This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R2359
Commission Delegated Regulation (EU) 2025/2359 of 8 July 2025 supplementing Directive (EU) 2024/1788 of the European Parliament and of the Council by specifying a methodology for assessing greenhouse gas emissions savings from low-carbon fuels
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2359 af 8. juli 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 for så vidt angår præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra kulstoffattige brændsler
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2359 af 8. juli 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 for så vidt angår præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra kulstoffattige brændsler
C/2025/4674
EUT L, 2025/2359, 21.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/2359/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2359 |
21.11.2025 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/2359
af 8. juli 2025
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 for så vidt angår præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra kulstoffattige brændsler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (1), særlig artikel 9, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den metode, der anvendes til at føre regnskab med drivhusgasemissioner fra kulstoffattige brændsler, bør medregne emissioner i hele livscyklussen og indirekte emissioner, der følger af omdirigering af rigide input fra produktion af kulstoffattige brændsler samt opstrømsemissioner af metan og faktiske CO2-opsamlingsrater. For at sikre, at den metode, der er fastsat i denne forordning, er i overensstemmelse med den metode, der anvendes til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler, bør der anvendes lignende tilgange som i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1185 (2) til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser. |
|
(2) |
Den metode, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2023/1185, anvendes til at bestemme drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler, som er en underkategori af kulstoffattige brændsler. Det er derfor hensigtsmæssigt at udelukke genanvendte kulstofbrændsler fra anvendelsesområdet for den metode, der fastsættes i denne forordning. |
|
(3) |
Certificeringsrammen for kulstoffattige brændsler, der er fastsat i direktiv (EU) 2024/1788, er fuldt ud i overensstemmelse med den certificeringsramme, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (3) for vedvarende brændstoffer. Derfor bør de råmaterialer, der anvendes til produktion af kulstoffattige brændsler, såvel som selve de kulstoffattige brændsler spores via EU-databasen på samme måde som de råmaterialer, der anvendes til produktion af vedvarende brændstoffer, og selve de vedvarende brændstoffer. For så vidt angår værdien for opstrømsmetanemissioner er det derfor hensigtsmæssigt at skelne mellem individuelle partier af brændsler og partier af råmaterialer baseret på metanpræstationsprofilen for den leverandør, der leverer det brændsel, der anvendes til at producere det kulstoffattige brændsel. |
|
(4) |
Brints globale opvarmningspotentiale er endnu ikke fastlagt med den præcision, der kræves for at indgå i metoden til beregning af drivhusgasemissioner. Derfor bør de relevante værdier for brints globale opvarmningspotentiale tilføjes, så snart den videnskabelige dokumentation er moden og anvendes til at måle virkningen af brintlækage i hele forsyningskæden i regnskabsmetoderne for drivhusgasemissioner for både kulstoffattige brændsler og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. |
|
(5) |
Metoden bør tage højde for opsamling og lagring af emissioner og anerkende det som en reduktion af emissioner, når disse lagres permanent i en geologisk lagringslokalitet, herunder når emissioner, der finder sted i tredjelande, lagres uden for Unionen, så længe gældende national ret sikrer påvisning og afhjælpning af lækager i overensstemmelse med de retlige bestemmelser, der gælder i EU, og lækager modregnes, så de ikke godskrives som reduktioner. Geologiske lagringslokaliteter, der gentagne gange lækker, bør ikke accepteres til injektion. I øjeblikket undgås returnering af kvoter kun for emissioner under EU ETS, der lagres i en lagringslokalitet, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF. Der er mulighed for at samarbejde på tværs af grænserne om CO2-opsamling og -lagring. En eventuel fremtidig anerkendelse af lagringen af emissioner fra EU's emissionshandelssystem i lagringslokaliteter i tredjelande uden tilknytning til et emissionshandelssystem vil være betinget af, at der er tilsvarende garantier for en permanent sikker og miljømæssigt forsvarlig geologisk lagring af opsamlet CO2 og forudsætter, at lagringen ikke anvendes til at øge kulbrintegenvindingen, og at den fører til en samlet reduktion af mængden af emissioner. |
|
(6) |
For at sikre overensstemmelse mellem denne metode og den metode, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2023/1185 for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændsler, bør der fastsættes regler, der sikrer, at emissionsintensiteten af kulstoffattig brint og emissionsintensiteten af vedvarende brint produceret i et elektrolyseanlæg i samme periode altid er ens, og at de rapporterede energiandele er konsistente. |
|
(7) |
Gennemførelsen af den europæiske grønne pagt kræver et hurtigt skift i anvendelsen af fossile brændstoffer til elproduktion. Både vedvarende og kulstoffattig brint kommer til at bidrage til omstillingen til ren energi. De metoder, der finder anvendelse på hver af disse, bør, selv om de er baseret på forskellige retsgrundlag, være sammenhængende og afspejle både teknologiske karakteristika og økonomisk effektivitet. Kommissionen bør hurtigst muligt indlede en vurdering af den potentielle indførelse af alternative tilgange til anerkendelse af kulstoffattig elektricitet fra atomkraftværker på grundlag af passende kriterier. Senest den 30. juni 2026 bør Kommissionen iværksætte en offentlig høring om et udkast til en metode, der skitserer disse kriterier. Desuden bør Kommissionen vurdere virkningen og konsekvenserne af at evaluere intensiteten af drivhusgasemissioner fra elektricitet ved hjælp af gennemsnitsværdier. Disse vurderinger skal tage hensyn til den samlede indvirkning af sådanne tilgange på energisystemet (herunder på dets økonomiske effektivitet og færdiggørelsen af sammenkoblinger), emissionsreduktionspotentialet og betydningen af at opretholde lige vilkår med elektricitet fra fuldt ud vedvarende energikilder som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1184 (4) samt behovet for at beskytte eksisterende projekter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I denne forordning præciseres metoden til beregning af besparelser i drivhusgasemissioner fra andre kulstoffattige brændsler end genanvendt kulstofbrændsel.
