Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026R1052

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/1052 af 12. maj 2026 om ændring og berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2020/692 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter

C/2026/2983

EUT L, 2026/1052, 23.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/1052/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/1052/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1052

23.7.2026

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/1052

af 12. maj 2026

om ændring og berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2020/692 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 234, stk. 2, artikel 237, stk. 4, og artikel 239, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) supplerer de dyresundhedsregler, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429, for så vidt angår indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter.

(2)

I artikel 1, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/692 beskrives genstanden for og anvendelsesområdet for nævnte delegerede forordning, og der henvises til regler om bl.a. indførsel til Unionen af sendinger af animalske produkter og flytning og håndtering af sådanne sendinger efter indførsel heraf. Gelatine og kollagen betragtes som defineret i punkt 7.7 og 7.8 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (3) på grund af deres fremstillingsproces som animalske produkter, der ikke udgør en risiko med hensyn til overførbare dyresygdomme, der er omfattet af forordning (EU) 2016/429. De højt forarbejdede animalske produkter, der er opført i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, er desuden animalske produkter, for hvilke der er fremlagt dokumentation for, at behandlingen af de råvarer, der er anvendt til fremstillingen, eliminerer enhver risiko for dyre- eller folkesundheden. Gelatine, kollagen og højt forarbejdede animalske produkter bør derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for delegeret forordning (EU) 2020/692. Artikel 1, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(3)

I artikel 1, stk. 3, litra b), i delegeret forordning (EU) 2020/692 fritages fugle i fangenskab, der importeres med henblik på bevaringsprogrammer, der er godkendt af bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed, desuden fra anvendelsen af de særlige dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af fjerkræ og fugle i fangenskab. For at sikre en korrekt anvendelse af denne udelukkelse bør denne fritagelse i stedet fastsættes som en undtagelse i artikel 62 i delegeret forordning (EU) 2020/692, hvori der fastsættes undtagelser fra de dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af fugle i fangenskab på proceduremæssige og materielle betingelser. Endvidere bør den kompetente myndighed i indgangsmedlemsstaten have mulighed for at tillade indførsel ikke blot af fugle i fangenskab, men også af deres rugeæg med henblik på bevaringsprogrammer, der er godkendt af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten. Artikel 1 og 62 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(4)

I artikel 10, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende anvendelsen af særlige betingelser vedrørende sygdomsfrihed for bestemte sygdomme i oprindelsestredjelandet eller -territoriet eller zonen deri. For at præcisere anvendelsen af særlige betingelser, der ikke er begrænset til sygdomsfrihed, bør der indsættes yderligere bestemmelser vedrørende anvendelsen af yderligere særlige betingelser eller dyresundhedsmæssige garantier, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/429, i en ny artikel 10a i delegeret forordning (EU) 2020/692.

(5)

I artikel 21, 43 og 53 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende identifikation af henholdsvis hovdyr, strudsefugle og fugle i fangenskab. Artikel 21, 43 og 53 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres for at sikre, at disse bestemmelser er i overensstemmelse med de relevante ISO-standarder.

(6)

I artikel 24 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende hovdyr, der er en del af en sending bestemt til indførsel til Unionen. I henhold til nævnte artikels stk. 6 skal sendinger af dyr af hestefamilien opfylde de særlige betingelser i bilag XI, punkt 2, afhængigt af den sundhedskategori, som fastsat i overensstemmelse med bilag XI, punkt 1, som tredjelandet eller territoriet eller zonen deri er opført på listen over. For at forhindre spredning af relevante hestesygdomme fra tredjelande eller territorier eller zoner deri til Unionens område er det også nødvendigt at anvende disse særlige betingelser på et tredjeland eller territorium eller en zone deri, hvor der er rapporteret om en sygdom som omhandlet i bilag XI, punkt 2.1-2.5, i den periode, der er angivet i bilag IV, punkt 2 eller 3. Artikel 24, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres. Hvis der imidlertid aldrig er rapporteret om en sygdom som omhandlet i bilag XI, punkt 2.1-2.5, i tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, eller hvis den ikke har været til stede i den periode, der er angivet i bilag IV, punkt 2 eller 3, bør dyrene i sendingen undtages fra de særlige betingelser i bilag XI, punkt 2, og det bør være tilladt at indføre sendinger af dyr af hestefamilien til Unionen. Der bør derfor tilføjes et nyt stk. 7 til artikel 24 i nævnte delegerede forordning for at give denne mulighed. Artikel 24 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(7)

I artikel 148 og 149 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af kødprodukter. I del B i bilag XXV til nævnte delegerede forordning er der desuden fastsat særlige betingelser for indførsel til Unionen af fersk kød med oprindelse i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, hvor der er vaccineret mod mund- og klovesyge. For at sikre passende risikobegrænsende foranstaltninger bør disse særlige betingelser afspejles i henholdsvis artikel 148, litra b), og artikel 149, stk. 1, litra b), i delegeret forordning (EU) 2020/692 for så vidt angår mulighederne for at indkøbe fersk kød til forarbejdning af kødprodukter bestemt til indførsel til Unionen. Artikel 148 og 149 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(8)

I artikel 155 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende behandling af mejeriprodukter, der indføres til Unionen fra tredjelande. I artikel 121 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende behandling af sendinger af animalske produkter, bortset fra ferske eller rå animalske produkter, herunder mejeriprodukter, ved indførsel til Unionen. Af konsekvenshensyn bør artikel 155 i delegeret forordning (EU) 2020/692 ændres, således at den henviser til artikel 121. Artikel 155 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(9)

I artikel 157 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af mejeriprodukter, der er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling, og som kun er forarbejdet af mælk. Disse krav bør ændres for at tillade indførsel til Unionen af sendinger af mejeriprodukter, der er underkastet en risikobegrænsende behandling, og som er forarbejdet af rå mælk eller mejeriprodukter heraf. Artikel 157 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(10)

I artikel 160 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat specifikke dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af ægprodukter. Disse krav bør ændres for på visse betingelser at tillade indførsel til Unionen af sendinger af ægprodukter med oprindelse i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel af ægprodukter til Unionen. Artikel 160 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(11)

I artikel 162 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af sammensatte produkter, der indeholder forarbejdede produkter af animalsk oprindelse. Artikel 162, stk. 2, litra a), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør ændres, så den indeholder en henvisning til del IV, afsnit 1, i nævnte delegerede forordning med angivelse af bl.a., hvor den risikobegrænsende behandling, som Unionen specifikt har angivet på listen for tredjelandet eller territoriet eller zonen deri og arten af det forarbejdede animalske produkt, skal anvendes. Af konsekvenshensyn bør henvisningen til Unionen i artikel 162, stk. 2, litra b), nr. ii), i delegeret forordning desuden erstattes af en henvisning til en medlemsstat. Artikel 162 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(12)

I artikel 163 i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat særlige krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af sammensatte produkter, der indeholder mejeriprodukter eller ægprodukter eller begge dele, og som er blevet behandlet, så de bliver langtidsholdbare ved omgivelsestemperatur. I nævnte artikel bør der fastsættes mere detaljerede krav med hensyn til oprindelsen af de mejeriprodukter, der anvendes til fremstilling af langtidsholdbare sammensatte produkter, og hvor den krævede risikobegrænsende behandling bør anvendes. Desuden bør artikel 163 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bringes i overensstemmelse med de folkesundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af sammensatte produkter, der navnlig er fastsat i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 og i artikel 2, nr. 9, artikel 20, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2292 (4) for så vidt angår anvendelsen af risikobegrænsende behandling og den dokumentation, der skal ledsage sendinger af sammensatte produkter, der indeholder mejeriprodukter eller ægprodukter, eller begge dele, og som er blevet behandlet, så de bliver langtidsholdbare ved omgivelsestemperatur ved indførsel til Unionen. Artikel 163 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(13)

I artikel 22, stk. 4, litra b), i delegeret forordning (EU) 2020/692 er det fastsat, at indførsel til Unionen af sendinger af dyr af hestefamilien kun er tilladt, hvis dyrene i sendingen har oprindelse i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, hvor der ikke er vaccineret mod kategori A-sygdommene i bilag IV, del C, i overensstemmelse med de oplysninger, der er fastsat i nævnte bilag, del C, punkt 2. For at sikre passende risikobegrænsende foranstaltninger og effektiv overvågning af afrikansk hestepest og for at undgå eventuelle misforståelser bør henvisningen til systematisk vaccination udgå af bilag IV, del C, punkt 2. Bilag IV, del C, punkt 2, til delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(14)

I henhold til artikel 37, litra c), nr. i), artikel 105, litra c), nr. i), og artikel 141, litra c), nr. i), i delegeret forordning (EU) 2020/692 skal den kompetente myndighed i oprindelsestredjelandet eller -territoriet, hvor der vaccineres mod højpatogen aviær influenza, give garantier for, at vaccinationsprogrammet opfylder kravene i bilag XIII til nævnte delegerede forordning. De minimumsoplysninger, der skal indgå i disse vaccinationsprogrammer, bør bringes i overensstemmelse med bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/361 (5). Bilag XIII til delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(15)

I bilag XXVII og XXVIII til delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat lister over risikobegrænsende behandlinger for henholdsvis mælk og mejeriprodukter og ægprodukter. På Kommissionens anmodning vurderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) visse risikobegrænsende behandlinger af animalske produkter, herunder mælk, mejeriprodukter og ægprodukter, og EFSA's konklusioner om effektiviteten af disse risikobegrænsende behandlinger er blevet offentliggjort i en videnskabelig udtalelse »Assessment of the control measures of the Category A diseases of the Animal Health Law: prohibitions in restricted zones and risk-mitigating treatments for products of animal origin and other materials« (6). Bilag XXVII og XXVIII til delegeret forordning (EU) 2020/692 bør ajourføres for at tage hensyn til de effektive risikobegrænsende behandlinger, der anbefales i EFSA's udtalelse, og gældende internationale standarder. Bilag XXVII og XXVIII til delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(16)

Bilag XXIX til delegeret forordning (EU) 2020/692 indeholder en liste over arter, der er modtagelige for sygdomme, for hvilke medlemsstaterne har truffet nationale foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 226 i forordning (EU) 2016/429. I nylige udtalelser fra EFSA vedrørende bakteriel nyresygdom (7), infektion med Gyrodactylus salaris (8), infektiøs pankreasnekrose (9), infektion med salmonid alfavirus (10) og forårsviræmi hos karper (11) er listerne over arter af akvatiske dyr, der er modtagelige for disse sygdomme, blevet ajourført. Bilag XXIX til delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres for at tage disse EFSA-udtalelser i betragtning.

(17)

I bilag XXX til delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat betingelser for, hvornår visse arter betragtes som vektorer for listeopførte sygdomme hos akvatiske dyr. For så vidt angår infektion med Mikrocytos mackini er der ikke opført vektorarter i bilag XXX. I en nylig EFSA-udtalelse »Species which may act as vectors or reservoirs of diseases covered by the Animal Health Law: Listed pathogens of molluscs« (12) er Crassostrea virginica blevet identiciceret som vektor for så vidt angår infektion with Mikrocytos mackini. Bilag XXX til delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres for at tage nævnte EFSA-udtalelse i betragtning.

(18)

Delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor ændres.

(19)

Desuden er der i artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2020/692 fastsat undtagelser vedrørende opholdsperioden for visse dyr af hestefamilien. Denne artikels nuværende overskrift henviser fejlagtigt kun til undtagelser for registrerede heste til konkurrencer, væddeløb og kulturelle arrangementer. Overskriften til artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor berigtiges for at afspejle artiklens indhold korrekt.

