EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document L:2010:166:FULL
Official Journal of the European Union, L 166, 01 July 2010
Den Europæiske Unions Tidende, L 166, 01. juli 2010
Den Europæiske Unions Tidende, L 166, 01. juli 2010
ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.166.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
53. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 573/2010
af 30. juni 2010
om ændring af forordning (EU) nr. 185/2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (1), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 300/2008 bør Kommissionen vedtage detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og de generelle foranstaltninger til supplering af de fælles grundlæggende normer, der er omhandlet i forordningens artikel 4, stk. 2. |
(2) |
Hvis disse foranstaltninger indeholder følsomme sikkerhedsoplysninger, bør de betragtes som »EU-klassificerede oplysninger« som omhandlet i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (2), jf. artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008, og de bør derfor ikke offentliggøres. Sådanne foranstaltninger bør vedtages særskilt ved en afgørelse rettet til medlemsstaterne. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 300/2008 anvendes fuldt ud fra den dato, der fastsættes i de gennemførelsesbestemmelser, der vedtages efter procedurerne i samme forordnings artikel 4, stk. 2 og 3, dog ikke senere end den 29. april 2010. Denne forordning bør derfor anvendes fra den 29. april 2010 med henblik på at harmonisere anvendelsen af forordning (EF) nr. 300/2008 og dennes gennemførelsesretsakter. |
(4) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1217/2003 af 4. juli 2003 om specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart (3), (EF) nr. 1486/2003 af 22. august 2003 om fastlæggelse af procedurer for Kommissionens inspektioner af sikkerheden inden for civil luftfart (4), (EF) nr. 1138/2004 af 21. juni 2004 om en fælles definition af kritiske zoner i security-beskyttede områder i lufthavne (5) og (EF) nr. 820/2008 af 8. august 2008 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (6), som alle gennemførte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (7), bør derfor ophæves. |
(5) |
Uanset, at Kommissionen som hovedregel bør offentliggøre foranstaltninger, der har direkte indvirkning på passagerer, åbnes der i artikel 18 i forordning (EF) nr. 300/2008 mulighed for, at visse foranstaltninger, som indeholder følsomme luftfartssikkerhedsoplysninger kan klassificeres i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden og derfor ikke offentliggøres. Sådanne foranstaltninger bør vedtages særskilt ved en afgørelse rettet til medlemsstaterne. Den del af afgørelsen, som indeholder sikkerhedsfølsomme oplysninger og procedurer, bør ikke offentliggøres og bør alene stilles til rådighed for operatører og enheder med en legitim interesse heri. Sådanne foranstaltninger omfatter bl.a. visse detaljerede procedurer og undtagelser herfra om, hvorledes luftfartøjer, køretøjer, personer, bagage, post og fragt kontrolleres ved passage ind i eller inden for security-beskyttede områder, og tekniske specifikationer for udstyr til screening. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 300/2008 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ved denne forordning fastsættes detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af fælles grundlæggende normer for beskyttelse af civil luftfart mod ulovlige handlinger, som bringer den civile luftfarts sikkerhed i fare, og generelle foranstaltninger til supplering af de fælles grundlæggende normer.
Artikel 2
Gennemførelsesbestemmelser
1. De i artikel 1 omtalte foranstaltninger findes i bilaget.
2. I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 300/2008 skal der tages behørigt hensyn til denne forordning i de nationale sikkerhedsprogrammer for civil luftfart.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft og anvendes fra tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.
(2) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.
(3) EUT L 169 af 8.7.2003, s. 44.
(4) EUT L 213 af 23.8.2003, s. 3.
(5) EUT L 221 af 22.6.2004, s. 6.
(6) EUT L 221 af 19.8.2008, s. 8.
(7) EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1.
BILAG
I bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 (1) foretages følgende ændringer:
A. |
I kapitel 4 tilføjes punkt 4.1.1.2, litra c):
|
B. |
I kapitel 4 tilføjes punkt 4.1.1.9:
|
C. |
I kapitel 4 tilføjes punkt 4.1.2.3, litra d):
|
D. |
I kapitel 5 tilføjes punkt 5.1.1, litra e):
|
E. |
I kapitel 12 tilføjes punkt 9: »12.9 BOMBEHUNDE 12.9.1 Generelle principper
12.9.2 Normer for EDD
12.9.3 Uddannelseskrav Generelle forpligtelser vedrørende uddannelse
Grunduddannelse for EDD-teams
Efteruddannelse for EDD-teams
Registre over EDD-teams uddannelse
Operativ uddannelse for EDD-teams
12.9.4. Godkendelsesprocedurer
12.9.5 Kvalitetskontrol
12.9.6 Screeningmetode Der findes yderligere detaljerede krav i en særskilt kommissionsafgørelse.« |
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/6 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 574/2010
af 30. juni 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 1 og IFRS 7
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008. |
(2) |
Den 28. januar 2010 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 1, Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal (i det følgende benævnt »ændring til IFRS 1«). Da det er blevet konstateret, at førstegangsanvendere af IFRS ikke kan udnytte undtagelsen fra kravet i IFRS 7 om præsentation af sammenligningstal vedrørende måling til dagsværdi og likviditetsrisiko, hvis de sammenlignelige årsperioder er afsluttet før den 31. december 2009, tjener ændringerne til IFRS 1 til at give førstegangsanvendere mulighed for at udnytte denne mulighed. |
(3) |
Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringen til IFRS 1 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse nr. 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv. |
(4) |
Vedtagelsen af ændringen til IFRS 1 indebærer, at IFRS 7 også skal ændres for at sikre, at der sammenhæng mellem de internationale regnskabsstandarder. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
IFRS 1 ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
2) |
IFRS 7 ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne til IFRS 1 og IFRS 7 som beskrevet i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 30. juni 2010.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.
(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.
BILAG
INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER
IFRS 1 |
Ændring til IFRS 1 Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal |
IFRS 7 |
Ændring til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger |
Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org
BEGRÆNSET UNDTAGELSE FRA KRAVET I IFRS 7 OM FØRSTEGANGSANVENDERES PRÆSENTATION AF SAMMENLIGNINGSTAL
(Ændring af IFRS 1)
Ændring til IFRS 1
Førstegangsanvendelse af IFRS
Afsnit 39C er tilføjet.
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
39C |
Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal (ændring til IFRS 1), der blev udsendt i januar 2010, tilføjede afsnit E3. Virksomheder skal anvende denne ændring for regnskabsår, som begynder den 1. juli 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende den tidligere. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Appendiks E
Kortfristede undtagelser fra IFRS
En overskrift, afsnit E3 og en fodnote er tilføjet.
Oplysninger om finansielle instrumenter
E3 |
En førstegangsanvender kan anvende overgangsbestemmelserne i afsnit 44G i IFRS 7. (1) |
Appendiks
Ændring til IFRS 7
Finansielle instrumenter: Oplysninger
Afsnit 44G er ændret (ny tekst understreget, udgået tekst gennemstreget) og forsynet med en fodnote.
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
44G |
Forbedring af oplysninger om finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 7), der blev udsendt i marts 2009, ændrede afsnit 27, 39 og B11 og tilføjede afsnit 27A, 27B, B10A og B11A–B11F. Virksomhederne skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2009 eller derefter. En virksomhed behøver ikke afgive de ifølge ændringerne påkrævede oplysninger i forbindelse med:
|
Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for en tidligere regnskabsperiode, skal den give oplysning om dette. (2).
(1) Afsnit E3 blev tilføjet som en følge af Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal (ændring til IFRS 1), der blev udsendt i januar 2010. For at forhindre den potentielle brug af efterrationaliseringer og sikre, at førstegangsanvendere ikke stilles ringere end virksomheder, der allerede anvender IFRS, besluttede IASB, at førstegangsanvendere skal have ret til at anvende de samme overgangsbestemmelser som virksomheder, der allerede opstiller årsregnskaber i overensstemmelse med IFRS, og som er indeholdt i Forbedring af oplysninger om finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 7).
(2) Afsnit 44G blev tilføjet som en følge af Begrænset undtagelse fra kravet i IFRS 7 om førstegangsanvenderes præsentation af sammenligningstal (ændring til IFRS 1), der blev udsendt i januar 2010. IASB ændrede afsnit 44G for at tydeliggøre sine konklusioner og den planlagte overgang for Forbedring af oplysninger om finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 7).
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/9 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 575/2010
af 30. juni 2010
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
44,4 |
MK |
31,8 |
|
TR |
53,0 |
|
ZZ |
43,1 |
|
0707 00 05 |
MK |
41,0 |
TR |
118,9 |
|
ZZ |
80,0 |
|
0709 90 70 |
TR |
106,7 |
ZZ |
106,7 |
|
0805 50 10 |
AR |
85,3 |
TR |
97,3 |
|
US |
84,1 |
|
ZA |
94,5 |
|
ZZ |
90,3 |
|
0808 10 80 |
AR |
107,5 |
BR |
90,2 |
|
CA |
118,4 |
|
CL |
95,2 |
|
CN |
60,1 |
|
NZ |
112,2 |
|
US |
102,5 |
|
ZA |
100,8 |
|
ZZ |
98,4 |
|
0809 10 00 |
TR |
231,7 |
ZZ |
231,7 |
|
0809 20 95 |
TR |
303,6 |
ZZ |
303,6 |
|
0809 30 |
AR |
133,5 |
TR |
155,8 |
|
ZZ |
144,7 |
|
0809 40 05 |
AU |
258,9 |
IL |
210,4 |
|
US |
319,2 |
|
ZZ |
262,8 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/11 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 576/2010
af 30. juni 2010
om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. juli 2010
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1)
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif. |
(2) |
Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter. |
(3) |
Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4. |
(4) |
Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 1. juli 2010 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft — |
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Fra den 1. juli 2010 gælder den importtold, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af elementerne i bilag II, for korn som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.
BILAG I
Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 1. juli 2010
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Importtold (1) (EUR/t) |
1001 10 00 |
Hård HVEDE af høj kvalitet |
0,00 |
af middel kvalitet |
0,00 |
|
af lav kvalitet |
0,00 |
|
1001 90 91 |
Blød HVEDE, til udsæd |
0,00 |
ex 1001 90 99 |
Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd |
0,00 |
1002 00 00 |
RUG |
11,79 |
1005 10 90 |
MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs |
5,34 |
1005 90 00 |
MAJS, undtagen til udsæd (2) |
5,34 |
1007 00 90 |
SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd |
11,79 |
(1) For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96 opnå en nedsættelse af tolden på:
— |
3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet eller Sortehavet |
— |
2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst. |
(2) Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.
BILAG II
Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I
16.6.2010-29.6.2010
1) |
Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:
|
2) |
Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:
|
(1) Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).
(2) Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).
(3) Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 577/2010
af 30. juni 2010
om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2009/10 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2009 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 572/2010 (4). |
(2) |
De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 — |
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.
(3) EUT L 253 af 25.9.2009, s. 3.
(4) EUT L 163 af 30.6.2010, s. 39.
BILAG
De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 1. juli 2010
(EUR) |
||
KN-kode |
Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt |
Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt |
1701 11 10 (1) |
41,21 |
0,00 |
1701 11 90 (1) |
41,21 |
2,54 |
1701 12 10 (1) |
41,21 |
0,00 |
1701 12 90 (1) |
41,21 |
2,24 |
1701 91 00 (2) |
42,49 |
4,72 |
1701 99 10 (2) |
42,49 |
1,59 |
1701 99 90 (2) |
42,49 |
1,59 |
1702 90 95 (3) |
0,42 |
0,27 |
(1) Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.
(2) Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.
(3) Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.
AFGØRELSER
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/16 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 24. juni 2010
om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albaniens ministerråd om visse aspekter af lufttrafik
(2010/364/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler. |
(2) |
Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med Republikken Albanien om visse aspekter af lufttrafik (i det følgende benævnt »aftalen«) i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler. |
(3) |
Aftalen blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2006/716/EF undertegnet på Fællesskabets vegne den 5. maj 2006 (1) med forbehold af senere indgåelse. |
(4) |
Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 bør Den Europæiske Union afgive en notifikation til Republikken Albanien om, at Den Europæiske Union er trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab. |
(5) |
Aftalen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albaniens ministerråd om visse aspekter af lufttrafik godkendes herved på Unionens vegne (2).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, der er beføjet til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 1, og til at afgive følgende notifikation:
»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab og udøver fra nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« gælder i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union«.«
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 2010.
På Rådets vegne
J. BLANCO LÓPEZ
Formand
(1) EUT L 294 af 25.10.2006, s. 51.
(2) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albaniens ministerråd om visse aspekter af lufttrafik blev offentliggjort i EUT L 294 af 25.10.2006, s. 52, sammen med afgørelsen om undertegnelse.
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/17 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 29. juni 2010
om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien
(2010/365/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til tiltrædelsesakten af 2005, særlig artikel 4, stk. 2,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 skal de bestemmelser i Schengenreglerne, som ikke er omhandlet i bilag II til nævnte akt, først finde anvendelse i Bulgarien og Rumænien (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«), når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne er opfyldt. |
(2) |
Rådet har kontrolleret, de berørte medlemsstater sikrer et tilfredsstillende databeskyttelsesniveau, ved at foretage følgende foranstaltninger: Et komplet spørgeskema blev tilsendt de berørte medlemsstater, besvarelserne heraf blev registreret, og kontrol- og evalueringsbesøg har fundet sted i disse medlemsstater i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer som fastlagt i Eksekutivkomitéens afgørelse om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (jf. SCH/Com-ex (98) 26 endelig udg.) (2), på området databeskyttelse. |
(3) |
Den 26. april 2010 konkluderede Rådet, at betingelserne på dette område er opfyldt af de berørte medlemsstater. Det er derfor muligt at fastsætte en dato, fra hvilken Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet (SIS) kan anvendes i disse medlemsstater. |
(4) |
Denne afgørelses ikrafttræden skulle gøre det muligt at overføre reelle SIS-data til de berørte medlemsstater. Den konkrete anvendelse af disse data skulle gennem de gældende Schengenevalueringsprocedurer, jf. SCH/Com-ex (98) 26 endelig udg., gøre det muligt for Rådet at fastslå, om Schengenreglernes bestemmelser om SIS bringes korrekt i anvendelse i de berørte medlemsstater. Når disse evalueringer er blevet foretaget, bør Rådet træffe afgørelse om at ophæve kontrollen ved de indre grænser til disse medlemsstater. |
(5) |
En separat rådsafgørelse bør vedtaget for at fastsætte datoen for ophævelse af kontrollen ved de indre grænser. Indtil datoen for ophævelse af kontrollen i den nævnte afgørelse bør der fastsættes visse restriktioner for anvendelsen af SIS. |
(6) |
For så vidt angår Island og Norge er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (3), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4) om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale. |
(7) |
For så vidt angår Schweiz er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (6) og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Bestemmelserne i Schengenreglerne om SIS, der er opført i bilag I, finder fra den 15. oktober 2010 anvendelse på Republikken Bulgarien og Rumænien i deres indbyrdes forhold og i forbindelserne med Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige samt Republikken Island, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund.
2. Bestemmelserne i Schengenreglerne om SIS, der er opført i bilag II, finder fra den heri fastsatte dato anvendelse på Republikken Bulgarien og Rumænien i deres indbyrdes forhold og i forbindelserne med Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige samt Republikken Island, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund.
3. Reelle SIS-data kan fra den 29. juni 2010 overføres til de berørte medlemsstater.
De berørte medlemsstater vil fra den 15. oktober 2010 i lighed med de medlemsstater, på hvilke Schengenreglerne allerede finder anvendelse, kunne indlæse data i SIS og anvende SIS-data, jf. dog stk. 4.
4. Indtil den dato, hvor kontrollen ved de indre grænser med de berørte medlemsstater ophæves, vil disse medlemsstater
a) |
ikke være forpligtet til at nægte indrejse på deres område for eller til at udsende tredjelandsstatsborgere, som af en anden medlemsstat i SIS er indberettet som uønskede |
b) |
afholde sig fra at indlæse oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 96 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (idet følgende benævnt »Schengenkonventionen«) (8). |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 2010.
På Rådets vegne
E. ESPINOSA
Formand
(1) Udtalelse afgivet den 17.6.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 138.
(3) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(5) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(6) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50.
(7) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.
(8) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
BILAG I
Liste over de bestemmelser i Schengenreglerne om SIS, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, der bliver gældende for de berørte medlemsstater
1. |
For så vidt angår bestemmelserne i Schengenkonventionen: artikel 64 og artikel 92-119 i Schengenkonventionen. |
2. |
Andre bestemmelser om SIS:
|
(1) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 444.
(2) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 458.
(3) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 459.
(4) EFT L 85 af 6.4.2000, s. 12.
