I den forbindelse bør det være en stærk fortaler for at opretholde efterkrigstidens institutionelle samarbejdsstruktur, der er baseret på international monetær stabilitet (Den Internationale Valutafond), økonomisk bistand (Verdensbanken – Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling) og processen med at liberalisere og fjerne hindringer for international handel (den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel og efterfølgende Verdenshandelsorganisationen). Disse multilaterale monetære og finansielle institutioners og handelsorganisationers fremgang og succes over en periode på næsten 80 år er mere i tråd med EU's værdier end fortsat protektionisme, økonomisk usikkerhed og en irrationel tilgang til det nuværende multilaterale system.

3.4EØSU mener, at EU i det nuværende usikre og uforudsigelige miljø så vidt muligt bør søge at bygge videre på sine stærke sider og samtidig sætte ind over for sine økonomiske svagheder. I den forbindelse bemærker EØSU, at hvis EU's økonomi strukturelt set var mere konkurrencedygtig og mere stabil, ville den være bedre rustet til at modstå fremtidige uventede chok. En af EU's vigtigste prioriteter på nuværende tidspunkt bør være at føre en konsekvent handelspolitik, som vil være mindre sårbar over for systemiske eksterne chok.

3.5EØSU bemærker, at det er nødvendigt at udnytte EU's indre markeds store komparative fordel. Siden det blev oprettet i 1993, er det indre markeds potentiale imidlertid ikke blevet indfriet fuldt ud. Det skal i den forbindelse påpeges, at en række nye progressive sektorer, navnlig inden for servicesektoren, oplever store hindringer, hvilket gør det vanskeligt at udnytte deres komparative fordele til gavn for EU.

3.6EØSU anbefaler, at der vedtages og gennemføres alle de særlige foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at uddybe det indre marked inden for alle sektorer og områder, herunder tjenesteydelser. Disse foranstaltninger må dog ikke underminere de sociale standarder og miljøbeskyttelsesstandarderne. Desuden er det nu vigtigere end nogensinde før at indføre en institutionel og lovgivningsmæssig ramme for at øge kapitalmængden og fordele den effektivt.

3.7EØSU anbefaler en reform af EU-finansieringen under behørig hensyntagen til de ændrede omstændigheder. Udvalget er derfor enig i, at der er behov for en midtvejsgennemgang af EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027, herunder også af samhørighedspolitikken, for at sikre, at denne politik – selv om den primært tager sigte på at styrke EU's konkurrenceevne – ikke taber den europæiske sociale models værdier og mål af syne. EØSU støtter opbygning af investeringskapacitet i strategiske sektorer i EU's økonomi og udvikling af kritiske teknologier med henblik på at opnå større økonomisk modstandsdygtighed.

3.8EØSU støtter også udarbejdelsen af vigtige sektorbaserede strategier for kritiske industrier og områder, der kan give EU og euroområdets økonomier en konkurrencemæssig fordel i fremtiden.

3.9Desuden bifalder og støtter EØSU de mål, der er fastsat i konkurrenceevnekompasset for EU, navnlig målene om genopretning af konkurrenceevnen og sikring af bæredygtig og inklusiv velstand. Dette udgør en strategisk ramme for koordinering af indsatsen til støtte for EU's og euroområdets konkurrenceevne gennem vedtagelse af en række presserende og nødvendige foranstaltninger.

3.10EØSU mener, at erhvervslivets ekstraordinære kompleksitet, når det gælder administration og procedurer, er en af de største hindringer, der længe har bremset den økonomiske vækst i EU og euroområdet. Udvalget anbefaler derfor på det kraftigste, at man fjerner administrative barrierer for erhvervslivet, begyndende med de ti største barrierer, der fremhæves i meddelelsen Det indre marked: vores europæiske hjemmemarked i en usikker verden.

3.11EØSU roser Kommissionens bestræbelser på at fjerne en af de største konkurrencemæssige hindringer i den seneste tid, nemlig de høje energipriser. Udvalget hilser derfor offentliggørelsen af handlingsplanen for energi til overkommelige priser velkommen og tilslutter sig dens indhold og forslag, som har til formål at begrænse prisustabiliteten (volatiliteten) i tider med økonomisk usikkerhed. I den forbindelse foreslås det, at der tages skridt til at sikre, at energipriserne forbliver forudsigelige på langt sigt.

3.12EØSU anbefaler, at EU's emissionskvoter og ETS revideres for at gøre dem mere stabile og skabe incitamenter for gennemførelse af en økonomisk overkommelig grøn omstilling, der er rettet mod at støtte konkurrenceevnen 9 .

