—

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2011,

—

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2011 med instituttets svar (1),

—

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 (05753/2013 — C7-0041/2013),

—

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 185,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

—

der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (4), særlig artikel 16,

—

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 94,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0067/2013),

A.

der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2011 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.

der henviser til, at Parlamentet den 10. maj 2012 meddelte decharge direktøren for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (herefter »instituttet«) decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2010 (6) og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl.a.:

C.

der henviser til, at instituttets samlede budget for regnskabsåret 2011 var på 20 600 000 EUR, hvilket er et fald i forhold til regnskabsåret 2010 (20 900 000 EUR); der henviser til, at Unionens oprindelige tilskud til instituttets budget i 2011 var på 20 210 000 EUR sammenlignet med 19 067 159 EUR i 2010,

1.

konstaterer på baggrund af instituttets årsregnskab, at 1 166 895 EUR af de forpligtelsesbevillinger, der var indgået ved udgangen af 2011, men endnu ikke udbetalt, blev fremført til 2012; noterer sig endvidere, at de samlede fremførte bevillinger, der bortfaldt (dvs. fremført fra 2010 og ikke betalt i 2011) i 2011 beløber sig til 130 133 EUR;

2.

er bekymret over, at Revisionsretten fastslog, at instituttet fremførte 47 % af bevillingerne under afsnit III (aktionsudgifter), i alt 3 400 000 EUR, hvoraf 1 600 000 EUR ikke var planlagt (22 % af afsnit III); er bekymret over, at denne situation tyder på, at der er forsinkelser i gennemførelsen af de af instituttets aktiviteter, der finansieres under afsnit III, hvilket er i strid med princippet om budgettets etårighed;

3.

opfordrer instituttet til at underrette dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at udbedre denne mangel, og de foranstaltninger, det vil træffe for at undgå en sådan situation i fremtiden; noterer sig yderligere en forværring af situationen sammenlignet med det foregående år;

4.

glæder sig over instituttets rapport om de foranstaltninger, der blev truffet på baggrund af dechargemyndighedens henstillinger fra 2010; noterer sig navnlig instituttets udsagn om, at:

5.

opfordrer Kommissionen til sammen med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur yderligere at undersøge, hvilke synergier der findes mellem disse agenturer og til, inden der overvejes eventuelle beslutninger om mulige ændringer i disse agenturers respektive ansvarsområder og/eller arbejdsmetoder, at rapportere til dechargemyndigheden om muligheden for en tættere integration af disse fire agenturer; opfordrer disse agenturer og Kommissionen til at vurdere, om et tættere samarbejde vil kunne føre til stordriftsfordele og optimere deres resultater;

6.

bemærker, at Revisionsretten påpegede, at ansættelsesprocedurerne burde gøres mere gennemsigtige; konstaterer, at udvælgelseskomitéernes møder ikke altid var tilstrækkelig dokumenterede, og at der ikke var bevis for, at spørgsmålene til samtalerne og de skriftlige prøver var blevet udarbejdet, før disse fandt sted;

7.

opfordrer instituttet til at underrette dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at udbedre denne mangel; mener, at nogle af personalevedtægtens bestemmelser vil kunne udgøre en betydelig administrativ byrde; tilskynder derfor Kommissionen til at tillade en vis grad af forenkling under personalevedtægtens artikel 110, for så vidt angår agenturerne;

8.

henviser i forbindelse med de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 17. april 2013 (7) om præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer.