SOC/674

Strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Sikring af retsvæsenets funktion i EU – strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024
[COM(2020) 713 final]

Ordfører: Elena Callistru

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Uddannelse af retsvæsenets aktører i EU-retten har styrket korrekt og ensartet gennemførelse af EU-retten og opbygget gensidig tillid i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og bidrager dermed til at udvikle EU's retlige område. Strategien bygger på tidligere vellykkede indsatser og søger at sikre, at uddannelse af retsvæsenets aktører fortsat står højt på EU's dagsorden med særligt fokus på at tage hånd om nye udfordringer, såsom den grønne omstilling eller nye arbejdsmarkedsrelationer, og tilpasse sig den nye teknologiske tidsalder.

1.2Med passende ressourcer, støtte og uddannelse kan retsvæsenets aktører i alle medlemsstaterne opfylde borgernes, arbejdstagernes og erhvervslivets behov i hele EU. Veluddannede fagfolk spiller en vigtig rolle med hensyn til at styrke retsstatskulturen og opretholde selve retsstatsprincippet samt fremme europæiske værdier og principper såsom retsvæsenets uafhængighed og støtte den effektive overholdelse af grundlæggende rettigheder på EU-plan og på nationalt plan.

1.3Den igangværende udvikling på arbejdsmarkedet rejser i stigende grad spørgsmål om status og gældende regler for arbejdstagere og nye fremtidige arbejdsformer. Medlemsstaternes domstole har truffet forskellige afgørelser i lignende eller identiske situationer på dette område, selv i sager vedrørende den samme virksomhed. Der er brug for retningslinjer for og uddannelse af retsvæsenets aktører for at sikre en ensartet retspraksis og et velfungerende indre marked.

1.4EØSU forstår fuldt ud og anerkender, at Kommissionen kun har en støttende rolle i forbindelse med uddannelse af retsvæsenets aktører, og at det primære ansvar ligger hos de nationale aktører. Ikke desto mindre bør passende strategisk integration og finansiel støtte til gennemførelsen af strategien være et fælles anliggende.

1.5I betragtning af udfordringen på EU-plan og det voksende antal spørgsmål med en EU‑dimension (dvs. beskyttelse af EU's finansielle interesser i nye finansielle mekanismer samt den digitale og den grønne omstilling) bliver det stadig vigtigere at fastlægge regler for en mere ensartet tilgang til uddannelse af retsvæsenets aktører i alle medlemsstaterne.

1.6Udvalget anerkender i samme udstrækning den betydning, Kommissionen tillægger en regelmæssig overvågning af strategien og samarbejdet med andre EU-institutioner om at sikre den nødvendige politiske opbakning til at nå målene. EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at finde måder, hvorpå civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter kan inddrages i overvågningen af gennemførelsen af strategien, både på EU- og medlemsstatsniveau.

1.7For at tage vare på EU's finansielle interesser, miljøspørgsmål og EU-rettigheder mener EØSU, at beskyttelse af og rettigheder for whistleblowere, som spiller en vigtig rolle med hensyn til at forhindre misbrug knyttet til svig og korruption samt enhver krænkelse af EU-rettigheder, bør indgå i uddannelsen af retsvæsenets aktører.

1.8Uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU bør omfatte mere end juridisk uddannelse, og udvalget bifalder især, at der lægges vægt på retslige kompetencer (judgecraft) som et centralt element for et effektivt retsvæsen. EØSU støtter udvikling af faglige kompetencer inden for komplementære områder som etik, retsmedicin og psykologi, og sikring af, at retsvæsenet har den nødvendige forståelse af tekniske forhold, som for det meste behandles inden for forskellige områder af EU-lovgivningen, f.eks. miljø, infrastruktur eller finans-/bankvirksomhed.

1.9EØSU anbefaler ligeledes specifik uddannelse i forbindelse med digitalisering, især hvad angår anvendelsen af kunstig intelligens-værktøjer i retsvæsenet. Navnlig bør man efterstræbe og anbefale viden om og anvendelse af principperne i det europæiske etiske charter for anvendelse af kunstig intelligens i retssystemerne.

2.Baggrund

2.1Evalueringen af strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2011-2020 viser, at den har været med til at forbedre retsvæsenets aktørers uddannelse i EU-ret (navnlig dommere og anklagere), opbygge kapaciteten i netværk som Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) og styrke netværk og uddannelsesudbydere på EU-plan.

2.2Der skal tages højde for nye udviklingstendenser og udfordringer gennem uddannelse af retsvæsenets aktører på EU-plan. Disse omfatter en forringelse af retsstatsprincippet og angreb på grundlæggende rettigheder i nogle medlemsstater samt nye reguleringsområder på EU-plan, men også den digitale omstilling.

2.3Strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024 har til formål at skabe en fælles retskultur i EU baseret på retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og gensidig tillid. I strategien foreslås en ramme og et sæt nøgleaktioner med henblik på at styrke korrekt og effektiv gennemførelse af EU-retten. Medlemsstater, uddannelsesudbydere, faglige organisationer for retsvæsenets aktører på nationalt plan og EU-plan samt EU opfordres til ved fælles ansvar at tage fat på følgende prioriteter:

-Uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles retsstatskultur

-Opretholdelse af grundlæggende rettigheder og virkeliggørelse af EU-charteret om grundlæggende rettigheder i folks hverdag med vægt på at beskytte ofre og sårbare individer

-Opskalering af digitaliseringen af retsvæsenet

-Holde trit med udviklingen i EU-retten herunder grænseoverskridende retligt samarbejde

-Uddannelse af retsvæsenets aktører, så de er klædt på til at imødekomme nye udfordringer, navnlig i kølvandet på pandemien

-Uddannelse, som rækker ud over EU-retten, som f.eks. i retslig kompetence (judgecraft) og ikkejuridisk viden og færdigheder

-Oprettelse og gennemførelse af et mere praktisk orienteret og skræddersyet uddannelsesforløb for retsvæsenets aktører

-Øget, bredere og mere målrettet uddannelse af de forskellige kategorier af retsvæsenets aktører

-Fremme af effektive uddannelsesaktiviteter af høj kvalitet, herunder forskelligartede former for læring med vægt på hybrid- og/eller e-læringsmetoder samt anvendelse af gennemprøvede læseplaner

-Fremme af uddannelse af retsvæsenets unge aktører

-Styrkelse af det fælles ansvar for nationale interessenter, netværk af eksperter inden for EU‑ret, Det Europæiske Retlige Uddannelsesnetværk, andre EU-aktører og Kommissionen

-Målrettet uddannelse af retsvæsenets aktører uden for EU, navnlig fra Vestbalkan.

3.Generelle bemærkninger

3.1Covid-19-krisen har medført betydelige vanskeligheder for retssystemets funktion, men har også skabt adskillige nye udfordringer, som retsvæsenets aktører er nødt til at tage sig af. EØSU bifalder opmærksomheden på behovet for at sikre ikke kun infrastrukturen til den digitale omstilling, men også investering i færdigheder hos retsvæsenets aktører, som skal være en del af den digitale omstilling.

3.2Der er dog et væsentligt forbehold – gennemførelsen af strategien er umulig uden deltagelse af alle interessenter, herunder justitsministerier, domstolsadministrationer og anklagemyndigheder, bestyrelser for selvregulerende erhverv, foreninger for retsvæsenets aktører i EU, nationale og europæiske uddannelsesudbydere samt EU-institutioner og -organer. EØSU tilslutter sig Kommissionens opfordring til, at disse aktører forpligter sig til at nå strategiens kvantitative og kvalitative mål.

3.3EØSU minder om konklusionerne i adskillige tidligere udtalelser 1 , som fastslår, at konsekvens i adgangen til klage og domstolsprøvelse i hele EU er en afgørende faktor, der styrker det indre marked og er med til at sikre en ensartet gennemførelse i Unionen af juridiske EU-rettigheder, hvorved der tilvejebringes den nødvendige klarhed og sikkerhed for borgere og virksomheder, idet der fortsat er store forskelle i gennemførelsen af EU-retten på tværs af medlemsstaterne. Med henblik herpå er det vigtigt at støtte medlemsstaterne på nationalt plan ved at sikre dem ikke blot den nødvendige supplerende finansiering (bl.a. gennem genopretnings- og resiliensmidlerne), men også værktøjerne til at sørge for, at alle aktører og personer, der arbejder i retsvæsenet, er parate til at deltage i denne indsats.

3.4Udvalget anerkender i samme udstrækning den betydning, Kommissionen tillægger en regelmæssig overvågning af strategien og samarbejdet med andre EU-institutioner om at sikre den nødvendige politiske opbakning til at nå målene. EØSU opfordrer Kommissionen til at finde måder, hvorpå civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter kan inddrages i overvågningen af gennemførelsen af strategien, både på EU- og medlemsstatsniveau.

3.5EØSU er enigt i, at veluddannede fagfolk spiller en vigtig rolle med hensyn til at styrke retsstatskulturen og opretholde selve retsstatsprincippet samt fremme europæiske værdier og principper såsom retsvæsenets uafhængighed og støtte den effektive overholdelse af grundlæggende rettigheder på EU-plan og på nationalt plan. Udvalget understreger imidlertid vigtigheden af at stille passende ressourcer, støtte og uddannelse til rådighed som led i en større indsats for at sikre, at retsvæsenets aktører i alle medlemsstater kan imødekomme borgernes og erhvervslivets behov i hele EU under overholdelse af de samme standarder og værdier.

3.6Siden oprettelsen af EØSU's Gruppe vedrørende Grundlæggende Rettigheder og Retsstatsprincippet i 2018 har gruppen haft opmærksomhed på interessenternes holdning til spørgsmål vedrørende retsvæsenets kvalitet og uafhængighed. EØSU er enigt i, at veluddannede fagfolk spiller en vigtig rolle med hensyn til at styrke retsstatskulturen og opretholde selve retsstatsprincippet samt fremme europæiske værdier og principper såsom retsvæsenets uafhængighed og støtte den effektive overholdelse af grundlæggende rettigheder på EU-plan og på nationalt plan.

4.Særlige bemærkninger

4.1Vi glæder os over det fortsatte tilsagn om at sørge for grundlæggende uddannelse af retsvæsenets aktører i medlemsstaterne, især gennem overholdelse af gældende EU-ret på retsstatsområdet og effektiv gennemførelse af medlemsstaternes tilsagn, for så vidt angår grundlæggende rettigheder (herunder rettighederne for specifikke, sårbare grupper såsom børn, personer med handicap, ofre for kønsbaseret vold, racisme og diskrimination).

4.2Den igangværende udvikling på arbejdsmarkedet rejser i stigende grad spørgsmål om status og gældende regler for arbejdstagere og nye fremtidige arbejdsformer. Medlemsstaternes domstole har truffet forskellige afgørelser i lignende eller identiske situationer på dette område, selv i sager vedrørende den samme virksomhed. Der er brug for retningslinjer for og uddannelse af retsvæsenets aktører for at sikre en ensartet retspraksis og et velfungerende indre marked.

4.3Et andet element, der skal understreges, er behovet for at fortsætte uddannelsesaktiviteterne på de områder, der betragtes som problematiske ifølge EU's sikkerhedsdagsorden, f.eks. cyberkriminalitet, organiseret kriminalitet og økonomiske forbrydelser, der påvirker EU‑budgettet, især i den nye kontekst med oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed. Dette bør være af vedvarende interesse for alle interessenter, og der bør afsættes passende ressourcer dertil.

4.4Med hensyn til beskyttelsen af EU's finansielle og miljømæssige interesser mener EØSU, at uddannelsen af retsvæsenets aktører skal omfatte beskyttelse af whistleblowere, hvis rettigheder stadig ikke er tilstrækkeligt kendt, og som gennem deres indberetning spiller en vigtig rolle med at forhindre misbrug knyttet til svig og korruption og enhver krænkelse af Unionens rettigheder.

4.5Et af de vigtigste emner bliver at få retssektoren til at gøre fremskridt på det digitale område. EØSU må imidlertid konstatere, at der er betydelige forskelle i de nationale forhold, og at retssystemerne i medlemsstaterne befinder sig i forskellige faser af digitaliseringen. Den foreslåede strategi tager højde for de nationale kompetencer og respekterer nærhedsprincippet. Samtidig er det vigtigt, at alle medlemsstater arbejder på at mindske de eksisterende digitaliseringskløfter, ikke kun ved at sikre investeringer i infrastruktur, men også i færdigheder for de aktører i retsvæsenet, der skal føre den digitale omstilling ud i livet.

4.6Uden digitalisering af retsvæsenet på nationalt plan og investering i uddannelse af retsvæsenets aktører i at bruge digitale værktøjer og teknologier i deres daglige praksis vil det være vanskeligt at fremme et tættere grænseoverskridende samarbejde mellem retlige myndigheder. Uden passende og sammenhængende investeringer i uddannelse, ikke kun i digitale færdigheder, men også oplysning, vil nye udfordringer være svære tackle (både spørgsmål som tilstrækkelig beskyttelse af personers rettigheder og personoplysninger i det digitale rum samt nye emner som f.eks. cyberkriminalitet).

4.7EØSU anbefaler specifik uddannelse i forbindelse med digitalisering, især hvad angår anvendelsen af kunstig intelligens-værktøjer i retsvæsenet. Det europæiske etiske charter for anvendelse af kunstig intelligens 2 i retssystemerne omfatter bl.a. respekt for de grundlæggende rettigheder, forebyggelse af forskelsbehandling, anvendelse af data af god kvalitet i retsafgørelser og respekt for tilgangen med menneskelig kontrol. Det er yderst vigtigt at udbrede kendskabet til og overholdelsen af disse principper gennem uddannelse.

4.8Anerkendelsen af at uddannelse af retsvæsenets aktører i EU bør omfatte mere end juridisk uddannelse og støtte udviklingen af faglige kompetencer, hilses velkommen. Vi noterer os især, at der er fokus på uddannelse i retslige kompetencer (judgecraft) som et centralt element i retsvæsenets effektivitet, det tillidsfulde forhold mellem retssystemerne og medlemmerne af offentligheden samt tilliden mellem retsvæsenets aktører i det grænseoverskridende samarbejde.

4.9Et andet centralt punkt, der skal tages fat på, er uddannelse af retsvæsenets aktører inden for komplementære områder som etik, retsmedicin og psykologi, og sikring af, at retsvæsenet har den nødvendige forståelse af tekniske forhold, som for det meste behandles inden for forskellige områder af EU-lovgivningen, f.eks. miljø, infrastruktur eller finans-/bankvirksomhed.

4.10EØSU værdsætter også fokus på en bredere kreds af retsvæsenets aktører, som anvender EU‑retten, herunder – først og fremmest – dommere, anklagere og retspersonale, men også andre erhverv som advokater, notarer, fogeder, mæglere, retstolke/juridiske oversættere, sagkyndige og i visse situationer fængselspersonale og medarbejdere ved kriminalforsorgen. Ikke desto mindre bør der være særlig opmærksomhed på det meget varierede billede i de forskellige medlemsstater med forskellige specifikke nationale forhold, der kan gøre en ensartet gennemførelse af strategien ganske vanskelig.

4.11EØSU er også enigt i, at uddannelsen skal være af tilstrækkelig høj kvalitet til at opfylde de mål, der er sat for den, at behovsvurderinger er obligatoriske, men også at retsvæsenets aktører har brug for adgang til forskellige former for læring, der omfatter en blanding af klasseundervisning, e-læringsredskaber og oplæring på arbejdspladsen. EØSU er imidlertid bekymret for, at fælles metoder og nationale uddannelsesudbydere ikke vil være tilstrækkelige i denne henseende, og at medlemsstaterne, selv om der i øjeblikket er masser af ressourcer, god praksis og vejledninger til rådighed på EU-plan, ikke er fuldt ud indstillet på at bruge dem.

4.12Vi kan lære af den unikke rolle, som Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere spiller, og de resultater det har opnået, og vi glæder os over fokus på den rolle, som aktører på EU-niveau skal spille, når det gælder om at fremme og organisere grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter, samtidig med at uddannelsesvirkningerne øges.

4.13Den rolle, uddannelse af retsvæsenets aktører spiller i at fremme en fælles retskultur, er også i fokus for retsvæsenets aktører uden for EU, og det samme er den særlige vægt, der lægges på at sikre, at nye aktører inden for retsvæsenet får en grundig indføring i EU's retssystem og juridiske kultur under deres grunduddannelse.

4.14Kommissionens bestræbelser på at tilskynde retsvæsenets aktører fra tredjelande – især den vestlige Balkanregion – til at deltage i uddannelse i retsstatsprincippet eller grænseoverskridende retligt samarbejde, hilses også velkommen. EØSU har konstant understreget 3 behovet for at støtte op om retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen i kandidatlandene og potentielle kandidatlande til EU-medlemskab.

4.15EØSU henleder også opmærksomheden på behovet for at anerkende de udfordringer, der kan opstå for fagfolk inden for retsvæsenet som følge af brexit. Det er især vigtigt i forbindelse med den handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige, der er blevet indgået, men også med hensyn til samarbejde om retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager og for at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres.

4.16Sidst, men ikke mindst understreger EØSU med henblik på at sikre bæredygtigheden af de foreslåede aktiviteter behovet for ud over aktører fra retsvæsenet at involvere civilsamfundsorganisationer og faglige sammenslutninger af retsvæsenets aktører samt retsundergivne fra bestemte områder (miljø, offentlige udbud, sundhedspleje, forbrugerbeskyttelse, arbejdstageres rettigheder, arbejdsmarkedsrelationer osv.). Stærkt engagement fra civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter kan bidrage yderligere til at styrke demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet.

Bruxelles, den 27. april 2021

Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)      EØSU's udtalelse om Adgang til klage og domstolsprøvelse på nationalt niveau i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af EU's miljølovgivning (meddelelse), EUT C 129 af 11.4.2018, s. 65 , EØSU's udtalelse om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet, EUT C 283 af 10.8.2018, s. 83 og EØSU's udtalelse om Anvendelse af Århuskonventionen – Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, EUT C 123 af 9.4.2021, s. 66 .

(2)       https://rm.coe.int/charte-ethique-fr-pour-publication-4-decembre-2018/16808f699b

(3)      EØSU Udtalelse om Styrkelse af tiltrædelsesprocessen – Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan, REX/533, EØSU's udtalelse om EU's udvidelsesstrategi, EUT C 133 af 14.4.2016, s. 31 .