Choisissez les fonctionnalités expérimentales que vous souhaitez essayer

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document 32026D1072

Rådets afgørelse (FUSP) 2026/1072 af 11. maj 2026 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

ST/8205/2026/INIT

EUT L, 2026/1072, 11.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1072/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Statut juridique du document En vigueur

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1072/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1072

11.5.2026

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2026/1072

af 11. maj 2026

om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. marts 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/145/FUSP (1).

(2)

I sine konklusioner af 19. december 2024 gentog Det Europæiske Råd sin resolutte fordømmelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som udgør en åbenbar overtrædelse af De Forenede Nationers pagt, og bekræftede på ny sin fortsatte støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser. Det Europæiske Råd erklærede, at bestræbelserne på yderligere at begrænse Ruslands evne til at føre krig skal fortsætte. Det gav også udtryk for, at Unionen er parat til at øge presset på Rusland, herunder ved at vedtage yderligere sanktioner.

(3)

I betragtning af Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine og navnlig Ruslands systematiske ulovlige tvangsforflytning og tvangsoverførsel af ukrainske børn til Den Russiske Føderation og inden for midlertidigt besatte områder samt deres tvungne adoption og genopdragelse, som udgør alvorlige brud på folkeretten og en krænkelse af barnets grundlæggende rettigheder og har til formål at udslette ukrainsk identitet og underminere bevarelsen af landets fremtidige generationer, finder Rådet det nødvendigt at vedtage yderligere restriktive foranstaltninger.

(4)

Rådet finder, at 16 personer og 7 enheder, der er ansvarlige for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, bør tilføjes på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP.

(5)

Afgørelse 2014/145/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2026.

På Rådets vegne

K. KALLAS

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/145(1)/oj).


BILAG

Følgende personer og enheder tilføjes på listen over personer, enheder og organer i bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP:

Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

»2032.

Lilya Valerievna SHVETSOVA

Russisk: Лилия Валерьевна ШВЕЦОВА

Stilling: Leder af lejren »Red Carnation« (alias Krasnaya Gvozdika) i det besatte Berdjansk

Fødselsdato: 11.7.1984

Køn: kvinde

Adresse: Zaporizhia region, g. Melitopol, ul. Grizodubova 48, k. 28

Lilya Shvetsova er leder af lejren »Red Carnation«, som er en afdeling af International Children's Centre »Artek«, som er en føderal statsligt finansieret uddannelsesinstitution, der opererer inden for Den Russiske Føderations offentlige uddannelsessystem i det midlertidigt besatte område Krim.

I sin rolle som leder af lejren fører Lilya Shvetsova tilsyn med lejrens funktionsmåde og programlægning, herunder aktiviteter, der har til formål at forme de politiske og ideologiske synspunkter hos de børn, der er til stede på faciliteten, herunder ukrainske børn. Lejrens program omfatter uddannelses- og træningsaktiviteter, der fremmer prorussiske narrativer, patriotiske budskaber og elementer af militærpatriotisk undervisning.

Lilya Shvetsova støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning, tvangsoverførsel, tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2033.

Elena Vasilievna ROMANOVSKAYA

Russisk: Елена Васильевна РОМАНОВСКАЯ

Stilling: Næstformand for Republikken Krims ministerråd — Republikken Krims minister for arbejde og social sikkerhed og medlem af den føderale organisatoriske komité vedrørende »Artek«

Fødselsdato: 5.3.1966

Fødested: Bakhtjysarajdistriktet, Krimregionen

Nationalitet: russisk og ukrainsk

Køn: kvinde

Skatteregistreringsnummer: 910221857002

Elena Romanovskaya er næstformand for ministerrådet i den såkaldte Republik Krim og »minister for arbejde og social sikkerhed« i den såkaldte Republikken Krim, er udnævnt af de russiske besættelsesmyndigheder og medlem af den føderale organisatoriske komité vedrørende International Children's Centre »Artek«, som er en føderal statsligt finansieret uddannelsesinstitution, der opererer inden for Den Russiske Føderations offentlige uddannelsessystem i det midlertidigt besatte område Krim.

I denne egenskab deltager hun ofte i arrangementer i Artek og sikrer gennemførelsen af uddannelsesprogrammer og sociale programmer for unge. Hun fungerer også som forbindelsesled mellem besættelsesadministrationen på Krim og børneinstitutioner på føderalt plan, herunder ved at føre tilsyn med fordelingen af pladser til børn i Artek og andre lejre.

