BILAG
1.Indledning
Dette bilag til Kommissionens henstilling om at frigøre private investeringer i energieffektivitet ("henstillingen") indeholder nærmere oplysninger om specifikke politiske og finansielle foranstaltninger til mobilisering af private investeringer i energieffektivitet. Bilaget identificerer de vigtigste trin og giver eksempler på vellykkede tilfælde med det formål at støtte medlemsstaterne i etableringen af konkrete tiltag og finansieringsordninger.
Disse foranstaltninger er struktureret i to afsnit i overensstemmelse med de to indbyrdes forbundne drivkræfter for at frigøre private investeringer:
1) aktivering og samling af efterspørgslen efter investeringer i energieffektivitet
2) forbedring af udbuddet af finansieringstilbud til energieffektivitet og nedbringelse af risikoen ved investeringer og refinansiering.
Det første afsnit vedrører henstilling 2-6 i hovedteksten, mens det andet afsnit vedrører henstilling 7-12. Den første henstilling om at etablere en langsigtet ramme for offentlig finansieringsstøtte til energieffektivitet er en forudsætning for udviklingen af yderligere foranstaltninger, der kan mobilisere private investeringer og generelt styrke business casen for energieffektivitet.
I betragtning af de eksisterende lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne samt deres forskellige finansieringsmetoder vedrørende energieffektivitet og udviklingen af private finansieringstilbud til energieffektivitet, skal henstillingerne i dette bilag tilpasses den specifikke nationale og regionale ramme for energieffektivitet og forvaltning i hver medlemsstat.
Med henblik på at udarbejde henstillingen og som led i den tilhørende fælles rapport om finansiering af energieffektivitet i Europa – en evaluering af de offentlige udgifter til energieffektivitet – identificerede og vurderede Kommissionen med støtte fra de nationale myndigheder mere end 400 offentlige finansieringsordninger til støtte for investeringer i energieffektivitet i de 27 EU-medlemsstater, herunder ordninger, der medfinansieres af EU. Ifølge den fælles rapport anvender medlemsstaterne overvejende ordninger med finansieringsformer, der ikke skal tilbagebetales, til at støtte energieffektivitet. Alternative løsninger med fokus på tilbagebetalingspligtige former for finansieringsordninger, der bedre kan tiltrække private investeringer, er mindre udbredte. I den fælles rapport bemærkes det, at de årlige investeringer, der er nødvendige for at nå energieffektivitetsmålene for 2030, udgør 370 mia. EUR om året for perioden 2021-2030, og at det forventede investeringsgab for at nå energieffektivitetsmålene beløber sig til ca. 170 mia. EUR om året. Dette skal ses i sammenhæng med, at EU's budgetmidler til energieffektivitet er steget med 491 % i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 i forhold til perioden 2014-2020, dvs. fra 26,5 til 156,6 mia. EUR, hvor langt størstedelen af denne stigning kommer fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. I rapporten konkluderes det, at EU's og medlemsstaternes offentlige budgetmidler til energieffektivitet er fundamentale, men kun kan dække en begrænset andel (14,4 %) af investeringsunderskuddet. Derfor bør den katalytiske virkning af offentlig finansiering udnyttes fuldt ud ved at øge dens effektivitet og virkningsgrad for at opnå større energibesparelser og tiltrække yderligere privat kapital.
2.Aktivering og samling af efterspørgslen efter investeringer i energieffektivitet
Aktivering og samling af investeringsefterspørgslen er det vigtigste springbræt til at mobilisere privat finansiering til investeringer i energieffektivitet. Der er derfor behov for at udvikle robuste investeringsstrømme og stimulere efterspørgslen efter energieffektivitet for at øge sådanne instrumenters tiltrækningskraft for private investorer. EU's medlemsstater har en central rolle at spille i forhold til at aktivere og samle efterspørgslen efter investeringer i energieffektivitet. Nedenstående kapitel vedrører henstilling 2-6 i hovedteksten.
2.1.Henstilling 2: Opret eller styrk den nationale energisparefond eller tilsvarende faciliteter
Det er afgørende at samle forskellige finansieringsstrømme samt teknisk og finansiel bistand i en national energisparefond eller en tilsvarende facilitet, såsom nationale erhvervsfremmende banker, for at støtte gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger og opfylde medlemsstaternes bidrag til EU's energieffektivitetsmål for 2030. En sådan fond kan bidrage til at styrke den nationale koordinering og centraliserede finansieringsstøtte, samle ekspertise om finansiering af energieffektivitet samt lette sammenblandingen af forskellige finansieringsordninger og kilder til offentlig finansiel støtte og bedre samle investeringsstrømme ved at tilpasse reglerne om støtteberettigelse, overvågning og verifikation.
Den nationale energisparefonds rolle i at bidrage til EU's energieffektivitetsmål er fastlagt i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 30. Energieffektivitetsdirektivets artikel 30 giver også mulighed for at opfylde nogle af energieffektivitetskravene gennem et finansielt bidrag til den nationale energisparefond.
I 2024 havde 16 ud af 27 medlemsstater en national energisparefond eller en lignende enhed på plads. Disse nationale finansieringsfaciliteter varierer imidlertid meget med hensyn til finansieringsvolumen og typen af støtte, der ydes, og mange synes at være hvilende eller underudnyttede.
Oprettelse eller relancering af en national energisparefond eller lignende er et vigtigt skridt mod at forbedre den nationale finansieringsramme og frigøre private investeringer i energieffektivitet. En sådan dedikeret enhed kan styrke koordineringen og samlingen af finansieringsinstrumenter og -mekanismer ved at samle offentlige ressourcer og anvende blandede finansieringsløsninger, hvor kombinationen af tilskud og lån udnyttes til specifikke investeringer. Desuden kan en sådan fond ved at samle teknisk og finansiel ekspertise yde teknisk bistand til storstilede energieffektivitetsprojekter og afprøve innovative finansieringsløsninger for energieffektivitet.
En vigtig hindring for at anvende blandet finansiering til energieffektivitet er den manglende koordinering mellem tilskudsprogrammer og finansielle instrumenter såsom gunstige lån, offentlige garantier eller andre risikobegrænsende løsninger. Tilskud fortrænger ofte andre finansielle instrumenter, især når grænsen mellem støttemekanismer, der ikke skal tilbagebetales, og dem, der skal tilbagebetales, ikke er klart afgrænset. Ved at samle ressourcer og ekspertise i én, ny eller allerede eksisterende, enhed på nationalt plan kan der opnås en bedre koordinering mellem forskellige finansieringsstrømme, herunder ved at tilpasse regler og procedurer for vurdering af foranstaltningernes støtteberettigelse, for overvågning og for verifikation af de opnåede energibesparelser. I mange tilfælde kan forbedring og forenkling af de nationale støtterammer for investeringer i energieffektivitet reducere transaktionsomkostningerne, øge gennemsigtigheden og skabe langsigtet synlighed for industriens interessenter og finansielle institutioner på det nationale marked for energieffektivitet, hvilket gør business casen for energieffektivitet mere attraktiv.
Desuden kan en samling af ekspertise inden for finansiering af energieffektivitet i en national energisparefond øge koordineringen af dataindsamlingen om investeringer i energieffektivitet og samarbejdet med private finansielle institutioner. Den kan også give målrettet feedback til nationale og europæiske beslutningstagere om at øge investeringerne i energieffektivitet. Den nationale energisparefond kan koordinere og indsamle oplysninger, hvilket går hånd i hånd med at fremme partnerskaber på nationalt plan mellem offentlige myndigheder, finansielle institutioner og energieffektivitetsindustrien for bedre at koordinere offentlige incitamenter og støtteordninger med private finansieringsløsninger. Sådanne partnerskaber kan også finde sted i forbindelse med de nationale knudepunkter, der er oprettet inden for rammerne af den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag til at støtte samlingen af finansieringsstrømme og finansieringsekspertise inden for energieffektivitet følgende:
-Vurder status for finansieringsordninger for energieffektivitet i landet for at fastslå, om øget samling af finansieringsressourcer og koordinering af offentlig finansieringsstøtte kan nedbringe transaktionsomkostningerne og samtidig øge tiltrækningskraften og synligheden for investeringer i energieffektivitetens for private investorer
-Opret en national energisparefond eller lignende enhed, eller styrk den eksisterende. Fonden bør have et klart mandat til at mobilisere finansiering af energieffektivitet på tværs af forskellige sektorer, herunder til renovering af den eksisterende boligmasse og omdannelse af bygninger til energieffektive boligprojekter. Dette kan opnås ved at oprette en særlig struktur med et specifikt mandat til at mobilisere investeringer i energieffektivitet inden for eller uden for eksisterende organer, der fremmer kapitalinvesteringer, til forvaltning af EU's og nationale offentlige finansieringsstøtte til energieffektivitet. Medlemsstaterne bør sikre, at strukturen er bemandet med den nødvendige ekspertise til effektivt at opfylde sit mandat
-Fastlæg kapitaliseringen af den nationale energisparefond og betro den med de langsigtede nationale energieffektivitetsprogrammer, udvikling af blandede finansieringsløsninger og ydelse af teknisk bistand til finansiering af energieffektivitet. Fonden kan kapitaliseres på forskellige måder, herunder gennem offentlige budgetter og EU's/nationale offentlige støtteprogrammer, tilgodehavender fra sine langsigtede finansielle instrumenter til energieffektivitet, indtægter fra auktioner over energispareattester under nationale ordninger for energispareforpligtelser, emissionskvoter under EU's emissionshandelssystem, handel med hvide attester eller ved at mobilisere privat finansiering på kapitalmarkederne, f.eks. ved at overføre energisparetilgodehavender til institutionelle investorer, der er aktive på det sekundære marked
-Styrk den nationale energisparefonds eller lignende enheds rolle i at yde teknisk bistand til store investeringsprojekter, indsamle oplysninger, vurdere udviklingen på markedet for energieffektivitet og investeringer og yde ekspertrådgivning om finansielle instrumenter, innovative finansieringsløsninger og politik, herunder gennem de nationale knudepunkter i den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet.
