1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU henviser til den stærke forbindelse mellem Vejen mod det digitale årti og erklæringen om digitale rettigheder og principper, hvor førstnævnte fokuserer på kvantitative mål og sidstnævnte primært på kvalitative mål. EØSU mener, at begge dele er yderst relevante for at fremme den digitale omstilling for samfundet og økonomien.

1.2EØSU mener, at erklæringen bør finde anvendelse på den bæredygtige udvikling som helhed. En vellykket digital omstilling er en kombination af økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, der udspringer af dens bidrag til større konkurrenceevne, velstand, job, trivsel og omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi, ledsaget af forebyggelse og minimering af de uønskede risici, den kan indebære for samfundet.

1.3EØSU mener, at håndteringen af digitale færdigheder, digital infrastruktur, digitale virksomheder og digitale offentlige tjenester er afgørende for at støtte økonomisk genopretning og vækst i Europa, samtidig med at det sikres, at der sker fremskridt i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og på en menneskecentreret og inklusiv måde, der ikke lader nogen i stikken. EØSU anbefaler også, at man overvejer konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid vedrørende den digital omstilling.

1.4Selv om erklæringen skal tjene som et solidt politisk tilsagn, vil den ikke berøre de nuværende juridiske rettigheder. EØSU mener, at digitale rettigheder udspringer og defineres af eksisterende grundlæggende rettigheder, idet de er en del af EU's værdier og principper, hvor forskellige rettigheder og friheder eksisterer side om side, og hvor værdierne også begrænser hinanden indbyrdes.

1.5De forskellige principper og rettigheder, der er beskrevet i udkastet til erklæring, overlapper i mange henseender hinanden, og blandingen af principper og rettigheder gør det vanskeligt at forstå essensen af indholdet. Det er derfor absolut nødvendigt at fremme forståelsen af deres praktiske betydning. Dette gør sig gældende for virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og befolkningen i almindelighed.

1.6EU's grundlæggende rettigheder og værdier er væsentlige for både borgere og virksomheder. I erklæringen bør det således anerkendes, at de fleste af disse, især SMV'er, har mere eller mindre samme udfordringer som borgere i almindelighed, når det gælder tilpasning til den digitale verden. EØSU påpeger også, at det er en udfordring at undgå en digital kløft, hvad angår den aldrende befolknings og landbefolkningens adgang til offentlige og private tjenesteydelser.

1.7EØSU understreger betydningen af principperne om konnektivitet, færdigheder og sikkerhed, som er af afgørende betydning for både borgere og virksomheder samt for den overordnede økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Krigen mellem Rusland og Ukraine har gjort det endnu mere synligt, og krigen har også øget behovet for at udvikle borgernes færdigheder og midler til at genkende og bekæmpe desinformation.

1.8EØSU understreger vigtigheden af at måle og overvåge de digitale fremskridt og anbefaler, at redskaberne på dette område ikke forøges. Målene for erklæringen skal vurderes ved hjælp af konkrete indikatorer inden for rammerne af Vejen mod det digitale årti, og årsrapporten om status over det digitale årti bør indgå i det europæiske semester.

1.9Et velfungerende og retfærdigt indre marked spiller en afgørende rolle for den digitale udvikling i EU. EØSU mener derfor, at selve essensen af frihederne i det indre marked skal beskyttes fuldt ud. Den frie udveksling af data og ejendomsretten til data er af stigende betydning, da de ikke blot vedrører det indre marked for data som sådant, men også har en iboende forbindelse med markederne for kapital, varer og tjenesteydelser. Principperne vedrørende innovation og intellektuel ejendomsret og friheden til at drive erhvervsvirksomhed bør også anerkendes i erklæringen.

1.10Det indre marked er også et springbræt for EU til at udvide brugen af eksterne markeder og forsyningskæder og blive en indflydelsesrig og stærk global aktør. Erklæringen bør derfor aktivt fremmes i en international sammenhæng ved hjælp af en bred vifte af værktøjer, lige fra globale aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter i multinationale selskaber til diplomatiske tiltag og innovationssamarbejde, handels- og investeringsaftaler og finansieringsvilkår.

2.Baggrund

2.1I den sidste tale om Unionens tilstand præsenterede Kommissionen Vejen mod det digitale årti 1 . Denne plan har til formål at digitalisere færdigheder, infrastruktur, virksomheder og offentlige tjenester for at opnå den digitale omstilling af vores samfund og økonomi inden 2030.

2.2Samtidig arbejder Kommissionen på at færdiggøre forslaget til en fælles erklæring om digitale principper fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen for at sikre, at der tages hensyn til europæiske værdier og rettigheder i det digitale rum. Dermed vil alle kunne få gavn af de muligheder, der ligger i digital teknologi, såsom universel adgang til internettet, algoritmer, der respekterer de grundlæggende rettigheder, idet algoritmer foretaget af uafhængige tredjeparter revideres regelmæssigt, og et sikkert og pålideligt onlinemiljø.

