(1)

Stålsektoren er central for Unionens konkurrenceevne og sikkerhed. Stål er også afgørende for mange andre brancher i Unionen, bl.a. branchen for ren teknologi, transport-, bygge- og anlægs- samt energiinfrastrukturbranchen. Derfor er det afgørende for Unionens økonomiske sikkerhed, at en konkurrencedygtig og teknologisk avanceret stålindustri bevares. Unionen anser derfor stålsektoren for at være strategisk vigtig og er fast besluttet på at sikre dens levedygtighed, modstandsdygtighed og langsigtede bæredygtighed.

(2)

Unionen har en lang tradition for stålproduktion i byer og regioner, hvor færdigheder er blevet videregivet gennem generationer af stålarbejdere, som har spillet en central rolle i grundlaget for Unionens produktion og er afgørende for at opretholde stålsektorens konkurrenceevne og høje sociale værdi.

(3)

Stålindustrien i lande og regioner verden over, herunder Unionen, lider under de negative konsekvenser af den stigende globale strukturelle overkapacitet. Denne globale udfordring påvirker EU-markedet og andre landes markeder negativt enten direkte gennem import fra lande med overkapacitet eller indirekte som følge af »push-out«-effekten eller på begge måder. En effektiv løsning på den globale overkapacitet kræver en styrket fælles indsats fra Unionen og ligesindede partnerlande, som ikke bidrager til den globale overkapacitet. Unionen vil derfor intensivere sine bestræbelser på at lede det internationale arbejde, herunder inden for rammerne af det globale forum om overkapacitet på stålområdet (GFSEC), med at tackle de grundlæggende årsager til global overkapacitet og gennemføre løsninger, der styrker gennemsigtigheden på det globale stålmarked og tager hensyn til moderne produktions- og forsyningsteknikker, herunder gennem anvendelse af »smeltet-og-støbt-princippet« samt gennem overvågning af import og eksport. Unionen er fortsat fast besluttet på at holde markederne fair og åbne og yderligere styrke sine forbindelser med eksisterende og fremtidige frihandelspartnere. I denne ånd og med henblik på at skærme deres økonomier mod global overkapacitet og øge den gensidige markedsadgang bør Unionen og ligesindede lande hurtigst muligt samarbejde, hvilket afspejler fælles strategiske interesser og gensidige fordele, samtidig med at der stadig sikres robuste, forudsigelige og diversificerede forsyningskæder.

(4)

En tilbundsgående analyse, som Kommissionen afsluttede i 2019, viste, at Unionens stålindustri allerede på det tidspunkt befandt sig i en situation med trussel om alvorlig skade, og at situationen sandsynligvis ville udvikle sig til reel alvorlig skade inden for en overskuelig fremtid, hvis der ikke blev indført beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen konkluderede, at det vil være i Unionens interesse at vedtage passende foranstaltninger for at undgå en yderligere stigning i importen af stålprodukter.

(5)

Den 31. januar 2019 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (2) om indførelse af en endelig beskyttelsesforanstaltning over for importen af visse stålprodukter og imødegik dermed risikoen for handelsomlægning og truslen om alvorlig skade, som sandsynligvis ville have været konsekvensen for de produkter, der er omfattet af nævnte forordning. Gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 udløber den 30. juni 2026.

(6)

I november 2024 vedtog Unionens ledere Budapesterklæringen om den nye aftale om europæisk konkurrenceevne, hvori de fremhævede det presserende behov for og viljen til at gøre Unionen mere konkurrencedygtig. Desuden erklærede Unionens ledere deres tilsagn om at sikre en industriel fornyelse og dekarbonisering og gøre det muligt for Unionen at forblive et industrielt og teknologisk kraftcenter, der fremmer skabelsen af kvalitetsjob. Unionens ledere anerkendte også behovet for at øge forsvarsberedskabet og -kapaciteterne, navnlig ved at styrke den forsvarsteknologiske og -industrielle base. Med henblik herpå forpligtede lederne sig til at udvikle en industripolitik for Unionen for at sikre væksten i morgendagens nøgleteknologier, samtidig med at der lægges særlig vægt på traditionelle industrier under omstilling.

(7)

Stålsektorens industrielle konkurrenceevne er en central prioritet for Unionen, som vil bidrage til bæredygtig vækst, langsigtet velstand og modstandsdygtighed. Dekarbonisering kan være en stærk accelerator for vækst og modstandsdygtighed, når den integreres med industri-, konkurrence-, økonomi- og handelspolitikker. Global overkapacitet påvirker Unionens stålindustri i forbindelse med dens omstilling til kulstofneutral produktion. Kursen mod dekarbonisering af stålsektoren i Unionen bør derfor være et af de elementer, som Kommissionen kan tage hensyn til, når den ændrer de toldkontingentmængder, der åbnes i henhold til denne forordning, og være blandt de elementer, som skal tages i betragtning i forbindelse med evalueringen af denne forordnings effektivitet.

(8)

De energiintensive industrier er nøglesektorer, der har akut behov for støtte til at dekarbonisere og elektrificere og til at håndtere høje energiomkostninger, illoyal global konkurrence og komplekse regler, der alle skader konkurrenceevnen. Det er afgørende at sætte disse industrier i stand til at forblive konkurrencedygtige på verdensplan og øge produktionen og kapacitetsudnyttelsen i Unionen.

(9)

Som anerkendt i Kommissionens meddelelse af 19. marts 2025 med titlen »A European Steel and Metals Action Plan« (En europæisk handlingsplan for stål og metal) er stål et metal af strategisk betydning for Unionens forsvarsevne. Navnlig i en situation præget af stigende global ustabilitet og øget sikkerhedsmæssigt pres er stabile og modstandsdygtige forsyningskæder for metaller, herunder stål, og en stærk og konkurrencedygtig indenlandsk produktion heraf afgørende for forsvars- og luftfartssektoren, for at opnå økonomisk modstandsdygtighed og for at undgå uønsket afhængighed af leverandører fra tredjelande.

(10)

Den globale overkapacitet forventes at stige fra 602 mio. ton i 2024, svarende til fem gange efterspørgslen i Unionen, til 721 mio. ton i 2027. Unionen har allerede vedtaget flere handelsbeskyttelsesforanstaltninger i metalsektorerne, herunder i relation til jern og stål. Disse handelsbeskyttelsesforanstaltninger opvejes imidlertid af fortsatte store kapacitetsudvidelser i andre regioner, som ikke hænger sammen med udviklingen i den indenlandske og globale efterspørgsel. Ikke desto mindre påvirkes industrien i stigende grad negativt af den globale overkapacitet og af globale forvridninger, herunder ikkemarkedsbaserede politikker og praksisser i visse tredjelande, der kunstigt støtter deres indenlandske industrier eller omgår Unionens handelsbeskyttelsesforanstaltninger og sanktioner. Som et resultat heraf er Unionen den eneste større stålproducerende region, der i øjeblikket oplever et fald i kapaciteten. Disse handelsbeskyttelsesforanstaltninger opvejes imidlertid af fortsatte store kapacitetsudvidelser i andre regioner, som ikke hænger sammen med udviklingen i den indenlandske og globale efterspørgsel. Enhver foranstaltning vedrørende stålsektoren bør derfor have et langsigtet perspektiv, da den globale overkapacitet er et strukturelt problem, som sandsynligvis ikke vil blive løst på kort eller mellemlang sigt.

(11)

Desuden øger den seneste udvikling i tredjelandes handelsbegrænsende foranstaltninger yderligere importpresset på EU-markedet, både med hensyn til mængder og priser. Dette pres forventes kun at stige yderligere og risikerer at føre til et yderligere fald i EU-produktionen.

