Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

ECO/495

Det europæiske semester og samhørighedspolitikken –

Mod en ny europæisk strategi efter 2020

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Det europæiske semester og samhørighedspolitikken – Mod en ny europæisk strategi efter 2020
[initiativudtalelse]

Ordfører: Etele Baráth

Medordfører: Petr Zahradník

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Den forestående nye politiske og økonomiske periode i EU giver mulighed for at vise viljestyrke, opnå bedre resultater og udnytte de nye muligheder optimalt. Der er brug for at puste nyt liv i en 2030-strategi for et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, beskyttende og retfærdigt Europa og at gøre strategien mere ambitiøs og dynamisk.

1.1.1En af de vigtigste erfaringer og samtidig en af de største bedrifter i styringen af EU's økonomiske politik i kølvandet på krisen var indførelsen og den praktiske gennemførelse af det europæiske semester. Denne nye form for koordinering af de økonomiske politikker omfatter dybdegående overvågning og analyse, praktisk koordineret forvaltning og en række restriktioner og sanktioner 1 , som hænger tæt sammen med medlemsstaternes økonomiske resultater. Resultaterne heraf bør være synlige i form af strengere disciplin, øget ansvarlighed og et tydeligere fokus på centrale strategiske spørgsmål. Derfor vil det kunne udgøre en pålidelig platform for samhørighedspolitikkens nye foranstaltninger.

1.2Processen vedrørende det europæiske semester supplerer systemet med samhørighedspolitiske instrumenter, som har været i brug i årtier. Forbindelserne mellem det europæiske semester og EU's samhørighedspolitik (og måske også størstedelen af programmerne under FFR) har et enormt potentiale for at forbedre koordineringen og styringen af EU's økonomiske politik. Den er et tegn på bedre styring og på en resultatorienteret tilgang. Spørgsmålet har en rationel og teknokratisk såvel som en politisk baggrund (når der tænkes på valget til Europa-Parlamentet, nationale kompetencer henholdsvis EU's kompetencer, forvaltningen af en bundstyret og en topstyret tilgang og opnåelse af en balance mellem de to). I kraft af sin koordinerende karakter samler semesterprocessen gennemførelsen af strategiske økonomiske, sociale og miljømæssige mål, politiske prioriteter og samspillet mellem kort- og langsigtede opgaver.

1.3Fordi semesteret løbende udbygges, og det er baseret på et selvregulerende koncept, er det faktisk den eneste fungerende struktur med en flerfunktionel mekanisme, der, via de landespecifikke henstillinger, er i stand til at måle samspillet mellem markant forskellige procedurer og samtidig måle anvendelsen af omkring 32 europæiske politikker. EØSU er tilhænger af semesterprocessen og foreslår, at der skal være mulighed for en mere afbalanceret anvendelse af incitamenter og differentierede, velfunderede og velovervejede sanktioner 2 , med henblik på koordinering af gennemførelsen af de økonomiske, sociale og miljømæssige mål, og, hvor det er muligt, måling af fremskridtene på kort sigt i forhold til opnåelsen af de langsigtede mål.

1.4EØSU erkender med beklagelse, at til trods for en veldefineret flertrinsprocedure (årlige vækstundersøgelser, landespecifikke henstillinger, nationale reformprogrammer, partnerskabsaftale) opfyldes aftalerne i meget forskellig grad, alt efter hvor udviklede de enkelte lande er i makroøkonomisk forstand. Gennemførelsen af de flerårige politikker er generelt lav (40-50 %). Det er tydeligt, at socialpolitiske mål er nogle af dem, der opfyldes i ringest grad. Det gælder bl.a. lønninger og fastsættelse af lønninger, sundhed og langtidspleje, uddannelse, livslang læring og kvalitetsjob (især for unge).