(20)

I artikel 31, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/692 er der fastsat en undtagelse fra bl.a. kravet om listeopførelse af hovdyrs oprindelsestredjeland eller -territorium, jf. artikel 3, litra a), nr. i), i delegeret forordning (EU) 2020/692. Det er nødvendigt at berigtige artikel 31, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/692 for at sikre, at den henviser korrekt til nævnte forordnings artikel 3, litra a), nr. i). Artikel 31 i delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor berigtiges.

(21)

Del B i bilag IV til delegeret forordning (EU) 2020/692 indeholder særlige betingelser, der skal fastsættes af den kompetente myndighed i tredjelandet eller territoriet, hvis tredjelandet eller territoriet eller zonen deri har været fri(t) for visse sygdomme i en periode, der er kortere end den periode, der er angivet i del A i nævnte bilag. Den fejlagtige henvisning til avlsdyr af hestefamilien bør udgå af rækken vedrørende infektion med Burkholderia mallei (snive) i tabellen i del B i bilag IV til nævnte delegerede forordning, da det overvågningsprogram, der gennemføres på oprindelsesvirksomheden for dyr af hestefamilien, der skal afsendes til Unionen, bør omfatte alle modtagelige dyr. Bilag IV til delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor berigtiges.

(22)

Delegeret forordning (EU) 2020/692 bør derfor berigtiges —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer til delegeret forordning (EU) 2020/692

I delegeret forordning (EU) 2020/692 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Denne forordning finder ikke anvendelse på indførsel, flytning og håndtering efter indførsel til Unionen af sendinger af følgende animalske produkter:

a)

gelatine og kollagen som defineret i punkt 7.7 og 7.8 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004

b)

højt forarbejdede animalske produkter, der er opført i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.«

b)

stk. 3, litra b), affattes således:

»b)

fjerkræ og fugle i fangenskab (afsnit 3)«.

2)

Følgende indsættes som artikel 10a:

»Artikel 10a

Yderligere særlige betingelser

1.   Ud over de særlige betingelser, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 3, er indførsel til Unionen af sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af nærværende forordning, og som har oprindelse i et tredjeland eller territorium eller en zone deri eller – for så vidt angår akvakulturdyr – et kompartment deri, tilladt, hvis de opfylder alle de relevante dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen, der er fastsat ved nærværende forordning, samt, hvis det er relevant, eventuelle yderligere særlige betingelser eller dyresundhedsmæssige garantier vedrørende listeopførte sygdomme, som Unionen på listen har tildelt det listeopførte tredjeland eller territorium eller den listeopførte zone deri i overensstemmelse med artikel 231, litra c), i forordning (EU) 2016/429.

2.   Eventuelle yderligere særlige betingelser, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes under hensyntagen til kriterierne i artikel 230, stk. 1, litra a), b), e), f) og h), i forordning (EU) 2016/429.«

3)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Identifikation af hovdyr

1.   Indførsel til Unionen af sendinger af hovdyr, bortset fra dyr af hestefamilien, er kun tilladt, hvis dyrene i sendingen blev identificeret enkeltvis forud for afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden ved mindst et af følgende identifikationsmidler, der utvetydigt forbinder dyret med det ledsagende dyresundhedscertifikat:

a)

et konventionelt øremærke med synlig, let læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af eksportlandets kode i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn

b)

et elektronisk øremærke med synlig, let læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af eksportlandets kode i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn. De synlige og de elektroniske identifikationskoder skal være i overensstemmelse.

2.   Indførsel til Unionen af sendinger af dyr af hestefamilien er kun tilladt, hvis dyrene i sendingen blev identificeret enkeltvis forud for afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden ved som minimum en af følgende metoder:

a)

et af følgende identifikationsmidler, der utvetydigt forbinder dyret med det ledsagende dyresundhedscertifikat:

i)

en injicerbar transponder med en identifikationskode bestående af eksportlandets kode i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn

ii)

et konventionelt øremærke med synlig, let læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af eksportlandets kode i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn

iii)

et elektronisk øremærke med synlig, let læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af eksportlandets kode i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn. De synlige og de elektroniske identifikationskoder skal være i overensstemmelse.

b)

hvis der er tale om dyr af hestefamilien, bortset fra dyr af hestefamilien bestemt til slagtning, et identifikationsdokument, der er udstedt senest på tidspunktet for udstedelse af certifikat til brug ved indførsel til Unionen, som:

i)

beskriver og afbilder dyret, herunder de alternative identifikationsmetoder, således at der skabes en utvetydig forbindelse mellem dyret og det ledsagende identifikationsdokument

ii)

indeholder oplysninger om den individuelle kode, der udsendes af en implanteret injicerbar transponder, hvis denne kode ikke opfylder specifikationerne i litra a).

3.   Uanset stk. 1 kan indførsel til Unionen af sendinger af hovdyr, der er bestemt til afgrænsede virksomheder, tillades, hvis disse dyr identificeres enkeltvis ved en injicerbar transponder eller en alternativ identifikationsmetode, der utvetydigt forbinder dyret med den ledsagende indførselsdokumentation.

4.   Hvis hovdyr identificeres med en elektronisk identifikator, som ikke er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og 11785, skal den operatør, som er ansvarlig for indførsel af sendinger af hovdyr til Unionen, stille den læseenhed, der gør det muligt på et hvilket som helst tidspunkt at verificere dyrets identifikation, til rådighed.

5.   Uanset stk. 1 kan eksportlandets kode, jf. stk. 1 og stk. 2, litra a), efter anmodning fra et oprindelsestredjeland eller -territorium til Kommissionen, og med forbehold af dennes samtykke, erstattes af en kode, der er forskellig fra ISO-standard 3166-1.«

4)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 6 affattes således:

»6.   Ud over de krav, der er fastsat i denne artikels stk. 1, er indførsel til Unionen af sendinger af dyr af hestefamilien kun tilladt, hvis dyrene i sendingen opfylder de særlige betingelser i bilag XI, punkt 2, enten:

a)

afhængigt af den sundhedskategori, jf. bilag XI, punkt 1, i hvilken tredjelandet eller territoriet eller zonen deri er opført på listen, eller

b)

hvis der er rapporteret om afrikansk hestepest, venezuelansk hesteencephalomyelitis, Burkholderia mallei (snive), dourine eller surra (Trypanosoma evansi) i det tidsrum, der er angivet i bilag IV, del A, punkt 2 eller 3, i tredjelandet eller territoriet eller zonen deri.«

b)

følgende tilføjes som stk. 7:

»7.   Uanset stk. 6, litra a), og de særlige betingelser i bilag XI, punkt 2, er indførsel til Unionen af sendinger af dyr af hestefamilien tilladt, hvis der aldrig er blevet rapporteret om eller har været fravær af en sygdom, der er angivet i tabellen i bilag XI, punkt 1, i det i bilag IV, punkt 2 eller 3, del A, angivne tidsrum, i tredjelandet eller territoriet eller zonen deri.«

5)

Artikel 43 affattes således:

»Artikel 43

Identifikation af avlsstrudsefugle og brugsstrudsefugle

1.   Indførsel til Unionen af sendinger af avlsstrudsefugle og brugsstrudsefugle er kun tilladt, hvis dyrene i sendingen er individuelt identificeret forud for afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden ved mindst et af følgende identifikationsmidler, der viser en identifikationskode, der utvetydigt forbinder dyret med det ledsagende dyresundhedscertifikat:

a)

et halsmærke med synlig, let læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af oprindelsestredjelandets eller -territoriets kode i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn

b)

en injicerbar transponder med en let læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af oprindelsestredjelandets eller -territoriets kode i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn.

2.   Hvis den injicerbare transponder ikke er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og 11785, skal den operatør, som er ansvarlig for indførsel af sendingen af strudsefugle til Unionen, stille den læseenhed, der gør det muligt på et hvilket som helst tidspunkt at verificere dyrenes identifikation, til rådighed.«

6)

Artikel 53 affattes således:

»Artikel 53

Krav vedrørende identifikation af fugle i fangenskab

1.   Indførsel til Unionen af sendinger af fugle i fangenskab er kun tilladt, hvis dyrene i sendingen er identificeret, inden de afsendes fra oprindelsesvirksomheden, med mindst et af følgende identifikationsmidler, der utvetydigt forbinder dyrene med det ledsagende dyresundhedscertifikat:

a)

en lukket ring fastgjort til mindst ét af fuglens ben med synlig, læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af koden for det tredjeland eller territorium, hvor de oprindeligt blev identificeret, i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1, og en unik kode med numeriske tegn

b)

en injicerbar transponder med let læselig og uudslettelig visning af en identifikationskode bestående af koden for det tredjeland eller territorium, hvor de oprindeligt blev identificeret, i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1 og en unik kode med numeriske tegn.

2.   Hvis fugle i fangenskab identificeres med en injicerbar transponder, som omhandlet i stk. 1, litra b), som ikke er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og 11785, skal den operatør, som er ansvarlig for indførsel af sendinger af fugle i fangenskab til Unionen, stille den læseenhed, der gør det muligt på et hvilket som helst tidspunkt at verificere fuglene i fangenskabs identifikation, til rådighed.

3.   Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed undtagelsesvis acceptere fugle i fangenskab, der ikke opfylder bestemmelserne i nævnte stykke, for så vidt angår identifikationsmidler og individuelt identifikationsnummer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

det endelige bestemmelsessted for fuglen i fangenskab er en afgrænset virksomhed

b)

fuglen i fangenskab blev oprindeligt identificeret i henhold til en anden internationalt anerkendt standard

c)

det har ikke været muligt at genidentificere fuglen i fangenskab i overensstemmelse med reglerne i stk. 1

d)

der er ingen tvivl om det tredjeland eller territorium, hvor fuglen i fangenskab oprindeligt blev identificeret

e)

identifikationsmidlerne med fuglen i fangenskabs individuelle identifikationskode forbinder utvetydigt dyret med det ledsagende dyresundhedscertifikat.«

7)

I artikel 62 tilføjes følgende stykke:

»4.   Uanset kravene i artikel 53-61, 115 og 116 kan den kompetente myndighed i indgangsmedlemsstaten tillade indførsel til Unionen af sendinger af fugle i fangenskab eller rugeæg heraf, som ikke opfylder disse krav, hvis:

a)

de er bestemt til indførsel til Unionen med henblik på bevarelsesprogrammer eller -formål, der er godkendt af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten, og

b)

den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten gav en særlig tilladelse til indførsel af hver sending og fastsatte reglerne for en sådan indførsel.«

8)

Artikel 148 affattes således:

»Artikel 148

Kødprodukter, der ikke er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling

Indførsel til Unionen af sendinger af kødprodukter er kun tilladt, hvis kødprodukterne i sendingen ikke er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling i overensstemmelse med bilag XXVI, kun tilladt, hvis:

a)

oprindelsestredjelandet eller -territoriet eller zonen deri er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af fersk kød af de relevante arter, og der kræves i henhold til del IV, afsnit 2, kapitel 1 og 2, ikke særlige betingelser for indførsel af sådant fersk kød til Unionen

b)

det ferske kød, der blev anvendt til forarbejdning af kødproduktet, opfyldte alle kravene vedrørende indførsel af fersk kød til Unionen og kunne derfor indføres til Unionen og havde oprindelse i mindst en/et af følgende:

i)

tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, hvor kødproduktet blev forarbejdet

ii)

et listeopført tredjeland eller territorium eller en zone deri, hvorfra det er tilladt at indføre fersk kød af de relevante arter til Unionen, uden forpligtelse til at anvende de særlige betingelser, der er omhandlet i del B i bilag XXV

iii)

en medlemsstat.«

9)