3.13Efter EØSU's opfattelse er det afgørende med et stærkt fokus på udvikling af den cirkulære økonomi for at fremme konkurrenceevnen i EU og euroområdet og opfylde målene for den grønne omstilling. EØSU peger på den relativt store afhængighed af sjældne jordarter og kritiske mineraler, som EU er nødt til at importere fra udlandet, navnlig fra udviklingsøkonomier og nye markedsøkonomier. Den cirkulære økonomi skaber betingelserne for, at EU og euroområdet kan opnå større strategisk autonomi, samtidig med at den bidrager til at sikre, at en stor del af de moderne fremstillingsindustrier forbliver i EU's økonomi.

4.Særlige bemærkninger

4.1EØSU mener, at EU's finansieringsmodel efter 2027 i højere grad bør baseres på moderne finansieringsformer, primært ved at trække på finansielle instrumenter og deres evne til at rejse privat kapital. Samtidig vil et solidt niveau af offentlige investeringer – både på EU-plan og nationalt plan – til finansiering af offentlige goder og infrastruktur fortsat være afgørende for inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst.

4.2EØSU værdsætter i høj grad, at Kommissionen – under påvirkning af Mario Draghis og Enrico Lettas epokegørende rapporter – har forpligtet sig til at gøre noget ved det langvarige problem med bureaukrati og proceduremæssig kompleksitet, som det da også burde være muligt at løse 10 .

4.3Den traditionelle bankfinansieringsmodel er velegnet til etablerede virksomheder, der har dokumenteret erfaring og kan stille sikkerhed. Den er imidlertid mindre egnet til innovative og hurtigt voksende virksomheder, som kun kan stille ringe sikkerhed. I mange tilfælde er disse virksomheder afhængige af alternative finansieringsmuligheder for at ekspandere, navnlig finansieringsmuligheder med fokus på egenkapitalinstrumenter. For nystartede virksomheder er venturekapitalmarkedet en vigtig del af finansieringen.

4.4EØSU er enig med mange civilsamfundsorganisationer og ECB 11 i, at stærk og robust bæredygtighedslovgivning, herunder kriterier for bæredygtighedsrapportering, er nødvendig for at fremme kapitalallokering beregnet på en retfærdig omstilling. Rammen for bæredygtighedsrapportering tilvejebringer værdifulde parametre som grundlag for investeringer i kulstoffattige industrier, projekter for vedvarende energi, omstillingsfinansiering og andre rene og grønne initiativer og støtter dermed både konkurrenceevnen og opfyldelsen af EU's klimamål. Bæredygtighedslovgivning, der er intelligent udformet, kan fremme og støtte innovation og styrke konkurrenceevnen.

4.5EØSU er enig i valget af strategisk vigtige sektorer, der er nævnt i konkurrenceevnekompasset, og opfordrer Kommissionen til at fremskynde udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsplaner. EØSU mener, at det er afgørende at ændre innovationsmiljøet, navnlig inden for hurtigt voksende sektorer og områder, samtidig med at der sikres tilgængelig og fleksibel finansiering, så de kan udvikle sig.

4.6I overensstemmelse med aftalen om ren industri er EØSU enig i, at den igangværende dekarboniseringsproces i praksis er grundlaget for EU's fremtidige konkurrenceevne og velstand. Samtidig påpeger EØSU, at dette dokument ikke indeholder et scenario for, hvordan de nuværende traditionelle industrier kan omstille sig til dekarbonisering, og hvilke skridt der er nødvendige for at gøre dette. Udvalget anbefaler derfor, at dette tydeliggøres med henblik på den fremtidige udvikling i disse sektorer og af deres aktiviteter.

4.7EØSU understreger, at det er nødvendigt at fastlægge en institutionel og lovgivningsmæssig ramme for et ensartet og velfungerende kapitalmarked i EU med henblik på at kanalisere opsparing til investeringer med et lukrativt afkast. Med dette in mente bør den nye opsparings- og investeringsunion indføre nye investeringsprodukter, skabe de rette betingelser for venturekapital og sikre en gnidningsløs investeringsstrøm i hele EU sammen med det nyligt reformerede EU-budget.

4.8EØSU mener med rette, at øget produktivitet og konkurrenceevne i hele EU ikke kan opnås uden at støtte opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken. EØSU glæder sig over oprettelsen af en færdighedsunion, der er rettet mod investeringer, voksenuddannelse og livslang læring, og som skal sikre, at kvalifikationsniveauet til enhver tid matcher nye tendenser i efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

4.9EØSU bakker helhjertet op om indsatsen for at fjerne hindringer på det indre marked. Det gælder navnlig sådanne, som forhindrer en fuldførelse af kapitalmarkedsunionen og bankunionen. Der bør vedtages en tværgående strategi for at forbedre det indre markeds overordnede funktion på tværs af alle sektorer og områder. Forvaltningsrammen for det indre marked bør derfor moderniseres, samtidig med at man fjerner de resterende hindringer i EU og forhindrer, at der opstår nye.

