Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52025AE3385

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Strategisk fremsynsrapport 2025 — Modstandsdygtighed 2.0: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed i en tid med turbulens og usikkerhed (COM(2025) 484 final)

EESC 2025/03385

EUT C, C/2026/3224, 2.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3224/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3224/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/3224

2.7.2026

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

Strategisk fremsynsrapport 2025

Modstandsdygtighed 2.0: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed i en tid med turbulens og usikkerhed

(COM(2025) 484 final)

(C/2026/3224)

Ordfører:

Philip VON BROCKDORFF

Rådgiver

Silvan MIFSUD (for ordføreren)

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 14.1.2026

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

11.2.2026

Vedtaget på plenarforsamlingen

18.3.2026

Plenarforsamling nr.

604

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

184/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over den strategiske fremsynsrapport fra 2025 om modstandsdygtighed 2.0, men mener imidlertid, at rapporten ligger for tæt op ad den eksisterende politik. Kommende fremsynsrapporter vil være mere relevante, hvis de også tager fat på radikale forstyrrelser, EU's innovationskløfter og EU's interne institutionelle udfordringer. Det vil også være relevant, navnlig af hensyn til strategisk fremsynethed, at afveje omkostningerne ved ikke at udvide rapportens rækkevidde i en verden, hvor sikkerhed efterhånden udgør et centralt fokus i alle politikker.

1.2.

EØSU har helt særlige forudsætninger for at opdage de første tegn på forandringer og underliggende tendenser angående strategisk fremsynethed. Derfor foreslås det, at der indføres en permanent, struktureret mekanisme til løbende at indarbejde EØSU's fremsynsbaserede synspunkter i Kommissionens politikcyklus og ikke kun i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige strategiske fremsynsrapport.

1.3.

I denne sammenhæng vil det ifølge EØSU styrke den strategiske fremsynsproces, hvis der systematisk anvendes flere forskellige scenarier til at stressteste eksisterende eller foreslåede strategier.

1.4.

Hvor det er muligt, efterlyser udvalget også fælles og verificerbare EU-dækkende parametre for socioøkonomisk og institutionel modstandsdygtighed. Her mener EØSU, at strategisk fremsynethed også bør støtte bæredygtig og inklusiv trivsel som en del af den europæiske sociale model. Den europæiske søjle for sociale rettigheder udgør en integreret del af denne sociale model.

1.5.

Strategisk fremsynethed bør også tage hensyn til den aktuelle fragmentering af de europæiske kapitalmarkeder, som i alvorlig grad begrænser den effektive kapitalstrøm til virksomheder af alle størrelser og hermed innovationen hos SMV'er og mikrovirksomheder. EØSU går derfor kraftigt ind for en hurtig og effektiv fuldførelse af opsparings- og investeringsunionen som en central søjle i EU's strategi for modstandsdygtighed.

1.6.

Udvalget anbefaler, at iværksætteri får større anerkendelse i den strategiske fremsynsproces, da det kommer til at spille en afgørende rolle, efterhånden som de traditionelle beskæftigelsesmønstre udvikler sig. SMV'ers og mikrovirksomheders rolle bør ligeledes anerkendes.

1.7.

Selv om det ikke nødvendigvis er den strategiske fremsynsrapports rolle at fremhæve, at EU sakker bagud i forhold til sine globale konkurrenter på visse områder inden for teknologisk innovation, mener EØSU, at der i rapporten bør skitseres specifikke forslag til, hvordan disse huller kan lukkes.

1.8.

Det undersøges heller ikke i tilstrækkelig grad, om visse lovgivningsmæssige tilgange utilsigtet underminerer europæiske virksomheders og innovatørers konkurrenceevne i forhold til aktører i tredjelande, eller om de til tider tilskynder til at relokalisere innovation uden for Europa.

1.9.

Fremtidige rapporter vil også drage fordel af grundigere overvejelser om arbejdskraftmigration, særligt i lyset af det forventede fald i EU's befolkning i den erhvervsaktive alder frem mod 2040.

1.10.

Angående miljøhensyn opfordrer EØSU til, at der i anledning af den strategiske fremsynsrapport udarbejdes en specifik analyse af den tredobbelte verdensomspændende krise ved at udarbejde særlige kapitler om udviklingen af klimaet, biodiversiteten og forureningen i form af kort-, mellem- og langsigtede scenarier.

1.11.

Endelig kunne EU drage fordel af at skabe en fælles fremsynsvision, som understøttes af alle EU-institutioner, for dermed at fastlægge fremtidige rapporters strategiske visioner. En sådan tilgang vil hjælpe med at afstemme strategiske prioriteter og forpligte institutionerne til en fælles langsigtet vision frem for at lade parallelle eller konkurrerende strategiske narrativer opstå.

2.   Generel baggrund

2.1.

Kommissionens strategiske fremsynsrapport fra 2025 om modstandsdygtighed 2.0 er et vigtigt politisk dokument, som bygger videre på centrale megatendenser og kortlægger brede indsatsområder frem mod 2040 såsom håndtering af »ændringer i verdensordenen« og et »sikkerhedsparadigme i forandring«. Rapporten er i virkeligheden en vision, der skal hjælpe EU med at løfte fremtidige udfordringer og udnytte nye muligheder. I rapporten fremhæves store globale forandringer såsom klimaforandringer, tiltagende sikkerhedstrusler og økonomisk omstilling, og der opfordres til en mere innovativ og fremadskuende politikudformning. Fra 2026 vil der i de årlige fremsynsrapporter blive set nærmere på mulige fremtidsscenarier, som vil være retningsgivende for fremtidige beslutninger. I rapporten skitseres otte centrale indsatsområder (se punkt 2.2).

2.2.

De vigtigste temaer og mål i rapporten omfatter følgende:

Modstandsdygtighed og proaktivitet: I rapporten anbefales en forandringsskabende og foregribende tilgang, der forbereder sig på både velkendte og ukendte udfordringer, der kan opstå i fremtiden.

Strategisk autonomi og konkurrenceevne: Det understreges, hvor vigtigt det er at afveje økonomisk konkurrenceevne og strategisk autonomi for at sikre, at EU kan operere uafhængigt og samtidig forblive konkurrencedygtig på den globale scene.

Teknologisk og miljømæssig omstilling: I rapporten gøres der opmærksom på den stadigt hurtigere teknologiske udvikling og det presserende behov for miljømæssig bæredygtighed. EU opfordres ligeledes indtrængende til at gå forrest i den etiske forvaltning af teknologier med stor indvirkning.

Social samhørighed og velfærd: I rapporten understreges behovet for at støtte social samhørighed og velfærd ved at tage fat på demografiske tendenser og regionale uligheder, som påvirker borgeres livskvalitet.

Demokrati og grundlæggende værdier: Det fremhæves også, hvor vigtigt det er at beskytte demokratiet og grundlæggende værdier mod både internt og eksternt pres samt bekæmpe misinformation og polarisering.

2.3.

I den strategiske fremsynsrapport fra 2025 understreges behovet for »beredskab i hele samfundet«, og her nævnes civilsamfundsorganisationernes betydning for at styrke demokratiet og den sociale samhørighed.

2.4.

Den strategiske fremsynsrapport fra 2025 er også knyttet til EU-strategien for en beredskabsunion.

2.5.

Rapporten omhandler primært modstandsdygtighed på nationalt plan, EU-plan og i store virksomheder med fokus på makroøkonomiske chok og globale forsyningskæder.

2.6.

I rapporten udpeges demografiske ændringer og en faldende arbejdsstyrke som udfordringer, og løsningerne går ud på at skabe lighed mellem generationerne og fastholde talent. Også de hastige klimaforandringer og miljøforringelser udpeges som centrale udfordringer, men der præsenteres kun i begrænset omfang løsningsforslag til disse megatendenser.

2.7.

Truslerne mod demokratiet anerkendes men uden nødvendigvis at se indad på levedygtigheden på langt sigt af EU's eget demokratiske økosystem.

3.   Den strategiske fremsynsrapport 2025: En kritisk analyse

3.1.

I den strategiske fremsynsrapport gives et overblik over vigtige megatendenser og brede indsatsområder frem mod 2040. EØSU mener imidlertid ikke, at rapporten for 2025 i tilstrækkelig grad behandler forstyrrelser af lineære tendenser, EU's globale innovationskløfter og de interne udfordringer, der forhindrer et fælles europæisk fodslag.

3.2.

En mere strategisk indgangsvinkel. Selvom der i rapporten udpeges centrale indsatsområder frem mod 2040, anbefaler udvalget en mere strategisk tilgang. EØSU fremhæver særligt følgende:

Strategisk tilgang: Rapporten er i vid udstrækning gnidningsløs og vil drage fordel af en mere kritisk analyse af »status quo« for at give de politiske beslutningstagere et større strategisk forspring.

Grundigere præsentation af scenarier: Fremtidige rapporter skal udtrykkeligt indeholde alternative scenarier — optimistiske, pessimistiske og stærkt forstyrrende — i stedet for blot at argumentere for aktuelle politiske prioriteter. De bør også være forankret i en klar og gennemsigtig metode. Desuden bør de opstillede scenarier tage yderligere hensyn til forskellige potentielle samfundsmæssige virkninger.

