52026AE0017

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52026AE0017 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52026AE0017

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen — Batteriboosterstrategien (C(2025) 8950 final)

EESC 2026/00017

EUT C, C/2026/3230, 2.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3230/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3230/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Den Europæiske Unions
Tidende

C-udgaven

C/2026/3230

2.7.2026

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Meddelelse fra Kommissionen — Batteriboosterstrategien

(C(2025) 8950 final)

(C/2026/3230)

Ordfører:

Jason DEGUARA (MT-Gr. II)

Medordfører:

Marco MENSINK (NL-Kat. 1)

Rådgivere	Stefanie Hürtgen (for ordføreren, Gr. II) George Kapantaidakis (for medordføreren, Kat. 1)
Anmodning om udtalelse	Kommissionen, den 24. februar 2026 C(2025) 8950 final
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.10.2025
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	10.3.2026
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.3.2026
Plenarforsamling nr.	604
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	196/0/0

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter bestræbelserne på at styrke forretningsgrundlaget for europæisk batterifremstilling og opbygge en værdikæde for batterier, der helt og holdent fremstilles i Europa, og batteriboosterstrategien kommer på et afgørende tidspunkt. Udvalget mener, at dette kræver en mere troværdig og langsigtet finansieringsplan, en tydeligere prioritering, et stærkere fokus på batterityper til andet end elektriske køretøjer, stærkere gennemførelsesværktøjer og en mere holistisk tilgang.

1.2.

EØSU understreger, at »Fremstillet i Europa« skal være synonymt med produkter af høj kvalitet og stærke sociale og miljømæssige standarder. Der skal udvikles specifikke foranstaltninger til at sikre ovenstående i batterisektoren i samarbejde med relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter.

1.3.

Udvalget glæder sig over, at der lægges stor vægt på at mobilisere finansiel støtte, der kan styrke det europæiske økosystem for batterifremstilling, men understreger, at strategien, hvis den skal resultere i reelle »boostervirkninger«, skal understøttes af betydeligt stærkere og mere målrettet EU-finansiering. Medlemsstaterne og Kommissionen bør styrke finansieringen til batteriboosterstrategien, herunder via den næste flerårige finansielle ramme.

1.4.

EØSU understreger, at strategien skal kombinere rettidig finansiering, betingelser, der er forholdsmæssige og gennemførlige i praksis, og ligebehandling og lige håndhævelse over for produkter og komponenter fra både EU-lande og tredjelande, der markedsføres i EU. Koordinering af værktøjerne til finansiering, tilladelser og markedsadgang samt gennemførelse vil bidrage til, at projekterne kan levere et konkurrencedygtigt output i meget stor skala, der kan styrke den strategiske autonomi og fastholde job af høj kvalitet i industrien.

1.5.

EØSU fremhæver betydningen af at støtte små og mellemstore virksomheder, leverandører og operatører inden for genanvendelse samt store produktionsanlæg for at styrke deres integration i EU's batteriøkosystem. En sådan inklusiv tilgang kan styrke industrielle økosystemer, fremme innovation og udvide beskæftigelsesmulighederne.

1.6.

EØSU tror på, at strategien kan skabe betydelig beskæftigelse i hele batteriværdikæden, bl.a. inden for fremstilling, forskning, genanvendelse og tilknyttede tjenester. Strategiens resultater vil afhænge af Europas evne til at omsætte innovation til industriel udrulning, der er økonomisk levedygtig, socialt ansvarlig og sikker for arbejdstagerne. Al offentlig finansiel støtte skal være betinget af beskæftigelse af høj kvalitet, fuld overholdelse af EU's standarder og overensstemmelse med målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

1.7.

EØSU fremhæver, at EU skal udvikle relevante rammer — herunder knytte krav om teknologioverførsel og lokalt indhold til statsstøtte, offentlige indkøb og subsidier — for at sikre sådanne overførsler og opbygge lokal ekspertise.

1.8.

EØSU understreger, at en styrkelse af batteriproduktionen skal tage højde for det presserende behov for øget demonterings- og genanvendelseskapacitet, så det bliver muligt at håndtere fremtidige affaldsstrømme og producere sekundære materialer af høj kvalitet. Dette kræver, at der investeres i at opskalere genanvendelsesinfrastrukturen i form af målrettet finansiering til næste generation af genanvendelsesteknologier, styrkelse og håndhævelse af indsamlingssystemer, herunder harmonisering på tværs af medlemsstaterne, og foranstaltninger til at gøre genanvendelse økonomisk attraktiv.