1.5EØSU noterer sig, at en styrket semesterproces, uden at dens oprindelige målsætninger tabes af syne, bør være det vigtigste element i koordineringen af de økonomiske politikker, hvilket vil gøre det muligt at gennemføre stabilitets- og konvergensprogrammerne, og at semesterprocessen måske endda kunne blive det centrale koordinerende element i en præcist målrettet investeringsprocedure med henblik på at øge gennemførelsen af reformer, måle balancen mellem økonomiske resultater og samhørighedspolitikken samt opfylde de sociale mål. De centrale spørgsmål omfatter gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, holdbar beskæftigelse, indførelse af sociale minimumsstandarder i medlemsstaterne på grundlag af en i det europæiske semester opstillet fælles EU-ramme samt mere ambitiøse klimamål og bedre beskyttelse af biodiversiteten.

1.6EØSU mener, at hvis Europa skal opnå bæredygtig vækst, dvs. vækst, der er socialt og miljømæssigt bæredygtig, skal man i højere grad undersøge de lokale ressourcer og anvende dem effektivt. Den nye Europa 2030-strategi skal bygge en realistisk bro mellem lokale, regionale og nationale mål samt målsætningerne for et tættere forbundet Europa.

1.7Efter EØSU's mening kan forbedret koordinering mellem EU-fondene (Samhørighedsfonden, InvestEU mv.) medvirke til at gøre det nemmere at få den private sektor til at deltage og investere. For at øge produktiviteten og de private investeringer er det nødvendigt at forbedre investeringsklimaet, idet der selvfølgelig tages hensyn til de skattemæssige ordninger i de respektive medlemsstater. I bedste fald kan et bedre investeringsklima styrke forholdet mellem EU's forvaltning og de forskellige former for ejerskab.

1.8EØSU foreslår, at det fornyede EU-forvaltningssystem, der er baseret på EU 2030-strategien, skal fokusere mere på resultater og fastlægge færre prioriteter og derigennem lette adgangen til administrative procedurer og i højere grad basere sig på sin forståelse af og sit samarbejde med civilsamfundet. Alt dette skal gå hånd i hånd med udviklingen af overvågnings- og evalueringssystemer. En vigtig måde at styrke EU's forvaltning på er ved at fremme offentlig forvaltning på flere myndighedsniveauer og være mere åben over for deltagelse.

1.9EØSU er nødt til at omdefinere sin rolle i forberedelsen og gennemførelsen af EU's politikker og -strategier og indtage en ny og stærkere position i EU's forvaltning for at sikre, at der er en særlig mæglerrolle mellem civilsamfundets opfattelse af realiteterne og dets fremtidige intentioner. EØSU søger at skabe en bedre forståelse ved at styrke en løbende og struktureret dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

1.10EØSU skal lære mere om og øge anvendelsen af nye informationssystemer, herunder digitale og sociale netværk, der er forbundet med civilsamfundet. EØSU kan opfylde denne målsætning, hvis udvalget inddrages i semesterprocessen og forstår at mestre behandlingen af den information, udvalget modtager.

1.11EØSU påpeger, at en af de største hindringer for at sætte gang i udviklingen i Europa p.t. er det lave niveau af faktuel, løbende kommunikation mellem arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer og EU's forvaltning. Også på dette punkt er vi nødt til at forstå EØSU's kontaktflade.

1.12EØSU mener, at ved at foretage en løbende vurdering af de komplekse mål ved at bruge de omfattende partnerskabsaftaler, skabe støtte langt ud i civilsamfundet og måle EU's globale miljø vil semesteret vise sig at være i stand til at fokusere på at reducere risikoen for kriser fremover og til at skabe bæredygtige, meningsfulde og lydhøre økonomiske og sociale forhold.

2.Generelle og særlige bemærkninger

2.1Europa er nået til et vendepunkt

2.1.1Europa er nået til et nyt vendepunkt. Her ti år efter den dybe økonomiske krise, og til trods for det stærke opsving i Europa, befinder vi os i en tilstand af politisk og samfundsmæssig uro, mens en ny global usikkerhed er under opsejling. En af de vigtigste erfaringer og samtidig en af de største bedrifter i styringen af EU's økonomiske politik i kølvandet på krisen var indførelsen og den praktiske gennemførelse af det europæiske semester. Denne nye form for koordinering af de økonomiske politikker omfatter dybdegående overvågning og analyse, praktisk koordineret forvaltning og en række restriktioner og sanktioner, som hænger tæt sammen med medlemsstaternes økonomiske resultater. Resultaterne heraf bør være synlige i form af strengere disciplin, øget ansvarlighed og et tydeligere fokus på centrale strategiske spørgsmål. Derfor vil det kunne udgøre en pålidelig platform for samhørighedspolitikkens nye foranstaltninger.

2.1.2I denne periode, hvor vi står på randen af en ny femårig politisk EU-forvaltningscyklus, og hvor en ny syvårig økonomisk periode med koordineret EU-udvikling skal til at begynde, og nu hvor "Europa 2020-strategien" for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst snart udløber, er EU nødt til at genoverveje forvaltningssystemerne. Disse må nødvendigvis baseres på en ny, samlet gennemførelsesstrategi for de kommende ti år, der skal fungere som kompas for en bæredygtig fremtid.

2.1.3Der er bred opbakning til tanken om, at en af de vigtigste betingelser for vellykket gennemførelse af en ny "flerniveau- og fleraktørforvaltning" er uhindret inddragelse af arbejdsmarkedets parter i beslutnings- og gennemførelsesprocessen 3 . 

2.1.4Med udgangspunkt i den merværdi, der opstår med et stærkt partnerskabsprincip i samhørighedspolitikken, gentager EØSU betydningen af forvaltning på flere myndighedsniveauer, som styrker civilsamfundsorganisationers og andre interessenters strukturelle deltagelse i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og overvågningen af midlernes anvendelse. Det samme princip bør anvendes i forbindelse med den makroøkonomiske planlægning på tværs af medlemsstaterne.

2.1.5Med dette for øje understreger EØSU behovet for at oprette en fælles europæiske ramme – i stil med partnerskabsaftalen under EU's strukturfonde – som sikrer, at der sker en stærk og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det bredere civilsamfund i alle faser af udformningen og gennemførelsen af det europæiske semester. Dette vil skabe større ansvarlighed hos de nationale myndigheder og en mere effektiv og meningsfuld anvendelse af foranstaltningerne og henstillingerne.

2.1.6Den europæiske renæssance skal baseres på den samme solide kontinuitet, som underbygger de europæiske værdier såsom frihed, sikkerhed, retfærdighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og løbende fornys på bedre måder for at opfylder kriterierne om bæredygtig udvikling.

2.2Semesteret og dets kompleksitet

2.2.1Kommissionen har foretaget en stor og tilsyneladende vellykket indsats igennem de seneste ti år for at etablere et flerniveausystem til økonomisk styring i form af det europæiske semester. Det omfatter forskellige politikker og strategier, som dækker aspekter for hele sektorer og horisontalt på alle økonomiske, sociale og miljømæssige områder. Med denne nye proces overgik Kommissionen det gamle system med "den åbne koordinationsmetode".

2.2.2Semesteret er blevet styrket og udbygget igennem de senere år med vigtige sociale og miljømæssige elementer fra Europa 2020-strategien, som er koblet direkte sammen med henstillingerne inden for samhørighedspolitikken 4 . Der kan konstateres en stærk kobling mellem økonomisk styring, gennemførelse af samhørighedspolitik og et nyt koncept for europæisk udvikling, nemlig investeringsplanen for Europa 5 .