2.3For at sikre, at Europa bevæger sig i et hurtigere tempo mod målene for det digitale årti, indeholder den foreslåede styringsramme et overvågningssystem baseret på det styrkede indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI), og rapporten om status over det digitale årti vil tjene som en årlig vurdering af den digitale omstilling i Europa. Rapporten skal navnlig i) udpege de områder, hvor der er brug for yderligere foranstaltninger, ii) analysere manglende investeringer eller andre manglende midler og beskrive de foranstaltninger, der er nødvendige for at øge EU's digitale suverænitet, og iii) vurdere gennemførelsen af relevante forslag til retsakter og de foranstaltninger, der er truffet på EU-plan og i medlemsstaterne. Rapporten vil også give mulighed for at gøre status over graden af overholdelse af de digitale principper, der vil blive fastsat i den kommende erklæring.

3.Generelle bemærkninger

3.1EØSU mener, at Vejen mod det digitale årti er et vigtigt skridt i retning af at støtte den digitale omstilling i EU, da den tager hensyn til de tiltagende tendenser og det stigende behov for digitalisering, som pandemien også har sat fokus på. Behovet for at lukke hullerne i Europas digitale kapacitet er fortsat et problem, og det samme gælder behovet for at anlægge en mere ensartet tilgang og investere i store digitale projekter for at høste fordelene ved digitaliseringen.

3.2EØSU mener, at opmærksomheden på digitale færdigheder, infrastruktur, virksomheder og offentlige tjenester er afgørende for at støtte den økonomiske genopretning og væksten i Europa, der kræves for at forbedre indkomsterne, levestandarden og arbejdsvilkårene. Der bør lægges særlig vægt på EU's aldrende befolkning og landbefolkningen for at sikre, at de ikke lades i stikken under den digitale omstilling.

3.3Desuden vil en vellykket digital omstilling bringe Europa i forreste række i de globale tendenser, støtte dets konkurrenceevne og lette fastsættelsen af universelle standarder. Desuden er digitale teknologier et centralt element for, at EU kan nå bæredygtighedsmålene i den grønne pagt.

3.4EØSU glæder sig over, at Kommissionen og medlemsstaterne vil arbejde tæt sammen om at nå målene og målsætningerne for det digitale årti. Som et første skridt vil de, så snart afgørelsen om at indføre Vejen mod det digitale årti træder i kraft, i fællesskab fastlægge de fremtidige forløb på EU-plan for hvert af målene. Disse forløb vil gøre det muligt at vurdere fremskridtene hen imod målene.

3.5EØSU erkender, at det er medlemsstaternes ansvar at medtage deres nationale forløb samt de nuværende eller planlagte politikker eller instrumenter, de agter at gøre brug af, i de digitale strategiske køreplaner. Naturligvis kræver alle mål for det digitale årti ikke den samme indsats i alle medlemsstater. Nogle af dem har faktisk gjort betydelige fremskridt. Desuden kræver flere mål en målrettet indsats fra visse medlemsstaters side. EØSU erkender, at medlemsstaternes potentielle bidrag til opnåelsen af de mål, der er fastsat på EU-plan, i nogle tilfælde varierer betydeligt, hvilket der også skal tages hensyn til. I den forbindelse opfordrer EØSU til konkrete centrale resultatindikatorer på nationalt plan for at overvåge fremskridtene og sikre, at målene nås.

3.6EØSU forventer, at disse overvejelser medtages i Kommissionens årlige rapport om status over det digitale årti. I den forbindelse glæder udvalget sig over tilsagnet om, at Kommissionen og medlemsstaterne inden for fem måneder efter offentliggørelsen af rapporten vil arbejde tæt sammen for at udpege områder, hvor der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt, og nå til enighed om foranstaltninger til at sikre, at målene opfyldes. Igen vil det være op til medlemsstaterne at tilpasse deres nationale strategiske køreplaner for at tage hensyn til henstillingerne i rapporten. Det er vigtigt, at de forpligter sig til at træffe korrigerende foranstaltninger og/eller gennemføre projekter som f.eks. flerlandeprojekter.

3.7EØSU glæder sig også over alle de foreslåede beslutningsredskaber til at sikre, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, er tilstrækkelige til at nå målene for det digitale årti. Disse redskaber, som omfatter peer review, Kommissionens henstillinger, eventuelle yderligere tiltag på EU-plan samt målrettet dialog, ser meget lovende ud med hensyn til effektivitet, naturligvis under forudsætning af, at alle henstillinger følges.