1.9.

1.10.

EØSU anbefaler særlige arbejdsgange for batterimaterialesikkerhed såsom test af spredning på pakkeniveau og af elektrolytters brandfarlighed for at fastsætte klare standarder for indkøb og overensstemmelse. Samarbejde med industrien, herunder arbejdsmarkedets parter, og overensstemmelse med EU-regler og internationale regler vil forbedre sikkerheden, mindske markedsfragmenteringen og støtte en effektiv fremstilling.

1.11.

EØSU mener, at den hurtige opskalering af batteriproduktionen, der er planlagt under batteriboosterstrategien, øger behovet for robuste systemer til styring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Udvidelsen af produktionskapaciteten skal ledsages af tilstrækkeligt personale, uddannelse og investeringer i forebyggende foranstaltninger. Der skal tages særligt hensyn til vandrende og mobile arbejdstagere. Det er afgørende, at der udarbejdes passende manualer og formidles oplysninger om farlige materialer for at øge kendskabet og forebygge ulykker, hvilket bør kombineres med passende arbejdstilsyn for at sikre overholdelse af reglerne.

1.12.

EØSU understreger den afgørende rolle, som arbejdstagerne og deres repræsentanter spiller med hensyn til at forebygge erhvervsbetingede risici. Den sociale dialog og arbejdstagernes deltagelse er afgørende for kortlægningen af risici, navnlig når der indføres nye teknologier, materialer og produktionsmetoder.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Kommissionens batteriboosterstrategi (»strategien«), der blev fremlagt i handlingsplanen for bilindustrien, har til formål at styrke konkurrenceevnen, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i den europæiske batteriværdikæde som et centralt element i Europas strategiske autonomi og »Fremstillet i Europa«-produktion. Strategien bygger på seks indbyrdes forbundne søjler, der udgør en omfattende ramme for arbejdet med at styrke Europas batteriøkosystem ved at kombinere investeringer, modstandsdygtighed i forsyningskæden, innovation og skabelse af efterspørgsel til støtte for en bæredygtig industriel udvikling.

2.2.

Strategien er en reaktion på den intensiverede globale konkurrence, stigende produktionsomkostninger og vedvarende strategiske afhængigheder, samtidig med at den støtter omstillingen til ren mobilitet og opnåelsen af klimaneutralitet. Der er planlagt en særlig batteriboosterfacilitet med 1,5 mia. EUR fra Innovationsfonden til støtte for europæiske battericelleproducenter i den kritiske opskaleringsfase suppleret med 300 mio. EUR til at opskalere produktionen af kritiske råstoffer for at styrke forsyningskæden.

2.3.

EØSU støtter Kommissionens intention om at styrke EU's batteriværdikæde, men efterlyser en mere troværdig og langsigtet finansieringsplan, en tydeligere prioritering, stærkere gennemførelsesværktøjer og en mere holistisk tilgang. Der er behov for et stærkere fokus på batterityper ud over batterier til elektriske køretøjer: stationære batterienergilagringssystemer er et hurtigt voksende efterspørgselssegment, der har strategisk betydning for energisikkerheden og nettets stabilitet, efterhånden som der tilføjes mere og mere vedvarende energi, og disse systemer bør derfor indgå i strategien.

2.4.

Strategien kommer på et afgørende tidspunkt. Den europæiske batteriindustri er afgørende for EU's bestræbelser på at nå sine industri- og klimamål og styrke sin økonomiske modstandsdygtighed samt sin sikkerhed og sit beredskab på energiområdet. I en tid, hvor den globale geopolitiske og økonomiske regelbaserede orden i stigende grad udfordres, og handel anvendes som et våben, er EU nødt til at mindske sin eksterne afhængighed og styrke sin egen produktionskapacitet.

2.5.

EU's bestræbelser på at opnå større strategisk autonomi inden for batteriproduktion vil ikke blot øge Unionens overordnede sikkerhed, men forventes også at skabe økonomiske fordele gennem nye greenfieldinvesteringer, der kan skabe kvalitetsjob, samtidig med at det sikres, at produktionen overholder strenge miljøstandarder.

3. Finansiel støtte, grønne job og investeringer

3.1.

I strategien lægges der stor vægt på at mobilisere finansiel støtte til at styrke det europæiske økosystem for batterifremstilling. Udvalget mener, at strategien skal understøttes af betydeligt stærkere og mere målrettet EU-finansiering, hvis der skal opnås reelle »boostervirkninger«.

3.2.

Den nuværende pakke på 1,5 mia. EUR — der hovedsagelig ydes som rentefrie lån — er fortsat beskeden sammenlignet med de store forudgående investeringer, der er nødvendige for at fremskynde udbredelsen af gigafabrikker, afkorte markedsføringstiden og lukke omkostningskløfter i forhold til globale konkurrenter. En ægte boosterstrategi kræver EU-programmer, der hurtigt og forudsigeligt kan støtte store industrielle investeringer og skabe pålidelige efterspørgselssignaler i hele batteriværdikæden, herunder for råstoffer, kemiske komponenter, celler og genanvendelse. EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke finansieringen af batteriboosterstrategien, herunder via den næste flerårige finansielle ramme.

3.3.

For at opnå strategisk uafhængighed og fastholde merværdi i Europa bør EU prioritere strategiske projekter under forordningen om kritiske råstoffer og RESourceEU-finansiering til kemisk raffinering og prækursoranlæg, der er relevante for batterimaterialer (litium, nikkel, kobolt, mangan og grafit). Råstofmekanismen bør aggregere efterspørgslen og mindske risikoen ved afsætningen, ikke kun for udvundne råstoffer, men også for kemiske mellemprodukter. Sideløbende hermed vil offentliggørelse af retningslinjer for massebalanceregnskab i tilknytning til batterimaterialer senest i andet kvartal 2026 frigøre investeringspotentialet i cirkulær kemi (herunder genvinding af opløsningsmidler, saltregenerering og genbrug af prækursorer) og afstemme gennemførelsen af batteriforordningen med den kommende retsakt om cirkulær økonomi. Disse foranstaltninger vil fremskynde en bæredygtig opskalering af sektoren i hele EU og samtidig sikre en konsekvent og forholdsmæssig anvendelse på importerede produkter og komponenter.

3.4.

For at genoprette konkurrenceevnen inden for batterikritiske kemikalier og sikre sammenhæng på tværs af værdikæder bør EU hurtigst muligt tackle de meget høje energiomkostninger, der påvirker EU's industri, lade NACE 20.14 og, hvor det er relevant, NACE 20.16 indgå i ETS-kompensationen for indirekte omkostninger igen og forbedre adgangen til elkøbsaftaler/differencekontrakter for energiintensive kemiske anlæg. En målrettet og forholdsmæssig støtte — der ledsages af fair konkurrence og tilsvarende krav til import fra lande uden for EU — bør også omfatte kemiske aktiviteter i opstrømsværdikæden for batterier såsom CAM/AAM-prækursorkemi, elektrolytter, genvinding af opløsningsmidler, bindemidler, separatorer, salte og raffinering af sort masse.

3.5.

EØSU understreger betydningen af en politisk ramme, der sikrer lokale fordele og styrker den europæiske ekspertise, hvilket kræver, at udenlandske investeringer i strategisk batteriproduktion — herunder kemiske anlæg — skal overholde krav vedrørende forvaltning, teknologideling, arbejdsstyrkens færdigheder og integration af forsyningskæden. Kommissionen bør styrke forordningen om udenlandske subsidier og relaterede instrumenter for at imødegå konkurrenceforvridning og sikre fair konkurrence i hele det indre marked og ensartet behandling af erhvervsdrivende i og uden for EU. Særlige EU-finansieringsværktøjer, herunder Innovationsfonden, bør anvendes til at mindske risikoen ved investeringer i fremstilling af battericeller og -komponenter.

3.6.

EØSU understreger, at små og mellemstore virksomheder — som udgør en betydelig del af sektoren og primært fungerer som kritiske leverandører af maskiner, robotteknologi, komponenter og genanvendelsesløsninger — skal tildeles målrettet støtte for at styrke deres integration i EU's batteriøkosystem og sikre modstandsdygtighed i hele værdikæden ud over fremstilling af battericeller i stor skala. En sådan inklusiv tilgang kan styrke industrielle økosystemer, fremme innovation og udvide beskæftigelsesmulighederne.

3.7.

EØSU støtter Kommissionens bestræbelser på at styrke forretningsgrundlaget for batteriproduktion i Europa og opbygge en værdikæde for batterier i EU, men understreger, at »Fremstillet i Europa« skal være synonymt med produkter af høj kvalitet og stærke sociale og miljømæssige standarder. Der skal udarbejdes en plan for målet om »Fremstillet i Europa« i batterisektoren i samarbejde med relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter. Indsatsen for at reducere produktionsomkostningerne og de administrative byrder må ikke svække de arbejdsmæssige, sociale eller sikkerhedsmæssige standarder, og eventuelle forenklingsforanstaltninger skal ledsages af solide håndhævelses- og overvågningsmekanismer.

3.8.

Strategien kan skabe betydelig beskæftigelse i hele batteriværdikæden, herunder inden for fremstilling, forskning, genanvendelse og tilknyttede tjenester. Al offentlig finansiel støtte skal være betinget af beskæftigelse af høj kvalitet, fuld overholdelse af EU's standarder og overensstemmelse med målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU efterlyser en gennemsigtig overvågning af de sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger af finansielle støtteforanstaltninger, herunder deres indvirkning på jobkvalitet, kvalifikationskrav og arbejdsvilkår.

3.9.

Strategien giver også mulighed for at støtte grønne job i forbindelse med genanvendelse, second life-anvendelse og løsninger inden for den cirkulære økonomi, hvilket er aktiviteter, der kan mindske den strategiske afhængighed og samtidig skabe kvalificeret beskæftigelse i efterfølgende segmenter af værdikæden.

3.10.

De offentlige investeringer bør også bidrage til at beskytte Europas industrielle lederskab og sikre bæredygtig industriel udvikling og regional samhørighed. EØSU efterlyser en afbalanceret geografisk fordeling af projektstøtten, der sikrer, at fordelene deles på tværs af medlemsstater og regioner, og at de eksisterende industrielle økosystemer styrkes inden for rammerne af en omfattende europæisk industripolitik.

4. Innovation og teknologi

4.1.

EØSU anerkender innovation som en hjørnesten i strategien og en vigtig drivkraft for konkurrenceevnen i den europæiske batterisektor. Vedvarende teknologiske fremskridt er afgørende for at forbedre batteriernes ydeevne, bæredygtighed og omkostningseffektivitet.

4.2.

FoI-programmeringen (Batt4EU, SET-planen, Horisont Europa) bør prioritere pilotanlæg/banebrydende anlæg til produktion af batterikritiske kemikalier (prækursorsyntese/overfladebehandling, elektrolytproduktion/genvinding af opløsningsmidler, genanvendelseskemi) og maskiner fremstillet i EU. FoI inden for materialesikkerhed og bæredygtighed (f.eks. polymerer og elektrolytformuleringer med gode resultater inden for brandmodstandsevne og genanvendelighed), der understøttes af standardisering og praktisk vejledning og forholdsmæssig uddannelse i processikkerhed via akademier for nettonulindustrien, kan bane vejen for sikker og effektiv opskalering i hele Europa.

4.3.

EØSU har fremhævet fordelene ved at udvikle en sektor for fremstilling af natriumbatterier som et strategisk supplement til lithiumbatterier (1). Natriumbatterier bør medtages i søjle V, og finansieringen under batteriboosterstrategien bør udvides til at omfatte andre kemikalier end lithium.

4.4.

Digitalisering og avancerede fremstillingsteknologier skaber betydelige muligheder for at optimere produktionseffektiviteten og -kvaliteten. Udvalget understreger, at indførelsen heraf skal ledsages af passende uddannelse og tilpasninger af arbejdets tilrettelæggelse.

4.5.

Udvikling af færdigheder er en vigtig katalysator for innovation. EØSU understreger behovet for løbende uddannelse og omskoling for at opfylde nye teknologiske krav og garantere en sikker drift af nye processer og nyt udstyr.

4.6.

Innovationspolitikker bør fremme samarbejdet mellem industri, forskningsinstitutioner og uddannelsesudbydere ved at støtte videnoverførsel og fremskynde den industrielle udrulning af nye teknologier.

4.7.

Standardisering og harmonisering af bæredygtigheds- og ydeevnekriterier kan yderligere støtte innovation ved at skabe forudsigelige markedsvilkår og tilskynde til investeringer i teknologier af høj kvalitet. EØSU anbefaler særlige arbejdsgange for batterimaterialesikkerhed såsom test af spredning på pakkeniveau og af elektrolytters brandfarlighed for at fastsætte klare standarder for indkøb og overensstemmelse. Samarbejde med industrien, herunder arbejdsmarkedets parter, og overensstemmelse med EU-regler og internationale regler vil forbedre sikkerheden, mindske markedsfragmenteringen og støtte en effektiv fremstilling.

4.8.

EØSU bemærker, at i modsætning til Kina og USA, hvor der stilles strenge krav om overførsel af intellektuel ejendomsret, lokal FoU og udvikling af arbejdsstyrken, har EU i øjeblikket ingen regler for eller krav om teknologioverførsel, lokalt indhold eller kompetenceudvikling ved joint ventures eller udenlandske investeringer. EU skal udvikle relevante rammer, herunder stille krav om teknologioverførsel og lokalt indhold i forbindelse med statsstøtte, indkøb og subsidier, for at sikre sådanne overførsler og opbygge lokal ekspertise og dermed undgå risikoen for at blive et samlebånd i stedet for at være førende inden for batteriteknologi.

4.9.

EØSU understreger betydningen af innovation, der forbedrer bæredygtigheds- og sikkerhedsresultaterne uden at øge den administrative byrde yderligere. Innovation skal afstemmes med bredere industrielle og sociale mål, så det sikres, at teknologiske fremskridt bidrager til anstændigt arbejde, miljøbeskyttelse og langsigtet konkurrenceevne. Det understreges, at finansiering til fremme af innovation bør støtte projekter, der integrerer hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder ergonomisk udformning af arbejdspladsen og reduceret eksponering for farlige materialer.

4.10.

Genanvendelse er afgørende for Europas miljømål og strategiske autonomi. EØSU bemærker, at EU mangler tilstrækkelige faciliteter og den nødvendige teknologi til at kunne genanvende batterier, navnlig set i lyset af den mængde batterier fra udrangerede elektriske køretøjer, der forventes i 2030. Den Europæiske Revisionsret har også advaret om, at der »i de fleste EU-genanvendelsesmål hverken [gives] incitamenter til genanvendelse af individuelle råstoffer eller til udnyttelse af genanvendte råstoffer«, og den har fremhævet de flaskehalse, der hæmmer konkurrenceevnen i EU's genanvendelsesindustri (2). EØSU efterlyser en holistisk tilgang til fremme af batteriproduktionen og anerkender også det presserende behov for opskalering med henblik på at håndtere fremtidige affaldsstrømme og producere sekundære materialer af høj kvalitet.

4.11.

EØSU understreger, at klassificeringen af udtjente lithium-ion-batterier og sort masse som farligt affald fra december 2026 og forbud mod eksport til lande uden for OECD kun vil blive effektiv, hvis EU sikrer, at disse strømme kan bevæge sig uden hindringer på det indre marked. I modsat fald risikerer EU at skabe interne flaskehalse i form af opbygning af lagre, forsinkelser i behandlingen af udtjente batterier og uhensigtsmæssige incitamenter, herunder ulovlige strømme, på trods af eksportforbuddet

4.12.

EØSU efterlyser foranstaltninger, der letter lovlige overførsler inden for EU til godkendte anlæg, og som dækker hele kæden fra indsamling og overførsel af udtjente batterier til forbehandlingsanlæg (demontering, diagnosticering, sikker oplagring) og den videre overførsel af sort masse til raffinerings- og nyttiggørelsesanlæg.

4.13.

Endelig mener EØSU, at strategiens resultater vil afhænge af Europas evne til at omsætte innovation til en industriel udrulning, der er økonomisk levedygtig, socialt ansvarlig og sikker for arbejdstagerne.