2.2.3I adskillige udtalelser har EØSU forsvaret strukturreformer, som øger produktivitet og vækst, kvalitet i arbejdet, jobsikkerhed og social beskyttelse og samtidig fremmer investeringer og styrker overenskomstforhandlinger, der er baseret på arbejdsmarkedets parters uafhængighed og dialog mellem parterne 6 . EØSU mener desuden, "at der kan skabes en større og mere direkte forbindelse mellem reformstøtteprogrammet og det europæiske semester, end det fremgår af forslaget til forordning" 7 .

2.3En bæredygtig europæisk fremtid

2.3.1Først på året i år offentliggjorde Kommissionen sit oplæg til en bæredygtig fremtid for Europa, som baner vejen for en samlet gennemførelsesstrategi for perioden frem til 2030. I oplægget fastlægges vejen frem for den videre udvikling af EU's vision for bæredygtig udvikling og fokus for sektorpolitikker efter 2020, mens forberedelserne pågår til den langsigtede gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling. Udvalget opfordrer til mere ambitiøse klimamål, som skal integreres i det europæiske semester, fordi semesteret står forholdsvis svagt med hensyn til de farer, som klimaforandringerne frembyder, og med hensyn til EU's fremskridt i retning af at nå målene i Parisaftalen 8 . På baggrund af de klimaforandringer, som verden står overfor, har EØSU desuden gentagne gange fremsat anbefalinger med henblik på at forbedre beskyttelsen af biodiversiteten og de ressourcer, der har afgørende betydning for vores eksistens 9 .

2.3.2I oplægget præsenteres tre scenarier for at sætte gang i debatten om, hvordan der kan følges op på målene for bæredygtig udvikling i EU:

·en overordnet EU-strategi for bæredygtig udvikling som rettesnor for EU's og medlemsstaternes indsats

·fortsat integrering af målene for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-politikker gennemføres af Kommissionen, men de enkelte medlemsstater kan ikke pålægges at handle

·øget fokus på eksterne tiltag og konsolidering af de nuværende ambitioner for bæredygtighed på EU-plan.

2.3.3En velgennemtænkt inddragelse af de to første scenarier i det europæiske semester bør spille en afgørende rolle i gennemførelsen af EU's budgetter og deres finansieringsrammer (såsom EU's struktur- og investeringsfonde), idet der gøres mest mulig brug af fleksibiliteten i den nye FFR og sikres et stærkt forhold mellem samhørighedspolitikken og øvrige politikker.

2.3.4Det kan overvejes at lade semesterprocessen, udbygget med en ny deltagerbaseret model, spille en mere aktiv rolle i Unionens udvikling.

2.3.5EU's investeringsplan (hvis den finansieres tilstrækkeligt) og EU's samhørighedspolitik kan begge bidrage hertil, koordineret med landespecifikke anbefalinger. Det forudsætter, at der tillades tilstrækkelig fleksibilitet inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. Som påpeget i en tidligere udtalelse kræver det også fortsat tilstrækkelig finansiering af samhørighedspolitikken via EU's budget 10 .

2.4Samhørighedspolitik og semesterprocessen

2.4.1Rækken af forslag til FFR-forordninger for 2021-2027 (både det overordnede forslag og forslagene til sektorspecifikke forordninger) omfatter nye elementer, som vil kunne hjælpe med at forbedre koordineringen og resultaterne af EU's økonomiske politik og effektiviteten af samhørighedspolitikkens foranstaltninger 11 . Et af de vigtigste elementer er definitionen af et klart og tydeligt forhold mellem samhørighedspolitikken og den europæiske semesterproces og de mange trin, som er involveret deri 12 .

2.4.2På den anden side er forslagene til forordninger fortsat ret åbne med hensyn til at rumme plads til opfindsomhed og kreativitet for at tackle denne udfordring på en praktisk måde. Denne udtalelse kan godt byde på idéer til, hvordan det kan gøres. For det første kan samhørighedspolitik og det europæiske semester anses for at være indbyrdes forbundet, da de er tæt sammenkoblet og har et enormt potentiale for at forbedre den nuværende situation.

2.4.3Samhørighedspolitiske investeringer og interventioner kunne have været fokuseret fortrinsvis på områder, som er blevet fremhævet ved den europæiske semesterproces, navnlig der hvor der er blevet identificeret investeringsunderskud via statistiske platforme såsom den sociale resultattavle. Det er nødvendigt at justere tidsrammerne for gennemførelsen af de politiske målsætninger (normalt en syvårig periode for samhørighedspolitikken kontra en kortere periode på typisk ét eller halvandet år for de landespecifikke henstillinger).

2.4.4For en specifik medlemsstat vil de kunne udpeges ved hjælp af resultattavlen for de primære makroøkonomiske, finanspolitiske og strukturelle indikatorer, der offentliggøres hvert år i november, når den nye europæiske semestercyklus starter, og især ved anvendelse af proceduren for de nationale reformprogrammer, som efterfølgende udarbejdes til rapporterne over landespecifikke henstillinger.

2.4.5Det nye forslag til FFR for 2021-2027 skal også baseres på en øget fleksibilitet og tematisk koncentration. Samhørighedspolitikkens instrumenter kunne derfor justeres fleksibelt til en specifik medlemsstats reelle behov.

2.4.6De modsatrettede retninger i det gensidige forhold kan imidlertid pege på, at det europæiske semesters resultater kan fungere som et instrument til at stimulere til gode resultater eller til at tilvejebringe en tydeligt differentieret tilgang til sanktioner 13 i tilfælde af dårlige resultater 14 . De lande, der præsterer godt i det europæiske semester, og som opretholder makroøkonomisk disciplin og reagerer ansvarligt på de landespecifikke henstillinger, kunne motiveres af en form for bonus igennem de yderligere bevillinger af samhørighedsmidler (EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden). Det finansielle grundlag for dårligt præsterende lande, og dem, der ignorerer rapporterne over de landespecifikke henstillinger, kunne tilsvarende reduceres 15 .

2.4.7Det nye forslag til FFR for 2021-2027 handler også i meget høj grad om synergier imellem forskellige FFR-kapitler og -programmer. Det europæiske semester udpeger de vigtigste reformbehov, set fra hver enkelt medlemsstats perspektiv. Et af forslagene omfatter sågar et nyt reformstøtteprogram. Det vil kræve indførelse af et fælles forvaltningssystem til samhørighedspolitikkens instrumenter og reformstøtteprogrammer 16 i praksis, fortrinsvis på niveauet for en specifik samhørighedspolitiks operationelle program. I så fald kunne der tilvejebringes optimale forhold for synergier 17 .

2.4.7.1Det samme gør sig gældende for InvestEU-programmet (der også er delvist baseret på medlemsstaternes frivillige tildeling af samhørighedsmidler til dette centraliserede finansieringsinstrument).

2.4.8For FFR for 2021-2027 kan der være en strategisk ulempe, fordi der ikke længere vil være en efterfølger til Europa 2020-strategien. Det er et vigtigt spørgsmål, om der er en reel ambition om, at oplægget til en bæredygtig fremtid for Europa skal påtage sig denne rolle. For nylig spillede det en afgørende rolle i forbindelse med kortlægningen af de næste landespecifikke investeringsprioriteter (landereporter offentliggjort i februar 2019 18 ) og investeringsbehov (forårsrapport, maj 2019 19 ) for samhørighedspolitikken

2.4.8.1I øjeblikket omfatter EU-strategiens vigtigste mål i semesterprocessen og andre politiske instrumenter kontrolmålepunkterne for fremskridt, som fungerer som udgangspunkt for en ny strategi for 2030.

2.4.9Hvis forberedelserne til den nye 2030-strategi forsinkes, kunne det i en overgangsperiode anbefales, at der indføres en praksis for forberedelse af en strategi på mellemlangt (til langt) sigt som led i de trin, som det europæiske semester er baseret på (f.eks. offentliggørelse af udkastet til en sådan 2021+ strategi i 2020, og offentliggørelse af statusrapporter med faktiske resultater hvert andet eller tredje år).

2.4.10Derfor overvejer EØSU en ny strategisk tilgang, der resulterer i en samhørighedspolitik med fuldt fokus på reelle (resultatbaserede) prioriteter, som er tematisk koncentrerede, velafbalancerede og integrerede, troværdige (baseret på analyse) og professionelt implementerede, og som tackler spørgsmålet om ejerskab for alle relevante interessenter.

2.5Semesterets rolle ved gennemførelse af social samhørighed

2.5.1Styrkelsen af den sociale samhørighed og genoprettelsen af offentlighedens tillid i EU er to elementer, der går hånd i hånd.

2.5.2Den europæiske søjle for sociale rettigheder bidrager væsentligt til begge elementer, bl.a. ved at støtte og vejlede medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer, der skal skabe bæredygtige job af høj kvalitet og med høj merværdi.

2.5.3I den forbindelse bør den sociale resultattavle og dens indikatorer anvendes som det vigtigste redskab, ikke blot til at måle en regions eller medlemsstats resultater på de områder, der er omfattet af den europæiske søjle for sociale rettigheder, men også til at identificere mulige investeringsunderskud og målrette ESF+-finansieringen på den mest effektive måde.

2.5.4Den statistiske reference bør anvendes til at identificere investeringsunderskud i de enkelte medlemsstater og målrette investeringer og politiske henstillinger derhen, hvor de vil gøre størst gavn for så vidt angår social inklusion.

2.5.5Der bør lægges stor vægt på anstændigt arbejde, ulighed mellem kønnene 20 , bekæmpelse af arbejdsløshed og navnlig de unge og personer, som befinder sig længst fra arbejdsmarkedet, såsom handicappede og personer med særlige behov. Der bør også være særligt fokus på personer med minimalt eller slet intet kendskab til computere og digital teknologi.

2.5.6Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør anvendes som et middel til at måle anbefalinger til medlemsstaterne. Søjlens 20 principper bør anvendes som markører til at vurdere, hvordan et land præsterer med hensyn til at integrere sine forpligtelser ifølge den sociale søjle i sine økonomiske politikker.

2.5.7Det kan blive et spørgsmål om, hvordan den europæiske søjle for sociale rettigheder kan inddrages ved gennemførelsen af det europæiske semester og styrke processen snarere end at overbelaste den.

2.5.8Det positive svar dukker op igen og igen: Der er behov for en veldefineret strategi med horisontale, tværfaglige koblinger imellem ovennævnte politikker. Denne nye, samlede europæiske strategi for Europas bæredygtige fremtid vil kunne garantere gennemførelsen ved hjælp af semesterets stærke koordineringsmekanisme.

2.6Vi må sikre orden i diversiteten

2.6.1I bilaget til forordningen om fælles bestemmelser 21 er der en omfattende samling af forskellige EU-politikker, som på linje med de 17 mål for bæredygtig udvikling viser det nærmeste umulige i at sikre koordinering af dem. Dertil kommer, at den europæiske søjle for sociale rettigheder omfatter 20 målsætninger. For at præcisere og forenkle situationen har regionaludviklings- og samhørighedspolitik for tiden efter 2020 haft fuldt fokus på fem investeringsprioriteter:

·et mere intelligent Europa gennem innovation, digitalisering, økonomisk omstilling og støtte til små og mellemstore virksomheder;

·et grønnere, CO2-neutralt Europa, der overholder Parisaftalen og investerer i energiomstilling, vedvarende energikilder og kampen mod klimaforandringer;

·et tættere sammenknyttet Europa med strategisk transport og digitale netværk;

·et mere socialt Europa, der gennemfører den europæiske søjle for sociale rettigheder og støtter beskæftigelse af høj kvalitet, uddannelse, kompetencer (EØSU mener, at erhvervsuddannelse og livslang læring har særlig stor vigtighed), social inklusion og lige adgang til sundhedspleje;

·et EU tættere på sine borgere, der støtter lokalt styrede udviklingsstrategier og bæredygtig byudvikling (EØSU vil fremhæve perifer- og landdistriktsdimensionen) i hele EU.

2.6.2For at belyse det komplekse arbejde med en ny samlet 2030-strategi for Europa opstiller oplægget hovedemnerne for EU's vision om bæredygtig udvikling på følgende måde:

·bæredygtig udvikling med henblik på at give mennesker et bedre liv (EØSU understreger vigtigheden af arbejdsvilkår i denne henseende): EU's konkurrencefordele;

·EU og globale udfordringer, der skal tackles;

·på vej mod et bæredygtigt Europa i 2030 (se bilag II for nærmere oplysninger);

·EU som globalt banebrydende inden for bæredygtig udvikling;

·fremtidsscenarierne 22 .

2.7Behovet for ny koordinering af forvaltningen

2.7.1Ved at udnytte den kommende store mulighed, som en ny Kommission vil frembyde, vil den samlede strategi for tiden efter 2020, med frisk, ny energi og fokus på bæredygtig udvikling, i allerhøjeste grad udgøre et instrument til handling, der baserer sig på semesterprocessen og en ny forvaltningsstruktur i Kommissionen.

2.7.2I lyset af det nuværende demokrati- og gennemførelsesunderskud, der i stigende grad har kunnet konstateres i relation til Europa 2030, har et stadigt større antal interessenter givet udtryk for et stort behov for øget deltagelsesdemokrati, bedre forhold mellem arbejdsmarkedets parter (større medarbejderindflydelse), demokrati i alle sektorer i økonomien og effektiv gennemførelse af strategiens mål. En fornyet langsigtet strategi vil kunne spille en central rolle for gennemførelsen af EU's økonomiske styring rettet imod øget konkurrencedygtighed og udvikling, så længe det koordineres i henhold til semesteret.

2.7.3Dette kan kun opnås ved at træffe resolutte, nøje udtænkte foranstaltninger for at sikre aktiv involvering af det organiserede civilsamfund i processen. Man kunne således oprette et kvikskrankelignende informationscenter 23 i EØSU's struktur i form af en platform for udveksling af oplysninger eller en slags virtuelt og fysisk kompetencecenter, uden at dette medfører en ekstra administrativ eller økonomisk byrde, og som skal have til opgave at koncentrere sig om at tackle problemer med gennemførelsen af 2030-strategien (f.eks. en svag grad af nationalt ejerskab, uklare institutionelle rammer og underprioritering af den europæiske søjle for sociale rettigheder). For at sikre effektiv koordinering og rationalisering bør relaterede opgaver, procedurer og styring af interinstitutionelt samarbejde koordineres på paneuropæisk og nationalt niveau.

2.7.4Kvikskrankemodellen vil kunne anvendes effektivt på alle områder, hvor ét fælles kontaktpunkt garanteres som grundlaget for en integreret platform til informationsdeling og konsultation, hvilket vil fremme yderligere politisk og anden beslutningstagning. På grund af den rådgivende karakter af de opgaver, der tillægges EØSU, dets veletablerede netværk af nationale økonomiske og sociale udvalg samt interinstitutionelle relationer, vil kvikskrankemodellen være et enestående redskab til konsultation og fremme af gennemførelsen af EU 2030. Den kan inddrage interessenter fra civilsamfundet i videst muligt omfang ved informationsindsamling og -deling om indfrielsen af prioriteterne for EU 2030 på regionalt/nationalt og paneuropæisk niveau.

2.7.5EØSU's kvikskrankebaserede informationscenter vil kunne tackle både gennemførelses- og demokratiunderskuddet i relation til den måde, hvorpå EU fungerer. Etableringen af gruppen "Det Europæiske Semester" i ECO-sektionen var det første skridt i retning mod at tilvejebringe en ny type af informationscenter for at sikre, at EØSU bliver mere synlig i det institutionelle landskab.