Elena Romanovskaya gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2034.

Andrey Pavlovich SABINOV

Russisk: Андрей Павлович САБИНОВ

Stilling: Næstformand for »den regionale Duma«, som fører tilsyn med »Warrior«-centret (alias »Voin«-centret) i Kherson. Dette center positionerer sig om et »center for militær sportstræning og patriotisk uddannelse af ungdom«.

Fødselsdato: 17.4.1975

Nationalitet: russisk

Køn: mand

Andrey Sabinov er næstformand for den såkaldte »regionale Duma« i den midlertidigt besatte Khersonregion, udpeget under den russiske besættelsesadministration og leder af »Warrior«-centrets afdeling i Kherson. Warrior-centret er en russisk statsledet ungdomsorganisation, der er etableret i Den Russiske Føderation for at fremme patriotisk og militær uddannelse blandt unge. Det beskæftiger sig med kadetlignende militærundervisning, våben og taktisk træning. Det opererer med støtte fra præsidenten for Den Russiske Føderation, som pålagde Warrior-centret at arbejde tæt sammen med deltagerne i Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Andrey Sabinov fører tilsyn med og fremmer programmer, der tager sigte på ideologisk og paramilitær uddannelse af mindreårige, herunder aktiviteter, der kombinerer fysisk træning med prorussiske patriotiske budskaber.

Andrey Sabinov støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2035.

Aleksandra Aleksandrovna BONDAREVA

Russisk: Александра Александровна БОНДАРЕВА

Stilling: Ombudsmand for børns rettigheder i Astrakhan oblast

Fødselsdato: 4.8.1968

Fødested: Astrakhan, RSFSR, USSR

Nationalitet: russisk

Køn: kvinde

Skatteregistreringsnummer: 301702698650

Aleksandra Bondareva er ombudsmand for børns rettigheder i Astrakhan oblast i Den Russiske Føderation med ansvar for at føre tilsyn med mindreåriges velfærd i regionen.

Bondareva har i sin officielle egenskab været involveret i modtagelse og anbringelse af ukrainske børn, der er blevet tvangsoverført fra midlertidigt besatte områder i Ukraine, til russiske familier. Hun koordinerer med regionale myndigheder og værgemålsorganer for at få gennemført disse overførsler.

Aleksandra Bondareva støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning og tvangsoverførsel af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2036.

Alevtina Vasilievna ANDREEVA

Russisk: Алевтина Васильевна АНДРЕЕВА

Stilling: Kommissær for børns rettigheder i Murmanskregionen

Fødselsdato: 6.3.1983

Fødested: Republikken Karelija RSFSR, USSR

Nationalitet: russisk

Køn: kvinde

Adresse: Lenina Avenue 75, Murmansk 183006

Alevtina Andreeva er kommissær for børns rettigheder i Murmanskregionen i Den Russiske Føderation og er ansvarlig for at føre tilsyn med regionale politikker og institutioner vedrørende mindreårige.

I denne egenskab støtter og koordinerer hun modtagelse, anbringelse, uddannelse og »integration« af børn, herunder mindreårige, der er overført fra midlertidigt besatte områder i Ukraine, gennem samarbejde med regionale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og værgemålsorganer. Hun muliggør og støtter programmer, der fremmer ideologisk genopdragelse, prorussisk patriotisme, russisk sprog og narrativer, der er i overensstemmelse med den russiske stats politik, og bidrager dermed til at undergrave Ukraines nationale identitet.

Alevtina Andreeva støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der omfatter tvangsforflytning eller tvangsoverførsel og tvungen assimilering, herunder indoktrinering af ukrainske mindreårige fra besatte områder i Ukraine.

11.5.2026

2037.

Alina Sergeevna NIKISHAEVA

Russisk: Алина Сергеевна НИКИШАЕВА

Stilling: Leder af Simferopols militærpatriotiske klub »Battalion Forpost«

Viceøverstbefalende for de russiske væbnede styrkers selvkørende artilleriregiment 147th Guards Simferopol (militærenhed 73966)

Medlem af partiet Forenet Rusland

Fødselsdato: 21.11.2001

Nationalitet: russisk og ukrainsk

Køn: kvinde

Alina Nikishaeva er leder af Simferopols militærpatriotiske klub »Battalion Forpost«, der opererer i det midlertidigt besatte område Krim under russiske statsstøttede ungdomsinitiativer og patriotiske uddannelsesinitiativer. Klubben fremmer prorussisk patriotisme og militariserede værdier blandt børn og unge og bidrager til ideologisk indoktrinering af mindreårige, herunder mindreårige fra besatte områder i Ukraine.

