(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1431/94 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser i fjerkrækødsektoren for den importordning, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 774/94 (3) om åbning og forvaltning af visse EF-toldkontingenter for fjerkrækød og visse andre landbrugsprodukter.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der blev indgivet i løbet af de første 15 dage af januar 2007 for delperioden 1. januar til 31. marts 2007, vedrører mængder, som er større end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, og den tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, bør fastsættes —

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2497/96 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser i fjerkrækødsektoren for den ordning, som er fastsat i associeringsaftalen mellem EF og Israel.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der blev indgivet i løbet af de første 15 dage af januar 2007 for delperioden 1. januar til 31. marts 2007, vedrører mængder, som er større end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, og den tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, bør fastsættes —

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2006/07 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1002/2006 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 114/2007 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

(1)

Forordning (EF) nr. 183/2005 indeholder bestemmelser om godkendelse af visse foderstofvirksomheder. Hovedformålet med godkendelsesordningen, der er indført ved forordning (EF) nr. 183/2005, er at lade virksomheder, der fremstiller og/eller markedsfører produkter, der anses for følsomme, være omfattet af de relevante hygiejnebestemmelser i samme forordning. Forordningen åbner mulighed for at udvide anvendelsesområdet for godkendelsesordningen.

(2)

»Coccidiostatika og histomonostatika« er en af de kategorier af fodertilsætningsstoffer, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (2). Denne kategori af fodertilsætningsstoffer anses for at være lige så følsom som de kategorier, for hvilke der kræves en godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 183/2005.

(3)

Derfor bør virksomheder, der fremstiller og/eller markedsfører fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien »coccidiostatika og histomonostatika«, ligeledes være omfattet af samme krav om godkendelse.

(4)

Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger for virksomheder, der fremstiller og/eller markedsfører fodertilsætningsstoffer tilhørende kategorien »coccidiostatika og histomonostatika«, og for hvilke en godkendelse i henhold til national lovgivning ikke var påkrævet. Virksomheder, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 95/69/EF (3), er allerede omfattet af artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 183/2005.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1610/2006 (3) blev gyldighedsperioden for importlicenser for afskallet, sleben eller delvis sleben ris for juli 2006-tranchen af visse importkontingenter, der blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 327/98 af 10. februar 1998 om åbning og forvaltning af visse toldkontingenter for indførsel af ris og brudris (4), på de pågældende importørers anmodning forlænget til den 31. december 2006. I nogle tilfælde blev det også gjort lettere at anvende disse licenser, for så vidt angår den indførte ris' oprindelse og KN-kode.

(2)

På trods af disse bestemmelser har nogle importører ikke kunnet anvende disse importlicenser i løbet af gyldighedsperioden på grund af forstyrrelser i importen af ris til EF navnlig som følge af, at der på det amerikanske rismarked er fundet ris, som er kontamineret med genetisk modificeret ris, og den deraf følgende risiko for blokering af importen. Under disse særlige omstændigheder bør medlemsstaterne kunne afvige fra Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (5) og i hvert tilfælde for sig kunne frigive den af importørerne stillede sikkerhed, når visse betingelser er opfyldt.

(3)

Medlemsstaterne bør også kunne returnere til importørerne de eksportcertifikater, der blev forelagt sammen med ansøgningen om importlicens, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 327/98.

(4)

Forordning (EF) nr. 1610/2006 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1)

Som artikel 2a indsættes:

2)

I artikel 3 tilføjes som stk. 3:

(1)

Det Forenede Kongerige modtog den 4. juni 2002 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra BASF AG, Belgien, om optagelse af det aktive stof metrafenon i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2003/105/EF (2) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(2)

Tyskland modtog den 19. april 2000 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra AgraQuest om optagelse af det aktive stof Bacillus subtilis stamme QST 713 (i det følgende benævnt »Bacillus subtilis«) i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2001/6/EF (3) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

Nederlandene modtog den 19. juli 1999 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Dow AgroSciences om optagelse af det aktive stof spinosad i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2000/210/EF (4) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(4)

Spanien modtog den 17. marts 1999 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Novartis Crop Protection AG (nu Syngenta) om optagelse af det aktive stof thiamethoxam i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2000/181/EF (5) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(5)

For disse aktive stoffer er virkningerne på menneskers sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgerne har foreslået. De udpegede rapporterende medlemsstater forelagde udkast til vurderingsrapporter vedrørende stofferne for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 31. oktober 2003 (metrafenon) og for Kommissionen den 15. maj 2001 (Bacillus subtilis), den 5. marts 2001 (spinosad) og den 21. januar 2002 (thiamethoxam).

(6)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet udkastet til vurderingsrapport om metrafenon et peer review i EFSA's evalueringsarbejdsgruppe, og den blev forelagt Kommissionen den 18. januar 2005 i form af EFSA's videnskabelige rapport om metrafenon (6). Denne rapport er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Medlemsstaterne og EFSA har behandlet udkastene til vurderingsrapporter om Bacillus subtilis, spinosad og thiamethoxam i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Behandlingen blev afsluttet den 14. juli 2006 med Kommissionens reviderede vurderingsrapporter om metrafenon, Bacillus subtilis, spinosad og thiamethoxam.

(7)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktive stoffer, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapporter. Metrafenon, Bacillus subtilis, spinosad og thiamethoxam bør derfor optages i direktivets bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer, kan finde sted i alle medlemsstater i overensstemmelse med direktivet.

(8)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivt stof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende foreløbige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder metrafenon, Bacillus subtilis, spinosad eller thiamethoxam, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør ændre eksisterende foreløbige godkendelser til fuldstændige godkendelser eller ændre dem eller kalde dem tilbage i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF.

(9)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til direktiv 91/414/EØF hører det under medlemsstaternes ansvarsområde at godkende plantebeskyttelsesmidler til anvendelse på specifikke afgrøder. Sådanne godkendelser skal bygge på en vurdering af virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøpåvirkningen. Ved vurderingerne skal der tages hensyn til elementer som sprøjteførerens og andre tilstedeværendes eksponering og virkninger på jord-, vand- og luftmiljøet samt virkningerne på dyr og mennesker via indtag af restkoncentrationer på behandlede afgrøder.

(2)

Maksimalgrænseværdierne afspejler anvendelsen af de minimumsmængder af pesticider, der skal til for at opnå effektiv plantebeskyttelse, anvendt på en sådan måde, at der opnås den lavest mulige, toksikologisk acceptable restkoncentration, især med hensyn til forbrugernes skønnede indtagelse gennem føden.

(3)

Maksimalgrænseværdier for pesticider, der er omfattet af direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF, skal løbende vurderes og kan ændres under hensyntagen til nye eller ændrede anvendelser. Kommissionen har modtaget oplysninger om nye eller ændrede anvendelser, som vil føre til ændringer i grænseværdierne for restkoncentrationer af lambda-cyhalothrin, phenmedipham, methomyl, linuron, penconazol og pymetrozin.

(4)

Forbrugernes livslange eksponering for nævnte pesticider via fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer heraf, er blevet vurderet efter de procedurer og den praksis, der følges i Fællesskabet, under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (4). Ved denne vurdering blev der taget hensyn til, at abamectin også anvendes som veterinærlægemiddel til dyr bestemt til fødevareproduktion, og at der er fastsat maksimalgrænseværdier for dette stof i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (5). Maksimalgrænseværdierne for disse pesticider bør fastsættes på grundlag af disse vurderinger, så det sikres, at det acceptable daglige indtag ikke overskrides.

