—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (1),

—

der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011 (COM(2012) 436 — C7-0224/2012) (2),

—

der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2010 (COM(2012) 585) og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2012) 340 og SWD(2012) 330),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2012 med titlen »Sammenfatning om Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2011« (COM(2012)0281),

—

der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2011 (COM(2012) 563) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2012) 283),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2011, med institutionernes svar (3) (årsberetningen) og til Revisionsrettens særberetninger,

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2011 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 (05752/2013 — C7-0038/2013),

—

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 om meddelelse af decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 (05754/2013 — C7-0039/2013),

—

der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til Euratomtraktatens artikel 106A,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0116/2013),

A.

der henviser til, at EU står over for en økonomisk og finansiel krise såvel som en krise vedrørende tilliden til Unionens institutioner, og denne situation fordrer, at Parlamentet er særlig omhyggeligt i sin kontrol af Kommissionens regnskab,

B.

der henviser til, at Revisionsretten for 18. gang i træk ikke har været i stand til at afgive en positiv revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed,

C.

der henviser til, at medlemsstaterne i øjeblikket forhandler om den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014–2020,

D.

der henviser til, at der i en situation med begrænsede ressourcer som følge af den økonomiske og finansielle krise er behov for den såkaldte »intelligente solidaritet«, dvs. anvendelse af Unionens midler til at gennemføre reformer, udvise finansiel disciplin og sikre politisk og økonomisk stabilitet,

E.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, men at medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning,

F.

der henviser til, at det i artikel 287 i TEUF fastsættes, at »Revisionsretten afgiver en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed«,

G.

der henviser til den stadigt voksende betydning af forvaltningsrevisioner, som måler, i hvilken grad de fastsatte målsætninger er blevet opfyldt,

H.

der henviser til manglerne i toldsystemet og opfordrer til en bedre balance mellem nedsat kontrol og øget efterfølgende kontrol,

I.

der henviser til, at Kommissionens forvaltning bør fremlægges på retvisende vis i den hensigt at styrke den offentlige tillid til institutionerne,

J.

der henviser til, at Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse er en paraplystrategi, der omfatter aktiviteter inden for næsten alle Kommissionens tjenestegrene med ansvar for interne politikker, og henviser til, at 2011 var det første hele år, hvor strategien blev anvendt,

K.

der henviser til, at den interinstitutionelle dialog, der er fastsat i artikel 318 i TEUF, bør være en mulighed for at fostre en ny, resultatorienteret kultur i Kommissionen,

L.

der henviser til, at Budgetkontroludvalget i fremtiden bør inddrages endnu tættere i overvågningen af Kommissionens udgifter; forventer et tættere samarbejde med Revisionsretten med henblik på at stille vidtrækkende forslag om effektivitetsforbedringer i revisionsproceduren,

M.

der henviser til, at der i en initiativbetænkning bør foretages en nøje undersøgelse og beskrivelse af Budgetkontroludvalgets beføjelser og ressourcer i forbindelse med dechargeproceduren,

1.

opfordrer Kommissionen til med henblik på meddelelse af decharge at forelægge Parlamentet en handlingsplan for gennemførelsen af følgende prioriterede foranstaltninger:

Kommissionens meddelelse om beskyttelsen af Unionens budget

Fejlfrekvensen inden for delt forvaltning

opfordrer Kommissionen til:

GD AGRI

GD REGIO

Fejlfrekvensen inden for centraliseret forvaltning

GD Forskning

Evalueringsrapport (artikel 318 TEUF) og udvidet brug af forvaltningsrevision

Indtægter og traditionelle egne indtægter

med henblik på at sikre ordentlig beskyttelse af EU’s finansielle interesser, og med henblik på at udstyre Unionen med tilstrækkelige egne ressourcer, bør Kommissionen:

2.

er alvorlig bekymret over omfanget af off-shore-finansaktiviteter, som det fremgår af de seneste off-shore-lækager; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gribe ind for at fjerne disse muligheder for at omlede tusindvis af milliarder af euro fra det normale finanskredsløb, hovedsageligt for at undgå beskatning og for at skjule ulovlige midler fra skattemyndighederne i medlemsstaterne;

3.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gribe ind for at sikre, at al bankvirksomhed, som består i at foreslå og oprette off-shore-strukturer, gøres ulovlig, og at ingen bank i Den Europæiske Union, som driver en sådan virksomhed, kan eller vil få nogen form for EU-støtte fra nogen form for ordning eller nyde godt at nationale støtteordninger;

4.

forventer inden for to måneder at modtage et lovforslag fra Kommissionen om at bringe enkeltpersoners, virksomheder eller endog offentlige institutioners praksis med at anvende skattely til ophør;

5.

glæder sig over Kommissionens opfølgning på Parlamentets anmodning om øget gennemsigtighed, hvad angår de finansieringstekniske instrumenter, navnlig ved at gøre proceduren for medlemsstaternes rapportering om finansierings- og gennemførelsesforhold inden for den relevante lovgivning (13) obligatorisk, og bemærker, at den kortfattede rapport om fremskridt vedrørende finansiering og gennemførelse af finansieringstekniske instrumenter, som Kommissionen havde annonceret i sin rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2010 (COM(2012) 585), blev fremsendt rettidigt til Parlamentet; bemærker endvidere, at sidstnævnte omfatter data om beskrivelsen af de finansieringstekniske instrumenter og om dertil hørende gennemførelsesordninger, oplysninger om gennemførelsesenhederne og de støttetilskud, der er udbetalt til og af de finansieringstekniske instrumenter;

6.

bemærker, at mængden af strukturfondsmidler, der blev gennemført via finansieringstekniske instrumenter, fortsat steg i perioden 2007–2013, navnlig hvad angår instrumenter rettet mod virksomheder; gør opmærksom på, at mere end 90 % af de beløb, der rent faktisk blev udbetalt til slutmodtagerne, gik til virksomheder; anmoder Kommissionen om at præcisere, hvor stor en procentdel af de faktisk udbetalte beløb, der er gået til egentlige private virksomheder i forhold til overvejende statsejede virksomheder;

7.

bemærker med bekymring, at de finansieringstekniske instrumenter til byudvikling og energieffektivitet/vedvarende energi kun tegnede sig for 17 % af de beløb, der var blevet udbetalt til alle instrumenterne ultimo 2011, og at tilførslen til konkrete byudviklingsprojekter desuden stadig var langsom;

8.

tilslutter sig de konklusioner, Kommissionen har draget af den ovennævnte sammenfattende rapport om medlemsstaternes indberetning som følger:

9.

bemærker, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe (14) til at udarbejde en rapport om anvendelsen af EFRU til støtte for de finansieringstekniske instrumenter; anser dette for at være et første skridt og er bekymret over, at ekspertevalueringsnetværkets analyse afdækker en række alvorlige problemer, f.eks. manglen på dokumentation til vurdering af, hvorvidt størrelsen af de risikokapitalfonde, der er oprettet med EFRU-støtte, er tilstrækkelig til, at de er levedygtige, de få foreliggende data om omkostningerne ved at oprette og drive finansieringstekniske instrumenter i forhold til ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud, kompleksiteten af forordningerne og usikkerheden om fortolkningen heraf;

10.

opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt til i betydelig grad at forbedre anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter for bedre at kunne beskytte Unionens finansielle interesser;

11.

gentager, at Parlamentet har anmodet Kommissionen om objektivt og kritisk at evaluere erfaringerne med finansieringstekniske instrumenter inden for samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2007–2013, til at fremlægge en risikovurdering, der behandler hvert instrument for sig og endvidere tager hensyn til risikostrukturen blandt modtagerne af støtte fra instrumenterne, og til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om anvendelsen af disse instrumenter i medlemsstaterne, herunder med sammenlignelige indikatorer for deres virkningsfuldhed, effektivitet og økonomi og derudover om, hvordan Kommissionen samordner, sikrer sammenhæng og afbøder risikoen for overlapning på tværs af politikområderne;

12.

beklager, at Kommissionen fortsat ignorerer Parlamentets længe fremsatte anmodning om at tilføje den ansvarlige kommissærs underskrift på den årlige aktivitetsrapport for vedkommendes generaldirektorat; bemærker dog, at den sammenfattende rapport er vedtaget af kommissærkollegiet og indeholder en specifik notits, der fremhæver Kommissionens endelige ansvar for dens anvisningsberettigede personales forvaltning på grundlag af de sikkerhedserklæringer og forbehold, disse fremsætter i deres årlige aktivitetsrapporter; er derfor af den opfattelse, at kollegiet ved vedtagelsen af den sammenfattende rapport har taget problemerne i de respektive generaldirektorater i betragtning og således kan holdes ansvarligt;

13.

opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de årlige aktivitetsrapporter;

14.

glæder sig over, at Kommissionen har givet Parlamentet adgang til medlemsstaternes årlige oversigter; beklager dog dybt, at kun 17 medlemsstater gav Kommissionen tilladelse til at gøre dette; anmoder Kommissionen om at oplyse, hvilke skridt og foranstaltninger den vil iværksætte for at sikre, at også de resterende 10 medlemsstater vil give deres tilladelse;

15.

glæder sig over de nye regler, der er blevet indført med finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012, om regelmæssig clearing af forfinansiering, og tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at følge Revisionsrettens anbefalinger, hvad angår de relevante regnskabsdata og -metoder;

16.

anerkender, at Kommissionens forslag for programmeringsperioden 2014–2020 i vid udstrækning imødegik de problemstillinger, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning vedlagt dechargeafgørelsen for budgetgennemførelsen i 2008 (15), med den foreslåede indførelse af finansielle nettokorrektioner til medlemsstaterne, såvel som indbyrdes afstemte procedurer og betingelser for, hvilke betalinger der kan afbrydes eller suspenderes; bemærker, at disse forslag også afklarer visse støtteberettigelseskriterier og klart udelukker muligheden for, at forvaltningsmyndighederne kan vælge projekter, der er fysisk afsluttet eller fuldstændigt gennemført inden finansieringsansøgningen (såkaldte »retrospektive projekter«);

17.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at etablere et korrigerende system for udgiftsområder med risiko for fejl, hvor fejlenes samlede materielle værdi i år n helt eller delvis bliver trukket fra de årlige anmodninger om godtgørelse fra de akkrediterende organisationer, afhængig af hvor alvorlige uregelmæssighederne er;

18.

minder om, at artikel 287 i TEUF fastsætter, at »Revisionsretten afgiver en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed«;

19.

minder om, at Revisionsretten udover revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed afgiver tre revisionserklæringer om regnskabernes underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; er af den opfattelse, at denne overflod af revisionserklæringer gør det vanskeligere for medlemmerne af Europa-Parlamentet at vurdere Kommissionens gennemførelse af budgettet;

20.

gør opmærksom på, at Revisionsretten på grundlag af sine revisioner anslår den mest sandsynlige fejlfrekvens, som i 2011 var på 3,9 % for betalinger; gør opmærksom på, at Revisionsretten på grundlag af internationale revisionsstandarder sætter 2 % som væsentlighedstærsklen for den generelt accepterede fejlfrekvens, og at Revisionsretten, hvis den mest sandsynlige fejlfrekvens ligger over denne tærskel, vil afgive en afkræftende erklæring;

21.

påpeger, at det ved anvendelsen af internationale revisionsstandarder er op til den eksterne revisor uafhængigt at fastsætte en væsentlighedstærskel;

22.

understreger, at der skal skelnes mellem fejl og svig, og mener, at fejlene i langt størstedelen af tilfældene er forårsaget af administrative fejltagelser, navnlig i forbindelse med EU-reglernes og de nationale reglers kompleksitet, som der kan rettes op på; minder dog Kommissionen om, at den aktuelle fejlfrekvens fortsat er uacceptabelt høj, og at Parlamentet har en nultoleranceindstilling til fejl;

23.

fremhæver også, at en fejlfrekvens i sig selv ikke giver noget samlet overblik over effektiviteten af Unionens politikker; er derfor af den opfattelse, at konformitetskontrol bør suppleres af forvaltningsrevision, som evaluerer økonomien, effektiviteten og virkningen af EU’s politikinstrumenter; påpeger, at det amerikanske Government Accountability Office (GAO) i højere grad koncentrerer sig om forvaltningsrevisioner end konformitetskontroller;

24.

bemærker, at der er en vis uenighed mellem Revisionsretten og Kommissionen om, hvordan fejlene skal beregnes, navnlig spørgsmålet om, hvorvidt forfinansiering bør inddrages eller udelades, om håndteringen af kvantificerbare og ikke-kvantificerbare fejl og om, hvordan inddrivelser og finansielle korrektioner skal indgå i den generelle vurdering af de økonomiske konsekvenser af fejl og systemernes evne til at korrigere dem; er af den opfattelse, at de forskellige tilgange afspejler de forskellige roller, som institutionerne spiller, nemlig rollen som revisor på den ene side og rollen som forvaltningsorgan på den anden; anmoder Revisionsretten om at overveje muligheden for i sin næste årsberetning at adskille disse forskellige kategorier af fejlfrekvenser, som bestrides, og kvalificere politikkerne for og resultaterne af inddrivelser og finansielle korrektioner per sektor;

25.

har forståelse for, at ekspertise og metodologi kan ændre sig over tid; fastholder imidlertid, at revisionsresultater skal være sammenlignelige, således at Parlamentet bliver i stand til at foretage en politisk vurdering over et længere tidsforløb;

26.

opfordrer derfor til, at samarbejdet mellem de nationale kontrolinstitutioner og Den Europæiske Revisionsret om kontrol i forbindelse med delt forvaltning forstærkes i overensstemmelse med artikel 287, stk. 3, i TEUF;

27.

foreslår, at det overvejes, at lade de nationale kontrolinstitutioner udstede nationale revisionsattester for forvaltningen af EU-midler i deres egenskab af uafhængige revisionsinstanser og i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder; disse attester skulle så fremsendes til medlemsstaternes regeringer med henblik på anvendelse i forbindelse med dechargeproceduren efter en passende interinstitutionel procedure, som skal etableres;

28.

glæder sig over, at EU's årsregnskab for regnskabsåret 2011 i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2011 og af resultaterne af dets transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår;

29.

bemærker med tilfredshed, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2011, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

30.

bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2011, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

31.

beklager dybt, at betalingerne stadig er væsentligt fejlbehæftede;

32.

konstaterer, at Revisionsretten baserer sin afkræftende erklæring på det forhold, at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvist effektive, og at betalingerne derfor er fejlbehæftede med en anslået mest sandsynlig fejlfrekvens på 3,9 %;

33.

konstaterer med bekymring, at politikgrupperne landbrug; markedsstøtte og direkte støtte; udvikling af landdistrikterne, miljø, fiskeri og sundhed; regionalpolitik, energi og transport; beskæftigelse og sociale anliggender samt forskning og andre interne politikker er væsentligt fejlbehæftede;

34.

minder om, at den mest sandsynlige fejlfrekvens for betalinger i regnskabsåret 2010 blev anslået til 3,7 % og i regnskabsåret 2009 til 3,3 %; er utilfreds med denne stigning, fordi den vender den positive udvikling, som har kunnet konstateres i 2007, 2008 og 2009; opfordrer derfor Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at udvirke en tendens, der kan udvise et konsekvent fald i fejlfrekvensen; understreger, at Parlamentet er af den opfattelse, »at opfyldelsen af dette mål er vigtig for at få fuldt udbytte af EU's udgifter i fremtiden og gøre fremskridt med hensyn til en positiv revisionserklæring« (16);

35.

anser den primære årsag til denne tendens for at være forhøjelsen af den mest sandsynlige fejlfrekvens inden for landbrug, og er særligt bekymret over den høje fejlfrekvens inden for udvikling af landdistrikter, hvor den mest sandsynlige indrapporterede fejlfrekvens var 7,7 %;

36.

opfordrer Revisionsretten til i højere grad end tidligere at udforme særberetningerne om specifikke politikområder sådan, at det er nemmere at sammenligne med tidligere perioder;

37.

beklager, at Rådets fortsat afslår at samarbejde med Parlamentet om Rådets decharge; mener, at dette giver Budgetkontroludvalget meget få instrumenter at arbejde med, og at Udvalget i sidste ende er tvunget til at forelægge sine spørgsmål og anmodninger om oplysninger om Rådets budget for Kommissionen;

38.

bemærker, at Rådet henstiller at Kommissionen meddeles decharge for gennemførelsen af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2011; bemærker, at Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige har stemt imod at Kommissionen meddeles decharge for gennemførelsen af Unionens budget for regnskabsåret 2011; noterer sig disse landes bemærkninger:

39.

bemærker i denne forbindelse det høje antal forbehold fra Kommissionens side med hensyn til EFRU/Samhørighedsfondens styrings- og kontrolsystemer for perioden 2007-2013 bl.a. i Nederlandene og Det Forenede Kongerige; opfordrer Rådet til at drage konklusioner på baggrund af Nederlandenes, Sveriges og Det Forenede Kongeriges bemærkninger ved at gennemføre en peerevaluering af hver medlemsstats finansielle styring og kvaliteten af deres præstationer;

40.

understreger, at Kommissionen i henhold til artikel 317 i TEUF har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget; gør opmærksom på, at gennemførelsesopgaverne, når Kommissionen gennemfører budgettet under delt forvaltning, uddelegeres til medlemsstaterne i medfør af artikel 53b i finansforordningen (EF, Euratom) nr. 1605/2002;

41.

understreger, at generaldirektørernes ansvar i denne forbindelse er en hjørnesten i Kommissionens nuværende system til forvaltning af EU-midler, og fremhæver vigtigheden af, at de i deres årlige aktivitetsrapporter giver et retvisende billede af forvaltningens resultater;

42.

erindrer om sit forslag i beslutningen om decharge for 2010 om, at der udpeges et medlem af Kommissionen med eneansvar for budgetkontrol i den Kommissionen, der sidder fra 2014 til 2020;

43.

forventer, at medlemsstaterne er fuldt ud opmærksomme på deres forpligtelser til — i henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU og til princippet om loyalt samarbejde — på en aktiv og effektiv måde at bistå Unionen med gennemførelsen af de opgaver, som følger af traktaterne;

44.

insisterer i denne forbindelse på vigtigheden af artikel 53b i finansforordningen (EF, Euratom) nr. 1605/2002, som fastsætter, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af budgettet skal træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og administrative foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser; fremhæver i denne henseende, at artikel 59, stk. 2, i den nye finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 sågar fastsætter, at disse foranstaltninger skal omfatte følgende: a) at sikre, at foranstaltninger, der finansieres over budgettet, gennemføres korrekt og effektivt og i overensstemmelse med sektorspecifikke regler, og b) at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig;

45.

konstaterer, at det nuværende system ikke sikrer fuld gennemsigtighed med hensyn til modtagerne af støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden; konstaterer endvidere, at Kommissionen under de nuværende rammer stiller en portal til rådighed med adgang til støttemodtagerfortegnelser, som ligger på nationale websteder og kun er udarbejdet på det pågældende nationale sprog og uden at følge fælles kriterier; forventer, at den kommende forordning, der dækker strukturinstrumenter, sikrer, at medlemsstaterne leverer oplysninger om de endelige modtagere af EFRU/Samhørighedsfondsmidler, som skal offentliggøres på Kommissionens officielle websted, på et af EU’s tre arbejdssprog og baseret på en række fælles kriterier, der gør det muligt at sammenligne dem og opspore fejl;

46.

gør opmærksom på, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaternes administrative præstationsniveauer på indtægts- og udgiftsområdet ved delt forvaltning, især i forbindelse med afdækningen af uregelmæssigheder, svig og fejl og finansiel opfølgning både på toldområdet og anvendelsen af EU-midler; bemærker, at Kommissionen indtil nu har overvåget det administrative præstationsniveau på en reaktiv måde og fra sag til sag, og derfor ikke foretager tilstrækkelige tendensanalyser til at indkredse risikoområder; opfordrer Kommissionen til at anvende tendensanalysemetoden og træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre medlemsstaternes administrative præstationsniveau;

