Ordfører:

Miroslav HAJNOŠ

Rådgiver	Pavlina PAVLOVA (for ordføreren)
Lovgivningsprocedure	EU Law Tracker EU Law Tracker
Anmodninger om udtalelse	a) Europa-Parlamentet, 5.2.2026 Rådet for den Europæiske Union, 23.3.2026 b) Europa-Parlamentet, 6.2.2026 Rådet for den Europæiske Union, 23.3.2026
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kommissionens dokumenter	COM(2026) 11 final — 2026/0011 (COD) COM(2026) 13 final — 2026/0012 (COD) Sammenfatning
Relevante verdensmål	Verdensmål 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst Verdensmål 9 — Industri, innovation og infrastruktur Verdensmål 12 — Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion Verdensmål 17 — Partnerskaber for handling
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	15.4.2026
Vedtaget på plenarforsamlingen	29.4.2026
Plenarforsamling nr.	605
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	193/0/0

1.   ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (EØSU)

1.1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at revidere forordningen om cybersikkerhed og introducere ændringer af NIS 2-direktivet og støtter pakkens mål om at styrke EU’s modstandsdygtighed over for cybertrusler, forbedre den juridiske klarhed og institutionelle koordinering, forenkle overholdelsesrammerne og mindske den administrative byrde for regulerede enheder, samtidig med at den europæiske industris konkurrenceevne og innovationskapacitet bevares. Udvalget understreger, at cybersikkerhed og sikkerhed i IKT-forsyningskæden skal betragtes som spørgsmål om økonomisk sikkerhed og geopolitisk modstandsdygtighed og ikke bare som tekniske eller lovgivningsmæssige udfordringer;

1.2.

fremhæver, at Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerheds (ENISA’s) mandat i høj grad bidrager til at øge Unionens cyberrobusthed. Udvalget mener, at den foreslåede præcisering af ENISA’s rolle først og fremmest bør fokusere på at konsolidere agenturets mandat og indarbejde de nye opgaver, der følger af kravene i Unionens udvidede lovgivningsmæssige ramme;

1.3.

påpeger, at der, hvis forslaget udvider ENISA’s ansvarsområder, skal afsættes tilsvarende flere ressourcer og specialiseret personale, der kan støtte en effektiv gennemførelse. Enhver supplerende opgave, der tildeles ENISA, bør eksplicit være betinget af, at der skal udarbejdes en plan for personalet;

1.4.

fremhæver, at cyberrobusthed afhænger af arbejdsstyrkens færdigheder, uddannelse og organisationskultur. ENISA’s foreslåede rolle med hensyn til den europæiske ramme for cybersikkerhedsfærdigheder og autorisationer til at udstede færdighedsattester, som kan overføres på tværs af medlemsstaterne, bifaldes, under forudsætning af at de relevante institutioners og myndigheders opgaver er klart definerede, gensidigt forstærkende og ikke overlapper med eksisterende certificering;

1.5.

påpeger, at cybersikkerhed også er en grundlæggende bestanddel af demokratisk modstandsdygtighed, og understreger den stigende risiko for cybertrusler mod de demokratiske processer, herunder valg, i form af desinformationskampagner, manipulation af digital infrastruktur og udenlandsk indblanding. Udvalget efterlyser en styrket koordinering på EU-plan for at beskytte valgsystemerne, herunder overvågning af risici, informationsudveksling og støtte til medlemsstaternes valgsikkerhedsrammer;

1.6.

støtter udviklingen, gennemførelsen og udbredelsen af certificeringsordningerne som et middel til at styrke tilliden i hele det indre marked, og understreger samtidig sit mangeårige engagement i en harmoniseret EU-ramme for cybersikkerhed, der er baseret på retssikkerhed, gennemsigtighed og proportionalitet, og sit engagement i at prioritere sammenhæng og anvendelighed frem for en stigende mængde lovgivning;

1.7.

understreger, at certificering skal fungere som en reel katalysator for overholdelse, navnlig for grænseoverskridende operatører og multinationale operatører, der er underlagt overlappende cybersikkerhedsforpligtelser. Den reviderede certificeringsramme skal omfatte robuste bestemmelser om opretholdelse af ordninger, gennemsigtighed, forvaltningsmæssig klarhed og forbrugerbeskyttelse;

