EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C:2005:143:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, C 143, 11. juni 2005


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 143

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

48. årgang
11. juni 2005


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Domstolen

 

DOMSTOLEN

2005/C 143/1

Orientering om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål fra de nationale retter

1

2005/C 143/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. april 2005 i sag C-494/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland (Traktatbrud — miljø — affaldshåndtering — direktiv 75/442/EØF, som ændret ved direktiv 91/156/EF — artikel 4, 5, 8, 9, 10, 12, 13 og 14)

5

2005/C 143/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. marts 2005 i sag C-294/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod AMI Semiconductor Belgium BVBA m.fl. (Voldgiftsklausul — udpegelse af Retten i Første Instans — Domstolens kompetence — parter under likvidation — søgsmålskompetence — Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs — tilbagekrævning af forskud — tilbagebetaling i medfør af en kontraktsbestemmelse — solidarisk ansvar — tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb)

5

2005/C 143/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-341/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — direktiv 96/71/EF — udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser — virksomheder i byggebranchen — mindsteløn — sammenligning mellem den mindsteløn, som gælder i den medlemsstat, på hvis område en arbejdstager er udstationeret, og det vederlag, som en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat faktisk udbetaler — manglende medregning som en del af mindstelønnen af de samlede tillæg og supplerende ydelser, som udbetales af en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat)

6

2005/C 143/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. april 2005 i sag C-376/02, Stichting Goed Wonen mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (Omsætningsafgift — det fælles merværdiafgiftssystem — artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF — fradrag for indgående afgift — ændring af den nationale lovgivning — tilbagevirkende kraft — princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet)

6

2005/C 143/6

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. april 2005 i sag C-25/03, Finanzamt Bergisch Gladbach mod HE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof) (Sjette momsdirektiv — to ægtefællers opførelse af et hus i et sameje, der ikke i sig selv udøver økonomisk virksomhed — en af samejernes anvendelse af et værelse til erhvervsmæssige formål — afgiftspligtige personer — fradragsret — fremgangsmåde for udøvelse — krav til fakturaer)

7

2005/C 143/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. april 2005 i sag C-140/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — artikel 43 EF og 48 EF — optikere — betingelser for etablering — åbning og drift af optikerforretninger — begrænsninger — begrundelse — proportionalitetsprincippet)

8

2005/C 143/8

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-163/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — direktiv 80/68/EØF — beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer — artikel 3, 4 og 5 — direktiv 91/689/EØF — farligt affald — artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1)

8

2005/C 143/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. april 2005 i de forenede sager C-207/03 og C-252/03, Novartis AG m.fl. mod Comptroller-General of Patents, Designs and Trade Marks for the United Kingdom og Ministre de l'Économie mod Millennium Pharmaceuticals Inc. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (Patents Court) og af Cour administrative) (Patentret — lægemidler — supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler)

9

2005/C 143/0

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. april 2005 i sag C-267/03, Lars Erik Staffan Lindberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen) (direktiv 83/189/EØF — informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter — pligt til meddelelse af udkast til tekniske forskrifter — nationale bestemmelser om hasardspil og lotterier — spilleautomater — forbud mod at foranstalte spil på spilleautomater, der ikke udbetaler gevinst direkte — maskiner af lykkehjulstypen — begrebet tekniske forskrifter)

9

2005/C 143/1

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-385/03, Hauptzollamt Hamburg-Jonas mod Käserei Champignon Hofmeister GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof) (Eksportrestitutioner — ukorrekt angivelse — begrebet ansøgning — sanktion — betingelser)

10

2005/C 143/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-441/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (Traktatbrud — direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF — bevaring af vilde fugle — bevaring af naturtyper — manglende gennemførelse inden for de fastsatte frister)

11

2005/C 143/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-519/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (Rammeaftale vedrørende forældreorlov — barselsorlov træder i stedet for forældreorlov — dato, fra hvilken der kan bevilges en individuel ret til forældreorlov)

11

2005/C 143/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-22/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — forordning nr. 2847/93/EØF — fiskerfartøjer — oprettelse af et satellitlokaliseringssystem — manglende gennemførelse indenfor de fastsatte frister)

12

2005/C 143/5

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-146/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (Traktatbrud — direktiv 2000/69/EF og 2001/81/EF — luftforurenende stoffer — nationale emissionslofter — manglende gennemførelse)

12

2005/C 143/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-171/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (Traktatbrud — direktiv 2001/80/EF — manglende gennemførelse)

13

2005/C 143/7

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-299/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — direktiv 2002/77/EF — markederne for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

13

2005/C 143/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. april 2005 i sag C-329/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — direktiv 2000/43/EF — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

13

2005/C 143/9

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 28. april 2005 i sag C-375/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (Traktatbrud — direktiv 2002/58/EF — elektronisk kommunikation — behandling af personoplysninger — beskyttelse af privatlivets fred — beskyttelse af fysiske personer — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

14

2005/C 143/0

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 28. april 2005 i sag C-376/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — direktiv 2002/58/EF — elektronisk kommunikation — behandling af personoplysninger — beskyttelse af privatlivets fred — beskyttelse af fysiske personer — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

14

2005/C 143/1

Sag C-93/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 18. februar 2005 af Korsholms tingsrätt i sagen Teemu Hakala mod Oy L Simons Transport Ab

15

2005/C 143/2

Sag C-112/05: Sag anlagt den 4. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

15

2005/C 143/3

Sag C-120/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 2. marts 2005 af Finanzgericht Hamburg i sagen Heinrich Schulze GmbH & Co. KG i.L., ved likvidator Ravensberger Honig GmbH, mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

16

2005/C 143/4

Sag C-121/05 P: Appel iværksat den 12. januar 2005 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt den 12. januar 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-334/03, Deutsche Post Euro Express GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

16

2005/C 143/5

Sag C-125/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved beslutning truffet den 15. marts 2005 af Østre Landsret i sagen VW-Audi Forhandlerforeningen som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S

17

2005/C 143/6

Sag C-127/05: Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

18

2005/C 143/7

Sag C-129/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 17. marts 2005 af College van Beroep voor het bedrijfsleven i sagen N.V. Raverco, Buggenhout (Belgien) mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

19

2005/C 143/8

Sag C-130/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 17. marts 2005 af College van Beroep voor het bedrijfsleven te's-Gravenhage i sagen Coxon & Chatterton limited mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

20

2005/C 143/9

Sag C-133/05: Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

20

2005/C 143/0

Sag C-134/05: Sag anlagt den 22. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

21

2005/C 143/1

Sag C-138/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 22. marts 2005 af College van Beroep voor het bedrijfsleven i sagen Stichting Zuid-hollandse Milieufederatie mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit og som part i sagen foreningen LTO Nederland

22

2005/C 143/2

Sag C-140/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 17. marts 2005 af Zoll-Senat 3 (K) ved Unabhängiger Finanzsenat i sagen Amalia Valesko mod Zollamt Klagenfurt

23

2005/C 143/3

Sag C-142/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 21. marts 2005 af Luleå tingsrätt i sagen anklagemyndigheden mod Percy Mickelsson og Joakim Roos

23

2005/C 143/4

Sag C-143/05: Sag anlagt den 29. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

24

2005/C 143/5

Sag C-144/05: Sag anlagt den 30. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

24

2005/C 143/6

Sag C-146/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 10. februar 2005 af Bundesfinanzhof i sagen Albert Collée, som retlig universalsuccessor for Collée KG mod Finanzamt Limburg a.d. Lahn

25

2005/C 143/7

Sag C-147/05: Sag anlagt den 1. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

25

2005/C 143/8

Sag C-151/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 13. januar 2005 af Bundesfinanzhof i sagen F. Weissheimer Malzfabrik mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

25

2005/C 143/9

Sag C-153/05: Sag anlagt den 5. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

26

2005/C 143/0

Sag C-157/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 28. januar 2005 af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Winfried L. Holböck mod Finanzamt Salzburg-Land

26

2005/C 143/1

Sag C-158/05: Sag anlagt den 6. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

26

2005/C 143/2

Sag C-162/05 P: Appel iværksat den 8. april 2005 af Entorn, Societat Limitada Enginyeria i Serveis til prøvelse af dom afsagt den 18. januar 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-141/01, Entorn, Societat Limitada Enginyeria i Serveis, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

27

2005/C 143/3

Sag C-166/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 31. marts 2005 af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Heger Rudi GmbH mod Finanzamt Graz-Stadt

28

2005/C 143/4

Sag C-169/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 4. april 2005 af Cour de cassation de Belgique i sagen URADEX SCRL mod Union professionnelle de la Radio et de la Télédistribution, forkortet RTD og Société Intercommunale pour la Diffusion de la Télévision, forkortet BRUTELE

28

2005/C 143/5

Sag C-176/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. april 2005 af Landesgericht für ZRS Wien i sagen KVZ retec GmbH mod Republikken Østrig (Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft)

28

2005/C 143/6

Slettelse af sag C-273/02

29

2005/C 143/7

Slettelse af sag C-458/02

29

2005/C 143/8

Slettelse af sag C-395/03

29

2005/C 143/9

Slettelse af sag C-504/03

29

2005/C 143/0

Slettelse af sag C-49/04

29

2005/C 143/1

Slettelse af sag C-57/04

30

2005/C 143/2

Slettelse af sag C-165/04

30

2005/C 143/3

Slettelse af sag C-179/04

30

2005/C 143/4

Slettelse af sag C-261/04

30

2005/C 143/5

Slettelse af sag C-262/04

30

2005/C 143/6

Slettelse af sag C-277/04

30

2005/C 143/7

Slettelse af sag C-399/04

30

2005/C 143/8

Slettelse af sag C-460/04

31

2005/C 143/9

Slettelse af sag C-516/04

31

 

RETTEN I FØRSTE INSTANS

2005/C 143/0

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. april 2005 i sag T-336/02, Susan Christensen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemandssag — procedure til udvælgelse af midlertidigt ansatte — udvælgelseskomitéens sammensætning og procedureforløbet)

32

2005/C 143/1

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 17. marts 2005 i sag T-187/03, Isabella Scippacercola mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Aktindsigt i institutionernes dokumenter — artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001)

32

2005/C 143/2

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. april 2005 i sag T-376/03, Michel Hendrickx mod Rådet for Den Europæiske Union (Tjenestemænd — intern udvælgelsesprøve — ikke adgang til de mundtlige prøver — krav om specifikke sprogkundskaber — ligebehandlingsprincippet — adgang til Rådets dokumenter — begrundelsespligt)

33

2005/C 143/3

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 6. december 2004 i sag T-55/02, Peter Finch mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemænd — klage — stiltiende afvisning — udtrykkelig afvisning inden for søgsmålsfristen — afvisningen meddelt for sent — formaliteten — pensioner — overførsel af nationale pensionsrettigheder — beregning af de pensionsgivende tjenesteår, der skal medregnes i Fællesskabets pensionsordning — aflønningen som referencegrundlag — sagen åbenbart ugrundet)

33

2005/C 143/4

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 15. februar 2005 i sag T-206/02, Congrés national du Kurdistan (KNK) mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme — søgsmålsinteresse — forening — formaliteten)

34

2005/C 143/5

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 15. februar 2005 i sag T-229/02, Kurdistan Workers' Party (PKK) og Kurdistan National Congress (KNK) mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme — søgsmålskompetence — søgsmålsinteresse — forening — formaliteten)

34

2005/C 143/6

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 14. februar 2005 i sag T-406/03, Nicolas Ravailhe mod Den Europæiske Unions Regionsudvalg (Tjenestemænd — forudgående administrativ procedure — afvisning)

35

2005/C 143/7

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. januar 2005 i sag T-268/04, Spa Monopole, Compagnie fermière de Spa mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — indsigelse — tilbagekaldelse af indsigelse — stillingtagen til sagen ufornøden)

35

2005/C 143/8

Sag T-35/05: Sag anlagt den 21. januar 2005 af Elisabeth Agde-Dapper m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

35

2005/C 143/9

Sag T-80/05: Sag anlagt den 17. februar 2005 af Hinrich Bavendam m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

36

2005/C 143/0

Sag T-112/05: Sag anlagt den 2. marts 2005 af Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel Chemicals International BV, Akzo Nobel Chemicals BV og Akzo Nobel Functional Chemicals BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

37

2005/C 143/1

Sag T-117/05: Sag anlagt den 9. marts 2005 af Andreas Rodenbröker m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

37

2005/C 143/2

Sag T-121/05: Sag anlagt den 15. marts 2005 af Borax Europe Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

38

2005/C 143/3

Sag T-132/05: Sag anlagt den 16. marts 2005 af Nicola Falcione mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

38

2005/C 143/4

Sag T-133/05: Sag anlagt den 17. marts 2005 af Gérard Meric mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

39

2005/C 143/5

Sag T-141/05: Sag anlagt den 11. april 2005 af Internationalen Hilfsfonds e.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

40

2005/C 143/6

Sag T-146/05: Sag anlagt den 14. april 2005 af Flex Equipos de Descanso, S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

40

2005/C 143/7

Sag T-148/05: Sag anlagt den 11. april 2005 af Comunidad Autónoma de Madrid y Madrid, Infraestructuras del Transporte (MINTRA) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

41

2005/C 143/8

Sag T-150/05: Sag anlagt den 18. april 2005 af Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustuottajain keskusliitto MTK ry, samt MTK säätiö mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

42

2005/C 143/9

Sag T-152/05: Sag anlagt den 18. april 2005 af John Arthur Slater mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

43

2005/C 143/0

Slettelse af sag T-176/00

43

2005/C 143/1

Slettelse af sag T-225/01

44

2005/C 143/2

Slettelse af sag T-142/04

44

2005/C 143/3

Slettelse af sag T-228/04

44

2005/C 143/4

Slettelse af sag T-470/04

44

 

III   Oplysninger

2005/C 143/5

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 132 af 28.5.2005

45

DA

 


I Meddelelser

Domstolen

DOMSTOLEN

11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/1


Meddelelse

En skriftlig orientering om ordningen med præjudiciel forelæggelse for Domstolen blev i 1996 meddelt de nationale domstole gennem de kompetente nationale myndigheder. Idet denne orientering har vist sig at være nyttig i praksis, har Domstolen påtaget sig at ajourføre orienteringen i lyset af de indvundne erfaringer, og Domstolen finder det i dag hensigtsmæssigt at udsende orienteringen ved at offentliggøre den i Den Europæiske Unions Tidende.

ORIENTERING

om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål fra de nationale retter

(2005/C 143/01)

1.

Ordningen med præjudiciel forelæggelse er en grundlæggende mekanisme i unionsretten, der har til formål at give de nationale retter mulighed for at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af denne ret i samtlige medlemsstater.

2.

De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af unionsretten og om gyldigheden af afledte retsakter. Domstolen er tillagt denne almindelige kompetence i henhold til EF-traktatens artikel 234 og i visse særlige tilfælde med hjemmel i andre bestemmelser.

3.

Da den præjudicielle procedure er baseret på et samarbejde mellem Domstolen og de national retter, er det med henblik på at sikre en effektiv procedure formålstjenligt at give de nationale retter følgende oplysninger.

4.

Formålet med disse praktiske oplysninger, der ikke er bindende, er at give de nationale retter en orientering om, hvornår der skal foretages en præjudiciel forelæggelse, og at bistå dem med at formulere og præsentere spørgsmålene, der forelægges Domstolen.

