Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026Q00997

Retten — FORMULAR OM RETSHJÆLP — DIREKTE SØGSMÅL [2026/997]

EUT L, 2026/997, 4.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/proc_rules/2026/997/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/proc_rules/2026/997/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/997

4.5.2026

RETTEN

FORMULAR OM RETSHJÆLP

DIREKTE SØGSMÅL (1)

[2026/997]

Enhver fysisk eller juridisk person, der ønsker at anmode om retshjælp med henblik på at anlægge et direkte søgsmål ved Retten eller i forbindelse med en sag (direkte søgsmål), som den pågældende er part i, opfordres til, uanset om vedkommende er repræsenteret ved en advokat eller ej, at gøre sig bekendt med de følgende oplysninger, inden de forskellige rubrikker i formularen udfyldes. Desuden findes en »Tjekliste – Retshjælp« på Den Europæiske Unions Domstols websted.

Denne formular skal anvendes ved indgivelse af en ansøgning om retshjælp før anlæggelse af et direkte søgsmål, eller mens et sådant er verserende.

Denne formular er derimod ikke bestemt for ansøgninger om retshjælp, der indgives i forbindelse med en præjudiciel sag. For så vidt angår sådanne ansøgninger henvises til bestemmelserne i procesreglementets artikel 239-242 og til punkt 266-270 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser. Der er ikke en specifik formular for disse ansøgninger.

1.   De retlige rammer

Bestemmelserne om retshjælp med hensyn til direkte søgsmål findes i Rettens procesreglement (artikel 146-150) og i Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement (punkt 15-17, 33, 49, 171, 172 og 256-265) (herefter »de praktiske gennemførelsesbestemmelser«).

Rettens procesreglement og de praktiske gennemførelsesbestemmelser findes på webstedet for Den Europæiske Unions Domstol (http://curia.europa.eu) under »Sagsbehandlingen – Retten – Processuelle bestemmelser (Processuelle bestemmelser)«.

2.   Regler for repræsentation ved Retten

Princippet om, at andre parter end medlemsstater, Den Europæiske Unions institutioner, stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, og EFTA-Tilsynsmyndigheden har pligt til at lade sig repræsentere ved en advokat, er fastsat i artikel 19 i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol. For at kunne anlægge et direkte søgsmål ved Retten skal enhver fysisk eller juridisk person således være repræsenteret ved en advokat, der har ret til at give møde for en domstol i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (procesreglementets artikel 51).

Såfremt sagsøgeren på grund af sin økonomiske situation helt eller delvis er ude af stand til at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, fastsætter procesreglementet, at den pågældende er berettiget til retshjælp (procesreglementets artikel 146, stk. 1). I modsætning til et søgsmål, der skal anlægges af en advokat, som repræsenterer sagsøgeren, kan ansøgningen om retshjælp indgives med eller uden bistand fra en advokat.

3.   Rettens kompetence og betingelser for antagelse til realitetsbehandling

Retten kan ikke bevilge retshjælp, såfremt det er åbenbart, at Retten ikke har kompetence til at behandle den sag, hvortil der er søgt om retshjælp (procesreglementets artikel 146, stk. 2).

I medfør af traktaterne og protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol har Retten bl.a. kompetence til at træffe afgørelse vedrørende følgende direkte søgsmål:

direkte søgsmål anlagt af privatpersoner med påstand om annullation af retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer, med påstand om, at det fastslås, at de sidstnævnte på ulovlig vis har undladt at handle, eller med påstand om erstatning for et lidt tab, og søgsmål anlagt på grundlag af en voldgiftsklausul

søgsmål om intellektuel ejendomsret med påstand om annullation af afgørelser, der er truffet af appelkamrene under Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) eller under EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

søgsmål mellem Den Europæiske Unions institutioner og deres personale vedrørende deres ansættelsesforhold og sociale sikringsordning.

Det følger heraf, at der vil blive givet afslag på en ansøgning om retshjælp på grund af Rettens manglende kompetence til at træffe afgørelse i sagen, såfremt ansøgningen indgives med henblik på at:

anfægte lovligheden af en retsakt vedtaget af de nationale myndigheder (uanset om der er tale om forvaltningsmyndigheder eller retslige myndigheder)

anfægte en afgørelse truffet af en international instans, som ikke henhører under Den Europæiske Unions institutionelle system (f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol).

Der kan heller ikke bevilges retshjælp, såfremt det synes åbenbart, at den sag, hvortil der er søgt om retshjælp, ikke kan antages til realitetsbehandling eller er ugrundet (procesreglementets artikel 146, stk. 2).

4.   Obligatorisk formular om retshjælp

Formularen om retshjælp, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes på webstedet for Den Europæiske Unions Domstol under »Sagsbehandlingen – Retten – Processuelle bestemmelser (Andre nyttige oplysninger)«.

Det er såvel forud for anlæggelsen af et direkte søgsmål som under en verserende sag obligatorisk at anvende denne formular, når der ansøges om retshjælp. De ansøgninger om retshjælp, som er indgivet i forbindelse med et direkte søgsmål uden formularen, behandles ikke (procesreglementets artikel 147 og punkt 256 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser).

De ansøgninger om retshjælp, der indgives, efter at Retten har truffet afgørelse i den sag, som ansøgningen vedrører, behandles ikke. Ansøgninger om retshjælp med henblik på at iværksætte appel ved Domstolen til prøvelse af en afgørelse truffet af Retten skal indgives, før appellen iværksættes.

5.   Indholdet af ansøgningen om retshjælp og bilag

Formularen om retshjælp har til formål at gøre det muligt for Retten i overensstemmelse med procesreglementets artikel 147, stk. 3 og 4, at råde over oplysninger, der er nødvendige for at træffe en hensigtsmæssig afgørelse om ansøgningen om retshjælp. Der er tale om:

oplysninger om ansøgerens økonomiske situation

og

i tilfælde af at søgsmålet endnu ikke er anlagt, oplysninger om søgsmålets genstand, om de faktiske omstændigheder og argumentationen vedrørende søgsmålet (punkt 259 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser).

a)   Ansøgerens økonomiske situation

Med ansøgningen om retshjælp skal følge alle de oplysninger og bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere ansøgerens økonomiske situation, såsom en attest udstedt af en kompetent national myndighed som dokumentation for den pågældendes økonomiske situation (procesreglementets artikel 147, stk. 3).

Ansøgerens finansielle kapacitet vurderes på grundlag af forhold, der godtgør ansøgerens trangssituation:

En fysisk person kan derfor ikke nøjes med at fremsende oplysninger om sine indtægter og forskellige tilskud, som vedkommende modtager, til Retten, men skal ligeledes fremlægge f.eks. selvangivelser, dokumentation for lønindkomst, attester fra socialkontoret eller arbejdsløshedskassen, bankerklæringer eller kontoudtog, oplysninger, der gør det muligt at vurdere den pågældendes formue (værdien af formuegenstande eller fast ejendom), og dokumenter vedrørende udgifter, som den pågældende afholder (såsom en lejekontrakt eller lånekontrakt, en attest om skoleudgifter for et barn, for hvilket den pågældende har forsørgerpligt, honorarbilag eller fakturaer).

En juridisk person kan ikke nøjes med at påberåbe sig sin manglende betalingsevne, men skal indgive oplysninger om selskabsformen, om, hvorvidt personen er profitsøgende eller non-profit, og om sin(e) partners/partneres eller aktionærers finansielle kapacitet og skal f.eks. fremlægge regnskabsrapporter eller ethvert andet dokument, som godtgør den juridiske persons finansielle situation, samt ethvert bevis til støtte for en påstand om, at personen befinder sig i en situation af konkurs, insolvensbehandling, betalingsstandsning eller likvidation.

Højtidelige erklæringer udfyldt og underskrevet af ansøgeren selv udgør ikke et tilstrækkeligt bevis for trangssituationen.

De oplysninger, der angives i formularen vedrørende ansøgerens økonomiske situation, og de bilag, der indgives til støtte for disse oplysninger, tjener til at give et fuldt billede af ansøgerens økonomiske situation.

Der vil blive givet afslag på en ansøgning, som ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at ansøgeren ikke er i stand til at betale omkostningerne forbundet med retssagen.

b)   Det påtænkte søgsmåls genstand

Hvis ansøgningen om retshjælp indgives inden anlæggelsen af det søgsmål, som ansøgningen vedrører, skal ansøgeren give en kortfattet fremstilling af søgsmålets genstand, de faktiske omstændigheder og den argumentation, der vil blive anført til støtte for søgsmålet. Formularen om retshjælp indeholder en rubrik til dette formål.

Der skal vedlægges en genpart af alle bilag, som er nødvendige for at kunne vurdere, om det fremtidige søgsmål kan antages til realitetsbehandling og har fornødent grundlag. Det kan eksempelvis dreje sig om korrespondancen med den person, som ansøgeren planlægger at sagsøge, eller, i tilfælde af et annullationssøgsmål, den afgørelse, hvis lovlighed anfægtes.

Den behørigt udfyldte formular om retshjælp og bilagene skal være umiddelbart forståelige i sig selv.

c)   Suppleringer

Anmodningen om retshjælp kan ikke suppleres ved indgivelse af senere tilføjelser. Sådanne tilføjelser vil, hvis de indgives, uden at Retten har anmodet om dem, blive afvist. Det er derfor vigtigt at samle alle de nødvendige oplysninger i formularen og at vedlægge en genpart af alle dokumenter, som er egnede til at godtgøre disse oplysninger.

I særlige tilfælde kan dokumentation for, at ansøgeren er ubemidlet, imidlertid accepteres efterfølgende, forudsat at der fremlægges en passende forklaring for den sene fremlæggelse heraf (punkt 264 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser).

6.   Indgivelse af ansøgningen

a)   Ved ansøgeren selv

Den, der ansøger om retshjælp uden at være repræsenteret ved en advokat, skal fremsende eller indlevere den behørigt udfyldte og underskrevne formular i papirform samt de heri angivne bilag til Rettens Justitskontor, som har følgende adresse:

Greffe du Tribunal de l’Union européenne

Rue du Fort Niedergrünewald

L-2925 Luxembourg

LUXEMBOURG

Ansøgeren skal egenhændigt underskrive formularen (procesreglementets artikel 147, stk. 6, og punkt 257 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser). Indeholder formularen ikke en egenhændig underskrift, behandles den ikke.

b)   Ved ansøgerens advokat

Såfremt den, der ansøger om retshjælp, er repræsenteret ved en advokat, når formularen om retshjælp indgives, skal sidstnævnte indgive formularen via applikationen e-Curia under iagttagelse af de krav, som er fastsat i »Betingelser for anvendelse af applikationen e-Curia« (punkt 258 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser).

7.   Udsættelse og genoptagelse af søgsmålsfristen

Ved indgivelsen af en ansøgning om retshjælp udsættes ansøgerens frist for anlæggelse af søgsmålet indtil datoen for forkyndelsen af den kendelse, hvorved der er truffet afgørelse om ansøgningen, eller, når der ikke i denne kendelse er udpeget en advokat til at repræsentere den, som har ansøgt om retshjælp, indtil forkyndelsen af den kendelse, hvorved den advokat, der skal repræsentere ansøgeren, udpeges (procesreglementets artikel 147, stk. 7).

Søgsmålsfristen løber således ikke under den periode, hvor Retten behandler ansøgningen om retshjælp.

Efter forkyndelsen af den kendelse, hvorved der er truffet afgørelse om ansøgningen, eller, når der ikke i denne kendelse er udpeget en advokat til at repræsentere den, som har ansøgt om retshjælp, forkyndelsen af den kendelse, hvorved den advokat, der skal repræsentere ansøgeren, udpeges, kan den søgsmålsfrist, der resterer med henblik på at indgive stævningen, være ekstremt kort. Den, der bevilges retshjælp, og som er behørigt repræsenteret ved en advokat, anbefales derfor at være særlig opmærksom på at overholde den lovbestemte frist (punkt 265 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser).

8.   Yderligere præcisering

Indgivne originale bilag vil ikke blive tilbagesendt. Det anbefales derfor at indgive fotokopier af bilagene.

Hvis ansøgeren gentager sin ansøgning, uden at den nye ansøgning er støttet på nye forhold, registreres ansøgningen ikke, og ansøgeren underrettes herom (punkt 263 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser).


(1)  Udtrykket »direkte søgsmål« er i procesreglementets artikel 1, stk. 2, litra j), defineret som »samtlige søgsmål, der kan anlægges ved Retten, med undtagelse af anmodninger om præjudiciel afgørelse«.


ANMODNING OM RETSHJÆLP

DEN, DER ANSØGER OM RETSHJÆLP

FYSISK PERSON

Fru

Hr.

 

Efternavn: …

Fornavn(e): …

Adresse: …

Postnummer: …

Kommune: …

Land: …

Telefon (valgfrit): …

E-mail (valgfrit): …

Stilling eller nuværende situation: …

JURIDISK PERSON  (1)

Selskabsnavn: …

Selskabsform: …

Profitsøgende enhed:

?Ja

?Nej

Adresse: …

Postnummer: …

Kommune: …

Land: …

Telefon (valgfrit): …

E-mail (valgfrit): …

DEN PART, SOM PÅTÆNKES SAGSØGT (2)

Deres opmærksomhed henledes på ny på den omstændighed, at Retten har kompetence til at påkende sager mellem fysiske eller juridiske personer på den ene side og EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer på den anden side. Retten kan ikke pådømme lovligheden af afgørelser truffet af:

internationale instanser, der ikke henhører under EU’s institutionelle system, såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

nationale myndigheder i en medlemsstat

nationale domstole.

Angiv den/de part(er), som påtænkes sagsøgt:

SAGSØGT(E)

ADRESSE

 

 

Hvis De har brug for yderligere plads, kan listen færdiggøres på et ark hvidt papir, som vedlægges ansøgningen.

SØGSMÅLETS GENSTAND (3)

Hvis ansøgningen om retshjælp indgives inden anlæggelsen af søgsmålet, skal ansøgeren give en kortfattet fremstilling af søgsmålets genstand, de faktiske omstændigheder og den argumentation, der vil blive anført til støtte for søgsmålet. Dette dokumenteres i bilag vedlagt ansøgningen (procesreglementets artikel 147, stk. 4).

Angiv genstanden for det søgsmål, som De ønsker at anlægge, de faktiske omstændigheder og den argumentation, der vil blive anført til støtte for søgsmålet (redegørelsen for søgsmålets genstand kan færdiggøres ved at anvende supplerende ark):

 

Alle bilag, som er nødvendige for at bedømme, hvorvidt det påtænkte søgsmål kan antages til realitetsbehandling og har fornødent grundlag, skal vedlægges som bilag til denne formular og angives i listen over bilag.

De originale bilag vil ikke blive tilbagesendt. Det anbefales derfor at indgive fotokopier af bilagene.

ANSØGERENS ØKONOMISKE SITUATION

FYSISK PERSON

INDTÆGTER

Med ansøgningen skal følge alle de oplysninger og bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere ansøgerens økonomiske situation, såsom en attest udstedt af en kompetent national myndighed som dokumentation for den pågældendes økonomiske situation (procesreglementets artikel 147, stk. 3).

 

 

 

 

 

 

 

Deres indtægter

Deres ægtefælles, partners eller samlevers indtægter

Indtægterne for andre personer, som normalt bor hos Dem (barn eller personer, over for hvilke De har forsørgerpligt). Præcisér:

a.

Ingen indtægt

 (*1)

 

 

b.

Lønindkomst, skattepligtig nettoindkomst (angivet på Deres lønsedler)

 

 

 

c.

Anden indkomst, der ikke er lønindkomst (indtægter fra landbrug, industri, kommercielle eller ikke-kommercielle indtægter)

 

 

 

d.

Børne- og familieydelser samt sociale ydelser

 

 

 

e.

Ydelse ved arbejdsløshed

 

 

 

f.

Dagpenge (sygdom, barsel, arbejdsrelateret sygdom, arbejdsulykke)

 

 

 

g.

Tilskud, pension, understøttelse og førtidspension

 

 

 

h.

Underholdsbidrag (beløb, som faktisk er blevet udbetalt)

 

 

 

i.

Andre indtægter (f.eks. lejeindtægter, som De oppebærer, kapitalindkomst, indtægter fra fast ejendom…)

 

 

 

Hvis De har brug for yderligere plads, kan listen færdiggøres på et ark hvidt papir, som vedlægges ansøgningen.

(*1)  Hvis dette felt markeres, skal ansøgeren redegøre for, hvordan den pågældende dækker sine behov.

Angiv arten og værdien af formuegenstande (aktier, obligationer, kapital…) og adressen på og værdien af fast ejendom (hus, land…), også fast ejendom, som ikke er indtægtsgivende:

 

UDGIFTER

Angiv de børn og personer, som De har forsørgerpligt over for, eller som normalt bor hos Dem:

Efternavn(e) og fornavn(e)

Slægtskabsforhold

(f.eks.: søn, nevø, moder)

Fødselsdato

(dd / mm / åååå)

… /… /……

… /… /……

… /… /……

… /… /……

Hvis De har brug for yderligere plads, kan listen færdiggøres på et ark hvidt papir, som vedlægges ansøgningen.

Angiv de underholdsbidrag, som De betaler:

 

Såfremt De ønsker at give yderligere oplysninger vedrørende Deres situation, enten med hensyn til indtægter eller med hensyn til udgifter, kan De angive dem her:

 

Ovenstående oplysninger skal ledsages af de bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere Deres økonomiske situation (procesreglementets artikel 147, stk. 3).

En liste over bilagene, herunder eventuelt en attest udstedt af en national myndighed som dokumentation for disse økonomiske forhold, skal vedlægges denne formular.

Originale bilag vil ikke blive tilbagesendt. Det anbefales derfor at indgive fotokopier af bilagene.

JURIDISK PERSON

Når der ansøges om retshjælp på vegne af en privat juridisk person, skal denne ansøgning være ledsaget af et nyere bevis for, at den pågældende består som juridisk person (udskrift af handelsregistret, udskrift af selskabs- eller foreningsregistret eller ethvert andet officielt dokument) (procesreglementets artikel 147, stk. 5, sammenholdt med artikel 78, stk. 4, heri).

Angiv den økonomiske situation for ansøgeren og i givet fald for ansøgerens partner(e) eller aktionærer:

 

Ovenstående oplysninger skal ledsages af de bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere ansøgerens økonomiske situation og i givet fald situationen for ansøgerens partner(e) eller aktionærer (procesreglementets artikel 147, stk. 3).

En liste over bilagene, herunder eventuelt en attest udstedt af en national myndighed som dokumentation for disse økonomiske forhold, skal vedlægges denne formular.

Originale bilag vil ikke blive tilbagesendt. Det anbefales derfor at indgive fotokopier af bilagene.

EVENTUELT FORSLAG TIL EN ADVOKAT

Hvis De har valgt en advokat, der har ret til at give møde for en domstol i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen, er følgende oplysninger nødvendige:

Advokat: …

Adresse: …

Postnummer: …

Kommune: …

Land: …

Telefon: …

E-mail (valgfrit): …

TRO OG LOVE-ERKLÆRING

Undertegnede erklærer på tro og love, at oplysningerne indeholdt i denne ansøgning om retshjælp er korrekte:

Dato: …/…/…

Underskrift fra ansøgeren eller dennes advokat:

LISTE OVER BILAG

Bilag, som er nødvendige for at kunne vurdere Deres økonomiske situation:

Dersom søgsmålet endnu ikke er anlagt, bilag, som er nødvendige for at kunne vurdere, hvorvidt det påtænkte søgsmål kan antages til realitetsbehandling og har fornødent grundlag:


(1)  Denne ansøgning skal være ledsaget af et nyere bevis for, at De består som juridisk person (udskrift af handelsregistret, udskrift af selskabs- eller foreningsregistret eller ethvert andet officielt dokument).

(2)  Hvis søgsmålet anlægges samtidig med indgivelsen af anmodningen om retshjælp, eller hvis ansøgningen om retshjælp indgives, efter at søgsmålet er blevet anlagt, er det ikke nødvendigt at udfylde rubrikken »Den part, som påtænkes sagsøgt«.

(3)  Hvis søgsmålet anlægges samtidig med indgivelsen af anmodningen om retshjælp, eller hvis ansøgningen om retshjælp indgives, efter at søgsmålet er blevet anlagt, er det ikke nødvendigt at udfylde rubrikken »Søgsmålets genstand«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/proc_rules/2026/997/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top