Artikel 2
Besparelser i drivhusgasemissioner fra andre kulstoffattige brændsler end genanvendt kulstofbrændsel bestemmes i overensstemmelse med metoden i bilaget.
Artikel 3
Overvågning og evaluering
Senest den 1. juli 2028 vurderer Kommissionen virkningen af indførelsen af alternative metoder, navnlig til overvejelse af kulstoffattig elektricitet fra kernekraftværker, på grundlag af passende kriterier og tilgange, der anskuer intensiteten af drivhusgasemissioner for elektricitet baseret på gennemsnit. Vurderingen bør tage højde for indvirkningen af anvendelsen af sådanne muligheder på energisystemet og emissionsbesparelserne og behovet for at opretholde lige vilkår for indkøb af elektricitet fra fuldt ud vedvarende energikilder. Når Kommissionen vurderer ændringer af kriterierne, vil den overveje behovet for at beskytte eksisterende projekter.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L, 2024/1788, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1788/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1185 af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 157 af 20.6.2023, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/1185/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/2001/oj).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1184 af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (EUT L 157 af 20.6.2023, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/1184/oj).
BILAG
Metode til bestemmelse af drivhusgasemissionsbesparelser fra andre kulstoffattige brændsler end genanvendt kulstofbrændsel
A. METODE
|
1. |
Drivhusgasemissioner fra produktion og anvendelse af andre kulstoffattige brændsler end genanvendte kulstofbrændsler beregnes som følger:
E = e i + e p + e td + e u - e ccs - e ccu hvor:
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke. Emissionsintensiteten af drivhusgasser fra kulstoffattige brændsler bestemmes ved at dividere de samlede emissioner fra processen, der omfatter hvert element i formlen, med den samlede mængde brændsel, der stammer fra processen, og udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ brændsel (g CO2eq/MJ brændsel). Hvis et brændsel er en blanding af kulstoffattige brændsler og andre brændstoffer, anses alle disse typer for at have den samme emissionsintensitet. Undtagelsen fra denne regel er tilfældet med sambehandling, hvor kulstoffattige brændsler, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler delvist erstatter et relevant konventionelt fossilt brændstof i en proces. I en sådan situation skelnes der ved beregningen af emissionsintensiteten på et proportionelt grundlag af energiværdien af relevante energiinput mellem:
Hvis der anvendes mere end ét relevant energiinput i processen, bestemmes afgrænsningen mellem processens to dele på grundlag af andelen af det input, der kan betegnes som kulstoffattige brændsler eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som erstatter den højeste andel af inputtet af det konventionelle fossile brændstof (1). Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes i processen, tages kun i betragtning ved beregningen af emissionsintensiteten, hvis de anvendes som ikkerelevant energiinput, hvis de anvendes inden for rammerne af den del af processen, der er afgrænset som beskrevet ovenfor (2), eller hvis de råprodukter, der anvendes i processen, allerede fra begyndelsen indeholder en biogen andel, f.eks. i tilfælde af blandet kommunalt affald. Emissionsintensiteten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bestemmes i overensstemmelse med reglerne i artikel 31 i direktiv (EU) 2018/2001. Emissionsintensiteten af drivhusgasser fra kulstoffattige brændsler kan beregnes som et gennemsnit for den samlede produktion af brændsler, der finder sted i en periode på op til en kalendermåned (3). Hvis elektricitet, der medregnes fuldt ud som vedvarende i henhold til metoden i artikel 27, stk. 6, i direktiv 2018/2001, anvendes som input til produktion af brint i en elektrolyser, skal tidsintervallet være i overensstemmelse med de krav, der gælder for tidsmæssig korrelation, medmindre der ikke gælder specifikke krav for tidsmæssig korrelation. De emissionsintensitetsværdier, der beregnes for individuelle tidsintervaller, kan derefter anvendes til at beregne en gennemsnitlig emissionsintensitet for en periode på op til en måned, forudsat at de individuelle værdier, der beregnes for hver periode, opfylder minimumstærsklen for besparelser på 70 %. |
|
2. |
Besparelser i drivhusgasemissionerne fra andre kulstoffattige brændsler end genanvendt kulstofbrændsel beregnes som følger:
Besparelser = (E F – E) / E F hvor:
For alle kulstoffattige brændsler er de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, lig med emissionen fra det fossile brændstof, som vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, sammenlignes med, jf. delegeret forordning (EU) 2023/1185. |
|
3. |
Hvis outputtet fra en proces ikke fuldt ud kan betragtes som andre kulstoffattige brændsler end genanvendt kulstofbrændsel bestemmes andelen af andre kulstoffattige brændsler end genanvendt kulstofbrændsel ved at dividere det respektive relevante energiinput i processen med processens samlede relevante energiinput (4).
Den relevante energi for materialeinput er den nedre brændværdi af det materialeinput, der indgår i brændslets molekylestruktur (5). For elektricitetsinput, der anvendes til at øge brændslets eller mellemprodukternes brændværdi, er den relevante energi elektricitetens energi. For industrielle røggasser er den relevante energi energien i røggassen baseret på deres nedre brændværdi. I tilfælde af varme, der anvendes til at øge brændslets eller mellemproduktets brændværdi, er den relevante energi nytteenergien i varmen, som anvendes til at syntetisere brændslet. Nyttevarme er den samlede varmeenergi ganget med Carnotvirkningsgraden, som defineret i del C, punkt 1, litra b), i bilag V til direktiv (EU) 2018/2001. Andre input tages kun i betragtning ved bestemmelse af brændslets emissionsintensitet. |
|
4. |
Når emissioner fra tilførsel af input e i bestemmes, skelnes der mellem elastiske input og rigide input. Rigide input er input, hvis tilførsel ikke kan udvides til at dække yderligere efterspørgsel. Derfor er alle input, der betragtes som en kulstofkilde til produktion af genanvendte kulstofbrændsler, rigide, og det er output, der fremstilles i et fast forhold ved en integreret proces (6), og som udgør mindre end 10 % af den økonomiske værdi af outputtet, også. Hvis det udgør 10 % eller mere af den økonomiske værdi, betragtes det som elastisk. I princippet er elastiske input de input, hvis tilførsel kan øges til at dække yderligere efterspørgsel. Olieprodukter fra raffinaderier falder ind under denne kategori, da raffinaderier kan ændre forholdet mellem deres produkter. Emissioner fra energi- og materialeinput til CO2-opsamling og -lagring (CCS) (f.eks. fra brændselsforbrænding, anvendt varme og elektricitet samt fra materialer og kemikalier) beregnes på grundlag af den tilgang, der er beskrevet i punkt 5-11 om procesinput. |
|
5. |
Elektricitet, der fuldt ud kan medregnes som vedvarende i overensstemmelse med artikel 27, stk. 6, andet og tredje afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001, tilskrives nul drivhusgasemissioner. |
|
6. |
En af følgende fire forskellige metoder anvendes i hvert kalenderår til at tildele drivhusgasemissionsværdier til elektricitet, der ikke kan betragtes som fuldt ud vedvarende i overensstemmelse med artikel 27, stk. 6, andet og tredje afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001, og som anvendes til at producere kulstoffattige brændsler:
Hvis metoden i litra c) anvendes, anvendes den på al den elektricitet, der anvendes til at producere kulstoffattige brændsler, herunder elektricitet, der fuldt ud kan medregnes som vedvarende i overensstemmelse med artikel 27, stk. 6, andet og tredje afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001. |
|
7. |
Drivhusgasemissioner fra elastiske input fra en integreret proces bestemmes på grundlag af data fra deres faktiske produktionsproces. Dette omfatter alle emissioner, der opstår som følge af deres produktion i hele forsyningskæden (herunder emissioner fra udvinding af den primærenergi, der er nødvendig for at foretage, forarbejde og transportere input). Forbrændingsemissioner i forbindelse med kulstofindholdet i brændselsinput medtages ikke (7).
Drivhusgasemissioner fra elastiske input, som ikke opnås ved en integreret proces, bestemmes dog på grundlag af værdierne i del B i nærværende bilag. Hvis inputtet ikke er opført på listen, kan der hentes oplysninger om emissionsintensiteten fra den seneste version af JEC-WTW-rapporten, ECOINVENT-databasen, officielle kilder såsom IPCC, IEA eller regeringen, andre evaluerede kilder såsom E3-databasen, databasen over globale emissionsmodeller for integrerede systemer (GEMIS) samt fagfællebedømte publikationer. Metanintensiteten i produktionen af fossilbaserede elastiske input beregnes på grundlag af følgende:
Hvis metanintensiteten imidlertid ikke kan beregnes på grund af manglende data, eller hvis inputtet ikke øger opvarmningsværdien for det kulstoffattige brændsel, kan metanintensiteten af fossilbaserede elastiske input være den relevante værdi for opstrømsmetanemissioner pr. brændselsenhed, der er omfattet af dette bilags del B. |
|
8. |
Leverandøren af hvert elastisk input, bortset fra de input hvor værdierne er hentet fra del B i nærværende bilag, beregner inputtets emissionsintensitet (10) i overensstemmelse med procedurerne i nærværende bilag og rapporterer værdien til det næste produktionstrin eller den endelige brændselsproducent. Den samme regel gælder for leverandører af input længere tilbage i forsyningskæden. |
|
9. |
Emissioner fra rigide input (e i rigid) skal omfatte emissioner som følge af omdirigering af disse input fra en tidligere eller alternativ anvendelse. Disse emissioner skal tage hensyn til tabet af el- eller varmeproduktion eller produkter, der tidligere blev produceret ved hjælp af inputtet, samt eventuelle emissioner som følge af yderligere behandling af input og transport. Følgende regler finder anvendelse:
|
|
10. |
Emissioner fra eksisterende anvendelse eller fra det, der skal ske med inputtet (e ex-use) omfatter alle emissioner i inputtets eksisterende anvendelse eller fra det, der skal ske med inputtet, som undgås, når inputtet anvendes til brændselsproduktion. Disse emissioner skal omfatte CO2-ækvivalenten til det kulstof, der indgår i den kemiske sammensætning af det brændsel, der ellers ville være blevet udledt i atmosfæren. Dette omfatter alle former for kulstof, forudsat at mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
Opsamlet CO2, der stammer fra et brændsel, der med forsæt forbrændes med det specifikke formål at producere CO2 uden at gøre brug af energien, samt CO2 hvis opsamling har fået godskrevet emissionerne i henhold til andre bestemmelser i loven, medtages ikke. Emissioner forbundet med input såsom elektricitet og varme og brændbare materialer anvendt i processen med opsamling af CO2 medtages i beregningen af emissioner, der tilskrives input. |
|
11. |
De tidspunkter, der er omhandlet i punkt 10, litra a), skal evalueres i lyset af gennemførelsen af det EU-dækkende klimamål for 2040, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119, i de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF (13). |
|
12. |
Emissioner fra forarbejdning (e p) skal omfatte direkte atmosfæriske emissioner fra selve forarbejdningen, fra behandling af affald og fra lækager samt
|
|
13. |
Emissioner fra forbrænding af brændslet (e u ) henviser til de samlede forbrændingsemissioner fra det anvendte brændsel, herunder emissioner fra forbrænding af kulstof af biologisk oprindelse. |
|
14. |
De drivhusgasser, der indgår i emissionsberegningerne, og deres kuldioxidækvivalenter skal være de samme som anført i del C, punkt 4, i bilag V til direktiv (EU) 2018/2001. |
|
15. |
Hvis en proces giver flere biprodukter såsom brændsler eller kemikalier samt energibiprodukter såsom varme eller mekanisk energi, som eksporteres fra anlægget, tildeles drivhusgasemissionerne til disse biprodukter ved at anvende følgende tilgange på følgende måde:
|
|
16. |
Emissioner fra transport og distribution (e td) skal omfatte emissioner fra lagring og distribution af de færdige brændsler. Emissioner, der tilskrives input e i , omfatter emissioner fra deres tilknyttede transport og lagring. |
|
17. |
Hvis en proces til fremstilling af kulstoffattige brændsler producerer CO2-emissioner, der lagres permanent i en geologisk lagringslokalitet, kan dette kulstof (CO2eq) krediteres procesprodukterne som en reduktion af emissionerne under e ccs
(i gCO2eq/MJ brændsel). Udtrykket e ccs
skal tage hensyn til opsamlingsraten for CO2 fra produktion af kulstoffattig brændsel samt alle emissioner fra driftsaktiviteterne til CO2-opsamling, transport af CO2 og emissioner fra injektion i den permanente lagringslokalitet som følger:
e ccs = c CO2 - e CO2-c - e CO2-t - e CO2-i hvor:
Udtrykket e ccs omfatter:
Drivhusgasemissioner fra anvendelse af brændsel, varme og elektricitet og materialeinput til opsamling, dehydrering, komprimering og likvefaktion skal tages i betragtning for alle trin i CO2-værdikæden fra opsamling til lagring. I tilfælde, der ikke er omfattet af de specifikke beregningsmetoder, der er foreskrevet i dette punkt, beregnes emissioner fra energi og materialeinput til CCS-operationer (f.eks. fra brændselsforbrænding, anvendt varme og elektricitet samt fra materialer og kemikalier) beregnes ved analog anvendelse af punkt 5-11 på procesinput. Alle emissioner fra udluftning samt fugitive emissioner og andre CO2-lækager fra CO2-opsamling, dehydrering, kompression og likvefaktion, transport af CO2 og fra injektionsoperationer skal tages i betragtning. I anlæg, der er sat i drift før 11 December 2025, kan CO2 tildeles en del af processens samlede output, forudsat at kulstofopfangningsraten for denne del af den integrerede proces, der indgår, ikke overstiger 100 %. For alle andre anlæg skal nettoemissionsbesparelserne fordeles forholdsmæssigt på hele brændselsproduktionen. |
|
18. |
Hvis en proces til fremstilling af kulstoffattige brændsler genererer CO2-emissioner, der er permanent kemisk bundet i et af de produkter, der er opført i den delegerede retsakt, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3b, andet afsnit, i direktiv 2003/87/EF, godskrives disse til processens kulstoffattige brændselsprodukter som en reduktion af emissionerne under e ccu
(for gCO2eq/MJ brændsel). Udtrykket e ccu
skal tage hensyn til opsamlingsraten for CO2 fra produktion af kulstoffattig brændsel samt alle emissioner fra driftsaktiviteterne til CO2-opsamling, transport af CO2 og emissioner fra omdannelses- og anvendelsesprocessen for at gøre dem permanent kemisk bundet i et produkt som følger:
e ccu = c CO2 - e CO2-c - e CO2-t - e CO2-u hvor:
Emissioner anses kun for at være permanent kemisk bundet i et produkt, hvis produktet er opført i den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 3b, andet afsnit, i direktiv 2003/87/EF. I anlæg, der er sat i drift før 11 December 2025, kan CO2 tildeles en del af processens samlede output, forudsat at kulstofopfangningsraten for denne del af den integrerede proces, der indgår, ikke overstiger 100 %. For alle andre anlæg skal nettoemissionsbesparelserne fordeles forholdsmæssigt på hele brændselsproduktionen. |
B. »STANDARDVÆRDIER« FOR DRIVHUSGASEMISSIONSINTENSITETER FOR INPUT
I tabel 1 og 2 fastsættes drivhusgasemissionsintensiteten for andre input end elektricitet:
Tabel 1
Standard vugge til grav-drivhusgasemissioner for forskellige energiinput udtrykt g stof pr. MJ af produktet. Andre drivhusgasser end CO2 omregnes til CO2eq ved at gange deres mængde med de respektive værdier for deres globale opvarmningspotentiale, der er fastsat i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 (18) . Undtagen emissioner fra forbrændingen af brændslet i brugsfasen
|
Brændsel |
CO2 |
CH4 [optional for product certification body or issuing authority to provide] (19) |
N2O |
||||||||||
|
Faste fossile brændstoffer |
|
|
|
||||||||||
|
Antracit |
6,50 |
0,390 |
0,00026 |
||||||||||
|
Kokskul |
6,50 |
0,390 |
0,00026 |
||||||||||
|
Andet bituminøst kul |
6,50 |
0,390 |
0,00026 |
||||||||||
|
Subbituminøst kul |
1,70 |
0 |
0 |
||||||||||
|
Brunkul |
1,70 |
0 |
0 |
||||||||||
|
Stenkulsbriketter |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Koksværkskoks |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Gaskoks |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Stenkulstjære |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Brunkulsbriketter |
1,70 |
0 |
0 |
||||||||||
|
Syntetiske gasser |
|
|
|
||||||||||
|
Gasværksgas |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Koksværksgas |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Højovnsgas |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Andre genvundne gasser |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Tørv og tørveprodukter |
0 |
0 |
0 |
||||||||||
|
Olieskifer og oliesand |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Olie og olieprodukter |
|
|
|
||||||||||
|
Råolie |
5,00 |
0,228 (= CH4 _crude) |
0 |
||||||||||
|
Naturligt forekommende flydende gas |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Raffinaderiråmaterialer |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Additiver og oxygenater |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Andre carbonhydrider |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Raffinaderigas |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Ethan |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Flydende gas (LPG) |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Motorbenzin |
13,40 |
1,08 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Flybenzin |
13,40 |
1,08 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Jetbrændstof af benzintypen |
13,40 |
1,08 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Jetbrændstof af petroleumstypen |
13,40 |
1,08 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Anden petroleum |
13,40 |
1,08 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Naphtha |
13,40 |
1,08 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Gas- og dieselolie |
15,65 |
1,09 *CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Brændselsolie |
0 |
1,01 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Mineralsk terpentin og industrisprit (SBP) |
13,40 |
1,08 * CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Smøremidler |
15,65 |
1,09 *CH4 _crude |
0 |
||||||||||
|
Bitumen |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Jordoliekoks |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Paraffinvoks |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Andre olieprodukter |
5,00 |
0,228 |
0 |
||||||||||
|
Naturgas (undtagen LNG-likvefaktion, skibsfart og genforgasning) (20) |
4,90 |
0,190 |
0,00037 |
||||||||||
|
Affald |
|
|
|
||||||||||
|
Industriaffald (ikkevedvarende) |
0 |
0 |
0 |
||||||||||
|
Ikkevedvarende kommunalt affald |
0 |
0 |
0 |
||||||||||
|
Kernekraft |
|
|
|
||||||||||
|
Kernekraftvarme: |
0,50 |
0 |
0 |
||||||||||
|
|||||||||||||
Tabel 2
Standard vugge til grav-drivhusgasemissioner for materialeinput
|
Materialeinput |
Samlede emissioner gCO2eq/kg |
||
|
Ammoniak |
2 351,3 |
||
|
Calciumchlorid (CaCl2) |
38,8 |
||
|
Cyclohexan |
723,0 |
||
|
Saltsyre (HCl) |
1 061,1 |
||
|
Smøremidler |
947,0 |
||
|
Magnesiumsulfat (MgSO4) |
191,8 |
||
|
Kvælstof |
56,4 |
||
|
Phosphorsyre (H3PO4) |
3 124,7 |
||
|
Kaliumhydroxid (KOH) |
419,1 |
||
|
Ren CaO til processer |
1 193,2 |
||
|
Natriumcarbonat (Na2CO3) |
1 245,1 |
||
|
Natriumchlorid (NaCl) |
13,3 |
||
|
Natriumhydroxid (NaOH) |
529,7 |
||
|
Natriummethoxid (Na(CH3O)) |
2 425,5 |
||
|
Svovldioxid (SO2) |
53,3 |
||
|
Svovlsyre (H2SO4) |
217,5 |
||
|
Urea |
1 846,6 |
||
|
|||
C. EMISSIONSINTENSITET AF ELEKTRICITET
Metode til beregning af drivhusgasudledningsintensiteter for elektricitet
Intensiteten af drivhusgasemissioner fra elektricitet bestemmes for de enkelte lande eller de enkelte budområder. Intensiteten af drivhusgasemissioner fra elektricitet kan kun bestemmes for de enkelte budområder, hvis de nødvendige data er offentligt tilgængelige. Kulstofintensiteten af elektricitet, udtrykt som gCO2eq/MJ elektricitet, beregnes ved at tage hensyn til alle potentielle primære energikilder til elproduktion, den faktiske type anlæg, konverteringseffektivitet og eget elforbrug i hvert kraftværk.
Beregningen skal tage hensyn til alle CO2-ækvivalente emissioner, der er forbundet med forbrænding og tilførsel af de brændsler, der anvendes til elproduktion. Denne beregning baseres på mængden af forskellige brændsler, der anvendes i elproduktionsanlæggene, samt emissionsfaktorerne fra brændselsforbrænding og opstrømsbrændselsemissionsfaktorer (produktion, raffinering og transport).
Andre drivhusgasser end CO2 omregnes til CO2eq ved at gange deres mængde med de respektive værdier for deres globale opvarmningspotentiale, der er fastsat i bilaget til delegeret forordning (EU) 2020/1044. Ved forbrænding af biomassebrændstoffer medregnes CO2-emissioner ikke på grund af deres biogene oprindelse, men emissioner af CH4 og N2O skal medregnes.
Til beregning af drivhusgasemissioner fra forbrænding af brændstoffer anvendes IPCC's standardemissionsfaktorer for stationær forbrænding i energiindustrierne, jf. tabel 3. Opstrømsemissionerne omfatter emissioner fra alle processer og faser, der er nødvendige for at gøre brændslet klar til strømproduktionen. De stammer fra udvinding, raffinering og transport af det brændsel, der anvendes til elproduktion.
Dertil skal alle opstrømsemissioner fra dyrkning, høst, indsamling, forarbejdning og transport af biomasse tages i betragtning. Tørv og komponenter i affaldsmaterialer af fossil oprindelse behandles som fossilt brændstof.
De brændsler, der anvendes til bruttoelproduktion på rene elværker, bestemmes på grundlag af elproduktionen og effektiviteten af omdannelsen til elektricitet. I tilfælde af kraftvarmeværker medregnes de brændsler, der anvendes til varme produceret i kraftvarmeanlæg, ved at tage hensyn til alternativ varmeproduktion med en gennemsnitlig samlet effektivitet på 85 %, mens resten tilskrives elproduktion.
For kernekraftværker antages omdannelseseffektiviteten fra kernevarme at være 33 % eller data fra Eurostat eller en tilsvarende anerkendt kilde.
Der må ikke være brændsler forbundet med elproduktion fra vedvarende energikilder, der omfatter vand-, sol- og vindenergi og geotermiske energikilder. Emissionerne fra opførelse og demontering og affaldshåndtering af elproduktionsanlæg kan ikke tages i betragtning. De CO2-ækvivalente emissioner, der er forbundet med produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder (vind, sol, vandkraft og geotermisk energi), skal derfor anses for at være lig nul.
CO2-ækvivalente emissioner fra bruttoelproduktion skal omfatte opstrømsemissioner opført i tabel 1 og standardemissionsfaktorerne for stationær forbrænding i tabel 3 og 4. Opstrømsemissionerne for levering af det anvendte brændsel beregnes ved at anvende opstrømsemissionsfaktorerne fra tabel 1.
Kulstofintensiteten af elektricitet beregnes ved følgende formler:
hvor:
|
e gross_prod |
= |
CO2-ækvivalente emissioner [gCO2eq] |
|
ci-ups |
= |
Opstrøms CO2-ækvivalente emissionsfaktorer [gCO2eq/MJ] |
|
ci-comb |
= |
CO2-ækvivalente emissionsfaktorer fra brændselsforbrænding [gCO2eq/MJ] fra tabel 3 og 4, hvilket omfatter emissioner af CH4 og N2O udtrykt som CO2eq/MJ. I de tilfælde, hvor CO2 lagres permanent i CCS-anlæg, skal CO2-emissionsfaktoren fra brændselsforbrænding anvende standardværdierne for CO2 i tabel 3 fratrukket CCS-nettovirkningen. |
|
Bi |
= |
Forbrug af brændsel i til elproduktion [MJ] |
|
i = 1…k |
= |
Brændsler anvendt til elproduktion |
Mængden af nettoelproduktion bestemmes ud fra bruttoelproduktionen, kraftværkets eget elforbrug og eltabet ved pumpelagring.
E net = E gros - E own - E pump
hvor:
|
E net |
= |
nettoelproduktion [MJ] |
|
E gross |
= |
bruttoelproduktion [MJ] |
|
E own |
= |
eget interne elforbrug i kraftværket [MJ] |
|
E pump |
= |
eltab i pumpelagring [MJ] |
Kulstofintensiteten af nettoproduceret elektricitet er de samlede bruttoemissioner af drivhusgasser for produktion af nettoelektriciteten:
CI = e gros_prod / E net
hvor:
CI = CO2-ækvivalente emissioner fra produktion af elektricitet udtrykt i [gCO2eq/MJ].
Data om elproduktion og forbrug af brændsel
Data om elproduktion og forbrug af brændsel skal for IEA-medlemmers og associerede landes vedkommende hentes fra IEA's data og statistikker, der indeholder data om energibalancer og elektricitet produceret ved hjælp af forskellige brændsler, f.eks. fra IEA's websted, data- og statistiksektionen (»Energy Statistics Data Browser«) (21).
For EU's medlemsstater er Eurostats data mere detaljerede og kan anvendes i stedet. Hvis drivhusgasemissionsintensiteten er bestemt for de enkelte budområder, benyttes data fra officielle nationale statistikker, transmissionssystemoperatører eller det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) med samme detaljeringsgrad som IEA's data. Brændselsforbrugsdata skal omfatte tilgængelige data af højeste detaljeringsgrad, som er tilgængelige fra nationale statistikker: faste fossile brændstoffer, fremstillede gasser, tørv og tørveprodukter, olieskifer og oliesand, olie og olieprodukter, naturgas, vedvarende energikilder og biobrændstoffer, ikkevedvarende affald og kernekraft. Vedvarende energikilder og biobrændstoffer omfatter alle biomassebrændsler, biomasseaffald, vandkraft, havenergi, tidevandsenergi, bølgeenergi, geotermisk energi, vindenergi, solenergi og omgivende energi fra varmepumper.