(5) Dele af Sirenehåndbogen blev offentliggjort i EUT C 38 af 17.2.2003, s. 1. Håndbogen blev ændret ved Kommissionens beslutning 2006/757/EF (EUT L 317 af 16.11.2006, s. 1) og Kommissionens afgørelse 2006/758/EF (EUT L 317 af 16.11.2006, s. 41).
(6) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29.
(7) EUT L 68 af 15.3.2005, s. 44.
(8) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18.
(9) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
BILAG II
Liste over de bestemmelser i Schengenreglerne om SIS, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, der bliver gældende for de berørte medlemsstater på den dato, der er fastsat i disse bestemmelser
1. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (1) |
2. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (2) |
3. |
Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (3). |
(1) EUT L 381 af 28.12.2006, s. 1.
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/21 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 29. juni 2010
om beskikkelse af et rumænsk medlem af Regionsudvalget
(2010/366/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den rumænske regering, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU og 2010/29/EU om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015 (1). |
(2) |
Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at mandatperioden for Cristian ANGHEL er udløbet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Til Regionsudvalget beskikkes hermed som medlem for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:
— |
Dl Romeo STAVARACHE Primarul municipiului Bacău, județul Bacău. |
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 2010.
På Rådets vegne
E. ESPINOSA
Formand
(1) EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22, og EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/22 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 25. juni 2010
om medlemsstaternes gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle
(meddelt under nummer K(2010) 4190)
(EØS-relevant tekst)
(2010/367/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (2), særlig artikel 4, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-vira hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet. |
(2) |
Ved direktiv 2005/94/EF er der fastsat foranstaltninger til bekæmpelse af udbrud hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab af højpatogen aviær influenza (HPAI) og lavpatogen aviær influenza forårsaget af aviær influenza-vira af subtype H5 og H7 (LPAI), jf. definitionen i samme direktiv. Ved direktiv 2005/94/EF er der ligeledes fastsat visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza-vira. |
(3) |
Direktiv 2005/94/EF foreskriver, at medlemsstaterne skal gennemføre obligatoriske overvågningsprogrammer. Overvågningsprogrammerne skal gøre det muligt at opdage cirkulation af LPAI-vira hos fjerkræ, især svømmefuglearter, inden disse vira spredes til større dele af fjerkræpopulationen, således at det er muligt at træffe bekæmpelsesforanstaltninger, der måske kan forhindre mutation til et HPAI-virus, som kunne have katastrofale følger. |
(4) |
I direktiv 2005/94/EF er det endvidere fastsat, at der skal gennemføres overvågningsprogrammer vedrørende vilde fugle for at udbygge den eksisterende viden om den trussel, vilde fugle udgør i forbindelse med influenzavirus af aviær oprindelse hos fugle, på grundlag af en risikovurdering, der ajourføres regelmæssigt. |
(5) |
Kommissionens beslutning 2007/268/EF af 13. april 2007 om gennemførelse af overvågningsprogrammer i medlemsstaterne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle og om ændring af beslutning 2004/450/EF (3) blev vedtaget for at fastlægge retningslinjer for gennemførelse af sådanne overvågningsprogrammer. |
(6) |
Medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af overvågningsprogrammer samt de videnskabelige fremskridt og forskningsresultaterne siden vedtagelsen af nævnte beslutning viser, at visse fjerkræarter og fjerkræproduktionskategorier er i større risiko for at blive inficeret med aviær influenza-vira end andre, også når der tages hensyn til bedriftens beliggenhed og andre risikofaktorer. |
(7) |
Truslen om indslæbning af HPAI-virus af subtype H5N1 fra Sydøstasien til Europa, i forbindelse med, at sygdommen i løbet af 2005 spredte sig mod vest, har givet anledning til vedtagelse af supplerende beredskabstiltag og foranstaltninger til tidlig påvisning af denne virustype hos fjerkræ og vilde fugle. |
(8) |
I henhold til Kommissionens beslutning 2005/731/EF af 17. oktober 2005 om supplerende krav til overvågning af aviær influenza hos vilde fugle (4) skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder underrettes om forekomst af abnorm dødelighed og markante sygdomsudbrud hos vilde fugle, navnlig vilde vandfugle. Der skal ligeledes foretages prøveudtagning og laboratorieundersøgelser med henblik på påvisning af aviær influenza-virus. |
(9) |
Kravene i beslutning 2005/731/EF bør indarbejdes i denne afgørelse. |
(10) |
I perioden 2006-2009 blev der udtaget prøver af over 350 000 vilde fugle, som blev testet for aviær influenza. Overvågningen i medlemsstaterne omfattede gennemsnitligt prøveudtagning fra 75 % levende fugle og 25 % syge eller døde fugle. |
(11) |
Over 1 000 fugle, der blev fundet døde eller syge, blev testet positive for HPAI af subtype H5N1, mens kun omkring fem fugle, der var testet som sunde, levende fugle, blev testet positive for dette virus i den pågældende fireårsperiode. LPAI-subtyperne blev næsten udelukkende isoleret fra prøver udtaget fra levende fugle. |
(12) |
Konklusionerne i de årlige rapporter om overvågningen af aviær influenza (5) i Unionen, som EU-referencelaboratoriet for aviær influenza har samlet, de videnskabelige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (6), (7), (8) og arbejdet i den nyoprettede taskforce for overvågning af dyresygdomme har sat fokus på behovet for at ændre den nuværende overvågningsstrategi for fjerkræ og vilde fugle på visse områder, så der i endnu højere grad lægges vægt på en fremgangsmåde baseret på risikovurdering (risikobaseret overvågning), som vurderes at være den mest velegnede overvågningsstrategi til at underrette de kompetente myndigheder i sygdomsforebyggelses- og bekæmpelsesøjemed med henblik på at beskytte bedrifter med fjerkræ og andre fugle i fangenskab. |
(13) |
Risikobaseret overvågning bør supplere systemer for tidlig påvisning af infektion med aviær influenza hos fjerkræ som dem, der allerede er foreskrevet ved artikel 2 i Kommissionens beslutning 2005/734/EF af 19. oktober 2005 om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (9) samt i kapitel II, punkt 2, i bilaget til Kommissionens beslutning 2006/437/EF af 4. august 2006 om godkendelse af en diagnosticeringsmanual for aviær influenza, jf. Rådets direktiv 2005/94/EF (10). |
(14) |
De retningslinjer for overvågning af aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, der er fastlagt ved beslutning 2007/268/EF, bør derfor revurderes på baggrund af den erfaring og videnskabelige indsigt, der er opnået, og afløses af retningslinjerne i denne afgørelse. |
(15) |
Af hensyn til sammenhængen i EU-lovgivningen bør prøveudtagning og laboratorieundersøgelser foretages i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat ved beslutning 2006/437/EF, medmindre andet er angivet. |
(16) |
Af hensyn til sammenhængen i EU-lovgivningen bør der i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammer vedrørende vilde fugle tages behørigt hensyn til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (11), navnlig med hensyn til tilrettelæggelsen af overvågningen og prøveudtagningsprocedurerne, der er beskrevet i del 1, punkt 2 og 3, i bilag II til denne afgørelse. |
(17) |
Beslutning 2005/731/EF og 2007/268/EF bør ophæves. |
(18) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder aftaler relevante ordninger med ornitolog- og ringmærkerforeninger, jagtforeninger og andre relevante foreninger med henblik på at sikre, at det er obligatorisk for disse foreninger straks at underrette de kompetente myndigheder om forekomst af abnorm dødelighed og markante sygdomsudbrud hos vilde fugle, navnlig vilde vandfugle.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne påser, at den kompetente myndighed, så snart den har modtaget en underretning, jf. artikel 1, og hvis det ikke utvetydigt kan fastslås, at sygdommen er forårsaget af andet end aviær influenza, sørger for, at:
a) |
der indsamles relevante prøver af døde fugle og om muligt af andre fugle, der har været i kontakt med de døde fugle |
b) |
prøverne underkastes laboratorieundersøgelser med henblik på påvisning af aviær influenza-virus. |
2. Prøveudtagnings- og testprocedurer gennemføres i overensstemmelse med kapitel II-VIII i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er godkendt ved beslutning 2006/437/EF.
3. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen, i tilfælde af at en laboratorieundersøgelse som omhandlet i stk. 1, litra b), giver et positivt resultat for højpatogen aviær influenza-virus (HPAI).
Artikel 3
De overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, som medlemsstaterne skal gennemføre i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag I og II til denne afgørelse.
