1.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/1

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af kaliumdiformat (Formi LHS) som tilsætningsstof til foder til fravænnede smågrise og slagtesvin.

(4)

Den analysemetode, der indgår i godkendelsesansøgningen i henhold til artikel 7, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1831/2003, vedrører bestemmelsen af fodertilsætningsstoffets aktivstof i foderstoffer. Den analysemetode, der henvises til i bilaget til nærværende beslutning, skal derfor ikke opfattes som en EF-analysemetode som omhandlet i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (2).

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (herefter benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 14. februar 2006 (3), at sikkerheden ved dette tilsætningsstof for forbrugerne, brugerne og miljøet allerede er blevet fastslået, og at den foreslåede anvendelse ikke vil ændre noget herved. Autoriteten konkluderer endvidere, at anvendelsen af præparatet heller ikke har skadelige virkninger på denne dyrekategori, og at dets anvendelse kan forbedre de zootekniske parametre (gennemsnitlig daglig stigning i indtaget og forhold mellem foderindtag og tilvækst) for fravænnede smågrise og slagtesvin. Autoriteten mener, at ansøgerens plan for overvågning efter markedsføring er hensigtsmæssig. Autoriteten anbefaler i sin udtalelse, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. I udtalelsen fra Autoriteten gennemgås ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, som er forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2005 af 4. november 2005 om ny godkendelse for en tiårig periode af et fodertilsætningsstof, permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig godkendelse af visse allerede godkendte fodertilsætningsstoffer (4), som indeholder bestemmelser om godkendelse af denne anvendelse i henhold til overgangsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 1831/2003, bør derfor udgå.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/4

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1774/2002 er der fastsat sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Da bestemmelserne er strenge, er der indført overgangsforanstaltninger.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2003 af 12. maj 2003 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i komposteringsanlæg (2), er der fastsat visse overgangsforanstaltninger, så erhvervslivet har tid til at tilpasse sig og udvikle alternative forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i komposteringsanlæg, indtil den 31. december 2006.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 810/2003 af 12. maj 2003 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i biogasanlæg (3), er der fastsat visse overgangsforanstaltninger, så erhvervslivet har tid til at tilpasse sig og udvikle alternative forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i biogasanlæg, indtil den 31. december 2006.

(4)

Den 7. september 2005 afgav Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udtalelse om sikkerhed set i forhold til biologiske risici i forbindelse med normer for forarbejdning af animalske biprodukter i biogas- og komposteringsanlæg.

(5)

På grundlag af ovennævnte EFSA-udtalelse vedtog Kommissionen den 7. februar 2006 forordning (EF) nr. 208/2006 om ændring af bilag VI og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for biogas- og komposteringsanlæg og krav til gylle (4), som indeholder krav om validering af alternative forarbejdningsnormer.

(6)

Overgangsforanstaltningerne i forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003 indebærer ingen begrænsninger for de pågældende virksomhedsledere for så vidt angår anvendelse af den valideringsprocedure, der er indført ved forordning (EF) nr. 208/2006.

(7)

Alternative forarbejdningsnormer kan nu godkendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvis normerne er valideret på behørig vis. Medlemsstaterne har imidlertid behov for mere tid til at afslutte deres valideringsprocedurer.

(8)

Dertil kommer, at processer med mesofil fermentering er almindeligt udbredt i visse dele af EU. Disse processer behandles ikke specifikt i ovennævnte EFSA-udtalelse; det er dog muligt, at de ikke opfylder alle de fastsatte betingelser vedrørende validering af alternative forarbejdningsnormer. Kommissionen har derfor anmodet EFSA om at udtale sig om sikkerheden ved mesofil fermentering. EFSA vurderer i øjeblikket de potentielle risici ved denne proces.

(9)

Indtil svaret fra EFSA foreligger, bør overgangsforanstaltningerne i forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003, for at give medlemsstaterne mere tid til at validere alternative processer, forlænges i yderligere en periode, så medlemsstaterne kan tillade, at virksomhedsledere fortsat anvender nationale regler for forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i komposterings- og biogasanlæg.

(10)

Forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/6

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) (Biosaf SC 47) som tilsætningsstof til foder til heste.

(4)

Den analysemetode, der indgår i godkendelsesansøgningen i henhold til artikel 7, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1831/2003, vedrører bestemmelsen af fodertilsætningsstoffets aktivstof i foderstoffer. Den analysemetode, der henvises til i bilaget til nærværende forordning, skal derfor ikke opfattes som en EF-analysemetode som omhandlet i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (2).