(5)

Med hensyn til lambda-cyhalothrin, methomyl, linuron og pymetrozin, som der er fastsat en akut referencedosis (ARfD) for, er den akutte eksponering af forbrugerne via hver af de fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer af disse pesticider, blevet vurderet efter de procedurer og den praksis, der for øjeblikket følges i EF, under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. Der er taget hensyn til udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Planter, især råd og henstillinger om beskyttelse af forbrugere af fødevarer, der er behandlet med pesticider (6). På grundlag af vurderingen af den daglige indtagelse bør maksimalgrænseværdierne for disse pesticider fastsættes, så det sikres, at det acceptable daglige indtag ikke overskrides. Med hensyn til de øvrige stoffer har en vurdering af de disponible oplysninger vist, at der ikke er behov for en ARfD, og at det derfor ikke er nødvendigt med en vurdering af virkningerne på kort sigt.

(6)

Med hensyn til atrazin på korn er der fremkommet nye oplysninger siden vedtagelsen af Kommissionens direktiv 2006/61/EF af 7. juli 2006 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for atrazin, azinphos-ethyl, cyfluthrin, ethephon, fenthion, methamidophos, methomyl, paraquat og triazophos (7), som viser, at en højere maksimalgrænseværdi end den, der ved nævnte direktiv er indsat i direktiv 86/362/EØF, er sikker for forbrugerne. Den maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer, der er indsat ved direktiv 2006/61/EF, bør derfor erstattes af en højere maksimalgrænseværdi.

(7)

Maksimalgrænseværdierne bør sættes til bestemmelsesgrænseværdien, hvis anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til godkendte anvendelsesformål ikke medfører påviselige pesticidrester i eller på fødevaren, eller hvis der ikke er nogen godkendte anvendelsesformål, eller hvis de anvendelsesformål, der er godkendt af medlemsstaterne, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data, eller hvis anvendelsesformål i tredjelande, der medfører restkoncentrationer i eller på fødevarer, som kan blive bragt i omsætning på Fællesskabets marked, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data.

(8)

Der bør derfor fastsættes nye maksimalgrænseværdier for disse pesticider.

(9)

Fastsættelse eller ændring af midlertidige EF-maksimalgrænseværdier er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte midlertidige maksimalgrænseværdier for phenmedipham, linuron, penconazol og pymetrozin i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF og i henhold til dets bilag VI. Fire år anses for at være en tilstrækkelig lang periode til at tillade yderligere anvendelsesformål for disse stoffer. Derefter bør de midlertidige EF-maksimalgrænseværdier gå over til at være definitive.

(10)

Direktiv 90/642/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

En effektiv og sammenhængende udnyttelse af frekvensressourcer er væsentlig for udviklingen af elektroniske kommunikationstjenester og kan hjælpe Fællesskabet med at stimulere den økonomiske vækst, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Adgangen til frekvensressourcer skal lettes for at give øget effektivitet, fremme innovation, give brugerne større fleksibilitet og forbrugerne mere udvalg, samtidig med at der tages hensyn til mål af almen interesse (2).

(2)

Kommissionen fremmer nye og innovative kommunikationssystemer, uanset teknologisk platform, som kan levere tjenester i medlemsstaterne, regionalt eller Europa-dækkende.

(3)

I denne forbindelse ses systemer, som kan levere mobile satellittjenester (»mobile satellite services« — MSS), som en innovativ alternativ platform, der kan levere en række Europa-dækkende telekommunikationstjenester og radio/ tv/multidistributionstjenester uanset, hvor brugeren befinder sig, f.eks. inden for internet/intranetadgang, mobile multimedier, civilbeskyttelse og katastrofehjælp. Sådanne tjenester kunne forbedre dækningen i Fællesskabets landdistrikter og bidrage til at mindske den del af den digitale kløft, som skyldes geografisk beliggenhed. Indførelsen af nye systemer, som leverer mobile satellittjenester kan potentielt bidrage til udviklingen af det indre marked og øget konkurrence ved at øge udbuddet og adgangen til Europa-dækkende tjenester og end-to-end-forbindelse og desuden opmuntre til effektive investeringer.