3.8Med hensyn til rapportering understreger EØSU behovet for at kæde målene for det digitale årti sammen med det europæiske semester. Digitale aspekter i forbindelse med det europæiske semester og overvågning af fremskridtene inden for den digitale omstilling i EU er af afgørende betydning, og EØSU støtter forslaget om, at den årlige rapport om status over det digitale årti bør indgå i det europæiske semester. Opfyldelsen af målene i erklæringen bør overvåges med konkrete indikatorer, der f.eks. måler fremskridt med hensyn til erhvervsmæssige digitale færdigheder og færdigheder til at afdække falske onlineoplysninger samt mindskelse af den digitale kløft og støtte til borgere uden adgang til onlinetjenester. I denne henseende bør der også tages hensyn til aspekter vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten.

3.9EØSU gentager sin positive holdning, der blev vedtaget i en tilsvarende udtalelse om flerlandeprojekter i form af store projekter til støtte for EU's mål for den digitale omstilling. Strategien med at kanalisere koordinerede investeringer, der involverer mindst tre medlemsstater og, hvor det er relevant, andre offentlige interessenter eller alle civilsamfundets interessenter, er relevant 2 .

3.10Disse projekter støtter den europæiske økonomis produktivitet og modstandsdygtighed, og det er derfor nødvendigt at formulere klare retningslinjer for, hvordan midler kan stilles til rådighed for flerlandeprojekter. Mulige finansieringskilder omfatter en kombination af finansiering fra EU og medlemsstaterne. På europæisk side kan vi nævne genopretnings- og resiliensfaciliteten, programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten, InvestEU-programmet, Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Der opfordres imidlertid på det kraftigste til, at medlemsstaterne bidrager til flerlandeprojekter, hvilket efter EØSU's mening er afgørende for en mere effektiv og koordineret europæisk digital omstilling.

3.11EØSU mener, at flerlandeprojekters levedygtighed bør vurderes løbende, og bifalder forslaget om, at Kommissionen rådgiver og, hvor det er relevant, giver relevant vejledning til støtte for gennemførelsen af flerlandeprojekter.

4.Særlige bemærkninger

4.1Kommissionens forslag udgør et grundlag og et argument for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen for at udarbejde og undertegne en fælles erklæring. En erklæring, der samler forskellige principper for digital omstilling i et enkelt dokument, vil efter EØSU's mening være en nyttig reference i forbindelse med gennemførelsen af det digitale kompas og Vejen mod det digitale årti. I bedste fald vil denne erklæring styrke borgernes og virksomhedernes tillid. Dette kræver en klar og letforståelig tekst og kommunikation.

4.2Selv om en sådan erklæring er af politisk karakter og ikke retligt bindende som sådan, vil den tjene som et solidt referencegrundlag og som retningslinjer for kommende politiske foranstaltninger. Som anført i meddelelsen vil erklæringen ikke berøre de nuværende juridiske rettigheder. Alle andre foranstaltninger, der er baseret herpå, bør derfor tage behørigt hensyn til eksisterende retlige og andre instrumenter.

4.3Det er også vigtigt at styrke en bred vifte af instrumenter og foranstaltninger, der bidrager til gennemførelsen af erklæringen. Det er f.eks. absolut nødvendigt at øge bevidstheden om den praktiske betydning af principperne og fremme forståelsen af dem. Dette gør sig gældende for virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og borgerne i almindelighed.

4.4Det vil være hensigtsmæssigt at bruge eksisterende mekanismer til at overvåge, hvordan principperne omsættes i praksis på nuværende tidspunkt, og hvordan de vil blive det fremover. Den foreslåede forvaltningsmekanisme for Vejen mod det digitale årti er med dens overordnede mål den mest relevante i denne henseende. Desuden er det nyttigt at overvåge udviklingen i borgernes opfattelse ved hjælp af Eurobarometerundersøgelser.

4.5EØSU har i flere tidligere udtalelser understreget vigtigheden af, at den digitale omstilling sker på en menneskecentreret, inklusiv og bæredygtig måde, og erklæringen vil udgøre en central reference til dette formål. Tilsvarende mål er også medtaget i Vejen mod det digitale årti, og EØSU mener, at de udgør en kvalitativ ramme for de kvantitative mål, der er fastsat i dette dokument og i det digitale kompas 3 .

4.6De forskellige principper og rettigheder, der er beskrevet i udkastet til erklæring, overlapper i mange henseender hinanden, og hver af dem har en række aspekter, hvoraf nogle er temmelig detaljerede. Det er derfor vanskeligt at forstå essensen af indholdet. Blandingen af principper og rettigheder udvisker yderligere dette indhold. Det første sæt numeriske principper, som Kommissionen fremlagde i forbindelse med høringen, var klarere og lettere at forstå og var derfor at foretrække, samtidig med at den anvendte det berigende input fra høringen.