Domstolens opgave inden for rammerne af den præjudicielle procedure

5.

Domstolens opgave inden for rammerne af den præjudicielle procedure er at fortolke fællesskabsretten eller træffe afgørelse om dens gyldighed, men ikke at anvende denne ret på de faktiske omstændigheder, der gav anledning til hovedsagen, hvilken opgave tilkommer den nationale ret. Det tilkommer hverken Domstolen at udtale sig om faktiske spørgsmål, der rejses i tvisten i hovedsagen, eller at tage stilling til forskellige opfattelser om fortolkningen eller anvendelsen af nationale retsregler.

6.

Domstolen udtaler sig om fortolkningen eller gyldigheden af fællesskabsretten, idet den søger at give en besvarelse, der er nyttig for afgørelsen af tvisten, men det er den nationale ret, der skal drage konsekvenserne heraf, i givet fald ved at undlade at anvende den pågældende nationale regel.

Beslutningen om at forelægge Domstolen et spørgsmål

Hvem stiller spørgsmålet?

7.

Enhver ret i en medlemsstat kan i princippet, for så vidt den skal træffe afgørelse i en sag, der fører til en retslig afgørelse, forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål inden for rammerne af EF-traktatens artikel 234 og EKSF-traktatens artikel 150. Domstolen fortolker begrebet »ret« som et selvstændigt fællesskabsretligt begreb.

8.

Inden for det særlige område, hvor institutionerne handler inden for afsnit IV, tredje del, i EF-traktaten om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer — navnlig på området for retlig kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — er det kun retter, der træffer afgørelse i sidste instans, der kan forelægge spørgsmål, jf. EF-traktatens artikel 68.

9.

På samme måde gælder det i overensstemmelse med artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union, at institutionernes retsakter inden for området for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager kun kan gøres til genstand for en præjudiciel forelæggelse af retterne i de medlemsstater, der har godkendt Domstolens kompetence, idet hver stat afgør, om muligheden for at indbringe sagen for Domstolen skal være åben for samtlige retter i staten eller forbeholdt de retter, der træffer afgørelse i sidste instans.

10.

Det er ikke nødvendigt, at det er sagens parter, der rejser spørgsmålet; den nationale ret kan forelægge spørgsmålet ex officio.

Forelæggelse af et fortolkningsspørgsmål

11.

Enhver ret er beføjet til at stille Domstolen et spørgsmål om fortolkningen af en fællesskabsretlig regel, såfremt den finder det nødvendigt for at afgøre en verserende sag.

12.

En ret, hvis afgørelser ifølge national ret ikke kan appelleres, er imidlertid principielt pligtig at indbringe et sådant spørgsmål for Domstolen, medmindre der allerede foreligger retspraksis på området (og en eventuel ny sammenhæng ikke rejser reel tvivl med hensyn til muligheden for at anvende denne retspraksis), eller det helt klart fremgår, hvorledes fællesskabsbestemmelsen skal fortolkes.

13.

En ret, hvis afgørelser kan appelleres, kan således, navnlig når den finder at være tilstrækkelig oplyst gennem Domstolens praksis, selv træffe afgørelse om den korrekte fortolkning af fællesskabsretten og dens anvendelse i den faktiske situation, den har fastlagt. Imidlertid kan en præjudiciel forelæggelse på det rigtige stadium af sagen vise sig at være særlig nyttig, når der er tale om et nyt fortolkningsspørgsmål, der er af almen interesse for fællesskabsrettens ensartede anvendelse i hele Unionen, eller det ikke ser ud til, at gældende retspraksis kan anvendes på nye faktiske omstændigheder.

14.

Det påhviler den nationale ret at angive, i hvilken henseende den fortolkning, der anmodes om, er nødvendig, før den afsiger sin dom.

Forelæggelse af spørgsmål om gyldigheden

15.

Selv om de nationale retter kan forkaste de anbringender om ugyldighed, som parterne har påberåbt sig, er Domstolen enekompetent til at erklære en fællesskabsretsakt ugyldig.

16.

Enhver national ret skal således forelægge et spørgsmål for Domstolen, når den er i tvivl om gyldigheden af en fællesskabsretsakt, idet den skal angive, hvorfor retsakten efter rettens opfattelse kan være behæftet med en ugyldighed.

17.

Den nationale ret kan dog, såfremt den nærer alvorlig tvivl om gyldigheden af en fællesskabsretsakt, som danner grundlag for en national retsakt, undtagelsesvis midlertidigt udsætte gennemførelsen af denne retsakt eller træffe enhver anden foreløbig forholdsregel i relation hertil. Den har i så fald pligt til at forelægge spørgsmålet om fællesskabsretsaktens gyldighed for Domstolen, idet den skal angive, hvorfor retsakten efter rettens opfattelse ikke er gyldig.

Tidspunktet for forelæggelse af et præjudicielt spørgsmål

18.

Den nationale ret kan forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål, når den konstaterer, at en besvarelse af spørgsmål om fortolkning eller gyldighed er nødvendig for dens afgørelse; det er denne, der er bedst placeret for at kunne bedømme, på hvilket stadium i sagen der er anledning til at forelægge et sådant spørgsmål.

19.

Det er imidlertid ønskeligt, at beslutningen om at forelægge et præjudicielt spørgsmål først træffes på et stadium i sagen, hvor den forelæggende ret kan fastlægge den faktiske og retlige ramme for problemstillingen således, at Domstolen råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for i givet fald at kunne efterprøve, om fællesskabsretten finder anvendelse på tvisten i hovedsagen. Det kan også vise sig at være i den gode retsplejes interesse, at det præjudicielle spørgsmål stilles efter en kontradiktorisk retsforhandling.

Formen for den præjudicielle forelæggelse

20.

Den afgørelse, hvorved den nationale ret forelægger Domstolen et præjudicielt spørgsmål, kan have en hvilken som helst form, som i henhold til national ret er tilladt for afgørelser af processuelle spørgsmål. Det skal imidlertid erindres, at det er dette dokument, der udgør grundlaget for sagen ved Domstolen, og at denne må råde over oplysninger, der gør det muligt for den at give den nationale ret en nyttig besvarelse. Hertil kommer, at det kun er anmodningen om en præjudiciel afgørelse, der notificeres for de interesserede, der er berettigede til at afgive indlæg til Domstolen — bl.a. medlemsstaterne og institutionerne — og som bliver oversat.

21.

Det forhold, at det er nødvendigt at oversætte anmodningen, tilsiger en enkel, klar og præcis affattelse uden overflødige oplysninger.

22.

En tekst på ikke mere end ca. 10 sider er ofte tilstrækkelig til, at rammen for en præjudiciel anmodning kan beskrives på en hensigtsmæssig måde. Samtidig med at afgørelsen om forelæggelse skal være kortfattet, skal den imidlertid være tilstrækkelig komplet og indeholde samtlige relevante oplysninger for, at Domstolen og de interesserede, der er berettigede til at afgive indlæg, kan forstå den faktiske og retlige ramme for hovedsagen. Afgørelsen om forelæggelse skal navnlig:

indeholde en kort redegørelse for tvistens genstand samt for de relevante faktiske omstændigheder, som de er blevet fastlagt, eller i det mindste forklare de faktiske antagelser, som det præjudicielle spørgsmål er baseret på,

gengive indholdet af de nationale bestemmelser, der kan finde anvendelse, og i givet fald identificere den relevante nationale retspraksis, idet der i alle tilfælde angives præcise henvisninger (eksempelvis side i en lovtidende eller i en angiven domssamling, eventuelt med en internetadresse),

så præcist som muligt angive de fællesskabsbestemmelser, der er relevante i den pågældende sag,

redegøre for grundene, der har fået den forelæggende ret til at stille spørgsmål ved fortolkningen eller gyldigheden af visse fællesskabsbestemmelser samt den forbindelse, retten ser mellem disse bestemmelser og den nationale lovgivning, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen,

i givet fald indeholde en sammenfatning af de væsentligste relevante argumenter, der er fremført af parterne i hovedsagen.

Med henblik på at lette læsningen af afgørelsen om forelæggelse og muligheden for at henvise hertil er det nyttigt, at de forskellige punkter eller afsnit nummereres.

23.

Endelig kan den forelæggende ret, hvis den finder dette muligt, kortfattet angive sin opfattelse vedrørende besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål.

24.

Selve det eller de præjudicielle spørgsmål skal findes i en særskilt og klart identificeret del af afgørelsen om forelæggelse, sædvanligvis dennes indledning eller afslutning. Spørgsmålene skal kunne forstås uden at henvise til fremstillingen af begrundelsen for anmodningen, der dog angiver den sammenhæng, der er nødvendig for, at der kan foretages en fyldestgørende bedømmelse.

Den præjudicielle forelæggelses virkninger for den nationale procedure

25.

Forelæggelse af et præjudicielt spørgsmål for Domstolen medfører, at sagen for den forelæggende ret udsættes, indtil Domstolen har truffet afgørelse.

26.

Den nationale ret forbliver imidlertid kompetent til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, navnlig inden for rammerne af en bedømmelse af gyldighed (jf. punkt 17 ovenfor).

Sagsomkostninger og fri proces

27.

Behandlingen af præjudicielle sager for Domstolen er gratis, og Domstolen træffer ikke afgørelse om parternes omkostninger i hovedsagen; det tilkommer den nationale ret at træffe afgørelse herom.

28.

Såfremt en part ikke råder over tilstrækkelige midler, og for så vidt som de nationale regler indeholder hjemmel hertil, kan den forelæggende ret yde denne part fri proces til dækning af omkostningerne, navnlig til den repræsentation, som parten har brug for ved Domstolen. Domstolen kan også selv yde en sådan fri proces.

Korrespondance mellem den nationale ret og Domstolen

29.

Forelæggelsesafgørelsen og de relevante dokumenter (navnlig sagens akter, eventuelt i kopi) skal sendes direkte til Domstolen af den nationale ret ved rekommanderet forsendelse (stilet til »Greffe de la Cour de justice des Communautés européennes, L-2925 Luxembourg«, tlf. (352) 430 31).

30.

Domstolens justitssekretær er i kontakt med den nationale ret, indtil afgørelsen afsiges, idet han løbende tilstiller retten genparter af processkrifterne.

31.

Domstolen fremsender også sin afgørelse til den forelæggende ret. Domstolen vil sætte pris på, hvis den nationale ret oplyser, hvordan denne afgørelse vil blive anvendt i hovedsagen, og i givet fald fremsender sin endelige afgørelse til Domstolen.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/5


DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 26. april 2005

i sag C-494/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland (1)

(Traktatbrud - miljø - affaldshåndtering - direktiv 75/442/EØF, som ændret ved direktiv 91/156/EF - artikel 4, 5, 8, 9, 10, 12, 13 og 14)

(2005/C 143/02)

Processprog: engelsk

I sag C-494/01, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20. december 2001, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: R. Wainwright og X. Lewis) mod Irland (befuldmægtiget: D. O'Hagan, bistået af P. Charleton, SC, og A. Collins, BL), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann (refererende dommer), C.W.A. Timmermans og A. Rosas, samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič, J. Malenovský, U. Lõhmus og E. Levits; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 26. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, 5, 8, 9, 10, 12, 13 og 14 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, idet medlemsstaten ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af de nævnte bestemmelser.

2)

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF, idet medlemsstaten ikke har besvaret en anmodning om oplysninger af 20. september 1999 vedrørende affaldshåndtering i Fermoy i grevskabet Cork.

3)

Irland betaler sagens omkostninger.


(1)  EFT C 56 af 2.3.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/5


DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 17. marts 2005

i sag C-294/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod AMI Semiconductor Belgium BVBA m.fl. (1)

(Voldgiftsklausul - udpegelse af Retten i Første Instans - Domstolens kompetence - parter under likvidation - søgsmålskompetence - Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs - tilbagekrævning af forskud - tilbagebetaling i medfør af en kontraktsbestemmelse - solidarisk ansvar - tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb)

(2005/C 143/03)

Processprog: tysk

I sag C-294/02, angående et søgsmål i henhold til artikel 238 EF, anlagt den 12. august 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Wilms, som befuldmægtiget, bistået af advokat R. Karpenstein mod AMI Semiconductor Belgium BVBA, tidligere Alcatel Microelectronics NV, Oudenaarde (Belgien), ved Rechtsanwälte M. Hallweger og R. Lutz, A-Consult EDV-Beratungsgesellschaft mbH (under likvidation), Wien (Østrig), ved Rechtsanwalt E. Roehlich, Intracom SA Hellenic Telecommunications & Electronic Industry, Athen (Grækenland), ved advokaterne M. Lienemeyer, U. Zinsmeister og D. Waelbroeck, ISION Sales & Services GmbH & Co. KG (under likvidation),Hamburg (Tyskland), ved Rechtsanwälte H. Fialski og T. Delhey, Euram-Kamino GmbH, Hallbergmoos (Tyskland), ved Rechtsanwälte M. Hallweger og R. Lutz, HSH Nordbank AG, tidligere Landesbank Kiel Girozentrale, Kiel (Tyskland), ved Rechtsanwälte B. Treibmann og E. Meincke, og InterTeam GmbH (under likvidation), Itzehoe (Tyskland), ved Rechtsanwälte M. Hallweger og R. Lutz, Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts, S. von Bahr og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 17. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

De sagsøgte frifindes.

2)

Det af Intracom SA Hellenic Telecommunications & Electronic Industry fremsatte modkrav forkastes.

3)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.


(1)  EFT C 289 af 23.11.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/6


DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-341/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(Traktatbrud - direktiv 96/71/EF - udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser - virksomheder i byggebranchen - mindsteløn - sammenligning mellem den mindsteløn, som gælder i den medlemsstat, på hvis område en arbejdstager er udstationeret, og det vederlag, som en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat faktisk udbetaler - manglende medregning som en del af mindstelønnen af de samlede tillæg og supplerende ydelser, som udbetales af en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat)

(2005/C 143/04)

Processprog: tysk

I sag C-341/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 25. september 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Sack og H. Kreppel) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: W.-D. Plessing og A. Tiemann), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas (refererende dommer), K. Lenaerts, S. von Bahr og K. Schiemann; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, idet tillæg og supplerende ydelser, som arbejdsgivere med hjemsted i andre medlemsstater betaler til deres arbejdstagere i byggebranchen, udstationeret til Tyskland, og som ikke ændrer forholdet mellem arbejdstagerens arbejdsydelse og det vederlag, som den pågældende modtager — med undtagelse af et fast tillæg, der gives til arbejdstagere i denne branche — ikke anerkendes som en del af mindstelønnen.

2.

I øvrigt frifindes Forbundsrepublikken Tyskland.

3.

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EFT C 305 af 7.12.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/6


DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 26. april 2005

i sag C-376/02, Stichting »Goed Wonen« mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (1)

(Omsætningsafgift - det fælles merværdiafgiftssystem - artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF - fradrag for indgående afgift - ændring af den nationale lovgivning - tilbagevirkende kraft - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet)

(2005/C 143/05)

Processprog: nederlandsk

I sag C-376/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) ved afgørelse af 18. oktober 2002, indgået til Domstolen den 21. oktober 2002, i sagen Stichting »Goed Wonen« mod Staatssecretaris van Financiën, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta og A. Borg Barthet, samt dommerne N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, P. Kūris, E. Juhász, G. Arestis og M. Ilešič; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 26. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

 

Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet er ikke til hinder for, at en medlemsstat undtagelsesvis, og for at undgå, at de skattekonstruktioner, der har til formål at minimere momsbyrden, og som en lovændring netop skal bekæmpe, anvendes i vidt omfang under lovgivningsproceduren, giver loven virkning med tilbagevirkende kraft, når de erhvervsdrivende, der foretager økonomiske transaktioner som dem, der er omfattet af loven, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er blevet advaret om den forestående udstedelse af denne lov og om den påtænkte tilbagevirkende kraft, således at de har kunnet forstå konsekvenserne af den påtænkte lovændring for de transaktioner, som de foretager.

 

Når loven fritager en økonomisk transaktion vedrørende en fast ejendom, der tidligere var underkastet moms, kan den have til virkning, at en momsberigtigelse, der foretages, fordi retten til fradrag for moms, der er erlagt for leveringen af en fast ejendom, blev udøvet på det tidspunkt, hvor den faste ejendom blev anvendt til en transaktion, der på det tidspunkt ansås for afgiftspligtig, ophæves.


(1)  EFT C 7 af 11.1.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/7


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 21. april 2005

i sag C-25/03, Finanzamt Bergisch Gladbach mod HE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof) (1)

(Sjette momsdirektiv - to ægtefællers opførelse af et hus i et sameje, der ikke i sig selv udøver økonomisk virksomhed - en af samejernes anvendelse af et værelse til erhvervsmæssige formål - afgiftspligtige personer - fradragsret - fremgangsmåde for udøvelse - krav til fakturaer)

(2005/C 143/06)

Processprog: tysk

I sag C-25/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse af 29. august 2002, indgået til Domstolen den 23. januar 2003, i sagen Finanzamt Bergisch Gladbach mod HE, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, R. Schintgen (refererende dommer), G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 21. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som oprindeligt affattet og som affattet ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388, skal fortolkes således:

En person, der erhverver eller lader et hus opføre med henblik på sammen med sin familie at anvende det til beboelse, handler som afgiftspligtig person og har derfor fradragsret i medfør af artikel 17 i direktiv 77/388, for så vidt som han anvender et værelse i huset som arbejdsværelse i forbindelse med udøvelsen som bibeskæftigelse af en økonomisk virksomhed som omhandlet i direktivets artikel 2 og 4, og han henfører denne del af huset til sin virksomheds formue.

Parterne i et sameje mellem ægtefæller, som ikke har retsevne og ikke selv udøver nogen økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktiv 77/388, må anses for modtagere af ydelsen med henblik på direktivets anvendelse, når samejet bestiller et investeringsgode.

Den ene af ægtefællerne, når to ægtefæller i sameje som følge af deres ægteskab erhverver et investeringsgode, hvoraf en del udelukkende anvendes af denne ægtefælle til erhvervsmæssige formål, har fradragsret for hele den indgående merværdiafgift, der har belastet den del af godet, som ægtefællen anvender i forbindelse med sin virksomhed, for så vidt som beløbet ikke overskrider grænserne for den andel, som den afgiftspligtige person har i samejet af godet.

Det er efter artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, i direktiv 77/388 ikke en betingelse for at kunne udøve fradragsretten under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, der er udstedt lydende på hans navn, hvoraf fremgår de andele af prisen og merværdiafgiften, der svarer til hans andel af samejet. En faktura, der i lige høj grad er udstedt til ægtefællerne i samejet og uden at angive en sådan fordeling, er tilstrækkelig.


(1)  EUT C 70 af 22.3.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/8


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 21. april 2005

i sag C-140/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF og 48 EF - optikere - betingelser for etablering - åbning og drift af optikerforretninger - begrænsninger - begrundelse - proportionalitetsprincippet)

(2005/C 143/07)

Processprog: græsk

I sag C-140/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 27. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Patakia) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: E. Skandalou), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, C. Gulmann (refererende dommer), P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 21. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat artikel 43 EF, idet den har udstedt og opretholdt lov nr. 971/79 om udøvelse af erhvervet som optiker og om forretninger for optiske artikler, der ikke tillader en autoriseret optiker som fysisk person at drive mere end én optikerforretning.

2)

Den Hellenske Republik har tilsidesat artikel 43 EF og 48 EF, idet den har udstedt og opretholdt lov nr. 971/79 og lov nr. 2646/98 om en national ordning for socialforsorg og øvrige bestemmelser, hvorefter en juridisk person kun kan oprette en optikerforretning i Grækenland på betingelse af

at tilladelsen til at oprette og drive optikerforretning er udstedt i en autoriseret optikers/fysisk persons navn, at den person, der har tilladelsen til at drive forretning, deltager med mindst 50 % i selskabskapital og i selskabets fortjeneste og tab, og at selskabet har form af et ansvarligt handelsselskab eller et kommanditselskab

at den pågældende optiker højst deltager i et andet selskab, der ejer en optikerforretning, forudsat at tilladelsen til at oprette og drive forretningen er udstedt til en anden autoriseret optiker.

3)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 135 af 7.6.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/8


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-163/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 80/68/EØF - beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer - artikel 3, 4 og 5 - direktiv 91/689/EØF - farligt affald - artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1)

(2005/C 143/08)

Processprog: græsk

I sag C-163/03, angående et traktatbrugssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 8. april 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Valero Jordana og M. Konstantinidis) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: E. Skandalou), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne U. Lõhmus og A.Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, 4 og 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, idet den

ikke i området Triasio Pedion har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre tilførsel til grundvandet af visse stoffer nævnt i direktivets liste I, og for at begrænse tilførslen til grundvandet af stoffer nævnt i direktivets liste II, for at undgå forurening af grundvandet med disse stoffer,

ikke på forhånd har foretaget en undersøgelse af sådanne aktioner til bortskaffelse eller deponering med henblik på bortskaffelse af stoffer nævnt i direktivets liste I, som vil kunne medføre indirekte udledning

og ikke på forhånd har foretaget en undersøgelse af sådanne aktioner til bortskaffelse eller deponering med henblik på bortskaffelse af stoffer nævnt i direktiv 80/86's liste II, som vil kunne medføre indirekte udledning.

2.

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at registrere og identificere farligt affald i området Triasio Pedio, og ikke, enten separat eller som led i dens almindelige planer for affaldshåndtering, har udarbejdet en plan for affaldshåndtering af farligt affald i området Triasio Pedio.

3.

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 135 af 7.6.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/9


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 21. april 2005

i de forenede sager C-207/03 og C-252/03, Novartis AG m.fl. mod Comptroller-General of Patents, Designs and Trade Marks for the United Kingdom og Ministre de l'Économie mod Millennium Pharmaceuticals Inc. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (Patents Court) og af Cour administrative) (1)

(Patentret - lægemidler - supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler)

(2005/C 143/09)

Processprog: engelsk og fransk

I de forenede sager C-207/03 og C-252/03, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (Patents Court) (Det Forenede Kongerige, sag C-207/03), og af Cour administrative (Luxembourg, sag C-252/03) ved afgørelser af 6. maj 2003 og 3. juni 2003, indgået til Domstolen den 14. maj 2003 og den 13. juni 2003, i sagerne Novartis AG (sag C-207/03), University College London, Institute of Microbiology and Epidemiology mod Comptroller-General of Patents, Designs and Trade Marks for the United Kingdom og Ministre de l'Économie (sag C-252/03) mod Millennium Pharmaceuticals Inc., tidligere Cor Therapeutics Incden, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), J.-P. Puissochet, R. Schintgen og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær Múgica Arzamendi, den 21. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Idet en tilladelse til markedsføring af et lægemiddel, der er udstedt af de schweiziske myndigheder og automatisk anerkendt af Fyrstendømmet Liechtenstein i medfør af liechtensteinsk lov, er den første tilladelse til markedsføring af dette lægemiddel i et af landene inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, udgør denne den første tilladelse til markedsføring i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, således som denne artikel skal fortolkes i forbindelse med anvendelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.


(1)  EUT C 158 af 5.7.2003., EUT C 200 af 23.8.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/9


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 21. april 2005

i sag C-267/03, Lars Erik Staffan Lindberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen) (1)

(direktiv 83/189/EØF - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter - pligt til meddelelse af udkast til tekniske forskrifter - nationale bestemmelser om hasardspil og lotterier - spilleautomater - forbud mod at foranstalte spil på spilleautomater, der ikke udbetaler gevinst direkte - maskiner af lykkehjulstypen - begrebet tekniske forskrifter)

(2005/C 143/10)

Processprog: svensk

I sag C-267/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Högsta domstolen (Sverige) ved afgørelse af 10. april 2003, indgået til Domstolen den 18. juni 2003, i straffesagen mod Lars Erik Staffan Lindberg, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann, R. Schintgen, G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 21. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Nationale bestemmelser som de, der er indeholdt i lov (1994:1000) om lotteri (lotterilagen (1994:1000)), som ændret ved lov (1996:1168) om ændring af lotteriloven (lag om ändring i lotterilagen (1996:1168)), kan udgøre en teknisk forskrift i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, nr. 9, i Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994, i det omfang de indeholder et forbud mod foranstaltning af hasardspil ved drift af visse spilleautomater, for så vidt som det fastslås, at det pågældende forbud er af en sådan rækkevidde, at det ikke giver mulighed for former for anvendelse af det pågældende produkt, som det med rimelighed kunne forventes anvendt til, men derimod kun for rent marginale former for anvendelse, eller, såfremt dette ikke er tilfældet, det fastslås, at dette forbud kan influere betydeligt på sammensætningen af produktet, dets natur eller afsætningen af det.

2)

En omdefinering i national lovgivning som den, der blev gennemført ved lov (1996:1168) om ændring af lotteriloven, af en tjenesteydelse, der har forbindelse med fremstillingen af et produkt, bl.a. den tjenesteydelse, som består i drift af visse spilleautomater, kan udgøre en teknisk forskrift, der skal meddeles i henhold til direktiv 83/189, som ændret ved direktiv 94/10, hvis denne nye lovgivning ikke begrænser sig til at gengive eller erstatte eksisterende tekniske forskrifter uden tilføjelse af nye eller supplerende specifikationer, hvilke forskrifter behørigt skal være blevet meddelt Kommissionen, såfremt de blev vedtaget, efter at direktiv 83/189 trådte i kraft i den pågældende medlemsstat.

3)

Overgangen i national lovgivning fra krav om tilladelse til forbud kan være en relevant omstændighed i relation til meddelelsespligten i medfør af direktiv 83/189, som ændret ved direktiv 94/10.

Produktets eller tjenesteydelsens større eller mindre værdi eller størrelsen af markedet for produktet eller tjenesteydelsen er omstændigheder, der ikke er relevante i relation til meddelelsespligten i medfør af direktiv 83/189.


(1)  EUT C 213 af 6.9.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/10


DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-385/03, Hauptzollamt Hamburg-Jonas mod Käserei Champignon Hofmeister GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof) (1)

(Eksportrestitutioner - ukorrekt angivelse - begrebet »ansøgning« - sanktion - betingelser)

(2005/C 143/11)

Processprog: tysk

I sag C-385/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse af 30. juli 2003, indgået til Domstolen den 12. september 2003, i sagen Hauptzollamt Hamburg-Jonas mod Käserei Champignon Hofmeister GmbH & Co. KG, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues, E. Juhász (refererende dommer) og E. Levits; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 11, stk. 1, første og andet afsnit i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2945/94 af 2. december 1994, skal fortolkes således, at ukorrekte angivelser i et dokument, omfattet af forordningens artikel 3, stk. 5 — dvs. i udførselsangivelsen eller ethvert andet dokument, der anvendes ved udførsel — som kan resultere i en restitution, der er større end den, vedkommende har ret til, medfører anvendelse af sanktionen, ifølge bestemmelsen. Denne regel finder også anvendelse, hvis det som led i en anmodning om betaling som nævnt i samme forordnings artikel 47 udtrykkeligt er anført, at anmodningen om betaling af eksportrestitution ikke angår visse af de i dokumentet anførte produkter.


(1)  EFT C 275 af 15.11.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/11


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-441/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (1)

(Traktatbrud - direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF - bevaring af vilde fugle - bevaring af naturtyper - manglende gennemførelse inden for de fastsatte frister)

(2005/C 143/12)

Processprog: nederlandsk

I sag C-441/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 16. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. van Beek), mod Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: H.G. Sevenster og N.A.J. Bel), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), R. Schintgen, P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet det ikke inden for de fastsatte frister har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409 og artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, og artikel 1, litra a), e) og i), artikel 6, stk. 2-4, og artikel 7, 11 og 15 i direktiv 92/43, og idet det opretholder artikel 13, stk. 4, i Natuurbeschermingswet (naturbeskyttelsesloven), der er uforenelig med artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43.

2)

I øvrigt frifindes Kongeriget Nederlandene.

3)

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 304 af 13.12.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/11


DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-519/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)

(Rammeaftale vedrørende forældreorlov - barselsorlov træder i stedet for forældreorlov - dato, fra hvilken der kan bevilges en individuel ret til forældreorlov)

(2005/C 143/13)

Processprog: fransk

I sag C-519/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 12. december 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: D. Martin), mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af dommerne A. Borg Barthet (refererende dommer), som fungerende formand for Tredje Afdeling, og J.-P. Puissochet, S. von Bahr, U. Lõhmus og A. Ó Caoimh; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, idet det har bestemt, at en ret til barselsorlov eller adoptionsorlov, der opstår under forældreorloven, træder i stedet for forældreorloven, som således afsluttes, uden at forælderen kan udskyde den del af forældreorloven, som denne ikke har kunnet benytte sig af, og idet det har begrænset retten til forældreorlov til forældre til børn, der er født efter den 31. december 1998, eller børn, med hensyn til hvilke der efter nævnte dato er indledt en adoptionssag.

2.

Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 35 af 7.2.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/12


DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-22/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - forordning nr. 2847/93/EØF - fiskerfartøjer - oprettelse af et satellitlokaliseringssystem - manglende gennemførelse indenfor de fastsatte frister)

(2005/C 143/14)

Processprog: græsk

I sag C-22/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 26. januar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Condou-Durande og T. van Rijn) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtigede: A. Samoni-Rantou og S. Chala), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne J. Makarczyk og P. Kuris (refererende dommer); generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 686/97 af 14. april 1997, idet den ikke har draget omsorg for, at de fiskerfartøjer, der fører dens flag og som skulle være udstyret med anordninger til satellitbaseret fartøjsovervågning, faktisk var blevet udstyret med en sådan anordning den 30. juni 1998 eller 1. januar 2000, afhængig af type fartøj.

2.

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 85 af 3.4.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/12


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-146/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/69/EF og 2001/81/EF - luftforurenende stoffer - nationale emissionslofter - manglende gennemførelse)

(2005/C 143/15)

Processprog: nederlandsk

I sag C-146/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 19. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. van Beek og G. Valero Jordana) mod Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: H.G. Sevenster og J. van Bakel), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet (refererende dommer), og dommerne S. von Bahr og J. Malenovský; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktiverne.

2.

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/13


DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-171/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/80/EF - manglende gennemførelse)

(2005/C 143/16)

Processprog: nederlandsk

I sag C-171/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 5. april 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. van Beek og G. Valero Jordana) mod Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: H. Sevenster og J. van Bakel), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric og E. Juháscz (refererende dommer); generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2.