Artikel 4
Uden at det berører kravene i EU-lovgivningen i øvrigt, sikrer den kompetente myndighed, at alle positive og negative resultater af både serologiske og virologiske undersøgelser for aviær influenza, der gennemføres som led i overvågningsprogrammerne vedrørende fjerkræ og vilde fugle, indberettes til Kommissionen hver sjette måned. Resultaterne meddeles via Kommissionens onlinesystem hvert år senest den 31. juli for de foregående seks måneder (1. januar til 30. juni) og senest den 31. januar for de foregående seks måneder (1. juli til 31. december).
Artikel 5
Beslutning 2005/731/EF og 2007/268/EF ophæves.
Artikel 6
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2010.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(2) EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.
(3) EUT L 115 af 3.5.2007, s. 3.
(4) EUT L 274 af 20.10.2005, s. 93.
(5) Europa-Kommissionens websted http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/controlmeasures/avian/eu_resp_surveillance_en.htm
(6) EFSA Journal (2005) 266, s. 1-21, Scientific Opinion on Animal health and welfare aspects of Avian Influenza.
(7) EFSA Journal (2008) 715, s. 1-161, Scientific Opinion on Animal health and welfare aspects of avian influenza and the risks of its introduction into the EU poultry holdings.
(8) EFSA Journal (2006) 357, s. 1-46, Opinion on Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza.
(9) EUT L 274 af 20.10.2005, s. 105.
(10) EUT L 237 af 31.8.2006, s. 1.
(11) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
BILAG I
Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ
1. Mål med overvågningsprogrammerne
Målene med overvågningsprogrammerne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ er at underrette den kompetente myndighed om cirkulation af aviær influenza-virus med henblik på at bekæmpe sygdommen i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF ved hjælp af det årlige påvisningsarbejde via aktiv overvågning for:
a) |
lavpatogen aviær influenza (LPAI) af subtype H5 og H7 hos hønsefugle (især hønekyllinger, kalkuner, perlehøns, fasaner, agerhøns og vagtler) og strudsefugle, som et supplement til andre, allerede eksisterende systemer for tidlig påvisning |
b) |
LPAI af subtype H5 og H7 og højpatogen aviær influenza (HPAI) hos opdrættede svømmefugle (især gråænder, andre ænder og gæs til genopbygning af vildtbestande). |
2. Tilrettelæggelse af overvågningen
Der gennemføres prøveudtagning og serologiske undersøgelser på fjerkræbedrifter med henblik på påvisning af forekomst af antistoffer mod aviær influenza som defineret i direktiv 2005/94/EF.
Denne aktive overvågning supplerer de systemer for tidlig påvisning, der allerede er etableret i medlemsstaterne i henhold til beslutning 2005/734/EF og kapitel II i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er godkendt ved Kommissionens beslutning 2006/437/EF (i det følgende benævnt »diagnosticeringsmanualen«), især systemer, der er etableret på fjerkræbedrifter, som vurderes at være i større risiko for at blive inficeret med aviær influenza.
De to vigtigste internationalt anerkendte metoder til overvågning af dyresygdomme er a) risikobaseret overvågning og b) overvågning baseret på repræsentativ prøveudtagning.
2.1. Risikobaseret overvågning
Risikobaseret overvågning prioriteres som den foretrukne metode til målrettet og omkostningseffektiv gennemførelse af overvågning for aviær influenza.
Medlemsstater, der vælger denne metode, skal nærmere angive de relevante risikokanaler for infektion af fjerkræflokke samt stikprøvegrundlaget for fjerkræbedrifter, der anses for at være i større risiko for at blive inficeret med aviær influenza.
Listen over kriterier og risikofaktorer i punkt 4.1 er ikke udtømmende, men giver et indtryk af, hvordan prøveudtagning og undersøgelse af fjerkræarter og fjerkræproduktionskategorier i forskellige avlssystemer målrettes. Vægtningen af kriterierne/faktorerne vil kunne variere alt efter dyresundhedssituationen i den enkelte medlemsstat.
2.2. Overvågning baseret på repræsentativ prøveudtagning
Medlemsstater, der ikke er i stand til at gennemføre en tilstrækkeligt veldokumenteret vurdering af risikokanalerne for infektion af fjerkræflokke på deres område, gennemfører overvågning baseret på en repræsentativ prøveudtagningsordning. Der udtages prøver på et antal fjerkræbedrifter svarende til det i tabel 1 og 2 angivne i overensstemmelse med, hvilke fjerkræarter der er tale om.
Prøveudtagning med henblik på serologisk undersøgelse for aviær influenza gennemføres stratificeret i hele medlemsstaten, sådan at prøverne kan betegnes som repræsentative for hele medlemsstaten.
3. Målpopulationer
Overvågningsprogrammet skal omfatte udtagning af prøver af følgende fjerkræarter og produktionskategorier:
a) |
æglæggende høner |
b) |
æglæggende frilandshøner |
c) |
avlskyllinger |
d) |
avlskalkuner |
e) |
avlsænder |
f) |
avlsgæs |
g) |
slagtekalkuner |
h) |
slagteænder |
i) |
slagtegæs |
j) |
opdrættet fuglevildt (hønsefugle), med fokus på voksne fugle såsom avlsfugle |
k) |
opdrættet fuglevildt (svømmefugle) |
l) |
strudsefugle. |
Under nedenfor beskrevne særlige omstændigheder kan overvågningsprogrammet dog også omfatte følgende fjerkrækategorier:
m) |
slagtekyllinger, men kun hvis: i) de holdes i betydeligt antal i frilandsproduktion, og ii) de anses for at udgøre en højere risiko for så vidt angår infektion med aviær influenza |
n) |
hobbyflokke: Disse spiller generelt en mindre væsentlig rolle for cirkulation og spredning af virus, og det er ressourcekrævende at udtage prøver af dem; i visse medlemsstater kan hobbyflokke dog udgøre en højere risiko for så vidt angår aviær influenza, fordi der er mange af dem, fordi de ligger tæt på erhvervsdrivende fjerkræbedrifter, fordi de indgår i handelen på lokalt/regionalt plan, eller på grund af andre af de i punkt 4.1 angivne kriterier og risikofaktorer, navnlig for så vidt angår artssammensætningen. |
Hvis det på behørig vis dokumenteres, at det er berettiget med hensyn til risikoniveauet, kan en fjerkræproduktionskategori (f.eks. avlskyllinger, der holdes under forhold med et højt biosikkerhedsniveau) dog også undtages fra prøveudtagningsordningen.
4. Risikobaseret overvågningsmetode
Valget af risikobaseret overvågningsmetode træffes på grundlag af en vurdering på medlemsstatsniveau, idet som et minimum følgende kriterier og risikofaktorer tages i betragtning:
4.1. Kriterier og risikofaktorer
4.1.1.
a) |
Fjerkræbedriftens beliggenhed i nærheden af vådområder, damme, sumpområder, søer, floder eller kyster, hvor der er sandsynlighed for, at trækkende arter af vilde vandfugle samles. |
b) |
Fjerkræbedriftens beliggenhed i områder med en høj koncentration af vilde trækfugle, især fugle, der karakteriseres som »målarter« med hensyn til påvisning af HPAI H5N1 og er opført i bilag II, del 2. |
c) |
Fjerkræbedriftens beliggenhed i nærheden af hvile- og ynglesteder for trækkende arter af vilde vandfugle, især hvor disse områder er forbundet via trækfugles bevægelser til områder, hvor HPAI H5N1 vides at forekomme hos vilde fugle eller fjerkræ. |
d) |
Fjerkræbedrifter med frilandsproduktion eller fjerkræbedrifter, hvor fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes på udendørsarealer, hvor kontakt med vilde fugle ikke i tilstrækkelig grad kan forebygges. |
e) |
Fjerkræbedrifter med et lavt biosikkerhedsniveau, blandt andet med hensyn til opbevaring af foder og anvendelse af overfladevand. |
4.1.2.
a) |
Forekomst af mere end én fjerkræart på samme fjerkræbedrift, især tamænder og -gæs sammen med andre fjerkræarter. |
b) |
Type fjerkræproduktion og fjerkræarter på bedriften, for hvilke overvågningsdata har vist en stigning i antallet af påviste tilfælde af infektion med aviær influenza i medlemsstaten, f.eks. andebedrifter og fjerkræ til genopbygning af vildtbestande (især opdrættede gråænder). |
c) |
Fjerkræbedriftens beliggenhed i områder med en høj fjerkræbedriftstæthed. |
d) |
Handelsmønstre, herunder import og intensiteten af dermed forbundne flytninger — både direkte og indirekte — af fjerkræ og andre faktorer vedrørende bl.a. køretøjer, udstyr og personer. |
e) |
Forekomst af kategorier af fjerkræ med lang levetid og forskellige aldersgrupper af fjerkræ på bedriften (såsom æglæggere). |
4.2. Målretning efter risikopopulationer
Målretningsniveauet skal afspejle antallet og vægtningen på lokalt plan af risikofaktorer på fjerkræbedriften.
