Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

INT/874

Digitale færdigheder på sundhedsområdet

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

UDTALELSE

Digitale færdigheder på sundhedsområdet – sundhedspleje tilpasset de europæiske borgeres behov i en tid med demografiske forandringer
(initiativudtalelse)

Ordfører: Renate Heinisch

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om Kommissionens bestræbelser på at give digitale færdigheder på sundhedsområdet høj prioritet på dagsordenen for e-sundhed. EØSU anbefaler, at der udvikles en overordnet EU-strategi med klare og nøje overvågede mål for færdigheder på sundhedsområdet med henblik på at støtte borgernes rettigheder på sundhedsområdet og undgå uligheder ved hjælp af digitalt udstyr.

1.2EØSU tilslutter sig resultaterne af IC-Health-projektet 1 . Særlig bemærkelsesværdig er anbefalingen om at involvere aktive borgere i disse bestræbelser. Derfor anbefaler EØSU at fortsætte IC-Health-projektets gennemførelse, så man kan komme videre med de e‑learningprogrammer, der er under udvikling.

1.3EØSU understreger, at der er brug for forskellige tilgange til de forskellige generationer for at forbedre deres digitale færdigheder på sundhedsområdet, afhængigt af hvor fortrolige de er med digitale værktøjer. Borgere fra alle aldersgrupper og kulturer og med forskellige former for handicap samt migranter skal inddrages i udviklingen af digitale informationskilder. Der bør fokuseres på de ældre generationer, hvis tilgang til egen trivsel og sundhed i stigende grad har offentlig bevågenhed.

1.4EØSU anbefaler at udvide indsatsen til også at omfatte digital information om medicin og medicinsk udstyr og involvere alle organisationer, som vil kunne bidrage. I den forbindelse anbefaler udvalget, at der skabes en forbindelse til det arbejde, som udføres af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), lederne af lægemiddelstyrelserne og Kommissionen.

1.5EØSU deler det synspunkt, at e-sundhedsløsninger bør anvendes som omkostningseffektive værktøjer i sundhedssystemerne. Attraktive digitale værktøjer kan gøre borgerne mere åbne over for digitale medier.

1.6EØSU understreger imidlertid, at fordelene ved digitale tjenester kun kan udnyttes, hvis borgerne har adgang til og forstår den tilgængelige information korrekt. Læsefærdigheder og grundlæggende matematikviden er nødvendige forudsætninger for at opnå færdigheder på sundhedsområdet og skal tilegnes gennem skoleundervisning med det formål at styrke borgerne.

1.7EØSU understreger, at handlingsplanen for e-sundhed skal stimulere til et bredt samarbejde og dække borgerne hele livet. På lokalt plan er udgangspunktet for digitale færdigheder på sundhedsområdet børnehaver og skoler. Pædagoger, lærere, forældre og bedsteforældre bør tage initiativ til at forbedre deres digitale færdigheder på sundhedsområdet i samarbejde med det relevante sundhedspersonale (f.eks. læger, jordemødre, sygeplejersker, farmaceuter og plejepersonale). Det tætte samarbejde mellem (praktiserende) læger og farmaceuter kan især medvirke til at forbedre patienters færdigheder på sundhedsområdet. Denne erfaring skal tages i betragtning ved den videre udarbejdelse af handlingsplanen – en handlingsplan for forbedring af digitale færdigheder på sundhedsområdet, som medlemsstaterne skal gennemføre.

2.Baggrund

2.1Digital information spiller en stadig større rolle i samfundet. Borgernes digitale færdigheder på sundhedsområdet er en afgørende faktor for, at implementeringen af e-sundhed bliver en succes. At have færdigheder på sundhedsområdet vil sige at være i stand til at søge, forstå, vurdere og bruge information, som er relateret til sundhedsydelser, forebyggelse eller fremme af sundhed. På den ene side kræver det personlige kompetencer og på den anden gunstige rammebetingelser, f.eks. at der stilles information til rådighed på et forståeligt sprog. Det er de første skridt. Dernæst kommer, at brugen af internettet til dette formål kræver yderligere kompetencer.