Vellykkede eksempler på nationale energisparefonde omfatter ALTUM i Letland, som samler støtte til energieffektivitet og ekspertise inden for en eksisterende national facilitet, og den spanske nationale energisparefond, som er oprettet for at opfylde nationale energispareforpligtelser og samtidig udvide deres aktiviteter.
2.2.Henstilling 3: Opskaler langsigtede finansielle instrumenter og blandede finansieringsløsninger
Som led i rapporten om finansiering af energieffektivitet i Europa undersøgte Kommissionen niveauet for finansiering af energieffektivitet i EU-27-medlemsstaterne og vurderede eksisterende finansieringsordninger for energieffektivitet, både EU-finansierede og nationalt finansierede. Ud af de 426 finansieringsordninger for energieffektivitet, der blev identificeret i EU-27-medlemsstaterne i perioden 2014-2024, blev der i kun 25 % anvendt finansielle instrumenter, herunder blandet finansieringsstøtte, der kombinerer tilskud og lån i én samlet indsats. De resterende 75 % var ordninger uden tilbagebetaling såsom tilskud og skattefradrag. Kun i en håndfuld medlemsstater udgjorde finansielle instrumenter og blandede finansieringsløsninger mere end 30 % af den offentlige finansieringsstøtte til energieffektivitet.
Selv om tilskudsbaserede ordninger, skattefradrag og andre former for subsidier uden tilbagebetaling ikke nødvendigvis forhindrer mobilisering af private investeringer, har de ofte lavere løftestangseffekter og en højere tilskudsintensitet sammenlignet med finansielle instrumenter og blandede finansieringsløsninger. Dette kan føre til, at privat kapital fortrænges fra finansiering af energieffektivitet. Desuden kan tilskuds- og støtteprogrammer, der i høj grad er afhængige af medlemsstaternes finanspolitiske kapacitet og bidrag fra EU-budgettet, resultere i en "stop-and-go"-tilgang, der hindrer udviklingen af et blomstrende marked for energieffektivitet. Derudover fungerer tilskudsbaserede programmer og skattefradrag, sammenlignet med finansielle instrumenter og blandede finansieringsløsninger, ikke som løftestang for kapitalmarkederne og private investorers deltagelse, men er ofte udelukkende afhængige af privat medfinansiering fra tilskudsmodtagernes egne ressourcer og opsparing. Paradoksalt nok skaber den form for finansiering, der ikke skal tilbagebetales, en adgangsbarriere for dem, der ikke har tilstrækkelige egne ressourcer til at dække den nødvendige medfinansiering, eller som i forbindelse med skattefradragsordninger ikke har tilstrækkelig høje skattepligtige indkomster til at kunne drage fordel af ordningen. Dette kan have regressive finanspolitiske virkninger, hvor adgangen til offentlige subsidier øges med den skattepligtige indkomst.
Samtidig hæmmes investeringer i energieffektivitet ofte af høj risiko og vanskelig adgang til finansiering. Dette kan ske for visse markedssegmenter, såsom lavindkomsthusstande, ejendomme med flere lejligheder eller SMV'er, eller ved mere ambitiøse investeringer i energibesparelser eller udbredelse af nye teknologier. Anvendelse af tilskudsstøtte i kombination med lån, sammen med andre risikobegrænsende foranstaltninger såsom offentlige garantier, kan mindske de dermed forbundne risici.
For at tiltrække mere privat kapital til energieffektivitet og samtidig sikre bred adgang til langsigtet finansiel støtte bør medlemsstaterne derfor indsætte finansielle instrumenter i stor skala, især omfattende blandede finansieringsordninger, der kombinerer tilskud og finansielle instrumenter, herunder lån og offentlige garantier. Dette kan opnås ved at etablere langsigtede nationale finansielle instrumenter for energieffektivitet for at skabe langsigtede finansieringsmuligheder, herunder ved at etablere revolverende fonde og tilpasse tilskudsstøtten, så den opfylder behovene hos de målrettede modtagere.
Etablering af langsigtede finansielle instrumenter i stor skala vil også muliggøre samarbejde med markedsaktører – finansielle institutioner, energitjenesteselskaber, tredjepartsfinansiering og projektudviklere – hvilket giver et stabilt og langsigtet grundlag for at maksimere kombinationen af offentlige og private bidrag. Disse instrumenter bør være tilgængelige for forskellige sektorer og kan fungere som revolverende fonde, der regelmæssigt refinansieres med offentlige midler.
Disse instrumenter bør også kombineres med målrettet teknisk bistand med henblik på at udvikle specifikke finansielle instrumenter for energieffektivitet, der udnytter deltagelsen af private finansielle institutioner og energitjenesteselskaber (ESCO'er) samt innovative finansieringsløsninger såsom kontrakter om energimæssig ydeevne og energieffektivitet som en tjeneste.
For effektivt at opskalere finansielle instrumenter til energieffektivitet bør tilbagebetalingspligtige og gunstige lån samt offentlige garantier kombineres med målrettet tilskudsstøtte, der er skræddersyet til specifikke kriterier såsom omfanget af energieffektiviseringsforbedringen, det målrettede befolkningssegment eller den omhandlede type aktiv (f.eks. bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne og renoveringer af flerfamiliebygninger). Prioriteten bør være at opstille kombinerede finansieringsløsninger, der udnytter offentlige tilskud for at sikre adgang til finansiering og reducere risikoen ved mere ambitiøse investeringer. Nationale energisparefonde eller lignende enheder har gode forudsætninger for at anvende sådanne langsigtede finansielle instrumenter, hvor lån eller garantier kombineres med tilskudskomponenter i én samlet energieffektivitetsindsats.
Inden for fondene under samhørighedspolitikken har Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) fi-compass-rådgivningsplatform f.eks. udviklet en gennemprøvet model for et finansielt instrument for energieffektivitet med en tilskudskomponent, hvor det organ, der gennemfører det finansielle instrument, leverer både låne- og tilskudskomponenten i det finansielle instrument.
