Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Council Decision (CFSP) 2026/1896 of 30 July 2026 amending Decision (CFSP) 2020/1999 concerning restrictive measures against serious human rights violations and abuses
Rådets afgørelse (FUSP) 2026/1896 af 30. juli 2026 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne
Rådets afgørelse (FUSP) 2026/1896 af 30. juli 2026 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne
ST/11558/2026/INIT
EUT L, 2026/1896, 30.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1896/oj
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den 7. december 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1999 (1).
(2)
Den 8. december 2020 bekræftede Unionen og dens medlemsstater i erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne vedrørende den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner på ny deres faste vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden. Den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner er en understregning af, at Unionen er fast besluttet på at spille en større rolle i bekæmpelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. Det er et strategisk mål for Unionen, at alle reelt kan nyde godt af menneskerettighederne. Respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne er en grundlæggende værdi for Unionen og dens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
(3)
Unionen har konsekvent udtrykt alvorlig bekymring over udbredelsen i Sydøstasien af svindelcentre, som drives af tværnationale organiserede kriminelle netværk og er forbundet med menneskehandel, tvungen kriminalitet, vilkårlig tilbageholdelse, tortur og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Unionen har understreget behovet for at optrevle disse kriminelle netværk, beskytte ofrene og sikre, at de ansvarlige drages til ansvar. Unionen har allerede indført restriktive foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for svindeloperationer, som truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Myanmar/Burma og regionen.
(4)
I denne forbindelse bør syv personer og tre enheder opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999.
(5)
Afgørelse (FUSP) 2020/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
I bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 foretages følgende ændringer:
1)
Følgende punkter tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer under overskriften »A. Fysiske personer«:
Navn (translitteration til latinsk skrivemåde)
Navn
Identificerende oplysninger
Begrundelse for opførelse på listen
Dato for opførelse på listen
»147.
Chen ZHI
alias
Neak Oknha Chen Zhi
陈志 (kinesisk)
チェン・ジー
(japansk)
(khmer)
Stilling(er): formand for Prince Holding Group
Nationalitet: kinesisk, cambodjansk
Fødselsdato: 16.12.1987
Fødested: Kina
Køn: mand
Chen Zhi er formand for Prince Holding Group. Prince Holding Group er et konglomerat, der er flere milliarder dollars værd, har hjemsted i Cambodja og etablerer svindelcenterkomplekser i Cambodja og Myanmar/Burma gennem forskellige skuffeselskaber. Chen Zhi er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
Prince Holding Group har etableret og drevet mindst ti svindelcenterkomplekser i hele Cambodja, der begår svindel med investeringer i kryptovalutaer og andre svigagtige ordninger. Disse svindelcenterkomplekser omfatter Jinbei Compound i Cambodja, Golden Fortune Science Case og Technology Park (også kendt som Jinyun Compound), og Mango Park (også kendt som Jinhong Park). I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre fra forskellige lande handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden.
Desuden rapporterer ofre, der arbejder i svindelcenterkomplekserne, om misbrug, tortur, kidnapning og ulovlig tilbageholdelse i disse komplekser. Ofre, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for vold, intimidering og andre former for alvorlig mishandling. Personer med tilknytning til Prince Holding Group har under Chen Zhis ledelse ofte anvendt vold og tvang for at opnå forretningsresultater og fremme deres kriminelle systemer. Chen Zhi var desuden i besiddelse af billeder af sårede ofre for Prince Holding Groups voldelige metoder. Selv om Chen Zhi blev arresteret i januar 2026, er de svindelcenterkomplekser, der er knyttet til ham, stadig aktive.
Chen Zhi er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Chen Zhi er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
30.7.2026
148.
Zhu ZHONGBAIO
alias
Zhu Jack
朱中彪 (kinesisk)
ジュ・チュオンビャオ
(japansk)
(khmer)
Stilling(er): formand for Jin Bei Group
Nationalitet: kinesisk, cambodjansk
Fødselsdato: 23.12.1981
Køn: mand
Adresse: Village 4, Sangkat 4, Preah Sihanouk City, Cambodia
Zhu Zhongbaio er formand for Jin Bei Group. Jin Bei Group er et konglomerat, der bygger kasinoer og svindelcenterkomplekser i Cambodja. Zhu Zhongbaio er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Cambodia på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
Netværket Jin Bei Group har et netværk af kasinoer og tilknyttede virksomheder i Sihanoukville i Cambodja, herunder Jin Bei 4, et svindelcenterkompleks, der begår svindel med investeringer i kryptovalutaer og andre svigagtige ordninger. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre fra forskellige lande handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden. Desuden rapporterer ofre, der arbejder i svindelcenterkomplekserne, om misbrug, tortur, kidnapning og ulovlig tilbageholdelse i disse komplekser.
Ofre, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for vold, intimidering og andre former for alvorlig mishandling. Jin Bei Group og dets tilknyttede enheder har desuden tilknytning til Prince Holding Group, et konglomerat, der er flere milliarder dollars værd, har hjemsted i Cambodja og etablerer svindelcenterkomplekser i Cambodja og Myanmar/Burma gennem forskellige skuffeselskaber.
Zhu Zhongbaio er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
30.7.2026
149.
Saw San AUNG
索桑昂 (kinesisk)
ソー・サン・アウン
(japansk)
(burmesisk/ myanmarsk)
Stilling(er): stabschef for Democratic Karen Benevolent Army
Nationalitet: myanmarsk/ burmesisk
Fødselsdato: 28.7.1968
Køn: mand
Saw San Aung er en af lederne af Democratic Karen Benevolent Army (DKBA), en myanmarsk/burmesisk væbnet gruppe, der kontrollerer territorie i Myanmars/Burmas delstat Karen omkring Myawaddy ved grænsen mellem Myanmar/Burma og Thailand. DKBA er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
DKBA har tilladt svindelcenterkomplekser at udføre aktiviteter under dens beskyttelse og har gjort det muligt for kriminelle netværk at fungere i områder under dens kontrol. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden. Rapporter fra ofre fortæller om misbrug, tortur og umenneskelig behandling inde i disse komplekser. Det er også blevet rapporteret, at soldater fra DKBA deltager i voldshandlinger mod handlede personer, herunder prygl af handlede personer, mens de er lagt i håndjern.
Dem, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for intimidering, vold og andre former for alvorlig mishandling.
DKBA støtter og beskytter cybersvindelcentre, sørger for sikkerheden i komplekser såsom komplekset Tai Chang, muliggør deres fortsatte aktiviteter og drager aktivt fordel af indtægterne fra disse kriminelle aktiviteter. Saw San Aung er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Saw San Aung er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
30.7.2026
150.
Sai Kyaw HLA
alias
Ko Sai
赛因乔拉 (kinesisk)
サイン・チョー・ラ
(japansk)
(burmesisk/ myanmarsk)
Stilling(er): generalmajor og formand for Central Economic Committee of the Democratic Karen Benevolent Army
Nationalitet: myanmarsk/ burmesisk
Fødselsdato: 6.9.1971
Fødested: Myanmar/Burma
Køn: mand
Sai Kyaw Hla er generalmajor og formand for Central Economic Committee of the Democratic Karen Benevolent Army (DKBA), en myanmarsk/burmesisk væbnet gruppe, der kontrollerer territorie i Myanmars/Burmas delstat Karen, omkring Myawaddy ved grænsen mellem Myanmar/Burma og Thailand. DKBA er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
DKBA har tilladt svindelcenterkomplekser at udføre aktiviteter under dens beskyttelse og har gjort det muligt for kriminelle netværk at fungere i områder under dens kontrol. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden. Rapporter fra ofre fortæller om misbrug, tortur og umenneskelig behandling inde i disse komplekser.
Det er også blevet rapporteret, at soldater fra DKBA deltager i voldshandlinger mod handlede personer, herunder prygl af handlede personer, mens de er lagt i håndjern. Dem, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for intimidering, vold og andre former for alvorlig mishandling.
DKBA støtter og beskytter cybersvindelcentre, sørger for sikkerheden i komplekser såsom komplekset Tai Chang, muliggør deres fortsatte aktiviteter og drager aktivt fordel af indtægterne fra disse kriminelle aktiviteter. Sai Kyaw Hla er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Sai Kyaw Hla er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
30.7.2026
151.