1.8.

anerkender forslaget om at etablere en struktureret EU-ramme for identifikation af centrale IKT-aktiver og udvikling af forholdsmæssige risikobegrænsende foranstaltninger, der inkluderer, når det er berettiget, foranstaltninger vedrørende højrisikoleverandører i tråd med ønsket om at reducere risici i kritiske IKT-forsyningskæder for at mindske afhængigheden af leverandører, der er etableret i eller kontrolleres af tredjelande, som giver anledning til cybersikkerhedsproblemer. Udvalget understreger, at alle foranstaltninger vedrørende IKT-forsyningskædesikkerhed skal være baseret på klare, forudsigelige og gennemsigtige krav;

1.9.

opfordrer til, at man nøje overvejer de økonomiske virkninger og virkningerne i efterfølgende led af den foreslåede indgriben i forsyningskæden, herunder gennemførlighed, tilgængelighed af alternativer, livscyklusbegrænsninger, risiko for operationelle forstyrrelser, driftsomkostninger, indvirkning på priser og servicekvalitet for slutbrugere, indvirkning på arbejdsmarkedet og innovation;

1.10.

understreger behovet for at sikre, at forpligtelserne i henhold til den reviderede ramme anvendes på en forholdsmæssig måde og ikke fører til indirekte eller unødig overførsel af overholdelsesbyrder til aktører uden for dens anvendelsesområde. Dumping på overholdelsesområdet skal undgås, og forpligtelserne skal fortsat stemme overens med de mål om forenkling, juridisk klarhed og hensyntagen til SMV’ernes behov, der ligger til grund for forenklingsdagsordenen i forordningen om cyberrobusthed og NIS 2-direktivet;

1.11.

opfordrer til systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter, SMV’er, forbrugerorganisationer, relevante civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden og tænketanke i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af ordningerne, så det sikres, at rammen er operationelt retfærdig, demokratisk forståelig og gennemførlig i praksis, og at den støtter Unionens teknologiske suverænitet og konkurrencefordel.

2.   FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

Argument til støtte for anbefaling 1.1

2.1.

Forordningen om cybersikkerhed (forordning (EU) 2019/881) (1) er ved at blive revideret i overensstemmelse med kravet om en omfattende evaluering af ENISA og den europæiske ramme for cybersikkerhedscertificering (ECCF) for at tage hånd om den øgede kompleksitet og diversitet i de cybersikkerhedsrelaterede politikker, den fastlåste gennemførelse af ECCF og de stadig større risici i IKT-forsyningskæden.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.2

2.2.

Revisionen udvider og omstrukturerer ENISA’s opgaver. EØSU mener, at prioriteten i forslaget bør være at konsolidere og strømline ENISA’s mandat og integrere nye opgaver i nøje overensstemmelse med forordningen om cyberrobusthed og NIS 2-direktivet.

2.3.

EØSU støtter oprettelsen af et fælles kontaktpunkt for indberetning af hændelser for at strømline parallelle rapporteringsforpligtelser i henhold til NIS 2-direktivet, DORA og sektorspecifikke regler og erstatte disse med interoperable og standardiserede rapporteringsmodeller, klart definerede frister for rapportering og indholdskrav. En sådan forenkling skal være operationel og ikke blot formel: En samlet rapport bør være tilstrækkelig for alle relevante reguleringsordninger.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.3

2.4.

Det foreslåede budget er muligvis ikke tilstrækkeligt til at dække alle opgaver. Enhver udvidelse eller omorganisering af opgaver bør ledsages af passende og bæredygtige finansielle ressourcer og specialiseret personale for ikke at skabe et ufinansieret mandat, som kan underminere ENISA’s effektivitet og evne til at påvise merværdi (2). EØSU ser desuden gerne, at supplerende midler og bidragsaftaler indarbejdes og afspejles i det formelle budget.

2.5.

Forslaget fastslår, at agenturets budget delvist dækkes af selvfinansieringsmekanismer gennem gebyrer fra støtte til vedligeholdelsen af de europæiske cybersikkerhedscertificeringsordninger, autorisationer og attestering af færdigheder. Dette skøn er baseret på den forventede udbredelse af certificering i hele Unionen og afspejler muligvis ikke den reelle udbredelse i praksis fuldt ud.

2.6.

En obligatorisk plan for arbejdsstyrken bør omhandle udvikling af færdigheder, uddannelsesbehov og omfordeling af arbejdsbyrden og ledsages af passende ordninger for at forebygge uforholdsmæssigt meget overarbejde og burnout samt minimumsgarantier for kapaciteten, som sikrer, at kerneopgaver fortsat kan gennemføres effektivt. Den planlagte udpegelse af to forbindelsesofficerer pr. medlemsstat kan vise sig at være urealistisk, navnlig for mindre medlemsstater med få ressourcer.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.4

2.7.

EØSU gentager, at cyberrobusthed afhænger af arbejdsstyrkens færdigheder, uddannelse og organisatorisk kapacitet. De foreslåede attesteringsordninger for færdigheder kan bidrage til dette mål, under forudsætning af at de forbliver praktiske, forholdsmæssige og tilgængelige.

2.8.

Forbedring af cybersikkerhedskompetencerne i den brede offentlighed er et nødvendigt supplement til udviklingen af faglige færdigheder og bør fremmes fuldt ud i hele EU. En befolkning, der er bedre informeret om cyberrisici, desinformation og sikker digital adfærd bidrager direkte til at mindske sårbarheder på samfundsniveau. Denne bevidsthed er især vigtig i en stadig mere digitaliseret økonomi, hvor menneskelige faktorer fortsat er den vigtigste årsag til cybersikkerhedshændelser.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.5

2.9.

Cybertrusler er i stigende grad rettet mod demokratiske institutioner og processer, herunder valg, gennem hybride taktikker såsom desinformation, cyberangreb på valginfrastruktur og manipulation af den offentlige debat. Disse risici har systemiske konsekvenser for tilliden til de offentlige institutioner og de demokratiske systemers funktion. EØSU mener derfor, at det er afgørende at styrke koordineringen på EU-plan og støtte medlemsstaterne i at beskytte valgprocesserne under overholdelse af de nationale kompetencer. Forbedring af både den institutionelle modstandsdygtighed og offentlighedens bevidsthed er et vigtigt element i beskyttelsen af demokratiet i den digitale tidsalder.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.6

2.10.

EØSU støtter certificeringsordninger, herunder certificering af cybersikkerhedstilstand for enheder, som et middel til at forenkle overholdelsen i praksis, styrke cybersikkerheden og opbygge tillid i hele det indre marked. Udvalget støtter afstemningen med NIS 2-direktivet gennem de målrettede ændringer, der foreslås i det ledsagende direktiv, med henblik på at mindske den reguleringsmæssige kompleksitet, forbedre sammenhængen på tværs af EU’s cybersikkerhedslovgivning, lette regulerede enheders overholdelse og styrke støtten til grænseoverskridende tilsyn;

Argumenter til støtte for anbefaling 1.7

2.11.

Certificeringen bør mindske antallet af revisioner og overholdelsesprocedurer. Det kræver forholdsmæssige og risikobaserede ordninger, der stemmer overens med internationale standarder (ISO/IEC) gennem meningsfuld gensidig anerkendelse og interoperable tilgange, der bevarer den globale åbenhed på markedet og gør det muligt for EU-certificerede produkter og tjenester at konkurrere effektivt.

2.12.

Forudsigelige tidsfrister, klare procedurer og forholdsmæssige omkostninger er afgørende for at sikre, at SMV’er og mindre tjenesteudbydere ikke stilles ringere. Den operationelle standard bør være, at én certificering gælder overalt.

2.13.