Den kompetente myndighed kan i sin vurdering i forbindelse med tilrettelæggelsen af overvågningen også tage hensyn til andre risikofaktorer, som så angives nærmere og begrundes i overvågningsprogrammet.
4.3. Målretning efter fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver
Tabel 1 og 2 kan lægges til grund for beslutningen om, hvor mange fjerkræbedrifter der skal udtages prøver på pr. risikopopulation.
5. Repræsentativ prøveudtagningsmetode
Hvis der gennemføres repræsentativ prøveudtagning som omhandlet i punkt 2.2, baseres beregningen af, hvor mange fjerkræbedrifter der skal udtages prøver på, på tallene i tabel 1 og 2, i overensstemmelse med, hvilke fjerkræarter der er til stede på fjerkræbedriften.
5.1. Antal fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver til serologisk undersøgelse for aviær influenza
5.1.1.
For hver fjerkræproduktionskategori (undtagen gråænder, andre ænder og gæs) fastlægges antallet af fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver, således, at der ved en prævalens af inficerede fjerkræbedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed findes mindst én inficeret bedrift.
Prøverne udtages i overensstemmelse med tabel 1:
Tabel 1
Antal fjerkræbedrifter (bortset fra bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs), hvorpå der skal udtages prøver i hver enkelt fjerkræproduktionskategori
Antal bedrifter pr. fjerkræproduktionskategori pr. medlemsstat |
Antal fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver |
Til og med 34 |
Alle |
35-50 |
35 |
51-80 |
42 |
81-250 |
53 |
> 250 |
60 |
5.1.2. (1)
Antallet af bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, som skal testes, fastlægges således, at der ved en prævalens af inficerede fjerkræbedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed påvises mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 2).
Prøverne udtages i overensstemmelse med tabel 2:
Tabel 2
Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver
Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs pr. medlemsstat |
Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver |
Til og med 46 |
Alle |
47-60 |
47 |
61-100 |
59 |
101-350 |
80 |
> 350 |
90 |
5.2. Antal fjerkræ (fugle), hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften
Tallene i punkt 5.2.1 og 5.2.2 gælder både for fjerkræbedrifter, hvorpå der er udtaget prøver på grundlag af risikobaseret overvågning, og for bedrifter omfattet af repræsentativ prøveudtagning.
5.2.1.
Antallet af fugle, hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften, fastlægges således, at der med en prævalens af seropositive fugle på ≥ 30 % er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, der testes seropositiv.
Der indsamles blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræproduktionskategorier og fjerkræarter, fra mindst 5-10 fugle (bortset fra gråænder, andre ænder og gæs) pr. fjerkræbedrift og fra hver enkelt stald, såfremt der er mere end én stald på bedriften.
Hvis der er adskillige stalde, udtages der prøver fra mindst fem fugle pr. stald.
5.2.2.
Antallet af gråænder, andre ænder og gæs, hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften, fastlægges således, at der med en prævalens af seropositive fugle på ≥ 30 % er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, der testes seropositiv.
Der tages 20 blodprøver (2) til serologisk undersøgelse fra hver enkelt udvalgt fjerkræbedrift.
6. Procedurer for udtagning af prøver til serologisk undersøgelse
Tidspunktet for prøveudtagningen på fjerkræbedriften skal falde sammen med årstidsbestemt produktion for hver enkelt fjerkræproduktionskategori, og prøveudtagning kan også finde sted på slagteriet. Denne prøveudtagningspraksis må ikke lægge hindringer i vejen for fremgangsmåden med målretning på grundlag af risiko i overensstemmelse med de kriterier og risikofaktorer, der er angivet i punkt 4.1.
For at sikre størst mulig effektivitet, og også for at undgå unødvendig færden på fjerkræbedrifterne, kombineres prøveudtagningen så vidt muligt med prøveudtagning til andre formål, f.eks. som led i bekæmpelsen af salmonella og mykoplasma. Sådan kombineret prøveudtagning må dog ikke rokke ved betingelserne for risikobaseret overvågning.
7. Udtagning af prøver til virologisk undersøgelse
Prøveudtagning med henblik på virologisk undersøgelse for aviær influenza må ikke erstatte serologiske undersøgelser og skal udelukkende gennemføres som led i undersøgelser til opfølgning på positive resultater af serologiske test for aviær influenza.
8. Testhyppighed og -periode
Der udtages prøver på fjerkræbedrifterne hvert år. Medlemsstaterne kan dog, på grundlag af en risikovurdering, beslutte at gennemføre prøveudtagning og test med større hyppighed. En sådan beslutning begrundes detaljeret i overvågningsprogrammet.
Prøveudtagningen gennemføres i overensstemmelse med det godkendte overvågningsprogram fra den 1. januar til den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres.
9. Laboratorieundersøgelser
Analyser af prøver gennemføres på de nationale referencelaboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale referencelaboratoriers tilsyn.
Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, som beskriver metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.
Ønsker en medlemsstat imidlertid at gøre brug af laboratorieundersøgelsesmetoder, der ikke er beskrevet i diagnosticeringsmanualen og heller ikke i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), skal de pågældende metoder godkendes som egnede til formålet af EU-referencelaboratoriet på grundlag af validerede data, inden de bringes i anvendelse.
Alle positive serologiske resultater skal bekræftes af de nationale referencelaboratorier med en hæmagglutinations-inhibitionstest af dertil udvalgte stammer, som leveres af EU-referencelaboratoriet:
a) |
for subtype H5:
|
b) |
for subtype H7:
|
Der følges op på alle positive serologiske resultater på fjerkræbedriften med epidemiologiske undersøgelser og yderligere prøveudtagning med henblik på virologisk undersøgelse for at fastslå, hvorvidt der forekommer aktiv infektion med aviær influenza-virus på fjerkræbedriften. Konklusionerne på alle disse undersøgelser meddeles til Kommissionen.
Alle virusisolater af aviær influenza sendes til EU-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med de nationale referencelaboratoriers funktioner og opgaver i henhold til bilag VIII til direktiv 2005/94/EF, medmindre der er givet dispensation i henhold til diagnosticeringsmanualens kapitel V, punkt 4, litra d). Vira af subtype H5/H7 indsendes straks til EU-referencelaboratoriet og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.
Dertil anvendes de særlige protokoller, som stilles til rådighed af EU-referencelaboratoriet til brug i forbindelse med indsendelse af prøver og diagnosticeringsmateriale. De kompetente myndigheder sørger for en god informationsudveksling mellem EU-referencelaboratoriet og de nationale referencelaboratorier.
(1) Der opereres med et højere konfidensniveau for påvisning af positive ande- og gåsebedrifter, fordi sandsynligheden for, at inficerede ande- og gåsebedrifter findes ved hjælp af programmer for passiv overvågning eller systemer for tidlig påvisning, bevisligt er mindre, end det er tilfældet for hønsefugle.
(2) Det større antal stikprøver i forhold til det under punkt 5.2.1 angivne er nødvendigt, fordi den diagnostiske test er mindre følsom, når den anvendes på svømmefugle.
BILAG II
DEL 1
Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos vilde fugle
1. Mål med overvågningen
Målet med overvågningsprogrammet vedrørende aviær influenza hos vilde fugle er tidlig påvisning af HPAI af subtype H5N1 hos vilde fugle med henblik på at beskytte fjerkræ på fjerkræbedrifter samt veterinære aspekter af folkesundheden.
2. Tilrettelæggelse af overvågningen
a) |
Der gennemføres risikobaseret overvågning som et »passivt« overvågningssystem med laboratorieundersøgelser af fundne døende eller døde vilde fugle, idet overvågningen fokuseres på vandfuglearter. |
b) |
Vilde fugle, især trækkende arter af vandfugle, som har vist sig at være i større risiko for at blive inficeret med og overføre HPAI H5N1-virus (målarter), overvåges som en specifik målgruppe. |
c) |
Overvågningen målrettes mod områder, der ligger tæt på hav, søer og vandløb, hvor der er fundet døde fugle, navnlig hvis de pågældende områder ligger i umiddelbar nærhed af fjerkræbedrifter, og især i områder med en høj fjerkræbesætningstæthed. |
d) |
Der sikres et tæt samarbejde med epidemiologer og ornitologer og den kompetente naturbeskyttelsesmyndighed om udformning af overvågningsprogrammet, hjælp til artsidentifikation og optimering af prøveudtagningen i overensstemmelse med forholdene i den enkelte medlemsstat. |
e) |
Hvis den epidemiologiske situation med hensyn til HPAI H5N1-virus kræver det, udvides overvågningsindsatsen med oplysningsaktiviteter og aktiv søgning efter og registrering af døde og døende vilde fugle, især fugle af målarter. En grund til en sådan udvidelse af indsatsen kunne være påvisning af HPAI H5N1-virus hos fjerkræ og/eller vilde fugle i nabomedlemsstater og tilgrænsende tredjelande eller i lande, der er forbundet med den pågældende medlemsstat via vilde trækfugles bevægelser, især fugle af målarter. I sådanne tilfælde tages der hensyn til de vilde fugles trækmønstre og artssammensætning i den pågældende medlemsstat, idet billedet kan variere fra land til land. |
3. Prøveudtagningsprocedurer
a) |
Prøveudtagningsprocedurerne gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen. |
b) |
Der tages kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg og/eller prøver af væv fra fundne døde eller døende vilde fugle med henblik på molekylær påvisning (PCR) og/eller virusisolation. |
c) |
Der sikres optimale betingelser for opbevaring og transport af prøver i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualens kapitel IV, punkt 5 og 6. Alle virusisolater af aviær influenza fra vilde fugle sendes til EU-referencelaboratoriet, medmindre der er givet dispensation i henhold til diagnosticeringsmanualens kapitel V, punkt 4, litra d). Vira af subtype H5/H7 indsendes straks til EU-referencelaboratoriet og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen. |
d) |
Prøveudtagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor overvågningsprogrammet gennemføres. |
4. Laboratorieundersøgelser
Laboratorieundersøgelser udføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.
Analyser af prøver gennemføres på de nationale referencelaboratorier i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale referencelaboratoriers tilsyn.
Ønsker en medlemsstat at gøre brug af laboratorieundersøgelsesmetoder, der ikke er beskrevet i diagnosticeringsmanualen og heller ikke i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra OIE, skal de pågældende metoder godkendes som egnede til formålet af EU-referencelaboratoriet på grundlag af validerede data, inden de bringes i anvendelse.
Der foretages en første screeningtest ved anvendelse af M-gen-PCR, efterfulgt af hurtige test for H5-positive prøver, som skal gennemføres inden for højst to uger. I tilfælde af en H5-positiv reaktion analyseres kløvningsstedet hurtigst muligt for at fastslå, hvorvidt dets motiv er højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI). Hvis forekomst af H5 HPAI bekræftes, foretages der hurtigt yderligere analyser for at bestemme N-typen, selv om dette kun kan give dokumentation for, at N1 kan udelukkes.
5. Opfølgning
— |
Hvis HPAI H5 (N1)-positive tilfælde bekræftes (1) ennemføres de bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat ved Kommissionens beslutning 2006/563/EF af 11. august 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/115/EF (2). |
— |
Det er vigtigt som led i epidemiologiske undersøgelser at identificere områder, der har forbindelse til de pågældende sygdomstilfælde, med henblik på om muligt at forudse yderligere tilfælde af aviær influenza, især i områder af betydning for fjerkræproduktionen, f.eks. områder med en høj fjerkræbesætningstæthed. |
DEL 2
Liste over arter af vilde fugle, der skal gøres til genstand for målrettet prøveudtagning og testning for aviær influenza (målarter)
Nr. |
Videnskabeligt navn |
Almindeligt anvendt navn |
1. |
Accipiter gentilis |
Duehøg |
2. |
Accipiter nisus |
Spurvehøg |
3. |
Anas acuta |
Spidsand |
4. |
Anas clypeata |
Skeand |
5. |
Anas crecca |
Krikand |
6. |
Anas penelope |
Pibeand |
7. |
Anas platyrhynchos |
Gråand |
8. |
Anas querquedula |
Atlingand |
9. |
Anas strepera |
Knarand |
10. |
Anser albifrons albifrons |
Blisgås (europæisk underart) |
11. |
Anser anser |
Grågås |
12. |
Anser brachyrhynchus |
Kortnæbbet gås |
13. |
Anser erythropus |
Dværggås |
14. |
Anser fabalis |
Sædgås |
15. |
Ardea cinerea |
Fiskehejre |
16. |
Aythya ferina |
Taffeland |
17. |
Aythya fuligula |
Troldand |
18. |
Branta bernicla |
Knortegås |
19. |
Branta canadensis |
Canadagås |
20. |
Branta leucopsis |
Bramgås |
21. |
Branta ruficollis |
Rødhalset gås |
22. |
Bubo bubo |
Stor hornugle |
23. |
Buteo buteo |
Musvåge |
24. |
Buteo lagopus |
Fjeldvåge |
25. |
Cairina moschata |
Moskusand |
26. |
Ciconia ciconia |
Hvid stork |
27. |
Circus aeruginosus |
Rørhøg |
28. |
Cygnus columbianus |
Pibesvane |
29. |
Cygnus cygnus |
Sangsvane |
30. |
Cygnus olor |
Knopsvane |
31. |
Falco peregrinus |
Vandrefalk |
32. |
Falco tinnunculus |
Tårnfalk |
33. |
Fulica atra |
Blishøne |
34. |
Larus canus |
Stormmåge |
35. |
Larus ridibundus |
Hættemåge |
36. |
Limosa limosa |
Stor kobbersneppe |
37. |
Marmaronetta angustirostris |
Marmorand |
38. |
Mergus albellus |
Lille skallesluger |
39. |
Milvus migrans |
Sort glente |
40. |
Milvus milvus |
Rød glente |
41. |
Netta rufina |
Rødhovedet and |
42. |
Phalacrocorax carbo |
Skarv |
43. |
Philomachus pugnax |
Brushane |
44. |
Pica pica |
Husskade |
45. |
Pluvialis apricaria |
Hjejle |
46. |
Podiceps cristatus |
Toppet lappedykker |
47. |
Podiceps nigricollis |
Sorthalset lappedykker |
48. |
Porphyrio porphyrio |
Sultanhøne |
49. |
Tachybaptus ruficollis |
Lille lappedykker |
50. |
Vanellus vanellus |
Vibe |
(1) Sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger gennemføres på grundlag af bekræftet forekomst af HPAI H5 og mistanke om N1.
1.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/33 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 30. juni 2010
om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr
(meddelt under nummer K(2010) 4313)
(EØS-relevant tekst)
(2010/368/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (1), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens beslutning 2006/771/EF (2) samordner de tekniske vilkår for frekvenser til en lang række kortdistanceudstyr, herunder alarmer, udstyr til lokal kommunikation, døråbnere og medicinske implantater. Kortdistanceudstyr er typisk massemarkedsprodukter og/eller bærbare produkter, som nemt kan tages med over og anvendes på tværs af grænserne; forskellige frekvensadgangskrav udgør derfor en begrænsning af den frie bevægelighed, øger produktionsomkostningerne og skaber risiko for skadelig interferens i forhold til andre radioapplikationer og -tjenester. |
(2) |
Imidlertid kan der med den hurtige udvikling i teknologien og i samfundets behov komme nye anvendelser for kortdistanceudstyr, som gør det nødvendigt at ajourføre vilkårene for frekvenssamordningen med jævne mellemrum. |
(3) |
Den 5. juli 2006 gav Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i beslutning nr. 676/2002/EF Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) permanent mandat til at ajourføre bilaget til beslutning nr. 2006/771/EF i takt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for kortdistanceudstyr. |
(4) |
Kommissionens beslutning 2008/432/EF (3) og 2009/381/EF (4) har allerede medført ændringer i de samordnede tekniske vilkår for kortdistanceudstyr, der er omfattet af beslutning 2006/771/EF, ved at ajourføre bilaget til denne. |
(5) |
I sin rapport (5) fra november 2009, som CEPT forelagde som svar på dette mandat, anbefalede CEPT Kommissionen at ændre en række tekniske aspekter i bilaget til beslutning 2006/771/EF. |
(6) |
Bilaget til beslutning 2006/771/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
For at sikre, at frekvensressourcerne udnyttes effektivt, og at skadelig interferens undgås, skal udstyr, der anvendes på de vilkår, der er fastsat i denne afgørelse, også være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (6); overensstemmelsen skal påvises ved opfyldelse af harmoniserede standarder eller ved hjælp af alternative procedurer for overensstemmelsesvurdering. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med Frekvensudvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2006/771/EF erstattes af bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2010.
På Kommissionens vegne
Neelie KROES
Næstformand
(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.
(2) EUT L 312 af 11.11.2006, s. 66.
(3) EUT L 151 af 11.6.2008, s. 49.
(4) EUT L 119 af 14.5.2009, s. 32.
(5) CEPT Report 35, RSCOM 09-68.
(6) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
BILAG
»BILAG
Samordnede frekvensbånd og tekniske parametre for kortdistanceudstyr
Type kortdistanceudstyr |
Frekvensbånd (1) |
Effektgrænse/feltstyrkegrænse/effekttæthedsgrænse (2) |
Yderligere parametre (regler for kanalinddeling og/eller regler for adgang og belægning) (3) |
Andre brugsrestriktioner (4) |
Frist for gennemførelsen |
Kortdistanceudstyr generelt (5) |
6 765-6 795 kHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
13,553-13,567 MHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
|
26,957-27,283 MHz |
10 mW effektiv udstrålet effekt (e.r.p.), hvilket svarer til 42 dBμA/m ved 10 m |
|
Ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
40,660-40,700 MHz |
10 mW e.r.p. |
|
Ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
Kortdistanceudstyr generelt (fortsat) |
433,050-434,040 (6) MHz |
1 mW e.r.p. og – 13 dBm/10 kHz effekttæthed for modulationsbåndbredder større end 250 kHz |
Taleapplikationer tilladt med avancerede afhjælpningsteknikker |
Ingen audio- og videoapplikationer |
1. november 2010 |
10 mW e.r.p. |
Arbejdscyklus (7): 10 % |
Ingen andre analoge audioapplikationer end tale. Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
||
434,040-434,790 (6) MHz |
1 mW e.r.p. og – 13 dBm/10 kHz effekttæthed for modulationsbåndbredder større end 250 kHz |
Taleapplikationer tilladt med avancerede afhjælpningsteknikker |
Ingen audio- og videoapplikationer |
1. november 2010 |
|
10 mW e.r.p. |
Arbejdscyklus (7): 10 % |
Ingen andre analoge audioapplikationer end tale. Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
||
Arbejdscyklus (7): 100 % ved kanalafstand op til 25 kHz Taleapplikationer tilladt med avancerede afhjælpningsteknikker |
Ingen audio- og videoapplikationer |
1. november 2010 |
|||
Kortdistanceudstyr generelt (fortsat) |
863,000-865,000 MHz |
25 mW e.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 0,1 %. |
Ingen andre analoge audioapplikationer end tale. Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
865,000-868,000 MHz |
25 mW e.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 1 %. |
Ingen andre analoge audioapplikationer end tale. Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
|
868,000-868,600 MHz |
25 mW e.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 1 %. |
Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
|
868,700-869,200 MHz |
25 mW e.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 0,1 %. |
Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
|
Kortdistanceudstyr generelt (fortsat) |
869,400-869,650 (6) MHz |
500 mW e.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 10 %. Der skal være en kanalafstand på 25 kHz, medmindre hele båndet bruges som en samlet kanal til højhastighedstransmission af data |
Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
25 mW e.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 0,1 %. |
Ingen andre analoge audioapplikationer end tale. Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
||
869,700-870,000 (6) MHz |
5 mW e.r.p. |
Taleapplikationer tilladt med avancerede afhjælpningsteknikker |
Ingen audio- og videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
25 mW e.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 1 %. |
Ingen andre analoge audioapplikationer end tale. Ingen analoge videoapplikationer |
1. november 2010 |
||
Kortdistanceudstyr generelt (fortsat) |
2 400-2 483,5 MHz |
10 mW ækvivalent isotropisk udstrålet effekt (e.i.r.p.) |
|
|
1. juni 2007 |
5 725-5 875 MHz |
25 mW e.i.r.p. |
|
|
1. juni 2007 |
|
24,150-24,250 GHz |
100 mW e.i.r.p. |
|
|
1. oktober 2008 |
|
61,0-61,5 GHz |
100 mW e.i.r.p. |
|
|
1. oktober 2008 |
|
Bredbånds-datatransmissionssystemer |
2 400-2 483,5 MHz |
100 mW e.i.r.p. og 100 mW/100 kHz e.i.r.p.-tæthed, når der anvendes frekvensspringmodulation, og 10 mW/MHz e.i.r.p.-tæthed, når der anvendes andre typer modulation. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. |
|
1. november 2009 |
57,0-66,0 GHz |
40 dBm e.i.r.p. og 13 dBm/MHz e.i.r.p.-tæthed |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. |
Ingen faste udendørs installationer |
1. november 2010 |
|
Alarmsystemer |
868,600-868,700 MHz |
10 mW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Hele båndet kan også bruges som en samlet kanal til højhastighedstransmission af data Arbejdscyklu (7): 1,0 % |
|
1. oktober 2008 |
869,250-869,300 MHz |
10 mW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Arbejdscyklus (7): 0,1 % |
|
1. juni 2007 |
|
869,300-869,400 MHz |
10 mW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Arbejdscyklus (7): 1,0 % |
|
1. oktober 2008 |
|
869,650-869,700 MHz |
25 mW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Arbejdscyklus (7) 10 % |
|
1. juni 2007 |
|
Tryghedsalarmer (8) |
869,200-869,250 MHz |
10 mW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Arbejdscyklus (7) 0,1 % |
|
1. juni 2007 |
Induktive applikationer (9) |
9,000-59,750 kHz |
72 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. november 2010 |
59,750-60,250 kHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. juni 2007 |
|
60,250-70,000 kHz |
69 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. juni 2007 |
|
70-119 kHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. juni 2007 |
|
119-127 kHz |
66 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. juni 2007 |
|
127-140 kHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
|
140-148,5 kHz |
37,7 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
|
148,5-5 000 kHz For følgende frekvensbånd gælder højere feltstyrkegrænser og yderligere brugsbegrænsninger: |
– 15 dBμA/m ved 10 m i enhver båndbredde på 10 kHz Desuden er den totale feltstyrke – 5 dΒμΑ/m ved 10 m for systemer, der benytter båndbredder større end 10 kHz |
|
|
1. oktober 2008 |
|
Induktive applikationer (fortsat) |
400-600 kHz |
– 8 dBμA/m ved 10 m |
|
Dette sæt brugsvilkår gælder kun for RFID (10) |
1. oktober 2008 |
3 155-3 400 kHz |
13,5 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
|
5 000-30 000 kHz For følgende frekvensbånd gælder højere feltstyrkegrænser og yderligere brugsbegrænsninger: |
– 20 dBμA/m ved 10 m i enhver båndbredde på 10 kHz Desuden er den totale feltstyrke – 5 dΒμΑ/m ved 10 m for systemer, der benytter båndbredder større end 10 kHz |
|
|
1. oktober 2008 |
|
6 765-6 795 kHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. juni 2007 |
|
7 400-8 800 kHz |
9 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
|
10 200-11 000 kHz |
9 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
|
Induktive applikationer (fortsat) |
13 553-13 567 kHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. juni 2007 |
60 dBμA/m ved 10 m |
|
1. oktober 2008 |
|||
26 957-27 283 kHz |
42 dBμA/m ved 10 m |
|
|
1. oktober 2008 |
|
Aktive medicinske implantater (12) |
9-315 kHz |
30 dBμA/m ved 10 m |
Arbejdscyklus (7): 10 % |
|
1. oktober 2008 |
30,0-37,5 MHz |
1 mW e.r.p. |
Arbejdscyklus (7): 10 % |
Dette sæt brugsvilkår gælder kun for medicinske membranimplantater med ultralav sendeeffekt, som benyttes til blodtryksmåling |
1. november 2010 |
|
402-405 MHz |
25 μW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Individuelle sendere kan kombinere kanaler, som ligger ved siden af hinanden, for at øge båndbredden op til 300 kHz. Der kan benyttes andre teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, herunder båndbredder på mere end 300 kHz, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF, for at sikre driftskompabilitet med andre brugere, herunder navnlig meteorologiske radiosonder. |
|
1. november 2009 |
|
Aktive medicinske implantater og tilbehør (13) |
401-402 MHz |
25 μW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Individuelle sendere kan kombinere kanaler, som ligger ved siden af hinanden, for at øge båndbredden op til 100 kHz. Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 0,1 %. |
|
1. november 2010 |
405-406 MHz |
25 μW e.r.p. |
Kanalafstand: 25 kHz Individuelle sendere kan kombinere kanaler, som ligger ved siden af hinanden, for at øge båndbredden op til 100 kHz. Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. Som alternativ kan der anvendes en arbejdscyklus (7) på 0,1 %. |
|
1. november 2010 |
|
Implantater til dyr (14) |
315-600 kHz |
– 5 dΒμΑ/m ved 10 m |
Arbejdscyklus (7): 10 % |
|
1. november 2010 |
12,5-20,0 MHz |
– 7 dΒμΑ/m ved 10 m i en båndbredde på 10 kHz |
Arbejdscyklus (7): 10 % |
Dette sæt brugsvilkår gælder kun ved indendørs brug |
1. november 2010 |
|
FM-sendere med lav effekt (15) |
87,5-108,0 MHz |
50 nW e.r.p. |
Kanalafstand op til 200 kHz |
|
1. november 2010 |
Trådløse audioapplikationer (16) |
863-865 MHz |
10 mW e.r.p. |
|
|
1. november 2010 |
Radiobestemmelsesapplikationer (17) |
2 400-2 483,5 MHz |
25 mW e.i.r.p. |
|
|
1. november 2009 |
17,1-17,3 GHz |
26 dBm e.i.r.p. |
Der skal benyttes teknikker for tilgang til frekvenser og afhjælpning over for interferens, der giver mindst samme ydelse som de teknikker, der er beskrevet i harmoniserede standarder, som er vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF. |
Dette sæt brugsvilkår gælder kun for jordbaserede systemer |
1. november 2009 |
|
Radar til tankniveaumåling (18) |
4,5-7,0 GHz |
24 dBm e.i.r.p. (19) |
|
|
1. november 2009 |
8,5-10,6 GHz |
30 dBm e.i.r.p. (19) |
|
|
1. november 2009 |
|
24,05-27,0 GHz |
43 dBm e.i.r.p. (19) |
|
|
1. november 2009 |
|
57,0-64,0 GHz |
43 dBm e.i.r.p. (19) |
|
|
1. november 2009 |
|
75,0-85,0 GHz |
43 dBm e.i.r.p. (19) |
|
|
1. november 2009 |
|
Radiostyring til modeller (20) |
26 990-27 000 kHz |
100 mW e.r.p. |
|
|
1. november 2009 |
27 040-27 050 kHz |
100 mW e.r.p. |
|
|
1. november 2009 |
|
27 090-27 100 kHz |
100 mW e.r.p. |
|
|
1. november 2009 |
|
27 140-27 150 kHz |
100 mW e.r.p. |
|
|
1. november 2009 |
|
27 190-27 200 kHz |
100 mW e.r.p. |
|
|
1. november 2009 |
|
Radiofrekvens-identifikation (RFID) |
2 446-2 454 MHz |
100 mW e.i.r.p. |
|
|
1. november 2009 |
Telematik til vejtransport- og trafikformål |
76,0-77,0 GHz |
Højst 55 dBm e.i.r.p. og højst 50 dBm e.i.r.p. gennemsnitligt og 23,5 dBm gennemsnitlig e.i.r.p. for impulsradar |
|
Dette sæt brugsvilkår gælder kun for jordbaserede køretøjs- og infrastruktursystemer |
1. november 2010 |
(1) Medlemsstaterne skal tillade, at nabofrekvensbånd i denne tabel kan bruges som et samlet frekvensbånd, forudsat at de specifikke vilkår for hvert af frekvensbåndene er opfyldt.
(2) Medlemsstaterne skal tillade brug af frekvenser op til den effekt, feltstyrke eller effekttæthed, der er anført i denne tabel. Ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF kan de fastsætte mindre strenge betingelser, dvs. tillade brug af frekvenser med højere effektgrænse, feltstyrke eller effekttæthed.
(3) Medlemsstaterne må kun indføre disse »yderligere parametre (regler for kanalinddeling og/eller regler for adgang og belægning)« og må ikke indføre andre parametre og krav vedrørende adgang til frekvensressourcer eller krav vedrørende afhjælpningsteknikker end de her anførte. Imidlertid kan de ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF fastsætte mindre strenge betingelser, hvilket vil sige, at de helt må undlade at anvende de »yderligere parametre (regler for kanalinddeling og/eller regler for adgang og belægning)«, der er anført i tabellen, eller tillade en højere værdi.
(4) Medlemsstaterne må ikke indføre flere »andre brugsrestriktioner« end de her anførte. Imidlertid kan de ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF fastsætte mindre strenge betingelser, hvilket vil sige, at de helt må undlade at anvende en eller flere af de anførte restriktioner.
(5) Denne type udstyr omfatter alle typer applikationer, som opfylder de tekniske krav (typiske anvendelser er telemetri, fjernbetjening, alarmer, generelle dataapplikationer og lignende applikationer).
(6) For dette frekvensbånd skal medlemsstaterne tillade alle de alternative sæt brugsvilkår.
(7) Arbejdscyklus: den del af en given éntimesperiode, hvor udstyret transmitterer aktivt. Ifølge artikel 3, stk. 3, i beslutning 2006/771/EF kan medlemsstaterne fastsætte mindre strenge betingelser, dvs. tillade en højere værdi for »arbejdscyklus«.
(8) Tryghedsalarmer bruges af ældre og handicappede personer til at tilkalde assistance i en nødsituation.
(9) Denne type udstyr omfatter f.eks. startspærrer til biler, identifikation af dyr, alarmsystemer, kabeldetektering, affaldshåndtering, personidentifikation, trådløse taleforbindelser, adgangskontrol, afstandssensorer, tyverisikring, herunder radiofrekvens-induktionssystemer til tyverisikring, dataoverførsel til håndholdte apparater, automatisk vareidentifikation, trådløse styringssystemer og automatisk opkrævning af vejafgifter.
(10) Denne type udstyr omfatter induktive applikationer til radiofrekvensidentifikation (RFID).
(11) Denne type udstyr omfatter induktive applikationer til elektronisk varesikring (EAS).
(12) Denne type udstyr omfatter radiodelen af aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, som defineret i Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17).
(13) Denne type systemer er specielt udformet til digital kommunikation (ikke tale) mellem aktive medicinske implantater, jf. definitionen i fodnote 12, og/eller anordninger, som bæres på/i kroppen eller i nærheden af kroppen, og som bruges til at overføre ikketidskritiske fysiologiske data for den enkelte patient.
(14) Denne type udstyr omfatter sendeanordninger, som placeres i kroppen på et dyr, med henblik på diagnosticering og/eller for at gennemføre en terapeutisk behandling.
(15) Denne type udstyr omfatter applikationer, som forbinder personligt audioudstyr, herunder mobiltelefoner, med systemer i bilen eller underholdningsudstyr i hjemmet.
(16) Applikationer til trådløse audiosystemer, herunder: trådløse mikrofoner, trådløse højttalere, trådløse hovedtelefoner, trådløse hovedtelefoner til bærbart udstyr, f.eks. cd, kassettebåndoptager eller radioer, som bæres på personen, trådløse hovedtelefoner til brug i et køretøj, f.eks. til brug sammen med en radio eller en mobiltelefon osv., »øresnegle« og trådløse mikrofoner til brug i forbindelse med koncerter eller andre sceneproduktioner.
(17) Denne type dækker over applikationer til bestemmelse af objekters position, hastighed og/eller andre egenskaber eller til at samle informationer vedrørende disse parametre.
(18) Radar til tankniveaumåling er en særlig type radiobestemmelsesapplikation, som bruges til niveaumåling i tanke og monteres i metaltanke, tanke af jernbeton eller lignende konstruktioner af materialer med tilsvarende dæmpningsegenskaber. Tanken bruges som beholder.
(19) Effektbegrænsningen gælder indvendig i en lukket tank og svarer til en effektspektraltæthed på – 41,3 dBm/MHz e.i.r.p. uden for en 500 l prøvetank.
(20) Denne type dækker over applikationer, som bruges til radiostyring af modeller (hovedsagelig miniatureudgaver af køretøjer) i luften, på land eller på eller under vandoverfladen.«