2.2Konceptet digitale færdigheder på sundhedsområdet kan beskrives på en meget pragmatisk måde: Det er ikke så meget et spørgsmål om at finde information om sundhed, men mere om at finde ud af, hvor man skal søge information, om de informationskilder, man har adgang til, giver tilstrækkelig og nyttig information, og om kilderne til sundhedsinformation er pålidelige 2 .

2.3Med "digitale sundhedsværktøjer" menes digitale tjenester, der leverer generel sundhedsinformation til brugere, sundhedsapplikationer (opfølgning på og overvågning af behandling), værktøjer, der gør det lettere at blive i eget hjem (fjernovervågning af ældre), delte lægejournaler, digitale værktøjer for sundhedspersonale (sikker meddelelsestjeneste, telemedicin, teleekspertise) og generel digital sundhedsinformation.

2.4I 2012 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan, der beskriver hindringerne for fuldt ud at udnytte digitale løsninger i de europæiske sundhedssystemer. Planen implementeres nu under titlen "Handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 – et innovativt sundhedsvæsen i det 21. århundrede" 3 .

2.5Målene for denne handlingsplan for e-sundhed blev i april 2018 suppleret med en "Meddelelse om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund" 4 .

2.6I meddelelsen citeres rapporten om Sundhedstilstanden i EU 5 , som konkluderer, at grundlæggende nytænkning af vores sundheds- og plejesystemer er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at de fortsat er egnet til formålet. En af grundpillerne er indføringen af digitale sundheds- og plejeløsninger. Sådanne digitale værktøjer kan omdanne videnskabelig viden til information, der kan hjælpe borgerne med at opretholde et godt helbred.

2.7EU finansierer forskning og innovation inden for digitale sundheds- og plejeløsninger gennem Horisont 2020-programmet 6 og offentlig-private partnerskaber. I sin midtvejsevaluering af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked 7 beskrev Kommissionen sin hensigt om at tage yderligere skridt på tre områder:

-borgernes sikre adgang til elektroniske patientjournaler og muligheden for at dele dem på tværs af grænserne

-bedre data med henblik på at fremme forskning, forebyggelse af sygdomme og personlig sundhedspleje

-digitale værktøjer til at støtte patientindflydelse og patientorienteret pleje.

Desuden skal medlemsstaterne tilskyndes til at udvikle mekanismer til at identificere og så vidt muligt fjerne websteder med misinformation eller placere betroede websteder i søgninger, så de vises først.

2.8WHO's kontor for Europa har offentliggjort 8 en fuld oversigt over igangværende projekter og resultaterne deraf i sin rapport "WHO-HEN-Report-57". Forfatterne konkluderer, at en forudsætning for færdigheder på sundhedsområdet er udviklingen af kompetencer via livslang læring, herunder førskoleaktiviteter, formel skoleundervisning og voksenuddannelse. De anbefaler politiske overvejelser, som kan fremme politikker for holistiske færdigheder på sundhedsområdet i medlemsstaterne samt udvikling, gennemførelse og grundig evaluering af politikrelaterede aktiviteter og således vise, hvilke fordele det medfører for borgerne og samfundet at indføre politikker for færdigheder på sundhedsområdet.

2.9Kommissionen har inddraget programmer for forbedring af digitale færdigheder på sundhedsområdet i sine forskningsstrategier og har desuden finansieret vigtige projekter gennem det syvende rammeprogram og Horisont 2020 9 .

2.10Det anerkendes, at mennesker i en højere alder og/eller med kort uddannelse har færre digitale færdigheder på sundhedsområdet. Dette påvirker deres involvering i egen sundhed og muligheden for at få adgang til sundhedsinformation. IROHLA-projektet tilvejebringer løsninger til de ældre generationer 10 . EØSU 11 har allerede behandlet en lang række aspekter af e-inddragelse (ifølge Rigaerklæringen 12 ).

2.11Med IC-Health-projektet 13 tilvejebringes der en kolossal mængde analyser og ressourcer om digitale færdigheder på sundhedsområdet. IC Health er et projekt, der har til formål at udvikle en række masselæringskurser online (MOOC'er) med henblik på at bidrage til en forbedring af de europæiske borgeres digitale færdigheder på sundhedsområdet samt fremme forståelsen af sådanne færdigheder og af, hvordan de kan bruges til at forbedre resultaterne på sundhedsområdet. Projektresultaterne sammenfattes i øjeblikket.