ENISA bør sikre effektiv vedligeholdelse af de europæiske ordninger for cybersikkerhedscertificering og klarhed, hvad angår forvaltningen, og tage hensyn til erfaringerne i forbindelse med den eksisterende ramme, hvor begrænset udbredelse, langvarige procedurer og utilstrækkelig klarhed i praksis har undermineret effektiviteten. For at støtte tilliden og markedsudbredelsen skal ENISA stille klare og sammenlignelige oplysninger om cybersikkerhedsniveauerne for certificerede produkter og tjenester offentligt til rådighed.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.8

2.14.

Forslaget behandler behovet for at gøre Unionens økonomi og dens IKT-forsyningskæde mere modstandsdygtige, og dermed fremme Unionens egen sikkerhed og konkurrenceevne. EØSU glæder sig over Kommissionens initiativ (3), der er i overensstemmelse med udvalgets holdning om, at EU ikke bør indkøbe eller integrere kritiske IKT-komponenter fra lande, der aktivt underminerer europæiske sikkerhedsinteresser.

2.15.

Hvis risikobegrænsende foranstaltninger fører til restriktioner for eller udfasning af leverandører, der anses for at udgøre en høj cybersikkerhedsrisiko, er omstillingsplanlægning helt afgørende. Omstillingsplanerne bør omfatte fortegnelser over aktiver, kortlægning af afhængighed, realistiske tidsfrister for udskiftning og sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer kontinuitet i tjenesterne. Disse betingelser er nødvendige for at sikre, at EU kan styrke sikkerheden i forsyningskæden og samtidig undgå driftsforstyrrelser og omkostningschok for operatører og slutbrugere.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.9

2.16.

Vurderinger af de økonomiske virkninger skal tage fuldt ud hensyn til den praktiske anvendelse af rammen, navnlig når udfasningen eller andre restriktive foranstaltninger forventes at blive pålagt centrale udbydere og kritiske enheder. IKT-forsyningskædekontroller kan have betydelige operationelle og økonomiske virkninger, og en systematisk vurdering af disse følgevirkninger er nødvendig for at støtte proportionalitet, retssikkerhed og social accept. De foreslåede foranstaltninger risikerer at begrænse virksomhedernes aftalefrihed og kan have en betydelig indvirkning på telekommunikationsudbydere, cloud- og datacentre og enhver virksomhed, der anvender IKT-teknologi og er omfattet af NIS 2-direktivet. Som følge heraf kan virksomhederne blive ramt af højere omkostninger i form af udskiftning af udstyr og leverandører, hvilket kan være særligt vanskeligt for SMV’er, og valgmulighederne kan blive reduceret, idet nogle leverandører udelukkes eller pålægges begrænsninger.

2.17.

EØSU opfordrer indtrængende til, at det anerkendes, at cyberrobusthed afhænger af udvikling af arbejdsstyrken og sikre arbejdsvilkår for cyberfagfolk, herunder dem, der arbejder i kritiske infrastruktursektorer, hvor det er relevant for den operationelle cyberrobusthed.

2.18.

Vurderingerne af de økonomiske og sociale virkninger bør omfatte relevante arbejdsmarkedsindikatorer. Disse bør bl.a. omfatte omskolings- og opkvalificeringskrav, uddannelsesomfang og dermed forbundne omkostninger, konsekvenser for arbejdsbyrden i centrale afdelinger såsom IT, cybersikkerhed, udbud og overholdelse samt potentielle omstruktureringsbehov og omstillingsforanstaltninger, der har til formål at forebygge pludselige forskydningsvirkninger.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.10

2.19.

I betragtning af forslagets potentiale til at påvirke indkøbsvalg kræver processen klare, objektive og kontrollerbare kriterier, forudsigelige procedurer og en gennemsigtig begrundelse for alle vedtagne foranstaltninger. Reglerne vedrørende leverandører, skal være strengt risiko- og evidensbaserede for at beskytte kontinuitet i tjenesterne og sikre forudsigelighed med hensyn til investeringer, da det ellers kan skabe usikkerhed, yderligere omkostninger og forstyrrelser på EU-markedet og skubbe forpligtelserne nedad i værdikæden, navnlig til mindre leverandører og underleverandører. Enheder bør ikke pålægges overholdelsesforpligtelser, der står i et urimeligt forhold til deres størrelse og kapacitet.

Argument til støtte for anbefaling 1.11

2.20.

Cybersikkerhedsforanstaltninger med betydelige konsekvenser for forsyningskæder og offentlige og private udbud skal udvikles og gennemføres ved hjælp af en struktureret inddragelse af interessenter for at vurdere de økonomiske og sociale virkninger og afgøre, hvilke risikobaserede foranstaltninger der er nødvendige, hensigtsmæssige, juridisk forsvarlige og operationelt gennemførlige. Høring af arbejdsmarkedets parter bør udgøre et strukturelt element i disse vurderinger og ikke blot opfattes som en frivillig god praksis.

3.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER TIL KOMMISSIONENS LOVGIVNINGSFORSLAG

Anbefalet ændring 1

Hænger sammen med anbefaling 1.4 og 1.5

Kommissionens forslag	EØSU’s ændringsforslag
	Artikel 7a
	Bevidsthed om cybersikkerhed og demokratisk modstandsdygtighed
	1.     ENISA støtter medlemsstaterne og EU-institutionerne i at styrke bevidstheden om cybersikkerhed og modstandsdygtigheden i de demokratiske processer, herunder valg, og over for cybertrusler og hybrid indblanding.
	2.     ENISA bidrager til udviklingen af EU-dækkende initiativer til at forbedre cybersikkerhedskompetencerne i den brede offentlighed, herunder bevidstheden om desinformation, sikker digital adfærd og risici forbundet med demokratiske processer.

Begrundelse

Cybertrusler er i stigende grad rettet mod demokratiske institutioner og valgprocesser. Det er afgørende at styrke både de institutionelle sikkerhedsforanstaltninger og de offentlige cybersikkerhedskompetencer for at sikre demokratisk modstandsdygtighed og tillid til det digitale miljø.

Anbefalet ændring 2

Hænger sammen med anbefaling 1.8, 1.9, 1.10 og 1.11

Kommissionens forslag	EØSU’s ændringsforslag
	Artikel 103a
	Omstillingsplanlægning og forholdsmæssig gennemførelse
	1.     Hvis de afbødende foranstaltninger i henhold til artikel 103 omfatter begrænsninger, udfasninger eller krav om udskiftning, sikrer Kommissionen, at sådanne foranstaltninger ledsages af obligatoriske strukturerede omstillingsplaner, der rækker ud over de overgangsperioder, der er fastsat i artikel 103, stk. 1.
	2.     Omstillingsplanerne omfatter som minimum: a) fortegnelser over aktiver og kortlægning af afhængighed af de pågældende IKT-komponenter, b) realistiske tidsfrister for udskiftning eller afbødning, c) sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer kontinuitet i tjenesterne i sektorer af særligt kritisk betydning.
	3.     Foranstaltninger i henhold til dette afsnit skal undgå unødige operationelle forstyrrelser, må ikke medføre uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til enhedens størrelse og risikoeksponering og skal forhindre indirekte overførsel af overholdelsesforpligtelser til enheder, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.
	4.     Kommissionen sikrer systematisk inddragelse af industrien, SMV’er, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i udarbejdelsen og evalueringen af foranstaltningerne .

Begrundelse

Med dette ændringsforslag stilles der krav om strukturerede omstillingsplaner og beskyttelse mod kaskadevirkninger, så det sikres, at forsyningskædeforanstaltningerne er forholdsmæssige og ikke overfører overholdelsesbyrder til aktører, der ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/881/oj).

(2)  I sin udtalelse om forordningen om cybersikkerhed ( EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86) mente EØSU, at ENISA’s nye permanente mandat ville bidrage væsentligt til at øge de europæiske systemers modstandsdygtighed. Denne kurs blev yderligere anerkendt i EØSU’s holdning til forordningen om cyberrobusthed ( EUT C 100 af 16.3.2023, s. 101.), hvori det hedder, at det er vigtigt, at ENISA får de nødvendige ressourcer til at udføre de vigtige og følsomme opgaver, det har fået pålagt på en effektiv måde og rettidigt.

(3)   EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86.