En vigtig merværdi ved finansielle instrumenter, der kombinerer lån, garantier, tilskud og teknisk bistand, er deres revolverende fondspotentiale og langsigtede perspektiv. Opskalering af anvendelsen af sådanne finansielle instrumenter giver stabilitet og forudsigelighed, hvilket støtter udviklingen af et blomstrende marked for energieffektivitet. Det gør det muligt for den finansielle myndighed, der forvalter de finansielle instrumenter, at geninvestere det tilbagebetalingspligtige beløb – minus tilskudsstøtten og andre risikobegrænsende foranstaltninger – i nye investeringer i energieffektivitet. Selv om den offentlige fond, der stiller ressourcer til rådighed for de finansielle instrumenter, vil kræve periodisk rekapitalisering, kan den løbende geninvestere i nye energieffektivitetsforanstaltninger, hvilket gør revolverende fonde til en lovende model for mobilisering af private investeringer.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag til støtte for udbredelsen af finansielle instrumenter og blandede finansieringsløsninger for energieffektivitet følgende:
Opskaler brugen af offentlige finansielle instrumenter til at finansiere investeringer i energieffektivitet betydeligt som en del af den nationale finansieringsramme og inden for den nationale energisparefond eller en tilsvarende facilitet for at give den nationale værdikæde for energieffektivitet og potentielle modtagere et langsigtet investeringsperspektiv
Etabler blandede finansieringsløsninger, der kombinerer lån, offentlige garantier og tilskudsstøtte i én indsats. Mindsk hindringerne for adgang til finansieringsstøtte til energieffektivitet, enten ved at etablere finansielle instrumenter med en tilskudskomponent eller ved at muliggøre kombinationen af forskellige finansieringsstrømme, der yder lån, offentlige garantier og tilskud til den samme investering i energieffektivitet
Juster den kombinerede tilskudsstøtte for at mindske risici og hindringer for adgang til finansiering baseret på faktorer såsom husstandsindkomstens niveau, værdien af de målrettede aktiver eller investeringens størrelse. Den kombinerede tilskudsstøtte kan f.eks. forhøjes ved investeringer, der er rettet mod lavindkomsthusstande og sårbare husstande, bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne, mikrovirksomheder og SMV'er, eller investeringer, der er rettet mod gennemgribende energirenoveringer af bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne eller omfattende investeringsprogrammer for energieffektivitet, der fører til betydelige energibesparelser
Udnyt den revolverende karakter af finansielle instrumenter til energieffektivitet med en kombineret tilskudskomponent. Tilvejebring en indledende offentlig kapitaltilførsel, og gør det muligt for finansieringsmyndigheden at geninvestere tilbagebetalinger i yderligere energieffektivitetsforanstaltninger med lave eller ingen yderligere omkostninger for det offentlige budget ved at give finansieringsfaciliteten et langsigtet perspektiv
Støt udviklingen af specifikke finansielle instrumenter til fremme af energieffektivitet ved at udnytte samarbejdet mellem ESCO-markedet, finansielle institutioner og store ejendomsejere, såsom offentlige myndigheder, offentlige virksomheder, herunder udbydere af almene boliger, og store ejendomsselskaber
Gennemgå den eksisterende nationale finansieringsramme og gør det muligt at kombinere tilskud, lån og offentlige garantier fra forskellige finansieringsstrømme i én enkelt investering i energieffektivitet. Dette vil fjerne eksisterende hindringer for finansiering, såsom eksistensen af forskellige regler om støtteberettigelse og betalinger samt begrænset intern koordinering i forbindelse med gennemførelsen af støtteprogrammer for finansiering af energieffektivitet
Maksimer anvendelsen af EU-budgetmidler og -programmer til at udrulle finansielle instrumenter i stor skala. Overvej at anvende den sociale klimafond og de nationale indtægter fra EU's emissionshandelssystem (både det eksisterende ETS1 og det kommende ETS2) til dette.
2.3.Henstilling 4: Udrul faciliteter til projektudviklingsbistand og støt udviklingen af "aggregatorer" inden for energieffektivitetsprojekter
En vigtig hindring for at tiltrække private kapitalinvesteringer i energieffektivitet er den ofte begrænsede tiltrækningskraft ved investeringsstrømmene. Den relativt lille volumen og fragmenterede karakter af investeringer i energieffektivitet gør dem mere komplekse og mindre attraktive for private investorer sammenlignet med andre investeringer.
For at tiltrække yderligere private kapitalinvesteringer er det afgørende at imødekomme investeringsefterspørgslen og forbedre kvaliteten af investeringsstrømmene til energieffektivitet. Medlemsstaterne bør støtte anvendelsen af i) teknisk bistand til udformning af finansielle instrumenter, der samler små energieffektivitetsprojekter og energirenoveringer, og ii) målrettet projektudviklingsbistand til at bistå ejere af aktiver, lokale myndigheder, offentlige virksomheder, erhvervsejendomme og virksomheder med at udforme store investeringsprojekter.
Centralisering af teknisk bistandsstøtte har et betydeligt potentiale til at samle investeringer i energieffektivitet og standardisere indsamlingen af specifikke data om deres energimæssige og finansielle resultater. Dette kan gøre energieffektivitetsprojekter mere attraktive for private investorer og vil også tilskynde til refinansiering og securitisering på det sekundære marked.
Omdømmet for faciliteter til projektudvikling og teknisk bistand spiller en central rolle i at tiltrække privat kapital og hjælpe private investorer med at få større tillid til kreditværdigheden af investeringer i energieffektivitet. Disse faciliteter kan i kombination med rådgivende one-stop-shopper fungere som ambassadører for investeringer i energieffektivitet på stedet og tage fat på de grundlæggende årsager til den lave investeringsefterspørgsel. De kan samarbejde med offentlige myndigheder og lokale virksomheder for at fremme finansiering af investeringer i energieffektivitet og fremme blanding af forskellige finansieringsstrømme i specifikke investeringer. De kan også bidrage til at overvinde de investeringsrisici, som private investorer opfatter i forbindelse med samfinansiering af energieffektivitetsprojekter, takket være den tillid og det omdømme, som den tekniske bistandsfacilitet, der er involveret i projektforberedelsen, giver. På nationalt plan kan specialiserede enheder til finansiering af energieffektivitet, såsom nationale energisparefond eller lignende, spille en vigtig rolle i at øge kreditvurderingen af investeringsprojekter, øge investorernes tillid og tiltrække grænseoverskridende og specialiserede investorer.
Den centrale rolle, som teknisk bistand og faciliteter til projektudviklingsbistand spiller, er også nævnt i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 30, stk. 2, som kræver, at Kommissionen bistår medlemsstaterne med at oprette faciliteter til projektudviklingsbistand, der kan opskalere investeringsstrømmene til energieffektivitet og øge private investorers tillid til og tiltrækningskraften af investeringer i energieffektivitet. Kommissionen yder en sådan støtte via:
den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (ELENA-faciliteten), der gennemføres af EIB på Kommissionens vegne, hvilket omfatter støtte til medlemsstaterne til at oprette deres faciliteter for teknisk bistand på nationalt og regionalt plan på grundlag af ELENA-modellen
LIFE-delprogrammet Omstilling til Ren Energi, som yder teknisk projektudviklingsbistand til offentlige og private projektudviklere med henblik på at opbygge teknisk, økonomisk og juridisk ekspertise til at igangsætte bæredygtige, store energiinvesteringsprojekter
Cohesion for Transitions (C4T) yder ekspertstøtte til EU's medlemsstater, regioner og lokale myndigheder og hjælper dem med gennemførelsen af investeringer under samhørighedspolitikken under politisk mål 2, herunder dem, der fokuserer på energieffektivitet. Støttetjenesterne omfatter udvikling af strategier, forbedring af overvågning, inddragelse af interessenter, identifikation af finansieringsmuligheder, støtte til udarbejdelse af indkaldelser og kapacitetsopbygning
Fi-compass-platformen tilbyder teknisk bistand til forvaltningsmyndigheder og hjælper dem med at gennemføre gennemførlighedsundersøgelser, forudgående vurderinger, casestudier og andet forberedende arbejde, der er nødvendigt for at etablere finansielle instrumenter
InvestEU-rådgivningsplatformen og initiativer som Jaspersinitiativet yder teknisk bistand til (offentlige og private) projektiværksættere og hjælper dem med at udvikle renoveringsprojekter, som kan bankfinansieres.
På samme måde kan one-stop-shopper for renovering af boliger og energieffektivitet i SMV'er spille en afgørende rolle i at øge efterspørgslen efter investeringer i energieffektivitet. De yder teknisk, administrativ og finansiel rådgivning til enkeltpersoner og virksomheder og hjælper dem med at udvikle investeringsprojekter inden for energieffektivitet, især energirenoveringer. Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 22, stk. 6, og det omarbejdede bygningsdirektivs artikel 18, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at oprette one-stop-shopper for at støtte slutkunder og slutbrugere, især husholdninger, offentlige organer, SMV'er og mikrovirksomheder, med projekter om energieffektivitet og bygningsrenovering. For at støtte medlemsstaterne i denne forbindelse udsteder Kommissionen en henstilling med praktiske retningslinjer om oprettelse og drift af one-stop-shopper.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag til at fremme brugen af projektudviklingsbistand til at aktivere investeringsstrømmen følgende:
-Etabler nationale faciliteter for teknisk bistand og projektudviklingsbistand eller mobiliser eksisterende faciliteter for at støtte udviklingen af investeringer i energieffektivitet, forbedre investeringsstrømmen og øge kapitalmarkedernes tillid til energieffektivitet. Medlemsstaterne kan etablere sådanne faciliteter i deres nationale energisparefonde eller lignende enheder for at udvikle store investeringer i energieffektivitet og finansielle instrumenter og/eller specialiserede finansielle instrumenter, der samler et stort antal mindre investeringer i energieffektivitet, f.eks. til energirenoveringer i bygninger
-Gør brug af Kommissionens henstilling med praktiske retningslinjer om oprettelse og drift af one-stop-shopper – rådgivnings- og bistandstjenester for boligrenoveringer, mikrovirksomheder og SMV'er for at sikre løbende støtte og specialiseret bistand til borgere og virksomheder til udvikling og gennemførelse af energieffektivitetsprojekter
-Maksimer anvendelsen af støtte på EU-plan, f.eks. via ELENA-faciliteten og LIFE-delprogrammet Omstilling til Ren Energi, til at etablere nationale faciliteter for teknisk bistand, støtte projektudviklingsbistand og udvikle finansieringsordninger for energieffektivitet, der samler flere mindre projekter.
