1.   I denne afgørelse forstås ved »terrorhandling« en af følgende forsætlige handlinger, som i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, og som kan defineres som en forbrydelse i henhold til national ret, når den begås med det formål:

2.   I stk. 1 forstås ved »terrorgruppe« en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to personer, som handler i forening med henblik på at begå terrorhandlinger. Udtrykket »struktureret sammenslutning« betegner en sammenslutning, der ikke er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå en terrorhandling, og hvis medlemmers roller ikke nødvendigvis er formelt defineret, hvis sammensætning ikke nødvendigvis er fast, og hvis struktur ikke nødvendigvis er nærmere fastlagt.

1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som direkte eller indirekte tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der begår eller forsøger at begå terrorhandlinger, eller som deltager i eller letter gennemførelsen af terrorhandlinger, jf. listen i bilag I, indefryses.

2.   Listen i bilag I udarbejdes på grundlag af præcise oplysninger eller forhold i den relevante sag, der viser, at der er truffet en afgørelse af en kompetent myndighed over for de pågældende fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, vedrørende indledning af en undersøgelse eller en retsforfølgelse for en terrorhandling eller forsøg på at begå, deltage i eller lette gennemførelsen af en sådan handling, baseret på seriøse og troværdige beviser eller indicier, eller domsafsigelse over for sådanne handlinger.

3.   I stk. 2 forstås ved »kompetent myndighed« en judiciel myndighed, eller hvis judicielle myndigheder ikke har kompetence på det område, som nævnte stykke dækker, en tilsvarende kompetent myndighed på dette område.

4.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som direkte eller indirekte tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af:

jf. listen i bilag II, indefryses.

5.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, grupper og enheder, der er opført på listerne i bilag I og II.

6.   Uanset stk. 1, 4 og 5 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.

7.   Uanset stk. 1 og 4 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.

8.   Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for, at en udpeget fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før denne fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed blev opført på listen, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed, der er omhandlet i stk. 1 eller 4.

9.   Stk. 5 finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

10.   Stk. 1, 4 og 5 finder ikke anvendelse på tilvejebringelse, behandling eller betaling af pengemidler eller økonomiske ressourcer eller levering af varer og tjenesteydelser, som er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller understøtte andre aktiviteter, der støtter basale menneskelige behov, hvis en sådan bistand og sådanne andre aktiviteter udføres af:

11.   Uden at det berører stk. 10, og uanset stk. 1, 4 og 5, kan en medlemsstats kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at tilvejebringelse af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at understøtte andre aktiviteter, der støtter basale menneskelige behov.

12.   Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den relevante kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 11, anses tilladelsen for at være givet.

13.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af stk. 11, senest fire uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for fysiske personer, der begår eller forsøger at begå terrorhandlinger, eller som deltager i eller letter gennemførelsen af terrorhandlinger, jf. listen i bilag III.

2.   Listen i bilag III udarbejdes på grundlag af præcise oplysninger eller forhold i den relevante sag, der viser, at der er truffet en afgørelse af en kompetent myndighed over for de pågældende fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, vedrørende indledning af en undersøgelse eller en retsforfølgelse for en terrorhandling eller forsøg på at begå, deltage i eller lette gennemførelsen af en sådan handling, baseret på seriøse og troværdige beviser eller indicier, eller domsafsigelse over for sådanne handlinger.

3.   I stk. 2 forstås ved »kompetent myndighed« en judiciel myndighed, eller hvis judicielle myndigheder ikke har kompetence på det område, som nævnte stykke dækker, en tilsvarende kompetent myndighed på dette område.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for:

jf. listen i bilag IV.

5.   Stk. 1 og 4 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

6.   Stk. 1 og 4 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

7.   Stk. 6 gælder ligeledes i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtslandet for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

8.   Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 6 eller 7.

9.   Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til deltagelse i mellemstatslige møder eller møder, som Unionen tager initiativ til eller er vært for, eller møder, som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de restriktive foranstaltningers politikmål.

10.   Medlemsstaterne kan også indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1 og 4, hvis indrejse eller transit er nødvendig med henblik på gennemførelse af en retslig procedure eller på afsoning af en dom i et detentionscenter i en medlemsstat.

11.   En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 9 eller 10, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at give den foreslåede fritagelse.

12.   I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 6, 7, 9, 10 eller 11 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for fysiske personer, der er opført på listen i bilag III eller IV, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de direkte berørte fysiske personer.

1.   Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, udarbejder og ændrer efter forslag fra en medlemsstat eller fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) listerne i bilag I, II, III og IV.

2.   Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed om dets afgørelse i henhold til stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Hvis der fremsættes bemærkninger, eller hvis der forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet i henhold til stk. 1 dets afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed herom.

1.   Rådet og den højtstående repræsentant kan behandle personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:

2.   Rådet og den højtstående repræsentant må i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger begået af fysiske personer på listen, om sådanne personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører sådanne personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilag I, II, III og IV.

3.   Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (5), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.

1.   Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne afgørelse, herunder krav om godtgørelse eller andre tilsvarende fordringer såsom erstatningskrav eller krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier eller økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

2.   I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske eller juridiske personer, grupper og enheder har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i overensstemmelse med denne afgørelse.

1.   Denne afgørelse ajourføres løbende. Navnene på de fysiske eller juridiske personer, grupper og enheder, der er opført på listerne i bilag I, II, III og IV, gennemgås regelmæssigt og mindst en gang hvert halve år for at sikre, at det stadig er berettiget at bevare dem i disse bilag.

2.   De undtagelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8 og 9, gennemgås regelmæssigt og mindst hver 24. måned eller efter indtrængende anmodning fra en medlemsstat, den højtstående repræsentant eller Kommissionen, hvis omstændighederne har ændret sig grundlæggende. Artikel 2, stk. 8, finder anvendelse indtil den 22. februar 2027.

1.   Artikel 2, 3 og 3a i fælles holdning 2001/931/FUSP ophæves.

2.   Henvisninger til de ophævede bestemmelser gælder som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

3.   Afgørelse (FUSP) 2025/1577 og afgørelse (FUSP) 2026/421 ophæves.