3.Generelle bemærkninger

3.1Spørgsmålet om fremme af digitale færdigheder og kompetencer gør sig endnu mere gældende i lyset af den samfundsudfordring, som demografiske forandringer som bekendt udgør. For at opretholde sundheds- og plejesystemernes bæredygtighed har vores hastigt aldrende samfund brug for opkvalificering af sundheds- og plejepersonale, en optimal forvaltning af sundhedsudgifterne og bedre digitale færdigheder hos befolkningen som helhed.

3.2EØSU støtter de af Kommissionens aktiviteter for at fremme borgernes indflydelse, som retter fokus mod omstillingen af sundhedssystemet. Udvalget mener imidlertid, at borgerne samtidig skal have mulighed for at bruge sådanne digitale værktøjer. Gennemførelsen af en handlingsplan til forbedring af såvel færdigheder på sundhedsområdet som digitale færdigheder på sundhedsområdet er nødvendig i alle medlemsstater.

3.3Nogle af de europæiske lande, som er berørt af resultaterne af OECD's 14 sammenlignende undersøgelse, har foretaget deres egne undersøgelser. I Frankrig (2004-2005) kunne ca. 3,1 mio. voksne klassificeres som funktionelle analfabeter (9 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder). Det fremgik af en undersøgelse, der blev gennemført i UK i 2011, at 14,9 % (mere end 5 millioner) af de britiske borgere er funktionelle analfabeter. En undersøgelse i Tyskland viste, at 4,5 % af borgerne i det tyske samfund i aldersgruppen 18-64 år er fuldstændig analfabeter (ingen læse- og skrivefærdigheder). Funktionel analfabetisme berører 10 % af befolkningen i denne aldersgruppe. Den samlede andel i befolkningen af fuldstændige og funktionelle analfabeter er 7,5 millioner 15 . Dette forhold skal tages i betragtning under drøftelserne af digitale færdigheder på sundhedsområdet.

3.4EØSU understreger, at der må samarbejdes inden for alle fag på uddannelses-, forsknings- og sundhedsområdet. EØSU's medlemmer bør fremme et sådant samarbejde via deres organisationer. Målet med den samlede indsats skal være øget, velinformeret og relevant anvendelse af digitale værktøjer i alle samfundslag.

3.5Med henvisning til IC-Health-projektets resultater anbefaler EØSU videre gennemførelse af Kommissionens e-sundhedsprioriteter for at gøre borgerne mere opmærksomme på de e‑sundhedsløsninger, der er offentliggjort i meddelelsen fra april 2018 16 . Horisont 2020 17 bør følges op af tiltag, og der bør drages konklusioner fra dette projekt og anvendes erfaringer fra MOOC'erne.

3.6Det er vigtigt, at borgere fra alle aldersgrupper og kulturer og med forskellige former for handicap indgår i alle de processer, der vedrører digitale færdigheder på sundhedsområdet. For også at opnå sundheds- og hjemmeplejeres accept af ændringer inden for deres arbejdsområde og for at imødekomme deres behov anbefaler EØSU i øvrigt, at disse grupper også inddrages i udviklingen af nye digitale værktøjer. Dette omfatter også uddannelse og videreuddannelse af sygeplejersker.

3.7EØSU anerkender Friends of Europe-initiativet med sigte på nytænkning i forbindelse med sundhedssystemet i Europa og udvikling af idéer til "Smart (dis)investment choices in healthcare" 18 . Formålet er at arbejde hen imod en fastlæggelse og afskaffelse af ineffektive foranstaltninger i sundhedssystemet, så de ekstra disponible midler i stedet kan bruges til at gøre en forskel, hvad angår resultaterne på sundhedsområdet.