2.4.Henstilling 5: Deltag proaktivt i den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet for at fremme et tættere og mere effektivt samarbejde med finansielle institutioner
Begrænset koordinering på tværs af værdikæden for finansiering af energieffektivitet mellem offentlige myndigheder, finansielle institutioner, energitjenesteselskaber og leverandører af energieffektivitetsteknologi er en central hindring for at mobilisere private investeringer i energieffektivitet. I de seneste år har Kommissionen støttet forskellige initiativer til at afhjælpe denne koordineringskløft, herunder som led i investeringsforummet for bæredygtig energi samt Horisont 2020-programmet og delprogrammet Omstilling til Ren Energi under LIFE-programmet, som finansierede nationale rundbordsprojekter om finansiering.
For at samle disse bestræbelser og skabe en fælles ramme for samarbejde har Europa-Kommissionen oprettet den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet. Koalitionen har til formål at fremme et gunstigt markedsmiljø, der øger investeringerne i energieffektivitet, mobiliserer privat finansiering og engagerer finansielle institutioner. Koalitionen koordinerer med finansielle institutioner og andre markedsdeltagere for at gøre effektiv brug af EU's og nationale budgetmidler, lette gennemførelsen af finansielle instrumenter for energieffektivitet og fungere som katalysator for mobilisering af private investeringer. Koalitionen vedtog arbejdsprogrammet for 2025 på sin første generalforsamling den 20. maj 2025.
Nationale knudepunkter, der skal oprettes i medlemsstaterne, vil udgøre koalitionens operationelle arm. Målene og aktiviteterne for disse knudepunkter vil blive fastsat af de nationale myndigheder. Målet er at skabe synergier mellem national finansieringspraksis og sektoren for energieffektivitet og energitjenester for at forbedre finansieringsmetoderne for energieffektivitet og tiltrække private investeringer.
I øjeblikket overses energieffektivitet ofte som en specifik prioritet og behandles som en del af det bredere begreb bæredygtig finansiering. Muligheden for at investere i mange potentielle energibesparelsesprojekter forspildes ofte på grund af manglende gennemsigtighed i finansielle institutioner, virksomhedskommunikation og due diligence-processer. Lovgivningsmæssige rammer som EU-klassificeringssystemet har gjort bæredygtighed til et af deres mål, men finansierings- og investeringssektoren hæmmes af lav efterspørgsel, projektkompleksitet og manglende standardisering inden for energieffektivitet.
Koalitionens mål er at styrke samarbejdet med finansielle institutioner for at prioritere investeringer i energieffektivitet. Samarbejdet bør fokusere på at fjerne lovgivningsmæssige og finansielle hindringer for at øge private investeringer i energieffektivitet. Det bør også tilskynde finansielle institutioner til at tilbyde skræddersyede finansielle produkter, såsom realkreditlån til energieffektivitet og renoveringslån, der fremhæver fordelene ved energibesparelser.
Forretningsbanker kan drage fordel af at spille en mere fremtrædende rolle på markedet for energieffektivitet og sikre adgang til bredt tilgængelige og ikkediskriminerende udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet, der tager hensyn til potentialet for energibesparelser ved vurderingen af kreditrisikoen. Ved at udnytte deres relationer til private kunder kan bankerne udvide deres tilbud inden for energieffektivitet. Nogle banker har allerede oprettet kreditlinjer til energieffektivitet, ofte med støtte fra institutioner som EIB, EBRD eller nationale erhvervsfremmende banker. Der er imidlertid behov for et større engagement fra finansielle institutioner for at mindske de opfattede risici og reducere transaktionsomkostningerne. Dette kan opnås ved at udvikle intern ekspertise, skabe målrettede produkter, der tager hensyn til fordelene ved energibesparelser, og standardisere projektvurderinger og låneprocesser for bedre at betjene markedet for energieffektivitet.
Offentlige myndigheder på både EU-niveau og i flere medlemsstater stiller garantiinstrumenter, offentligt støttede kreditlinjer og teknisk bistand til rådighed for at hjælpe forretningsbanker med at reducere transaktionsomkostninger, nedbringe risici ved investeringer i energieffektivitet og støtte sammenlægningen af mindre projekter til finansiering gennem grønne obligationer.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag for at fremme et tæt samarbejde mellem nationale myndigheder og finansielle institutioner om finansiering af energieffektivitet følgende:
Deltag aktivt i den europæiske koalition for finansiering af energieffektivitet og tilskynd nationale knudepunkter til at identificere specifikke tiltag, der fremmer finansieringsløsninger for energieffektivitet og strategier for at mobilisere private investeringer
Samarbejd om at forbedre EU's ramme for finansiering af energieffektivitet, herunder ved i) at styrke EU's og nationale programmer samt finansielle instrumenter for bedre at støtte opskaleringen af private investeringer og ii) at forbedre de finansielle lovgivningsmæssige rammer for at tilskynde finansielle institutioner til at investere i energieffektivitet
Etabler partnerskaber for at hjælpe forretningsbanker med bedre at udnytte de finansielle sidegevinster ved investeringer i energieffektivitet, såsom energibesparelser og øgede aktivværdier, som led i kreditrisikovurderinger. Dette omfatter at yde målrettet teknisk bistand til finansielle institutioner, der forvalter offentligt støttede finansielle instrumenter til energieffektivitet
Støt og opfordr finansielle institutioner til at tilbyde kundevenlige finansieringsmuligheder for energieffektivitetsprojekter ved at udnytte tilgængelig offentlig finansieringsstøtte og sikre en bred, ikkediskriminerende adgang til udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet.
2.5.Henstilling 6: Gør bedst mulig brug af skattemæssige incitamenter til at mobilisere private investeringer i energieffektivitet
Klima- og energifiskale værktøjer, såsom energispareforpligtelser, CO2-afgifter og køretøjsafgifter, kan, hvis de udformes omhyggeligt, understøtte nationale finansieringsstrategier for energieffektivitet, fremme adfærdsændringer og tilskynde til energiomstilling samt investeringer i energieffektivitet.
Skattesystemet og skattemæssige incitamenter kan spille en central rolle i at fremme investeringer i energieffektivitet ved at indføre skattemæssige belønninger og sanktioner. Skatter og fordelagtige skatteincitamenter anvendes i stigende grad til at støtte den grønne omstilling og energiomstillingen, men det er fortsat en udfordring at finde en balance mellem deres effektivitet og bredere politiske konsekvenser. Skadelige skattemæssige incitamenter og skatteforanstaltninger kan have en negativ indvirkning på investeringer i energieffektivitet, f.eks. ved at fastlåse teknologier baseret på fossile brændstoffer og energiineffektive teknologier, ved at fjerne incitamenter til at reducere energiforbruget eller ved at fjerne økonomiske sidegevinster ved forbedringer af energieffektiviteten.
Almindelige skatteincitamenter for energieffektivitet omfatter skattelettelser (reduktion af den skattepligtige indkomst) eller skattefradrag (reduktion af de skyldige skattebeløb) på indkomst eller selskabsskat for enkeltpersoner eller virksomheder, der investerer i forbedringer af energieffektiviteten eller anskaffer effektiv energiteknologi. Selv om skattelettelser og skattefradrag er til gavn for erhvervssektoren, kan de være mindre attraktive for private borgere, især lavindkomstborgere, da deres skatteforpligtelser kan være for lave til, at de reelt kan drage fordel af sådanne skatteincitamenter.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag for at gøre bedst mulig brug af skattemæssige incitamenter til at mobilisere investeringer i energieffektivitet følgende:
-Øg anvendelsen af finanspolitiske værktøjer til at fremme energiomstillingen og energieffektiviteten ved at udnytte det nationale budgetmæssige og finanspolitiske ansvar til at skabe et gunstigt miljø for investeringer i energieffektivitet
-Fjern finanspolitiske foranstaltninger og subsidier, der modvirker investeringer i forbedringer af energieffektiviteten, såsom dem, der fastholder teknologier baseret på fossile brændstoffer og energiineffektive teknologier, eller som med højere skattebyrder modvirker de økonomiske sidegevinster ved forbedringer af energieffektiviteten
-Indfør positive finansielle incitamenter og skattemæssige foranstaltninger for at mobilisere investeringer i energieffektivitet, især for at støtte investeringer i energieffektivitet i erhvervssektoren og fremstillingsindustrien gennem skattelettelser og skattefradrag
3.Forbedr udbuddet af finansieringstilbud til energieffektivitet, nedbring investeringsrisici og skab muligheder for refinansiering
For at mobilisere privat kapital til investeringer i energieffektivitet er det afgørende at gøre private finansieringstilbud til energieffektivitet mere attraktive for borgere og virksomheder. For at øge tiltrækningskraften ved private kapitalinvesteringer i energieffektivitet er det desuden afgørende at afhjælpe den store markedsfragmentering og lave standardisering af investeringsprojekter samt at forbedre investeringsstrømmen og porteføljeaggregering for at øge mulighederne for skalerbarhed og replikation. Medlemsstaternes myndigheder kan spille en central rolle i at stimulere markedet til at udvikle og udbrede en bred vifte af private finansieringsprodukter og -tjenester til energieffektivitet, hvilket gør det mere økonomisk attraktivt og mindre byrdefuldt for borgere og virksomheder at investere i energieffektivitet. Med undtagelse af egne ressourcer/opsparinger kan energieffektivitet finansieres med privat kapital enten gennem kreditaftaler – sikrede eller usikrede lån – eller gennem serviceaftaler og tredjepartsfinansiering – navnlig energieffektivitetstjenester og leasing af energiudstyr.
Maksimering af mobiliseringen af privat finansiering til energieffektivitet kræver også, at mulighederne for finansielle institutioner og tredjepartsinvestorer for at investere kapitalressourcer i energieffektivitet øges, og at det gøres muligt for borgere og virksomheder at opfylde de nødvendige tilsynskrav for at få adgang til privat finansiering til at finansiere deres projekter. Dette kan opnås ved at reducere den risiko, der er forbundet med investeringer i energieffektivitet, ved at øge borgernes og virksomhedernes lånekapacitet og ved at forbedre refinansieringsbetingelserne for investorer i energieffektivitet. Nedenstående kapitel vedrører henstilling 7-12 i hovedteksten.
3.1.Henstilling 7: Frem udviklingen og udbredelsen af målrettede udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet og privat finansiering via kreditaftaler
For at øge mobiliseringen af privat kapital til investeringer i energieffektivitet er det afgørende, at medlemsstaternes myndigheder støtter finansielle institutioner i at udvikle markedet og fremme udbredelsen af målrettede udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet. Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 30, stk. 3, kræver, at medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at fremme udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet, f.eks. grønne realkreditlån og grønne lån, og sikrer, at disse tilbydes bredt og uden forskelsbehandling af finansielle institutioner, og at de er synlige og tilgængelige for forbrugerne.
Udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet er lån, der dækker de forudgående investeringsomkostninger ved energieffektivitetsforanstaltninger og hjælper med at overvinde barrieren med begrænsede finansieringsressourcer. Disse produkter omfatter standardlån til energieffektivitetsforanstaltninger, realkreditlån til energieffektivitet, grønne forbrugerkreditter og renoveringslån. De kan kombineres med offentlige incitamenter for at medfinansiere investeringerne, sænke renten og øge låntagernes kreditvurdering.
Energieffektivitetslån kan ydes gennem 1) kreditlinjer, der tilbydes af banker eller andre finansieringsinstitutioner til finansiering af energieffektivitetsforanstaltninger, og 2) øremærkede fonde med et specifikt mandat til at investere i energieffektivitetsforanstaltninger, ofte med fokus på specifikke sektorer, f.eks. bygninger eller industri. I EU tilbyder flere forretningsbanker grøn forbrugerkredit og grønne realkreditlån og har strategier og mål for udvalgte grønne udlånsporteføljer. Ifølge Den Europæiske Banktilsynsmyndighed tegner grønne lån sig imidlertid i øjeblikket kun for en lille del af kreditinstitutternes samlede balancer og udgør i gennemsnit 4,5 % af de samlede lån. Andelen af grønne lån er lidt højere i husholdningernes porteføljer (11 %) og lavere i segmenterne for SMV'er uden for detailleddet og ikkefinansielle selskaber (ca. 2 %). Kreditinstitutterne anvender flere muligheder for at definere grønne lån, herunder interne standarder, EU-klassificeringssystemet, Loan Market Association's Green Loan Principles og Energy Efficiency Mortgage-mærket, der er udviklet af Energy Efficient Mortgage-initiativet.
EU-medlemsstaterne bør identificere og anvende bedste praksis og indhøstede erfaringer fra finansieringsordninger for energieffektivitet rettet mod bygninger og opskalere dem. De mest succesfulde programmer i EU har bygget videre på eksisterende realkreditordninger og kombineret disse med stærke skatteincitamenter eller tilskud til energieffektiviseringsopgraderinger. Disse ordninger er tilgængelige for bygningsejere, der allerede planlægger at investere, og sikrer, at deres investeringsbeslutning omfatter energieffektiviseringsforbedringer.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag til at fremme udbredelsen af energieffektivitetslån følgende:
-Støt finansielle institutioner i udviklingen af udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet og opskaler målrettet privat finansiering til energieffektivitet. Dette kan opnås ved at udnytte organisatoriske strukturer til at levere yderligere tjenester, f.eks. rådgivnings- og hjælpetjenester til at understøtte de krav og muligheder, der er forbundet med grønne lån til energieffektivitet. Desuden bør der ydes støtte til finansielle institutioner med henblik på at udvide anvendelsesområdet for deres udlånsprodukter, f.eks. gennem risikobegrænsende værktøjer såsom lånegarantier, projektudviklingsstøtte og oplysnings-/informationskampagner
-Opret faciliteter til offentlige grønne lån eller styrk de eksisterende. Offentlige grønne lån tilbydes (eller sponsoreres indirekte) af offentlige institutioner til husholdninger, virksomheder og lejere for at dække startomkostningerne ved energieffektivitetsforanstaltninger. De er normalt "bløde lån", dvs. de har gunstige, lave eller ingen renter eller tilbagebetalingsperioder. Offentlige grønne lån kan ydes af nationale energisparefonde eller lignende enheder, der fremmer kapitalinvesteringer i energieffektivitet
-Tilvejebring kundevenlige finansierings- og udlånsløsninger for energieffektivitet ved at gennemføre og supplere bestemmelserne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 30 i den nationale lovgivningsramme. Finansielle institutioner bør vurdere deres kunders interesse i at forbedre energieffektiviteten af deres aktiver og/eller i at erhverve energieffektivt udstyr for at kunne tilbyde dem målrettede udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet, der imødekommer deres interesser. Finansielle institutioner opfordres til at give deres kunder oplysninger om energieffektivitetsprodukter og de mange fordele ved energirenovering, ud over oplysninger om de forventede besparelser på energiregningen
-Gør det muligt for ejerforeninger at optage fælles lån til finansiering af investeringer i energieffektivitet og forenkl forvaltningen af ejerforeninger i bygninger med flere lejligheder for at fremme investeringer i energieffektivitet. Dette kan f.eks. opnås ved i) at fjerne kravet om enstemmighed ved optagelse af lån til energirenoveringer eller ved ii) at samarbejde med ejendomsadministrationsselskaber om at fremme forbedringer af energieffektiviteten og kontrakter om energimæssig ydeevne over for medejerne
-Yd teknisk bistand og rådgivning til finansieringsinstitutter med henblik på at udvikle interne projektudviklingsenheder, etablere one-stop-shop-støtte for kunder, tilbyde energisyn for kunder (SMV'er og boliger) samt opbygge lånemedarbejderes kapacitet til at udvikle en salgsstyrke med hensyn til energieffektivitetsprodukter.
3.2.Henstilling 8: Muliggør de nødvendige lovgivningsmæssige rammer og støt innovative finansieringsordninger såsom skattefinansiering og finansiering via regning
Ejendomsbaserede finansieringsordninger, såsom skattefinansiering og finansiering via regning, giver adskillige fordele ved at fremme investeringer i energieffektivitet og tiltrække privat kapital. Deres fordel er tosidet: De anvender alternative tilbagebetalingskanaler såsom energiregninger og ejendomsskatter til at reducere transaktionsomkostningerne forbundet med lån til forbedringer af energieffektivitet, og de adskiller finansiering fra ejerskab, hvilket imødegår udfordringen med langsigtede investeringsafkast.