Bruxelles, den 17. juli 2019

Luca Jahier
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

*

*    *

NB: Bilag vedlagt.

Bilag I

*

*    *

Bilag II

Content of chapter 3 of the "Reflection Paper on a Sustainable Europe by 2030" –

Moving towards a sustainable Europe by 2030

3.1    Policy foundations for a sustainable future

3.1.1    From a linear to a circular economy

3.1.2    Sustainability from farm to fork

3.1.3    Future-proof energy, buildings and mobility

3.1.4    Ensuring a socially fair transition

3.2    Horizontal enablers for the sustainability transition

3.2.1    Education, science, technology, research, innovation and digitisation

3.2.2    Finance, pricing, taxation and competition

3.2.3    Responsible business conduct, corporate social responsibility and new business models

3.2.4    Open and rules-based trade

3.2.5    Governance and ensuring policy coherence at all levels.

_____________

(1)    Forordningen om fælles bestemmelser 2021-2027, COM(2018) 375 final .

(2)       Aftaler mellem Kommissionen og individuelle EU-lande . De beskriver de nationale myndigheders planer for, hvordan man kan anvende finansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde.

(3)    EØSU's udtalelse om Forordningen om fælles bestemmelser 2021-2027, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 83 og EØSU's udtalelse om Den fremtidige samhørighedspolitik, EUT C 228 af 5.7.2019, s. 50 .

(4)    Det europæiske semester 2019: Meddelelse om landerapporter, COM(2019) 150 final .

(5)     Investeringsplanen for Europa og InvestEU-programmet (2021-2027) .

(6)    EØSU's udtalelse om Den flerårige finansielle ramme efter 2020, EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106.

(7)    EØSU's udtalelse om Reformstøtteprogrammet, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 121 .

(8)    EØSU's udtalelse "Lytten til Europas borgere med henblik på en bæredygtig fremtid (Sibiu og derefter)", EUT C 228 af 5.7.2019, s. 37 .

(9)      EØSU's udtalelse om EU's fremtid: Fordelene for borgerne og respekt for de europæiske værdier, EUT C 228 af 5.7.2019, s. 57 .

(10)    EØSU's udtalelse om Den fremtidige samhørighedspolitik i perioden efter 2020, EUT C 228 af 5.7.2019, s. 50 .

(11)    FFR 2021-2027, COM(2018) 321 final og Bilag til FFR 2021-2027 .

(12)    EØSU's udtalelse om Den flerårige finansielle ramme efter 2020, EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106.

(13)    se EØSU's udtalelse "Lytten til Europas borgere med henblik på en bæredygtig fremtid (Sibiu og derefter)" , EUT C 228 af 5.7.2019, s. 37 , punkt 11.4.

(14)    Forordningen om fælles bestemmelser 2021-2027, COM(2018) 375 final .

(15)       The legal nature of Country Specific Recommendations, Europa-Parlamentet, juni 2017 .

(16)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af det europæiske reformstøtteprogram, COM(2018) 391 final .

(17)    EØSU's udtalelse om Reformstøtteprogrammet, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 121 .

(18)     Det europæiske semester 2019: Meddelelse om landerapporter ,  COM(2019) 150 final.

(19)     Europæisk økonomisk prognose. Foråret 2019 .

(20)      EØSU's udtalelser om Ligestilling mellem mænd og kvinder på det europæiske arbejdsmarked,  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 26 , og om Ligestillingsspørgsmål , punkt 1.4, EUT C 240 af 16.7.2019, s. 3 .

(21)    Fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa, COM(2018) 375 final .

(22)    Oplægget På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030, COM(2019) 22 final .

(23)    EØSU's udtalelse om Fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og realiseringen af målsætningerne deri inden 2020, EUT C 251 af 31.7.2015, s. 19 .