I denne egenskab fører Alina Nikishaeva tilsyn med aktiviteter, der står for militærpatriotisk og ideologisk uddannelse af mindreårige i overensstemmelse med den russiske stats narrativer og værdier. Klubben deltager i projekter med Yunarmia (den russiske ungdomshær) og indarbejder yderligere russiske statsstyrede ungdomsprogrammer.

Alina Nikishaeva støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2038.

Igor Valerievich ZHURAVLEV

Russisk: Игорь Валерьевич ЖУРАВЛЁВ

Stilling: Direktør for det All-Russian Children's Centre »Smena«

Fødselsdato: 1972

Fødested: Krasnozavodsk, Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (RSFSR), USSR

Nationalitet: russisk

Køn: mand

Igor Zhuravlev er direktør for All-Russian Children's Centre »Smena«, som er en facilitet med tilknytning til det russiske undervisningsministerium.

I sin egenskab af direktør leder Igor Zhuravlev centret »Smena«, som huser ukrainske mindreårige, der er overført fra besatte områder. Centret »Smena« er en del af et statskoordineret netværk, der gennemfører programmer, som assimilerer ukrainske børn og udsætter dem for ideologisk indoktrinering og militariseret uddannelse i overensstemmelse med den russiske stats politikker.

Ved at lede og føre tilsyn med aktiviteterne i All-Russian Children's Centre »Smena« støtter og gennemfører Igor Zhuravlev tiltag og politikker, der omfatter tvangsforflytning eller tvangsoverførsel, tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige fra besatte områder i Ukraine.

11.5.2026

2039.

Andranik Sarkisovich GASPARYAN

Russisk: Андраник Саркисович ГАСПАРЯН

Stilling: Øverstbefalende for »Warrior«, center for militær træning og patriotisk uddannelse af ungdom; oberst i de russiske væbnede styrker

Fødselsdato: 11.9.1983

Fødested: Leninakan, Armenske SSR, Sovjetunionen (nu Gyumri, Armenien)

Nationalitet: russisk

Køn: mand

Andranik Gasparyan er en højtstående russisk militærofficer og fungerer i øjeblikket som øverstbefalende for »Warrior«, center for militær træning og patriotisk uddannelse af ungdom, og som stedfortræder for lederen af »Warrior«-centrets tilsynsråd. Warrior-centret er en russisk statsledet ungdomsorganisation, der er etableret i Den Russiske Føderation for at fremme patriotisk og militær uddannelse blandt unge. Det beskæftiger sig med kadetlignende militærundervisning, våben og taktisk træning. Det opererer med støtte fra præsidenten for Den Russiske Føderation, som pålagde Warrior-centret at arbejde tæt sammen med deltagerne i Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Warrior-centret udfører også aktiviteter i de ulovligt besatte områder i Ukraine gennem lokale afdelinger. Ukrainske mindreårige fra besatte områder er angiveligt underlagt militariseret uddannelse og kadetuddannelse.

Andranik Gasparyan gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning, tvangsoverførsel og tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2040.

Igor VOROBYOV

Russisk: Игорь ВОРОБЬЕВ

Stilling: Leder af Volgograds regionale afdeling af »Warrior«, center for militær træning og patriotisk uddannelse af ungdom, som er en russisk statstilknyttet organisation

Tidligere embedsmand i Den Russiske Føderations føderale fængselsvæsen

Veteran fra de russiske væbnede styrkers operationer i Ukraine (frivillig deltager i den »særlige militære operation«)

Tidligere oberstløjtnant i den interne tjeneste

Nationalitet: russisk

Køn: mand

Igor Vorobyov er leder af Volgograds lokale afdeling af »Warrior«, center for militær træning og patriotisk uddannelse af ungdom. Det er en russisk statsledet ungdomsorganisation, der er etableret i Den Russiske Føderation for at fremme patriotisk og militær uddannelse blandt unge. Det beskæftiger sig med kadetlignende militærundervisning, våben og taktisk træning. Det opererer med støtte fra præsidenten for Den Russiske Føderation, som pålagde Warrior-centret at arbejde tæt sammen med deltagerne i Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Warrior-centret udfører også aktiviteter i de ulovligt besatte områder i Ukraine gennem lokale afdelinger.