Denne tilgang kan bidrage til at overvinde barrieren med begrænsede finansielle ressourcer, især for husholdninger og lavindkomst-SMV'er, ved at tage hånd om problemerne med begrænsede kortsigtede finansielle afkast og forlængede tilbagebetalingsperioder for forbedringer af energieffektiviteten. Selv om der er udviklet nogle pilotordninger for finansiering over skatten og via regning i EU's medlemsstater, mangler de nødvendige lovgivningsmæssige rammer ofte. Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 30, stk. 3, pålægger medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger til at lette gennemførelsen af finansieringsordninger via regning og skattefinansieringsordninger i deres nationale rammer.
Finansieringsordninger via regning kan tilbyde attraktive vilkår, såsom lave renter og lange løbetider, og være bredt tilgængelige, forudsat at der iværksættes solide risikoanalyser og afbødende foranstaltninger. For at muliggøre og gennemføre disse ordninger kan de nationale myndigheder anvende den køreplan for indførelse af regningsordninger, der er udviklet af RenOnBill-projektet.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag vedrørende finansiering via regning følgende:
-Vurdér, om den nationale ramme muliggør udvikling af ordninger via regning. De vigtigste elementer, der skal tages i betragtning, er: en passende lovgivningsmæssig ramme, der gør det muligt for forsyningsselskaber at fungere som långivere, korrekt og udbredt gennemførelse af EU-reglerne om individuel måling og nøjagtighed af de enkelte enheders energiforbrug, bestemmelser, der beskytter investorer mod misligholdelse af tilbagebetaling af lån, samtidig med at forbrugerbeskyttelsen opretholdes, mulighed for, at forsyningsselskaber og finansielle institutioner kan anvende betalingshistorik for regninger til vurdering af slutbrugernes risikoprofil og love, der regulerer forholdet mellem ejer og lejer, og som støtter en retfærdig fordeling af investeringsomkostninger og tilbagebetaling af lån
-Giv energiforsyningsselskaber ret til at yde finansiering til energieffektivitet. For så vidt angår forsyningsfinansierede ordninger kan EU's medlemsstater være nødt til at ændre kreditorlovgivningen for at bekræfte, at forsyningsvirksomheder har ret til at yde kredit til renoveringer. Finansieringsløsninger via regning kræver, at et forsyningsselskab stiller kapital til rådighed for at finansiere energieffektivitetsarbejdet, mens forbrugeren tilbagebetaler gennem regelmæssige betalinger på eksisterende forsyningsregninger
-Sikr tilstrækkelig likviditet i gennemførelsesenheder (f.eks. forsyningsvirksomheder og energitjenesteselskaber) for at opnå stordriftsfordele og/eller opret nationale eller lokale garanti- og støttefonde. En national energisparefond kan f.eks. købe tilgodehavender fra finansieringsordningen via regning og sikre risikobegrænsning for at yde finansiel støtte til pilotordninger (f.eks. via lånegarantier). Offentlige garantifonde og kreditlinjer, der kan lette forsyningsselskabers og finansielle institutioners gennemførelse af finansieringsordninger via regning. Sådanne garantier kan aktiveres, hvis en boligejer misligholder sit lån, hvilket reducerer den investeringsrisiko, som långiverne oplever. Der kan anvendes særlige kreditlinjer til finansiering via regning som led i offentlig finansiering af energieffektivitet, f.eks. nationale energisparefonde. Offentlig budgetstøtte til indførelse af finansieringsordninger via regning kan tage form af hel eller delvis dækning af slutbrugernes renteudgifter som en del af deres energiregninger, så de kan nyde godt af de fulde økonomiske fordele ved energibesparelserne. Eller den kan tage form af medfinansiering for at reducere de samlede investeringsomkostninger for specifikke udfordrende projekter (gennemgribende renoveringer, bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne eller sårbare husholdninger).
Skattefinansieringsordninger indebærer, at husholdninger eller virksomheder kan stifte gæld til dækning af omkostningerne ved renovering af beboelses- eller erhvervsejendomme, køb af energieffektive apparater eller udstyr eller andre forbedringer af energiprocesser og anvender specifikke afgifter og/eller andre gebyrer i forbindelse med ejendommen som afdrag. Skattefinansieringsordninger omfatter mekanismer, der gør det muligt at overføre gælden fra tidligere ejere af ejendommen til de næste ejere, uden at den nødvendigvis skal afvikles. Dette etablerer en enkel gældsoverførselsmekanisme, der modvirker det manglende incitament for ejendomsejere til at investere i energieffektivitetsforanstaltninger med lang tilbagebetalingsperiode. Skattefinansieringsordninger giver ejendomsejere mulighed for at gennemføre forbedringer uden store indledende kontantbetalinger (i nogle tilfælde ydes der 100 % forhåndsfinansiering) og tilbagebetale omkostningerne over en periode på 10 eller 20 år via ejendomsskatter eller andre afgifter relateret til bygninger. De kan stilles til rådighed af enten offentlige kilder, såsom kommunale myndigheder, eller af private midler.
Eksempler på skattefinansieringsordninger omfatter EuroPACE-projektet i Spanien og FITHOME-projektet, som opskalerede EuroPACE-tilgangen i Nederlandene i samarbejde med lokale myndigheder og finansielle institutioner.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag vedrørende skattefinansiering følgende:
-Vurder, om den nationale ramme muliggør udvikling af skattefinansieringsordninger. Dette omfatter analyse af skattesystemerne og identifikation af behovet for lovgivningsmæssige reformer af ejendomsskatter og andre relaterede afgifter på bygninger for at muliggøre skattefinansieringsordninger. Det indebærer også at sikre, at lokale offentlige myndigheder kan opkræve tilbagebetalinger og overføre dem til private investorer uden at konsolidere dem i deres lokale kommunale budget. Eksistensen af ejendomsskatter eller lignende afgifter på bygninger er en forudsætning for gennemførelse af skattefinansiering
Etabler procedurer for at sikre tilbagebetalinger via ejendomsrelaterede skatter og overførsel af gæld sammen med ejerskab. Gennemførelse af skattefinansieringsordninger kræver effektive håndhævelsesprocedurer i tilfælde, hvor skatter ikke betales, eller hvor der er forudgående krav om tilbagebetaling af anden gæld før skattefinansieringen. Kommunerne spiller en central rolle i overførslen af tilbagebetalinger mellem husholdninger og investorer og bør kunne undlade at konsolidere disse aktiviteter i det kommunale budget
Inddrag de nødvendige interessenter på baggrund af erfaringerne fra vellykkede europæiske projekter. Skattefinansiering involverer flere interessenter, herunder nationale og lokale myndigheder, finansielle institutioner, installatører og boligejere. Skattefinansiering af energirenoveringer kan ydes gennem lån fra finansielle institutioner, hvor energieffektiviseringsforbedringer udføres af specifikke entreprenører, og omkostningerne inddrives via ejendomsskatter eller andre skatteafgifter.
3.3.Henstilling 9: Fjern hindringer og opskaler finansiering af energieffektivitet via serviceaftaler og skab et marked for energitjenester
Markedet for energitjenester, især gennem energiydelseskontrakter, er et centralt økosystem for at frigøre privat finansiering til energieffektivitet og fremme business casen for energieffektivitet. Markedet for energitjenesteselskaber (ESCO'er) er baseret på service- og leasingaftaler til finansiering af investeringer i energieffektivitet, hvilket muliggør en overførsel af investeringsomkostninger fra kapitaludgifter til driftsudgifter og prioritering af løbende levering af energieffektivitetsresultater over tid.
For at fremme væksten i kontrakter om energimæssige ydeevne og ESCO-markedet er det vigtigt at iværksætte store energieffektivitetsprogrammer, der kan standardisere og samle investeringsporteføljer, især for offentlige og erhvervsbygninger samt SMV'er. I industrien og SMV-sektoren kan ESCO'er gennemføre komplekse energiprojekter ved at stille teknisk ekspertise og finansiering til rådighed på områder, der ikke er en given industris kerneforretning (f.eks. genvinding og genbrug af spildvarme).
Kontrakt om energimæssige ydeevne anvendes, når en modpart (f.eks. en ESCO) forpligter sig til at installere det nødvendige udstyr og garanterer en specificeret energibesparelse. Kontrakten fastsætter forhåndsbetingelser og fordelingen af løbende betalinger, som skal være mindre end de økonomiske besparelser, der opnås gennem projektets energibesparelser. Kontrakt om energimæssig ydeevne tilbyder en one-stop, standardkontrakt for kunden, som kun har én modpart i hele kontraktens løbetid. Udbyderne af kontrakter om energimæssig ydeevne håndterer også præstationsrisiciene og garanterer besparelserne. Kontrakterne indebærer dog øgede transaktionsomkostninger, høje kapitalkrav for at sikre driftskontinuitet, da ESCO'er refinansieres med små, langsigtede rater, samt mangel på standardiserede rammer og skabeloner til overvågning og verifikation af besparelser. I mangel af særlige garantiordninger eller andre former for offentlig budgetstøtte resulterer disse udfordringer ofte i omkostningsoptimale energieffektivitetsforanstaltninger med fokus på korte tilbagebetalingstider, fordi udbydere af kontrakter om energimæssig ydeevne ikke ønsker at påtage sig langsigtede risici.
Kontrakter om energimæssig ydeevne er særligt velegnet til at gennemføre forbedringer af energieffektiviteten i den offentlige sektor, hvor den omfattende ekspertise og garanterede ydeevne fra tjenesteudbydere sikrer investeringernes effektivitet. Den tekniske risiko ved at opnå energibesparelser ligger hos tjenesteyderen i hele kontraktens løbetid. Tredjepartsfinansiering, hvor startinvesteringsomkostningerne tilbagebetales gennem energibesparelser, gør det muligt at gennemføre projekter, selv hvis de offentlige midler er utilstrækkelige, og muligheden for at opføre kontrakter om energimæssig ydeevne uden for balancen gør det muligt at opretholde balancen i de offentlige regnskaber. Det anbefales, at offentlige indkøbere vurderer gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, der giver langsigtede energibesparelser, når de indkøber tjenesteydelseskontrakter med et betydeligt energiindhold (f.eks. varmeforsyning). For at lette anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne i investeringer i den offentlige og private sektor og fjerne administrative hindringer bør medlemsstaterne udarbejde standardmodelkontrakter, som for den offentlige sektor skal være i overensstemmelse med Eurostats vejledning om muligheden for at opføre kontrakter om energimæssig ydeevne uden for balancen i offentlige regnskaber.
Private ressourcer til forbedringer af energieffektiviteten kan komme fra ESCO'ernes egne midler eller via tredjepartsfinansiering, hvor kreditinstitutter eller andre private investorer ofte er involveret, typisk i form af gældsfinansiering. Med den første mulighed låner ESCO'erne de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Med den anden mulighed optager energibrugeren/kunden et lån hos et finansieringsinstitut, som er sikret af en energisparegarantiaftale fra ESCO. Energisparegarantien mindsker bankens risikoopfattelse og viser, at projektet vil generere et positivt cash flow, dvs. at de opnåede besparelser med sikkerhed vil dække tilbagebetalingen af gælden, hvilket har en positiv effekt på de forhandlede renter.
Selv om anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne og markedet for ESCO'er er til stede og operationelt for kommercielle og offentlige bygninger, findes der et opskaleringspotentiale for industrien, især for SMV'er og deres fremstillingsprocesser, samt for renovering af private boliger. For at støtte ESCO'er i at trænge ind på disse markeder er det afgørende at reducere risici og usikkerhed om kundernes evne til at tilbagebetale forhåndsfinansiering og beskytte ESCO'er mod kunders misligholdelse, hvor offentlige garantifonde, der specifikt er afsat til kontrakter om energimæssig ydeevne og ESCO-finansiering, kan være gavnlige. Samtidig er de eksisterende hindringer for at opskalere ESCO-markedet og privat finansiering ikke kun relateret til de potentielle kunders risikoprofil, men også til ESCO'ernes egen kapitallikviditet og evne til at øge deres risikobærende kapacitet og dermed indgå nye aftaler. Af disse grunde er en vigtig vej til at opskalere ESCO'ers aktiviteter repræsenteret ved refinansieringsmekanismer såsom factoringfonde og specifikke finansielle instrumenter for energieffektivitet, der opkøber ESCO'ers tilgodehavender til securitisering på det sekundære marked.
FinEERGo-Dom-projektet er et overbevisende eksempel på, hvordan kontrakter om energimæssig ydeevne og ESCO'ers aktiviteter kan udnyttes.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag til at opskalere markedet for energieffektiviseringstjenester og ESCO-finansiering følgende:
-Brug offentlig budgetstøtte fra EU og nationalt niveau til at udvikle markedet for energitjenesteselskaber (ESCO'er) ved at lette finansieringen for ESCO'er og special purpose vehicles til energieffektivitet. Anvend garantifonde til kontrakter om energimæssig ydeevne, ESCO'ers refinansieringsfaciliteter og factoringordninger med det formål at støtte ESCO'ers risikobærende kapacitet, reducere risikoen ved deres eksisterende aktiviteter og øge deres finansieringspotentiale og markedsindtrængning
-Frem ESCO'ers rolle og nye former for kontraktindgåelse, såsom "energi som en tjeneste" og kontrakter om energimæssig ydeevne, som en hjørnesten i den nationale politik for energieffektivitet. Disse forretningsmodeller har et betydeligt potentiale til at håndtere forudgående investeringsomkostninger til energieffektivitetsforanstaltninger og teknologier til ren elektrificering
-Frem opdateringen af lovgivningsmæssige rammer og offentlige udbud for udtrykkeligt at anerkende og lette ESCO-finansiering og kontrakter om energimæssig ydeevne. Anerkend "energi som en tjeneste" og kontrakter om energimæssig ydeevne som den vigtigste forretningsmodel til at tiltrække privat markedsdeltagelse for at omsætte energibesparelser til en handelsvare
-Udvikl partnerskaber mellem teknologileverandører, energidistributører, energitjenesteselskaber og finansielle institutioner for at fremme bæredygtige og effektive energiløsninger, efterspørgselsreaktionsmekanismer og fleksibilitet i energisystemet. Disse samarbejder kan føre til omfattende tilbud, der integrerer energieffektive teknologier, såsom varmepumper, med distributionsnet og tjenester
-Støt udrulningen af avanceret målerinfrastruktur, herunder intelligente net og energinet, der automatisk kan overvåge energistrømme og tilpasse sig ændringer i energiforsyning og -efterspørgsel. Ved at kombinere intelligente målere med intelligente net kan forbrugere og leverandører få realtidsoplysninger om energiforbruget.
3.4.Henstilling 10: Anvend offentlige garantier og andre risikobegrænsende værktøjer for at øge adgangen til privat finansiering til energieffektivitet
For markedssegmenter såsom lavindkomsthusstande og SMV'er hæmmes udviklingen af investeringer i energieffektivitet ofte af høj risiko og vanskelig adgang til finansiering. Privat finansiering, der støttes af offentlige garantier eller lån, kan imidlertid udgøre en effektiv kanal til at målrette disse segmenter. Risikobegrænsende instrumenter og værktøjer, såsom offentlige garantier, bæredygtig anvendelse af tilskud og subsidier samt standardisering, kan reducere risikoen for misligholdelse og øge tilliden til investeringer i energieffektivitet.
Offentlige garantier kan fremme investeringer i energieffektivitet ved at reducere risikoen for långivere og investorer. De kan øge boligejeres og virksomheders kreditværdighed, supplere nationale programmer og lette adgangen til privat medfinansiering. Offentlige garantier kan også dække investeringsomkostninger helt eller delvist i tilfælde af manglende levering af de forventede energibesparelser, problemer med gennemførelsen eller låntagers misligholdelse. Desuden kan de støtte lave eller nul renter for energieffektivitetslån samt aggregering og standardisering af mindre projekter, hvilket letter refinansiering, securitisering og deltagelse på det sekundære marked. Desuden kan de støtte udbredelsen af innovative finansieringsordninger for energieffektivitet, der lettere kan tiltrække privat kapitaldeltagelse, gennem midler såsom ESCO-deltagelse, skattefinansiering og finansiering via regning. Innovative finansieringsløsninger kræver ofte offentlige garantier, ikke kun for at mindske investeringsrisiciene, men også for at øge den tillid, som enkeltpersoner og private virksomheder har til mere innovative tilgange til at fremme udbredelsen af energieffektivitet.
Transaktionskatalysatorer såsom teknisk bistand, støtte og andre aggregatorer inden for energieffektivitetsprojekter er også vigtige risikobegrænsende værktøjer. Ved at støtte udviklingen af strømme af energieffektivitetsprojekter gennem standardiseret vurdering, praksis og procedurer skaber faciliteter for teknisk bistand og projektaggregatorer markedspraksis og tillid blandt private investorer. Risikobegrænsende værktøjer og transaktionskatalysatorer anses for at være særligt vigtige på spirende markeder på grund af de høje opfattede risici, manglende kendskab i de finansielle institutioner og manglende udviklingskapacitet inden for energieffektivitetssektoren. Desuden er et klart markedssignal fra de nationale regeringer om prioritering af investeringer i energieffektivitet et andet effektivt risikobegrænsende værktøj, der giver et langsigtet perspektiv og opbygger tillid blandt private og institutionelle investorer.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag til støtte for udviklingen af risikobegrænsende instrumenter og offentlige garantiordninger for energieffektivitet følgende:
-Etabler langsigtede offentlige garantifaciliteter til energieffektivitetslån og -tjenester. Sådanne faciliteter bør etableres som særlige kreditlinjer og fonde i nationale organisationer med ansvar for kapitalinvesteringer, herunder eventuelle nationale erhvervsfremmende banker og nationale energisparefonde. Offentlige garantier kan anvendes som et supplement til nationale programmer og offentlige incitamenter for energieffektivitet for at øge adgangen til privat kapital eller fremme långivning fra forretningsbanker
-Identificer landespecifikke risici og vanskeligheder med at få adgang til finansiering for markedsdeltagere såsom lavindkomsthusholdninger og SMV'er. Energieffektivitetspolitikker, der specifikt er rettet mod f.eks. lavindkomsthusholdninger, har positive sociale virkninger og kan give mange fordele. De omfatter energisyn kombineret med finansielle instrumenter, der består af lån og tilskud til bygningsrenoveringer, eller særlige oplysningskampagner, der bygger på en bedre forståelse af energieffektivitetsmuligheder og deres omkostninger og fordele
-Gør brug af offentlige garantier til at støtte udviklingen af innovative finansieringsordninger til energieffektivitet, herunder finansieringsmuligheder via energieffektivitet som en tjeneste. Garantier for energiydelse kan f.eks. tiltrække flere energitjenesteselskaber (ESCO'er), øge deres skalerbarhed på markedet, gøre det muligt for dem at gå ind på nye markeder og støtte opstarten af markedet for energitjenester i boligsektoren.
3.5.Henstilling 11: Frem refinansieringsmuligheder og udviklingen af det sekundære marked for energieffektivitet
Fremme af udviklingen af det sekundære marked for energieffektivitet, f.eks. via grønne obligationer, kan øge antallet af energieffektivitetsprojekter og i væsentlig grad forbedre kapitaltilgængeligheden for private investorer i energieffektivitet. Grønne obligationer udstedes hovedsagelig til energiaktiver, herunder energieffektivitet. Energieffektivitetssektoren omfatter nye og renoverede bygninger, energilagring, fjernvarme, intelligente net, apparater og produkter. Udstedelse af grønne obligationer giver adgang til en dyb og stor pulje af investorfinansiering, en høj løftestangseffekt, kræver ikke offentlig finansiering og sender et stærkt signal til markedet. Det kan tiltrække nye investorer og fremhæve behovet for større fokus på energieffektivitetstærskler og porteføljer af gennemgribende renoveringer af bygninger.
En forordning om en frivillig standard for europæiske grønne obligationer blev vedtaget den 22. november 2023. Udstedelse af grønne obligationer under den nye standard kræver fuld overholdelse af EU-taksonomikriterierne for de aktiver, der finansieres af en grøn obligation.
Udviklingen af et sekundært marked for energieffektivitet er ofte forbundet med etableringen af projektaggregatorer og refinansierings- og fortabelsesfaciliteter for energieffektivitet. Refinansiering af energieffektivitet indebærer overførsel af rettighederne til energibesparelsestilgodehavender og/eller forventede tilbagebetalinger af investeringer i energieffektivitet til finansielle institutioner eller institutionelle investorer. I forbindelse med ESCO-finansiering og kontrakter om energimæssig ydeevne kan ESCO'er eller den oprindelige långiver overdrage rettigheder til fremtidige betalinger fra kontrakter om energimæssig ydeevne, hvilket gør det muligt for ESCO'er at modtage kapitaltilførsler og likviditet til at udvide deres aktiviteter. ESCO'er og finansielle institutioner opretter ofte dedikerede partnerskaber for at samle tilgodehavender fra kontrakter om energimæssig ydeevne i dedikerede grønne obligationer. Super-ESCO'er er opstået for at fremme samling af projekter og fungere som mellemled mellem ESCO'er og institutionelle investorer. I forbindelse med energieffektivitetslån og realkreditlån samler finansielle institutioner normalt eksisterende gæld relateret til energieffektivitetslån og realkreditlån i grønne obligationer, der skal placeres på det sekundære marked. Etableringen af fortabelses- og refinansieringsfaciliteter kan støttes af nationale myndigheder og offentlig intervention, f.eks. ved at oprette faciliteter, der fremmer samling af projekter fra forskellige långivere. UCI-securitiseringsfonden i Spanien og Portugal er et eksempel på denne type samarbejdsinitiativ.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag for medlemsstaterne følgende:
-Frem og støt udviklingen af markedet for grønne obligationer i deres nationale sammenhæng, herunder udstedelse af nationale og regionale grønne obligationer, fremme af anvendelsen af den frivillige standard for europæiske grønne obligationer og/eller fastlæggelse af særlige standarder, der tager hensyn til deres markedspecifikke forhold og behov
-Etabler dedikerede dialoger med finansielle institutioner for at lette indsamling og udveksling af bedste praksis om udvikling af grønne obligationer til energieffektivitet samt udveksling om, hvordan udviklingen af et sekundært marked for investeringer i energieffektivitet kan fremmes
-Støt etableringen af målrettede refinansieringsfaciliteter for energieffektivitet, herunder factoringordninger for kontrakter for energimæssig ydeevne og oprettelse af super-ESCO'er og energieffektivitetssecuritiseringsfonde som samarbejdsinitiativer mellem erhvervsfremmende banker og private finansielle institutioner.
3.6.Henstilling 12: Forbedr dataindsamlingen om energieffektivitet, herunder om finansielle resultater af investeringer i energieffektivitet og for at støtte overvågnings- og verifikationsforanstaltninger vedrørende energibesparelser
Omfattende og systematisk sporing af investeringsdata om energieffektivitet er fortsat en udfordring. Forbedring af rapporteringssystemer kombineret med overvågning og benchmarking af energimæssig og finansiel ydeevne kan forbedre den finansielle behandling af energieffektivitet.
Harmonisering og forenkling af overvågnings- og verifikationspraksis for energibesparelser på tværs af medlemsstater og finansielle investorer kan reducere transaktionsomkostninger, opbygge tillid til de finansielle resultater af investeringer i energieffektivitet, fremme markedsintegration for energieffektivitetstjenester og øge tilliden til den pengeværdi, der er forbundet med energibesparelser og deres omsættelighed.
Energieffektivitetsdirektivets artikel 8 og bilag V hertil fastsætter fælles kriterier for verifikations- og kontrolforanstaltninger vedrørende energibesparelser med henblik på at opfylde de årlige energispareforpligtelser. Desuden kan europæiske og internationale standarder anvendes af finansielle institutioner og investorer til at måle og verificere den energibesparelsespræstation, der opnås gennem deres långivningsaktiviteter.
På denne baggrund er de vigtigste tiltag til at forbedre dataindsamling, analyse og fremme harmonisering af overvågnings- og verifikationsforanstaltninger følgende:
-Støt harmonisering, standardisering og forenkling af overvågnings- og verifikationsforanstaltninger vedrørende energibesparelser på tværs af medlemsstater og økonomiske sektorer. Overvågning og verifikation af energibesparelser bør gøres enklere og harmoniseres på tværs af markedsaktører, fra ESCO'er med ansvar for at sikre investeringernes energimæssige ydeevne til finansielle institutioner, der er ansvarlige for at opfylde deres oplysningsforpligtelser, og som eventuelt er interesserede i at handle med investeringstilgodehavender på det sekundære marked. Hindringer såsom forskellige og/eller for komplekse beregningsmetoder i medlemsstaterne og de økonomiske sektorer bør afhjælpes ved at fremme grænseoverskridende harmonisering som led i medlemsstaternes samarbejde i fælles EU-fora for energieffektivitet såsom den samordnede indsats eller ekspertgrupper om energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet. Etablering af nationale energispareordninger (ordning for energileverandørers forpligtelse, energisparemål for store energiintensive virksomheder) kan lette standardiseringen af støtteberettigede energieffektivitetsløsninger samt procedurer for måling og verifikation af energibesparelser
-Frem anvendelsen af internationale standarder som værktøjer til risikobegrænsning med henblik på at vurdere og måle energi- og miljøfordele samt sidegevinster ved energieffektivitetsprojekter. Anvendelse af og henvisning til internationale standarder, f.eks. i forbindelse med finansielle institutioners due diligence- og garantiprocedurer, kan muliggøre gennemsigtighed, sammenlignelighed mellem forskellige muligheder samt øge væsentligheden af rapportering og offentliggørelse.