(5)

Anvendelsen af præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) blev godkendt til slagtekvæg ved Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2003 af 19. februar 2003 om permanent tilladelse til et tilsætningsstof til foderstoffer og foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et allerede tilladt tilsætningsstof til foderstoffer (3), til fravænnede smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2148/2004 af 16. december 2004 om henholdsvis permanent og foreløbig godkendelse af visse tilsætningsstoffer og tilladelse til nye anvendelser af et allerede godkendt tilsætningsstof til foderstoffer (4), til søer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1288/2004 af 14. juli 2004 om permanent tilladelse til visse tilsætningsstoffer og foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et tilsætningsstof, der allerede er tilladt i foderstoffer (5), til slagtekaniner ved Kommissionens forordning (EF) nr. 600/2005 af 18. april 2005 om henholdsvis ny godkendelse for en tiårig periode af et coccidiostatikum som tilsætningsstof til foderstoffer, foreløbig godkendelse af et tilsætningsstof og permanent godkendelse af visse tilsætningsstoffer til foderstoffer (6), til malkekøer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1811/2005 af 4. november 2005 om foreløbig og permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig godkendelse af en ny anvendelse af et allerede godkendt fodertilsætningsstof (7), og til slagtelam ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1447/2006 af 29. september 2006 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae (Biosaf SC 47) som fodertilsætningsstof (8).

(6)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for ansøgningen om tilladelse til at anvende præparatet til heste. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 12. september 2006, at præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet (9). Det blev endvidere konkluderet, at præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ville udelukke en godkendelse. Ifølge denne udtalelse forbedrer anvendelsen af dette præparat hestes fordøjelse af fibre. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. I udtalelsen gennemgås ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium. Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/9

(1)

For korn og produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager, afspejler grænseværdierne anvendelsen af de minimumsmængder af pesticider, der skal til for at opnå effektiv plantebeskyttelse, anvendt på en sådan måde, at der opnås den lavest mulige toksikologisk acceptable restkoncentration, især med hensyn til miljøbeskyttelse og forbrugernes skønnede indtagelse gennem føden. For fødevarer af animalsk oprindelse afspejler grænseværdierne dyrenes indtagelse af korn og produkter af vegetabilsk oprindelse, der er behandlet med pesticider, ligesom der i relevante tilfælde er taget hensyn til de direkte konsekvenser af anvendelsen af veterinærlægemidler. EF-maksimalgrænseværdierne repræsenterer den øvre grænse for, hvor stor en mængde der kan forventes at være af sådanne restkoncentrationer i produkter, hvis der er anvendt god landbrugspraksis.

(2)

Der holdes løbende øje med maksimalgrænseværdierne for pesticider, og disse værdier ændres under hensyntagen til nye oplysninger og data. Maksimalgrænseværdierne sættes til bestemmelsesgrænseværdien, hvis anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til godkendte anvendelsesformål ikke medfører påviselige pesticidrester i eller på fødevaren, eller hvis der ikke er nogen godkendte anvendelsesformål, eller hvis de anvendelsesformål, der er godkendt af medlemsstaterne, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data, eller hvis anvendelsesformål i tredjelande, der medfører restkoncentrationer i eller på fødevarer, som kan blive bragt i omsætning på EF's marked, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data.

(3)

Kommissionen fik oplyst, at der på baggrund af nye oplysninger om toksikologien og forbrugernes indtagelse kunne være behov for at ændre maksimalgrænseværdierne for phosphamidon og mevinphos. Kommissionen bad de pågældende rapporterende medlemsstater om at fremlægge forslag til ændring af EF-maksimalgrænseværdierne. Kommissionen har fået forelagt sådanne forslag.

(4)

Forbrugernes livslange og kortfristede eksponering for de pesticider, som er omhandlet i dette direktiv, via fødevarer er blevet omvurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (4). Der bør på dette grundlag fastsættes nye maksimalgrænseværdier, der sikrer, at der ikke sker en uacceptabel eksponering af forbrugerne.

(5)

Hvor det er relevant, er den akutte eksponering af forbrugerne for disse pesticider via hver af de fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer, blevet vurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. Det konkluderes, at tilstedeværelse af pesticidrester på niveau med eller under de nye maksimalgrænseværdier ikke vil give anledning til akutte toksiske virkninger.

(6)

EF's handelspartnere er blevet konsulteret om de nye maksimalgrænseværdier via Verdenshandelsorganisationen, og der er taget hensyn til deres kommentarer til disse grænseværdier.

(7)

Bilagene til direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/17

(1)

For korn og produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager, afspejler grænseværdierne anvendelsen af de minimumsmængder af pesticider, der skal til for at opnå effektiv plantebeskyttelse, anvendt på en sådan måde, at der opnås den lavest mulige toksikologisk acceptable restkoncentration, især med hensyn til miljøbeskyttelse og forbrugernes skønnede indtagelse gennem føden. EF-maksimalgrænseværdierne repræsenterer den øvre grænse for, hvor stor en mængde der kan forventes at være af sådanne restkoncentrationer i produkter, hvis der er anvendt god landbrugspraksis.

(2)

Der holdes løbende øje med maksimalgrænseværdierne for pesticider, og disse værdier ændres under hensyntagen til nye oplysninger og data. Maksimalgrænseværdierne sættes til bestemmelsesgrænseværdien, hvis anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til godkendte anvendelsesformål ikke medfører påviselige pesticidrester i eller på fødevaren, eller hvis der ikke er nogen godkendte anvendelsesformål, eller hvis de anvendelsesformål, der er godkendt af medlemsstaterne, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data, eller hvis anvendelsesformål i tredjelande, der medfører restkoncentrationer i eller på fødevarer, som kan blive bragt i omsætning på EF's marked, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data.

(3)

En medlemsstat har underrettet Kommissionen om dens ønske om at revidere de nationale maksimalgrænseværdier i henhold til artikel 8 i direktiv 90/642/EØF af bekymring for forbrugernes indtagelse af dette stof. Forslag til revision af EF-maksimalgrænseværdierne er blevet forelagt Kommissionen.

(4)

Forbrugernes livslange og kortfristede eksponering for de pesticider, som er omhandlet i dette direktiv, via fødevarer er blevet omvurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (2). Der bør på dette grundlag fastsættes nye maksimalgrænseværdier, der sikrer, at der ikke sker en uacceptabel eksponering af forbrugerne.

(5)

Hvor det er relevant, er den akutte eksponering af forbrugerne for disse pesticider via hver af de fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer, blevet vurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. Det konkluderes, at tilstedeværelse af pesticidrester på niveau med eller under de nye maksimalgrænseværdier ikke vil give anledning til akutte toksiske virkninger.

(6)

EF's handelspartnere er blevet konsulteret om de nye maksimalgrænseværdier via Verdenshandelsorganisationen, og der er taget hensyn til deres kommentarer til disse grænseværdier.

(7)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (3) har på Kommissionens anmodning afgivet udtalelse om den risiko, der er forbundet med de maksimalgrænseværdier for aldicarb, der er fastsat i direktivet.

(8)

Bilagene til direktiv 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/24

(1)

Ved direktiv 92/119/EØF er der indført foranstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme. Bilag II til direktivet indeholder særlige bestemmelser vedrørende blæreudslæt hos svin.

(2)

Eftersom Rådets direktiv 72/461/EØF (3) og 80/215/EØF (4) blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2006, bør henvisningerne til disse direktiver i direktiv 92/119/EØF erstattes af henvisninger til bilag II og III til direktiv 2002/99/EF.

(3)

Der bør indføres en særlig ordning for mærkning af kød, kødets efterfølgende anvendelse og de forarbejdede produkters destination, som skal kunne anvendes, når sundhedssituationen med hensyn til blæreudslæt hos svin tillader det, under forudsætning af at beskyttelsen over for blæreudslæt hos svin i forbindelse med samhandel inden for Fællesskabet eller international handel ikke derved forringes.

(4)

Visse medlemsstater har over for Kommissionen oplyst, at det identifikationsmærke, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2002/99/EF, ikke har fået nogen god modtagelse af virksomheder og kunder i sektoren. Der bør af samme grund indføres et alternativt identifikationsmærke, som medlemsstaterne kan vælge at anvende. Af hensyn til kontrollen er det imidlertid vigtigt, at medlemsstaterne orienterer Kommissionen på forhånd, hvis de beslutter at anvende det alternative identifikationsmærke i forbindelse med et udbrud af blæreudslæt hos svin.

(5)

Det alternative identifikationsmærke, der indføres ved dette direktiv, bør let kunne skelnes fra andre identifikationsmærker, der skal anbringes på svinekød i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (5) eller Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (6).

(6)

I modsætning til de almindelige bestemmelser i artikel 13 i direktiv 92/119/EØF giver de særlige bestemmelser vedrørende blæreudslæt hos svin i bilag II til samme direktiv ikke mulighed for at tillade flytning af dyr fra en bedrift i beskyttelsesdistriktet, hvis forbuddet mod flytning opretholdes i mere end 30 dage som følge af forekomst af yderligere sygdomstilfælde. Det bør være muligt at give en sådan dispensation til bedrifter, for hvilke det ville være forbundet med problemer at holde dyrene tilbage i over 30 dage.

(7)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Underpunkt 2 ændres således:

b)

Følgende indsættes som litra h): »h) i) uanset litra g) kan medlemsstaterne for kød af svin som omhandlet i litra f), nr. i), vælge at anvende et andet identifikationsmærke end det særlige identifikationsmærke, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2002/99/EF, såfremt det klart adskiller sig fra andre identifikationsmærker, der skal anbringes på svinekød i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (8) eller Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (9). Medlemsstater, der vælger at anvende det alternative identifikationsmærke, skal underrette Kommissionen herom i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ii) ved anvendelse af nr. i) skal det deri omhandlede identifikationsmærke være let læseligt, ligesom det ikke må kunne slettes, og skriften skal være let læselig og anbragt, så den tydeligt kan ses. Identifikationsmærket skal være udformet som vist nedenfor og indeholde de angivne oplysninger: XY: landekoden — angives i overensstemmelse med afsnit I, del B, punkt 6, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004. 1234: virksomhedens autorisationsnummer — angives i overensstemmelse med afsnit I, del B, punkt 7, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004.

2)

Følgende indsættes som underpunkt 5:

1.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/26

(1)

Aktivstoffet tribenuron blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF ved Kommissionens direktiv 2005/54/EF (5).

(2)

Følgende nye aktivstoffer er blevet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF: acetamiprid og thiacloprid ved Kommissionens direktiv 2004/99/EF (6), imazosulfuron, methoxyfenozid og S-metolachlor ved Kommissionens direktiv 2005/3/EF (7) og milbemectin ved Kommissionens direktiv 2005/58/EF (8).

(3)

Optagelsen af disse aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF var baseret på en vurdering af de forelagte oplysninger om det foreslåede anvendelsesformål. Nogle medlemsstater har forelagt oplysninger om dette anvendelsesformål i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF. De foreliggende oplysninger er blevet gennemgået og er tilstrækkelige til, at der kan fastsættes visse maksimalgrænseværdier.

(4)

Findes der ingen EF-maksimalgrænseværdi eller midlertidig EF-maksimalgrænseværdi, skal medlemsstaterne fastsætte en midlertidig national maksimalgrænseværdi i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF, inden plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer, kan godkendes.

(5)

I Kommissionens reviderede vurderingsrapporter, der blev udarbejdet med henblik på optagelse af de pågældende aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF, fastsættes den accepterede daglige indtagelse (ADI) og eventuelt den akutte referencedosis (ARfD) for de pågældende stoffer. Forbrugernes eksponering for fødevarer behandlet med de pågældende aktivstoffer er blevet vurderet efter de gældende fællesskabsprocedurer. Det er sket under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (9), og udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Planter (10) om den anvendte metodologi. Det konkluderes, at de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke medfører overskridelse af ADI eller ARfD.

(6)

For at beskytte forbrugerne mod at blive eksponeret for pesticidrester ved uautoriseret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler bør der fastsættes midlertidige maksimalgrænseværdier svarende til bestemmelsesgrænseværdien for de pågældende produkt-/pesticidkombinationer.

(7)

Fastsættelsen af midlertidige EF-maksimalgrænseværdier er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte midlertidige maksimalgrænseværdier for de pågældende stoffer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF og i henhold til dets bilag VI. Fire år anses for at være en tilstrækkelig lang periode til at fastsætte yderligere anvendelsesformål for de pågældende aktive stoffer. Derefter bør de midlertidige maksimalgrænseværdier gå over til at være definitive.

(8)

Det er derfor nødvendigt at ændre de maksimalgrænseværdier, der er indeholdt i bilagene til direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, for at sikre passende overvågning af og kontrol med forbuddet mod deres anvendelse og for at beskytte forbrugerne. Maksimalgrænseværdier, der allerede er fastsat i bilagene til disse direktiver, bør ændres. Maksimalgrænseværdier, der ikke tidligere er blevet fastsat, bør nu fastsættes for første gang.

(9)

Direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —