1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU udtrykker tilfredshed med handlingsplanen for den sociale økonomi, der omfatter mange af de centrale emner, som udvalget har taget op i løbet af årene lige siden udtalelse INT/447 fra 2009. I handlingsplanen anføres det klart, at EU-institutionerne skal fremme og anerkende de forskellige juridiske former, som kendetegner det socialøkonomiske økosystem, bl.a. for deres særlige rolle med hensyn til at støtte den lokale økonomi og nærheden til lokalområdet og lokalsamfundet.

1.2Den voldsomme angrebskrig mod Ukraine og den deraf følgende strøm af flygtninge understreger den store solidaritet blandt Europas befolkninger og civilsamfundsorganisationer, som beskæftiger sig med at tage imod flygtninge og forvalte den humanitære bistand, hvilket bekræfter socialøkonomiens vigtige rolle i tilrettelæggelsen af den solidariske indsats i forbindelse med humanitære kriser.

1.3Den sociale økonomi er fortsat et uudnyttet potentiale i mange medlemsstater. Derfor skal handlingsplanen omfatte tiltag på mellemlang og lang sigt for at målrette og koordinere de nødvendige tiltag og styrke de retlige rammer, og EØSU bakker i den forbindelse fuldt ud op om skridtene hen imod udarbejdelsen af en specifik henstilling fra Det Europæiske Råd i 2023.

1.4EØSU foreslår, at handlingsplanen for at spille en større rolle styrkes med forslag inden for fire interesseområder: i) samarbejde mellem offentlige myndighedere og socialøkonomiske virksomheder, ii) statsstøtte, iii) investeringer og finansielle instrumenter og iv) beskatning – således, at forbindelsen mellem handlingsplanen og EU's strategi for 2030 styrkes med særlig henvisning til den rolle, som den sociale økonomi kan spille for at fremme den grønne, digitale og sociale omstilling.

1.5EØSU håber, at handlingsplanen kommer til at bidrage til, at investeringerne af EU-midlerne i forbindelse med de nationale genopretnings- og resiliensplaner i højere grad rettes mod målene for social inklusion, uddannelse og øget beskæftigelse med særlig fokus på unge, familier og sårbare personer, og anbefaler, at der lægges særlig vægt på udviklingen af digitale færdigheder blandt dårligt stillede personer.

1.6For at fremme god praksis for samarbejde mellem offentlige myndigheder og socialøkonomiske virksomheder anbefaler EØSU, at der udvikles instrumenter for samarbejdsbaseret territorial forvaltning og delt forvaltning som den bedste måde at inddrage en lang række interessenter på og dermed styrke nærhedskulturen.

1.7EØSU værdsætter, at det i handlingsplanen foreslås at forstærke bestræbelserne på at styre udbud og offentlige koncessionskontrakter i retning af opnåelsen af sociale og miljømæssige mål, og anbefaler, at de forskellige former for offentlig-private partnerskaber styrkes.

1.8EØSU opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med, hvad der anføres i handlingsplanen vedrørende beskatning, at rette særlig opmærksomhed på beskatningen af de socialøkonomiske virksomheder i det lovgivningsmæssige initiativ Business in Europe: Framework for Income Taxation (BEFIT), der forventes fremsat i de kommende måneder.

2.Generelle bemærkninger og baggrund

2.1Handlingsplanen for den sociale økonomi vedrører perioden frem til 2030 og ledsages af to arbejdsdokumenter. Det første dokument supplerer oplysningerne i meddelelsen "Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi" i tråd med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det andet dokument, "Scenarios towards co-creation of a transition pathway for a more resilient, sustainable and digital Proximity and Social Economy industrial ecosystem", vedrører derimod den nye europæiske industristrategi, hvor den sociale økonomi kan spille en innovativ rolle i forbindelse med at opnå en retfærdig og rimelig omstilling i strategiske sektorer som den digitale og den grønne økonomi.