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/13


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 14. april 2005

i sag C-299/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/77/EF - markederne for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 143/17)

Processprog: græsk

I sag C-299/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 14. juli 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: T. Christoforou og K. Mojzesowicz) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: N. Dafniou), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne J.-P. Puissochet og J. Malenovský (refererende dommer); generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo; justitssekretær: R. Grass, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2.

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 228 af 11.9.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/13


DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 28. april 2005

i sag C-329/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/43/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 143/18)

Processprog: tysk

I sag C-329/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29. juli 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: D. Martin og H. Kreppel) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtiget: C.-D. Quassowski), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne P. Kūris og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 28. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)

Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 239 af 25.9.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/14


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 28. april 2005

i sag C-375/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/58/EF - elektronisk kommunikation - behandling af personoplysninger - beskyttelse af privatlivets fred - beskyttelse af fysiske personer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 143/19)

Processprog: fransk

I sag C-375/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 1. september 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Shotter) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne U. Lõhmus (refererende dommer) og A. Ó. Caoimh; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 28. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)

Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 262 af 23.10.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/14


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 28. april 2005

i sag C-376/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/58/EF - elektronisk kommunikation - behandling af personoplysninger - beskyttelse af privatlivets fred - beskyttelse af fysiske personer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 143/20)

Processprog: fransk

I sag C-376/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 2. september 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Shotter) mod Kongeriget Belgien (befuldmægtiget: E. Dominkovits), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne U. Lõhmus (refererende dommer) og A. Ó. Caoimh; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 28. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 262 af 23.10.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 18. februar 2005 af Korsholms tingsrätt i sagen Teemu Hakala mod Oy L Simons Transport Ab

(Sag C-93/05)

(2005/C 143/21)

Processprog: svensk

Ved kendelse afsagt den 18. februar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 22. februar 2005, har Korsholms tingsrätt i sagen Teemu Hakala mod Oy L Simons Transport Ab forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er et lønsystem, som tager udgangspunkt i den tilbagelagte strækning, i dette tilfælde i strid med Rådets forordning nr. 3820/85 (1) og navnlig med dennes artikel 10?


(1)  Af 20.12.1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, EFT L 370, s. 1.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/15


Sag anlagt den 4. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-112/05)

(2005/C 143/22)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 4. marts 2005 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved F. Benyon og G. Braun, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at artikel 2, stk. 4 og artikel 4, stk. 1 og 3 i VW-loven (den tyske Volkswagenlov, VW-loven) er i strid med artikel 56 EF og artikel 43 EF.

2.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Forbundsrepublikken Tysklands VW-loven begrænser, som en undtagelse fra Aktiengesetz (den tyske aktielov), hver aktionærs stemmeret til højst at udgøre 20 % af stamkapitalen. Forbundsrepublikken Tyskland og delstaten Niedersachsen har hver især ret til at udpege to medlemmer af VW AG's bestyrelse, så længe de har aktier i virksomheden. Beslutninger truffet på VW AG's generalforsamling, hvortil der efter aktieloven kræves 75 % flertal af den repræsenterede stamkapital, kræver et flertal på mere end 80 % af den repræsenterede stamkapital.

Disse bestemmelser udgør en krænkelse af de frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 56 EF og af etableringsfriheden i henhold til artikel 43 EF.

Ifølge bilaget til direktiv 88/361/EØF gælder som kapitalbevægelser ikke alene investerende kapitalanbringelser i aktier eller værdipapirer, men også andele i virksomheder eller fuldstændig overtagelse heraf.

Ifølge Domstolens retspraksis berører beskyttelsesområdet for de frie kapitalbevægelser alle bestemmelser, der kan afholde investorer fra andre medlemsstater fra at investere i denne virksomhed og tage del i ledelsen og kontrollen af virksomheden. Forbuddet i artikel 56 tager nemlig ikke kun sigte på at forhindre forskelsbehandling mellem udenlandske og indenlandske erhvervsdrivende, men omfatter enhver foranstaltning, der krænker udøvelse af de frie kapitalbevægelser under en eller anden form. I forhold til Domstolens retspraksis vedrørende forbuddet mod restriktioner i henhold til artikel 56 EF udgør den maksimale stemmeret, som statsligt er fastsat i VW-loven, en skjult erhvervsbegrænsning, og den er dermed en krænkelse af den fri bevægelighed for kapital.

Med sin aktieandel opnår delstaten Niedersachsen ved generalforsamlinger, hvor den stemmeberettigede kapital normalt ikke er fuldstændigt repræsenteret, de nævnte 20 % af stemmerne, som er nødvendige for at kunne blokere alle beslutninger, der kræver et flertal på mere end 80 % af den repræsenterede kapital. Denne bestemmelse i VW-loven er en restriktion, der er skabt af staten, idet ordningen gør det muligt for delstaten at forhindre uønskede ændringer af status quo, hvis disse skal gennemføres ved hjælp af beslutninger, hvilke ifølge aktieloven kræver et højere mindsteantal stemmer for beslutningsdygtighed.

Den i VW-loven omhandlede ret for Forbundsrepublikken Tyskland og delstaten Niedersachsen til at udpege bestyrelsesmedlemmer uafhængigt af aktieandelens størrelse begrænser de andre aktionærers ret til passende repræsentation i virksomhedens bestyrelse. Og da — som Domstolen flere gange har fastslået — bestemmelser, der indskrænker erhvervelse af andele eller som på anden vis begrænser muligheden for reelt at tage del i en virksomheds ledelse og kontrol, udgør en begrænsning af de frie kapitalbevægelser, drejer det sig for denne ordnings vedkommende om en restriktion af de frie kapitalbevægelser i strid med fællesskabsretten.

En restriktion af den frie bevægelighed for kapital er kun berettiget af de i artikel 58 EF nævnte grunde eller af såkaldte tvingende almene hensyn. Ifølge de af Domstolen opstillede kriterier må sådanne foranstaltninger af almene hensyn ikke forskelsbehandle, de skal være sagligt nødvendige og forholdsmæssige i betragtning af det mål, som forfølges. Disse grunde må navnlig gælde for alle de på værtsmedlemsstatens højhedsområde aktive personer og virksomheder. Almene finansielle interesser, der går videre end hensynene til skattelovgivningen i artikel 58 EF og medlemsstaternes andre økonomiske formål, kan ifølge fast retspraksis ikke berettige nogen restriktion, som ikke er lovlig i henhold til EF-traktaten. I forhold til kravene i artikel 56 EF og den relevante retspraksis drejer det sig ved de nævnte bestemmelser i VW-loven om skjult erhvervsbegrænsning, idet der ikke foreligger nogle relevante, fællesskabsretlige grunde herfor.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 2. marts 2005 af Finanzgericht Hamburg i sagen Heinrich Schulze GmbH & Co. KG i.L., ved likvidator Ravensberger Honig GmbH, mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-120/05)

(2005/C 143/23)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 2. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 15. marts 2005, har Finanzgericht Hamburg i sagen Heinrich Schulze GmbH & Co. KG i.L., ved likvidator Ravensberger Honig GmbH, mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

 

Kan kravet om det i artikel 7, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1222/94 (1) anførte dokumentbevis fraviges, således at det tillades eksportøren at føre bevis for de til fremstillingen af de eksporterede varer faktisk anvendte produkter ved hjælp af andre bevismidler, såfremt eksportøren som følge af force majeure ikke (længere) er i stand til at fremlægge dokumentation for fremstillingen?

 

Fører force majeure-betragtningen tillige til, at beviskravene nedsættes, således at det er tilstrækkeligt, at eksportøren på overbevisende eller troværdig måde angiver de til fremstillingen af de eksporterede varer faktisk anvendte produkter?


(1)  EFT L 136, s. 5.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/16


Appel iværksat den 12. januar 2005 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt den 12. januar 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-334/03, Deutsche Post Euro Express GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Sag C-121/05 P)

(2005/C 143/24)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 15. marts 2005 iværksat appel af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked ved vicepræsident for Harmoniseringskontoret, A. von Mühlendahl, og fuldmægtig ved søgsmålsafdelingen for industriel ejendomsret, G. Schneider, til prøvelse af dom afsagt den 12. januar 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-334/03, Deutsche Post Euro Express GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.

Den af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) afsagte dom af 12. januar 2005 i sag T-334/03 (1) ophæves og Harmoniseringskontoret frifindes.

2.

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten i Første Instans.

Anbringender og væsentligste argumenter:

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) begrunder appellen af den ovennævnte dom som følger.

 

Retten har med det i den anfægtede doms præmis 35 og 36 anførte tilsidesat artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94, idet den ganske vist har anset betegnelsen »EURO« som angivelse af den geografiske oprindelse for de pågældende varer eller tjenesteydelser, men dernæst fastslået, at denne betegnelse kun er udelukket fra registrering som EF-varemærke, når den geografiske oprindelse er »væsentlig« for det pågældende varemærkes tilsigtede kundekreds. Dette er i strid med den nævnte artikels entydige ordlyd, som uden videre forbehold udelukker angivelser af geografisk oprindelse fra registrering. Endvidere følger det af Domstolens dom af 12. februar 2004 i sag C-363/99, at alle tegn eller angivelser, der beskriver de anmeldte varers eller tjenesteydelsers egenskaber, er udelukket fra registrering, uanset om disse egenskaber er »væsentlige«.

 

Retten har med det i den anfægtede doms præmis 33-43 anførte tilsidesat artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94, idet den ganske vist har taget stilling til kvalitetsangivelserne med betegnelsen »PREMIUM«, men samtidig har afvist at anvende denne bestemmelse på betegnelsen. Artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 udelukker uden videre forbehold værdiangivelser fra registrering, eftersom enhver af varemærkeansøgerens konkurrenter skal have ret til at anvende værdiangivelser uden begrænsninger på grund af tredjemænds varemærkerettigheder til sådanne angivelser. Rettens argument (præmis 39) om, at betegnelser som »PREMIUM« (kun) kan undersøges i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, er i det foreliggende tilfælde irrelevant. Eftersom betegnelsen »PREMIUM« allerede henhører under artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 som kvalitetsangivelse, kræves der altså ikke nogen yderligere henvisning til forordningens artikel 7, stk. 1, litra b).

 

Ifølge de i Domstolens praksis opstillede principper, som er nævnt i den anfægtede doms præmis 44, er et af beskrivende bestanddele sammensat varemærke også i sin helhed beskrivende, for så vidt det ikke fastslås, at betegnelsen i sin helhed har en anden betydning end de enkelte bestanddele. I det foreliggende tilfælde er det åbenbart, at betegnelsen »EUROPREMIUM« — en i overensstemmelse med almindelig sprogbrug dannet sammensætning af bestanddelene »EURO« og »PREMIUM« — heller ikke i denne sammenhæng angiver andet end, at det med de omfattede varer og tjenesteydelser drejer sig om sådanne af europæisk oprindelse og af en særlig kvalitet.

 

Af de ovennævnte grunde hviler den anfægtede afgørelse derfor på en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94, og bør således ophæves.


(1)  EUT C 69, s. 14.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved beslutning truffet den 15. marts 2005 af Østre Landsret i sagen VW-Audi Forhandlerforeningen som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S

(Sag C-125/05)

(2005/C 143/25)

Processprog: dansk

Ved beslutning truffet den 15. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 17. marts 2005, har Østre Landsret i sagen VW-Audi Forhandlerforeningen som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

Skal artikel 5, stk. 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1475/95 (1) af 28. juni 1995 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer (»gruppefritagelsesforordning 1475/95«) fortolkes således, at en leverandørs opsigelse med et års varsel af aftalen med en forhandler skal begrundes ud over leverandørens henvisning til nævnte bestemmelse?

2.

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende spørges:

Hvilke krav kan der i medfør af fællesskabsretten stilles til indholdet af en sådan begrundelse, og hvornår skal begrundelsen gives?

3.

Hvad er konsekvensen af, at en korrekt eller rettidig begrundelse ikke gives?

4.

Skal artikel 5, stk. 3, i gruppefritagelsesforordning 1475/95 fortolkes således, at det er et krav, at opsigelsen af aftalen med en forhandler med et års varsel skal ske på baggrund af en af leverandøren allerede udarbejdet reorganiseringsplan?

5.

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende spørges:

Hvilke krav kan der i medfør af fællesskabsretten stilles til indholdet og formen af en af leverandøren udarbejdet reorganiseringsplan, og hvornår skal reorganiseringsplanen foreligge?

6.

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende spørges:

Skal leverandøren oplyse den opsagte forhandler om reorganiseringsplanens indhold, og hvornår og i hvilken form skal oplysning til forhandleren i givet fald ske?

7.

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende spørges:

Hvad er konsekvensen af, at en eventuel reorganiseringsplan ikke opfylder de krav, der kan stilles til formen og indholdet af en reorganiseringsplan?

8.

Det fremgår af den danske version af artikel 5, stk. 3 i gruppefritagelsesforordning 1475/95, at leverandørens opsigelse af forhandleren med et års varsel forudsætter, at »...det er nødvendigt at foretage...«»... en gennemgribende reorganisering af hele forhandlernettet eller en del heraf...«. Ordet »nødvendigt« genfindes i alle sproglige versioner af gruppefritagelsesforordning 1475/95, mens ordet »gennemgribende« kun findes i den danske version.

På den baggrund spørges:

Hvilke krav kan der stilles til reorganiseringens karakter for at leverandøren kan opsige forhandleren med et års varsel i medfør af artikel 5, stk. 3, i gruppefritagelsesforordning 1475/95?

9.

Skal der ved vurderingen af, om betingelserne — for at leverandøren kan opsige aftalen med 1 års varsel i medfør af artikel 5, stk. 3 i gruppefritagelsesforordning 1475/95 — er opfyldt, lægges vægt på, hvad de økonomiske konsekvenser for leverandøren ville være, såfremt leverandøren havde opsagt forhandleren med to års varsel?

10.

Hvem har bevisbyrden for, at betingelserne for, at leverandøren kan opsige aftalen med et års varsel i medfør af artikel 5, stk. 3 i ruppefritagelsesforordning 1475/95, er opfyldt, og hvordan kan en sådan bevisbyrde løftes?

11.

Skal artikel 5, stk. 3 i gruppefritagelsesforordning 1475/95 fortolkes således, at betingelserne — for at leverandøren kan opsige aftalen med et års varsel i medfør af denne bestemmelse — kan være opfyldt, allerede fordi gennemførelsen af gruppefritagelsesforordning 1400/2002 i sig selv kan have nødvendiggjort en gennemgribende reorganisering af leverandørens forhandlernet?


(1)  EFT L 145 af 29.06.1995, s. 25.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/18


Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-127/05)

(2005/C 143/26)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 21. marts 2005 anlagt sag mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M.-J. Jonczy og N. Yerrell, Kommissionens Juridiske Tjeneste.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1), idet det har begrænset arbejdsgiverens pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet, til at være en pligt til sikring heraf »så vidt det med rimelighed er muligt«.

2.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionens klagepunkt udspringer af Section 2(1) i Health and Safety at Work Act 1974, hvori det er fastsat, at det er enhver arbejdsgivers pligt at sikre sine arbejdstageres sundhed, sikkerhed og velbefindende på arbejdet »så vidt det med rimelighed er muligt«. Kommissionen mener, at denne præcisering af arbejdsgivernes pligt er uforenelig med artikel 5, stk. 1 og 4, i direktiv 89/391/EØF (herefter »direktivet«).