(12)

Som følge heraf befinder Unionens stålindustri sig i en alvorlig situation med et hidtil uset tab af produktionskapacitet på mere end 30 mio. ton siden 2018, en historisk lav kapacitetsudnyttelsesgrad på 67 % i 2024, omkring 30 000 tabte arbejdspladser siden 2018, et varslet tab af flere tusinde arbejdspladser og fortsatte finansielle tab.

(13)

Det regelbaserede multilaterale handelssystem, centreret i Verdenshandelsorganisationen (WTO), er fortsat grundlæggende for at sikre stabilitet, gennemsigtighed og rimelighed i den globale handel. Denne forordning bør derfor udfærdiges og gennemføres i fuld overensstemmelse med Unionens forpligtelser indgået i WTO-regi, navnlig hvad angår fordelingen af toldkontingenter.

(14)

I betragtning af den hastigt forværrede situation i Unionens stålindustri, dens voksende strategisk betydning og de utilfredsstillende fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til at finde en kollektiv løsning på den globale overkapacitet, navnlig inden for rammerne af GFSEC, er det nødvendigt at vedtage en foranstaltning, der erstatter gennemførelsesforordning (EU) 2019/159. Samtidig er Unionen fortsat fast besluttet på at opfylde den aftale, der blev givet udtryk for på GFSEC's ministermøde den 10. oktober 2025, om at arbejde hen imod en omfattende ramme for en fælles indsats med henblik på at håndtere de grundlæggende årsager til global overkapacitet.

(15)

Denne forordning bør derfor fastlægge en sammenhængende og omfattende ramme for håndtering af de negative handelsrelaterede virkninger af global overkapacitet på Unionens stålmarked. I betragtning af de alvorlige forstyrrelser i stålsektoren og den hastigt forværrede situation i Unionens stålindustri er det nødvendigt, at alle tredjelande er omfattet, herunder dem, som Unionen har indgået en frihandelsaftale med, og dem, der er omfattet af autonome toldpræferencer såsom Unionens generelle toldpræferenceordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (3). Den ramme, der fastlægges i henhold til denne forordning, bør på den ene side give mulighed for åbning af toldkontingenter og fastsættelse af en toldsats uden for kontingentet og på den anden side, hvor det er relevant, give mulighed for at anvende bilaterale beskyttelsesforanstaltninger over for produkter fra tredjelande, som Unionen har indgået en frihandelsaftale med. Hvis det ikke er hensigtsmæssigt at anvende bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, bør produkter fra tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en frihandelsaftale, være omfattet af de toldkontingenter og toldsatser uden for kontingentet, der er fastsat i denne forordning.

(16)

Selvom toldsatsen uden for kontingentet i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 er fastsat til 25 %, under hensyntagen til toldniveauet i stålsektoren på andre vigtige markeder, er det hensigtsmæssigt at forhøje toldsatsen uden for kontingentet til 50 % for at minimere risikoen for handelsomlægning. Denne told vil komme oveni andre toldsatser, der gælder for de varekategorier, der er omfattet af denne forordning.

(17)

I betragtning af den tætte og unikke integration gennem aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (4) bør Unionens import fra Island, Liechtenstein og Norge udelukkes fra anvendelsen af toldkontingenter og toldsatsen uden for kontingentet.

(18)

Toldkontingenternes samlede volumen beregnes ved at anvende importens markedsandel på EU-markedet i 2013 som reference, som var ca. 13 %, på det samlede forbrug på Unionens stålmarked i 2024, som er det seneste år, for hvilket der foreligger fuldstændige tilgængelige data. Ved beregningen tages andelen af import med oprindelse i Belarus og Den Russiske Føderation, som i øjeblikket er omfattet af importforbud, ikke i betragtning. Dette resulterer i en samlet årlig toldkontingentvolumen på 18 345 922 ton.

(19)

Toldkontingenterne bør opdeles pr. varekategori på grundlag af den andel af importen, som hver varekategori havde i perioden 2022-2024. Denne referenceperiode for opdeles af toldkontingentandelen er hensigtsmæssig, da den nøjagtigt afspejler de seneste handelsstrømme.