Nettohandel med elektricitet
Når den nationale elproduktion og dens kulstofintensitet er beregnet, tages den årlige nettoimport fra andre lande i betragtning. For hvert udvekslingsland beregnes nettoimporten som forskellen mellem import og eksport. Hvis den nationale kulstofintensitet er større end nul, hvilket betyder, at landet er nettoimportør af elektricitet, beregnes den nationale kulstofintensitet forholdsmæssigt under hensyntagen til de emissioner, der er forbundet med nettoimporten af elektricitet. For også at medregne eksportlandets import bør beregningen foretages iterativt, indtil værdierne nærmer sig hinanden, mindst tre gange. Hvis drivhusgasemissionsintensitet fra elektricitet bestemmes på budområdeniveau, anvendes den samme tilgang på budområdernes niveau.
Inputdata fra litteraturkilder
Tabel 3
Standardemissionsfaktorer for stationær forbrænding [g CO2eq/MJ brændsel på en nedre brændværdi].
|
Brændsel |
CO2 |
CH4 |
N2O |
||
|
Faste fossile brændstoffer |
|
|
|
||
|
Antracit |
98,3 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Kokskul |
94,6 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Andet bituminøst kul |
94,6 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Subbituminøst kul |
96,1 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Brunkul |
101,0 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Stenkulsbriketter |
97,5 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Koksværkskoks |
107,0 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Gaskoks |
107,0 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Stenkulstjære |
80,7 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Brunkulsbriketter |
97,5 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Syntetiske gasser |
|
|
|
||
|
Gasværksgas |
44,4 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Koksværksgas |
44,4 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Højovnsgas |
260,0 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Andre genvundne gasser |
182,0 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Tørv og tørveprodukter |
106,0 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Olieskifer og oliesand |
107,0 |
0,03 |
0,41 |
||
|
Olie og olieprodukter |
|
|
|
||
|
Råolie |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Naturligt forekommende flydende gas |
64,2 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Raffinaderiråmaterialer |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Additiver og oxygenater |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Andre carbonhydrider |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Raffinaderigas |
57,6 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Ethan |
61,6 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Flydende gas (LPG) |
63,1 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Motorbenzin |
69,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Flybenzin |
70,0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Jetbrændstof af benzintypen |
70,0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Jetbrændstof af petroleumstypen |
71,5 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Anden petroleum |
71,9 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Naphtha |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Gas- og dieselolie |
74,1 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Brændselsolie |
77,4 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Mineralsk terpentin og industrisprit (SBP) |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Smøremidler |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Bitumen |
80,7 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Jordoliekoks |
97,5 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Paraffinvoks |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Andre olieprodukter |
73,3 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Naturgas |
56,1 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Affald |
|
|
|
||
|
Industriaffald (ikkevedvarende) |
143,0 |
0,89 |
1,09 |
||
|
Ikkevedvarende kommunalt affald |
91,7 |
0,89 |
1,09 |
||
|
|||||
Tabel 4
Standardemissionsfaktorer for stationær forbrænding af biomassebrændsler [g CO2eq/MJ brændsel på en nedre brændværdi]
|
Brændsel |
CO2 |
CH4 |
N2O |
||
|
Primære faste biobrændstoffer |
0 |
0,89 |
1,09 |
||
|
Trækul |
0 |
5,96 |
1,09 |
||
|
Biogasser |
0 |
0,03 |
0,03 |
||
|
Vedvarende kommunalt affald |
0 |
0,89 |
1,09 |
||
|
Ren biobenzin |
0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Blandet biobenzin |
0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Ren biodiesel |
0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Blandet biodiesel |
0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Rent petroleumslignende biojetbrændstof |
0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Blandet petroleumslignende biojetbrændstof |
0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
Andre flydende biobrændstoffer |
0 |
0,09 |
0,16 |
||
|
|||||
Tabel 5 indeholder de årlige gennemsnitsværdier for drivhusgasintensiteten af elektricitet beregnet efter ovennævnte formler i nærværende del C på landeniveau i Unionen. En af de fem seneste tilgængelige årlige værdier kan vælges for elektricitet fra de respektive lande (22).
