Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026D0190

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/190 af 21. januar 2026 om ændring af bilagene til gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med lumpy skin disease-virus i Italien (meddelt under nummer C(2026) 459)

C/2026/459

EUT L, 2026/190, 26.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/190/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/190/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/190

26.1.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/190

af 21. januar 2026

om ændring af bilagene til gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med lumpy skin disease-virus i Italien

(meddelt under nummer C(2026) 459)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Infektion med lumpy skin disease-virus er en infektiøs, vektorbåren sygdom, der rammer kvæg. Dens forekomst kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og for landbrugets rentabilitet og kan forårsage forstyrrelser i flytninger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. I tilfælde af et udbrud af infektion med lumpy skin disease-virus hos kvæg er der en alvorlig risiko for, at sygdommen spredes til andre virksomheder, hvor der holdes kvæg, navnlig på grund af den måde, hvorpå sygdommen overføres via vektorer.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig er der ved artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder infektion med lumpy skin disease-virus, og om anvendelse af visse foranstaltninger deri. Desuden fastsættes det i artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning, at restriktionszonen som minimum skal omfatte en beskyttelseszone, en overvågningszone og om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 (4) er der indført visse hasteforanstaltninger vedrørende udbrud af infektion med lumpy skin disease-virus i Italien. I henhold til artikel 1 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 skal der oprettes restriktionszoner i Italien, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner, i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687 samt vaccinationszoner i overensstemmelse med del 1 i bilag IX til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/361 (5). Desuden skal disse beskyttelses- og overvågningszoner samt vaccinationszoner i henhold til artikel 1 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 som minimum omfatte de områder, der er angivet i bilag I og II dertil, og de foranstaltninger, der kræves anvendt i disse zoner, skal som minimum anvendes indtil de datoer, der er fastsat i de nævnte bilag.

(4)

Siden den seneste ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/2424 (6) har Italien ikke anmeldt yderligere udbrud af infektion med lumpy skin disease-virus på virksomheder, hvor der holdes kvæg.

(5)

Den 12. januar 2026 underrettede Italien desuden Kommissionen om afslutningen af udryddelsesforanstaltninger i forbindelse med alle udbrud af infektion med lumpy skin disease-virus på virksomheder, hvor der holdes kvæg, i provinserne Nuoro og Oristano i regionen Sardinien. Varigheden af de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet omkring udbruddene, bør derfor ajourføres og fastsættes i bilag I til nævne gennemførelsesafgørelse.

(6)

Størrelsen af de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582, som ændret ved denne afgørelse, samt varigheden af de foranstaltninger, der skal anvendes deri, er baseret på kriterierne i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og på reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687. De kriterier, der anvendes ved valg af beskyttelses- og overvågningszonernes størrelse samt varigheden af de foranstaltninger, der skal anvendes deri, omfatter ikke blot vurderingen af den epidemiologiske situation med hensyn til infektion med lumpy skin disease-virus i de områder, der er berørt af sygdommen, men også af andre epidemiologiske faktorer, herunder geografiske parametre samt risikoen for yderligere spredning af sygdommen i betragtning af tilstedeværelsen af insektvektorer. Ved valget af foranstaltningernes varighed som fastsat i denne afgørelse er der også taget hensyn til de internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (7).

(7)

I artikel 2 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 forbydes flytning af kvæg fra de beskyttelses- og overvågningszoner, der er opført i bilag I til nævnte afgørelse, til bestemmelsessteder uden for de pågældende zoner i Italien eller uden for den pågældende medlemsstat indtil de datoer, der er anført i nævnte bilag. I betragtning af den i øjeblikket gældende restriktionszone i regionen Sardinien bør dette forbud fortsat finde anvendelse i de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 som ændret ved nærværende afgørelse.

(8)

De vaccinationszoner, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582, er fortsat nødvendige, og vaccinationen bør fortsætte i overensstemmelse med Italiens officielle vaccinationsplan af 1. juli 2025, som blev forelagt i henhold til artikel 6, stk. 4, litra a), i delegeret forordning (EU) 2023/361.

(9)

Bilagene til gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 bør derfor ændres.

(10)

I lyset af den epidemiologiske situation i Italien bør de ændringer af gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582, der skal foretages ved nærværende afgørelse, finde anvendelse så hurtigt som muligt for at forhindre yderligere spredning af sygdommen i Italien, til andre medlemsstater eller til tredjelande og for at undgå unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen eller uberettigede hindringer for handelen med tredjelande.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilagene til gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2026.

På Kommissionens vegne

Olivér VÁRHELYI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/687/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 af 29. juli 2025 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med lumpy skin disease-virus i Italien og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1318 (EUT L, 2025/1582, 1.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1582/oj).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/361 af 28. november 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om brug af visse veterinærlægemidler til forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 52 af 20.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/361/oj).

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/2424 af 25. november 2025 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1582 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med lumpy skin disease-virus i Italien (EUT L, 2025/2424, 28.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/2424/oj).

(7)   https://www.woah.org/en/what-we-do/standards/codes-and-manuals/terrestrial-code-online-access/.


BILAG

»BILAG I

Beskyttelses- og overvågningszoner omkring de bekræftede udbrud

Administrativt område og udbruddets ADIS-referencenummer

Områder afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner, del af restriktionszonen, jf. artikel 1

Anvendelsen ophører (dato)

Regionen Sardinien

IT-LSD-2025-00001

IT-LSD-2025-00019

IT-LSD-2025-00022

IT-LSD-2025-00037

IT-LSD -2025-00078

Protection zone:

Those parts of the region of Sardinia, contained within a circle of a radius of 20 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 40.30429, Long. 9.22154 (2025/1), Lat. 40.3399, Long. 9.167 (2025/19), Lat. 40.28833, Long. 9.157329 (2025/22), Lat., 40.30125, Long. 9.04641 (2025/37), Lat. 40.090098, Long. 8.720283 (2025/78)

26.1.2026

Surveillance zone:

Those parts of the region of Sardinia, contained within a circle of a radius of 20 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 40.30429, Long. 9.22154 (2025/1), Lat. 40.3399, Long. 9.167 (2025/19), Lat. 40.28833, Long. 9.157329 (2025/22), Lat., 40.30125, Long. 9.04641 (2025/37), Lat. 40.090098, Long. 8.720283 (2025/78)

27.1.2026 – 12.2.2026

Surveillance zone:

Those parts of the region of Sardinia, contained within a circle of a radius of 50 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 40.30429, Long. 9.22154 (2025/1), Lat. 40.3399, Long. 9.167 (2025/19), Lat. 40.28833, Long. 9.157329 (2025/22), Lat., 40.30125, Long. 9.04641 (2025/37), Lat. 40.090098, Long. 8.720283 (2025/78) excluding the areas included in the protection zone.

12.2.2026

BILAG II

Del A:   Vaccinationszone II

Hele området i:

regionen Sardinien til den sidste dag i generhvervelsesperioden, jf. del 4 i bilag IX til delegeret forordning (EU) 2023/361.

Del B:   Vaccinationszone I

Hele området i:

regionen Valle D'Aosta til den sidste dag i generhvervelsesperioden, jf. del 4 i bilag IX til delegeret forordning (EU) 2023/361.

«

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/190/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top