(20)

Toldkontingenterne bør forvaltes kvartalsvis i overensstemmelse med den forvaltningsordning, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (5). Denne form for forvaltning sikrer effektivitet ved at undgå uforholdsmæssigt store importmængder inden for en meget kort periode, samtidig med at handelsstrømmene ikke hindres unødigt. I denne forordnings første anvendelsesår bør de toldkontingenter, der ikke udnyttes i løbet af et kvartal, overføres til det næste kvartal inden for samme årlige anvendelsesperiode for toldkontingentet for at give de økonomiske aktører større fleksibilitet og bidrage til at sikre kontinuitet i forsyningskæderne, og at eksisterende forsyningskontrakter opfyldes. Efter denne forordnings første anvendelsesår kan det være nødvendigt at tilpasse reglerne om overførsel af uudnyttede toldkontingenter under hensyntagen til markedsreaktionerne på de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, samt behovet for at imødegå eventuelle markedsforstyrrelser. Erfaringerne med forvaltningen af toldkontingenter i stålsektoren, der er indsamlet i forbindelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, har f.eks. vist, at overførslen af uudnyttede toldkontingenter under visse omstændigheder kan bidrage til øget importpres i bestemte kvartaler eller varekategorier, navnlig hvor markedsefterspørgslen svækkes, eller forbruget falder, mens importen fortsat er høj. Omvendt kan manglende overførsel under visse omstændigheder bidrage til vanskeligheder med at sikre kontinuitet i forsyningskæderne og med opfyldelsen af eksisterende forsyningskontrakter.

(21)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at afgøre, om overførsel af uudnyttede toldkontingenter skal tillades under hensyntagen til på den ene side det øgede importpres og på den anden side omfanget af den gennemsnitlige anvendelse af toldkontingenter og den utilstrækkelige tilgængelighed af forsyninger for stålbrugere i efterfølgende produktionsled. Navnlig når den gennemsnitlige anvendelse af toldkontingenterne for en given varekategori er over 80 % i de første tre kvartaler af toldkontingenternes årlige anvendelsesperiode, bør overførslen tillades, da risikoen for en meget stor toldfri import i et bestemt kvartal vil blive væsentligt reduceret.

(22)

For at sikre, at denne forordning er effektiv med hensyn til at tackle virkningerne af den globale overkapacitet, og i lyset af de særlige forhold for stålprodukter samt moderne produktions- og forsyningsteknikker, er det vigtigt at fastlægge »smeltet-og-støbt-landet«, hvilket betyder det oprindelige sted, hvor råstålet eller råjernet først blev fremstillet i flydende form i en stål- eller jernovn og derefter støbt til sin første faste form. Denne første faste form kan omfatte enten et halvfabrikat, herunder plader, billets eller ingots eller et færdigt stålværksprodukt. Det bør pålægges importører at fremlægge dokumentation for »smeltet-og-støbt-landet«, f.eks. ved hjælp af et valseværkscertifikat. Et sådant krav vil øge gennemsigtigheden i forsyningskæden for stålimport og vil gøre det muligt for Kommissionen at indhente pålidelige oplysninger om oprindelsen af stålimporten til Unionen.

(23)

Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge, hvilken type dokumentation importørerne skal fremlægge som bevis for »smeltet-og-støbt-landet«. Inden Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser med hensyn til dokumentationen for »smeltet-og-støbt-landet«, er det vigtigt, at den gennemfører høringer af interessenter, herunder stålproducenter, brugere og medlemsstater, for at sikre, at den type dokumentation, der kræves, er tilstrækkelig til at bevise »smeltet-og-støbt-landet«, samt nøje vurdere den særlige situation for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder.

(24)

Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastsætte landefordelingen af toldkontingenter, der åbnes i henhold til denne forordning. Ved fastsættelsen af denne fordeling bør Kommissionen tage hensyn til den importmarkedsandel, der var gældende på Unionens stålmarked forud for virkningen af den globale overkapacitet. 2013 er det mest hensigtsmæssige grundlag for denne beregning, da det ikke var påvirket af forekomsten af global overkapacitet, som steg betydeligt i 2015, men hvis virkninger allerede var synlige i form af en øget importindtrængning i 2014. Samtidigt er det vigtigt, at tidligere toldkontingenter, navnlig dem, der er fastsat i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1331 (6) og (EU) 2023/2840 (7) vedrørende handelsstrømme af stålprodukter med oprindelse i Det Forenede Kongerige og indført til Nordirland ved direkte transport fra andre dele af Det Forenede Kongerige, tages i betragtning ved landefordelingen af toldkontingenter. Desuden bør Kommissionen tage hensyn til nuværende og fremtidige frihandelsaftaler, navnlig dem, der befinder sig på et fremskredent forhandlingstrin. Der bør, hvor det er relevant, også tages hensyn til andre elementer såsom handelsfordrejende virkninger af tredjelandes foranstaltninger, der påvirker Unionens stålmarked, det forhold, at det konstateres, at et tredjeland overtræder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner eller multilaterale miljøaftaler, Unionens indgåelse af internationale aftaler i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994, indgåelsen af enhver international aftale eller ikkebindende international forståelse vedrørende niveauerne for global overkapacitet for de produkter, der er omfattet af denne forordning, og behovet for at sikre spredning af forsyningskilderne. Tilsvarende bør der tages hensyn til interesserne hos EU-kandidatlande, der står over for en ekstraordinær og umiddelbar sikkerhedssituation, navnlig hvis de tidligere har nydt godt af præferenceadgang til EU-markedet for de varekategorier, der er omfattet af denne forordning, såsom Ukraine, uden at underminere den forordnings effektivitet. Desuden bør Kommissionen tage hensyn til eventuelle toldkontingenter, der er åbnet som led i bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, for at sikre, at den samlede mængde toldkontingenter, som Unionen har åbnet, ikke overstiger den mængde, der er fastsat i det relevante bilag. For at sikre sammenhæng og konsekvens i Unionens optræden udadtil bør Kommissionen i tilfælde, hvor restriktive foranstaltninger forbyder import fra tredjelande af én eller flere varekategorier, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, desuden ikke fordele toldkontingenter til disse tredjelande for disse varekategorier. Endelig bør Kommissionen fra den 1. oktober 2027 tage hensyn til de oplysninger, der er indsamlet fra importører om »smeltet-og-støbt-landet«.

(25)

Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser til om nødvendigt ved hjælp af gennemførelsesretsakter at anvende bilaterale beskyttelsesforanstaltninger over for import af produkter, der har oprindelse i de tredjelande, som Unionen har indgået en frihandelsaftale med. Disse bilaterale beskyttelsesforanstaltninger bør opfylde den gældende frihandelsaftale. Ved fastlæggelsen af, hvilke bilaterale beskyttelsesforanstaltninger der skal anvendes, er det vigtigt, at Kommissionen tager hensyn til behovet for at etablere en sammenhængende og omfattende ramme i henhold til denne forordning og for at imødegå de negative handelsrelaterede virkninger af overkapacitet på Unionens stålmarked. For at sikre, at Kommissionen hurtigt kan anvende bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, er det vigtigt, at de betingelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/287 (8), ikke finder anvendelse på bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes i henhold til nærværende forordning.

(26)

Gennemførelsesbeføjelser tillagt efter denne forordning bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af de relevante gennemførelsesretsakter.

(27)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende behovet for at sikre rettidig fordeling af toldkontingenter eller rettidig anvendelse af bilaterale beskyttelsesforanstaltninger er påkrævet af særligt hastende årsager.

(28)

For at sikre, at størrelsen af de kontingenter, der åbnes i forbindelse med import til Unionen, tilpasses de ændrede omstændigheder på markederne for de produkter, der er omfattet af denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre de toldkontingentmængder, der er fastsat i denne forordning. Samtidig bør enhver ændring af disse mængder fortsat være i overensstemmelse med målene i denne forordning. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en kombineret minimums- og maksimumsværdi for de toldkontingentmængder, der er fastsat i denne forordning, samtidig med at der tages hensyn til, at stålforbruget i Unionen ifølge Organisationen for Økonomiske Samarbejde og Udviklings Steel Outlook 2025 forventes at forblive stabilt indtil 2030. Den maksimale kombinerede værdi bør beregnes ved at anvende en markedsandel på 13 % på det forbrug, som blev registreret i 2018, og som var det højeste årlige niveau i perioden 2013-2024. Den samlede minimumsværdi bør fastsættes under hensyntagen til behovet for at sikre en tilsvarende grad af fleksibilitet i tilfælde af en afmatning på markedet. Kommissionen bør derfor kun tillægges beføjelse til at ændre de toldkontingentmængder, der er fastsat i denne forordning, for så vidt deres samlede værdi forbliver mellem 14 400 000 tons og 22 200 000 tons. Kommissionen bør ved udøvelsen af sine delegerede beføjelser, alt efter hvad der er relevant, tage hensyn til udviklingen i efterspørgslen, ændringer i importmarkedsandele, væsentlige udviklinger i global overkapacitet, de fremskridt, der er gjort med hensyn til kursen mod dekarbonisering af stålsektoren i Unionen, henset til Unionens klimamål, udviklingen og omfanget af tredjelandes foranstaltninger, der påvirker importen af stål, potentielle problemer med tilgængeligheden af forsyninger inden for visse varekategorier i forbindelse med utilstrækkelig kapacitet og betydelige prisstigninger forbundet hermed, målene for Unionens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og unødige fortrængningseffekter inden for visse toldkontingenter. Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør også delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af listen over produkter i bilaget ti Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2170 (10). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(29)

Når Kommissionen fordeler toldkontingenter, anvender bilaterale beskyttelsesforanstaltninger eller ændrer toldkontingentmængderne, bør den tage hensyn til Unionens interesser. Fastlæggelsen af Unionens interesser bør baseres på alle tilgængelige oplysninger og bør bestå i en helhedsvurdering af de forskellige interesser, der er på spil. Disse interesser omfatter interesserne hos de økonomiske aktører i Unionen, herunder leverandør- og aftagerindustrierne, og interesserne hos de endelige forbrugere i Unionen.

(30)

Da denne forordning fastsætter nye krav til de økonomiske aktører i Unionen. Kommissionen børoprette et onlinekontaktpunkt, hvor de økonomiske aktører i Unionen kan anmode om oplysninger om gennemførelsen af denne forordning, herunder for så vidt angår toldforvaltningsordningen, fordelingen af toldkontingenter og anvendelsen af »smeltet-og-støbt-princippet«.

(31)

Kommissionen bør foretage regelmæssige vurderinger af denne forordnings varedækning. Senest den 31. december 2026 bør Kommissionen navnlig vurdere nødvendigheden af at ændre varedækningen, så den omfatter visse produkter. Senest den 30. juni 2027 bør Kommissionen vurdere nødvendigheden af at ændre varedækningen, navnlig med henblik på at afgøre, om den også bør omfatte produkter, der er fremstillet af eller indeholder en betydelig mængde stål, herunder som prioritet jern- og stålprodukter i efterfølgende produktionsled, der ikke er omfattet af denne forordning. Desuden bør Kommissionen foretage yderligere vurderinger af varedækningen senest den 30. juni 2029 og derefter hvert andet år, medmindre betydelige markedsforstyrrelser eller pludselige ændringer i de globale handelsmønstre kræver en tidligere vurdering. Endvidere bør Kommissionen gennemføre rettidige høringer af interessenter forud for hver vurdering af varedækningen. Navnlig i betragtning af den korte tidsramme for den indledende vurdering bør der indledes en høring senest den 1. juli 2026. Hvis revisionerne viser, at det er nødvendigt at ændre varedækningen, bør Kommissionen overveje at fremsætte et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning.

(32)

Senest den 30. juni 2028 bør Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til denne forordning, vurdere, om det er nødvendigt at udpege »smeltet-og-støbt-landet« som grundlag for at drage fordel af de toldkontingenter, der er fastsat i denne forordning, navnlig for at forhindre, at stål produceret i visse tredjelande, der bidrager til global overkapacitet, uretmæssigt kommer ind på EU-markedet efter yderligere forarbejdning i andre tredjelande. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen overveje at fremsætte et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

(33)

Kommissionen bør senest den 30. juni 2028 og derefter hvert andet år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport bør offentliggøres og kan navnlig indeholde oplysninger om anvendelsen og udviklingen af toldkontingenter samt kategori og mængde af import, der falder uden for toldkontingenterne.

(34)

Senest den 30. juni 2029 og derefter hvert tredje år bør Kommissionen evaluere effektiviteten af denne forordning og tage hensyn til udviklingen i de centrale parametre, der begrundede vedtagelsen, herunder udviklingen og tendenserne i den globale overkapacitet og dens handelsrelaterede virkninger på Unionens stålmarked, og Unionens interesser og vurdere udviklingen i situationen i Unionens stålindustri, herunder prisniveauer og kapacitetsudnyttelse, indvirkningen på leverandør- og aftagerindustrier samt på de endelige forbrugere i Unionen og kursen mod dekarbonisering af stålsektoren i Unionen under hensyntagen til Unionens klimamål. Det er endvidere vigtigt, at Kommissionen tager hensyn til situationen vedrørende tredjelandes handelsbegrænsende foranstaltninger for stål og de konsekvenser og virkninger, de kan have eller sandsynligvis vil have med hensyn til risikoen for omdirigering af handel til EU-markedet, såvel som analyserer situationen vedrørende eksistensen af ikkemarkedsbaserede politikker og praksisser i tredjelande og deres indvirkning på Unionens stålmarked.

(35)

Det er nødvendigt at ændre forordning (EU) 2020/2170 for at sikre den fortsatte anvendelse af de eksisterende ordninger for stålprodukter med oprindelse i Det Forenede Kongerige, som overgår til fri omsætning i Nordirland, og som er opført i bilaget til nævnte forordning.

(36)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det grundlæggende mål om at imødegå de negative handelsrelaterede virkninger af global overkapacitet på EU-stålmarkedet at åbne toldkontingenter og fastsætte toldsatser uden for kontingentet og at give mulighed for anvendelse af bilaterale sikkerhedsforanstaltninger i relation til import af stålprodukter til Unionen. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, jf. artikel 5, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(37)

For at foranstaltningerne i denne forordning kan finde anvendelse fra den 1. juli 2026, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»Varer opført i bilaget med oprindelse i Det Forenede Kongerige, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/1384 (*1), og som indføres i Nordirland ved direkte transport fra andre dele af Det Forenede Kongerige, kan ligeledes behandles i henhold til Unionens importtoldkontingenter, hvis disse varer overgår til fri omsætning på Nordirlands område.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/1384 af 17. juni 2026 om håndtering af de negative handelsrelaterede virkninger af den globale overkapacitet for Unionens stålmarked og om ændring af forordning (EU) 2020/2170 (EUT L, 2026/1384, 24.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1384/oj).«"

2)

Artikel 1a affattes således:

a)

artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 1, litra a)-i), artikel 5, stk. 2-5, og artikel 6 og 7 anvendelse fra den 25. juni 2026

b)

artikel 4, stk. 1, anvendelse fra den 1. oktober 2026

c)

artikel 5, stk. 1, litra j), anvendelse fra den 1. oktober 2027.