5. Sundhed og sikkerhed

5.1.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal være en grundlæggende søjle i strategien og udviklingen af den europæiske batteriværdikæde. Selv om batterirelaterede aktiviteter, herunder fremstilling, samling, genanvendelse og forarbejdning af råstoffer, er underlagt veletableret lovgivning om sikkerhed på arbejdspladsen, bemærker EØSU, at hurtig opskalering af batterigigafabrikker har medført betydelige erhvervsrisici (3), herunder ulykker, i nogle medlemsstater. EØSU understreger, at den opskalering af batteriproduktionen, der er planlagt under batteriboosterstrategien, øger behovet for robuste systemer til styring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Udvidelsen af produktionskapaciteten skal derfor ledsages af tilstrækkeligt personale, uddannelse og investeringer i forebyggende foranstaltninger under særlig hensyntagen til mobile og vandrende arbejdstagere og sikring af passende manualer og formidling af oplysninger om farlige materialer for at øge kendskabet og forebygge ulykker.

5.2.

Udvalget understreger behovet for konsekvent at anvende og håndhæve EU's regler om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. EØSU fremhæver betydningen af at præcisere kravene og sikre retfærdig behandling af alle produkter og erhvervsdrivende, herunder importerede batterier og komponenter, der sælges i EU, hvor det navnlig skal sikres, at de overholder EU's standarder. For at forebygge markedsfragmentering og fremme retfærdighed bør praktiske retningslinjer og gensidig anerkendelse af ensartede standarder prioriteres under gennemførelsen.

5.3.

Risikovurderinger, herunder af nye risici, er en hjørnesten i forebyggelsen. EØSU støtter en praksis for risikovurderinger, der afspejler teknologiske fremskridt og materialer under udvikling, samtidig med at man undgår overlappende procedurer. Retningslinjerne bør fremme en effektiv dokumentation og anerkende ensartede tilgange, hvilket vil gøre det lettere for EU-producenter at overholde reglerne og forblive konkurrencedygtige, parallelt med at der stilles de samme krav til producenter uden for EU, hvis varer kommer ind på det indre marked.

5.4.

Kemikaliesikkerhed behandles fortsat i den etablerede EU-lovgivning (f.eks. REACH/CLP og regler om beskyttelse af arbejdstagere). Gennemførelsen bør fortsat være risikobaseret og forholdsmæssig med fokus på sikker håndtering — navnlig af farlige kemikalier — opbevarings- og overvågningspraksis og tilskyndelse til substitution, hvor det er teknisk muligt og leverer tilfredsstillende resultater. EØSU går ind for at knytte finansiering til innovation sammen med projekter, der omfatter ergonomisk design og reduceret eksponering for farlige materialer, og samtidig udvikle brugen af digitale værktøjer til risikoovervågning i realtid og etablering af prædiktive sikkerhedssystemer.

5.5.

EØSU lægger vægt på en ensartet håndhævelse for alle markedsdeltagere, herunder når der er tale om importerede batterier og komponenter, for dermed at forhindre konkurrenceforvridning og opretholde høje standarder uden at pålægge yderligere EU-specifikke byrder.

5.6.

EØSU understreger den afgørende rolle, som arbejdstagerne og deres repræsentanter spiller med hensyn til at forebygge erhvervsbetingede risici. Den sociale dialog, herunder overenskomstforhandlinger, og arbejdstagernes deltagelse er afgørende for kortlægningen af risici, navnlig når der indføres nye teknologier, materialer og produktionsmetoder. Arbejdstagerne skal modtage passende grund- og videreuddannelse, der er skræddersyet til deres specifikke opgaver.

5.7.

EØSU understreger betydningen af en håndhævelse, hvor arbejdstilsyn og kompetente myndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at sikre overholdelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig i nye og hurtigt voksende industrisektorer.

Bruxelles, den 18. marts 2026.

Séamus BOLAND

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EØSU's udtalelse om »Forbedring af EU's strategiske autonomi og udvikling af en grønnere og mere blå økonomi: potentialet i sektoren for fremstilling af natriumbatterier« (EUT C, C/2026/2542, 22.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2542/oj).

(2) Særberetning 04/2026: Kritiske råstoffer for energiomstillingen – Politikken på området er ikke bundsolid.

(3) For eksempel eksponering over for kemiske stoffer (f.eks. NMP), støv, røg, elektriske farer, brandrisici og fysisk krævende opgaver.

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3230/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)

Top

Choose the experimental features you want to try