3.8EØSU støtter Friends of Europe-konceptet med en borgerindflydelses-taskforce for sunde borgere i alle aldersgrupper med henvisning til henstillingerne fra Det Europæiske Råds møde i 2018 om nøglekompetencer for livslang læring 19 . Den enkelte har brug for viden om "elementerne i en sund psyke, en sund krop og en sund livsstil". Det er et godt udgangspunkt for at engagere og aktivere borgerne. Medlemsstaterne bør betragte dette som en tværgående prioritet i uddannelses-, sundheds-, social- og beskæftigelsespolitikkerne og som en central mekanisme til at nedbringe sundhedsomkostningerne og forbedre resultaterne på sundhedsområdet. Eksempelvis medfører lukning af et hospital altid en vis tilbagegang, men det kan til tider være nødvendigt, hvis det ikke længere er omkostningseffektivt eller ikke leverer de lovede ydelser. Automatisering kan strømline processen for tilrettelæggelse af sundhedstjenesteydelser. I et nyligt pilotprojekt på tre hospitaler i Det Forenede Kongerige var virtuelle assistenter med kunstig intelligens f.eks. otte gange mere produktive med hensyn til håndtering af rutinehenvisninger og analyseresultater end lægesekretærer.

3.9Velinformerede borgere engagerer sig i at forbedre deres helbred. Dette fører til valg af sundere livsstil, øget brug af vaccinationer, sund aldring, bedre efterlevelse af behandlingsforløb og øget brug af tjenesteydelser til forebyggelse eller fremmende foranstaltninger samt øget social kontrol med usund eller risikabel adfærd. Digitale værktøjer kan derfor være nyttige i forbindelse med behandlingsrelateret undervisning og således gøre personer med kroniske sygdomme mere bevidste om deres behandling.

3.10EØSU 20 har allerede tidligere understreget vigtigheden af digitale færdigheder på sundhedsområdet i forbindelse med vaccination med henblik på at sikre adgang og evne til at bearbejde digital information om vaccination.

3.11Digitale tjenester kan især støtte personer med ringe færdigheder (f.eks. med læseproblemer og analfabetisme) og synshæmmede, hvis informationen er i form af video eller podcast. Programmer for migranter med begrænsede færdigheder i værtslandets sprog kunne også støttes på denne måde. Der bør overvejes passende foranstaltninger og ressourcer for at give disse grupper mulighed for adgang til digitale sundhedsværktøjer.

3.12Borgerne skal uanset alder og helbredstilstand have mulighed for at anvende disse digitale ressourcer (websteder, apps mv.) til at finde svar på deres spørgsmål og forvalte egne sundhedsoplysninger (f.eks. recepter under sundhedspersonalets overvågning, digitale sundhedsoplysninger, digital information om deres medicin osv.). For eksempel bør sygeforsikringsselskaber systematisk oplyse forsikringstagerne om sundhed. Yderligere tiltag med hensyn til sygeforsikring fremgår af et initiativ fra EØSU 21 .

3.13Der bør desuden anvendes undervisningsprogrammer og andre uddannelsesaktiviteter for børn og unge til at stimulere dialogen på tværs af generationerne. Projekter som f.eks. den tyske læseforening Stiftung Lesen m.fl. bør udpeges undervejs i denne debat.

3.14EØSU foreslår en drøftelse af, hvorvidt generel sundhedsinformation vil kunne formidles via arbejdsgivere. Digitale værktøjer anvendes ofte på arbejdspladsen. Der instrueres rutinemæssigt i forebyggelse af ulykker på arbejdspladsen. Dette vil eventuelt kunne udbygges til også at omfatte sundhedsinformation.

3.15EØSU gentager, at det er meget vigtigt at oplyse patienter om, hvordan de får adgang til og kan anvende egne oplysninger, som i dag ofte er "låst inde" i sundhedsinformationssystemer, og dette blev bekræftet med den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) 22 . Det er af afgørende betydning, at kendskab til e-sundhed indgår i uddannelsesprogrammer for sundhedspersonale 23 .

4.Særlige bemærkninger

4.1Infrastruktur

4.1.1Kommissionen har iværksat flere programmer til forbedring af den tekniske infrastruktur og fremme af interaktion på tværs af grænserne.

4.1.2Af IC-Health-projektets undersøgelsesresultater fremgår det for eksempel, at unge og andre personer med lavere læse- og skrivefærdigheder i nogle tilfælde foretrækker mobilenheder frem for webbaserede kilder på en computer. EØSU foreslår, at disse aspekter undersøges nærmere og medtages i de overvejelser, der ligger til grund for kommende programmer.

4.2Kommissionen, EMA og lederne af lægemiddelstyrelserne har iværksat en proces for at fastlægge hovedprincipperne for elektronisk produktinformation om medicin 24 . I mange medlemsstater findes der allerede databaser med patientvenlig, myndighedsgodkendt elektronisk produktinformation. Betydningen af pålidelig elektronisk produktinformation om medicin er allerede udførligt beskrevet af EØSU i "Hen imod eSundhed – elektronisk information til sikker anvendelse af lægemidler" 25 . Denne tilgang og prioritering, der fokuserer på den digitale informations pålidelighed, bør også omfatte medicinsk udstyr.

4.3EØSU mener, at digital information kan bruges til at forbedre færdighederne på sundhedsområdet ud over de allerede nævnte kilder. Der bør f.eks. overvejes myndighedsgodkendt information om medicin. Disse kilder er nødvendige for at sikre, at der løbende tilvejebringes ajourført information om medicin og behandling. EØSU mener, at man på denne måde kan sikre en sikker og effektiv brug af medicin, bedre efterlevelse af medicinsk behandling og optimerede behandlingsresultater.

4.4Behov for yderligere forskning

4.4.1Teknisk forskning og teknisk udvikling

4.4.1.1EØSU anbefaler, at man undersøger synergier gennem yderligere offentlig-private partnerskaber, der involverer mennesker i alle aldre og med alle baggrunde, med henblik på at udforme attraktive digitale informationskilder og andre digitale værktøjer, der holder trit med kommercielle digitale informationskilder, sociale medier og digital underholdning og f.eks. kan anvendes, når de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger gennemføres. Disse partnerskaber skal fungere i henhold til et charter om dataenes pålidelighed og uden interessekonflikter.

4.4.2Uddannelsesmæssige aspekter

4.4.2.1De forskellige sociale gruppers og aldersgruppers brug af internettet varierer meget. Mange bruger sociale medier, men gør ikke brug af den tilgængelige information. En mindre gruppe bruger aldrig internettet. I tråd med tidligere initiativer fra EØSU 26 bør der foretages en undersøgelse for at få svar på følgende spørgsmål:

-Hvordan kan vi opmuntre til løbende aktiv læring, både med hensyn til at få adgang til information og til at skelne mellem pålidelige og upålidelige digitale kilder, f.eks. ved at fremme IC-Health-MOOC'er? Der er behov for omfattende støtte- og uddannelsesforanstaltninger for at løse dette problem, da 47 % af EU's arbejdsstyrke ikke har tilstrækkelige e-færdigheder 27 .

-Hvordan kan vi stille ressourcer (f.eks. underholdningsmetoder), der gør borgerne mere interesserede i at bruge pålidelige digitale informationskilder til rådighed?

-Hvordan kan vi støtte overførslen af vellykkede programmer? Se f.eks. "Sophia" 28 , et innovativt sygeforsikringsværktøj i Frankrig for patienter med diabetes eller KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) baseret på sundhedscoaching. Sophia-programmet er inspireret af udenlandske forsøg med forvaltning af sygdomme i USA, Tyskland og Det Forenede Kongerige 29 .

-Hvilken rolle kan de forskellige uddannelsesinstitutioner (universiteter, voksenuddannelsesinstitutioner osv.) spille med hensyn til at styrke de mange forskellige involverede kompetencer, f.eks. kompetencen til at arbejde med nye teknologier, til at engagere sig i og forvalte eget helbred på en socialt gavnlig måde og til at formidle social og teknisk ekspertise?

-Hvordan kan eksisterende materiale (f.eks. myndighedsgodkendt information om medicin) anvendes?

-Hvordan kan vi stimulere udvekslingen af viden og erfaring om færdigheder på sundhedsområdet og digitale kompetencer på tværs af generationerne?

4.4.2.2Med IC Health-projektet er der fundet frem til en ny tilgang til læring, nemlig edutainment (educational entertainment): "For at forstå processen bag holdnings- og adfærdsændringer er der klart behov for flere kontrollerede forsøg for at afdække de kognitive og/eller emotionelle faktorer, som påvirker resultaterne af edutainment" og for at fastslå, under hvilke omstændigheder edutainment vil eller ikke vil kunne fungere.

4.4.3Behov for en bredere strategi for færdigheder på sundhedsområdet:

-Færdigheder på sundhedsområdet er kontekst- og indholdsspecifikke. Der anbefales en strategi for færdigheder på sundhedsområdet i Europa til støtte for borgernes sundhedsrettigheder, herunder fokus på digitale færdigheder på sundhedsområdet gennem hele livet.

-Digitale færdigheder på sundhedsområdet kombinerer digitale færdigheder med sundhed. Begge dele kræver særlig uddannelse.

-Der er behov for en strategi og en gennemførelsesplan.

4.4.4Behov for lige adgang til internettet:

-Den digitale verden er kun tilgængelig for personer med adgang til internettet. Hvordan kan vi udjævne den digitale kløft i Europa, som udelukker regioner, øer og landdistrikter fra adgang til internettet, hvilket betyder, at folk i fremtiden vil blive udelukket fra adgangen til digital sundhedspleje? EU og medlemsstaterne må foretage betydelige investeringer for at sikre internetadgang for alle, hvis alle skal kunne udnytte fordelene ved denne udvikling.

-Mange offentlige tjenester er webbaserede, og det kræver særlige kompetencer og ressourcer at anvende dem. Den digitale kløft kan øge ulighederne i de europæiske velfærdssamfund.

-Miljøer, specifikke steder, lokalsamfund og byer kan medvirke til at fremme åben og fri adgang til internettet for borgerne, så de kan deltage aktivt i samfundet.

-Offentlig-private partnerskaber kan gøre det lettere at opnå fri adgang til internettet for alle i Europa.

-Er adgang til internettet en menneskeret, nu hvor regeringerne i så høj grad forlader sig på digitale tjenester?

Bruxelles, den 7. marts 2019

Ariane Rodert

Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

____________

(1)      Dette projekt finansieres af EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 ifølge tilskudsaftale nr. 727474.

(2)       https://ichealth.eu/wp-content/uploads/2018/10/ICH-FC_Final-Presentation_allDay.pdf .

(3)      COM(2012) 736 final.

(4)      COM(2018) 233 final.

(5)      Sundhedstilstanden i EU, "Ledsagende rapport 2017", https://ec.europa.eu/health/state/summary_da .

(6)      COM(2011) 808 final.

(7)      COM(2017) 228 final.

(8)       http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0006/373614/Health-evidence-network-synthesis-WHO-HEN-Report-57.pdf?ua=1 .

(9)       EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104 .

(10)       https://www.age-platform.eu/project/irohla .

(11)       EUT C 318 af 29.10 2011, s. 9 .

(12)      EU-ministererklæring om IKT for et inklusivt samfund, Riga, Letland, den 11. juni 2006, punkt 4.

(13)       https://ichealth.eu /.

(14)       http://www.oecd.org/skills/piaac/newcountryspecificmaterial.htm .

(15)       https://ec.europa.eu/epale/de/blog/der-funktionale-analphabetismus-bei-erwachsenen-den-laendern-des-reichen-westens .

(16)      COM(2018) 233 final.

(17)      COM(2018) 435 final.

(18)       https://www.friendsofeurope.org/event/smart-disinvestment-choices-healthcare .

(19)       https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018H0604(01)&rid=7 .

(20)       EUT C 440 af 6.12.2018, s. 150 .

(21)       EUT C 434 af 15.12 2017, s. 1 .

(22)       EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1 .

(23)       EUT C 271 af 19.9.2013, s. 122 .

(24)       https://www.ema.europa.eu/en/events/european-medicines-agency-ema-heads-medicines-agencies-hma-european-commission-ec-workshop .

(25)       EUT C 13 af 15.1.2016, s. 14 .

(26)       EUT C 13 af 15.1.2016, s. 14 .

(27)       EUT C 13 af 15.1.2016, s. 161 .

(28)      Navnet på den fælles tilsynstjeneste for sygeforsikring.

(29)       https://www.oecd.org/governance/observatory-public-sector-innovation/innovations/page/sophia.htm .