2.2EØSU ser positivt på beslutningen om at forsøge at skabe konvergens mellem handlingsplanen for den sociale økonomi og den europæiske søjle for sociale rettigheder samt den nye europæiske industristrategi, som omfatter det særligt innovative valg om at udpege et specifikt "økosystem" for den sociale økonomi. Det er i den forbindelse vigtigt, at de mellemlangsigtede og langsigtede mål fastlægges nærmere, også for perioden efter 2023. Den sociale økonomi kan i høj grad bidrage til at håndtere de store spørgsmål, som Europa står over for, såsom mindskelse af uligheder, demografiske spændinger, støtte til de yngre generationer, forvaltningen af modtagelsen af flygtninge og migranter, sundhedssystemernes bæredygtighed og den europæiske velfærdsmodel.

2.3EØSU finder det nødvendigt, at handlingsplanen også fremmer foranstaltninger, der er samordnet med planen for det "indre marked for kapital", således som det anbefales i udtalelserne ECO/533 og INT/965, hvori der opfordres til, at kapitalmarkedsunionen tager hensyn til de egenskaber, som de finansielle instrumenter til brug for den socialøkonomiske sektor bør besidde.

2.4Handlingsplanen indeholder ingen juridisk definition af begrebet "social økonomi", men udpeger de særtræk, der kendetegner de socialøkonomiske aktører, nemlig i) personers og sociale formåls forrang for fortjeneste, ii) geninvestering af hele eller størstedelen af overskuddet til gennemførelse af aktiviteter af kollektiv interesse eller til fordel for de associerede medlemmer og modtagere i almenhedens interesse samt iii) demokratisk og deltagerorienteret forvaltning.

2.5EØSU er enig i disse principper og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe mere ambitiøse og koordinerede initiativer til fastlæggelse af en fælles og koordineret retlig ramme for den sociale økonomi, der samler de tre ovennævnte principper, og som gør det muligt at gøre en ende på tvetydighed og usikkerhed. En definition, der kortlægger de forskellige organisationsmodeller og selskabsformer, der har vundet fodfæste, ville desuden gøre det muligt at forfølge målet om at indføre en europæisk statut for foreninger, gensidige selskaber og fonde, især dem, der opererer på tværs af grænserne.

2.6EØSU påskønner, at Kommissionen foreslår at bistå medlemsstaterne med fastlæggelsen af foranstaltninger til fordel for den sociale økonomi med det formål at støtte en mere bæredygtig, inklusiv og innovativ økonomisk og social udviklingsmodel. Kommissionen foreslår navnlig at gribe ind direkte eller sammen med medlemsstaterne på tre prioriterede områder, nemlig i) fastlæggelse af de rette betingelser for den sociale økonomi, ii) tilvejebringelse af muligheder for at indlede eller udvide deres aktiviteter og iii) sikring af anerkendelsen af den sociale økonomi.

2.7I dette perspektiv glæder EØSU sig over, at der i handlingsplanen gøres opmærksom på nødvendigheden af at iværksætte en række politiske foranstaltninger vedrørende bl.a. beskatning, regulering af offentlige udbud, konkurrence og statsstøtte, passende regulering af arbejdsvilkårene, undervisning og forskning. Udvalget understreger i den forbindelse behovet for at højne arbejdets kvalitet og fremme informationsprocedurerne og arbejdstagernes inddragelse i de socialøkonomiske virksomheders strategiske beslutninger.

2.8De sektorer, som de socialøkonomiske virksomheder opererer i, omfatter social- og sundhedstjenester, plejetjenester, uddannelse, kultur og miljøbeskyttelse og generelt mange af de tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som der henvises til i den europæiske søjle for sociale rettigheder, dvs. sektorer, der skaber økonomisk værdi og beskæftigelse i et stadig større omfang.

2.9De socialøkonomiske virksomheder er aktive inden for alle erhvervssektorer i en lang række europæiske lande: fra industriel og håndværksmæssig fremstillingsvirksomhed til den cirkulære økonomi, fra bæredygtig turisme til produktion af vedvarende energi og fra transport til kommunikations- og informationstjenester, som alle spiller en afgørende rolle for den sociale innovation og den udbredte teknologioverførsel til gavn for dårligt stillede befolkningsgrupper eller geografiske områder. De mange juridiske og organisatoriske former gør det nødvendigt at undgå en universalløsning, uden at der af den grund gives afkald på en form for koordinering under Kommissionens ledelse.

2.10De socialøkonomiske virksomheder er hovedsagelig forankret i det lokale niveau, hvor de bidrager til social samhørighed og gør områderne mere modstandsdygtige og inklusive. Denne tendens til nærhed gør også de socialøkonomiske virksomheder særligt effektive med hensyn til at fremme den grønne og den digitale omstilling, idet den gør de digitale teknologier, navnlig støtteteknologier, som fremmer muligheden for deltagelse på arbejdsmarkedet for personer med handicap, mere tilgængelige for alle, også for de mest sårbare personer og personer i risiko for social udstødelse.

2.11Der bør desuden lægges særlig vægt på at inddrage unge og fremme deres muligheder, og de bør støttes med uddannelsestiltag til at fremme iværksætterånden blandt de unge generationer.

2.12For at indfri dette potentiale bør de socialøkonomiske virksomheders adgang til investeringskapital forbedres, navnlig for at sikre den bedst mulige udvikling af investeringer i sociale infrastrukturer (boliger til en overkommelig pris, sundhed og sociale foranstaltninger på lang sigt, undervisning og livslang uddannelse, fattigdomsreduktion samt forbedring af tilgængeligheden). Disse infrastrukturer bør styrkes for at reducere de uligheder og den sociale udstødelse, som er vokset i Europa som følge af pandemien.

2.13Handlingsplanen er en lejlighed til at udvikle den sociale økonomi gennem en forbedring af industripolitikken og anerkende den rolle, som især kooperativerne spiller på tjenesteydelsesområdet og i europæisk industri, hvor de også skaber store produktionsklynger og en stærk innovationskapacitet.

2.14EØSU påskønner Kommissionens tilsagn om at gennemføre undersøgelser og research om den sociale økonomi med det formål at nå frem til en henstilling fra Det Europæiske Råd i 2023, og værdsætter ligeledes, at der er planlagt en evaluering af gennemførelsen af handlingsplanen i 2025. Men hvis undersøgelserne og evalueringerne skal være effektive, bør det i handlingsplanen præciseres, hvilke mål der forventes på mellemlang og lang sigt, hvilket vil bidrage til en præcisering af, hvilke sociale mål der forventes, herunder i forbindelse med EU's 2030-strategi.

2.15EØSU værdsætter og støtter Kommissionens mål med hensyn til at fremme de tværnationale forbindelser og internationaliseringen af den sociale økonomi, idet de socialøkonomiske virksomheder støttes og opmuntres til at deltage i de europæiske partnerskabsplatforme gennem iværksættelsen af en fælles socialøkonomisk portal.

2.16Der er i forbindelse med initiativer til fremme af iværksætterånden og især til fremme af de unges bidrag til etablering af nye virksomheder behov for at udvide kendskabet til socialøkonomiens muligheder i læseplanerne for videregående uddannelsesinstitutioner og universiteter. Udvalget bakker derfor op om forslaget om at oprette et nyt Youth Entrepreneurship Policy Academy, som vil omfatte den sociale økonomi.

3.Særlige bemærkninger

3.1Forbindelserne mellem offentlige forvaltninger og socialøkonomiske virksomheder

3.1.1Handlingsplanen anerkender den sociale økonomis potentiale med hensyn til fremtiden for EU's social- og industripolitikker og bekræfter vigtigheden af de opgaver af almen interesse, som den sociale økonomi bidrager til, og det er derfor vigtigt at fastlægge mål for forbedringen af samarbejdet mellem offentlige myndigheder, socialøkonomiske virksomheder og aktørerne i den sociale dialog.

3.1.2I den sammenhæng mener EØSU, at der er behov for at investere i en styrkelse af den delte forvaltning mellem offentlige myndigheder og sociale virksomheder, som i overensstemmelse med deres specifikke ansvars- og kompetenceområder arbejder hen imod mål af fælles interesse. Der bør således tilskyndes til indførelse af former for delt programmering og planlægning, som bidrager til en inklusiv forvaltning, og som anerkender de socialøkonomiske virksomheders rolle, navnlig i de territoriale systemer til samarbejde mellem den sociale økonomi og lokale myndigheder. Disse innovative former skal opbygges under overholdelse af kravene om gennemsigtighed, ligebehandling, rentabilitet og åbenhed over for de forskellige interessenter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

3.1.3Sådanne former for samarbejde lader til at være særligt effektive, når de vedrører levering af tjenesteydelser af almen interesse, da de giver mulighed for en mere hensigtsmæssig styring af konkurrenceevnen, hvor samarbejdet og de positive sociale virkninger, der skabes under nøje hensyntagen til fælles goder, styrkes og udnyttes.

3.1.4EØSU er derfor enig i Kommissionens forslag om at arbejde på at forbedre socialøkonomiske virksomheders adgang til markedet for offentlige udbud. I denne forbindelse er der gjort mange fremskridt takket være direktivet 1 om offentlige udbud fra 2014. EØSU ønsker imidlertid, at Kommissionen i forbindelse med revisionen af direktivet om offentlige udbud – og navnlig artikel 77 om en lempelig ordning for sociale ydelser – indfører en klarere sondring mellem varetagelsen af den almene interesse og gennemførelsen af det indre marked for at skabe et bedre juridisk grundlag for fastlæggelsen af samarbejdsaftaler mellem de offentlige myndigheder og socialøkonomiske virksomheder.

3.2Statsstøtte

3.2.1Det er en kendt sag, at en række af de sektorer, som de socialøkonomiske virksomheder opererer i, navnlig den sociale servicesektor, sundhedssektoren, uddannelsessektoren og sektoren for fremme af kulturen, har behov for en passende offentlig økonomisk støtte. Denne støtte skal i tilfælde, hvor de tjenesteydelser, der leveres af socialøkonomiske virksomheder, også tilbydes af kommercielle virksomheder, til enhver tid ydes uden at fordreje markedsreglerne.

3.2.2Statsstøttekontrol har til formål at opretholde en balance mellem støtte og loyal konkurrence. Det fremgår af handlingsplanen, at de offentlige myndigheder og støttemodtagerne ofte ikke til fulde udnytter de eksisterende muligheder med hensyn til fleksibiliteten i reglerne om statsstøtte. Dette er bestemt korrekt og bør give anledning til målrettede investeringer i specialuddannelse for de offentlige forvaltninger, hvad angår EU-reglerne for statsstøtte, især reglerne vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

3.2.3Konkurrencereglerne er imidlertid ikke altid egnede til behandling af spørgsmål såsom forvaltningen af sociale ydelser og især sundhedsydelser og ydelser i form af personlig pleje, som ikke følger en markedsorienteret, men en solidarisk tankegang. I udtalelsen TEN/605 har EØSU allerede påpeget, at "manglen på sikkerhed eller de betydelige udgifter, der er forbundet med opfyldelsen af kravene, i de fleste tilfælde skaber hindringer, der på urimelig vis forhindrer myndighederne i fuldt ud at gennemføre politikken for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse". Handlingsplanen bør være en lejlighed til at forbedre dialogen mellem Kommissionen, medlemsstaterne, de lokale myndigheder og repræsentanterne for arbejdsmarkedets parter og den sociale økonomi.

3.2.4EU-lovgivningen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse sikrer en udmærket fleksibilitet, hvad angår statsstøttereglerne. Alligevel udnytter mange offentlige myndigheder ikke muligheden for at anvende den retlige ramme for statsstøtte på tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

3.2.5Kommissionens forslag om at fremme et tilstrækkeligt kendskab til de forskellige måder at få adgang til statsstøtte på gennem særlige webinarer og workshopper er prisværdigt, men utilstrækkeligt. Der er behov for et mere indgribende lovgivningsinitiativ, også gennem "blød lovgivning", der præciserer betingelserne for at få adgang til og omfanget af den statsstøtte, der er til rådighed for de socialøkonomiske virksomheder, specielt hvad angår sektoren for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på den ene side og støtten til ansættelse af ugunstigt stillede personer i henhold til den generelle gruppefritagelsesordning på den anden side.

3.2.6Subsidierne til socialøkonomiske virksomheder, som handler til fordel for den almene interesse, bør desuden anerkendes som værende forenelige med det indre marked, og det ville derfor være nyttigt også at revidere "de minimis"-tærsklen for tiltag til støtte for socialøkonomiske virksomheder, når disse forfølger sociale aktiviteter og leverer sociale ydelser af almen interesse.

3.3Investeringer og finansielle instrumenter

3.3.1Ifølge de skøn, der angives i handlingsplanen, blev der i løbet af programmeringsperioden 2014-2020 mobiliseret mindst 2,5 mia. fra EU-budgettet til understøttelse af den sociale økonomi gennem en række europæiske programmer og fonde. EØSU konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har til hensigt at hæve støtteniveauet yderligere for perioden 2021-2027 og dermed mindske hindringerne for socialøkonomiske virksomheders adgang til EU-midlerne.

3.3.2Det er derfor vigtigt, at man forfølger målet om allerede i 2022 at lancere nye finansielle produkter inden for rammerne af InvestEU-programmet med det sigte at mobilisere privat finansiering, der imødekommer de socialøkonomiske virksomheders behov.

3.3.3Ud over fremme af investeringer og finansielle instrumenter er det for mange socialøkonomiske virksomheder fortsat vanskelig blot at få adgang til banklån. EØSU mener derfor, at garantiinstrumenterne for adgang til lån er særligt vigtige. Disse instrumenter er allerede i stor udstrækning blevet afprøvet på SMV'er og bør udvides systematisk til også at gælde for socialøkonomiske virksomheder.

3.3.4EØSU foreslår, at alle medlemsstaterne tilskyndes til, bl.a. gennem støtte fra InvestEU‑instrumentet, at oprette en særlig garantifond for socialøkonomiske virksomheder, der er undergivet særlige kriterier for vurdering af kreditværdigheden, og som fremmer indførelsen af passende indikatorer for vurderingen af investeringer i den sociale økonomi, hvilket også vil kunne bidrage til at fremme innovative finansielle instrumenter.

3.3.5EØSU er enig i vurderingen i handlingsplanen vedrørende erfaringerne med workers buyout, hvor der henvises til den rolle, som indtages af kooperativer, der er oprettet af arbejdstagere, der genoptager aktiviteten i kriseramte virksomheder i form af kooperativer. Sådanne tiltag er vellykkede, hvis de arbejdstagere, der er samlet i et kooperativ, kan regne med særlige finansieringsordninger og oprettelsen af fonde med henblik på tilførsel af kapital til disse virksomheder. Men samtidig med finansielle instrumenter bør arbejdstagerne have tilstrækkelig støtte gennem uddannelse og kompetenceudvikling. EØSU opfordrer desuden Kommissionen til fortsat at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at finde redskaber og løsninger til at fjerne hindringerne og fremskynde de retlige procedurer for overdragelse af ejerskabet over en virksomhed efter dens lukning til de ansatte gennem arbejdstagerkooperativer eller andre former for medarbejderejede socialøkonomiske virksomheder.

3.4En skattepolitik, der anerkender aktiviteter af almen interesse

3.4.1Den beskatningsramme, som de socialøkonomiske virksomheder opererer indenfor, er fragmenteret og i vid udstrækning fastlagt af medlemsstaterne. EØSU værdsætter, at der i handlingsplanen henvises til behovet for en særlig beskatning for den sociale økonomi, idet det bemærkes, at få lande til dato har udviklet en præcis og sammenhængende beskatningsramme for sociale virksomheder.

3.4.2En koordineret harmonisering af beskatningen på basis af de bedste tiltag, der er iværksat af medlemsstaterne, ville være nyttig og ønskelig, navnlig hvad angår visse skattefritagelser for tilbageholdt overskud, nedsættelse af momssatserne, nedsættelse af eller fritagelse for socialsikringsomkostninger og skattelettelser for donationer.

3.4.3EØSU værdsætter, at det i handlingsplanen foreslås, at der offentliggøres retningslinjer til tydeliggørelse af reglerne for skattemæssig behandling af grænseoverskridende donationer til almennyttige initiativer og en særlig undersøgelse om filantropiske donationer i EU. Udvalget mener i den forbindelse, at sådanne retningslinjer bør omfatte anbefalinger til medlemsstaterne om, hvornår hjemmehørende almennyttige organisationer kan sidestilles med organisationer med hjemsted i et andet EU-land.

3.4.4Endelig er det vigtigt, at handlingsplanen for den sociale økonomi bliver et strategisk instrument med konkrete tiltag til fordel for socialøkonomiske virksomheder og lokalsamfund ledsaget af skattepolitikker, der stemmer overens med de erklærede sociale mål.

Bruxelles, den 18. maj 2022

Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)      Direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF.