Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOL_2012_286_R_0109_01

2012/556/EU: Europa-Parlamentets afgørelse af 10. maj 2012 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2012 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

EUT L 286 af 17.10.2012, p. 109–112 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/109


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 10. maj 2012

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2012/556/EU)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 (1),

der henviser til Den Europæiske Unions årsregnskab for regnskabsåret 2010 (KOM(2011) 473 — C7-0261/2011) (2),

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2010,

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2010, med institutionernes svar (3),

der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring (4) for regnskabsåret om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0092/2012),

1.

meddeler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs budget for regnskabsåret 2010;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Martin SCHULZ

Generalsekretær

Klaus WELLE


(1)  EUT L 64 af 12.3.2010.

(2)  EUT C 332 af 14.11.2011, s. 1.

(3)  EUT C 326 af 10.11.2011, s. 1.

(4)  EUT C 332 af 14.11.2011, s. 134.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

af 10. maj 2012

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 (1),

der henviser til Den Europæiske Unions årsregnskab for regnskabsåret 2010 (KOM(2011) 473 — C7-0261/2011) (2),

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2010,

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2010, med institutionernes svar (3),

der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring (4) for regnskabsåret 2010 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0092/2012),

1.

konstaterer, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i 2010 rådede over forpligtelsesbevillinger til et samlet beløb af 127 200 000 EUR (122 000 000 EUR i 2009), og at udnyttelsen af disse bevillinger var på 98 % (98 % i 2009); understreger, at EØSU's budget udelukkende er administrativt, idet 70 % blev anvendt på personer med tilknytning til institutionen og 30 % på ejendomme, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter;

2.

opfordrer EØSU til i de kommende år at begrænse stigningen i dets budget til et absolut minimum og til primært at finansiere nye og udvidede aktiviteter gennem besparelser;

3.

erindrer om, at det i sin beslutning af 10. maj 2011 (6) om decharge til EØSU for regnskabsåret 2009 opfordrede til, at der hurtigst muligt foretoges en omfattende undersøgelse af udgifterne til alle aktivitetsområder for at sikre, at alle udgiftsprogrammer giver mest mulig værdi for pengene, og for at finde frem til mulige besparelser, som vil kunne lette presset på budgettet i disse krisetider;

4.

glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning på grundlag af sin revision konkluderer, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2010, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst; bemærker, at den mest sandsynlige fejlprocent inden for sektoren for administrationsudgifter generelt vurderes til 0,4 % (punkt 7.9 og 7.10);

5.

understreger, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2010 har fremsat bemærkninger vedrørende godtgørelsen af rejseudgifter til medlemmerne af EØSU og indgåelsen af offentlige aftaler inden for rammerne af et begrænset udbud;

6.

noterer sig med tilfredshed, at EØSU's Præsidium den 6. december 2011 vedtog en reform af ordningen for godtgørelse af medlemmernes udgifter, hvormed formålet navnlig er udelukkende at godtgøre billetter på grundlag af de faktiske udgifter, at bringe dagpenge og rejsegodtgørelser på linje med de beløb, der udbetales af Parlamentet, og at fastsætte kompensationsgodtgørelser for den tid, medlemmerne bruger på at udøve deres hverv og for de hermed forbundne administrative udgifter, eftersom medlemmerne af EØSU ikke modtager nogen form for vederlag eller pension over Unionens budget;

7.

opfordrer til og forventer en hurtig gennemførelse af ovennævnte beslutning af 6. december 2011;

8.

undrer sig over det høje antal langdistanceflyvninger (gennemsnitligt 2 000 km), der blev faktureret af medlemmerne af EØSU i 2010; forlanger, at EØSU forelægger en detaljeret opgørelse over flyrejser faktureret i 2010 med angivelse af afgangslufthavn, mellemstop, destination, flyveturens varighed og de omkostninger, rejserne har medført for Europas skatteborgere;

9.

glæder sig over, at de ændringer, der på EØSU's Præsidiums møde den 21. februar 2012 foretoges vedrørende tilstedeværelsesattester og godtgørelse for deltagelse i videokonferencer, var i overensstemmelse med Parlamentets anbefalinger (styrkelse af garantierne for dokumentation for godtgørelse i artikel 12 i afgørelse truffet af EØSU's Præsidium af 21. februar 2012 om refusion af udgifter og godtgørelser til medlemmer af EØSU og dets rådgivende udvalg samt disses stedfortrædere og fjernelse af punktet om videokonferencer); ser frem til resultaterne af forhandlingerne mellem EØSU og Rådet med henblik på at nå frem til en endelig og tilfredsstillende løsning på alle disse spørgsmål, hvis afgørelse afhænger af Rådet;

10.

noterer sig med tilfredshed EØSU's Præsidiums beslutning om at offentliggøre medlemmernes erklæringer om finansielle interesser; glæder sig over, at denne beslutning allerede er implementeret;

11.

glæder sig over EØSU-medlemmernes nylige og voksende interesse for finansielle og budgetmæssige anliggender, navnlig i budgetgruppen, idet en sådan interesse er tegn på et fuldt engagement i såvel budgetlægningen som i kontrollen med gennemførelsen af budgettet; ønsker en styrkelse af EØSU-medlemmernes samarbejde med Parlamentets Budgetkontroludvalg;

12.

glæder sig over, at det den 27. december 2011 endelig lykkedes de to udvalg, Regionsudvalget og EØSU, at opnå EMAS-certifikatet (Den Europæiske Unions ordning for miljøledelse og miljørevision); vil gerne årligt informeres om, hvilke fremskridt man har planlagt og/eller gennemført for yderligere at reducere udvalgets aktiviteters negative indflydelse på miljøet;

13.

er tilfreds med resultaterne af midtvejsevalueringen af aftalen om administrativt samarbejde mellem Regionsudvalget og EØSU; bemærker især, at etableringen af fælles tjenester har sikret begge udvalg budgetbesparelser; håber, at udvalgene vil gennemføre henstillingerne vedrørende sektorerne for personale (yderligere harmonisering af reglerne), social- og lægetjenesterne og de interne tjenester;

14.

foreslår en øget overensstemmelse i de to udvalgs prioritering af budgetposter; mener, at dette vil føre til øgede besparelser og en yderligere styrkelse af det interinstitutionelle samarbejde;

15.

glæder sig over, at EØSU den 24. april 2012 på grundlag af henstillingen i denne beslutning som vedtaget af Budgetkontroludvalget den 27. marts 2012 traf afgørelse om at foretage en vurdering af sit arbejde, således som Regionsudvalget allerede har gjort (CAF (7): ramme for selvevaluering i offentlige forvaltninger);

16.

noterer sig ligeledes med tilfredshed, at EØSU har taget Revisionsrettens bemærkninger til efterretning, og at en påmindelse om vigtige elementer, der skal overholdes i udbudsproceduren, er blevet sendt til alle bemyndigede anvisningsberettigede; bemærker ligeledes, at EØSU vil intensivere sine bestræbelser på at sikre, at bedømmelsesudvalgene råder over den nødvendige ekspertise i behandlingen af offentlige kontrakter;

17.

opfordrer EØSU til at forbedre kvaliteten af resuméet af Den Interne Revisionstjenestes aktiviteter således, at Parlamentet kan vurdere overvågnings- og kontrolmekanismerne i EØSU; insisterer på, at resuméet skal være informativt og relevant; opfordrer EØSU til straks at sende en ny version til Parlamentets kompetente udvalg;

18.

fandt årsberetningens bilag D med en oversigt over aktivitets- og resultatindikatorerne meget nyttigt; er bekymret over, at 12,3 % af de tolketjenester, der var blevet anmodet om, blev annulleret, hvilket svarer til en udgift på 913 344 EUR; ønsker at blive informeret om, hvilke hastetiltag man har indført for at løse dette problem;

19.

opfordrer til bedre finansiel planlægning og budgetstyring for at undgå lignende situationer i fremtiden;

20.

forventer, at årsberetningen fremover suppleres med en fuldstændig oversigt over alle de menneskelige ressourcer, som EØSU råder over, opgjort efter kategori, lønklasse, køn, deltagelse i efteruddannelse og nationalitet;

21.

gentager sin anmodning til Ombudsmanden om at underrette Budgetkontroludvalget om resultaterne af undersøgelserne vedrørende procedurerne for personaleforfremmelse;

22.

opfordrer til, at alle EØSU's udtalelser vedføjes de relevante dossierer.


(1)  EUT L 64 af 12.3.2010.

(2)  EUT C 332 af 14.11.2011, s. 1.

(3)  EUT C 326 af 10.11.2011, s. 1.

(4)  EUT C 332 af 14.11.2011, s. 134.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EUT L 250 af 27.9.2011, s. 98.

(7)  Den fælles evalueringsramme, Det Europæiske Institut for Offentlig Administration, Maastricht 2006.


Top