Tabel 5
Emissionsintensitet af produceret og nettoimporteret elektricitet i medlemsstaterne fra 2019 til 2023
|
Land |
Emissionsintensitet af produceret og nettoimporteret elektricitet (gCO2eq/MJ) |
||||||
|
|
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
||
|
Østrig |
65,2 |
55,6 |
62,7 |
65,3 |
43,8 |
||
|
Belgien |
57,0 |
58,2 |
47,9 |
53,2 |
48,2 |
||
|
Bulgarien |
136,7 |
117,6 |
129,4 |
149,7 |
100,5 |
||
|
Kroatien |
76,1 |
63,0 |
79,9 |
87,8 |
64,3 |
||
|
Cypern |
203,4 |
199,3 |
194,3 |
191,7 |
184,6 |
||
|
Tjekkiet |
146,5 |
132,0 |
142,5 |
146,7 |
127,6 |
||
|
Danmark |
37,1 |
22,6 |
27,5 |
26,3 |
15,9 |
||
|
Estland |
162,6 |
88,8 |
111,0 |
135,4 |
78,0 |
||
|
Finland |
24,3 |
18,7 |
21,5 |
18,9 |
12,5 |
||
|
Frankrig |
18,8 |
17,8 |
18,3 |
25,0 |
15,4 |
||
|
Tyskland |
110,5 |
99,7 |
110,2 |
117,2 |
103,8 |
||
|
Grækenland |
158,3 |
127,9 |
115,5 |
115,4 |
101,1 |
||
|
Ungarn |
80,2 |
73,0 |
70,8 |
71,3 |
54,6 |
||
|
Irland |
100,0 |
92,2 |
110,5 |
101,4 |
85,6 |
||
|
Italien |
97,6 |
92,4 |
97,0 |
108,1 |
87,9 |
||
|
Letland |
84,7 |
57,5 |
68,4 |
85,9 |
44,6 |
||
|
Litauen |
33,8 |
31,8 |
35,6 |
32,1 |
19,1 |
||
|
Luxembourg |
86,2 |
76,5 |
76,1 |
87,1 |
70,6 |
||
|
Malta |
122,7 |
129,8 |
120,4 |
121,7 |
115,7 |
||
|
Nederlandene |
123,9 |
99,7 |
101,8 |
96,0 |
77,8 |
||
|
Polen |
211,9 |
198,1 |
211,2 |
202,8 |
174,8 |
||
|
Portugal |
81,0 |
64,4 |
53,1 |
56,9 |
39,1 |
||
|
Rumænien |
108,0 |
91,3 |
88,1 |
93,9 |
73,1 |
||
|
Slovakiet |
85,8 |
79,1 |
86,6 |
93,2 |
60,9 |
||
|
Slovenien |
72,3 |
66,4 |
68,8 |
67,9 |
54,2 |
||
|
Spanien |
69,4 |
54,7 |
52,6 |
60,8 |
47,3 |
||
|
Sverige |
4,3 |
3,3 |
3,7 |
3,6 |
3,4 |
||
|
|||||||
(1) Denne andel bestemmes ved at sammenligne den samme type input, f.eks. andelen af kulstoffattig brint, i al den brint, der anvendes i processen.
(2) Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kan være en del af den afgrænsede proces, hvis de erstatter et andet input end det konventionelle fossile brændstof, hvoraf kulstoffattige brændsler og vedvarende brændstoffer erstatter den største andel.
(3) Hvis både vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og kulstoffattige brændsler produceres i samme anlæg, skal den periode, der er valgt i henhold til forordning (EU) 2023/1185 og i henhold til denne metode, være den samme.
(4) Hvis et brændsel produceres i flere på hinanden følgende processer, bestemmes andelen for hver proces, medmindre det er almindelig industriel praksis at integrere processerne teknisk og geografisk.
(5) For materialeinput, der indeholder vand, anskues den nedre brændværdi som den nedre brændværdi af den tørre del af materialeinputtet (dvs. uden hensyntagen til den energi, der er nødvendig for at få vandet til at fordampe). Vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvendes som mellemprodukter til produktion af konventionelle brændstoffer og biobrændstoffer, tages ikke i betragtning.
(6) Integrerede processer omfatter processer, der
|
— |
finder sted i samme industrikompleks, og |
|
— |
genbruger varme eller andre produkter, der er vanskelige at transportere, fra en af processerne. |
(7) Hvis kulstofintensiteten tages fra del B i nærværende bilag, tages der ikke hensyn til forbrændingsemissioner. Dette skyldes, at forbrændingsemissioner medregnes i forarbejdnings- eller forbrændingsemissionerne for det endelige brændsel.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942 (EUT L, 2024/1787, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1787/oj).
(9) De indberettede værdier beregnes i overensstemmelse med den metode, der er fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1787. Indtil den dato, hvor denne metode er fastlagt, kan andre videnskabelige metoder såsom OGMP 2.0-metoden anvendes, hvis det er relevant.
(10) I overensstemmelse med punkt 6 må emissionsintensiteten ikke omfatte de emissioner, der er indlejret i kulstofindholdet i det leverede input.
(11) Regler svarende til reglerne i artikel 27, stk. 6, for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO), kan anvendes til at bestemme emissionsfaktorerne for tabt elproduktion som følge af anvendelsen af spildprocesgas og udstødningsgas af ikkevedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og utilsigtet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj).
(14) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2620 af 30. juli 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår kravene til, hvornår drivhusgasser er blevet permanent kemisk bundet i et produkt (EUT L, 2024/2620, 4.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2620/oj).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3012 af 27. november 2024 om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter (EUT L, 2024/3012, 6.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3012/oj).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/31/oj).
(17) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2066/oj).
(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 af 8. maj 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjer for opgørelser og Unionens opgørelsessystem og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 666/2014 (EUT L 230 af 17.7.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/1044/oj).
(19) En fordelingsfaktor tages i betragtning ved beregningen af opstrømsemissionerne af olieprodukter (fra den faktiske opstrømsemissionsfaktor for den pågældende råolie): 1,09, 1,08, 1,01 (MJ råolie/MJ produkt) for henholdsvis diesel, benzin og svær brændselsolie (HFO).
(20) for naturgas, der blev transporteret i flydende form, tilføjes yderligere drivhusgasemissioner (CO2, CH4 og N2O) som følge af likvefaktion, skibsfart og genforgasning af naturgas.
For metanemissioner fra LNG-likvefaktion, skibsfart og genforgasningstrin skal operatørerne følge punkt (7) i dette bilag i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1787.
(21) Eksempel: https://www.iea.org/data-and-statistics/data-tools/energy-statistics-data-browser?country=GERMANY&fuel=Energy%20supply&indicator=TESbySource.
(22) Europa-Kommissionen offentliggør regelmæssigt ajourførte data.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/2359/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)