4.7EØSU mener, at digitale rettigheder hidrører af og defineres af eksisterende grundlæggende rettigheder. De er en del af EU's værdier og principper, som er en helhed med flere lag og dimensioner, hvor forskellige rettigheder og friheder eksisterer side om side, og hvor værdier også sætter begrænsninger og sikrer en rimelig balance. Det gælder f.eks. principperne om ytringsfrihed og ikkeforskelsbehandling i forbindelse med hadefuld tale, et stigende fænomen i onlineverdenen.

4.8EØSU mener, at digitale principper bør finde anvendelse på alt, hvad der har at gøre med bæredygtig udvikling. Princippet om bæredygtighed i udkastet til erklæring synes imidlertid primært at henvise til miljømæssig bæredygtighed, mens de øvrige fem principper primært fokuserer på social bæredygtighed. EØSU mener, at bæredygtighed bør tages i betragtning i forbindelse med udvikling og brug af digitale teknologier i dobbelt forstand: ved at minimere teknologiernes skadelige virkninger og ved at maksimere deres positive indvirkning på økonomien og samfundet. En vellykket digital omstilling er derfor en kombination af økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, der udspringer af omstillingens medvirken til at skabe større konkurrenceevne, velstand, arbejdspladser og velfærd og til omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi.

4.9EU's grundlæggende rettigheder og værdier er væsentlige for både borgere og virksomheder. De fleste af de aspekter, der indgår i projektet, er relevante ikke kun for borgerne i almindelighed, men også for iværksættere, herunder virksomheder i den sociale økonomi, og civilsamfundsorganisationer. Erklæringen bør således anerkende, at de fleste af dem, især SMV'er, har mere eller mindre samme udfordringer som befolkningen i almindelighed, når det gælder tilpasning til den digitale verden.

4.10EØSU mener, at der også bør lægges større vægt på at øge fordelene ved den digitale omstilling, herunder økonomisk velstand. Dette understreger betydningen af princippet om konnektivitet, færdigheder og sikkerhed, som er afgørende for den socioøkonomiske udvikling. Ud over de principper, der foreslås i udkastet til erklæring, er princippet om innovation og intellektuel ejendomsret og friheden til at drive erhvervsvirksomhed af stor betydning for virksomhederne i den digitale verden og bør anerkendes i erklæringen.

4.11Krigen mellem Rusland og Ukraine har understreget betydningen af, at de digitale forbindelser og cybersikkerheden fungerer korrekt på alle niveauer og i alle dele af samfundet samt i internationale sammenhænge. Den har også styrket behovet for at udvikle borgernes færdigheder og midler til at genkende og bekæmpe desinformation.

4.12EØSU har allerede understreget vigtigheden af digital suverænitet som en grundpille i Europas økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og har også understreget, at denne suverænitet skal baseres på global konkurrenceevne og et stærkt samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette er en væsentlig forudsætning for, at EU kan blive et benchmark på den internationale scene, også med hensyn til de digitale teknologiers pålidelighed. Med hensyn til at huse europæernes data understreger EØSU behovet for at fuldføre det europæiske cloudprojekt Gaia X, som vil fremme den europæiske befolknings tillid og dermed også datastrømmen 4 .

4.13Et velfungerende og retfærdigt indre marked spiller en afgørende rolle for den digitale udvikling i EU. EØSU mener derfor, at selve essensen af frihederne i det indre marked skal beskyttes fuldt ud. Den frie udveksling af data og ejendomsretten til data bliver stadig vigtigere, da de ikke blot vedrører det indre marked for data som sådan, men også har en iboende forbindelse med markederne for kapital, varer og tjenesteydelser.

4.14Det indre marked er også et udgangspunkt og springbræt for EU til at udvide brugen af eksterne markeder og forsyningskæder og blive en indflydelsesrig og stærk global aktør. Erklæringen bør således fremmes aktivt på den internationale scene. Værdier kan ikke "eksporteres", men EU har potentiale til at udøve global indflydelse ved hjælp af en bred vifte af værktøjer, lige fra globale aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter i multinationale selskaber til diplomatiske tiltag, innovationssamarbejde, handels- og investeringsaftaler og finansieringsvilkår. Dette gælder i forbindelse med såvel bilaterale som multilaterale eksterne forbindelser.

Bruxelles, den 15. juni 2022

Christa Schweng

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)    COM(2021) 574 final.

(2)    EØSU's udtalelse om Vejen mod det digitale årti, EUT C 194 af 12.5.2022, s. 87 .

(3)    EØSU's udtalelse om Vejen mod det digitale årti,  EUT C 194 af 12.5.2022, s. 87 .

(4)    EØSU's udtalelse om Vejen mod det digitale årti, EUT C 194 af 12.5.2022, s. 87 .