Kommissionen har gjort følgende anbringender gældende:

i)

Artikel 5, stk. 1, pålægger arbejdsgiveren ansvar i forhold til enhver begivenhed, som er til skade for hans arbejdstageres sundhed eller sikkerhed, medmindre de helt særlige omstændigheder i artikel 5, stk. 4, kan påberåbes.

ii)

Dette bekræftes blandt andet af direktivets tilblivelseshistorie og fællesskabslovgivers udtrykkelige afvisning af at inddrage en »så vidt det med rimelighed er muligt«-klausul.

iii)

Det Forenede Kongeriges lovgivning (som fortolket af de nationale domstole) tillader derimod arbejdsgiveren at undslå sig dette ansvar, hvis han kan bevise, at tabet forbundet med at træffe yderligere foranstaltninger — hvad enten det er i penge, tid eller anstrengelser — ville være helt uforholdsmæssig i forhold til risikoen.

iv)

Denne afvejning foretages tilsyneladende af de nationale domstole i alle tilfælde og ikke kun i de særlige situationer, der falder ind under direktivets artikel 5, stk. 4.

v)

Vurderingen af, hvad der er med »rimelighed er muligt«, gør det endvidere muligt at inddrage hensyn til omkostningerne (i økonomisk forstand) for arbejdsgiveren, hvilket er strid med direktivets artikel 5, stk. 4, set i lyset af 13. betragtning hertil.


(1)  EFT L 183, s. 1.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 17. marts 2005 af College van Beroep voor het bedrijfsleven i sagen N.V. Raverco, Buggenhout (Belgien) mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

(Sag C-129/05)

(2005/C 143/27)

Processprog: nederlandsk

Ved kendelse afsagt den 17. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 21. marts 2005, har College van Beroep voor het bedrijfsleven te 's-Gravenhave i sagen N.V. Raverco mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

Skal artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 97/78/EF (1) fortolkes således, at klagepunktet mod returnering af en sending, som ikke opfylder importbetingelserne, ligger i den manglende opfyldelse af fællesskabsbetingelserne for import eller i de betingelser, der er gældende på det bestemmelsessted, der er aftalt med den ansvarlige for fragten, uden for de i bilag I til direktiv 97/78/EF anførte områder?

2.

Skal artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 97/78/EF, sammenholdt med artikel 22, stk. 2, i direktiv 97/78/EF og artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2377/90 (2), fortolkes således, at i alle tilfælde, hvor det ved en kontrol som fastsat i direktiv 97/78/EF viser sig, at en varesending kan være til fare for folke- eller dyresundheden, foreskriver denne bestemmelse ubetinget, at de pågældende sendinger animalske produkter destrueres?

3.

Skal artikel 22 i direktiv 97/78/EF, sammenholdt med artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2377/90, fortolkes således, at den blotte omstændighed, at der i en sending påvises restkoncentrationer af et stof, der er opført i bilag V til forordning (EØF) nr. 2377/90, indebærer, at den pågældende sending kan udgøre en sådan fare for folke- og dyresundheden, at returnering er udelukket?

4.

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 17, stk. 2, i direktiv 97/78/EF da fortolkes således, at denne bestemmelse samtidig har til formål at beskytte det tredjelands interesser, hvortil sendingen skal importeres efter returnering, selv om denne interesse ikke samtidig indebærer beskyttelse af en interesse, der kan lokaliseres i EU-medlemsstaterne?


(1)  Rådets direktiv af 18.12.1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24, s. 9).

(2)  Rådets forordning af 26.6.1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EFT L 224, s. 1).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 17. marts 2005 af College van Beroep voor het bedrijfsleven te's-Gravenhage i sagen Coxon & Chatterton limited mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

(Sag C-130/05)

(2005/C 143/28)

Processprog: nederlandsk

Ved dom afsagt den 17. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 21. marts 2005, har College van Beroep voor het bedrijfsleven te 's-Gravenhage (Nederlandene) i sagen Coxon & Chatterton limited, mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Skal artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 97/78/EF (1) fortolkes således, at klagepunktet mod returnering af en sending, som ikke opfylder importbetingelserne, ligger i den manglende opfyldelse af fællesskabsbetingelserne for import eller i de betingelser, der er gældende på det bestemmelsessted, der er aftalt med den ansvarlige for fragten, uden for de i bilag I til direktiv 97/78/EF anførte områder?

2)

Skal artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 97/78/EF, sammenholdt med artikel 22, stk. 2, i direktiv 97/78/EF og artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2377/90 (2), fortolkes således, at i alle tilfælde, hvor det ved en kontrol som fastsat i direktiv 97/78/EF viser sig, at en varesending kan være til fare for folke- eller dyresundheden, foreskriver denne bestemmelse ubetinget, at de pågældende sendinger animalske produkter destrueres?

3)

Skal artikel 22 i direktiv 97/78/EF, sammenholdt med artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2377/90, fortolkes således, at den blotte omstændighed, at der i en sending påvises restkoncentrationer af et stof, der er opført i bilag V til forordning (EØF) nr. 2377/90, indebærer, at den pågældende sending kan udgøre en sådan fare for folke- og dyresundheden, at returnering er udelukket?

4)

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 17, stk. 2, i direktiv 97/78/EF da fortolkes således, at denne bestemmelse samtidig har til formål at beskytte det tredjelands interesser, hvortil sendingen skal importeres efter returnering, selv om denne interesse ikke samtidig indebærer beskyttelse af en interesse, der kan lokaliseres i EU-medlemsstaterne?


(1)  Rådets direktiv af 18.12.1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24, s. 9).

(2)  Rådets forordning af 26.6. 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EFT L 224, s. 1).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/20


Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-133/05)

(2005/C 143/29)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 21. marts 2005 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved D. Martin, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18 i Rådets direktiv 2000/78/EF (1) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, idet den ikke inden den 2. december 2003 har sat de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for på forbundsplan at efterkomme direktivets bestemmelser om forskelsbehandling på grund af handicap og i øvrigt for på delstatsplan — med undtagelse af delstaterne Wien og Niederösterreich — at efterkomme direktivets bestemmelser eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Republikken Østrig har ikke på forbundsplan truffet foranstaltninger til gennemførelse af direktivets bestemmelser om forskelsbehandling på grund af handicap og har i øvrigt på delstatsplan — med undtagelse af delstaterne Wien og Niederösterreich — ikke truffet nogen foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller har under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.


(1)  EFT L 303, s. 16.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/21


Sag anlagt den 22. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-134/05)

(2005/C 143/30)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. marts 2005 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa, Kommissionens Juridiske Tjeneste.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande: Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 og 49 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, idet den:

1.

Kræver en tilladelse, der er udstedt af den lokale politimyndighed (Questore) for udøvelse af den erhvervsvirksomhed, der består i udenretlig inddrivelse af fordringer.

2.

Begrænser gyldigheden af tilladelsen til den provins, hvori tilladelsen er udstedt.

3.

Knytter udførelsen af den udenretlige inddrivelse af fordringer til de i tilladelsen særligt opregnede lokaler.

4.

Betinger udøvelsen af erhvervsvirksomheden i en provins, hvori den erhvervsdrivende ikke råder over en tilladelse, af tildeling af en fuldmagt til en godkendt repræsentant.

5.

Forpligter de erhvervsdrivende til på synlig vis at fremvise en oversigt over samtlige de tjenester, som kan tilbydes kunderne.

6.

Bestemmer, at den lokale politimyndighed (Questore) kan betinge tildeling af en tilladelse af opfyldelsen af supplerende krav.

7.

Begrænser de erhvervsdrivendes frihed til prisfastsættelse.

8.

Erklærer den virksomhed, der består i inddrivelsen af fordringer for uforenelig med den bank-og kreditvirksomhed, som er omhandlet i lovdekret nr. 385/93.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentlige argumenter:

1.

Kravet om en tilladelse, udstedt af politimyndigheden, er ikke foreneligt med traktatens artikel 49, idet det finder anvendelse uden forskel på samtlige tjenesteydere, der er etableret i en medlemsstat, uden at der tages hensyn til disse tjenesteyderes opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i deres hjemlands lovgivning til beskyttelse af almenvellets interesser.

2.

Italien er inddelt i 103 provinser. Dette betyder, at en erhvervsdrivende, der har til hensigt at etablere sig i Italien og udvide sin erhvervsmæssige aktivitet til en betydelig del af Italien, skal indsende lige så mange ansøgninger, som der er provinser i den del af landet, som han ønsker at dække, og i alt 103 ansøgninger, såfremt vedkommende ønsker at etablerer sig og udøve sin erhvervsmæssige aktivitet i hele landet.

3.

Et selskab, der ønsker at etablere sig i Italien og agere på et område af en vis rækkevidde, skal, ud over at opnå diverse tilladelser, tillige anskaffe forretningslokaler svarende til antallet af tilladelser og antallet af provinser, som er omfattet af selskabets virksomhed. Et sådant krav står med sikkerhed ikke i et rimeligt forhold til de omkostninger dette medfører, og desuden er det ikke i sig selv nødvendigt for udøvelsen af denne virksomhed. Desuden er kravet om rådighed over lokaler at sidestille med et etableringskrav til den erhvervsdrivende, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser.

4.

En erhvervsdrivende, der lovligt udøver sin virksomhed, skal kunne udøve denne i hele Italien, uden at skulle tildele en fuldmagt til en mellemhandler, såfremt han måtte have til hensigt at udøve sin virksomhed uden for den provins, som han har opnået tilladelse til at udøve sin virksomhed i. Eftersom mellemhandleren agerer inden for samme erhvervsområde, er denne en potentiel konkurrent til fuldmagtsgiveren, og derudover er anvendelsen af en mellemhandler tidskrævende og medfører tillige yderligere omkostninger for fuldmagtsgiveren.

5.

Kravet om, på synlig vis, at fremvise en oversigt over selskabets tjenester, forudsætter nødvendigvis, at den erhvervsdrivende råder over forretningslokaler til den omhandlede aktivitet. Det følger af Domstolens faste praksis, at kravet om rådighed over forretningslokaler i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen skal leveres, svarer til et etableringskrav til den erhvervsdrivende, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser.

6.

Det forhold, at enhver lokal politimyndigheder (Questore) kan betinge tilladelsen til at gøre inddrivelse af fordringer afhængig af udefinerede »yderligere krav«, opfylder ikke kravene om gennemsigtighed og objektivitet i henhold til Domstolens praksis, selvom politimesterens beføjelser er begrænsede i henhold til loven og til det formål denne forfølger.

7.

Begrænsningen i den erhvervsdrivendes frihed til at fastsætter priser er en hindring af såvel etableringsfriheden som den fri udveksling af tjenesteydelser. Det er nemlig afgørende for en erhvervsdrivende, der forsøger at komme ind på et givet marked, og som skal erhverve nye kunder, at dette sker under hensyn til konkurrenterne og til prisen på tjenesteydelser.

8.

Den italienske lovgivnings uforenelighed med udøvelsen af den virksomhed, der består i inddrivelsen af fordringer, der foretages af erhvervsdrivende fra andre medlemsstater, som driver bank-og kreditvirksomhed, skal fastslås enten på baggrund af den i traktaten sikrede etableringsfrihed eller friheden til udveksling af tjenesteydelser.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/22


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 22. marts 2005 af College van Beroep voor het bedrijfsleven i sagen Stichting Zuid-hollandse Milieufederatie mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit og som part i sagen foreningen LTO Nederland

(Sag C-138/05)

(2005/C 143/31)

Processprog: nederlandsk

Ved kendelse afsagt den 22. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 25. marts 2005, har College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) i sagen Stichting Zuid-hollandse Milieufederatie mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit og som part i sagen foreningen LTO Nederland forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Kan artikel 8 i direktivet om plantebeskyttelsesmidler (1) anvendes af de nationale retter, efter at den i dette direktivs artikel 23 nævnte frist er udløbet?

2)

Skal biociddirektivets (2) artikel 16 fortolkes således, at denne bestemmelse har samme betydning som artikel 8, stk. 2, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler?

3)

Skal artikel 8, stk. 2, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler fortolkes som en standstill-forpligtelse således forstået, at en medlemsstat alene er beføjet til at ændre den gældende ordning eller praksis, for så vidt dette fører til en afgørelse i forbindelse med tilladelse af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med dette direktiv?

4)

Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende:

Opstiller artikel 8, stk. 2, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler begrænsninger for ændringer af de nationale bestemmelser om markedsføring af biocidholdige produkter, og i bekræftende fald hvilke begrænsninger?

5)

Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

På grundlag af hvilke kriterier skal det vurderes, om der er tale om foranstaltninger, der bringer det i direktivet om plantebeskyttelsesmidler foreskrevne resultat i alvorlig fare?

6)

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

a)

Skal artikel 8, stk. 2, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler fortolkes således, at såfremt en medlemsstat tillader, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktive stoffer, som ikke er opført i dette direktivs bilag I, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen af direktivet, markedsføres på dens område, skal bestemmelsen i artikel 4 i direktivet om plantebeskyttelsesmidler derved overholdes?

b)

Skal artikel 8, stk. 2, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler endvidere fortolkes således, at såfremt en medlemsstat tillader, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktive stoffer, som ikke er opført i dette direktivs bilag I, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen af direktivet, markedsføres på dens område, skal artikel 8, stk. 3, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler derved overholdes?

7)

Skal artikel 8, stk. 3, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler fortolkes således, at udtrykket fornyet overvejelse, som omhandles i den nævnte bestemmelse, også omfatter en undersøgelse af en ny anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, der allerede befinder sig på markedet; under hvilken undersøgelse der skal tages stilling til, om der er tale om uacceptable risici for brugeren/arbejdstageren, folkesundheden og miljøet inden for rammerne af en midlertidig foranstaltning som omhandlet i Bmw's artikel 16aa?

8)

Skal artikel 8, stk. 3, i direktivet om plantebeskyttelsesmidler fortolkes således, at den kun indeholder bestemmelser om afgivelse af oplysninger før en fornyet overvejelse, eller skal bestemmelsen forstås således, at de deri nævnte betingelser også er af betydning for den måde, hvorpå en fornyet overvejelse skal organiseres og gennemføres?


(1)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15.7.1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16.2. 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/23


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 17. marts 2005 af Zoll-Senat 3 (K) ved Unabhängiger Finanzsenat i sagen Amalia Valesko mod Zollamt Klagenfurt

(Sag C-140/05)

(2005/C 143/32)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 17. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 25. marts 2005, har Zoll-Senat 3 (K) ved Unabhängiger Finanzsenat i sagen Amalia Valesko mod Zollamt Klagenfurt forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1:

 

Skal bestemmelserne i akten vedrørende […] Republikken Sloveniens […] tiltrædelse […] [af] Den Europæiske Union — Bilag XIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Slovenien — 6. Fiskale bestemmelser, nr. 2 (EUT af 23.9.2003, L 236) — hvorefter medlemsstaterne med forbehold af artikel 8 i Rådets direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed og efter at have underrettet Kommissionen, så længe ovennævnte undtagelse gælder, kan opretholde samme begrænsninger for mængden af cigaretter, som kan indføres i deres område fra Slovenien, uden betaling af yderligere punktafgifter end dem, der anvendes på import fra tredjelande — hvad angår det tekniske udtryk »opretholde« fortolkes således, at disse bestemmelser i akten tillader kvantitative begrænsninger, der i en medlemsstat indtil Republikken Sloveniens tiltrædelse gjaldt for bl.a. Republikken Slovenien som tredjeland?