Igor Vorobyov støtter eller gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning, tvangsoverførsel, tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2041.

Egor Andreevich LOGUNOV

Russisk: Егор Андреевич ЛОГУНОВ

Stilling: Såkaldt »minister for ungdomspolitik« i det såkaldte ministerium for ungdomspolitik i Zaporizjzjaregionen, der er etableret af de russiske besættelsesmyndigheder i det midlertidigt besatte område i Ukraine

Fødselsdato: 1988

Nationalitet: russisk

Køn: mand

Adresse: Melitopol, Zaporizhzhia Region, Interkulturnaya Street 2/2

Egor Logunov er minister for ungdomspolitik i det såkaldte ministerium for ungdomspolitik i Zaporizjzjaregionen, der er oprettet af de russiske besættelsesmyndigheder i det midlertidigt besatte område i Ukraine (det midlertidigt besatte område i Zaporizjzjaregionen).

I sin officielle egenskab fører Logunov tilsyn med gennemførelsen af ungdomspolitikken i det midlertidigt besatte område i Zaporizjzjaregionen, der er rettet mod ukrainske børn og unge med programmer, der fremmer russisk patriotisk indoktrinering, ideologisk russificering og forberedelse til tjeneste for den russiske stat. Disse aktiviteter indgår i en systematisk indsats for at undergrave den ukrainske identitet blandt unge i det besatte område. Under hans ledelse tilrettelægger og støtter ministeriet arrangementer, projekter og initiativer, der involverer russisk militærpersonel, herunder »Dialogues with Heroes« og andre militærpatriotiske uddannelsesprogrammer, og deltager i at sende børn til russiskkontrollerede arrangementer og programmer, der har til formål at fremme loyalitet over for Den Russiske Føderation.

Egor Logunov støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering og militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2042.

Marina Yuryevna SLONCHENKO

Russisk: Марина Юрьевна СЛОНЧЕНКО

Stilling: Leder af det såkaldte »Youth Affairs Department of the City of Sevastopol«

Fødselsdato: 31.3.1991

Fødested: Sevastopol, Ukraine

Nationalitet: russisk og ukrainsk

Køn: kvinde

Adresse: Lenin Street, Building 2, 299011, Sevastopol, Ukraine

Marina Slonchenko er leder af det såkaldte »Youth Affairs Department of the City of Sevastopol«, som er en udøvende besættelsesmyndighed, der er etableret under russisk kontrol i det midlertidigt besatte område Sevastopol.

I denne egenskab udøver hun myndighed over ungdomspolitikken og relaterede sociale programmer, der gennemføres i besættelsesadministrationens regi.

Som leder af afdelingen for ungdomsanliggender styrer og støtter Marina Slonchenko programmer og aktiviteter, der fremmer russiske patriotiske og ideologiske narrativer blandt børn og unge i det midlertidigt besatte område, herunder patriotisk uddannelse, kulturelle kampagner og initiativer til mobilisering af unge. Hun tilskynder til og muliggør inddragelsen af unge i besættelsestro arrangementer, der støtter den russiske »særlige militære operation«, herunder frivillige aktiviteter såsom at lave camouflagenet og medicinsk udstyr til russiske styrker og udbrede propagandaprojekter såsom dokumentarsegmenter, der forherliger den russiske militære indsats.

Gennem sit lederskab og sin udførelse af ungdomspolitikken i Sevastopol støtter og gennemfører Marina Slonchenko tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning, tvangsoverførsel og tvungen assimilering, herunder indoktrinering eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2043.

Natalya Dadadzhonovna SHEVCHUK

Russisk: Наталья Дададжоновна ШЕВЧУК

Stilling: Direktør for den regionale afdeling af den alrussiske offentlige organisation »DOSAAF« i byen Sevastopol

Direktør for den selvstændige ikkekommercielle organisation for faglig uddannelse »Driving School of the Regional Branch of the All-Russian Public-State Organization »DOSAAF« of the city of Sevastopol«

Direktør for den selvstændige ikkekommercielle organisation for supplerende faglig uddannelse »Sevastopol Aviation and Sports club of the All-Russian Public State Organisation »DOSAAF««

Direktør for ANCPO »City Sports and Technical Club of the Regional Branch of the All-Russian Public State Organisation »DOSAAF«« i byen Sevastopol

Direktør for ANO APE »Maritime Innovation Centre of the Regional Branch of the All-Russian Public State Organisation »DOSAAF«« i byen Sevastopol

Nationalitet: ukrainsk

Køn: kvinde

Skatteregistreringsnummer: 920250977251

Natalya Shevchuk er leder af flere militærpatriotiske klubber og organisationer, der opererer i det midlertidigt besatte område Krim under de russiske besættelsesmyndigheder.

I denne egenskab muliggør Natalya Shevchuk genopdragelse, ideologisk indoktrinering og militarisering af børn under dække af »rehabilitering, fritidsaktiviteter og uddannelse«, herunder programmer, der fremstilles som humanitære eller fredsopbyggende initiativer. Hun fremmer narrativer, der fremstiller Den Russiske Føderation som en »fredsbevarende« og humanitær aktør, samtidig med at hun udbreder prorussisk ideologi og underminerer Ukraines nationale identitet blandt mindreårige i de besatte områder.

Natalya Shevchuk støtter og gennemfører derfor politikker, der bidrager til indoktrinering og militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige fra besatte områder i Ukraine.

11.5.2026

2044.

Evgeniya Alexandrovna GRICHENKOVA

Russisk: Евгения Александровна ГРИЧЕНКОВА

Stilling: Leder af lejren »Korsun« (en del af Artek)

Nationalitet: russisk

Køn: kvinde

Evgenia Grichenkova er leder af lejren »Korsun«, der er en afdeling af International Children's Centre »Artek«, som er en føderal statsligt finansieret uddannelsesinstitution, der opererer inden for Den Russiske Føderations offentlige uddannelsessystem i det midlertidigt besatte område Krim.

I sin egenskab af leder af lejren »Korsun« styrer Evgenia Grichenkova og fører tilsyn med aktiviteterne i lejren, som huser ukrainske mindreårige, der er overført fra besatte områder i Ukraine. Lejren »Korsun« er en del af International Children's Centre »Artek«, som er integreret i et statskoordineret system, der gennemfører programmer med henblik på ideologisk indoktrinering og russificering af børn i overensstemmelse med den russiske stats politikker.

Evgenia Grichenkova støtter eller gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning, tvangsoverførsel og tvungen assimilering, herunder indoktrinering, af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2045.

Dmitriy Evgenievich SHEVCHENKO

alias Dmitry Evgenievich SHEVCHENKO

Russisk: Дмитрий Евгеньевич ШЕВЧЕНКО

Stilling: Direktør for Warrior-centret (»Voin«-centret)

Tidligere viceminister for uddannelse og videnskab i Folkerepublikken Luhansk

Fødselsdato: 20.2.1984

Fødested: Astrakhanregionen (tidligere RSFSR (nu Rusland))

Nationalitet: russisk

Køn: mand

Adresse: 346780, Rostov Region, Azov, Petrovsky Boulevard, 21/99

Skatteregistreringsnummer: 2502069338

Dmitriy Shevchenko er direktør for Warrior-centret (»Voin«-centret) og tidligere viceminister for uddannelse og videnskab i den såkaldte Folkerepublikken Luhansk. Warrior-centret er en statsledet ungdomsorganisation, der er etableret i Den Russiske Føderation for at fremme patriotisk og militær uddannelse blandt unge. Under hans ledelse blev der åbnet en afdeling af centret i april 2025 i Luhansk, hvor der tilbydes omfattende militærpatriotisk uddannelse til børn og unge, herunder håndtering af skydevåben og betjening af droner. Centret drives i samarbejde med det russiske undervisningsministerium og gennemfører flere ungdomsprogrammer såsom »Time of Young Heroes«.

Dmitriy Shevchenko fører tilsyn med og fremmer programmer, der er rettet mod ideologisk og paramilitær uddannelse af mindreårige. Flere end 5 000 skolebørn og studerende har deltaget i disse aktiviteter, som kombinerer fysisk og militær uddannelse med prorussiske patriotiske budskaber.

Dmitriy Shevchenko støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til indoktrinering og militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

2046.

Aleksey Sergeevich ZINCHENKO

Alexey Sergeevich ZINCHENKO

Russisk: Алексей Сергеевич ЗИНЧЕНКО

Ukrainsk: Олексій Сергійович ЗIНЧЕНКО

Stilling: Leder af den såkaldte statskomité for ungdomspolitik i Republikken Krim (siden juli 2022)

Medlem af partiet Forenet Rusland

Fødselsdato: 24.2.1995

Fødested: Simferopol

Nationalitet: ukrainsk, russisk

Køn: mand

Individuelt skatteregistreringsnummer: 910225574502

Aleksey Zinchenko har siden juli 2022 været formand for statskomitéen for ungdomspolitik i Republikken Krim. I kraft af sin stilling spiller han en vigtig rolle i indoktrineringen og militariseringen af uddannelse på Krim. Han er en af nøglepersonerne i den russiske politik over for unge Krimindbyggere. Han er også leder af de regionale projekter »We are together« og »Russia — country of opportunities«.

Han har gentagne gange fremmet og været medarrangør af arrangementer med fokus på at indpode en »ordentlig borgerholdning« og patriotisme blandt unge på Krim. Han har arrangeret »patriotiske udflugter« mellem Krim og de andre ukrainske områder, der er besat af Rusland, og arrangementer i forbindelse med fremme af russiske narrativer. Han har aktivt støttet aktiviteter tilrettelagt af Movement of the First og godkendt en række projekter forbundet med patriotiske og militære aktiviteter. Under hans ledelse opfordrer statskomitéen for ungdomspolitik unge Krimindbyggere til at tilslutte sig den russiske hær, og Aleksey Zinchenko selv roser russiske soldater og hæren på sine personlige konti på sociale netværk.

Aleksey Zinchenko støtter og gennemfører derfor tiltag eller politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige. Han støtter eller gennemfører også tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

11.5.2026

2047.

Anastasia Pavlovna AKKURATOVA

Russisk: Анастасия Павловна АККУРАТОВА

Stilling: vicedirektør for afdelingen for statens politik for beskyttelse af børns rettigheder i Den Russiske Føderations undervisningsministerium

direktør for den føderale statslige budgetinstitution »Centre for the Protection of Children's Rights and Interests«

Fødselsdato: 21.5.1978

Nationalitet: russisk

Køn: kvinde

Individuelt skatteregistreringsnummer: 621403768879

Telefon: +79142704363

Anastasia Akkuratova er vicedirektør for afdelingen for statens politik for beskyttelse af børns rettigheder i Den Russiske Føderations undervisningsministerium. Afdelingen fører tilsyn med statens politik for værgemål og beskyttelse af forældreløse børn, herunder forvaltning af den føderale database over børn uden forældreomsorg og koordinering med regionale myndigheder.

Anastasia Akkuratova deltager i møder og administrative processer for at tilpasse værgemål og registreringsprocedurer med henblik på at legalisere russiske familiers adoption af ukrainske mindreårige og overførsel af dem til Rusland. Anastasia Akkuratova er involveret i koordinering af dokumentation og forvaltning af lister over bortførte ukrainske børn, der er overført til Rusland, og deres optagelse i den russiske stats database over forældreløse børn og anbringelse hos russiske familier. De russiske myndigheder har omklassificeret mange deporterede ukrainske børn som forældreløse, fremskyndet deres adoption eller ændret identitetsoplysninger.

Anastasia Akkuratova gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning og tvangsoverførsel af ukrainske mindreårige.

11.5.2026«.

Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

»688.

All Russian Children's Centre »Smena«

alias All-Russian Children's Centre »Change«

alias

Federal State Budgetary Educational Institution All Russian Children's Centre »Smena«

Russisk: Всероссийский детский центр »Смена«

alias

ФГБОУ ВДЦ »Смена«

Adresse: Russia, 353407, Krasnodar Krai, Anapa Municipality, Sukko village, Territory of VDC »Smena«, building 1

Type enhed: Føderal statsligt finansieret uddannelsesinstitution

Registreringssted: Rusland

Registreringsdato: 1.6.1985

All Russian Children's Centre »Smena« er en facilitet med tilknytning til det russiske undervisningsministerium, som huser ukrainske mindreårige, der er blevet tvangsoverført fra besatte områder, og hvor de er underlagt ideologisk indoktrinering, »russificering« og militærlignende uddannelse.

Centret »Smena« er en del af et statskoordineret netværk, der gennemfører programmer, som assimilerer ukrainske børn og udsætter dem for ideologisk indoktrinering og militariseret uddannelse i overensstemmelse med den russiske stats politikker.

Ved at huse og drive disse aktiviteter støtter og gennemfører centret »Smena« tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning, tvangsoverførsel, tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

689.

Avangard Military Camp

alias Avangard Military-Patriotic Training Centre

Russisk: Военно-патриотический центр »Авангард«

Adresse: Volgograd Oblast, Russian Federation

Type enhed: Statstilknyttet militærpatriotisk uddannelsesfacilitet for mindreårige

Registreringssted: Rusland

Avangard Military Camp er en facilitet med tilknytning til Den Russiske Føderations myndigheder, som huser ukrainske mindreårige, der er overført fra besatte områder i Ukraine. Disse børn anbringes i miljøer, hvor de udsættes for programmer, der er indrettet efter den russiske stats politikker, herunder politisk indoktrinering og aktiviteter, der er i overensstemmelse med militariserede og kadetlignende uddannelsesrammer såsom militær uddannelse og disciplin.

Avangard Military Camp støtter og gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvangsforflytning, tvangsoverførsel og tvungen assimilering, herunder indoktrinering, af ukrainske mindreårige fra besatte områder i Ukraine.

11.5.2026

690.

Regional Branch of DOSAAF Russia in the City of Sevastopol

Russisk: Региональное отделение ДОСААФ России г. Севастополя

Adresse: 15 General Ostryakov Avenue, Sevastopol, 299029, Russia/temporarily occupied Crimea

(Russisk: д. 15, проспект Генерала Острякова, 299029, г. Севастополь)

Type enhed: Statstilknyttet militærpatriotisk uddannelsesfacilitet for mindreårige

Registreringssted: Sevastopol, Krim

Skatteregistreringsnummer: 9204010042

Registreringsnummer: 1149204019843

DOSAAF-centret i Sevastopol driver flere militærpatriotiske klubber, uddannelsesinitiativer og ungdomsorganisationer i det midlertidigt besatte område i Ukraine. Centret blev direkte oprettet af og støttes af præsidenten for Den Russiske Føderation.

DOSAAF-centret er ansvarligt for genopdragelse, ideologisk indoktrinering og militarisering af børn gennem bl.a. uddannelsesprogrammer, der udbreder prorussisk ideologi og underminerer Ukraines nationale identitet og gennem tilrettelæggelse af militærpatriotisk og teknisk-militær uddannelse, herunder programmer for ubemandede luftfartøjer og programmer forud for værnepligten, for at forberede unge i det midlertidigt besatte område Krim til fremtidig tjeneste i Den Russiske Føderations væbnede styrker og tilknyttede strukturer.

DOSAAF-centret gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige fra besatte områder i Ukraine.

11.5.2026

691.

Military-Patriotic Club »Patriot«

alias

Autonomous Non-Commercial Organization »Military-Patriotic Club »Patriot««

alias

Ano Military-Patriotic Club »Patriot«

Adresse: 297408, Ukraine, temporarily occupied territory of the Republic of Crimea, Yevpatoria, street Vilna, 9

Type enhed: Statstilknyttet militærpatriotisk uddannelsesfacilitet for mindreårige

Registreringssted: Rusland

Skatteregistreringsnummer: 9110021761

Registreringsnummer: 1179102030326

Military-Patriotic Club »Patriot« er en enhed, der opererer i det midlertidigt besatte område Krim og inden for rammerne af russiske statsstøttede militærpatriotiske uddannelsesinitiativer.

Under dække af humanitære programmer og fredsopbygningsprogrammer gennemfører organisationen genopdragelse, ideologisk indoktrinering og militarisering af mindreårige og udbreder narrativer, der fremstiller Den Russiske Føderation som en »fredsbevarende« og humanitær aktør og underminerer Ukraines nationale identitet.

Military-Patriotic Club »Patriot« støtter og gennemfører derfor politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige fra besatte områder i Ukraine.

11.5.2026

692.

Federal State Public Educational Institution »Nakhimov Naval School of the Order of Honor of the Ministry of Defense of the Russian Federation«

Nakhimov Naval School

NVMU

Russisk: Федеральное государственное казённое общеобразовательное учреждение »Нахимовское военно-морское ордена Почёта училище Министерства обороны Российской Федерации«

alias Нахимовское военно-морское училище

alias НВМУ

Adresse: 197046, Russian Federation, St. Petersburg, Petrogradskaya Embankment, 2-4

Type enhed: Føderal offentlig uddannelsesinstitution

Registreringssted: Den Russiske Føderation

Registreringsdato: 11.6.1996

Registreringsnummer: 1037828008206

Hovedforretningssted: Den Russiske Føderation

Websted: https://nvmu.mil.ru/

E-mail: nvmu@mil.ru

Telefon: +7 (812) 232-64-10

Fax +7 (812) 232-64-10

INN/TIN: 7813054936

KPP: 781301001

Nakhimov Naval School (NVMU), der er grundlagt og drives af Den Russiske Føderation gennem dens forsvarsministerium, er en militæruddannelsesskole, der forbereder mindreårige til militærtjeneste.

NVMU's afdelinger i Sevastopol og Mariupol koordinerer nøje aktiviteter med russiske militære enheder og integrerer og rekrutterer ukrainske mindreårige i og til militærorienterede programmer og fremmer loyalitet over for Rusland. I NVMU's afdelinger i Sevastopol og Mariupol modtager ukrainske børn russisksproget undervisning, militærøvelser, våbentræning og ideologisk indoktrinering, bliver eksponereret for russisk militærkultur og deltager i arrangementer, der forherliger russiske militære aktioner.

Nakhimov Naval School gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, eller militariseret uddannelse af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

693.

Federal State Budgetary Educational Institution All-Russian Children's Centre »Orlyonok«

alias

All-Russian Children's Centre »Orlyonok«

alias

Russisk: Всероссийский детский центр »Орлёнок«

alias

Федеральное государственное бюджетное образовательное учреждение »Всероссийский детский центр »Орлёнок«

ФГБОУ ВДЦ »Орлёнок«

Adresse: 352842, Russian Federation, Krasnodar Region, Tuapse

Type enhed: Føderal statsligt finansieret uddannelsesinstitution

Registreringssted: Den Russiske Føderation

Registreringsdato: 7.7.2000

BIN/OGRN: 1022304917095

Hovedforretningssted: Den Russiske Føderation

Websted: https://center-orlyonok.ru; https://orlyonok.ru

E-mail: orlyonok@orlyonok.ru

Telefon: +7 86167 91 2 37

Fax +7 86167 92 7 08

INN/TIN: 2355004390

KPP: 236501001

All-Russian Children's Centre »Orlyonok« er en føderal uddannelsesinstitution, der er grundlagt af Den Russiske Føderations regering og Ruslands undervisningsministerium.

Orlyonok koordinerer programmer med besættelsesmyndigheder og russiske føderale agenturer om at huse mindreårige fra besatte ukrainske regioner. Disse programmer bidrager til at konsolidere kontrollen over de besatte regioner og fremme den russiske stats narrativer. Orlyonok huser militærpatriotiske uddannelsesaktiviteter og møder med kombattanter med vægt på pligter, tjeneste og tilpasning til den russiske stats værdier.

All-Russian Children's Centre »Orlyonok« gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, af ukrainske mindreårige.

11.5.2026

694.

Federal State Budgetary Educational Institution All-Russian Children's Centre »Scarlet Sails«

alias

All-Russian Children's Centre »Scarlet Sails«

alias

All-Russian Children's Centre »Alye Parusa«

Russisk: Федеральное государственное бюджетное образовательное учреждение »Всероссийский детский центр »Алые паруса«

alias

Всероссийский детский центр »Алые паруса«

Adresse: 297408, Ukraine, såkaldte Republic of Crimea, Yevpatoria, Lenin Ave., 23/26

Type enhed: Føderal statsligt finansieret uddannelsesinstitution

Registreringssted: Ukraine

Registreringsdato: 1.12.2014

BIN/OGRN: 1149102101774

Hovedforretningssted: Ukraine

Websted: https://ap-evp.ru

E-mail: endo@ap-evp.ru

Telefon: +7 (978) 170-20-72

INN/TIN: 9110005664

KPP: 911001001

All-Russian Children's Centre »Scarlet Sails« er en føderal statslig uddannelsesinstitution under Ruslands undervisningsministerium, der er beliggende på det besatte Krim.

Centrets programmer tilrettelægges i samarbejde med besættelsesmyndigheder og russiske føderale organer. Ukrainske børn udsættes for prorussisk indoktrinering, herunder patriotiske arrangementer, ideologisk uddannelse og militærorienterede aktiviteter.

All-Russian Children's Centre »Scarlet Sails« gennemfører derfor tiltag og politikker, der bidrager til tvungen assimilering, herunder indoktrinering, af ukrainske mindreårige.

11.5.2026«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1072/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Haut