47.

glæder sig over, at medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder i henhold til artikel 59, stk. 3, 4 og 5, i den nye finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 fremover er forpligtet til hvert år at fremsende deres regnskaber til Kommissionen vedlagt en forvaltningserklæring, en årlig oversigt over deres endelige revisionsberetning og kontroller samt en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan;

48.

er overbevist om, at ovennævnte erklæringer, i kombination med indførelsen af selvkritiske drøftelser i Rådet, som hidtil har manglet, og en upartisk, ærlig og åben peerevaluering blandt medlemsstaterne, vil resultere i bedre og mere effektiv budgetgennemførelse, forbedre resultaterne af politikker, programmer og projekter og bidrage til at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og fjerne den gensidige mistillid — et resultat som er at foretrække frem for budgetnedskæringer til skade for den økonomiske genopretning og EU-borgernes tillid i et fælles Europa;

49.

glæder sig over, at medlemsstaterne på rette niveau kan offentliggøre ovennævnte oplysninger og derudover kan fremlægge erklæringer undertegnet på rette niveau på grundlag af disse oplysninger; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at fremlægge de frivillige forvaltningserklæringer, der er omhandlet i artikel 59, stk. 5, i den nye finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, ved at fremme bedste praksis; fastholder, at Parlamentet bør tilsendes både forvaltningserklæringen og de frivillige erklæringer;

50.

bemærker, at Kommissionen bør give medlemsstaterne vejledning i udarbejdelsen af meningsfulde årlige oversigter; bemærker, at oplysninger, der afgives om operationelle programmer under delt forvaltning, i dette øjemed bør standardiseres med hensyn til form og indhold; de årlige oversigter bør stilles til rådighed for Parlamentet og bør ikke kun stilles til rådighed på medlemsstatens sprog, således at gennemsigtigheden og ansvarligheden øges;

51.

konstaterer imidlertid, at hverken Revisionsretten eller Kommissionen anser de årlige oversigter for at være en værdifuld informationskilde på dette stadie med sigte på at vurdere støttemodtagernes overholdelse af reglerne eller deres resultater; gentager sin anmodning om, at Kommissionen analyserer styrker og svagheder ved de nationale kontrolsystemer på grundlag af de årlige oversigter, den modtager; mener, at denne situation er uacceptabel, og kræver, at Kommissionen øjeblikkeligt tager skridt til at sikre, at de næste årlige oversigter er anvendelige til at vurdere støttemodtagernes resultater;

52.

påpeger, at medlemsstaternes årlige oversigter i deres nuværende form kun har tilføjet ringe merværdi, og at overensstemmelseselementerne i de nuværende årlige oversigter blot gentager information, som allerede er tilgængelig fra andre kilder (17); opfordrer derfor indtrængende alle medlemsstater til at gøre deres årlige oversigter mere anvendelige ved at medtage en generel analyse af resultaterne og en generel revisionserklæring for at vise deres engagement i en sund finansiel styring af Unionens midler og i gennemsigtighed; opfordrer navnlig Østrig, Belgien, Tyskland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen og Spanien til straks at følge det eksempel, som 15 medlemsstater er foregået med ved at have indføjet en »generel revisionserklæring« i deres årlige oversigter over strukturelle tiltag inden for Den Europæiske Socialfond (ESF) og EFRU (18), så Budgetkontroludvalget kan drage nytte af disse oplysninger i forbindelse med dechargeproceduren for 2012; forventer, at de medlemsstater, som ikke vil indsende en sådan erklæring, rettidigt fremsender en fyldestgørende begrundelse herfor;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at afgive nationale forvaltningserklæringer på det rette politiske niveau og opfordrer Kommissionen til at opstille en skabelon for denne erklæring;

54.

anmoder Kommissionen om på kort sigt og i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en model for nationale forvaltningserklæringer, som vil gøre dem relevante og sammenlignelige; opfordrer Kommissionen til åbent at fremsætte sin holdning til disse erklæringer; er af den opfattelse, at sådanne erklæringer blandt andet skal attestere kriterierne (såsom retvisende regnskaber, effektiviteten af forvaltnings- og kontrolsystemer og lovlighed og formel rigtighed af underliggende transaktioner) og specificere, hvad der er omfattet af forsikringernes forbehold og ansvarsfraskrivelser; anmoder Kommissionen om at stille forslag om at mindske kontrolbyrden for de medlemsstater eller regioner, som konsekvent har gode resultater i henhold til Revisionsrettens årsberetninger og deres egne nationale forvaltningserklæringer; er af den opfattelse, at Revisionsretten og Kommissionen bør være i stand til at tage indholdet af de nationale forvaltningserklæringer i betragtning i forbindelse med deres revisionsarbejde;

55.

noterer sig indholdet i nedenstående resultattavle med hensyn til de to initiativer vedrørende medlemsstaternes bidrag til at forbedre effektiviteten af den delte forvaltning:

Resultattavle

56.

er bekymret over, at det samlede antal forbehold i Kommissionens generaldirektørers årlige aktivitetsrapporter steg fra 17 i 2010 til 27 i 2011, og at de anslåede samlede økonomiske konsekvenser af forbeholdene steg til 1 959 mio. EUR eller 1,5 % af gennemførte betalinger i 2011 (2010: 423 mio. EUR, svarende til 0,3 %);

57.

er bekymret over, at disse udviklingstendenser afspejler en høj fejlrisiko på visse områder, såsom udvikling af landdistrikter, samhørighed eller det syvende rammeprogram, hvilket Kommissionens generaldirektører erkender, og hvilket bekræftes af Revisionsrettens revisionsresultater;

58.

glæder sig over den vejledning, som Kommissionens generalsekretær og generaldirektøren for GD Budget har ydet til Kommissionens generaldirektører og cheferne for tjenestegrenene i, hvordan restfejlfrekvensen beregnes, hvilket har ført til en forbedring i visse årlige aktivitetsrapporter, som påpeget af Revisionsretten;

59.

beklager ikke desto mindre, at Revisionsretten fandt mangler ved denne vejledning og gennemførelsen heraf, navnlig hvad angår restfejlfrekvensen; opfordrer indtrængende Kommissionen til som følge heraf omgående at justere sin vejledning;

60.

anerkender de fremskridt, som Kommissionen har gjort for at fastslå, i hvilket omfang transaktionerne fortsat er fejlbehæftede, men er skuffet over at konstatere, at Revisionsretten har konkluderet, at restfejlfrekvensen stadig ikke er en pålidelig indikator;

61.

tilskynder Kommissionen til at gøre fremskridt med hensyn til fremlæggelsen af mere nøjagtige og pålidelige data over inddrivelser og finansielle korrektioner og til at forelægge oplysninger, der sammenknytter det år, hvor betalingen fandt sted, med det år hvor den dertil knyttede fejl blev opdaget og med det år, hvor inddrivelserne eller de finansielle korrektioner fremgår af noterne til regnskabet (19);

62.

glæder sig over i marts 2013 at have modtaget en rapport fra Kommissionen om de finansielle korrektioner, inklusive de faktisk inddrevne beløb, som blev tilbageført til budgettet, ved afslutningen af regionalpolitikken 2000–2006, som viser konsekvenserne af de finansielle korrektioner, der er foretaget i løbet af programmeringsperioden og ved afslutningen, for den samlede fejlfrekvens for programmeringsperioden 2000–2006;

63.

opfordrer Kommissionen til at udvide denne indberetningspraksis til også at omfatte andre politikker, der forvaltes af de flerårige programmer;

64.

anbefaler i overensstemmelse med det synspunkt, som Revisionsretten har givet udtryk for, at der etableres en tydelig forbindelse mellem de beløb, der indgår i årsberetningen, især til indkredsning af restfejlfrekvensen, og de oplysninger om inddrivelser/finansielle korrektioner, der fremgår af regnskaberne;

65.

bemærker, at Kommissionen er i stand til at give et overblik over korrektionerne af de fejl og uregelmæssigheder, der forekom i 2011, navnlig i den del af budgettet, der gennemføres via metoden til delt forvaltning (20);

66.

foreslår Kommissionen, at den bør anmode sine generaldirektører om systematisk at indsamle disse data og offentliggøre dem i deres årlige aktivitetsrapporter;

67.

opfordrer Kommissionen til i god tid inden den pågældende dechargeprocedure at udsende årlige meddelelser til Parlamentet, Rådet og Revisionsretten med lande- og programopdelte oversigter over de finansielle korrektioner og inddrivelser, der er foretaget, med henblik på at fremvise sine resultater i indsatsen for at beskytte Unionens budget; opfordrer Kommissionen til på grundlag af disse resultater at opstille en resultatrangliste;

68.

bemærker med bekymring, at ovennævnte bemærkning 6, der er vedføjet det konsoliderede regnskab, kun dækker finansielle korrektioner og inddrivelser foretaget på EU-niveau, og at oplysninger om tilbagetrækninger, inddrivelser og endnu ikke gennemførte inddrivelser af strukturfondsmidler foretaget af medlemsstaterne ikke er fremlagt af pålidelighedsgrunde, »da der stadig er tvivl om kvaliteten og fuldstændigheden af de oplysninger, som er indsendt af visse medlemsstater og/eller for visse programmer«; opfordrer Kommissionen til hvert år at udsende en meddelelse, hvori den offentliggør alle beløb, som er korrigeret i det foregående år gennem finansielle korrektioner og inddrivelser for alle forvaltningsmåder på EU-niveau og af medlemsstaterne;

69.

er bekymret over, at Kommissionen selv i bemærkning 6 bekræfter den vurdering, som Revisionsretten er nået frem til, om den manglende pålidelighed af medlemsstaternes tilsyns- og kontrolsystemer, og finder det dybt beklageligt, at dette kan have indvirkning på pålideligheden af Kommissionens ledelsesudtalelser; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de oplysninger, medlemsstaterne fremsender, er fuldstændigt pålidelige;

70.

minder i denne forbindelse om, at Kommissionen med sin vedtagelse af den sammenfattende rapport på grundlag af de forsikringer og forbehold, der er fremsat af generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene i deres årlige aktivitetsrapporter, påtager sig det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af Unionens budget (21);

71.

glæder sig over de forbedringer, der er sket med den samlede udtalelse fra Kommissionens interne revisor, som også understøtter den sammenfattende rapport, men bemærker, at den positive udtalelse, som den interne revisor har fremsat, især er baseret på den forsikring, der er fremsat i årsberetningen af Kommissionens øverste ledelse;

72.

gentager derfor sit tidligere fremsatte krav om, at Kommissionen sørger for pålidelige og objektive årlige aktivitetsrapporter;

73.

bemærker, at de to politikområder med risiko for den højeste fejlfrekvens (udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed samt regionalpolitik, energi og transport) primært implementeres via delt forvaltning, og beklager, at den anslåede mest sandsynlige fejlfrekvens er på henholdsvis 7,7 % og 6 %;

74.

fremhæver, at formanden for Revisionsretten har udtalt, at »de nationale myndigheder udgør den forreste — og vigtigste — forsvarslinje for beskyttelsen af EU-borgernes økonomiske interesser, og der er behov for en større grad af engagement fra de nationale myndigheders side i forvaltningen og styringen af EU-midler« (22); understreger i denne forbindelse medlemsstaternes medansvar for bedre anvendelse af midlerne; mener desuden, at aktiv inddragelse af de nationale parlamenter gennem de respektive udvalg for tilsyn med skatteydernes penge i medlemsstaterne (med Parlamentets Budgetkontroludvalg som eksempel), ikke kun på niveauet for politisk og saglig kontrol, men også i programmeringsprocessen for den nye samhørighedspolitik, ville føre til et lavere fejlniveau, bedre gennemsigtighed og demokratisk legitimitet i processen omkring anvendelsen af Unionens midler;

75.

beklager dybt, at der i 62 % af de reviderede regionalpolitiske transaktioner, der var behæftet med fejl, og i 76 % af de reviderede ESF-transaktioner, forelå tilstrækkelige oplysninger til, at medlemsstaternes myndigheder selv kunne have afdækket og korrigeret i det mindste nogle af fejlene, inden de krævede godtgørelse fra Kommissionen, og over, at Revisionsretten inden for udvikling af landdistrikter konstaterede, at kontrolinspektionerne ikke altid var blevet udført korrekt; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigst muligt at styrke kontrollen på første niveau for at imødegå dette uacceptabelt høje niveau af dårlig forvaltning;

76.

opfordrer Rådet og Coreper til at sørge for, at de nationale kontrolsystemer i særdeleshed og medlemsstaternes medansvar for en bedre anvendelse af midlerne i almindelighed regelmæssigt bliver sat på dagsordenen ved de kompetente Ministerrådsmøder og drøftet under tilstedeværelse af Kommissionen;

77.

opfordrer Revisionsretten til i henhold til artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i TEUF at afgive udtalelse om de nationale revisionsmyndigheders uafhængighed i forbindelse med delt forvaltning;

78.

bemærker, at et stort antal fejl er forårsaget af fejlagtig anvendelse af de nationale regler (således udgjorde brud på nationale regler, hvad angår ESF-fejl i 2011, 86 % af fejlfrekvensen), og støtteberettigelsesfejl (især for støttemodtagere) og brud på reglerne om offentlige indkøb (især for midler, som forvaltes delt og indirekte) udgør de to primære kilder til fejl;

79.

glæder sig af denne grund over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb, som Kommissionen vedtog den 20. december 2011 (COM(2011)0896), idet det er rettet mod at forenkle reglerne og gøre dem mere fleksible med henblik på at forøge effektiviteten af offentlige udgifter; bemærker ikke desto mindre, at de nationale regler om offentlige indkøb også bør forenkles i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

80.

beklager dybt, at fejlene også kan opstå som følge af suppleringen af EU-regler med nationale regler, der er unødvendigt komplicerede og derfor vanskelige at gennemføre og kontrollere af medlemsstaterne selv, samtidig med at de skaber yderligere og kunstige byrder for støttemodtagerne (overregulering);

81.

påpeger, at sådanne regler ikke blot forøger fejlfrekvensen uden god grund, eftersom alle overtrædelser anses for en fejl i forvaltningen af Unionens budget, selv om det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for de unødigt komplicerede regler, men desuden kan medføre, at Kommissionen udsteder fordringskrav;

82.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samråd med Kommissionen og Revisionsretten at indkredse unødigt komplicerede nationale regler med det formål at forenkle dem, og aflægge rapport herom til Parlamentet; bemærker, at man i denne forbindelse nærmere bør undersøge muligheden for at udarbejde standardudbudsmateriale for de offentlige indkøbsprocedurer;

83.

opfordrer Kommissionen til, når den er bekendt med overtrædelser af budget- og konkurrencereglerne i medlemsstaterne (navnlig for offentlige indkøb), at benytte skrappere kontroller og krav og i tvivlstilfælde straks suspendere betalinger af strukturfondsmidler, indtil der er sikkerhed for, at reglerne overholdes og midlerne dermed anvendes i overensstemmelse med EU-retten;

84.

tilskynder Kommissionens tjenestegrene til at iværksætte en pilot-handlingsplan som den, GD Beskæftigelse iværksatte inden for politiksektorer med en høj fejlrisiko, i den hensigt at indkredse de nøgleområder, hvor forenkling vil kunne hjælpe med at reducere fejlfrekvensen på støttemodtagerniveau;

85.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle yderligere instrumenter for at lette høringsprocessen med støttemodtagere og styrke deres direkte feedback til de nationale myndigheder i overensstemmelse med bestræbelserne på at forenkle de nationale regler og nedbringe fejlfrekvensen;

86.

anmoder på ny Kommissionen om at oplyse, hvilke medlemsstater der er ansvarlige for de kumulative, kvantificerbare fejl, som er blevet afdækket; afviser argumentet om de begrænsninger, der gør sig gældende for Revisionsretten på grund af den statistiske stikprøvemetode som reelt forhindrer Revisionsretten i at nævne, hvilke medlemsstater der har den største fejlfrekvens; opfordrer Revisionsretten til at sammenligne sine revisionsresultater med Kommissionens i den hensigt at indkredse, hvilke medlemsstater eller regioner, der er mest berørt af omfanget af og/eller forekomsten af fejl;

87.

noterer sig, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) er trådt i kraft, men beklager, at denne mekanisme blev etableret uden for EU’s institutionelle rammer, eftersom dette udelukker enhver form for demokratisk, politisk og budgetmæssig kontrol fra EU-institutionernes, og navnlig Europa-Parlamentets, side; understreger, at oprettelsen uden for EU's institutioner er et tilbageskridt for Unionens udvikling, især på Parlamentets, Revisionsrettens og EU-Domstolens bekostning; finder det afgørende, at ESM bliver drøftet mindst en gang om året under en forhandling på plenarmødet i Rådets og Kommissionens tilstedeværelse på grundlag af årsberetningen fra ESM's revisorudvalg;

88.

opfordrer Kommissionen til at rapportere om og evaluere de strategier for bekæmpelse af svig, der er etableret inden for hvert generaldirektorat efter vedtagelsen af Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig (COM(2011) 376) og den interne handlingsplan for dens gennemførelse (SEC(2011) 787) i juni 2011;

89.

opfordrer Kommissionen til at rapportere om, hvordan den snarest muligt vil forbedre sin bestemmelse om at indføre proaktiv styring af potentielle interessekonflikter og »svingdørssituationer«;

90.

opfordrer Kommissionen til at rapportere om, hvordan den har gennemført artikel 5, stk. 3, i WHO's rammekonvention om tobakskontrol, og hvordan den agter at forbedre og præcisere eksisterende regler;

91.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forsyne Parlamentet med en oversigt over alle (offentlige og ikke-offentlige) dokumenter og alle personer, som er involveret i forhandlingerne om de fire samarbejdsaftaler med tobaksindustrien;

92.

bemærker, at EU har undertegnet WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC); anser gennemførelsen af artikel 5, stk.3, for at være en juridisk bindende forpligtelse for Unionen; opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvordan bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, er blevet gennemført i EU og EU's institutioner, navnlig hvad angår følgende spørgsmål: i hvor stort omfang gennemførelsen følger WHO's retningslinjer for artikel 5, stk. 3; hvordan og hvorfor Kommissionen har fraveget disse retningslinjer;

93.

glæder sig over det høje niveau for budgetgennemførelsen, nemlig 99,3 % for forpligtelsesbevillinger (det samme som i 2010) og 98,6 % for betalingsbevillinger (2010: 96,6 %) og over faldet i det samlede budgetoverskud fra 4,5 mia. EUR i 2010 til 1,5 mia. EUR i 2011;

94.

er bekymret over den bratte stigning i omfanget af betalingsanmodninger fra medlemsstaterne hen imod slutningen af året, for så vidt angår ESF, EFRU og Samhørighedsfonden, eftersom dette forhindrer Kommissionen i at anmode budgetmyndigheden om et ændringsbudget i rette tid til at kunne forhøje betalingsbevillingerne med henblik på at imødekomme de modtagne betalingsanmodninger; anmoder derfor Kommissionen om indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at fremsende flest mulige anmodninger så tidligt som muligt;

95.

advarer mod en sådan koncentration af en væsentlig andel af betalingerne i december måned, da dette vil kunne indvirke negativt på overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet og øge risikoen for fejl;

96.

giver udtryk for bekymring over den betydelige stigning i uindfriede budgetforpligtelser fra 13 mia. EUR i 2010 til 207 mia. EUR, fortrinsvis inden for samhørighedspolitikken, i programmeringsperioden 2007–2013;

97.

fastholder, at der fremover skal være tilstrækkelige betalingsbevillinger til rådighed lige fra begyndelsen;

98.

bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning konstaterede, at indtægtsberegningen ikke var behæftet med nogen væsentlige fejl; er imidlertid bekymret over, at Revisionsrettens revision, for så vidt angår traditionelle egne indtægter, ikke omfatter indførsler, der ikke er blevet angivet, eller som er sluppet uden om toldkontrollen, og at årsberetningen derfor ikke indeholder et skøn over de tab, dette udgør for Unionens budget; foreslår Revisionsretten at udgive en særberetning om indførsler, der ikke er blevet angivet, på grundlag af en undersøgelse i mindst 10 medlemsstater og at tilpasse sit arbejdsprogram for 2013 i overensstemmelse hermed;

99.

er af den opfattelse, at Revisionsrettens forvaltningsrevision på indtægtsområdet er særligt værdifuld og tilskynder Revisionsretten til at afsætte flere af sine ressourcer til dette område; beklager dog, at årsberetningen, som er omdrejningspunktet for en betydelig del af Revisionsrettens arbejde, ikke indeholder mange oplysninger om den reelle situation, hvad angår effektiv inkassering af indtægter; opfordrer Revisionsretten til i sin årsberetning at lægge større vægt på indtægtsrevision med det formål at fremlægge et sammenhængende billede af effektiviteten af systemet til inkassering af indtægter i medlemsstaterne og af konsekvenserne af utilstrækkelig funktionsdygtighed;

100.

minder om, at Parlamentet overvåger situationen angående inkassering af egne indtægter i sin initiativbetænkning om beskyttelse af EU’s finansielle interesser, som udarbejdes hvert år på grundlag af Kommissionens beretning;

101.

er dybt bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at der fortsat er svagheder i det nationale toldtilsyn, og at det derfor ikke kan garanteres, at de traditionelle egne indtægter, der registreres, er fuldstændige og korrekte; anser det for uacceptabelt, at kontrollen med toldprocedurerne i medlemsstaterne ikke fungerer ordentligt; minder om, at en korrekt gennemførelse af toldprocedurerne har direkte konsekvenser for beregningen af moms; er dybt bekymret over, at Revisionsretten i særberetning nr. 13/2011 konstaterede, at anvendelsen af toldprocedure 42 (23) alene tegnede sig for en ekstrapoleret værdi af tabene på ca. 2 200 mio. EUR (24) i 2009 i de syv medlemsstater, der blev revideret af Revisionsretten, hvilket svarer til 29 % af den moms, der i teorien kunne belægges den afgiftspligtige værdi af samtlige importerede varer i henhold til toldprocedure 42 i disse syv medlemsstater i 2009;

102.

fremhæver Revisionsrettens konklusioner i særberetning nr. 13/2011 om, at denne momsunddragelse er til skade for medlemsstaternes finansielle interesser; bemærker, at den har en effekt på Unionens budget, fordi de momsbaserede egne indtægter herved reduceres; bemærker, at der kompenseres for dette tab ved hjælp af de BNI-baserede egne indtægter, hvorved de enkelte medlemsstaters bidrag til EU-budgettet ændres, og at skattesvig undergraver det indre markeds funktion og forhindrer fair konkurrence (25);

103.

understreger, at Revisionsrettens undersøgelsesresultater i dens særberetning nr. 13/2011 blev bekræftet af konklusionerne fra den undersøgelsesmission, som Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog til havnene i Rotterdam og Antwerpen den 19. og 20. september 2012; bemærker, at EU er en stor handelsblok, og at store europæiske havne håndterer mange skibe; konstaterer, at disse havne som følge af det logistiske pres er afhængige af de procedurer, som er fastsat i toldforordningen, og at disse autoriserede økonomiske operatører får stadig større betydning; bemærker imidlertid, at f.eks. Rotterdam, der er Europas største havn, sikrer importørerne et højt niveau af forenklede toldprocedurer i forhold til andre større havne i EU; understreger, at forenklingen af toldprocedurerne skal indbefatte en ordentlig og effektiv risikobaseret politiktilgang, som medfører effektive kontrolsystemer og forhindrer konkurrenceforvridning, og at forenklede procedurer bør overvåges effektivt og regelmæssigt af Kommissionen og medlemsstaterne; bemærker, at nedsatte kontroller kan føre til store økonomiske fordele for en havn; understreger, at enhver uberettiget nedsat kontrol i alvorlig grad kan skade Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser;

104.

noterer sig de initiativer, som Kommissionen har taget som opfølgning på Revisionsrettens særberetning nr. 13/2011; beklager dog, at den første årlige aktivitetsrapport fra Eurofisc for 2011, der blev offentliggjort i maj 2012, konkluderer, at særberetningens primære undersøgelsesresultater og bemærkninger stadig mangler at blive behandlet; anmoder om inden september 2013 at få oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort;

105.

er navnlig stærkt bekymret over konklusionen fra arbejdsområde 3 om, at skatteforvaltningerne i de fleste medlemsstater ikke har nogen direkte adgang til toldoplysninger, og at automatiseret krydstjek med momsoplysninger derfor ikke er muligt;

106.

beklager, at Kommissionen ikke har implementeret anbefaling nr. 6 i særberetning nr. 13/2011 om ændring af momsdirektivet med det formål at foretage særskilt indkredsning af EU-interne leverancer efter indførsler i henhold til den pågældende procedure i den handlendes momsoversigt, og bemærker, at dette ville muliggøre en reel samkøring af told- og skatteoplysninger i indførselsmedlemsstaten; anmoder om at få oplyst begrundelsen for, at dette ikke er blevet gjort;

107.

beklager dybt, at Rådet ikke har efterkommet Revisionsrettens anbefaling om at ændre momsdirektivet således, at importøren (eller dennes fiskale repræsentant) skal hæfte solidarisk for det momstab, der opstår i bestemmelsesmedlemsstaten, når der ikke i rette tid indsendes en fuldstændig momsoversigt;

108.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at rette op på situationen vedrørende status for gennemførelse af Revisionsrettens anbefalinger som fremsat i dens særberetning nr. 13/2011;

109.

beklager dybt, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke har været i stand til at sikre en rettidig gennemførelse af den moderniserede toldkodeks, som skulle træde i kraft senest den 24. juni 2013; understreger, at enhver yderligere forsinkelse vil umuliggøre tilstrækkelig beskyttelse af medlemsstaternes finansielle interesser og dermed også af Unionens ditto; fremhæver, at Kommissionen anfører, at denne situation i udpræget grad skyldes, at medlemsstaterne ikke kan enes om, hvad der er den mest hensigtsmæssige it-udviklingsmetodologi, og at de står over for begrænsninger med hensyn til menneskelige og finansielle ressourcer; er bekymret over, at Kommissionen og medlemsstaterne sakker bagud, hvad angår denne yderst vigtige reform i en situation, hvor opkrævningen af egne indtægter ikke er tilfredsstillende;

110.

opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af omkostningerne ved at udsætte den fuldstændige indførelse af den moderniserede toldkodeks i form af en kvantificering af de budgetmæssige konsekvenser af en sådan udsættelse;

111.

henleder opmærksomheden på en undersøgelse bestilt af Kommissionen om »gennemførelsen af den moderniserede toldkodeks« (26), hvori det konkluderes, at toldkodeksen (som vil blive benævnt EU-toldkodeksen, hvis Kommissionens omarbejdede forslag vedtages) under de bedst tænkelige forhold vil kunne træde i kraft i december 2017; minder Kommissionen om, at Unionen har enekompetence på politikområdet toldunionen, og at den derfor bør sikre medlemsstaternes efterlevelse; opfordrer som følge heraf Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at sikre, at toldkodeksen gennemføres så hurtigt som muligt, og under alle omstændigheder på at undgå det værst tænkelige tilfælde, som er anført i undersøgelsen, nemlig marts 2033;

112.

beklager dybt, at to vigtige initiativer til bekæmpelse af momssvig — forslag til Rådets direktiv til ændring af direktiv 2006/112/EC om det fælles merværdiafgiftssystem, hvad angår en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig (COM(2012)0428) og forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig (COM(2009)0511) — blokeres i Rådet;

113.

glæder sig over, Eurofisc — en fælles operativ struktur, som gør det muligt for medlemsstaterne at reagere hurtigt på grænseoverskridende momssvig — er blevet fuldt operationsdygtig; bemærker, at der i februar 2011 blev etableret et særligt arbejdsområde med henblik på udveksling af målrettet information om svigagtige transaktioner med anvendelse af toldprocedure 42;

114.

opfordrer Kommissionen til at styrke sit samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at indsamle pålidelige data om told- og momshullet i de respektive lande og med regelmæssige mellemrum aflægge rapport til Parlamentet herom;

115.

glæder sig over Kommissionens handlingsplan til at styrke indsatsen mod skattesvig og skatteunddragelse (COM(2012)0722); roser især Kommissionens forslag om at oprette en hurtig reaktionsmekanisme og fastholder, at dette ville sætte medlemsstaterne i stand til at reagere hurtigere og mere effektivt på momssvig; fremhæver, at de potentielle omkostninger ved skattesvig og skatteunddragelse for EU-medlemsstaterne anslås at beløbe sig til 1 trillion EUR årligt, mens Unionens budget for 2011 udtrykt i forpligtelsesbevillinger til sammenligning kun var på 142,5 mia. EUR;

116.

beklager dybt stigningen i fejlfrekvensen til 4,0 % inden for politikområdet »Landbrug og udvikling af landdistrikter«, som omfatter udgifterne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og inden for områderne miljø, fiskeri og sundhed;

117.

minder om, at den forværrede situation inden for landbruget og navnlig udvikling af landdistrikter er den primære årsag til stigningen i den mest sandsynlige fejlfrekvens for alle betalinger i regnskabsåret 2011;

118.

bemærker, at selv om 0,2 % af denne fejlfrekvens er opstået som følge af en ændring i Revisionsrettens metodologi vedrørende overtrædelserne af krydsoverensstemmelseskravene, er fejlfrekvensen for hele landbrugspolitikområdet steget mellem 2010 og 2011 i reale tal med 1,5 %, nemlig fra 2,3 % i 2010 til 3,8 % i 2011 (27);

119.

noterer sig Revisionsrettens tilgang, hvorved den for første gang medtog overtrædelserne af krydsoverensstemmelseskravene i beregningen af fejlfrekvensen, idet »Krydsoverensstemmelseskrav er en række materielle retlige krav, som alle modtagere af direkte støtte skal opfylde, og de er de grundlæggende og i mange tilfælde de eneste betingelser, modtagerne skal opfylde for at få udbetalt det fulde beløb i direkte betalinger« (28); anmoder i denne forbindelse Revisionsretten om nærmere at forklare og begrunde sin ændring af metodologien; opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at nå til enighed om en konsekvent metodologi for at gøre de årlige budgetgennemførelsestal mere sammenlignelige;

120.

bemærker, at Revisionsretten begrænser sin revision til blot visse lovgivningsbestemte forvaltningskrav og til minimumskrav for god landbrugs- og miljømæssig stand, og at »fejlfrekvensen skal anvendes med stor forsigtighed og ikke som en samlet vurdering af landbrugernes efterlevelse af krydsoverensstemmelseskravene« (29);

121.

bemærker, at det påhviler medlemsstaterne at definere »god landbrugs- og miljømæssig stand«, og hvilket landbrugsareal dette anvendes på; kritiserer stærkt det forhold, at støttemodtagere, som i mange tilfælde ikke er landbrugere, vil modtage direkte betalinger; anser dette for at være en forkert tildeling af fondsmidler, som kunne spares;

122.

bemærker, at medlemsstaterne i regnskabsåret 2011 inddrev 172,7 mio. EUR fra støttemodtagere, og at det samlede udestående beløb, som manglede at blive inddrevet fra støttemodtagere ved årets udgang, var 1 206,9 mio. EUR, hvoraf 458 mio. EUR er blevet pålagt medlemsstaterne for ELFUL-udgifter i henhold til 50/50-reglen; konstaterer, at omkring 25,7 mio. EUR vil blive afholdt over Unionens budget for sager, der er indberettet som uinddrivelige i regnskabsåret 2011; påpeger, at GD AGRI har slettet alle verserende uinddrevne sager fra 2006 eller 2002 ved afgørelse 2011/272/EU (30) af 29. april 2011, og at 27,8 mio. EUR er blevet pålagt medlemsstaterne i henhold til 50/50-reglen, mens Unionens budget har afholdt 29,2 mio. EUR på grund af uinddrivelige fordringer;

123.

glæder sig over, at Revisionsretten for første gang kommer med to specifikke vurderinger: på den ene side af markedet og den direkte støtte og på den anden side af udvikling af landdistrikter, og mener, at dette giver et bedre indblik i hvert politikområde; opfordrer dog Revisionsretten til at fremlægge fejlfrekvensen for landdistriktsudvikling separat fra miljø, fiskeri og sundhed og ikke i samlet form;

124.

glæder sig over registret med oplysninger om modtagere af betalinger under den fælles landbrugspolitik i medlemsstaterne; anser dette instrument for at være et vigtigt skridt i retning af mere gennemsigtighed inden for landbrugssektoren; minder ikke desto mindre om, at Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 (31), i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 9. november 2010 om ophævelse af gyldigheden af lovgivning om fysiske personer (32), er blevet modificeret således, at den begrænser forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger om modtagere af støtte under den fælles landbrugspolitik til juridiske personer; noterer sig Kommissionens forslag om nye gennemsigtighedsregler, vedtaget den 25. september 2012, som vil gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at offentliggøre oplysninger om alle støttemodtagere, herunder fysiske personer, undtagen for støttemodtagere, hvis årlige støtte ikke overstiger en vis minimumstærskel, idet der tages hensyn til indvendingerne i Domstolens afgørelse, navnlig om betænkeligheder vedrørende databeskyttelse;

125.

bemærker den aktuelle praksis i forvaltningen af Sapardmidler, nemlig at midlerne kun undtagelsesvis inddrives fuldt ud, hvis den svigagtige adfærd for en del af projektet kunstigt har tilvejebragt de forudsætninger, uden hvilke støttemodtageren slet ikke ville have opnået støtte til projektet; udtrykker bekymring over den nuværende praksis, som Kommissionen har anbefalet Sapardagenturet, hvorved et projekt, hvoraf en del har været berørt af svigagtig adfærd, kan blive anset for støtteberettiget, hvis projektet ikke anses for at være kunstigt, dvs. hvis udgifterne til alle de berørte elementer ikke overstiger 50 % af de samlede udgifter for hele projektet; er især bekymret over den manglende afskrækkelse fra svigagtig adfærd, som denne praksis er udtryk for;

126.

beklager, at ELFUL-betalingerne ikke var frie for betydelige fejl i 2011, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens af Revisionsretten blev anslået til at være 2,9 %, og at de af Revisionsretten reviderede kontrolsystemer i Østrig, Finland, Ungarn, Italien og Spanien ansås for at være delvist effektive til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne;

127.

bemærker, at den hyppigste nøjagtighedsfejl er knyttet til området overanmeldelse, hvoraf flertallet individuelt set beløb sig til mindre end 5 %, og beklager dybt, at de større fejlfrekvenser er knyttet til sager, hvor støtteberettigelsen for permanente græsarealer blev vurderet og registreret forkert af medlemsstaternes myndigheder i markidentifikationssystemet LPIS;

128.

tilslutter sig derfor Revisionsrettens anbefaling om, at der bør sikres korrekt vurdering af støtteberettigelse af permanente græsarealer (33);

129.

bemærker med skuffelse, at Revisionsretten konstaterede, at effektiviteten af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem påvirkes negativt af unøjagtige oplysninger i de forskellige databaser og endvidere af ukorrekt sagsbehandling af anmodninger fra betalingsorganerne i visse medlemsstater; minder Kommissionen om, at indførelsen af IACS har ført til en markant fald i antallet af fejl, og opfordrer Kommissionen til omgående at afhjælpe situationen ved hjælp af suspensioner og afbrydelser af finansieringen, hvor dette er nødvendigt;

130.

er bekymret over, at Kommissionen i sin årlige aktivitetsrapport har opretholdt sine forbehold med hensyn til IACS-systemerne i Bulgarien og Portugal som følge af alvorlige mangler; understreger, at alvorlige mangler i systemets opbygning og drift bringer Kommissionens omdømme i fare på grund af IACS's betydning for forvaltning og kontrol af landbrugsudgifterne — også selv om den finansielle virkning ikke overstiger væsentlighedstærsklen;

131.

beklager, at visse tilfælde af systematiske svigt i forvaltnings- og kontrolsystemerne, der allerede blev opdaget og rapporteret i tidligere år, ikke er blevet udbedret: ukorrekt klassificering af arealanvendelse, overanmeldelse af støtteberettiget land i LPIS eller forkert anvendelse af begrebet »indlysende fejl«;

132.

beklager dybt, at Revisionsretten fandt mangler ved opmålinger foretaget på stedet; fastholder, at kontroller på stedet bør være af en sådan kvalitet, som er nødvendig for på pålidelig vis at fastslå det støtteberettigede areal (34);

133.

beklager, at det arbejde, der udføres af de godkendelsesorganer, som er blevet revideret af Revisionsretten under den nye, frivillige procedure for styrkelse af sikkerheden, er af utilstrækkelig kvalitet;

134.

opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, således at betalingsorganerne retter op på de mangler, der blev fundet i deres administrations- og kontrolsystemer; fastholder, at udformningen og kvaliteten af de arbejde, der skal udføres af certificeringsorganerne, skal forbedres med henblik på at kunne frembringe pålidelige vurderinger af lovligheden og den formelle rigtighed ved betalingsorganernes transaktioner; anmoder Kommissionen om at undersøge, om det er muligt at samarbejde med privatpersoner om at verificere krydsoverensstemmelsesstandarder og mindske den administrative byrde;

135.

beklager, at betalingerne under politiksektoren »udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed« ikke var uden væsentlige fejlforekomster i 2011, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens af Revisionsretten anslås til 7,7 %, samt at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var delvist effektive;

136.

bemærker, at hovedparten af den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrører støtteberettigelsen tilknyttet ikke-arealrelaterede foranstaltninger såsom modernisering af landbrugsejendomme og etablering af basale tjenesteydelser for økonomien og landbefolkningen, til dels på grund af de ofte komplekse regler og støtteberettigelseskriterier;

137.

udtrykker bekymring over, at der blev afdækket mange fejl, når støttemodtagerne var offentlige organer, såsom kommuner eller betalingsorganerne selv (35), og at disse fejl vedrørte forhold såsom anmeldelse af uberettiget moms eller manglende efterlevelse af reglerne for offentlige indkøb; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at de nugældende regler håndhæves bedre;

138.

gentager sin beklagelse af, at Kommissionen anvender forskellige metodologier til kvantificering af fejl ved offentlige indkøb inden for de to politikområder landbrug og samhørighed, og at ingen af dem stemmer overens med Revisionsrettens metodologi, og opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til hurtigst muligt at harmonisere sagsbehandlingen af fejl ved offentlige indkøb inden for disse to politikområder (36);

139.

bemærker, at Revisionsretten konstaterede væsentlige problemer vedrørende anvendelsen af krydsoverensstemmelseskravene til identifikation og registrering af husdyr (37); opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af kontrollerne gennem hele året uden at pålægge støttemodtagerne en yderligere administrativ byrde;

140.

beklager, at Revisionsretten afdækkede svagheder i medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer for udvikling af landdistrikter, samt at de reviderede elementer var berørt af mangler, nemlig forvaltnings- og kontrolsystemerne til sikring af korrekt betaling, kontrolsystemerne baseret på fysiske kontroller på stedet samt systemerne til at sikre anvendelse og kontrol af krydsoverensstemmelse;

141.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til resultaterne af Revisionsrettens revision, når den udarbejder revisionsstrategien for GD AGRI’s regnskabsafslutning;

142.

er særligt bekymret over GD AGRI’s ledelsesudtalelser, idet den årlige aktivitetsrapport ikke giver nogen forklaring på, hvorfor restfejlfrekvensen for udviklingen af landdistrikter »er steget betydeligt i forhold til tidligere år« (38);

143.

bemærker, at GD AGRI’s restfejlfrekvens ifølge Revisionsretten er betydeligt lavere end Revisionsretten har konstateret, fordi den er »baseret på tal fra medlemsstaterne fra 2010 og, som det fremgår af Revisionsrettens revision, afdækker og rapporterer medlemsstaterne ikke alle de uberettigede udgifter på grund af mangler i deres kontrol af betalingsorganerne« (39);

144.

er særligt bekymret over, at GD AGRI mener, at »medlemsstaterne generelt set er i færd med at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer for udgifter til landdistrikter« (40), hvorimod Revisionsrettens revision viser, at overvågnings- og kontrolsystemerne i Danmark, Finland, Ungarn, Italien og Spanien var ineffektive eller kun delvist effektive (41); mener, at en så stor divergens mellem Kommissionens og Revisionsrettens vurderinger gør det vanskeligt for dechargemyndigheden at drage en objektiv konklusion; kræver, at der udveksles oplysninger mellem Revisionsretten og Kommissionen for at fremme en koordineret, retrospektiv vurdering af data fra tidligere perioder med henblik på at sikre en pålidelig database til fremtidige sammenligninger; er overbevist om, at trepartsmøder mellem Revisionsretten, Kommissionen og repræsentanter for de berørte medlemsstater vil være nyttige med henblik på at finde frem til fælles analyser;

145.

opfordrer derfor Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at nedbringe fejlfrekvensen inden for udvikling af landdistrikter og glæder sig over, at GD AGRI har nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere, hvad der er de grundlæggende årsager til fejlene inden for udvikling af landdistrikter og udvikle afhjælpende foranstaltninger for de nuværende og kommende programmeringsperioder;

146.

opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at opstille en handlingsplan for reduktion af fejlfrekvensen, ikke blot ved at yde medlemsstaterne vejledning og assistance i form af eksempler på bedste praksis, men også ved at øge overvågningen af gennemførelsen af programmerne og ved at bruge sanktioner såsom afbrydelse og suspension af betalinger, navnlig inden for udvikling af landdistrikter, mere effektivt, når det er nødvendigt;

147.

opfordrer Kommissionen til at forbedre kvalitetskontrollen af akkrediteringskriterierne for betalings- og godkendelsesorganer yderligere;

148.

støtter fuldt ud Revisionsrettens anbefalinger om, at regler og betingelser for landdistriktsudvikling bør forenkles yderligere, og om at medlemsstaterne bør sikre, at de nuværende regler håndhæves mere effektivt;

149.

er i denne forbindelse bekymret over fremlæggelsen af politikområderne miljø og sundhedspolitik sammen med udvikling af landdistrikter og fiskeri i Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af Unionens budget, idet det nævnes, at betalingerne ved årets udgang var væsentligt fejlbehæftede; har omhyggeligt noteret sig, at denne konklusion kun vedrører området udvikling af landdistrikter; anmoder om, at Revisionsretten undersøger muligheden for en anderledes fremlæggelse i fremtiden, som tager hensyn til de gode resultater inden for de politikområder, som henhører under ansvarsområdet for Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed;

150.

udtrykker tilfredshed med de samlede udnyttelsesgrader for de budgetposter, der vedrører miljø, klimaindsats, folkesundhed og fødevaresikkerhed; fremhæver, at 2011 er det første regnskabsår under den fulde budgetprocedure, som er fastsat i TEUF; erindrer på ny om, at kun 0,76 % af Unionens budget er afsat til disse politikinstrumenter, der hører ind under ansvarsområdet for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, idet der henvises til den klare EU-merværdi inden for disse områder og støtten fra EU-borgerne til Unionens miljø- og klimapolitikker;

151.

fremhæver, at den samlede gennemførelsesgrad er på 99,92 % inden for området miljø og klimaindsats; bemærker endvidere, at gennemførelsen af betalingerne lå på 88,05 %; bemærker, at gennemførelsen af budgetposterne for miljø og klimaindsats for første gang er blevet foretaget af Generaldirektoratet for Miljø og det nyligt oprettede Generaldirektorat for Klima, der blev budgetmæssigt ansvarligt i 2011;

152.

er tilfreds med, at man er nået op på en gennemførelsesgrad på 99,82 % for Life+-aktionsbudgettet, hvilket afspejler nødvendigheden og accepten heraf som et fælles instrument, der udelukkende fremmer miljøbeskyttelse; bemærker, at der i 2011 blev afsat 267 179 828 EUR til projekter i medlemsstaterne, 8 997 284 EUR til støtte til operationelle aktiviteter i ngo-regi, 46 817 919 EUR til foranstaltninger beregnet til støtte af Kommissionens rolle i forbindelse med iværksættelsen af og tilsynet med udviklingen på politik- og lovgivningsområdet og 17 589 277 EUR til administrativ støtte; agter yderligere at overvåge fordelingen af Life+-midler til de tre områder, på hvilke de reelt anvendes;

153.

er klar over, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne til Life+-foranstaltninger under GD KLIMA's ansvarsområde i det første år kun nåede op på 58,23 %; noterer sig, at denne lave udnyttelse skyldes, at udarbejdelsen af 2011-budgettet var for optimistisk, og at de beløb, der blev anmodet om, var for høje; bemærker endvidere, at den endelige afvikling af betalingsaktionerne først var fastsat til 2012; fremhæver, at uudnyttede betalingsbevillinger er blevet overført til andre budgetposter i forbindelse med den samlede overførsel, som finder sted hvert år i november; er klar over, at disse betalingsbevillinger i 2011 er blevet anvendt til at dække underskud på samhørighedspolitikkens budgetposter;

154.

anser fremskridtet med gennemførelsen af fem pilotprojekter og to forberedende foranstaltninger, der samlet beløb sig til 11 765 508 EUR, for at være tilfredsstillende; er klar over, at gennemførelsen af disse foranstaltninger kan være belastende for Kommissionen, fordi de disponible beløb er meget små i forhold til de procedurer gennemførelsen kræver (f.eks. handlingsplan og indkaldelse af forslag); tilskynder Kommissionen til i fremtiden at fokusere på pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med reel merværdi for Unionen;

155.

bemærker udnyttelsesgraden på 95,1 % for budgettets kapitel 17 04 — Fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed; er klar over, at den fulde gennemførelse ikke var nødvendig som følge af lavere udgifter til bluetongue-vaccination sammenlignet med medlemsstaternes prognoser som følge af ændringer i nogle medlemsstater til frivillige, landbrugerfinansierede programmer og som følge af færre BSE-tilfælde; bemærker stigningen i gennemførelsen af betalinger til 98,1 % sammenlignet med 90,5 % i 2010; opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med medlemsstaterne for at modtage så gode og præcise oplysninger som muligt til prognoserne inden for dette politikområde;

156.

noterer sig Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om årsregnskabet for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011; noterer sig Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2011; mener, at området for maritime anliggender og fiskeri ikke spiller nogen fremtrædende rolle i disse dokumenter;

157.

udtrykker tilfredshed med, at gennemførelsen af afsnit 11 i budgettet var generelt tilfredsstillende, med en udnyttelsesgrad på 97 % for forpligtelsesbevillinger og 95 % for betalingsbevillinger; bemærker endvidere, at Revisionsretten ikke havde nogen væsentlige bemærkninger til GD MARE's årlige aktivitetsrapport;

158.

opfordrer Revisionsretten til at redegøre for fejlfrekvensen for fiskeri separat fra miljø, udvikling af landdistrikter og sundhed og ikke i samlet form;

159.

minder om, at der i 2010 var utilstrækkeligt tilsyn med fangster under fiskeripartnerskabsaftalerne, hvilket resulterede i supplerende betalinger til dækning af fangster ud over den forhandlede kvote; glæder sig derfor over GD MARE's indsats for at forbedre tilsynet med fangster under fiskeripartnerskabsaftalerne, hvilket forhåbentlig vil forhindre en gentagelse af dette problem, som blev fremhævet af Revisionsretten; bemærker, at de overfiskede mængder i 2010 blev fratrukket 2011-kvoten;

160.

opfordrer endnu en gang Revisionsretten til at medtage en revision af den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik i sit arbejdsprogram;

161.

bemærker forbeholdene i GD MARE's årlige aktivitetsrapport vedrørende Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i forlængelse af Revisionsrettens særberetning nr. 12/2011, hvad angår investeringer om bord, som er finansieret i henhold til artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1198/2006 (42), og som har medført en stigning i fartøjernes evne til at fange fisk; er klar over, at GD MARE har samarbejdet med medlemsstaterne om at løse de konstaterede problemer ved at gennemgå de projekter, der finansieres i henhold til denne EFF-bestemmelse, med henblik på at fjerne ikke-støtteberettigede udgifter;

162.

sætter spørgsmålstegn ved de tekniske vurderingsmetoder, der har medført, at visse udgifter i henhold til artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1198/2006 blev erklæret for uberettigede, med den begrundelse at de ville øge kapaciteten, selv om de pågældende udgifter i virkeligheden havde til formål at modernisere fiskeriet; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny definition af kapacitet, navnlig med henblik på at undgå denne form for nyfortolkning i fremtiden;

163.

udtrykker sin dybe bekymring over, at offentlig støtte er blevet brugt til at øge fartøjernes evne til at fange fisk og dermed har øget overkapaciteten i Unionens fiskerisektor;

164.

tager det andet forbehold i GD MARE's årlige aktivitetsrapport angående forvaltning og kontrol af gennemførelsen af EEF i Den Tjekkiske Republik, Finland, Italien, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Sverige til efterretning;

165.

mener, at Revisionsrettens årsberetning fremover bør indeholde en separat opdeling af tallene for GD MARE for at øge gennemsigtigheden, og at antallet af kontroller samtidig bør øges for at sikre en højere generel nøjagtighed i stikprøven;

166.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at løse de konstaterede problemer og derved gøre det muligt at ophæve de eksisterende forbehold;

167.

beklager dybt, at Revisionsretten anslog den mest sandsynlige fejlfrekvens inden for dette udgiftsområde til at være 6 %, hvilket er uacceptabelt højt; konstaterer dog, at denne fejlfrekvens ligger under dem, som Revisionsretten rapporterede for perioden 2006–2008, på grund af styrkede kontrolbestemmelser og en konsekvent politik om afbrydelse og suspension, så snart der afdækkedes mangler, i tråd med Kommissionens handlingsplan fra 2008;

168.

er bekymret over, at der i 62 % af de fejlbehæftede regionalpolitiske transaktioner var tilstrækkeligt med oplysninger til rådighed for medlemsstaternes myndigheder til, at de kunne have opdaget og korrigeret i hvert fald nogle af fejlene, før de attesterede udgifterne over for Kommissionen; anmoder derfor Kommissionen om indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer med henblik på at afdække og korrigere fejl på nationalt plan; anser dette for et krav, der har hjemmel i princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (bedre anvendelse af midler); understreger, at mangelfulde nationale forvaltnings- og kontrolsystemer må have nettokorrektioner som konsekvens;

169.

bemærker, at Revisionsretten foretog vurderinger af syv nationale og regionale revisionsmyndigheders arbejde, alle fra forskellige medlemsstater, og konkluderede, at revisionsmyndighederne i Grækenland, Ungarn, Letland og Portugal var effektive, at myndighederne i Italien-Sicilien og Rumænien var delvist effektive og at myndigheden i Den Tjekkiske Republik var ineffektiv;

170.

opfordrer Kommissionen til at benytte alle tilgængelige instrumenter i den næste programmeringsperiode 2014-2020, som skitseret i Kommissionens forslag (COM(2011) 615/2), navnlig ved hjælp af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, med henblik på at fastsætte betingelser, som de nationale revisionsmyndigheder skal opfylde, samt at vedtage modeller for revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport samt metodologien for stikprøvemetoden;

171.

beklager, at de lande med den største risiko for ukorrekte betalinger i programmeringsperioden 2007-2013 ifølge GD REGIO's årlige aktivitetsrapport 2011 var Den Tjekkiske Republik (11,4 %), Rumænien (11,2 %) og Italien (8,6 %);

172.

bemærker, at GD REGIO i 2011 fandt alvorlige mangler i fem medlemsstater: Frankrig, Østrig, Italien, Rumænien og Den Tjekkiske Republik; bemærker, at mens problemerne i Frankrig og Østrig var blevet påpeget af de nationale revisionsmyndigheder selv, var manglerne i Italien, Rumænien og Den Tjekkiske Republik primært knyttet til styrings- og kontrolsystemernes struktur;

173.

glæder sig over det initiativ, der er taget af Parlamentets korresponderende udvalg, til at indbyde de ansvarlige ministre fra de medlemsstater med de mest mangelfulde kontrolsystemer til Europa-Parlamentet for at redegøre for, hvilke foranstaltninger landene hver især har truffet for at råde bod på situationen; udtrykker i denne forbindelse sin påskønnelse af det bidrag, den tjekkiske vicefinansminister har ydet under drøftelserne med det korresponderende udvalg; anser hans tilstedeværelse i udvalget for at være et første skridt i retning af, at medlemsstaterne påtager sig en mere ansvarsfuld rolle i forbindelse med forvaltningen af Unionens midler; glæder sig i denne forbindelse over de indledende sonderinger med de rumænske myndigheder og det italienske parlament;

174.

noterer sig antallet af forbehold (121 programmer), som Kommissionens generaldirektorater har fremsat, og de beløb, der er i farezonen, som ifølge kommissæren udgør i alt 1 600 mio. EUR; glæder sig samtidig over, at denne stigning fortrinsvis skyldes den strengere tilgang, Kommissionen har anlagt, herunder en generel regel om, at en akkumuleret restfejlfrekvens på 2 % vil medføre et forbehold for det pågældende program;

175.

bemærker det høje antal forbehold fra Kommissionens side med hensyn til EFRU/Samhørighedsfondens styrings- og kontrolsystemer for bestemte operationelle programmer for perioden 2007-2013 i følgende medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Slovenien, Slovakiet, Spanien og Det Forenede Kongerige på grund af væsentlige spørgsmål vedrørende styrings- og kontrolsystemernes effektive funktion;

176.

bemærker Kommissionens forbehold for perioden 2000-2006 vedrørende Samhørighedsfondens styrings- og kontrolsystem i Ungarn og Spanien og vedrørende EFRU i forbindelse med uafklarede spørgsmål på afslutningstidspunktet i Spanien, Tyskland, Irland, Italien og grænseoverskridende programmer, som alle havde omdømmemæssige årsager;

177.

bemærker med bekymring, at SMV'er er underrepræsenteret i modtagelsen af midler i forhold til store virksomheder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at reglerne om støtteberettigelse, regnskabsforpligtelserne og den praktiske gennemførelse ikke udelukker, at SMV'er kan deltage;

178.

er af den opfattelse, at en hurtig gennemførelse af anvendelig lovgivning om informationsfrihed i hele EU er bydende nødvendig, ligesom en systematisk, proaktiv og centraliseret offentliggørelse af data og dokumenter, navnlig i forbindelse med regionalpolitikken;

179.

fremhæver, at offentlige indkøbsprocedurer og berettigelseskriterier er særligt tilbøjelige til at være fejlbehæftede;

180.

erkender betydningen af, at forvaltningsmyndigheder råder over tilstrækkeligt personale; opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på dette behov for at kunne leve op til deres forpligtelser, jf. artikel 53b, stk. 2, i finansforordningen (EF, Euratom) nr. 1605/2002, om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser ved gennemførelsen af budgettet;

181.

påpeger, at kvantificeringen af fejl kan give anledning til forskelsbehandling; konstaterer, at mens Revisionsretten undersøger efterlevelse, således at reglerne anses for enten at være overholdt eller ej, tager Kommissionen den økonomiske virkning af en fejl i betragtning, og de finansielle korrektioner kan derfor variere i overensstemmelse hermed;

182.

understreger, at et kompliceret regelsæt ofte kan være årsagen til fejl; tilslutter sig derfor Kommissionens tilgang om at tilstræbe forenkling; advarer mod den risiko, der er forbundet med yderligere national regulering, som forøger den administrative byrde (dvs. overregulering og komplicerede kriterier for støtteberettigelse);

183.

glæder sig over Kommissionens korrektionsmekanismer, som på hensigtsmæssig vis imødegår fejl og mangler, som er afdækket over en flerårig periode og ved afslutning; bemærker, at en tredjedel af EFRU-programmerne fik deres betalinger blokeret i løbet af 2012, og at GD REGIO som følge af 121 forbehold, der blev fremsat i 2011, afbrød betalingsfristerne for 63 programmer, udsendte 115 advarselsskrivelser og indledte suspensionsprocedurer for 60 af disse programmer;

184.

minder om, at de finansielle korrektioner ikke blot bør fungere som bøder, men at pålægningen heraf bør have en positiv indvirkning på den langsigtede forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne såvel som på gentagelsesfaktoren for fejl;

185.

er bekymret over konklusionerne i Revisionsrettens årsberetning om, at der ikke er nogen garanti for, at mekanismen til finansiel korrektion kompenserer for alle operationelle programmer i fyldestgørende grad, eller at alle væsentlige spørgsmål løses; Revisionsretten fandt heller ikke bevis for, at mekanismerne til finansiel korrektion nødvendigvis giver sig udslag i vedvarende forbedringer af systemerne, hvormed en gentagelse af de afdækkede fejl ville kunne forebygges; henviser i denne forbindelse specifikt til særberetning nr. 3/2012 (43), (punkt 83 og 84); opfordrer derfor Kommissionen til at tilvejebringe en omfattende vurdering af de finansielle korrektioner, der er foretaget, og deres indvirkning på systemerne med henblik på at kunne forebygge gentagelser af samme fejl (særligt af systemisk art) i fremtiden; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om sine konklusioner ved udgangen af 2013; anmoder Kommissionen om at inddrage alle relevante undersøgelsesresultater i den kommende programmeringsperiode 2014–2020 og forelægge forslag til ændringsforordninger i det omfang, det er hensigtsmæssigt;

186.

bemærker med tilfredshed Kommissionens vedvarende bestræbelser på at styrke og samtidig forenkle kontrolbestemmelserne for samhørighedspolitikken; mener, at de foreslåede foranstaltninger for programmeringsperioden 2014-2020, såsom specifikke forhåndskonditionaliteter, årlige forvaltningserklæringer, godkendelse af årsregnskaber, revisionserklæringer eller strengere regler for erstatning af ikke-støtteberettigede udgifter, yderligere bør bidrage til en nedbringelse af fejlfrekvensen; støtter den øgede resultatorientering og samhørighedspolitikkens tematiske fokusering, som bør sikre stor merværdi af samfinansierede aktioner;

187.

opfordrer til, at betalinger fra strukturfondene gøres til genstand for øget overvågning af konditionaliteter, så det sikres, at reglerne om korrekt anvendelse af strukturfondsmidler overholdes i alle medlemsstater;

188.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at udarbejde omfattende, relevante og sammenlignelige revisionskontrol-rapporter, som indeholder et kapitel om, i hvilken grad EU-midlerne bidrager til opnåelsen af Europa 2020-målene i hvert land, både på nationalt og regionalt niveau, under hensyntagen til den enkelte regions individuelle udviklingspotentiale og mulighed for at blive et økonomisk vækstcenter;

189.

henleder i denne forbindelse Kommissionens og medlemsstaterne opmærksomhed på, at operationelle programmer i henhold til Europa 2020-målene i stigende grad bør tilrettelægges således, at delmålene er specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbundne og følgelig, at programmerne kan underkastes forvaltningsrevision; bemærker, at indførelsen af et fælles system af resultat- og virkningsindikatorer ville gøre det muligt at evaluere de fremskridt, der er opnået under de forskellige programmer, på grundlag af deres effektivitet og ikke kun af deres finansielle gennemførelse;

190.

minder medlemsstaterne om, at der på grund af de stramme frister for projektudførelsen er brug for en moden reserve af færdigudarbejdede projekter, især for store infrastrukturprojekter, så deres gennemførelse kan påbegyndes ved starten af den nye programmeringsperiode 2014-2020;

191.

deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen bør styrke det nuværende sanktionssystem (afbrydelse, suspension, finansielle korrektioner) yderligere ved at reducere muligheden for at erstatte uberettigede udgifter med andre udgifter i løbet af den næste programmeringsperiode, således at der skabes et yderligere incitament for medlemsstaterne til at afdække og korrigere fejl på et tidligt tidspunkt;

192.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Revisionsretten at indføre et gennemsigtigt system, der gør det muligt dels at tage de årlige finansielle korrektioner i betragtning og dels at foretage finansielle korrektioner i løbet af programmeringsperioden;

193.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at gøre kontroller på første niveau og de nationale revisionsmyndigheder mere effektive gennem udveksling af bedste praksis og tættere samarbejde mellem Kommissionen, Revisionsretten og de nationale myndigheder (»trepartsmøder«); mener desuden, at de nationale revisionsmyndigheder kunne lægge ekstra vægt på opfølgningen af de opnåede resultater og effektiviteten af anvendelsen af EU-midlerne i stedet for kun at anlægge en kvantitativ tilgang uden hensyn til de endelige projektmål;

194.

opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af en manual over bedste praksis fra den nuværende programmeringsperiode, som indarbejder praktiske resultater, opnåede effekter og indhøstede erfaringer med henblik på at optimere anvendelsesprocessen og sænke fejlfrekvensen; mener i denne forbindelse, at potentielle fremtidige støttemodtagere for den kommende programmeringsperiode 2014-2020, herunder Kroatien, samt potentielle kandidatlande ville kunne drage nytte af en sådan manual;

195.

bemærker, at Revisionsretten ved behandlingen af budgetgennemførelsen for regnskabsåret 2011 ligesom i det foregående år hovedsagelig har fokuseret på samhørigheds- og energipolitikken frem for på transportpolitikken; understreger, at formålet med denne politik er at udvikle det indre marked, fremme konkurrencen og innovationen og integrere transportnettene med hinanden;

196.

bemærker, at nedskæringen på 51 mio. EUR i bevillingerne, der blev foretaget i 2011 i samarbejdet inden for fællesforetagendet »Clean Sky«, skyldes en ændring af tilgangen til industripolitikken, og at nedskæringen i betalingsbevillinger på 60 mio. EUR til projekter af fælles interesse i de transeuropæiske transportnet blev foretaget af hensyn til timingen og for at gøre det muligt fuldt ud at bruge fremførslen fra 2010; godtager, at reduktionen af SESAR-fællesforetagendets likviditet var i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling;

197.

er skuffet over, at Kommissionen ikke gav detaljerede oplysninger om niveauet for betalingsbevillinger til transportsikkerhed og deres anvendelse i 2011, til trods for at der var blevet anmodet om det som følge af den lave udnyttelsesgrad i 2010;

198.

bemærker, at transportrelaterede projekter ofte er karakteriseret ved, at de fører til en koncentration af en betydelig andel af betalingerne i en begrænset periode, navnlig ved udgangen af året, og er bekymret over den negative indvirkning, som dette kan have på revisionen;

199.

konstaterer, at Revisionsretten anslog, at den mest sandsynlige fejlfrekvens inden for dette udgiftsområde var 2,2 %, og at resultaterne af Revisionsrettens revision viser, at der især er svagheder i »kontroller på første niveau« af udgifter, som forvaltningsmyndighederne og de formidlende organer i medlemsstaterne har ansvaret for;

200.

bemærker, at generaldirektøren i 2011 fremsatte forbehold i sin årlige aktivitetsrapport i forbindelse med operationelle programmer i Belgien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Italien, Spanien, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige;

201.

bemærker med tilfredshed, at den mest sandsynlige fejlfrekvens er tæt på væsentlighedstærsklen, hvilket viser, at en konsekvent anvendelse af afbrydelse, suspension og finansielle korrektioner har en positiv indvirkning på den samlede fejlfrekvens;

202.

er bekymret over, at der i 76 % af de fejlbehæftede regionalpolitiske transaktioner var tilstrækkeligt med oplysninger til rådighed for medlemsstaternes myndigheder til, at de kunne have opdaget og korrigeret i hvert fald nogle af fejlene, før de attesterede udgifterne over for Kommissionen;

203.

understreger, at det påhviler de nationale revisionsmyndigheder at udvikle den nødvendige »interne selvkontrol« af regler og foranstaltninger med henblik på at afdække og korrigere de fejl, der begås på »første niveau«;

204.

noterer sig antallet af forbehold (24 programmer), som Kommissionens GD for Beskæftigelse (EMPL) fremsatte i 2011, svarende til 57,7 mio. EUR; bemærker endvidere, at betalingerne til 21 programmer til en anslået værdi af 911 mio. EUR blev midlertidigt afbrudt; glæder sig over den konsekvente tilgang, som Kommissionen har anlagt, herunder med en general regel om, at en akkumuleret restfejlfrekvens på 2 % udløser et forbehold over for det pågældende program;

205.

glæder sig over, at man i 2011 for første gang har taget stikprøver og vurderet området beskæftigelse og sociale anliggender uafhængigt af samhørighedspolitikken; glæder sig over den faldende fejlfrekvens for dette politikområde, som ligger på 2,2 % mod 3,9 % for alle politikområder i gennemsnit; bemærker dog, at ikke-støtteberettigede omkostninger blev tilbagebetalt;

206.

minder om behovet for at overvåge og måle de finansielle instrumenters resultater i forhold til de politiske mål — Europa 2020-målene — således at man kan identificere mangler og gøre fremskridt; mener, at information og data om resultaterne bør være tilgængelige på årsbasis, er af den opfattelse, at der i forbindelse med den nuværende økonomiske og finansielle krise er et afgørende behov for flerkriteriedata om resultaterne af ESF's interventioner;

207.

beklager, at det, selv om ESF's budgetposter blev styrket ved hjælp af overførsler mellem budgetposter og gennem ændringsbudgettet, ikke var muligt at betale 2,7 mia. EUR i udestående betalinger til modtagerne på grund af manglende betalingsbevillinger; henstiller, at Kommissionen forelægger forslag om, og at Rådet godkender, korrekte betalingsbevillinger i den årlige budgetprocedure for at undgå usikkerhed og unødige proceduremæssige byrder for budgetmyndigheden og sikre modtagerne rettidig betaling;

208.

glæder sig over, at ESF fik tilføjet et beløb på 3,25 mio. EUR på posten for operationel teknisk bistand med henblik på specifik ekspertise og direkte støtte til gennemførelsen af et græsk operationelt EFS-program;

209.

understreger, at det er nødvendigt at forbedre effektiviteten og kvaliteten af ESF's revisionsorganer;

210.

bemærker, at andelen af udgifter til Progress-programmets beskæftigelsesdel er lidt lavere end den andel, den er tildelt i programmet; mener som følge af konklusionerne i evalueringsrapporten (44), at udgifterne til politisk rådgivning, forskning og analyse og politisk debat om beskæftigelse bør øges;

211.

gentager sit krav om, at der under hensyntagen til budgetgennemførelsen sikres en ordnet udvikling af de samlede betalingsbevillinger i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at forhindre enhver unormal udvikling i de uindfriede forpligtelser (65 % af Samhørighedsfondens samlede volumen ved udgangen af 2011);

212.

bemærker, at Revisionsretten konstaterede godtgørelser af uberettigede udgifter i 13 % af de 180 reviderede transaktioner under ESF, og at sådanne fejl svarer til 77 % af alle kvantificerbare fejl og udgør ca. 73 % af den anslåede fejlfrekvens for denne politikgruppe;

213.

er dybt bekymret over, at 86 % af den fejlfrekvens, der blev beregnet af Revisionsretten på EU-niveau for ESF, hidrører fra ukorrekt anvendelse af de nationale regler, der forårsages af alt lige fra skrivefejl, over unødvendigt komplicerede regler (dvs. overregulering) til utilstrækkelig kontrol på første niveau;

214.

er af den opfattelse, at Kommissionens korrektionsmekanismer på hensigtsmæssig vis håndterer fejl og mangler, der er afdækket gennem en flerårig periode og ved afslutning; bemærker, at Kommissionen frem til november 2012 har truffet to beslutninger om suspension og 34 om afbrydelse, foruden de foranstaltninger der blev truffet i 2011; bemærker, at afbrydelserne repræsenterer en værdi af 153 mio. EUR; bemærker endvidere, at Kommissionen pålagde finansielle korrektioner til en værdi af 153 mio. EUR frem til november 2012;

215.

anerkender, at medlemsstaterne skal indsende tre afslutningsdokumenter: en attesteret opgørelse over endelige udgifter, herunder med en anmodning om endelig betaling, en endelig rapport om gennemførelse og en erklæring om afslutningen af de enkelte interventioner; det drejer sig i denne programmeringsperiode om 239 operationelle programmer;

216.

noterer sig, at 149 programmer (62 %) blev lukket ved udgangen af oktober 2012; bemærker, at forpligtelsesbevillinger svarende til et beløb på 1 889 mio. EUR stadig var åbne;

217.

glæder sig over, at GD EMPL og GD REGIO har udviklet intelligente redskaber til at forebygge, opdage og efterforske svig som f.eks. risikovurderingsredskabet Arachne; gør opmærksom på, at der er gennemført et pilotprojekt i Belgien, Portugal og Ungarn, som har ført til videreudvikling af det oprindelige risikovurderingsredskab med moduler, som kan gøre dataene mere fyldestgørende ved hjælp af eksterne, offentligt tilgængelige oplysninger; forstår, at Arachneredskabet vil være klar i foråret 2013, og at alle medlemsstater vil kunne bruge redskabet på frivillig basis ved udgangen af 2013;

218.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at udarbejde omfattende, relevante og sammenlignelige revisionskontrolrapporter, der indeholder et kapitel om, i hvilken grad Unionens midler bidrager til opnåelsen af Europa 2020-målene i hver medlemsstat;

219.

henleder i denne forbindelse Kommissionens og medlemsstaterne opmærksomhed på, at operationelle programmer i henhold til Europa 2020-målene i stigende grad bør tilrettelægges således, at delmålene er specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbundne, og følgelig at programmerne kan underkastes forvaltningsrevision;

220.

deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen bør styrke det nuværende sanktionssystem (afbrydelse, suspension, finansielle korrektioner) yderligere ved at reducere muligheden for at erstatte uberettigede udgifter med andre udgifter i løbet af den næste programmeringsperiode, således at der skabes et yderligere incitament for medlemsstaterne til at afdække og korrigere fejl på et tidligt tidspunkt;

221.

opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at indføre et gennemsigtigt system, der gør det muligt dels at tage de årlige finansielle korrektioner i betragtning og dels at foretage finansielle korrektioner i løbet af programmeringsperioden;

222.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at gøre kontroller på første niveau og de nationale revisionsmyndigheder mere effektive gennem udveksling af bedste praksis og tættere samarbejde mellem Kommissionen, Revisionsretten og de nationale myndigheder (»trepartsmøder«); glæder sig over trepartsmøderne som en vigtig del af den modstridende procedure til udvidet samarbejde mellem parterne i den hensigt at opnå en mere effektiv afdækning og korrektion af fejl, navnlig hvad angår Den Europæiske Socialfond;

223.

er enig med Kommissionen i, at der skal lægges særlig vægt på

224.

bemærker med bekymring Kommissionens foreløbige rapport om Rumæniens fremskridt med mekanismen for samarbejde og kontrol, navnlig i lyset af Rumæniens evne til at beskytte Unionens finansielle interesser; er bekymret over, at det i rapporten vurderes, at der kun er opnået begrænsede fremskridt med hensyn til at bekæmpe og sanktionere korruption i forbindelse med offentlige indkøb; understreger vigtigheden af rapportens forslag om, at regeringen gennemfører udpegelsen af en ny ledelse for anklagemyndigheden og det nationale antikorruptionsagentur (DNA); opfordrer Kommissionen til over for den rumænske regering urokkeligt og beslutsomt at insistere på, at Kommissionens henstillinger følges og konkretiseres; forventer endelig en række foranstaltninger fra Kommissionen i samarbejde med den rumænske regering til forbedring af det rumænske retssystems integritet;

225.

bemærker med bekymring Kommissionens rapport om Bulgariens fremskridt med mekanismen for samarbejde og kontrol i betragtning af den yderligere indsats, som er nødvendig for at påvise håndgribelige resultater i de overvågede sektorer; opfordrer til en effektiv gennemførelse af de fastlagte retlige og institutionelle rammer; bemærker med bekymring, at det i rapporten konstateres, at det øverste retsråd (SJC) ikke har benyttet de nye beføjelser, det har fået, som havde til formål at forvalte domstolene effektivt og føre dem gennem en omfattende reformproces; glæder sig over den bulgarske regerings bestræbelser på at give SJC et nyt mandat, så det kan gennemføre grundlæggende reformer ved hjælp af følgende nye regler: offentlige høringer af kandidater til SJC, klare kriterier for deres faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer samt en vision om effektivitet, ansvarlighed og integritet i domstolene; anerkender, at de nye specialiserede strukturer, der er indført, viser en vilje til at tilpasse de nuværende strukturer med henblik på at bekæmpe organiseret kriminalitet mere effektivt; bemærker dog, at det i rapporten antydes, at disse nye instrumenter endnu ikke har givet de forventede resultater i forbindelse med vigtige sager; bemærker med stor bekymring, at efterforskninger af dommeres påståede korruption og embedsmisbrug er blevet mødt af en meget slap reaktion fra domstolenes side, og er desuden bekymret for, at en slap gennemførelse af loven om offentlige indkøb kan udvikle sig til en væsentlig kilde til korruption, alvorlige overtrædelser af Unionens udbudsregler samt ringe levering af offentlige goder med europæisk merværdi og spild af Unionens offentlige midler; ser med tilfredshed på den ændrede lov om offentlige indkøb, der indfører forudgående kontrol af udbudsprocedurer for at sikre korrekt anvendelse af de offentlige midler; opfordrer Kommissionen til over for de bulgarske institutioner urokkeligt og beslutsomt at insistere på, at Kommissionens henstillinger følges; forventer endelig en række foranstaltninger fra Kommissionen i samarbejde med det bulgarske retsvæsen til forbedring af det bulgarske retssystems integritet;

226.

noterer sig, at den tjekkiske regering gennemførte handlingsplanen i 2012; bemærker med bekymring centraliseringen af revisionsaktiviteterne under den centrale revisionsmyndighed i det tjekkiske finansministerium, idet Revisionsretten har rapporteret, at denne revisionsmyndighed var ineffektiv; opfordrer Kommissionen til at rapportere til dechargemyndigheden om ændringer i revisionsmyndighedens personale på baggrund af den tjekkiske regerings analyse, som der blev anmodet om i handlingsplanen;

227.

noterer sig, at Kommissionen ikke har iværksat nogen korrektioner på grund af revisionssystemets ineffektivitet i Den Tjekkiske Republik; bemærker dog, at Kommissionen har iværksat korrektioner for nogle af de operationelle programmer, fortrinsvis som følge af mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion (fejl i forbindelse med offentlige indkøb og udvælgelsen af operationer); bemærker, at de iværksatte korrektioner kan allokeres til andre projekter; er bekymret over de oplysninger, Revisionsretten oprindelig fremkom med, som antydede, at det tjekkiske finansministerium benyttede sin rolle som revisionsmyndighed og godkendelsesmyndighed til at påvirke den endelige fejlfrekvens; anmoder om, at Kommissionen underretter Parlamentet om sagens nærmere enkeltheder; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med den tjekkiske regering at videreudvikle og følge op på gennemførelsen af en eksisterende handlingsplan, som tackler årsagerne til manglerne i revisionssystemet;

228.

understreger, at lighed mellem mænd og kvinder i medfør af artikel 8 i TEUF er et af Unionens grundlæggende principper; gentager sit krav om, at alle parter gennemfører kønsbudgettering i Unionens budgetprocedure; opfordrer derfor Revisionsretten til at vurdere gennemførelsen af Unionens almindelige budget ud fra et kønsperspektiv, hvor det er relevant;

229.

beklager, at årsberetningen hverken indeholder bemærkninger fra Revisionsretten eller svar fra Kommissionen for så vidt angår udgifter, der relaterer til fremme af lighed mellem kvinder og mænd;

230.

noterer sig Revisionsrettens mange bemærkninger til og Kommissionens svar på kapitlet om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er det politikområde, der primært omfatter ligestilling; anmoder Revisionsretten om at komme med en redegørelse i tilfælde af, at nogle af bemærkningerne vedrører udgifter, som relaterer til ligestilling;

231.

gentager sin opfordring til, at der gøres en yderligere indsats for at udvikle kønsspecifikke data, som gør det muligt på passende vis at overvåge, hvorledes budgetbevillinger indvirker på de økonomiske og sociale muligheder for kvinder og mænd, og som kan inkluderes i beretningerne om budgettets gennemførelse; understreger, at den nye flerårige finansielle ramme giver mulighed for at udvikle og indføre sådanne data og gennemføre kønsbudgettering som et værktøj til god forvaltningspraksis;

232.

understreger, at Unionens midler skal forvaltes i overensstemmelse med principperne om åbenhed og god regeringsførelse; bemærker, at Revisionsretten konstaterer, at der ikke var væsentlige fejl i forbindelse med betalingerne i regnskabsåret 2011, for så vidt angik udgiftsområde 4 i budgettet, men at de mellemliggende og endelige betalinger var behæftet med fejl; konstaterer endvidere, at ikke alle fejl kunne kvantificeres;

233.

erindrer imidlertid om, at finansieringen af Unionens eksterne bistand har en særegen karakter, idet den, på trods af at være underkastet de samme bestemmelser og krav som resten af Unionens budget, delvist gennemføres af personer og enheder uden for Unionen, og ofte under vanskelige forhold, samtidig med at den hele tiden skal være reaktiv og kunne tilpasses opståede kriser og krav;

234.

støtter alle Revisionsrettens anbefalinger, hvad angår kapitlet om »eksterne forbindelser, bistand og udvidelse« og navnlig dem, der vedrører Generaldirektoratet for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter og de nødvendige forbedringer, som den skal foretage i forvaltningen af budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

235.

understreger nødvendigheden af større åbenhed omkring forvaltningen af de bevillinger, der afsættes til valgobservationsopgaver; opfordrer Kommissionen til, at den for hvert regnskabsår fremsender en rapport til budgetmyndigheden om udgifterne til hver enkelt mission med opførelse af samtlige budgetposter, herunder udgifterne til eksterne tjenesteudbydere;

236.

gør opmærksom på nødvendigheden af at genbruge valgobservationsmateriel (møbler, computere etc.) til andre valgobservationsopgaver eller i EU-delegationerne for at maksimere anvendelsesgraden;

237.

glæder sig over, at Kommissionen har udviklet en forbedret ramme for budgetstøtte-risikostyring (der finder anvendelse i fuld udstrækning fra den 1. januar 2013) som led i de nye retningslinjer for budgetstøtte, der er udarbejdet i forlængelse af en af Revisionsrettens vigtigste anbefalinger;

238.

henviser imidlertid, for så vidt angår budgetstøtte, til Revisionsrettens forbehold og advarsler som følge af de iboende risici for uregelmæssigheder, svig og korruption; gentager sin faste overbevisning om, at budgetstøtte, selv om den fortsat er et vigtigt udenrigspolitisk bistandsinstrument, bør være underkastet særligt strenge politiske, juridiske og revisionsmæssige betingelser;

239.

glæder sig over resultaterne i rapporten om evalueringen af virkningen af den EU-bistand, som kanaliseres gennem civilsamfundsorganisationer (CSO'er); henleder opmærksomheden på en af de vigtigste anbefalinger i beretningen, som går ud på at nedbringe de negative konsekvenser af tunge procedurer for effektiviteten af de programmer, der gennemføres af CSO'erne, og glæder sig over, at der er indført nye muligheder, som vil forenkle adgangen til finansiering;

240.

glæder sig over, at Kommissionen anser synligheden af Unionens projekter for at være et centralt element i god projektgennemførelse, og over, at den har gjort det obligatorisk, at der udarbejdes en kommunikationsplan for hvert enkelt projekt.

241.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsrettens anslåede fejlfrekvens for ekstern bistand under Unionens budget har været under væsentlighedstærsklen to år i træk; er dog bekymret over, at mellemliggende og endelige betalinger var væsentligt fejlbehæftede, og at den generelle fejlfrekvens for betalinger, der blev påvist af Revisionsretten, var højere end i de to foregående år (33 % i 2011 i forhold til 23 % i 2010 og 22 % i 2009);

242.

er bekymret over, at EuropeAid's og GD ECHO's overvågnings- og kontrolsystemer igen viste sig kun at være delvist effektive; påpeger især nødvendigheden af at forbedre disse systemer i delegationerne; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at delegationernes personale rettidigt og på tilfredsstillende vis kan gennemføre overvågnings- og tilsynsaktiviteter; glæder sig over indførelsen af den nye version af den halvårlige rapport om forvaltningen af bistand til tredjelande i juli 2011, der har til formål at styrke ansvarsforpligtelserne mellem delegationerne og EuropeAid's hovedkvarter;

243.

gentager sine bekymringer over den høje hyppighed af indberetningsfejl i Det Fælles Relex-informationssystem (CRIS), der kan skabe problemer for pålideligheden af de oplysninger, der anvendes ved udarbejdelsen af årsregnskaberne; opfordrer Kommissionen til fortsat at investere i en forbedring af datakvaliteten og udviklingen af CRIS's funktion, især ved at forbinde revisionsresultaterne med inddrivelsen af midler (45);

244.

glæder sig til at se de første resultater af Kommissionens nye metode for beregning af restfejlfrekvensen, der skal anvendes for første gang i direktoraterne med ansvar for eksterne forbindelser i regnskabsåret 2012;

245.

tilslutter sig Revisionsrettens stærke bekymring over de utilstrækkelige personaleressourcer til forvaltning af bistanden, navnlig i EuropeAid's interne revisionsenhed og delegationerne, og de potentielle skadelige konsekvenser af den store personaleudskiftning blandt kontraktansatte i hovedkvarteret og af Kommissionens omstrukturering af bistandsforvaltningen fra midten i 2011; opfordrer Rådet til som budgetmyndighedens anden part at tage påtage sig sit ansvar for at sikre, at bistanden fortsat kan forvaltes i overensstemmelse med de højeste standarder i de kommende år;

246.

bemærker, at personalet i Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionens personale i delegationerne i 2011, som var EU-Udenrigstjenestens første fulde driftsår, blev behandlet adskilt med hensyn til tildeling og finansiering; er bekymret over, at mindst 43 mandår, som var afsat til EuropaAid i 2011, blev anvendt af EU-Udenrigstjenesten ud over de aftalte fleksibilitetsgrænser, som er defineret i de samarbejdstaler, der blev forhandlet mellem de to organisationer; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at respektere samarbejdsaftalerne og især tage hensyn til, at EuropaAid's personale fokuserer på at sikre passende forvaltning af bistanden for at undgå, at den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens bistand bringes i fare;

247.

understreger, at den planlagte styrkelse af EuropaAid's personale i naboskabsområdet ikke bør opnås gennem reduktion og overførsel af personale, der forvalter Unionens bistand til de mindst udviklede lande og andre lavindkomstlande i andre regioner, til landene i naboskabsområderne; er af den opfattelse, at eventuelle yderligere behov skal opfyldes med ekstra personale;

248.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sætte større fokus på målingen af resultater og virkning ved udformningen af de nye udgiftsprogrammer under den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020, bl.a. ved at anvende foruddefinerede, landespecifikke, klare, gennemsigtige og målbare indikatorer tilpasset hvert enkelt instruments særlige kendetegn og mål; støtter Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen bør definere politiske mål for bedre at vise, hvordan den sikrer EU-merværdi under den kommende programmeringsperiode; gentager sin opfordring til at inddrage alle relevante interessenter, herunder civilsamfundet og lokale myndigheder i partnerlandene, i EU-bistandens evalueringsfase;

249.

er bekymret over forskellene i de metodologier, der anvendes af Revisionsretten til beregning af henholdsvis fejlfrekvensen for transaktioner for eksterne forbindelser, bistand og udvidelse i det almindelige budget og så til niveauet af fejl i betalinger fra EUF; bemærker, at Revisionsretten har besluttet at afstemme sin metodologi fra 2012 og frem således, at Parlamentet kan få et ensartet billede af aktiviteterne inden for EU’s optræden udadtil;

250.

anmoder efter oprettelsen af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om en tydelig fordeling og samordning af henholdsvis Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens roller og ansvarsområder, for så vidt angår programmering og budgetgennemførelse i tredjelande;

251.

anmoder Kommissionen om inden juli 2013 at oplyse hvor mange ngo'er, Unionen yder bidrag til, som ikke genererer nogen indtægt ud over midler fra offentlige myndigheder;

252.

anmoder om en detaljeret oversigt over tildelingen af midler til Libyen; anmoder om en redegørelse for, om subdelegationen til EU's ambassadør i Libyen er blevet tilbagekaldt;

253.

opfordrer Kommissionen til af hensyn til bedre overskuelighed at forsyne statusrapporterne med farvekoder efter lyskurveprincippet for at vise, hvad der bliver bedre eller værre fra år til år;

254.

konstaterer med bekymring, at resultatindikatorerne for budgetstøtten til Republikken Haiti ikke er offentliggjort; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre disse indikatorer og de respektive vurderinger af de resultater, Haitis regering har præsteret for at kvalificere sig til budgetstøtte;

255.

minder om, at der i Kommissionens retningslinjer om fremtidens EU-budgetstøtte til tredjelande er fastlagt nye kriterier for budgetstøtte; opfordrer Kommissionen til, at den fra og med 2013 anvender disse kriterier på gennemsigtig vis på budgetstøtten til Haitis regering;

256.

beklager dybt, at Kommissionen trods sit løfte herom endnu ikke har offentliggjort en liste over de projekter, som Unionen finansierer i Haiti; opfordrer Kommissionen til straks at offentliggøre denne liste og fremlægge en vurdering af bæredygtigheden over en tidsramme på fem år af de projekter, Unionen finansierer i Haiti;

257.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage den allerede udskudte første generelle evaluering af virkningerne af Unionens bistandsprogram for Haiti i 2013 og aflægge rapport herom til dechargemyndigheden;

258.

er bekymret over Revisionsrettens undersøgelsesresultater, som fremgår af særberetning nr. 1/2012 og nr. 13/2012, om henholdsvis »Effektiviteten af Den Europæiske Unions udviklingsbistand til fødevaresikkerhed i Afrika syd for Sahara« og »Den Europæiske Unions udviklingsbistand til drikkevandsforsyning og basal sanitet i lande syd for Sahara«, som sår tvivl om bæredygtigheden af Unionens bistand; bifalder Revisionsrettens anbefalinger i disse beretninger og opfordrer indtrængende Kommissionen til at imødekomme dem for at maksimere fordelene af Unionens midler til udvikling;

259.

glæder sig over oprettelsen af EU-trustfonde i medfør af finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012, som vil forøge synligheden af Unionens indsats og muliggøre en strengere kontrol med fordelingskæden for EU-midler; anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet om virkningen af disse fonde;

260.

er bekymret over, at rammeprogrammerne for forskning gennemføres under centraliseret, direkte og indirekte forvaltning, der omfatter seks af Kommissionens generaldirektorater og to forvaltningsorganer; bemærker, at dele af budgettet også gennemføres under indirekte centraliseret forvaltning af fællesforetagender og Den Europæiske Investeringsbank;

261.

bemærker, at det store antal af Kommissionens tjenestegrene, der er involveret i disse politikområder, gør, at beslutningsprocessen og ansvarsfordelingen er uigennemsigtig; opfordrer Kommissionen til at gennemgå fordelingen af kommissærernes porteføljer, så den bedre afspejler kompetencefordelingen i Parlamentets udvalg, og — i den foreliggende situation — udbredt praksis i medlemsstaterne;

262.

er bekymret over forsinkelsen med nedlukningen af Ignalina-atomkraftværket i Litauen på grund af tvister mellem myndighederne og entreprenørerne; bifalder og støtter, at Kommissionen og det internationale donorsamfund har besluttet at suspendere den finansielle støtte til projektet i tråd med henstillingerne fra Parlamentets Budgetkontroludvalg, indtil tvisten er løst;

263.

er dybt bekymret over den aktuelle mangel på sikker viden om de beløb, der er nødvendige for at fuldføre hele nedlæggelsesprocessen; anerkender, at der stadig er behov for betragtelige beløb i denne proces og beklager, at medlemsstaterne ikke har skabt de nødvendige mekanismer til at sikre denne supplerende finansiering; gentager og understreger, at det endelige ansvar for sikker nedlukning af atomkraftværker ligger hos de medlemsstater, hvor værkerne ligger; bemærker, at manglende opfyldelse af denne forpligtelse bringer EU's borgere i fare;

264.

bemærker, at Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har bestilt ekspertrapporter fra blandt andre svenske eksperter (SKB), som har bekræftet, at beholderne til GNS-brændselselementerne er sikre; konstaterer med bekymring, at denne dokumentation for brændselselementbeholderne, som har foreligget længe, ikke er videresendt til den litauiske godkendelsesmyndighed; minder om, at Ignalina-værket, så længe brændselselementerne ikke er anbragt i beholderne, skal behandles som om det var i drift, hvilket betyder, at de ca. 2 000 medarbejdere stadigvæk skal finansieres af Unionen; opfordrer Kommissionen til ikke at acceptere nogen påskud fra den litauiske regering for yderligere at forsinke godkendelsen og projektet; anmoder desuden Kommissionen om at fastsætte en streng tidsplan under trussel om sanktioner, hvis den ikke overholdes;

265.

opfordrer Bulgarien, Litauen og Slovakiet til at udarbejde nedlæggelsesplaner, inklusive detaljerede økonomiske rammer, som redegør for, hvorledes lukningen af værkerne vil blive finansieret;

266.

konstaterer, at Revisionsretten anslog den mest sandsynlige fejlfrekvens på et udgiftsområde, der primært forvaltes centralt, til at være 3 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 2010 med 1,4 %;

267.

bemærker, at den primære risiko for uregelmæssigheder består i, at støttemodtagere overdriver de støtteberettigede omkostninger; en sådan risiko forværres af det komplekse regelsæt for beregning af støtteberettigede omkostninger; endvidere anvender gennemførelsesorganerne reglerne anderledes inden for visse områder; uberettigede personaleudgifter og udgifter forbundet med kommercielle aktiviteter udgør yderligere fejlkilder; beklager, at Kommissionen ikke reagerede i tide;

268.

finder det uacceptabelt, at Revisionsretten også fandt mangler ved det arbejde, der var udført af uafhængige revisorer med at attestere støttemodtagernes omkostningsanmeldelser, idet Revisionsretten konstaterede fejl i 25 ud af 31 tilfælde, hvor revisorerne havde givet en blank påtegning; er foruroliget over en så eklatant mangel på professionalisme;

269.

er dog tilfreds med, at Revisionsretten anser de efterfølgende revisioner for at være effektive;

270.

beklager dybt, at overvågnings- og kontrolsystemerne inden for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation — støtteprogrammet for ikt-politik (ICT-PSP) ifølge Revisionsrettens konklusioner var ineffektive; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse overvågnings- og kontrolsystemer bringes ajour hurtigst muligt;

271.

noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at betalingerne vedrørende forskning og andre interne politikker for regnskabsåret, der sluttede den 31. december 2011, var behæftet med væsentlige fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer for forskning og andre interne politikker var delvist effektive; beklager, at Revisionsrettens beretning ikke indeholder detaljerede oplysninger om udgifterne til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

272.

fremhæver den store betydning, som kapitel 18 02 (Solidaritet — ydre grænser, tilbagesendelse, visumpolitik og fri bevægelighed for personer) har for Unionens sikkerhed og økonomi; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin budgetplanlægning;

273.

noterer sig de forbehold, som Kommissionens Generaldirektorat for Indre Anliggender fremsætter i sin årlige aktivitetsrapport, hvad angår de omdømmemæssige risici, der er forbundet med den forsinkede gennemførelse af SIS II; noterer sig den økonomiske risiko, der er forbundet med restfejlfrekvensen i den ikke-reviderede population af tilskud inden for rammerne af de finansielle programmer »Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici« og »Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet«; opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med de bebudede afhjælpende foranstaltninger;

274.

erkender, at antallet af deltagere i det syvende rammeprogram (RP7) er steget betragteligt, til næsten 20 000, og at manglende erfaring i kombination med et kompliceret regelsæt kan føre til fejl; tilskynder Kommissionen til fortsat at give deltagerne vejledning og tilbagemeldinger;

275.

finder det ubegribeligt, at støttemodtagernes revisorer indsender fejlbehæftede attester på årsregnskaberne; mener, at Kommissionen må sætte fokus på at vejlede om de private revisorers professionelle kvalifikationer og yde supplerende ekspertise;

276.

bemærker Revisionsrettens eksempler på fejl i angivelser af personaleomkostninger og indirekte omkostninger; bemærker, at forslaget til Horisont 2020-programmet indførte betydelige forenklinger af reglerne for disse omkostningskategorier; mener, at disse forenklinger er afgørende, hvis fejlfrekvensen skal reduceres markant;

277.

anerkender, at Kommissionen i forbindelse med gennemgangen af procedurerne for forudgående kontrol påtager sig at tilstræbe en balance mellem tidlig godkendelse og kontrol;

278.

bemærker endvidere, at støttemodtagere, der modtager i alt 48 % af RP7-budgettet, er blevet underkastet revision i henhold til RP7-revisionsstrategien;

279.

bemærker også, at Kommissionen anvender den forenklede ekstrapoleringsprocedure, der er baseret på faste satser, til korrektioner, hvilket vil kunne fremskynde inddrivelsesprocessen, såfremt støttemodtagerne samarbejder fuldt ud;

280.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre samarbejdet mellem alle de involverede generaldirektorater og øvrige organer, og til at gøre opgavefordelingen, beslutningsprocedurerne og ansvarsfordelingen mellem dem mere gennemskuelig;

281.

tilslutter sig til fulde Revisionsrettens anbefalinger om

282.

opfordrer Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) til at revidere de ensidige og utilstrækkelige økonomiske nøgletal, der er opstillet med henblik på at vurdere støttemodtagernes økonomiske situation og beslutte størrelsen på tilskudsraterne, og som endog udgør en trussel mod de projekter, der udvælges, ved ikke at yde den sædvanlige betaling af første rate, men vente til projektet er afsluttet og afrapporteret; minder EACEA om, at effektiv projektovervågning og -kontrol indbefatter en realistisk vurdering af små og mellemstore virksomheders og meget små organisationers situation;

283.

er bekymret over de betydelige fejl i EACEA's underliggende transaktioner i forbindelse med programmet for livslang læring (2007-2013), som blev fundet ved efterfølgende kontrol; bemærker, at disse fejl hovedsagelig skyldes manglende bilag fra støttemodtagerne og manglende overholdelse af reglerne for støtteberettigelse; opfordrer EACEA til yderligere at forbedre sine kontrolsystemer, tilpasse dem til de forskellige typer støttemodtagere og øge opmærksomheden om deres økonomiske forpligtelser og kontroller;

284.

glæder sig over forbedringerne i de nationale organers og nationale myndigheders forvaltnings- og kontrolsystemer, og over, at fejlfrekvensen for nationale organers gennemførelse af programmerne i 2011 er faldet til 1 %, hvilket er betydeligt lavere end i de tidligere år;

285.

beklager, at Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation for fjerde år i træk stadig har et forbehold i den årlige aktivitetsrapport vedrørende manglende efterlevelse af lovgivningen om ophavsret, på trods af den handlingsplan, der blev vedtaget i 2009;

286.

bemærker de vellykkede foranstaltninger, som Kommissionen har gennemført inden for sportsområdet; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at være mere ambitiøs med de værktøjer og det budget, den har, når den forbereder sportsprogrammet i 2014;

287.

opfordrer Kommissionen til ikke at godtgøre flere rejseudgifter for de af kommissærernes rådgivere, hvis arbejde ikke har frembragt nogen konkrete undersøgelsesresultater, så længe der ikke er påvist en merværdi ved deres arbejde;

288.

bemærker med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at de oplysninger om medarbejdernes personlige forhold og familieforhold, der var til rådighed i Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO), i 15 ud af 28 reviderede tilfælde ikke var opdateret; anbefaler Kommissionen at følge Revisionsrettens anbefaling om at forlange, at medarbejderne med passende mellemrum leverer dokumenter, som bekræfter deres personlige situation, og at indføre et system for rettidig kontrol af disse dokumenter;

289.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående analyse af forskellene mellem EU og medlemsstaterne i kvalifikationskrav og tildelte privilegier, arbejdsvilkår, tillæg, berettigede feriedage og lønniveau for tjenestemandsstillinger i udenrigstjenesterne samt af spørgsmålet om, hvorvidt disse forskelle legitimerer forskellene i aflønningen af henholdsvis nationale og EU-tjenestemænd i betragtning af det relevante gældende skattesystem, gennem en sammenligning af tilfælde med standardiserede familiesammensætninger;

290.

bemærker med bekymring, at Kommissionen ikke er i stand til at give et fuldstændigt overblik over udgifterne ved at ansætte eksterne medarbejdere og midlertidigt ansatte på årsbasis; anmoder om, at disse udgifter overvåges systematisk, og om, at de gøres offentligt tilgængelige;

291.

opfordrer Kommissionen til at gøre bedre brug af den til rådighed værende teknologi, såsom videokonferencer og telearbejde, for at nedbringe udgifterne til lokaler og rejser; anmoder Kommissionen om at anslå de mulige økonomiske besparelser, der vil kunne opnås ved en øget brug af disse teknologier, og til at forelægge resultaterne heraf for Parlamentet senest i september 2013;

292.

kræver, at der oprettes en interinstitutionel database over undersøgelser for at undgå dobbeltfinansiering af undersøgelser om samme emne og for at opnå udveksling af resultater;

293.

er af OLAF-tilsynsudvalget blevet orienteret om krænkelser af grundlæggende rettigheder i forbindelse med OLAF-efterforskninger; er meget bekymret over disse oplysninger og opfordrer til fuld åbenhed omkring disse begivenheder uanset den/de berørte person(er)s identitet;

294.

henviser til de talrige forsøg på at forplumre forsøgene på at skabe klarhed om anklagerne i forbindelse med OLAF's efterforskninger; anser dette for ukorrekt og kræver fuld klarhed omkring disse anklager;

295.

er bekymret over den kritik, der hyppigt fremsættes i videnskabelige publikationer, af Eurobarometers undersøgelsesmetoder ved meningsmålinger og opfordrer Kommissionen til at afgive en detaljeret udtalelse om denne kritik;

296.

glæder sig over, at Revisionsretten for anden gang frembringer en rapport om »opnåelse af resultater gennem budgettet«; anmoder Revisionsretten om at udvide sin vurdering til andre af Kommissionens tjenestegrene, navnlig GD EMPL, GD MARE, og til Kommissionens generalsekretariat;

297.

bemærker, at rapporten om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2012) 675), blev vedtaget af Kommissionen den 21. november 2012, hvilket levner Parlamentet og Revisionsretten begrænset tid til gennemgang og besvarelse; gentager sin tidligere anmodning til Kommissionen om at fremlægge evalueringsrapporten for det kompetente udvalg og på plenarmødet, når Revisionsrettens årsberetning fremlægges;

298.

mener, at der er sket fremskridt med evalueringsrapporten for regnskabsåret 2011, idet denne rapport indeholder visse resultatrelaterede oplysninger, som blev tilgængelige i 2011, om finansieringen under alle budgettets hovedudgiftsområder og opsummerer resultaterne af evalueringen af visse finansielle programmer for hvert udgiftsområde;

299.

beklager ikke desto mindre, at denne rapport kun indeholder sammendrag af forskellige evalueringer vedrørende forskellige programmer og dækker forskellige tidsrammer, som ikke er sammenfaldende, uden at der er nogen sammenfattende vurdering af de resultater, Kommissionen opnåede med sine politikker i 2011;

300.

deler derfor Revisionsrettens synspunkt (46) om, at evalueringsrapporten endnu ikke indeholder fyldestgørende dokumentation for eller pålidelige oplysninger om de resultater, der er nået gennem Unionens politikker, og at den derfor ikke kan udfylde den rolle, som den burde have i forbindelse med dechargeproceduren;

301.

bemærker med tilfredshed, at nogle evalueringer bidrog til at forbedre programmernes endelige virkning; tilskynder Kommissionen til tage hovedkonklusionerne fra disse evalueringer med i betragtning, når den udformer sine politikker;

302.

opfordrer Kommissionen til hvert år at informere budgetmyndigheden om udviklingen, for så vidt angår konti uden for Unionens budget, herunder deres cash-flow-udvikling samt formålet med de enkelte konti;

303.

gør opmærksom på, at fremlæggelsen af disse oversigter per udgiftsområde, der følger strukturen i den flerårige finansielle ramme for 2007–2013, ikke i sig selv udgør en evaluering af Unionens finanser;

304.

finder, at rapportens struktur, som består i en række oversigtsmæssige vurderinger, der omfatter foreløbige, midtvejs-, forudgående og endelige evalueringer, gør det vanskeligt at drage ensartede konklusioner om de opnåede resultater;

305.

bemærker, at resultatvurderinger ifølge Kommissionen selv sædvanligvis er knyttet til midler, der er blevet forpligtet mindst tre til fire år tidligere; insisterer på at få forelagt en evaluering, der fokuserer på resultatopnåelsen i det foregående regnskabsår, dvs. de foranstaltninger, der hvert år er truffet for at nå Europa 2020-målene i overensstemmelse med artikel 318 i TEUF;

306.

opfordrer Kommissionen til at udvide evalueringens dækningsområde og udvikle en tilgang, som er baseret på reel omkostningseffektivitet og har til formål at måle resultaterne i opnåelsen af de politiske mål på grundlag af de økonomiske og personalemæssige ressourcer, der er afsat til at nå disse mål;

307.

anmoder Kommissionen om at sikre, at evalueringer foretages uafhængigt; bemærker, at de tilhørende rapporter hurtigst muligt bør deles med de relevante udvalg i Parlamentet;

308.

anmoder Kommissionen om i god tid inden dechargeproceduren for 2012 at skitsere et nyt system for information om forvaltning og resultatopnåelse, herunder evalueringsrapportens format og rolle, under hensyntagen til Parlamentets henstillinger som fremsat i punkt 327 og 328 i denne beslutning, og fremlægge denne skitse for dechargemyndigheden;

309.

anmoder i dette øjemed Kommissionen om at etablere et pålideligt system til indsamling af data om resultatopnåelse med henblik på at kunne indkredse resultater og virkninger, når de indtræffer (47);

310.

glæder sig over de forbedringer, som Revisionsretten har konstateret, i Kommissionens egen vurdering af sine resultater i de årlige aktivitetsrapporter, navnlig hvad angår rapporteringen vedrørende politikresultater i den første del af disse rapporter;

311.

beklager ikke desto mindre, at det begrænsede antal overordnede mål og resultatindikatorer, som generaldirektoraterne er pålagt at opstille, fortsat er behæftet med mangler, der begrænser deres nytteværdi (48);

312.

beklager endvidere, at de fleste indikatorer og mål for hele perioden 2007-2013 ikke gør brug af interimsindikatorer eller milepæle; fastholder i denne forbindelse, at der bør knyttes tidsfrister og kvantificerbare mål til resultatindikatorerne;

313.

er bekymret over, at Kommissionens generaldirektorater hverken opstillede eller rapporterede om mål for de operationelle aktiviteter vedrørende økonomien, herunder input- eller effektivitetsomkostninger, eller forholdet mellem input, output og resultater;

314.

minder Kommissionen om rotationsreglerne for ledende medarbejdere i Kommissionens forvaltning; bekræfter nødvendigheden af disse regler for at skabe gennemsigtighed og undgå videnskoncentration; opfordrer Kommissionen til at gennemføre dette princip uden undtagelse og fremhæver i denne forbindelse betydningen af, at de øverste ledelsesniveauer går forrest med et godt eksempel og påtager sig deres ansvar;

315.

beklager også, at beskrivelsen af politikresultaterne i del 1 i de årlige aktivitetsrapporter ikke er tilstrækkeligt resultatorienteret, og at Revisionsrettens undersøgelse af forvaltningsplanen og de årlige aktivitetsrapporter ikke viste nogen væsentlige fremskridt på dette område;

316.

fastholder, at der er behov for sammenhæng mellem de målsætninger, indikatorer og mål, der er opstillet i forvaltningsplanen, og som der rapporteres om i de årlige aktivitetsrapporter;

317.

fastholder endvidere, at der er behov for at forklare, hvorfor de opnåede resultater ikke opfyldte de hertil svarende målsætninger eller mål i den årlige aktivitetsrapport;

318.

gør opmærksom på, at nøjagtigheden af den evaluering, GD AGRI og GD REGIO foretager, ifølge pkt. 10.17 og 10.18 i Revisionsrettens årsberetning i høj grad afhænger af kvaliteten af de data, medlemsstaterne leverer; tilskynder Kommissionens tjenestegrene til at udstede retningslinjer for datainput og overveje at give medlemsstaterne incitamenter til at levere velunderbyggede data om deres resultater;

319.

bemærker, at Kommissionens generaldirektører ifølge de årlige aktivitetsrapporter fra generalsekretæren, har »afstemt« de generelle og specifikke målsætninger i deres forvaltningsplaner efter Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse;

320.

minder om, at Europa 2020-strategien (49) er Kommissionens fremmeste projekt, som blev iværksat af Kommissionens formand, Barroso, i 2010 med sigte på at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; påpeger, at denne strategi er koncentreret om fire ambitiøse hovedmål, der måles ved hjælp af kvantificerbare mål inden for områderne beskæftigelse, innovation, uddannelse, fattigdom og klima/energi;

321.

bemærker, at Eurostat er ansvarlig for at sikre statistisk støtte til strategien, især ved at udarbejde og fremlægge relevante statistiske data og sikre en høj kvalitetsstandard for dataene;

322.

konstaterer, at Eurostat endnu en gang har undladt at behandle følsomme oplysninger korrekt, f.eks. i sagen om Grækenlands data; opfordrer Kommissionen til at foretage strengere kvalitetskontroller og tilsikre, at Eurostat garanterer, at det vil være nøjagtigt med sin præsentation af statistiske data; anmoder om en rapport herom senest i marts 2014;

323.

fastholder, at det er nødvendigt at styrke troværdigheden af det europæiske statistiksystem; glæder sig over de anbefalinger, som Revisionsretten i denne forbindelse har fremsat i sin særberetning nr. 12/2012 om at bevæge sig hen imod et system, »der garanterer faglig uafhængighed, tilstrækkelige ressourcer og effektivt tilsyn, [og] som også omfatter sanktioner, når kvalitetsstandarderne ikke er overholdt« (50);

324.

understreger, at Unionens vækst- og beskæftigelsesstrategi ikke er baseret på aktiviteter, der udføres af de enkelte GD’er, men omfatter syv tværgående flagskibsinitiativer, der alle implementeres af flere GD’er, hvilket skaber udfordringer med hensyn til samordningen og samarbejdet inden for Kommissionen;

325.

bemærker, at samordningen mellem Kommissionens tjenestegrene inden for rammerne af flagskibsinitiativerne har antaget forskellige former for samråd på tværs af tjenestegrenene, herunder også af uformel art (51); beklager ikke desto mindre dybt, at de ni grupper af kommissærer, som Kommissionens formand, Barroso, nedsatte i april 2010, kun er trådt sammen få gange (52), og at der således ikke er gjort tilstrækkelig brug af denne nye samordningsform i 2011; beklager, at der ikke er blevet etableret nogen specifik mekanisme til at sikre en tilfredsstillende samordning af gennemførelsen af alle flagskibsinitiativerne;

326.

beklager, at iværksættelsen af Europa 2020-strategien i 2010 ikke faldt sammen med tidsrammen for den nye programmeringsperiode 2014–2020, og beklager dybt, at denne omstændighed vil betyde forsinkelser i opfyldelsen af strategiens mål i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har fået tilpasset deres nationalt og europæisk finansierede programmer til bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst;

327.

anmoder alle Kommissionens tjenestegrene, som er involveret i Europa 2020-strategien, om i deres forvaltningsplaner at opstille et mindre antal enkle mål, der opfylder de krav, Revisionsretten har opstillet til relevans, sammenlignelighed og pålidelighed, med det formål at foretage årlige målinger i deres årlige aktivitetsrapporter af Kommissionens præstationer med hensyn til opfyldelsen af strategiens mål;

328.

anmoder Kommissionen om at foretage en grundlæggende omarbejdning af strukturen i evalueringsrapporten, jf. artikel 318 i TEUF, for at skelne mellem interne og eksterne politikker og for i rapportens del om interne politikker at fokusere på Europa 2020-strategien, som er Unionens politik for vækst, beskæftigelse og økonomi og sociale forhold; fastholder, at fokus bør lægges på de fremskridt, der er gjort inden for flagskibsinitiativerne;

329.

tilslutter sig Revisionsrettens hovedkonklusioner, for så vidt angår resultaterne af dens revisioner af resultatopnåelse:

330.

bemærker med tilfredshed, at Kommissionen har et system for opfølgning af alle anbefalingerne i Revisionsrettens særberetninger om forvaltningsrevision (jf. særberetning nr. 19/2012 (53)); anmoder om, at Kommissionen forstærker opfølgningen med sigte på at reagere rettidigt og effektivt på Revisionsrettens og dechargemyndighedens anbefalinger og henstillinger;

331.

glæder sig over, at dets Budgetkontroludvalg har udarbejdet særskilte arbejdsdokumenter om hver enkelt af Revisionsrettens særberetninger, hvis konklusioner kan læses i et separat dokument (54);

332.

er af den opfattelse, at den politiske vurdering af konklusionerne i særberetningerne bør udgøre en integreret del af dechargeproceduren;

333.

bifalder derfor de igangværende høringer i dets Budgetkontroludvalg, Udvalgsformandskonference og Formandskonference med henblik på at finde frem til den mest hensigtsmæssige måde at tage højde for konklusionerne i særberetningerne og dermed drage størst mulig fordel af Revisionsrettens revisionsarbejde;

334.

opfordrer sine organer til at finde frem til en holdbar og varig løsning i god tid inden dechargeproceduren for 2012.

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (1),

—

der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011 (COM(2012) 436 — C7-0224/2012) (2),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2011 med institutionernes svar (3) og til Revisionsrettens særberetninger,

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2011, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til sin afgørelse af 17. april 2013 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, Sektion III — Kommissionen (5) og til sin beslutning med bemærkninger, der udgør en integrerende del af afgørelsen,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetninger, der er udarbejdet i henhold til artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (05752/2013 — C7-0038/2013),

—

der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 106a,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0096/2013),

A.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne og i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gør dette på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

B.

der henviser til, at Revisionsrettens særberetninger giver oplysninger om problematiske spørgsmål i forbindelse med afholdelsen af udgifter og er nyttige for Parlamentet i dets udførelse af rollen som dechargemyndighed;

C.

der henviser til, at dets bemærkninger til Revisionsrettens særberetninger udgør en integrerende del af Parlamentets ovennævnte afgørelse af 17. april 2013 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, Sektion III — Kommissionen;

1.

glæder sig over Revisionsrettens beretning og bemærker dens fordømmende vurdering af de foranstaltninger, der er truffet af både Kommissionen og medlemsstaterne;

2.

understreger, at den fælles fiskeripolitik hævder at fremme bæredygtigt fiskeri, hvilket indebærer en langsigtet levedygtighed for fiskerisektoren og en balance mellem fiskeressourcerne og fiskerflådens kapacitet for at undgå overudnyttelse af fiskebestande;

3.

bemærker, at selv om begrænsningen af overkapacitet på fiskeriområdet har været et stadigt tilbagevendende tema i tidligere reformer af den fælles fiskeripolitik og har været behandlet i Revisionsrettens særberetning nr. 3/1993 og nr. 7/2007, har de dyre foranstaltninger, der hidtil er truffet for at begrænse overkapacitet på fiskeriområdet ved at tilpasse fiskerflåden til fiskeressourcerne, været resultatløse;

4.

erkender, at der siden 1995 har været tendens til nedgang i Unionens fiskefangster, og at denne nedgang ifølge Kommissionens grønbog af 22. april 2009 om reform af den fælles fiskeripolitik (COM(2009)0163) især skyldes overfiskeri og er en del af en ond cirkel, som omfatter overkapacitet på fiskeriområdet og fiskerflådernes dårlige økonomiske resultater;

5.

er bekymret over, at fiskefangster siden den seneste reform af den fælles fiskeripolitik i 2002 er faldet med 1 000 000 tons, og at antallet af job i fiskerisektoren er faldet fra 421 000 til 351 000;

6.

konstaterer, at selv om der ikke findes nogen officiel definition på overkapacitet, indikerer faldende fangster og tab af jobs, som er forårsaget af overfiskede bestande, en reel overkapacitet; opfordrer Kommissionen til derfor at definere overkapacitet og overveje mere relevante og solide foranstaltninger for at gøre det lettere at gennemføre aktioner, der kan sikre, at der opnås balance mellem fiskerikapacitet og fangstmuligheder;

7.

mener, det er nødvendigt, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder en rapport med data om den eksisterende overkapacitet i Unionen fordelt på fiskerier og lande;

8.

er ydermere bekymret over, at flådekapacitetslofter, som et mål til at begrænse fiskerflådens størrelse, er blevet irrelevante, eftersom den faktiske flådestørrelse ligger noget under lofterne og endog kunne være 200 000 tons større og stadig overholde reglerne; påpeger, at flådernes fangstkapacitet samtidig som følge af de teknologiske fremskridt er steget med gennemsnitligt 3 % om året i løbet af det seneste årti;

9.

bemærker, at den fælles fiskeripolitik måler flådekapacitet i effekt (kW) og størrelse (bruttotonnage), men at disse mål imidlertid ikke tager højde for teknologiske fremskridt inden for fangstmetoder, hvilket vanskeliggør arbejdet med at fastsætte passende mål for reduktion af kapaciteten; bemærker, at Kommissionen ønsker at bevare disse statiske parametre indtil udgangen af 2015;

10.

opfordrer Kommissionen til at håndhæve medlemsstaternes forpligtelse til at ajourføre deres flåderegistre korrekt og til at indføre et krav om, at de skal aflægge rapport om deres indsats for at opnå balance mellem fiskerikapacitet og fangstmuligheder;

11.

bemærker, at Kommissionens nye forslag om den fælles fiskeripolitik hvad angår begrænsning af fiskerikapaciteten bygger på en ny, markedsbaseret tilgang (ordninger for indrømmelse af fiskerirettigheder, der kan overdrages), da Kommissionen er nået til den konklusion, at sådanne ordninger kan spille en positiv rolle i begrænsningen af overkapaciteten i fiskeriet;

12.

udtrykker bekymring over den mangelfuldhed, der præger reglerne for behandling af fiskerirettigheder, når fiskerfartøjer skrottes med offentlig støtte, og over, at der ikke er blevet fastlagt klare og effektive kriterier for udvælgelsen af fartøjer; er af den opfattelse, at ophugningsordningerne delvist er blevet misbrugt, idet der er eksempler på, at skatteydernes penge er blevet brugt til ophugning af allerede inaktive fartøjer eller endda indirekte til bygning af nye fartøjer; bemærker imidlertid, at nogle medlemsstater har haft ophugningsordninger, der har levet op til formålet; fremhæver derfor behovet for streng kontrol, når ophugningsordninger anvendes til at reducere overkapacitet, for at undgå misbrug;

13.

beklager, at investeringer om bord på fiskerfartøjer finansieret af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) kunne øge de enkelte fiskerfartøjers fangstpotentiale; mener, at det fortolkningsnotat, som Kommissionen har udarbejdet og sendt til medlemsstaterne efter Revisionsrettens særberetning om fartøjernes fangstpotentiale, hvori Revisionsretten opfordrede til, at de nationale myndigheder skulle foretage strengere kontrol, før de besluttede sig til finansiering af investeringsprojekter om bord, er utilstrækkeligt;

14.

bemærker, at der i punkt 36 i særberetning nr. 12/2011 står, at medlemsstaterne ved udgangen af 2010 havde attesteret udgifter under EFF for 645 mio. EUR eller 15 % af det beløb, der var til rådighed mellem 2007 og 2013, men at størsteparten af dette beløb blev anmeldt i 2010, og at Kommissionen pr. 31. december 2010 stadig manglede at udbetale 292 mio. EUR, hvilket skyldtes Rådets forsinkede vedtagelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (8) og de komplekse forhold i forbindelse med etableringen af forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne; bemærker, at bekræftede mellemliggende betalinger sendt af medlemsstaterne ved udgangen af december 2011 beløb sig til 28 % (1 188 mio. EUR) af den samlede EFF-bevilling, og glæder sig over, at absorptionshastigheden for EFF nu er ved at stige;

15.

anbefaler, at medlemsstaterne tager skridt til at

16.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte effektive lofter for fiskerflådens kapacitet;

17.

mener, det er nødvendigt med en reform af den fælles fiskeripolitik for at regionalisere implementeringen og administrationen af politikkens ordninger og foranstaltninger;

18.

støtter Revisionsrettens anbefalinger om at

19.

mener desuden, at det i lyset af Revisionsrettens kritik klart fremgår, at EFF og den fælles fiskeripolitik i øjeblikket udgør en ineffektiv anvendelse af vore fælles ressourcer, og glæder sig derfor over, at ordningen i en nær fremtid vil blive revideret i sin helhed; påpeger, at det ved omarbejdningen af disse ordninger er vigtigt at fokusere på de områder under fiskeripolitikken, som bedst løses på EU-niveau, f.eks. de miljømæssige aspekter, snarere end på forskellige typer ineffektive støtteordninger;

20.

glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 13/2011;

21.

minder om, at korrekt opkrævning af moms har direkte indflydelse på både medlemsstaternes økonomi og Unionens budget, idet skattesvig, navnlig momssvig, medfører enorme tab for Unionens budget og medlemsstaternes økonomier, hvorved gældskrisen forværres; påpeger, at det skønnes, at momssvig årligt beløber sig til omkring 1 400 mio. EUR;

22.

mener, at der især i det aktuelle økonomiske klima skal lægges vægt på mere effektive og retfærdigere systemer til opkrævning af indtægter; understreger, at forbedring af sådanne systemer bør være en topprioritet for Unionen og alle medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der oplever de største økonomiske vanskeligheder;

23.

minder om, at en undersøgelse foretaget på vegne af Kommissionen har vist, at den anslåede gennemsnitlige momskløft i Unionen ligger på 12 %; henleder især opmærksomheden på, at denne momskløft ligger på et alarmerende niveau på 30 % og 22 % i henholdsvis Grækenland og Italien — de medlemsstater, som oplever den vanskeligste gældskrise;

24.

understreger, at momskløften ud over skatteunddragelse og tab på grund af insolvens også skyldes svig, uigennemsigtige regler, usammenhængende kontrolsystemer og medlemsstaternes manglende eller kun delvise gennemførelse af EU-lovgivning, og at momstab, som udgør milliarder af euro, overvejende kompenseres for med besparelsesforanstaltninger, som berører borgerne i Unionen og går ud over de borgere, hvis indkomst er veldokumenteret og let at spore;

25.

er dybt bekymret over Revisionsrettens undersøgelsesresultater, navnlig at anvendelsen af toldprocedure 42 (9) alene tegnede sig for en ekstrapoleret værdi af tabene på ca. 2 200 mio. EUR i de syv medlemsstater, der blev revideret af Revisionsretten i 2009, hvilket svarer til 29 % af den teoretiske moms på den afgiftspligtige værdi af samtlige varer importeret i henhold til toldprocedure 42 i 2009 i de pågældende medlemsstater;

26.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at EU's lovgivning ikke sikrer, at medlemsstaternes toldmyndigheder forvalter denne momsfritagelse ensartet og forsvarligt, og at lovgivningen heller ikke sikrer, at oplysningerne om disse transaktioner altid stilles til rådighed for skattemyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten, hvilket gør systemet sårbart over for misbrug gennem organiseret kriminalitet og individuelle bedragere og skaber store konkurrencemæssige ulemper for seriøse erhvervsdrivende;

27.

henleder opmærksomheden på Revisionsrettens konstatering om, at toldmyndighederne i de reviderede medlemsstater ikke sikrer, at dataene er fuldstændige og gyldige, og at andre betingelser for momsfritagelse er opfyldt;

28.

er bekymret over, at Revisionsretten fandt alvorlige mangler i kontrollen af forenklede toldprocedurer, der tegner sig for 70 % af alle toldprocedurer, navnlig mangelfulde eller mangelfuldt dokumenterede revisioner og elektroniske databehandlingsteknikker til gennemførelse af kontroller under implementeringen af forenklede procedurer, som finder begrænset anvendelse; understreger, at disse mangler har ført til uberettigede tab på Unionens budget, og at korrekt gennemførelse af toldindsatsen har direkte indvirkning på beregning af moms; finder det dybt beklageligt, at Kommissionen ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at rette op på dette i løbet af de sidste 10 år, men i stedet har skjult sig bag regler, som virkede hensigtsmæssige på papiret;

29.

bemærker med beklagelse, at modellen for momsopkrævning er forblevet uændret, siden den blev indført; mener, at modellen er forældet på grund af den betydelige udvikling på det teknologiske og økonomiske område;

30.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og reagere effektivt på både eksisterende og nye tendenser inden for svig; anmoder Kommissionen om inden september 2013 at oplyse Budgetkontroludvalget om de midlertidige og permanente foranstaltninger, der er blevet truffet på grundlag af toldprocedure 42 — ikke kun af Unionen, men også på nationalt plan — og om, hvilken effekt foranstaltningerne har på antallet af tilfælde af svig; noterer sig Kommissionens grønbog med titlen »Momssystemets fremtid — På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem« (COM(2010)0695), og opfordrer til, at der udarbejdes konkrete forslag til en reform af momssystemet;

31.

opfordrer Kommissionen til indtrængende at tilskynde medlemsstaterne til at forenkle deres momslovgivning, indføre en standardformular til indberetning af gennemførelse af momsreglerne til skattemyndighederne og indføre en ensartet og korrekt forvaltning af tilfælde af momsfritagelse hos medlemsstaternes toldmyndigheder samt til at sikre en bedre adgang til disse lovtekster, der som et minimumskrav bør være oversat til engelsk, fransk og tysk;

32.

beklager udsættelsen af den moderniserede toldkodeks' ikrafttræden som fastlagt i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen (COM(2012)0064) og anser den foreslåede nye dato, den 31. december 2020, for at være uacceptabel; minder om, at den moderniserede toldkodeks ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (10) skulle træde i kraft senest den 24. juni 2013, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremskynde forberedelsesprocessen;

33.

opfordrer på det kraftigste alle medlemsstater til at deltage i Eurofiscs arbejdsområde 3 vedrørende svigagtige transaktioner under anvendelse af toldprocedure 4200;

34.

støtter Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner (COM(2008) 805), hvis formål er at indføre solidarisk ansvar for erhvervsdrivende i forbindelse med transaktioner inden for Unionen, ifølge hvilket importører hæfter solidarisk, når en falsk, for sen eller ufuldstændig indberetning af transaktioner til momsmyndighederne har medført momstab, og straffes på behørig vis;

35.

understreger betydningen af et mere intensivt og hurtigt samarbejde mellem medlemsstaterne, bedre overvågning af informationsudveksling og mere direkte kontakt mellem lokale told- og skattekontorer, herunder ved hjælp af det digitale momsinformationsudvekslingssystem VIES med henblik på at sikre, at medlemsstaterne yder hinanden effektiv assistance;

36.

anbefaler medlemsstaterne hurtigst muligt at give momsmyndighederne onlineadgang til de momsidentifikationsnumre, der er indeholdt i VIES, for at give dem mulighed for at opfylde deres forpligtelse til at validere momsnumre i toldangivelser; anmoder Kommissionen om månedligt at holde Europa-Parlamentets kompetente udvalg og Revisionsretten underrettet om udviklingen i alle medlemsstater vedrørende forebyggelse af svig under toldprocedure 42;

37.

opfordrer Kommissionen til at oprette en ordning, der kombinerer bistand på toldområdet og administrativt samarbejde på momsområdet med henblik på at sikre effektiv informationsudveksling, således at de relevante myndigheder på det ene område rutinemæssigt oplyses om foranstaltninger på det andet område; mener, at dette vil gøre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder samt momsopkrævningen i bestemmelsesmedlemsstaten hurtigere og mere effektiv;

38.

fremhæver e-forvaltningens rolle med hensyn til at øge gennemsigtighed og bekæmpe svig og korruption og dermed sikre de offentlige midler; understreger, at Unionen sakker agterud i forhold til sine industrielle partnere, bl.a. på grund af manglende interoperabilitet mellem systemer (11); understreger, at Unionen skal øge sin indsats for at få indført en ny generation af e-forvaltning;

39.

påpeger, at dokumenterede elektroniske transaktioner uden kontanter vanskeliggør deltagelse i den sorte økonomi yderligere, og at der tilsyneladende er en stærk sammenhæng mellem andelen af elektroniske betalinger i et land og landets sorte økonomi (12); opfordrer medlemsstaterne til at sænke deres lofter for obligatoriske betalinger uden kontanter;

40.

støtter Revisionsrettens anbefalinger, navnlig:

opfordrer Kommissionen til hver sjette måned at afgive melding om, hvordan og hvornården agter at implementere disse anbefalinger;

41.

glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 14/2011 og tilslutter sig Revisionsrettens konklusioner, især konklusionen om, at EU’s førtiltrædelsesbistand til Kroatien generelt yder »et væsentligt bidrag til Kroatiens fremskridt med hensyn til at opbygge landets administrative kapacitet til at forvalte de øgede midler fra EU, der vil blive stillet til rådighed efter tiltrædelsen«; glæder sig over den vigtige og positive rolle, som førtiltrædelsesbistanden spiller for forberedelsen af de kroatiske myndigheder på forvaltningen af samhørigheds- og landbrugspolitikken i perioden efter tiltrædelsen;

42.

beklager, at Revisionsrettens beretning ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om niveauet af fejl eller svig og om opfølgning, herunder i givet fald retlig opfølgning, samt om evalueringen af resultaterne;

43.

understreger dog, at Revisionsretten konkluderer, at bistanden indtil nu kun delvist har været i stand til at opfylde sine mål, og at der på en række centrale områder vil være behov for støtte til yderligere kapacitetsopbygning både før og efter tiltrædelsen; noterer sig, at Revisionsrettens fastslår, at »på de fleste af de områder, hvor der ydes førtiltrædelsesbistand, har Kommissionen endnu ikke vurderet, om Kroatiens kapacitet er tilstrækkelig til, at landet kan få tilladelse til at implementere bistanden uden Kommissionens forudgående kontrol«, og at »med hensyn til indgåelse af offentlige indkøbsaftaler og bekæmpelse af korruption var der på trods af de seneste fremskridt stadig et særligt behov for at styrke støtten til de kroatiske myndigheder«;

44.

er i lyset af visse tilfælde, hvor forvaltninger og institutioner har vist manglende parathed, og i lyset af problemerne i forbindelse med overgangen fra tiltrædelsesstøtte til strukturfondsstøtte i forbindelse med tidligere EU-tiltrædelser, bekymret over, hvordan lignende problemer for Kroatien kan undgås;

45.

er bekymret over, at der ud over Revisionsrettens betydelige fokus på at tilpasse lovgivningen vil være behov for løbende overvågning og for iværksættelse af foranstaltninger med henblik på at løse problemer med:

46.

tilslutter sig Revisionsrettens anbefalinger og opfordrer især Kommissionen og de kroatiske myndigheder til at arbejde tæt sammen for at give større prioritet til opbygning af indkøbskapaciteten ved at planlægge og gennemføre uddannelseskurser både på og uden for arbejdspladsen, tage større skridt til at opfylde behovene for kapacitetsopbygning på regionalt og lokalt plan og videreudvikle projekteffektivitetsevalueringen samt opbygge en portefølje af modne projekter, som vil være i stand til fuldt ud at absorbere de øgede midler, der vil være til rådighed efter udvidelsen, og desuden træffe foranstaltninger i forbindelse med programmerne for udvikling af landdistrikterne og styrke foranstaltninger til bekæmpelse af korruption;

47.

tilslutter sig Revisionsrettens anbefalinger om, når det er relevant, at tage erfaringerne fra førtiltrædelsesbistanden til Kroatien i betragtning, når den yder førtiltrædelsesbistand til andre lande;

48.

glæder sig over, at Kommissionen i overvågningsrapport af 24. april 2012 om Kroatiens forberedelse af tiltrædelsen fastslår, »at Kroatiens forberedelse af EU-medlemskabet stort set forløber planmæssigt, og at Kroatien er nået meget langt med tilpasningen til gældende EU-ret. Der er gjort yderligere fremskridt siden fremskridtsrapporten fra 2011 og den seneste ajourføring af overvågningstabellerne i efteråret 2011. Ikke desto mindre har Kommissionen identificeret et begrænset antal problemer, som kræver en yderligere indsats« (13);

49.

bemærker, at der stadig er en række uafklarede spørgsmål, der skal løses inden for flere af den gældende EU-rets kapitler; påpeger, at der hensyn til offentlige indkøb navnlig skal fokuseres på den lovgivningsmæssige tilpasning i den afledte ret, særligt hvad angår indkøb til forsvaret, og på at sikre en passende gennemførelse af den nyligt vedtagne lovgivning, især på lokalt plan, også med henblik på den fremtidige forvaltning af strukturfondene;

50.

bemærker også, at der på området for finansiel kontrol fortsat kræves en indsats for at forbedre den overordnede funktion af den interne, offentlige finansielle kontrol og den eksterne revision på centralt og lokalt plan, og at der på området for finansielle og budgetmæssige bestemmelser fortsat skal opbygges kapacitet til at koordinere det samlede system af egne indtægter efter tiltrædelsen og modernisere toldkontrolstrategien med øget fokus på efterfølgende toldklareringskontrol;

51.

understreger, at en større indsats er nødvendig på nogle områder, især med hensyn til landbrug og udvikling af landdistrikter, hvor der i højere grad skal lægges vægt på yderligere tilpasning af lovgivningen og styrkelse af den administrative kapacitet på områderne direkte betalinger og udvikling af landdistrikter;

52.

er bekymret over den lave absorption af Sapard- og Ipardmidler, hvor visse sektorer var særligt underrepræsenterede hvad angik gennemførelsen af foranstaltning 1 (investeringer i landbrugsbedrifter), navnlig mælkesektoren, drivhussektoren og frugt- og grøntsektoren; mener, at dette tyder på alvorlige svagheder i disse sektorers kapacitet og parathed til at absorbere fremtidige EU-midler;

53.

noterer sig forsinkelserne i gennemførelsen af førtiltrædelsesbistanden; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med dette spørgsmål, og opfordrer Kommissionen og Kroatiens myndigheder til fortsat at forbedre den hastighed, hvormed bistanden gennemføres, navnlig ved at styrke kapacitetsopbygningen; understreger, at kapacitetsopbygningen inden for rammerne af førtiltrædelsesbistanden både bør målrettes mod centrale institutioner og regionale og lokale strukturer; er bekymret over, at utilstrækkelig opmærksomhed på de sidstnævnte i Kroatiens tilfælde kan resultere i manglende tilstrækkelig administrativ kapacitet og erfaring til at gennemføre af Unionens bistand;

54.

gentager, at formålet med førtiltrædelsesbistand bl.a. er at styrke medlemsstaternes kapacitet til at absorbere fremtidig EU-støtte på effektiv og gennemsigtig vis; glæder sig derfor over de nye tilgange, som Kommissionen anvender ved planlægningen af førtiltrædelsesbistand til Kroatien, f.eks. sammenkædningen af specifikke kapacitetsopbygningsprojekter og tiltrædelsesforhandlinger, hvilket gør det muligt at iværksætte flerårige operationelle programmer;

55.

opfordrer Kommissionen til at maksimere potentialet for institutionel læring og kapacitetsopbygning i kandidatlande og potentielle kandidatlande, navnlig ved en yderligere tilpasning af procedurerne for førtiltrædelsesstøtte til dem, der anvendes under strukturfondene, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne;

56.

noterer sig også, at der på området regionalpolitik og koordinering af strukturinstrumenter kræves en yderligere, vedvarende indsats for effektivt at kunne gennemføre planerne om at øge den administrative kapacitet til at varetage gennemførelsen af den fremtidige samhørighedspolitik og om at opbygge en veludviklet projektplanlægning;

57.

opfordrer de kroatiske myndigheder til at træffe foranstaltninger vedrørende ovennævnte forhold og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om Kroatiens fremskridt med at løse disse og andre udestående problemer;

58.

roser de fremskridt, som Kroatien har gjort med at styrke sin institutionelle og administrative kapacitet og konsolidere forvaltningen af førtiltrædelsesbistanden;

59.

glæder sig over etableringen i december 2011 af det kroatiske ministerium for regionaludvikling og EU-midler, og det forhold, at ministeren for regionaludvikling og EU-midler også er udnævnt til vicepremierminister, hvilket viser, hvor stor betydning den nye regering tillægger spørgsmålene om regionaludvikling og anvendelse af Unionens midler;

60.

bemærker, at Kroatien har gjort en stor indsats for at etablere en forsvarlig økonomisk forvaltning og et forsvarligt kontrolsystem, hvilket forventes at medføre afskaffelse af den forudgående kontrol i anden halvdel af 2012; understreger imidlertid, at en yderligere vedvarende indsats er nødvendig, idet Kommissionen på de fleste områder endnu ikke har givet Kroatien tilladelse til at gennemføre førtiltrædelsesbistand uden forudgående kontrol;

61.

glæder sig over ikrafttrædelsen i januar 2012 af den nye lov om offentlige indkøb, som skal sikre øget gennemsigtighed, og gennemførelsen i 2011 af et IPA fra 2008, nemlig Twinning Light-facilitetsprojektet til styrkelse af kapaciteten til at afhjælpe uregelmæssigheder i offentlige udbud, som bl.a. omfattede oplysningstiltag;

62.

opfordrer indtrængende Kommissionen og de kroatiske myndigheder til at prioritere opbygningen af solide kapaciteter hvad angår offentlige indkøb; understreger i denne forbindelse, at bekæmpelsen af korruption spiller en central rolle i hele tiltrædelsesprocessen, og at manglende gennemførelse af forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption vil hæmme den fremtidige absorption af Unionens bistand;

63.

understreger, at nedlæggelse vil blive et stadig vigtigere spørgsmål i de kommende år, idet en tredjedel af de 133 reaktorer, der er i drift i 14 medlemsstater, skal lukkes ned inden 2025 (14);

64.

opfordrer Budgetudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi til at tage hensyn til Budgetkontroludvalgets undersøgelsesresultater i forbindelse med forhandlingerne om den nye flerårige finansielle ramme (2014-2020);

65.

mener, at Revisionsrettens undersøgelsesresultater kan sammenfattes som følger:

66.

konstaterer endvidere, at den finansieringsordning, Kommissionen foreslog, ikke var baseret på en omfattende forudgående vurdering;

67.

konstaterer, at de forhold, der anføres i Revisionsrettens særberetning, vedrører perioden indtil udgangen af 2010, og at Kommissionen siden da har taget flere initiativer;

68.

konstaterer, at Unionens overordnede mål på det nukleare område er at maksimere sikkerheden;

69.

noterer sig, at Kommissionen oplyser, at den har skabt en proceduremæssig ramme, hvori den opstiller specifikke mål, definerer roller og ansvar og klart definerer kravene om rapportering og overvågning (16);

70.

noterer sig Kommissionens svar, hvori den forklarer, at evalueringen af behovene var en del af den konsekvensanalyse (SEC(2011)1387), der blev gennemført i 2011; bemærker, at denne konsekvensanalyse omfattede de fremskridt, der var opnået indtil da, tilbageværende udfordringer og en oversigt over finansieringssituationen;

71.

erindrer om, at tiltrædelsestraktaterne for Bulgarien og Slovakiet fastsatte grænserne for ydelse af økonomisk støtte fra Unionen til henholdsvis 2009 og 2006;

72.

glæder sig over forslaget til Rådets forordning om EU-støtte til programmerne for bistand til nuklear nedlukning i Bulgarien, Litauen og Slovakiet (COM(2011) 783), som bygger på omfattende høringer af interesserede parter, de berørte medlemsstater — Bulgarien, Litauen og Slovakiet — og ekspertgrupper inden for nedlukning; glæder sig over, at konklusionerne i Parlamentets beslutning af 5. april 2011 (17) og konklusionerne og anbefalingerne fra Revisionsrettens resultatrevision om nedlukning fra 2011 blev anvendt som input;

73.

konstaterer, at eksperterne efterlyste en forsvarlig, fuldstændig og detaljeret nedlukningsplan som grundlag for ydelse af yderligere støtte fra Unionen, inklusive fuldstændige omkostningsskøn frem til datoen for afslutning af nedlukningen; mener, at der bør sørges for en klar indikation af den nationale medfinansiering og af måden til at sikre denne nationale finansiering på lang sigt;

74.

konstaterer med tilfredshed, at de interesserede parter eksplicit støttede de centrale mål, der defineres i Kommissionens ovennævnte konsekvensanalyse (18), samt målretningen af Unionens støtte mod opfyldelse af konkrete mål med størst mulig merværdi for Unionen; bemærker, at procedurerne til at sikre overholdelse af bestemmelserne og streng overvågning af omkostningerne bør tages i betragtning fra begyndelsen;

75.

gentager og understreger de gensidige forpligtelser, der er indgået af Unionen og Bulgarien, Slovakiet og Litauen med hensyn til nedlæggelse af henholdsvis fire blokke i Kozloduy-kernekraftværket, blok 1 og blok 2 i Bohunice V1-kernekraftværket og blok 1 og 2 i Ignalina-kernekraftværket;

76.

beklager, at yderst relevante projekter i forbindelse med Ignalina-kernekraftværket, såsom B1 og B234, er blevet kraftigt forsinkede som følge af tekniske og kommercielle tvister, der har medført omfattende økonomisk skade og diskontinuitet i nedlukningsprocessen;

77.

anser den køreplan med aftalte tekniske løsninger, der i juli 2012 blev indgået mellem Ignalina-kernekraftværket og NUKEM/GNS, for et vigtigt skridt i processen for at komme ud af det dødvande, som er forbundet med den midlertidige B1-lagerfacilitet til brugt brændsel;

78.

beklager, at den detaljerede fremskridtsrapport om gennemførelsen af køreplanen, som forventedes den 5. oktober 2012, ikke har overholdt tidsfristen;

79.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med nogle af de spørgsmål, som køreplanen omfatter, f.eks. validering af beholdere og forbedringer i forbindelse med kraner;

80.

er imidlertid fortsat bekymret over, at der stadig ikke er opnået enighed om uløste spørgsmål såsom problematikken omkring støddæmpere og håndteringen af brændstoflækager og beskadigede brændselselementer, hvilket hindrer en hurtig gennemførelse af ovennævnte køreplan;