Spørgsmål 2:

 

For det tilfælde, at Domstolen måtte nå frem til, at de pågældende bestemmelser i akten ikke skal fortolkes således, at de tillader begrænsninger for mængden af cigaretter, der i en medlemsstat indtil Republikken Sloveniens tiltrædelse gjaldt for bl.a. Republikken Slovenien som tredjeland:

 

Skal artikel 23 EF, 25 EF og 26 EF fortolkes således, at en ordning i en medlemsstat, hvorefter fritagelse for punktafgifter for tobaksvarer, som rejsende, der har deres faste bopæl på medlemsstatens afgiftsområde, og som via en landegrænse eller indre farvande rejser direkte ind i medlemsstatens afgiftsområde, indfører i deres personlige bagage, er begrænset til 25 cigaretter ved indrejse fra bestemte andre medlemsstater, ikke strider mod princippet om varernes frie bevægelighed, hvis en sådan kvantitativ begrænsning kun gælder for så vidt angår et toldområde i et enkelt tredjeland (Schweiz), og det samtidig er tilladt at indføre 200 cigaretter fra alle andre tredjelande til denne medlemsstat uden at betale punktafgift?


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/23


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 21. marts 2005 af Luleå tingsrätt i sagen anklagemyndigheden mod Percy Mickelsson og Joakim Roos

(Sag C-142/05)

(2005/C 143/33)

Processprog: svensk

Ved kendelse afsagt den 21. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 24. marts 2005, har Luleå tingsrätt i sagen anklagemyndigheden mod Percy Mickelsson og Joakim Roos forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

a)

Er artikel 28-30 EF til hinder for nationale bestemmelser, som indeholder forbud mod anvendelse af vandscootere andetsteds end på offentlige vandveje eller vandområder, med hensyn til hvilke de lokale myndigheder har meddelt tilladelse til anvendelse af vandscootere i henhold til den svenske bekendtgørelse om vandscootere?

b)

I modsat fald, er artikel 28-30 EF til hinder for, at en medlemsstat anvender sådanne bestemmelser på en sådan måde, at anvendelse af vandscootere forbydes selv i vandområder, som endnu ikke har været genstand for de lokale myndigheders undersøgelse med henblik på at fastslå, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til sejlads med vandscootere i området eller ej?

2.

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF (1) om ændring af direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer til hinder for sådanne nationale bestemmelser om forbud mod anvendelse af vandscootere, som er nævnt ovenfor?


(1)  Af 16.6.2003, EUT L 214 af 26.8.2003, s. 18.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/24


Sag anlagt den 29. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-143/05)

(2005/C 143/34)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 29. marts 2005 anlagt sag mod Kongeriget Belgien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved K. Simonsson og W. Wils, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1)

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF (1) af 5. november 2002 om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2)

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 23. november 2003.


(1)  EFT L 324, s. 53.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/24


Sag anlagt den 30. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-144/05)

(2005/C 143/35)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 30. marts 2005 anlagt sag mod Kongeriget Belgien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved K. Simonsson og W. Wils, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1)

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (1) af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2)

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 5. februar 2004.


(1)  EFT L 208, s. 10.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/25


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 10. februar 2005 af Bundesfinanzhof i sagen Albert Collée, som retlig universalsuccessor for Collée KG mod Finanzamt Limburg a.d. Lahn

(Sag C-146/05)

(2005/C 143/36)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 10. februar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 1. april 2005, har Bundesfinanzhof i sagen Albert Collée, som retlig universalsuccessor for Collée KG mod Finanzamt Limburg a.d. Lahn forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

Kan skattemyndighederne nægte afgiftsfritagelse for en levering inden for Fællesskabet, om hvilket der ikke består tvivl, når nægtelsen er foretaget alene med den begrundelse, at den afgiftspligtige ikke har forelagt bogføringsmæssige beviser herfor inden for fristen?

2.

Beror besvarelsen af spørgsmålet på det forhold, at den afgiftspligtige i første omgang bevidst skjulte, at der var foretaget en levering inden for Fællesskabet?


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/25


Sag anlagt den 1. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-147/05)

(2005/C 143/37)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 1. april 2005 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel van Beek og Sara Pardo Quintillan, som befuldmægtigede.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (1) af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 22. december 2003.


(1)  EFT L 327, s. 1.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/25


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 13. januar 2005 af Bundesfinanzhof i sagen F. Weissheimer Malzfabrik mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-151/05)

(2005/C 143/38)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 13. januar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 4. april 2005, har Bundesfinanzhof i sagen F. Weissheimer Malzfabrik mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Finder artikel 70 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks anvendelse, når det drejer sig om at fastslå, om en vare, med hensyn til hvilken der ansøges om eksportrestitution, er af sædvanlig handelskvalitet?

2)

Anses en erklæring i den nationale betalingsansøgning om, at produktet er af sund og sædvanlig handelskvalitet i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 13, første punktum, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 (2) af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, for en af de oplysninger, der er nævnt i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 3 i forordning (EØF) nr. 3665/87?


(1)  EFT L 302, s. 1.

(2)  EFT L 351, s. 1.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/26


Sag anlagt den 5. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-153/05)

(2005/C 143/39)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 5. april 2005 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Gerald Braun, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF (1) af 26. marts 2002 med henblik på bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne, idet den ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 28. september 2003.


(1)  EFT L 85, s. 40.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 28. januar 2005 af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Winfried L. Holböck mod Finanzamt Salzburg-Land

(Sag C-157/05)

(2005/C 143/40)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 28. januar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 7. april 2005, har Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Winfried L. Holböck mod Finanzamt Salzburg-Land forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser (artikel 56 EF ff.) til hinder for en national lovgivning, der eksisterede den 31. december 1993 (og som er opretholdt efter Østrigs tiltrædelse af EU den 1. januar 1995), hvorefter udbytte fra indenlandske aktier beskattes med en skattesats på halvdelen af den for den samlede indkomst anvendte gennemsnitsskattesats, hvorimod udbytte fra et i et tredjeland (i dette tilfælde Schweiz) hjemmehørende aktieselskab, hvori den skattepligtige person ejer to tredjedele af aktiekapitalen, beskattes med den almindelige indkomstskattesats?


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/26


Sag anlagt den 6. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-158/05)

(2005/C 143/41)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 6. april 2005 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Braun og M. Huttunen, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF (1) af 26. marts 2002 med henblik på bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for direktivets gennemførelse udløb den 28. september 2003.


(1)  EFT L 85, s. 40.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/27


Appel iværksat den 8. april 2005 af Entorn, Societat Limitada Enginyeria i Serveis til prøvelse af dom afsagt den 18. januar 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-141/01, Entorn, Societat Limitada Enginyeria i Serveis, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-162/05 P)

(2005/C 143/42)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 8. april 2005 iværksat appel af Entorn, Societat Limitada Enginyeria i Serveis, til prøvelse af dom afsagt den 18. januar 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-141/01, Entorn, Societat Limitada Enginyeria i Serveis, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.

De af appellanten under appellen påberåbte anbringender tages til følge, og dommen afsagt af Retten i Første Instans den 18. januar 2005 (sag T-141/01) ophæves i sin helhed, idet den frifandt sagsøgte for påstanden om annullation af Kommissionens beslutning C(1999)534 af 4. marts 1999.

2.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter:

Appellanten har til støtte for påstandene fremført tre anbringender:

1.

Formelle fejl ved sagens behandling ved Retten, idet denne afskar appellanten fra at føre bestemte beviser — som appellanten inden nærværende sag havde anset for at være afgørende — uden at appellanten havde mulighed for eller lejlighed til under sagens forløb at anmode Retten om at afhjælpe denne fejl, hvilket var til stor skade for appellantens interesser og fratog virksomheden muligheden for effektivt at udøve sin ret til kontradikton — jf. præmis 132-138 i dommen.

2.

Overtrædelse af det generelle retsprincip om uskyldsformodning. Den bedømmelse og anvendelse samt den åbenbart urigtige fortolkning, som delvis var uden grundlag, og som Retten lagde til grund vedrørende sagens omstændigheder, førte Retten til at begrunde dommen på en måde, der åbenbart tilsidesætter det generelle retsprincip om uskyldsformodning, som beskytter alle personer, så længe der ikke foreligger en endelig fældende dom i en straffesag.

3.

Rettens fejlagtige juridiske kvalifikation af appellanten som den ansvarlige enhed for tilbagebetalingen af den støtte, der blev ydet til sumac-projektet, jf. herved artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 og beslutningen om ophævelse. Ifølge appellanten har Retten begået en retlig fejl ved at kvalificere selskabet Entorn, Societat Limitada, Enginyeria i Serveis — appellanten — som den enhed, der var forpligtet til at tilbagebetale den støtte, som blev udbetalt i medfør af Kommissionens beslutning C(1999) 534 af 4. marts 1999.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 31. marts 2005 af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Heger Rudi GmbH mod Finanzamt Graz-Stadt

(Sag C-166/05)

(2005/C 143/43)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 31. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 13. april 2005, har Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Heger Rudi GmbH mod Finanzamt Graz-Stadt forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er overdragelsen af en ret til at udøve fiskeri ved udstedelse af fisketegn mod vederlag en tjenesteydelse[.] vedrørende fast ejendom i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 9, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag?


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 4. april 2005 af Cour de cassation de Belgique i sagen URADEX SCRL mod Union professionnelle de la Radio et de la Télédistribution, forkortet RTD og Société Intercommunale pour la Diffusion de la Télévision, forkortet BRUTELE

(Sag C-169/05)

(2005/C 143/44)

Processprog: fransk

Ved dom afsagt den 4. april 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 15. april 2005, har Cour de cassation de Belgique i sagen URADEX SCRL mod Union professionnelle de la Radio et de la Télédistribution, forkortet RTD og Société Intercommunale pour la Diffusion de la Télévision, forkortet BRUTELE, forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 9, stk. 2, i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (1) fortolkes således, at når et forvaltningsselskab anses for at have til opgave at forvalte rettigheder tilhørende en indehaver af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder, der ikke har betroet et forvaltningsselskab forvaltningen af sine rettigheder, så har dette selskab ikke kompetence til at udøve indehaverens ret til at give eller nægte at give en kabeldistributør tilladelse til pr. kabel at videresprede en udsendelse, da selskabet kun har til opgave at forvalte de økonomiske aspekter af indehaverens rettigheder?


(1)  EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. april 2005 af Landesgericht für ZRS Wien i sagen KVZ retec GmbH mod Republikken Østrig (Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft)

(Sag C-176/05)

(2005/C 143/45)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 8. april 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 20. april 2005, har Landesgericht für ZRS Wien i sagen KVZ retec GmbH mod Republikken Østrig (Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft) forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Er overførslen (henholdsvis transit og tilbageførslen) af kød- og benmel, uanset om det er specificeret risikofrit materiale eller ej, i form af affald omfattet af anmeldelsespligten i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab?

Såfremt Domstolen finder, at dette spørgsmål er for generelt eller uspecificeret, anmodes om en besvarelse af følgende spørgsmål:

2)

Er overførslen af kød- og benmel, uanset om det er specificeret risikofrit materiale eller ej, undtaget fra forordning nr. 259/93's anvendelsesområde i henhold til samme forordnings artikel 1, stk. 2, litra d)?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

3)

Er overførslen (transit eller tilbageførslen) af kød- og benmel, der indeholder

a)

specificeret risikofrit materiale, eller

b)

specificeret risikoholdigt materiale (opført som materiale i »kategori 1« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum)

ulovlig uden anmeldelse og samtykke fra de berørte myndigheder i henhold til artikel 26, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 259/93, fordi det drejer sig om affald i samme forordnings forstand?


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/29


Slettelse af sag C-273/02 (1)

(2005/C 143/46)

(Processprog: fransk)

Ved kendelse af 16. december 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-273/02, Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Irland, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Storhertugdømmet Luxembourg, skal slettes af registeret.


(1)  EFT C 219 af 14.9.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/29


Slettelse af sag C-458/02 (1)

(2005/C 143/47)

(Processprog: engelsk)

Ved kendelse af 22. marts 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-458/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 55 af 8.3.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/29


Slettelse af sag C-395/03 (1)

(2005/C 143/48)

(Processprog: nederlandsk)

Ved kendelse af 25. februar 2005 har formanden for Sjette Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-395/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 264 af 1.11.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/29


Slettelse af sag C-504/03 (1)

(2005/C 143/49)

(Processprog: fransk)

Ved kendelse af 4. april 2005 har formanden for Anden Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-504/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 21 af 24.1.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/29


Slettelse af sag C-49/04 (1)

(2005/C 143/50)

(Processprog: nederlandsk)

Ved kendelse af 23. februar 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-49/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 94 af 17.4.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/30


Slettelse af sag C-57/04 (1)

(2005/C 143/51)

(Processprog: tysk)

Ved kendelse af 10. januar 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-57/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 85 af 3.4.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/30


Slettelse af sag C-165/04 (1)

(2005/C 143/52)

(Processprog: engelsk)

Ved kendelse af 2. marts 2005 har formanden for Anden Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-165/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/30


Slettelse af sag C-179/04 (1)

(2005/C 143/53)

(Processprog: græsk)

Ved kendelse af 10. marts 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-179/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 168 af 26.6.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/30


Slettelse af sag C-261/04 (1)

(2005/C 143/54)

(Processprog: tysk)

Ved kendelse af 31. januar 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-261/04, Gerhard Schmidt mod Sennebogen Maschinenfabrik GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Regensburg), skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 228 af 11.9.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/30


Slettelse af sag C-262/04 (1)

(2005/C 143/55)

(Processprog: tysk)

Ved kendelse af 10. januar 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-262/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 201 af 7.8.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/30


Slettelse af sag C-277/04 (1)

(2005/C 143/56)

(Processprog: tysk)

Ved kendelse af 10. januar 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-277/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 228 af 11.9.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/30


Slettelse af sag C-399/04 (1)

(2005/C 143/57)

(Processprog: fransk)

Ved kendelse af 4. februar 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-399/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 273 af 6.11.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/31


Slettelse af sag C-460/04 (1)

(2005/C 143/58)

(Processprog: nederlandsk)

Ved kendelse af 23. februar 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-460/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 314 af 18.12.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/31


Slettelse af sag C-516/04 (1)

(2005/C 143/59)

(Processprog: fransk)

Ved kendelse af 8. april 2005 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-516/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 31 af 5.2.2005.


RETTEN I FØRSTE INSTANS

11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/32


DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 5. april 2005

i sag T-336/02, Susan Christensen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemandssag - procedure til udvælgelse af midlertidigt ansatte - udvælgelseskomitéens sammensætning og procedureforløbet)

(2005/C 143/60)

Processprog: fransk

I sag T-336/02, Susan Christensen, Ispra (Italien), ved avocats G. Vandersanden og L. Levi, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: E. Tserepa-Lacombe og F. Clotuche-Duvieusart, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/R/A/01/200 med henblik på oprettelse af en reserveliste til ansættelse af midlertidigt ansatte i kategori A trufne afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten, samt en påstand om tilkendelse af erstatning, har Retten (sat af dommer A.W. Meij), justitssekretær: H. Jung, den 5. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EFT C 7 af 11.1.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/32


DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 17. marts 2005

i sag T-187/03, Isabella Scippacercola mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Aktindsigt i institutionernes dokumenter - artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001)

(2005/C 143/61)

Processprog: engelsk

I sag T-187/03, Isabella Scippacercola, Bruxelles (Belgien), først ved avocats K. Adamantopoulos og D. Papakrivopoulos, derefter ved K. Adamantopoulos og solicitor B. Keane, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved L. Flynn og P. Aalto, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 19. marts 2003, hvori der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i et dokument vedrørende projektet for Athens nye internationale lufthavn i Spata (Grækenland), har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne M. Jaeger og O. Czúcz; justitssekretær: ekspeditionssekretær I. Natsinas, den 17. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.


(1)  EFT C 200 af 23.8.2003.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/33


DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 5. april 2005

i sag T-376/03, Michel Hendrickx mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(Tjenestemænd - intern udvælgelsesprøve - ikke adgang til de mundtlige prøver - krav om specifikke sprogkundskaber - ligebehandlingsprincippet - adgang til Rådets dokumenter - begrundelsespligt)

(2005/C 143/62)

Processprog: fransk

I sag T-376/03, Michel Hendrickx, tjenestemand ved Rådet for Den Europæiske Union, Bruxelles (Belgien), ved avocats J.-N. Louis, S. Orlandi, A. Coolen og E. Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: M. Sims og F. Anton), angående en påstand dels om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve Rådet/A/270 trufne afgørelse om at tildele sagsøgeren et antal points for den skriftlige prøve A.3, der medførte, at han blev udelukket, og om ikke at give ham adgang til de mundtlige prøver, dels en påstand om, at Rådet tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk godtgørelse på 1 EUR for lidt ikke-økonomisk tab, har Retten (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.D. Cooke, og dommerne R. García-Valdecasas og I. Labucka; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 5. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 21 af 24.1.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/33


KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Femte Afdeling)

den 6. december 2004

i sag T-55/02, Peter Finch mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - klage - stiltiende afvisning - udtrykkelig afvisning inden for søgsmålsfristen - afvisningen meddelt for sent - formaliteten - pensioner - overførsel af nationale pensionsrettigheder - beregning af de pensionsgivende tjenesteår, der skal medregnes i Fællesskabets pensionsordning - aflønningen som referencegrundlag - sagen åbenbart ugrundet)

(2005/C 143/63)

Processprog: fransk

I sag T-55/02, Peter Finch, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, med bopæl i Luxembourg (Luxembourg), ved avocat J.-N. Louis, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: F. Clotuche-Duvieusart og H. Tserepa-Lacombe, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse vedrørende godskrivning af tjenesteår, der skal medregnes i Fællesskabets pensionsordning ved overførsel af samtlige de pensionsrettigheder, sagsøgeren har erhvervet forud for hans indtræden i Kommissionens tjeneste, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og K. Jürimäe; justitssekretær: H. Jung, den 6. december 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EFT C 97 af 20.4.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/34


KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 15. februar 2005

i sag T-206/02, Congrés national du Kurdistan (KNK) mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(Annullationssøgsmål - specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme - søgsmålsinteresse - forening - formaliteten)

(2005/C 143/64)

Processprog: fransk

I sag T-206/02, Congrés national du Kurdistan (KNK), Bruxelles (Belgien), ved avocat J. Boisseau mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: M. Vitsentzatos og S. Marquardt), støttet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: først G. zur Hausen og G. Boudot, derefter J. Enegren og G. Boudot, og med valgt adresse i Luxembourg), og af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtigede: først J. Collins, derefter R. Caudwell, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2002/334/EF af 2. maj 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2001/927/EF (EFT L 116, s. 33), har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: H. Jung, den 15. februar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Congrés national du Kurdistan (KNK) bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen bærer deres egne omkostninger.


(1)  EFT C 247 af 12.10.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/34


KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 15. februar 2005

i sag T-229/02, Kurdistan Workers' Party (PKK) og Kurdistan National Congress (KNK) mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(Annullationssøgsmål - specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme - søgsmålskompetence - søgsmålsinteresse - forening - formaliteten)

(2005/C 143/65)

Processprog: engelsk

I sag T-229/02, Kurdistan Workers' Party (PKK) og Kurdistan National Congress (KNK), Bruxelles, ved barristers M. Muller og E. Grieves og solicitor J. Peirce mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: M. Vitzentzatos og M. Bishop), støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtigede: først J. Collins, derefter R. Caudwell, og med valgt adresse i Luxembourg), og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Brown og P. Kuijper, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2002/334/EF af 2. maj 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2001/927/EF (EFT L 116, s. 33) og Rådets afgørelse 2002/460/EF af 17. juni 2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2002/334 (EFT L 160, s. 26), har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og s. Papasavvas; justitssekretær: H. Jung, den 15. februar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Kurdistan Workers' Party (PKK) og Kurdistan National Congress (KNK) bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen bærer deres egne omkostninger.


(1)  EFT C 233 af 28.9.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/35


KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Femte Afdeling)

den 14. februar 2005

i sag T-406/03, Nicolas Ravailhe mod Den Europæiske Unions Regionsudvalg (1)

(Tjenestemænd - forudgående administrativ procedure - afvisning)

(2005/C 143/66)

Processprog: fransk

I sag T-406/03, Nicolas Ravailhe, tidligere midlertidig ansat ved Den Europæiske Unions Regionsudvalg, med bopæl i Amiens (Frankrig), ved avocat J.-P. Brodsky, mod Den Europæiske Unions Regionsudvalg (befuldmægtiget: P. Cervilla, bistået af avocat B. Wägenbaur), angående principalt en påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afslag på at genindsætte sagsøgeren i hans funktioner og vedtægtsmæssige rettigheder som midlertidigt ansat i Den Europæiske Unions Regionsudvalg, subsidiært en påstand om tilkendelse af en godtgørelse, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne F. Dehousse og D. Sváby; justitssekretær: H. Jung, den 14. februar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)

Sagen afvises.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 47 af 21.2.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/35


KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Anden Afdeling)

den 12. januar 2005

i sag T-268/04, Spa Monopole, Compagnie fermière de Spa mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagekaldelse af indsigelse - stillingtagen til sagen ufornøden)

(2005/C 143/67)

Processprog: fransk

I sag T-268/04, Spa Monopole, Compagnie fermière de Spa, Spa (Belgien), ved avocats L. de Brouwer, E. Cornu, E. De Gryse og D. Moreau, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: O. Montalto), den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret var Cottee Dairy Products Pty Limited, New South Wales (Australien) angående en påstand om annullation af afgørelsen truffet den 19. april 2004 (sag R 148/2002-1) af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: H. Jung, den 12. januar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)

Det er ikke fornødent at træffe en afgørelse i sagen

2)

Hver part betaler sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 217 af 28.8.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/35


Sag anlagt den 21. januar 2005 af Elisabeth Agde-Dapper m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-35/05)

(2005/C 143/68)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Elisabeth Agde-Dapper, Schoorl (Nederlandene), og 172 andre tjenestemænd, ved avocats Georges Vandersanden, Laure Levi og Aurore Finchelstein.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

1)

Sagen antages til realitetsbehandling og der gives sagsøgerne medhold, herunder i ulovlighedsindsigelsen.

2)

Følgelig annulleres sagsøgernes pensionsopgørelser af maj 2004 med den konsekvens, at der anvendes en justeringskoefficient for hovedstaden i sagsøgernes bopælsland, eller i det mindste en justeringskoefficient, der på passende måde afspejler forskellene i leveomkostninger på det sted, hvor sagsøgerne anses for at afholde deres udgifter, og som således er i overensstemmelse med ækvivalensprincippet.

3)

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne i denne sag er alle tjenestemænd, der gik på pension inden den 1. maj 2004. De har anfægtet den overgangsordning, der indtil afskaffelsen af justeringskoefficienterne er indført ved Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (1), for så vidt som nævnte ordning er baseret på en ny beregning af »pensions«justeringskoefficienterne, som ikke længere beregnes i forhold til hovedstaden, men i forhold til de gennemsnitlige leveomkostninger i den medlemsstat, hvor den pensionsberettigede dokumenterer at have taget fast bopæl.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande først gjort gældende, at førnævnte forordning er baseret på en fejlagtig begrundelse, idet hverken udvidet integration af Fællesskabet, fri bevægelighed og opholdsret, eller vanskeligheden ved at kontrollere, hvor de pensionsberettigede faktisk har taget bopæl, kan tjene som grundlag for den pågældende overgangsordning.

Sagsøgerne har dernæst anført, at der i denne sag er sket tilsidesættelse af principperne om ligebehandling, retssikkerhed, velerhvervede rettigheders tilbagevirkende kraft og beskyttelsen af den berettigede forventning.


(1)  EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/36


Sag anlagt den 17. februar 2005 af Hinrich Bavendam m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-80/05)

(2005/C 143/69)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Hinrich Bavendam, Bremen (Tyskland), Günther Früchtnicht, Bremen (Tyskland), Hinrich Geerken, Bremen (Tyskland), Hans-Jürgen Weyhausen-Brinkmann Bremen (Tyskland), Curt-Hildebrand v. Einsiedel, Leipzig (Tyskland), Christina Gräfin von Schall-Riaucour, Ahlen-Vorhelm (Tyskland), Franz-Albrecht Metternich-Sandor, Prinz von Ratibor und Corvey, Höxter (Tyskland), Christoph Prinz zu Schleswig-Holstein, Thumby (Tyskland) og byen Schloß Holte-Stukenbrock (Tyskland) ved T. Giesen, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning

1.

i det kontinentale biogeografiske område

2.

i det atlantiske biogeografiske område

i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (1), meddelt under nummer K(2004) 4031 og K(2004) 4032, annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgernes ejendom eller territoriale kompetence.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne er enten indehavere af hele lokaliteter eller af store dele af de lokaliteter, som i henhold til den anfægtede beslutning erklæres for lokaliteter af fællesskabsbetydning, hvilket indskrænker sagsøgernes ejendomsret.

Sagsøgerne har gjort gældende, at udvælgelseskriteriet for optagelse på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning ikke er opfyldt, da de naturtyper og arter, som var afgørende for udvælgelsen, enten overhovedet ikke forekommer eller forekommer i ringe omfang.

Endvidere har sagsøgerne anført:

at væsentlige formforskrifter i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, eller artikel 4 i direktiv 92/43/EØF er blevet tilsidesat,

at der foreligger traktatbrud, idet den udvælgelsesbeslutning, som lå til grund for opstillingen af listen på nationalt niveau, allerede var behæftet med fejl,

at Kommissionen har overskredet sin skønsbeføjelse ved uden undtagelse at optage alle de lokaliteter, som Forbundsrepublikken Tyskland foreslog, på listen.


(1)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/37


Sag anlagt den 2. marts 2005 af Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel Chemicals International BV, Akzo Nobel Chemicals BV og Akzo Nobel Functional Chemicals BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-112/05)

(2005/C 143/70)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 2. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Akzo Nobel NV, Arnhem (Nederlandene), Akzo Nobel Nederland BV, Arnhem (Nederlandene), Akzo Nobel Chemicals International BV, Amersfoort (Nederlandene), Akzo Nobel Chemicals BV, Amersfoort (Nederlandene), og Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Amersfoort (Nederlandene), ved lawyers C.R.A. Swaak og J. de Gou.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Lovligheden af den anfægtede beslutning efterprøves i henhold til artikel 230 EF.

Den anfægtede beslutning annulleres i henhold til artikel 231 EF.

Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning af 9. december 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/E 2/37.533 Choline Chloride), hvori det fastslås, at sagsøgerne var involveret i et kompleks bestående af aftaler og samordnet praksis vedrørende prisfastsættelse, markedsdeling og fælles aktioner mod konkurrenter inden for cholinchlorid-sektoren i EØS, ligesom sagsøgerne pålægges en bøde.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen har overtrådt artikel 23, stk. 2 i forordning nr. 1/2003 (1), idet den også pålagde Akzo Nobel NV, der er Akzo Nobel-koncernens holdingselskab, ansvar for overtrædelsen. Ifølge sagsøgerne havde Akzo Nobel NV ikke afgørende indflydelse på dets datterselskabers forretningspolitik.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at størrelsen af den bøde, de blev pålagt solidarisk, for en af sagsøgernes vedkommende overstiger grænsen på 10 % af omsætningen. Ifølge sagsøgerne burde Kommissionen have begrænset hvert selskabs individuelle ansvar.

Sagsøgerne gør endelig gældende, at begrundelsespligten er tilsidesat. Ifølge sagsøgerne støttede Kommissionen sin beslutning om Akzo Nobel NV's solidariske ansvar på en fejlagtig begrundelse og den har undladt at oplyse, hvorfor den har fundet, at en af sagsøgerne hæfter solidarisk ud over grænsen på 10 % af omsætningen.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/37


Sag anlagt den 9. marts 2005 af Andreas Rodenbröker m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-117/05)

(2005/C 143/71)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Andreas Rodenbröker m.fl. ved Rechtsanwalt H. Glatzel.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens afgørelse af 7. december 2004 om vedtagelse i medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF (1) af liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område hvad angår

DE 4117-301 »Sennebäche«

DE 4118-301 »Senne mit Stapellager Senne«

DE 4118-401 »Vogelschutzgebiet Senne mit Teutoburger Wald« og

DE 4118-302 »Holter Wald«

annulleres i det omfang, arealer, der ejes af sagsøgerne, er overdraget sagsøgerne til brug (forpagtning), eller er underlagt sagsøgernes planlægningsuafhængighed, er berørt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne ejer områder, som i henhold til den anfægtede afgørelse er blevet optaget på fællesskabslisten over lokaliteter af fællesskabsbetydning, hvilket er begrundet i forekomsten af beskyttelsesværdige naturtyper og arter efter habitatdirektivet.

Sagsøgerne har gjort følgende gældende:

Sagsøgernes ejendomsret er ved den anfægtede afgørelse på afgørende vis blevet begrænset hvad angår den frie udnyttelse af deres grundstykker.

Dette indgreb er ulovligt, da det er i strid med formforskrifter og er forbundet med magtmisbrug, eftersom de påståede beskyttelsesværdige naturtyper og arter slet ikke forekommer, eller i hvert fald ikke forekommer i det omfang og i den bestand, som følger af kriterierne i bilag III til habitatdirektivet.


(1)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/38


Sag anlagt den 15. marts 2005 af Borax Europe Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-121/05)

(2005/C 143/72)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Borax Europe Ltd, Guildford (Det Forenede Kongerige), ved lawyers D. Vandermeersch og K. Nordlander.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning, der gav sagsøgeren afslag på aktindsigt i visse dokumenter og båndoptagelser vedrørende forberedelsen af den 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (1). Sagsøgeren havde navnlig begæret aktindsigt i lydoptagelserne, eller transskriberingerne heraf, fra mødet om klassificering af borsyre og borater mellem de specialiserede eksperter på området for reproduktionstoksicitet.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 (2). Ifølge sagsøgeren udtalte Kommissionen urigtigt, at aktindsigt i disse dokumenter ville underminere de konsulterede specialiserede eksperters integritet samt udsætte dem for ydre pression. Endvidere har sagsøgeren anført, at Kommissionen med urette anvendte undtagelsen vedrørende beskyttelse af Kommissionens beslutningsproces og traf en fejlagtig afgørelse om, at der ikke var en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat, idet Kommissionen ikke har givet delvis aktindsigt i lydoptagelserne.