Artikel 149, stk. 1, affattes således:

»1.   Indførsel til Unionen af sendinger af kødprodukter, der ikke opfylder kravene i artikel 148, er kun tilladt, hvis de som minimum er blevet underkastet den risikobegrænsende behandling i bilag XXVI, som Unionen på listen specifikt har angivet for det tredjeland eller territorium eller en zone deri, som kødproduktet har oprindelse i, i overensstemmelse med artikel 121, hvis det ferske kød, der anvendes til forarbejdning af kødprodukterne, har oprindelse i mindst et af følgende:

a)

tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, hvor kødproduktet blev forarbejdet

b)

et listeopført tredjeland eller territorium eller en listeopført zone deri, hvorfra det er tilladt at indføre fersk kød af de relevante arter til Unionen, uden forpligtelse til at anvende de særlige betingelser, der er omhandlet i del B i bilag XXV

c)

en medlemsstat.«

10)

Artikel 155 affattes således:

»Artikel 155

Behandling af mejeriprodukter

Indførsel til Unionen af sendinger af mejeriprodukter er kun tilladt, hvis mejeriprodukterne i sendingen er blevet behandlet i overensstemmelse med artikel 121 som krævet i artikel 156 eller 157.«

11)

Artikel 157 affattes således:

»Artikel 157

Mejeriprodukter, der er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling

1.   Indførsel til Unionen af sendinger af mejeriprodukter, der ikke opfylder kravene i artikel 156, er kun tilladt, hvis mejeriprodukterne i sendingen er blevet underkastet mindst en af de risikobegrænsende behandlinger i kolonne A i tabellen i bilag XXVII, hvis:

a)

de er forarbejdet af rå mælk eller mejeriprodukter, der hidrører fra arterne Bos taurus, Ovis aries, Capra hircus, Bubalus bubalis eller Camelus dromedarius

b)

oprindelsestredjelandet eller -territoriet eller zonen deri ikke var fri(t) for mund- og klovesyge og infektioner med kvægpestvirus i mindst 12 måneder forud for datoen for malkning, eller hvis der blev vaccineret mod disse sygdomme i denne periode.

2.   Indførsel af sendinger af mejeriprodukter til Unionen er kun tilladt, hvis mejeriprodukterne i sendingen er blevet underkastet mindst en af de risikobegrænsende behandlinger i kolonne B i bilag XXVII, hvis de er forarbejdet af rå mælk eller afledte mejeriprodukter, som hidrører fra andre dyrearter end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra a).

3.   Indførsel til Unionen af sendinger af mejeriprodukter, der er forarbejdet af rå mælk eller afledte mejeriprodukter, der hidrører fra mere end én dyreart, er kun tilladt, hvis disse mejeriprodukter er blevet underkastet enten:

a)

som minimum de mest intensive risikobegrænsende behandlinger, der er angivet for hver oprindelsesdyreart, hvis blandingen af rå mælk eller mejeriprodukter finder sted inden den endelige forarbejdning af mejeriproduktet, eller

b)

den risikobegrænsende behandling, der er angivet for hver oprindelsesdyreart, hvis blandingen af produkterne finder sted efter forarbejdning af hver enkelt ingrediens i mejeriproduktet.«

12)

Artikel 160 affattes således:

»Artikel 160

Ægprodukters oprindelsestredjeland eller -territorium eller en zone deri

Indførsel til Unionen af sendinger af ægprodukter er kun tilladt, hvis ægprodukterne i sendingen enten:

a)

har oprindelse i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel af æg til Unionen, og som anvender et sygdomsovervågningsprogram for højpatogen aviær influenza, som opfylder kravene i enten:

i)

bilag II til denne forordning eller

ii)

det relevante kapitel i Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr eller

b)

hvis de har oprindelse i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel af ægprodukter til Unionen, og hvis de er blevet underkastet en passende risikobegrænsende behandling som fastsat for det pågældende ægprodukt i tabellerne i punkt 1 og 2 i bilag XXVIII for at opnå inaktivering af højpatogent aviær influenza-virus og Newcastle disease-virus«.

13)

Artikel 162, stk. 2, ændres således:

a)

Litra a), nr. ii), affattes således:

»ii)

de dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel af det specifikke animalske produkt til Unionen som fastsat i afsnit 1, 3, 4 og 5 i denne del«.

b)

Litra b), nr. ii), affattes således:

»ii)

i en medlemsstat eller«.

14)

Artikel 163 affattes således:

»Artikel 163

Særlige krav til visse sammensatte produkter, der indeholder mejeriprodukter eller ægprodukter eller begge dele

1.   Indførsel til Unionen af sendinger af sammensatte produkter, der ikke indeholder colostrumbaserede produkter eller kødprodukter, bortset fra gelatine, kollagen og højt forarbejdede animalske produkter, der er opført i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og som er blevet behandlet, så de bliver langtidsholdbare ved omgivelsestemperatur, er tilladt, hvis de indeholder:

a)

mejeriprodukter, der opfylder en af følgende betingelser:

i)

mejeriprodukterne hidrører enten fra en medlemsstat eller et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel af mejeriprodukter til Unionen, uden at være blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling, og tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, hvor det sammensatte produkt er produceret, hvis det ikke er det samme, også er opført på listen med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, uden at være blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling

ii)

mejeriprodukterne er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling som fastsat i kolonne A eller B i tabellen i bilag XXVII, der er relevant for mælkens oprindelsesart, forudsat at mejeriprodukterne enten hidrører fra en medlemsstat eller fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, uden at være blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling, hvor den pågældende risikobegrænsende behandling blev anvendt og tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, hvor det sammensatte produkt er produceret, er opført på listen med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, der er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling

iii)

mejeriprodukterne er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling som fastsat i kolonne A eller B i tabellen i bilag XXVII, der er relevant for mælkens oprindelsesart, forudsat at mejeriprodukterne hidrører fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, der er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling, hvor den pågældende risikobegrænsende behandling blev anvendt og tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, hvor det sammensatte produkt er produceret, hvis det ikke er det samme, også er opført på listen med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, der er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling

iv)

mejeriprodukterne er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling som fastsat i kolonne B i tabellen i bilag XXVII, uanset mælkens oprindelsesart, forudsat at mejeriprodukterne hidrører enten fra en medlemsstat, hvor den pågældende risikobegrænsende behandling blev anvendt, eller fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, uden at være blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling, hvor den pågældende risikobegrænsende behandling blev anvendt, eller fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, hvor den pågældende risikobegrænsende behandling blev anvendt og tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, hvor det sammensatte produkt er produceret, er opført på listen med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter

b)

ægprodukter, der er blevet underkastet en passende risikobegrænsende behandling som fastsat for det pågældende ægprodukt i tabellerne i punkt 1 og 2 i bilag XXVIII for at opnå inaktivering af højpatogent aviær influenza-virus og Newcastle disease-virus, og tredjelandet eller territoriet eller zonen deri, hvor det sammensatte produkt er produceret, hvis det ikke er det samme, også er opført på listen med henblik på indførsel til Unionen af ægprodukter

2.   Uanset nærværende forordnings artikel 3, litra a), nr. i), og nærværende artikels stk. 1 er indførsel til Unionen af sendinger af sammensatte produkter, der indeholder mejeriprodukter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. iv), og sendinger af sammensatte produkter, der indeholder ægprodukter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), og som er blevet behandlet, så de bliver langtidsholdbare ved omgivelsestemperatur, tilladt, hvis de pågældende sammensatte produkter er produceret i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, som ikke er specifikt opført med henblik på indførsel til Unionen af de pågældende animalske produkter, men som er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af enten kødprodukter, mejeriprodukter eller ægprodukter i overensstemmelse med nærværende forordning, eller af fiskevarer i overensstemmelse med artikel 127 i forordning (EU) 2017/625.

3.   Uanset nærværende forordnings artikel 3, litra c), nr. i), er indførsel til Unionen af sendinger af sammensatte produkter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2 tilladt, hvis de ledsages af en erklæring, der svarer til en privat erklæring som defineret i artikel 2, nr. 9, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2292 (*1).

4.   Den i stk. 3 omhandlede erklæring:

a)

ledsager kun sendinger af sammensatte produkter, når de sammensatte produkters endelige bestemmelsessted er i Unionen

b)

er forberedt og underskrevet af lederen af fødevarevirksomheden som defineret i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (*2), der er ansvarlig for indførsel til Unionen af sendingen af sammensatte produkter, og attestere, at de sammensatte produkter i sendingen opfylder kravene i stk. 1 eller 2 eller begge.

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2292 af 6. september 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af dyr bestemt til fødevareproduktion og visse varer til konsum (EUT L 304 af 24.11.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/2292/oj)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/178/oj).«"

()  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2292 af 6. september 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af dyr bestemt til fødevareproduktion og visse varer til konsum (EUT L 304 af 24.11.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/2292/oj).

()  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/178/oj).«

15)

Bilag IV, XIII, XXI og XXVII til XXX ændres som angivet i del A i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2020/692

Delegeret forordning (EU) 2020/692 berigtiges således:

1)

Overskriften til artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Undtagelser vedrørende opholdsperioden for visse dyr af hestefamilien«.

2)

Artikel 31, stk. 1, affattes således:

»1.   Uanset kravene i artikel 3, litra a), nr. i), og artikel 28, stk. 1, er indførsel til Unionen af sendinger af hovdyr fra virksomheder i tredjelande eller territorier, der ikke opfylder disse krav, tilladt, hvis de er bestemt til en afgrænset virksomhed, og forudsat at:

a)

ekstraordinære uforudsete omstændigheder gør det umuligt at opfylde disse krav

b)

disse sendinger opfylder betingelserne i artikel 32.«

3)

Bilag IV ændres som angivet i del B i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/692/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/853/oj).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2292 af 6. september 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af dyr bestemt til fødevareproduktion og visse varer til konsum (EUT L 304 af 24.11.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/2292/oj).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/361 af 28. november 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om brug af visse veterinærlægemidler til forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 52 af 20.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/361/oj).

(6)  Assessment of the control measures of the Category A diseases of the Animal Health Law: prohibitions in restricted zones and risk-mitigating treatments for products of animal origin and other materials, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2022.7443.

(7)  Assessment of listing and categorisation of animal diseases within the framework of the Animal Health Law (Regulation (EU) 2016/429): Bacterial kidney disease (BKD) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2023.8326.

(8)  Assessment of listing and categorisation of animal diseases within the framework of the Animal Health Law (Regulation (EU) 2016/429): infection with Gyrodactylus salaris (GS) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2023.8325.

(9)  Assessment of listing and categorisation of animal diseases within the framework of the Animal Health Law (Regulation (EU) 2016/429): infectious pancreatic necrosis (IPN) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2023.8028.

(10)  Assessment of listing and categorisation of animal diseases within the framework of the Animal Health Law (Regulation (EU) 2016/429): Infection with salmonid alphavirus (SAV) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2023.8327.

(11)  Assessment of listing and categorisation of animal diseases within the framework of the Animal Health Law (Regulation (EU) 2016/429): Spring Viraemia of Carp (SVC) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2023.8324.

(12)  Species which may act as vectors or reservoirs of diseases covered by the Animal Health Law: Listed pathogens of molluscs https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2023.8173.


BILAG

DEL A

Ændringer af visse bilag til delegeret forordning (EU) 2020/692

I bilag IV, XIII, XXI og XXVII til XXX til delegeret forordning (EU) 2020/692 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag IV, del C, punkt 2, affattes rækken vedrørende afrikansk hestepest således:

»Afrikansk hestepest

Der er ikke vaccineret i oprindelsestredjelandet eller -territoriet eller zonen deri i de seneste 12 måneder forud for datoen for afsendelse til Unionen, og dyr af hestefamilien er ikke blevet vaccineret i mindst de sidste 40 dage forud for datoen for afsendelsen til Unionen.«

2)

I bilag XIII affattes punkt 1 således:

»1.    MINIMUMSKRAV VEDRØRENDE VACCINATIONSPROGRAMMER, DER GENNEMFØRES I ET TREDJELAND ELLER TERRITORIUM ELLER EN ZONE DERI

Vaccinationsprogrammer mod højpatogen aviær influenza, der forelægges af et tredjeland eller territorium, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1)

en beskrivelse af baggrunden for beslutningen om at indføre vaccinationen

2)

data om sygdommens epidemiologiske udvikling, herunder tidligere udbrud hos fjerkræ eller vildtlevende fugle

3)

målsætninger for vaccinationsstrategien, udvalgt(e) fuglepopulation(er) og område

4)

en risikovurdering på grundlag af:

udbrud af højpatogen aviær influenza inden for det pågældende tredjeland eller territorium eller zonen deri

udbrud af højpatogen aviær influenza i et naboland eller -territorium eller zonen deri

andre risikofaktorer såsom bestemte områder, bestemte fjerkrædriftsformer eller bestemte kategorier af fjerkræ eller fugle i fangenskab

5)

en beskrivelse af det geografiske område, hvor der foretages vaccination, herunder kort

6)

antallet af virksomheder, hvor der holdes fjerkræ eller fugle i fangenskab i vaccinationsområdet

7)

antallet af virksomheder, hvor der holdes fjerkræ eller fugle i fangenskab og foretages vaccination (hvis forskelligt fra antallet i punkt 6)

8)

de arter og kategorier af fjerkræ eller fugle i fangenskab, der er undtaget fra vaccination, og begrundelsen for denne undtagelse

9)

arter og kategorier af fjerkræ eller fugle i fangenskab i det geografiske område, hvor der foretages vaccination

10)

det omtrentligte antal fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på de i punkt 7 omhandlede virksomheder

11)

kort beskrivelse af vaccinens karakteristika, herunder produktets/produkternes navn og producentens/producenternes navn samt administrationsveje, godkendelse og kvalitetskontrol, og garantier for, at den anvendte vaccine ikke indeholder levende aviær influenza-virus, uanset om den er svækket eller ej

12)

håndteringen, opbevaringen, leveringen, distributionen og salget af vacciner mod aviær influenza på nationalt område

13)

gennemførelsen af en DIVA-strategi (differentiering mellem inficerede og vaccinerede dyr)

14)

vaccinationskampagnens planlagte længde

15)

den påtænkte endelige anvendelse af vaccineret fjerkræ eller vaccinerede fugle i fangenskab og produkter heraf, også under hensyntagen til vaccinerede rugeæg, hvis det er relevant

16)

bestemmelserne og restriktionerne for flytning af vaccineret fjerkræ eller vaccinerede fugle i fangenskab og produkter heraf, også under hensyntagen til vaccinerede rugeæg, hvis det er relevant

17)

kliniske test og laboratorietest, f.eks. effektivitetstest og test inden flytning, udført på de virksomheder, hvor der er gennemført vaccination, eller som ligger i vaccinationsområdet

18)

vaccinationsregistreringssystemet.«

3)

I bilag XXI affattes punkt 2, litra c), nr. i), således:

»i)

det individuelle identifikationsnummer som vist på den elektroniske transponder eller hundens, kattens eller frittens tatovering«.

4)

Bilag XXVII, XXVIII og XXIX affattes således:

»

BILAG XXVII

RISIKOBEGRÆNSENDE BEHANDLINGER FOR MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

 

A

B

Mælkens og mejeriprodukternes oprindelsesart

Bos taurus, Ovis aries, Capra hircus, Bubalus bubalis og Camelus dromedarius

Andre arter end Bos taurus, Ovis aries, Capra hircus, Bubalus bubalis og Camelus dromedarius

Dyresundhedsstatus i tredjelandet

1.

Tredjelande, som ikke har været officielt frie for mund- og klovesyge (MKS) i de foregående 12 måneder

2.

Tredjelande, hvor der vaccineres mod MKS

Enhver sundhedsstatus

Varmebehandling, dvs. en sterilisering, hvorved der er opnået en F0-værdi på mindst 3

Ja

Ja

UHT-varmebehandling (ultrahøj temperatur) ved mindst 132 °C i mindst 1 sekund

Ja

Ja

HTST-varmebehandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur) ved mindst 72 °C i mindst 15 sekunder i to omgange af mælk med en pH-værdi på mindst 7,0

Ja

Nej

HTST-varmebehandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur) ved mindst 72 °C i mindst 15 sekunder i to omgange af mælk med en pH-værdi på under 7,0

Ja

Nej

HTST-varmebehandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur) ved mindst 72 °C kombineret med en fysisk behandling, hvorved der opnås en pH-værdi på under 6 i mindst en time

Ja

Nej

HTST-varmebehandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur) ved mindst 72 °C kombineret med udtørring

Ja

Nej

Nej

:

behandling ikke tilladt.

Ja

:

acceptabel behandling.

BILAG XXVIII

RISIKOBEGRÆNSENDE BEHANDLINGER FOR ÆGPRODUKTER

1.    BEHANDLINGER AF ÆGPRODUKTER MED HENBLIK PÅ INAKTIVERING AF HØJPATOGEN AVIÆR INFLUENZA

Følgende behandlinger er egnede til inaktivering af højpatogen aviær influenza i følgende ægprodukter:

Ægprodukt

Varmebehandling (hvor produktets kernetemperaturer når op på mindst den angivne værdi i mindst den angivne tid)

Kernetemperatur

(grader celsius (°C))

Behandlingens varighed

(sekunder (s) eller timer (t))

Flydende æggehvide

55,6  °C

870  s

56,7  °C

232  s

10 % saltet æggeblomme

62,2  °C

138  s

Ren æggeblomme

60  °C

288  s

Tørret æggehvide

67  °C

20  t

54,4  °C

513  t

Hele æg

60  °C

188  s

gennemkogte

Helægsblandinger:

60  °C

188  s

61,1  °C

94  s

gennemkogte

2.    BEHANDLINGER AF ÆGPRODUKTER MED HENBLIK PÅ INAKTIVERING AF INFEKTION MED NEWCASTLE DISEASE-VIRUS

Følgende behandlinger er egnede til inaktivering af infektion med Newcastle disease-virus i følgende ægprodukter:

Ægprodukt

Varmebehandling (hvor produktets kernetemperaturer når op på mindst den angivne værdi i mindst den angivne tid)

Kernetemperatur

(i grader celsius (°C))

Behandlingens varighed

(i sekunder (s), minutter (min) eller timer (t))

Flydende æggehvide

55  °C

2 278  s

57  °C

986  s

59  °C

301  s

10 % saltet æggeblomme

55  °C

176  s

Ren æggeblomme

61,1  °C

3  min. og 30  s

60  °C

6  min. og 12  s

Tørret æggehvide

57  °C

50  t og 24  min

Berigede æg:

62,2  °C

3  min. og 30  s

61,1  °C

6  min. og 12  s

Sødede/saltede æg:

63,3  °C

3  min. og 30  s

62,2  °C

6  min. og 12  s

Hele æg

55  °C

2 521  s

57  °C

1 596  s

59  °C

674  s

gennemkogte

BILAG XXIX

LISTE OVER ARTER, DER ER MODTAGELIGE OVER FOR SYGDOMME, MOD HVILKE MEDLEMSSTATER HAR NATIONALE FORANSTALTNINGER I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 226 I FORORDNING (EU) 2016/429

Sygdom

Modtagelige arter

Koi herpesvirus-sygdom

Som opført i kolonne 3 i tabellen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882

Forårsviræmi hos karper (SVC)

Abramis brama, Aristichthys nobilis, Carassius auratus, Ctenopharyngodon idella, Cyprinus carpio, Cyprinus carpio koi, Cyprinus rubrofuscus, Danio rerio, Notemingonus crysoleucas, Percocypris pingi, Pimephales promelas, Rutilus kutum, Rutilus rutilus, Silurus glanis

Bakteriel nyresygdom (BKD)

Anoplopoma fimbria, Lota lota, Notropis cornutus, Onchorhynchus clarkii, Oncorhyncus gorbuscha, Oncorhynchus keta, Oncorhynchus kisutch, Oncorhynchus mykiss, Oncorhynchus nerka, Oncorhynchus tshawytscha, Pimephales promelas, Plecoglossus altivelis, Salvelinus alpinus, Salvelinus fontinalis, Salvelinus namaycush, Salmo salar, Salmo trutta, Thymallus thymallus

Infektiøs pankreasnekrose (IPN)

Anarhichas minor, Anguilla anguilla, Anguilla japonica, Brevoortia tyrannus, Channa striata, Coregonus lavaretus, Ctenolabrus rupestris, Danio rerio, Dicentrarchus labrax, Esox lucius, Gadus morhua, Hippoglossus hippoglossus, Limanda limanda, Morone saxatilis, Merluccius merluccius, Microstomus kitt, Oncorhynchus clarkii, Oncorhynchus gorbuscha, Oncorhynchus keta, Oncorhynchus kisutch, Oncorhynchus mykiss, Oncorhynchus rhodurus, Oncorhynchus tshawytscha, Pleuronectes platessa, Scophthalmus maximus, Salmo salar, Salmo trutta, Salvelinus alpinus, Salvelinus fontinalis, Salvelinus namaycush

Infektion med Gyrodactylus salaris (GS)

Oncorhynchus mykiss, Salmo trutta, Salmo salar, Salvelinus alpinus, Salvelinus fontinalis, Salvelinus namaycush, Thymallus thymallus

Infektion med salmonid alfavirus (SAV)

Limanda limanda, Oncorhynchus mykiss, Salmo salar, Salvelinus alpinus

«.

5)

I bilag XXX affattes rækken vedrørende infektion med Mikrocytos mackini således:

»Infektion med Mikrocytos mackini

Som opført i kolonne 4 i tabellen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882

Betragtes som vektorer for Mikrocytos mackini, når de er i kontakt med arter, der er opført i kolonne 3 i tabellen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882, gennem kohabitering eller vandforsyning.«

DEL B

Berigtigelse af bilag IV til delegeret forordning (EU) 2020/692

I bilag IV, del B, affattes rækken vedrørende infektion med Burkholderia mallei (snive) således:

»Infektion med Burkholderia mallei (snive)

a)

Der er ikke rapporteret om sygdommen på oprindelsesvirksomheden i en periode på mindst seks måneder forud for datoen for afsendelse til Unionen.

b)

Kommissionen har anerkendt det overvågningsprogram, der er gennemført for at dokumentere, at der ikke er forekommet infektion på virksomheden i denne periode på seks måneder.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/1052/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top