(4)

Systemer, som kan levere mobile satellittjenester, bør omfatte én eller flere rumstationer og kan omfatte supplerende jordbaserede komponenter, dvs. fast placerede jordstationer, navnlig for at forbedre adgangen til mobile satellittjenester i områder, hvor det ikke er muligt at sikre den fornødne kvalitet af kommunikationen med én eller flere rumstationer.

(5)

Der er frekvensressourcer til rådighed for mobile satellittjenester i frekvensbåndene 1 980-2 010 MHz og 2 170-2 200 MHz (2 GHz-båndet) i overensstemmelse med Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU) beslutninger ved WARC-92.

(6)

Der er brug for en samordnet og effektiv udnyttelse af 2 GHz-båndet til systemer, som leverer regionale eller Europa-dækkende mobile satellittjenester, navnlig af hensyn til signalernes udbredelsesområde, som i kraft af deres natur er grænseoverskridende.

(7)

Kommissionen udstedte den 6. oktober 2005 et mandat (3) til CEPT i henhold til artikel 4, stk. 2, i beslutning 676/2002/EF, som omfattede undersøgelse af de samordnede tekniske betingelser for anvendelse af 2 GHz-båndet til systemer til mobile satellittjenester i Fællesskabet. CEPT har i medfør af dette mandat forelagt sin rapport om de tekniske betingelser for sådanne systemers anvendelse af frekvenser i 2 GHz-båndet.

(8)

I de fleste medlemsstater er 2 GHz-båndet ikke i brug i øjeblikket og bør i overensstemmelse med CEPT's tekniske konklusioner hurtigst muligt udpeges og stilles til rådighed for mobile satellittjenester i alle medlemsstater for at sikre udviklingen af sådanne systemer.

(9)

CEPT konkluderede, at sameksistens af systemer, som kan levere mobile satellittjenester, og systemer, som udelukkende leverer jordbaserede mobiltjenester, i samme frekvensområde i 2 GHz-båndet ikke er mulig inden for samme geografiske område, uden at der optræder skadelig interferens. Som følge heraf er det nødvendigt at udpege og stille 2 GHz-båndet til rådighed for systemer, som kan levere mobile satellittjenester på primær basis, så skadelig interferens for mobile satellittjenester og en dårlig udnyttelse af frekvensressourcerne undgås. Det indebærer, at hvor 2 GHz-båndet benyttes af andre systemer, som ikke kan levere mobile satellittjenester, bør disse andre systemer hverken skabe skadelig interferens for eller kunne kræve beskyttelse mod skadelig interferens fra systemer, som leverer mobile satellittjenester. Ifølge CEPT skaber supplerende jordbaserede komponenter ikke skadelig interferens, når de er en integreret del af det system, der leverer mobile satellittjenester, styres af systemets ressource- og netforvaltningsmekanisme og opererer i samme del af frekvensbåndet, som systemets satellitkomponenter. Under disse forhold, efter en passende godkendelsesordning, kan de jordbaserede komponenter også bruges, selv om signalerne ikke sendes via satellitkomponenterne.

(10)

Resultaterne af det arbejde, der er gennemført i medfør af mandatet fra Kommissionen, bør finde anvendelse i Fællesskabet.

(11)

Det er hensigtsmæssigt at give systemer, som leverer mobile satellittjenester, førsteret til 2 GHz-båndet, fordi der er andre frekvensbånd, f.eks. de frekvensbånd, der er udpeget til GSM og UMTS/IMT-2000, til rådighed til systemer, som udelukkende leverer jordbaserede mobiltjenester.

(12)

I takt med markedsudviklingen og den teknologiske udvikling kan der opstå behov for en nyvurdering af denne beslutning, dens anvendelsesområde og anvendelse ud fra navnlig Kommissionens vurdering og oplysninger fra medlemsstaterne.

(13)

Denne beslutnings bestemmelser bør ikke berøre udstedelsen af brugertilladelser til 2 GHz-båndet.

(14)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

(1)

Efter at der i december 2003 udbrød aviær influenza i Sydøstasien forårsaget af den højpatogene H5N1-virusstamme, vedtog Kommissionen en række beskyttelsesforanstaltninger over for aviær influenza. Disse foranstaltninger omfattede navnlig Kommissionens beslutning 2005/692/EF af 6. oktober 2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for aviær influenza i en række tredjelande (3).

(2)

Sydkorea bekræftede den 25. november 2006 et udbrud af højpatogen aviær influenza forårsaget af H5N1-virusstammen på en fjerkræftbedrift i den sydlige del af landet.

(3)

Ifølge gældende fællesskabslovgivning har Sydkorea kun tilladelse til eksport til Fællesskabet af råt foder til selskabsdyr og uforarbejdede fodermidler, der indeholder dele af fjerkræ, samt konsumæg og ubehandlede jagttrofæer af alle fugle.

(4)

På grund af den dyresundhedsmæssige risiko for, at højpatogen aviær influenza føres ind i Fællesskabet, bør import af disse produkter fra Sydkorea som en øjeblikkelig foranstaltning suspenderes.

(5)

Beslutning 2005/692/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til direktiv 2000/29/EF ydes der EF-tilskud til medlemsstaterne til udbygning af infrastrukturerne for plantesundhedskontrol af planter og planteprodukter fra tredjelande.

(2)

I Belgien er der udarbejdet et program til udbygning i 2007 af kontrolinfrastrukturerne for kontrol af planter og planteprodukter fra tredjelande. Belgien har søgt om at få tildelt EF-tilskud til dette program for 2007 i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 998/2002 af 11. juni 2002 om nærmere bestemmelser for ydelse af et finansielt EF-bidrag til medlemsstaterne til udbygning af infrastrukturerne for plantesundhedskontrol af planter og planteprodukter fra tredjelande (2).

(3)

Kommissionen har på grundlag af de af Belgien forelagte tekniske oplysninger kunnet foretage en præcis og udtømmende analyse af situationen. Kommissionen har opstillet en liste over kontrolsteder, som er berettigede til støtte til udbygning, hvoraf det fremgår, hvordan EF-tilskuddet foreslås fordelt på kontrolstederne. Oplysningerne er også blevet gennemgået af Den Stående Komité for Plantesundhed.

(4)

Kommissionen har gennemgået programmet og konkluderet, at de i direktiv 2000/29/EF og forordning (EF) nr. 998/2002 fastsatte betingelser og kriterier for ydelse af EF-tilskud er opfyldt.

(5)

Der bør derfor ydes EF-tilskud til dækning af udgifterne til programmet, som Belgien har forelagt for 2007.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

a)

at Kommissionen af den berørte medlemsstat har fået bevis for købet og/eller forbedringen af det udstyr og/eller de installationer, der er opført i programmet, i form af relevant dokumentation, og

b)

at Kommissionen af den berørte medlemsstat har fået forelagt en anmodning om udbetaling af EF-tilskuddet i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 998/2002.

(1)

Ved direktiv 2000/75/EF er der fastsat bestemmelser og foranstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i Fællesskabet, herunder etablering af beskyttelses- og overvågningszoner og forbud mod, at dyr forlader disse zoner.

(2)

Kommissionens beslutning 2005/393/EF af 23. maj 2005 om beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med bluetongue og betingelser for flytninger ud af og gennem disse zoner (2) indeholder bestemmelser om afgrænsningen af de overordnede geografiske områder, hvor medlemsstaterne skal etablere beskyttelses- og overvågningszoner (i det følgende benævnt »spærrezoner«) i forbindelse med bluetongue.

(3)

Den 7. december 2006 underrettede Portugal Kommissionen om, at der var fundet tegn på virusforekomst i en række nye yderområder i spærrezonen.

(4)

Spærrezonen for Portugal bør derfor udvides under hensyntagen til de aktuelle vejrforhold i den pågældende region.

(5)

Beslutning 2005/393/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.