Saw STEEL
索斯蒂 (kinesisk)
ソー・スティー
(japansk)
(burmesisk/ myanmarsk)
Stilling(er): protektor for Democratic Karen Benevolent Army's Central Advisory Council; tidligere øverstbefalende for Democratic Karen Benevolent Army
Nationalitet: myanmarsk/ burmesisk
Fødselsdato: 27.3.1961
Køn: mand
Saw Steel er protektor for Democratic Karen Benevolent Army's (DKBA's) Central Advisory Council og tidligere øverstbefalende for DKBA, en myanmarsk/burmesisk væbnet gruppe, der kontrollerer territorie i Myanmars/Burmas delstat Karen, omkring Myawaddy på grænsen mellem Myanmar/Burma og Thailand. DKBA er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
DKBA har tilladt svindelcenterkomplekser at udføre aktiviteter under dens beskyttelse og har gjort det muligt for kriminelle netværk at fungere i områder under dens kontrol. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden. Rapporter fra ofre fortæller om misbrug, tortur og umenneskelig behandling inde i disse komplekser.
Det er også blevet rapporteret, at soldater fra DKBA deltager i voldshandlinger mod handlede personer, herunder prygl af handlede personer, mens de er lagt i håndjern. Dem, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for intimidering, vold og andre former for alvorlig mishandling.
DKBA støtter og beskytter cybersvindelcentre, sørger for sikkerheden i komplekser såsom komplekset Tai Chang, muliggør deres fortsatte aktiviteter og drager aktivt fordel af indtægterne fra disse kriminelle aktiviteter. Saw Steel er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Saw Steel er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
30.7.2026
152.
Saw Sein WIN
盛温 (kinesisk)
セイン・ウィン
(japansk)
(burmesisk/ myanmarsk)
Stilling(er): generaladjudant i Democratic Karen Benevolent Army
Nationalitet: myanmarsk/ burmesisk
Fødselsdato: 1956
Køn: mand
Saw Sein Win er generaladjudant i Democratic Karen Benevolent Army (DKBA), en myanmarsk/burmesisk væbnet gruppe, der kontrollerer territorie i Myanmars/Burmas delstat Karen omkring Myawaddy ved grænsen mellem Myanmar/Burma og Thailand. DKBA er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
DKBA har tilladt svindelcenterkomplekser at udføre aktiviteter under dens beskyttelse og har gjort det muligt for kriminelle netværk at fungere i områder under dens kontrol. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden. Rapporter fra ofre fortæller om misbrug, tortur og umenneskelig behandling inde i disse komplekser.
Det er også blevet rapporteret, at soldater fra DKBA deltager i voldshandlinger mod handlede personer, herunder prygl af handlede personer, mens de er lagt i håndjern. Dem, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for intimidering, vold og andre former for alvorlig mishandling.
DKBA støtter og beskytter cybersvindelcentre, sørger for sikkerheden i komplekser såsom komplekset Tai Chang, muliggør deres fortsatte aktiviteter og drager aktivt fordel af indtægterne fra disse kriminelle aktiviteter. Saw Sein Win er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Saw Sein Win er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
30.7.2026
153.
Saw Eh Le HTOO
索依李图 (kinesisk)
ソー・イリトゥー
(japansk)
(burmesisk/ myanmarsk)
Stilling(er): oberst i Democratic Karen Benevolent Army og operatør af svindelcenterkomplekset Deeko Park
Nationalitet: myanmarsk/ burmesisk
Køn: mand
Saw Eh Le Htoo er oberst i Democratic Karen Benevolent Army (DKBA), en myanmarsk/burmesisk væbnet gruppe, der kontrollerer territorie i Myanmars/Burmas delstat Karen omkring Myawaddy ved grænsen mellem Myanmar/Burma og Thailand. DKBA er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre. Det rapporteres desuden, at Saw Eh Le Htoo driver svindelcenterkomplekset Deeko Park.
DKBA har tilladt svindelcenterkomplekser at udføre aktiviteter under dens beskyttelse og har gjort det muligt for kriminelle netværk at fungere i områder under dens kontrol. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden. Rapporter fra ofre fortæller om misbrug, tortur og umenneskelig behandling inde i disse komplekser.
Det er også blevet rapporteret, at soldater fra DKBA deltager i voldshandlinger mod handlede personer, herunder prygl af handlede personer, mens de er lagt i håndjern. Dem, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for intimidering, vold og andre former for alvorlig mishandling.
DKBA støtter og beskytter cybersvindelcentre, sørger for sikkerheden i komplekser såsom komplekset Tai Chang og Deeko Pak, muliggør deres fortsatte aktiviteter og drager aktivt fordel af indtægterne fra disse kriminelle aktiviteter. Saw Eh Le Htoo er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Saw Eh Le Htoo er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
30.7.2026«.
2)
Følgende punkter tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer under overskriften »B. Juridiske personer, enheder og organer«:
Navn (translitteration til latinsk skrivemåde)
Navn
Identificerende oplysninger
Begrundelse for opførelse på listen
Dato for opførelse på listen
»43.
Democratic Karen Benevolent Army
Adresse: Myanmar/Burma, primarily in the Kayin (Karen) State and along the Thailand-Myanmar/ Burma border
Type enhed: væbnet etnisk milits, historisk en udbryder af Karen National Union (KNU)
Hovedforretningssted: delstaten Kayin (Karen), Myanmar/Burma
Democratic Karen Benevolent Army (DKBA) er en myanmarsk/burmesisk væbnet gruppe, der kontrollerer territorie i Myanmars/Burmas delstat Karen omkring Myawaddy ved grænsen mellem Myanmar/Burma og Thailand. DKBA er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
DKBA har tilladt disse svindelcenterkomplekser at udføre aktiviteter under dens beskyttelse og har gjort det muligt for kriminelle netværk at fungere i områder under dens kontrol. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden. Desuden rapporterer ofre, der arbejder i svindelcenterkomplekserne, om misbrug, tortur, kidnapning og ulovlig tilbageholdelse i disse komplekser.
Det er blevet rapporteret, at soldater fra DKBA deltager i voldshandlinger mod ofre for menneskehandel, der holdes fanget inde i komplekset, f.eks. ved at prygle handlede personer, mens de er lagt i håndjern. Ofre, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for vold, intimidering og andre former for alvorlig mishandling.
DKBA er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. DKBA er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
30.7.2026
44.
Prince Holding Group
Type enhed: konglomerat
Prince Holding Group er et konglomerat, der er flere milliarder dollars værd, har hjemsted i Cambodja og etablerer svindelcenterkomplekser i Cambodja og Myanmar/Burma gennem forskellige skuffeselskaber. Prince Holding Group er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar/Burma på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
Prince Holding Group har etableret og drevet mindst ti svindelcenterkomplekser i hele Cambodja, der begår svindel med investeringer i kryptovalutaer og andre svigagtige ordninger. Disse svindelcenterkomplekser omfatter Jinbei Compound i Cambodja, Golden Fortune Science Case og Technology Park (også kendt som Jinyun Compound), og Mango Park (også kendt som Jinhong Park). I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre fra forskellige lande handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden.
Desuden rapporterer ofre, der arbejder i svindelcenterkomplekserne, om misbrug, tvungen prostitution, afpresning, tortur, kidnapning og ulovlig tilbageholdelse i disse komplekser. Ofre, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for vold, intimidering og andre former for alvorlig mishandling. Det er blevet rapporteret, at personer med tilknytning til Prince Holding Group deltager i voldshandlinger mod ofre for menneskehandel, der holdes fanget inde i komplekset, med billigelse fra Prince Holding Groups direktør Chen Zhi. Selv om der er blevet slået hårdt ned på gruppen, er den endnu ikke blevet fuldstændig opløst, og den afviser beskyldningerne og er fast besluttet på at forsvare sig i alle jurisdiktioner.
Prince Holding Group er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Prince Holding Group er også involveret i disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at lette sådanne handlinger.
Jin Bei Group er et konglomerat, der bygger kasinoer og svindelcenterkomplekser i Cambodja. Jin Bei Group er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Cambodia på grund af sin rolle med hensyn til at fremme store svindelcentre.
Netværket Jin Bei Group har et netværk af kasinoer og tilknyttede virksomheder i Sihanoukville i Cambodja, herunder Jin Bei 4, et svindelcenterkompleks, der begår svindel med investeringer i kryptovalutaer og andre svigagtige ordninger. I disse svindelcenterkomplekser bliver mange ofre fra forskellige lande handlet eller lokket til under falske påskud, tilbageholdt mod deres vilje og tvunget til at udføre onlinesvindel rettet mod ofre i hele verden.
Desuden rapporterer ofre, der arbejder i svindelcenterkomplekserne, om misbrug, tortur, kidnapning og ulovlig tilbageholdelse i disse komplekser. Ofre, der forsøger at undslippe eller nægter at samarbejde, udsættes for vold, intimidering og andre former for alvorlig mishandling. Jin Bei Group og dets tilknyttede enheder har desuden tilknytning til Prince Holding Group, et konglomerat, der er flere milliarder dollars værd, har hjemsted i Cambodja og etablerer svindelcenterkomplekser i Cambodja og Myanmar/Burma gennem forskellige skuffeselskaber.
Jin Bei Group er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder menneskehandel, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.