4.10EØSU understreger, at der er behov for at skabe de rette betingelser for arbejdskraftens mobilitet, navnlig blandt højtuddannede, talentfulde personer fra STEM-sektoren (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik). Det ville også være nyttigt at indføre et praktisk system til anerkendelse af borgernes uddannelse, så de kan arbejde hvor som helst i EU.

4.11EØSU påpeger, at der er behov for gensidig samordning af de økonomiske politikker på både nationalt plan og EU-plan. Udvalget støtter derfor forslaget om at indføre et værktøj til koordinering af konkurrenceevnen. I henhold til dette forslag skal alle medlemsstater arbejde sammen om at sikre, at fælles EU-mål opfyldes, både på EU-plan og nationalt plan. Det ville også være en god idé at identificere grænseoverskridende projekter af europæisk interesse og gennemføre de modsvarende reformer og investeringer.

4.12EØSU mener, at EU's finansielle instrumenter med mål, der ligner hinanden, under den næste flerårige finansielle ramme bør erstattes af en Europæisk Fond for Konkurrenceevne, som kan yde økonomisk støtte til gennemførelse af foranstaltninger under værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen.

4.13EØSU understreger, at Fonden for Konkurrenceevne ikke må gennemføres på bekostning af samhørighedsfondene. Den eksisterende andel af EU-budgettet, der er øremærket til samhørighedspolitikken, bør ikke reduceres i den næste FFR, men bør i stedet øges, da EU's samhørighedspolitik og navnlig Den Europæiske Socialfond har vist sig at være afgørende for investeringer i mennesker, jobskabelse og styrkelse af Europas model for social markedsøkonomi.

4.14EØSU støtter skridt til at modernisere finansieringen af omstillingen til ren energi, der fremmer konkurrenceevnen, såsom den nye offentlige støtteramme under aftalen om ren industri. Dette kan gøre det muligt at strømline og fremskynde godkendelsen af offentlige støtteforanstaltninger til anvendelse af vedvarende energi, dekarbonisering af industrien og tilvejebringelse af tilstrækkelig produktionskapacitet til rene teknologier, styrkelse af Innovationsfonden og oprettelse af en industriel dekarboniseringsbank.

4.15EØSU støtter Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) bestræbelser på at skabe nye finansielle værktøjer under aftalen om ren industri. I den forbindelse støtter udvalget også en række foranstaltninger til etablering af elektrificeringsnet samt et fælles pilotprogram mellem Kommissionen og EIB om elkøbsaftaler, der skal stilles til rådighed for SMV'er og energiintensive industrier.

4.16EØSU peger også på betydningen af den model, der er skabt med InvestEU, og glæder sig over CleanTech-garantifaciliteten under TechEU-programmet. Udvalget anbefaler desuden, at det program, der har til formål at styrke den sociale dimension (politikområdet "sociale investeringer og færdigheder"), som drives af InvestEU, bevares.

Bruxelles, den 5. september 2025.

Ioannis Vardakastanis

Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

____________

(1)    EØSU's udtalelse om Den økonomiske politik i euroområdet 2025, som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 22. januar 2025, indeholder en detaljeret beskrivelse af de strukturelle problemer i økonomierne i EU og euroområdet. EUT C, C/2025/1190, 21.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1190/oj .

(2)    Såsom STEP-platformen, aftalen om ren industri, Del B i Draghirapporten og handlingsplaner for individuelle strategiske industrier.

(3)    Fastsat i EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder og med fokus på energi baseret på vedvarende energikilder og inklusive atomenergi, kunstig intelligens, kvanteteknologier, avancerede halvledere, medicinsk og farmaceutisk teknologi, robotteknologi og avancerede materialer mv.

(4)    Se EØSU's udtalelse om Meddelelse om opsparings- og investeringsunionen (endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende).

(5)    Se EØSU's udtalelse om Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, EUT C, C/2024/2104, 26.3.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/C/2024/2104/oj .

(6)    Dataene i tabellen stammer fra Eurostat.

(7)    EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/L/2024/1263/oj .

(8)    Se EØSU's udtalelse om Investeringer og reformer til fremme af konkurrenceevne og en kapitalmarkedsunion , punkt 2.2.5. (endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende).

(9)    Se EØSU's udtalelse om Økonomiske virkninger af gennemførelsen af ETS (endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

(10)    Se Draghirapporten om EU's konkurrenceevne  og Enrico Lettas rapport om det indre markeds fremtid .

(11)    Se Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 8. maj 2025 om forslag til ændringer af bæredygtighedsrapporteringen og due diligence-kravene ( CON/2025/10 ).