(1)  EFT 1967, s. 211.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 48).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/38


Sag anlagt den 16. marts 2005 af Nicola Falcione mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-132/05)

(2005/C 143/73)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Nicola Falcione, Bruxelles (Belgien), ved avocats S. Orlandi, X. Martin, A. Coolen, J. Noël Louis og E. Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af afgørelsen af 24. marts 2004 om fastsættelse af sagsøgerens endelige indplacering ved ansættelsen til lønklasse A5/4.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren blev udnævnt til tjenestemand i lønklasse A5/4 ved afgørelse af 24. marts 2004. Han har med søgsmålet anfægtet sin endelige indplacering ved ansættelsen. Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at vedtægtens artikel 31 er tilsidesat, og at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ligeledes burde have taget hensyn til hans erhvervserfaring fra den 16. juli 1974 til den 28. februar 1982, som er relevant og på universitetsniveau. Kommissionen har ikke taget hensyn til denne erhvervserfaring med den begrundelse, at sagsøgeren først opnåede sin kandidatgrad som økonom den 1. marts 1982.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/39


Sag anlagt den 17. marts 2005 af Gérard Meric mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-133/05)

(2005/C 143/74)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. marts 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Gérard Meric, Paris, ved advokat Pascal Murzeau.

Den anden part i sagen for Første Appelkammer var ARBORA & AUSONIA, S.L.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 17. januar 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) omgøres, og som følge heraf

forkastes indsigelsen rejst af ARBORA & AUSONIA, S.L. mod registrering af varemærket »PAM-PIM'S BABY PROP«,

og sidstnævnte pålægges at betale alle sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:

Sagsøgeren.

EF-varemærket, der søges registreret:

Ordmærket »PAM-PIM'S BABY PROP« for varer i klasse 16 (engangsblebukser af papir eller cellulose).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

ARBORA & AUSONIA, S.L.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

De nationale ord- og figurmærker »PAM-PAM« for varer i klasse 5, 16 og 25 (alle former for konfektionsbeklædning, navnlig blebukser, sko, menstruationsbind, hygiejnebind… — spanske varemærker (ansøgning nr. 855.391, 1.146.300 og 1.153.492).

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen tages til følge på grundlag af det nationale figurmærke »PAM-PAM« for varer i klasse 16 (underbukser og blebukser af papir eller cellulose — spansk varemærke (ansøgning nr. 1.146.300).

Appelkammerets afgørelse:

Klagen afslås.

Søgsmålsgrunde:

Der foreligger for en spansk gennemsnitsforbruger ingen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da der ikke er en lighed mellem hverken det ansøgte varemærke og de ældre varemærker eller mellem de varer, der er omfattet af det ansøgte varemærke og af de ældre varemærker.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/40


Sag anlagt den 11. april 2005 af Internationalen Hilfsfonds e.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-141/05)

(2005/C 143/75)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Internationalen Hilfsfonds e.V., Rosbach v.d.H. (Tyskland), ved Rechtsanwalt H. Kaltenecker, som befuldmægtiget.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning af 14. februar 2005 om afslag på sagsøgerens begæring om fuld aktindsigt i Kommissionens dokumenter vedrørende LIEN 97-2011-aftalen, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning har Kommissionen under henvisning til artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordningen om aktindsigt (1) samt forordningen om beskyttelse af personoplysninger (2) givet afslag på aktindsigt i Kommissionens dokumenter vedrørende LIEN 97-2011-aftalen.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med artikel 4, stk. 3, i forordningen om aktindsigt. Efter sagsøgerens opfattelse foreligger ingen af de grunde, som Kommissionen har anført til støtte for afslaget på fuld aktindsigt i dokumenterne vedrørende LIEN 97-2011-aftalen, navnlig at fuld aktindsigt ville være til skade for beslutningsprocessen. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at der er en offentlig interesse i udbredelse af de pågældende dokumenter. Desuden betvivler sagsøgeren, at artikel 4, stk. 1, litra b), i forordningen om aktindsigt finder anvendelse.

Derudover har sagsøgeren anfægtet Kommissionens afslag på fuld aktindsigt under henvisning til forordningen om beskyttelse af personoplysninger.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionens beslutning er vilkårlig.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8, s. 1).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/40


Sag anlagt den 14. april 2005 af Flex Equipos de Descanso, S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-146/05)

(2005/C 143/76)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. april 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Flex Equipos de Descanso, S.A., Alcobendas, Madrid (Spanien), ved advokat I. Valdelomar Serrano. Den anden part i sagen for appelkammeret var Recticel N.V., Sint-Lambrechts-Woluwe (Belgien).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 8. februar 2005 af Harmoniseringskontorets Første Appelkammer (sag R 469/2004 2) annulleres.

Sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret, idet det pålægges at afvise EF-varemærkeansøgning nr. 1.278.175 RENOFLEX for alle varer i klasse 17 og 20.

Det fastslås, at Harmoniseringskontoret har tilsidesat retssikkerhedsprincippet.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:

Recticel N.V.

EF-varemærket, der søges registreret:

Ordmærket »RENOFLEX« for varer i bl.a. klasse 17 og 20 (Polstringsmateriale til stole, bænke til befordringsmidler, møbler …) — varemærkeansøgning nr. 1 278 175.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Sagsøgeren.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Det nationale figurmærke »FLEX« for varer i klasse 17 og 20 (gummi, senge, madrasser, møbler, der kan foldes ud, skriveborde …).

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen taget til følge for alle de anfægtede varer.

Appelkammerets afgørelse:

Annullation af indsigelsesafdelingens afgørelse.

Søgsmålsgrunde:

Risikoen for forveksling mellem EF-varemærket og det ældre varemærke er åbenbar på grund af ligheden mellem tegnene og den omstændighed, at de af varemærkerne omfattede varer delvis er de same, delvis er af lignende art.

EF-varemærket ligner meget det ældre varemærke, fordi det ældre varemærkes ordbestanddel og dominerende bestanddel, FLEX, indgår i det anfægtede EF-varemærke, RENOFLEX. Tilføjelsen af ordet RENO ændrer ikke på det samlede indtryk.

Den anfægtede afgørelse medfører derfor en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94.

Endvidere har Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked tilsidesat retssikkerhedsprincippet


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/41


Sag anlagt den 11. april 2005 af Comunidad Autónoma de Madrid y Madrid, Infraestructuras del Transporte (MINTRA) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-148/05)

(2005/C 143/77)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Comunidad Autónoma de Madrid y Madrid, Infraestructuras del Transporte (MINTRA), Madrid, ved abogados Cani Fernández Vicién, David Ortega Peciña og Julio Sabater Marotias.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens afgørelse annulleres

Kommissionen tilpligtes at afholde sagsomkostningerne

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af sagsøgtes afgørelse, hvorved MINTRA henføres under den generelle kategori »offentlig forvaltning og service« i overensstemmelse med »DET EUROPÆISKE NATIONALREGNSKABSSYSTEM ENS 1995« (ENS 1995), der er indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (1). ENS 1995 består af en række definitioner og nomenklaturer samt en metodologi vedrørende fælles regnskabsregler, som medlemsstaterne anvender ved udarbejdelsen af deres nationaløkonomiske regnskaber og statistikker. Dette regnskabssystem anvendes ligeledes ved anvendelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

MINTRA er et offentligretligt organ under Comunidad de Madrid, der er tilknyttet Consejería de Transportes e Infraestructuras (Rådet for transport og infrastruktur). Det er en juridisk person, det råder over egne midler og har ubegrænset retlig handleevne. Det har endvidere mulighed for at påtage sig selvstændige gældsforpligtelser i forhold til Comunidad de Madrid.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført følgende anbringender:

Tilsidesættelse af flere forskrifter i ENS 95 vedrørende klassifikationen af de institutionelle enheder som »markedsmæssige« og »ikke markedsmæssige«.

Tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, for så vidt som den anfægtede afgørelse indebærer en radikal ændring af Eurostats standpunkt vedrørende den klassifikation, som denne myndighed har foretaget af MINTRA ved skrivelse af 14. februar 2003. Denne reklassifikation fandt sted efter en udtalelse fra Eurostat i samme retning i et lignende tilfælde, nemlig i relation til det offentlige østrigske organ, Bundesimmobiliengesellschaft. Det fremhæves i denne forbindelse, at den omtvistede afgørelse medfører særdeles indgribende økonomiske konsekvenser for sagsøgeren og for MINTRA, eftersom det offentlige organs gæld kommer til at indgå i Comunidad de Madrids regnskaber. Desuden kan MINTRA se sig nødsaget til at ophæve kontrakter, der allerede er indgået, vedrørende planen for udvidelse af metronettet, som Comunidad de Madrid igangsatte med udgangspunkt i klassifikationen fra februar 2003.

Tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som den anfægtede afgørelse bl.a. mangler enhver henvisning til sit retsgrundlag og til de konkrete omstændigheder, som den støttes på.


(1)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/42


Sag anlagt den 18. april 2005 af Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustuottajain keskusliitto MTK ry, samt MTK säätiö mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-150/05)

(2005/C 143/78)

Processprog: finsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber af Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustuottajain keskusliitto MTK ry og MTK säätiö ved advokat Kari Marttinen.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede beslutning (1) annulleres i sin helhed.

Hvis ikke dette er muligt, annulleres den anfægtede beslutning subsidiært i det omfang, den vedrører de deri opregnede lokaliteter i Republikken Finland.

Hvis heller ikke dette er muligt, annulleres beslutningen mere subsidiært for så vidt angår de lokaliteter, der særligt er opregnet under stævningens punkt 6.2.2.7.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger med rente efter loven.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge sagsøgerne er beslutningen i strid med fællesskabsretten, herunder navnlig med habitatdirektivets artikel 4 og bilag III hertil. Til støtte for, at beslutningen er uforenelig med fællesskabsretten, har de gjort tre hovedanbringender gældende:

a)

Natura 2000-nettet er i henhold til habitatdirektivets artikel 3 et sammenhængende europæisk net af bevaringsområder. For at sikre nettets sammenhæng og fastholde en gunstig bevaringsstatus er direktivets artikel 4 om udvælgelsen af lokaliteter samt bilag III til direktivet bindende for såvel medlemsstaterne som for Kommissionen. Ved udvælgelsen af lokaliteter skal der lige så lidt som ved de forberedende beslutninger eller delbeslutninger ses bort herfra. Lokaliteterne udvælges af hver enkelt medlemsstat ud fra sammenhængende kriterier.

b)

I overensstemmelse med bilag III danner etape 1 (på medlemsstatsniveau) og etape 2 (på kommissionsniveau) en helhed på baggrund af retsgyldige foranstaltninger. Fremgangsmåden i etape 2 og beslutningen vedrørende lokaliteter af fællesskabsbetydning er ikke i overensstemmelse med direktivet, hvis forslaget i etape 1 ikke opfylder direktivets krav.

c)

Kommissionen skal i etape 2 sammen med medlemsstaterne samordne medlemsstaternes forslag og foretage grænseændringer i forhold til lokaliteter i det biogeografiske område, hvilket beror på, at Kommissionens vurdering af den gunstige bevaringsstatus går videre end en medlemsstats.

Republikken Finlands forslag under etape 1 vedrørende lokaliteter, på baggrund af hvilke Kommissionen i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, har udvalgt lokaliteter af fællesskabsbetydning, er i strid med de bindende kriterier for udvælgelsen af lokaliteter efter habitatdirektivet.

Kommissionen er forpligtet til at sikre, at lokaliteterne i medlemsstatens forslag opfylder de biogeografiske krav, som lokalitetens inddragelse i beslutningen efter afslutningen af etape 2 forudsætter. Kommissionen skulle således ikke have billiget de til listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning foreslåede lokaliteter uden en behørig kontrol af de biogeografiske oplysninger.


(1)  Kommissionens beslutning af 13.1.2005 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det boreale biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EUT L 40, s. 1).


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/43


Sag anlagt den 18. april 2005 af John Arthur Slater mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-152/05)

(2005/C 143/79)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. april 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af John Arthur Slater, London (Det Forenede Kongerige), ved solicitor M.J. Gilbert.

Den anden part i sagen for appelkammeret var Prime Restaurant Holdings, Inc., Mississanga, Ontario (Canada).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer den 13. december 2004 i sag R 582/2003-4 annulleres.

Prime Restaurant Holdings, Inc's begæring om, at EF-varemærkeregistrering nr. 447730 erklæres ugyldig, afvises.

Harmoniseringskontoret og andre parter tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger i den foreliggende sag, i klagesag nr. R582/2003-4 og i ugyldighedssag nr. 232C000447730/1.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt

Ordmærket EAST SIDE MARIO'S for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 26 og 42 — EF-varemærke nr. 447730

Indehaver af EF-varemærket

John Arthur Slater

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt

Prime Restaurant Holdings, Inc.

Indgiverens varemærke eller tegn

De nationale ord- og figurmærker EAST SIDE MARIO'S

Annullationsafdelingens afgørelse

EF-varemærket erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse

Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde

Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94. Ifølge sagsøgeren begik appelkammeret en fejl, da den fastslog, at sagsøgeren handlede på vegne af tredjemand, som skulle betragtes som den, der ansøgte om varemærket, at denne tredjemand handlede i ond tro, og at der er udvist illoyal adfærd.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/43


Slettelse af sag T-176/00 (1)

(2005/C 143/80)

(Processprog: nederlandsk)

Ved kendelse af 11. marts 2005 har formanden for Fjerde Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans besluttet, at sag T-176/00, Cargill B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, skal slettes af registeret.


(1)  EFT C 285 af 7.10.2000.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/44


Slettelse af sag T-225/01 (1)

(2005/C 143/81)

(Processprog: spansk)

Ved kendelse af 15. marts 2005 har formanden for Femte Udvidede Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans besluttet, at sag T-225/01, Gobierno Foral de Navarra mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, skal slettes af registeret.


(1)  EFT C 331 af 24.11.2001.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/44


Slettelse af sag T-142/04 (1)

(2005/C 143/82)

(Processprog: nederlandsk)

Ved kendelse af 11. marts 2005 har formanden for Fjerde Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans besluttet, at sag T-142/04, Cargill B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 168 af 26.6.2004.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/44


Slettelse af sag T-228/04 (1)

(2005/C 143/83)

(Processprog: nederlandsk)

Ved kendelse af 11. april 2005 har formanden for Tredje Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans besluttet, at sag T-228/04, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, skal slettes af registeret.


(1)  EFT C 247 af 12.10.2002.


11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/44


Slettelse af sag T-470/04 (1)

(2005/C 143/84)

(Processprog: fransk)

Ved kendelse af 24. februar 2005 har formanden for Første Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans besluttet, at sag T-470/04, Thomas Peyker mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 57 af 5.3.2005.


III Oplysninger

11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/45


(2005/C 143/85)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 132 af 28.5.2005

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 115 af 14.5.2005

EUT C 106 af 30.4.2005

EUT C 93 af 16.4.2005

EUT C 82 af 2.4.2005

EUT C 69 af 19.3.2005

EUT C 57 af 5.3.2005

Teksterne er tilgængelige i:

 

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

 

CELEX:http://europa.eu.int/celex


Top