Stresstests: De foreslåede tiltag, såsom teknologisk suverænitet, skal stresstestes i forhold til forstyrrelser med lav sandsynlighed, men store konsekvenser såsom »klimafortvivlelse« og fremkomsten af »tech-giganter«.

3.3.

Kommissionens rapport præsenterer resultatet af fremsynethed. Men EØSU finder det også nødvendigt at dokumentere rejsen hen mod resultatet. Det anbefales med andre ord, at der gives yderligere forklaringer med hensyn til:

hvordan man er nået frem til og har udfordret de centrale politiske antagelser

de specifikke værktøjer, der anvendes til at analysere, hvordan tendenser og nye risici og muligheder påvirker hinanden

hvordan hovedscenarierne blev udtænkt

hvordan de politiske løsningsmodeller blev stresstestet i forhold til disse scenarier.

Dette vil bidrage til at efterprøve, i hvor høj grad processen er stringent og kan reproduceres.

3.4.

For stort fokus på lineære megatendenser i forhold til ikkelineære forstyrrelser: I Kommissionens rapport fokuseres der primært på megatendenser, som hovedsageligt er ekstrapoleringer af eksisterende langsigtede udviklinger (f.eks. demografiske forandringer eller klimaforandringer). Selv om denne tilgang er vigtig, risikerer man at overse ikkelineære aspekter med stor indvirkning, som EØSU finder meget vigtige. Der bør også lægges større vægt på EU's interne udfordringer, herunder forandringer der påvirker den interne samhørighed, beslutningskapaciteten og den institutionelle effektivitet. Dette bør omfatte overvejelser om de konsekvenser EU potentielt ser ind i, hvis ikke EU udadtil handler med fælles fodslag. Endelig kunne EU drage fordel af en fælles indsats for at formulere strategiske visioner for fremtidige rapporter, som alle EU-institutioner kan tilslutte sig.

3.5.

Udvikle scenarier og stresstests: Ifølge EØSU vil det styrke den strategiske fremsynsproces, hvis der systematisk anvendes flere forskellige scenarier til at stressteste eksisterende eller foreslåede strategier. I rapporten henvises der til de ønskede resultater for 2040, og dette kunne have været undersøgt yderligere ved at fremlægge en række særskilte, veludtænkte alternative fremtidsperspektiver, der udfordrer dens politiske retning.

3.6.

For at få et nøjagtigt billede anbefaler EØSU derfor, at Kommissionen i sin rapport:

fremlægger alternative scenarier med en detaljeret beskrivelse af et sæt forskellige scenarier (f.eks. et optimistisk, et pessimistisk og et stærkt forstyrrende), der er konstrueret ved at kombinere forskellige forstyrrelser

dokumenterer stresstests, der beskriver, hvordan de foreslåede tiltag — såsom styrkelse af den teknologiske suverænitet eller støtte til inklusiv velfærd — blev påvirket af disse værst tænkelige alternative fremtidsscenarier eller fremtidsscenarier med stor indvirkning.

3.7.

Udvide omfanget af forstyrrende områder: Selv om vigtige områder såsom geopolitiske og sikkerhedsmæssige udfordringer behandles i Kommissionens rapport, anbefaler EØSU, at der tages hensyn til ekstreme forstyrrelser på tværs af alle de kategorier, der er nævnt i rapporten — f.eks. en detaljeret beskrivelse af specifikke politiske tiltag som reaktion på sociale forstyrrelser forårsaget af klimaændringer eller ekstreme teknologiske forstyrrelser, som er værre end ventet. Hvad angår teknologi bemærker udvalget, at det i rapporten ikke udtrykkeligt anerkendes, at EU sakker bagud i forhold til sine globale konkurrenter på visse områder inden for teknologisk innovation, og konsekvenserne heraf uddybes heller ikke. Selv om risici forbundet med nye teknologier nævnes, mener udvalget ikke, at risiciene for EU ved ikke at udvikle og opskalere disse teknologier behandles i tilstrækkelig grad. Det vil også være relevant af hensyn til strategisk fremsynethed fra EU's perspektiv at afveje omkostningerne ved ikke at udvide rapportens rækkevidde i en verden, hvor sikkerhed efterhånden udgør et centralt fokus i alle politikker.

3.8.

Rapporten gør ret i at bemærke fragmenteringen af EU's teknologiforvaltning mellem EU og medlemsstaterne. Den undersøger imidlertid ikke i tilstrækkelig grad, om visse lovgivningsmæssige tilgange og den forenklingsdagsorden, der foreslås som en reaktion, utilsigtet underminerer de europæiske virksomheders og innovatorers konkurrenceevne i forhold til aktører i tredjelande og undertiden tilskynder innovation til at relokalisere uden for Europa.

3.9.

Styrke det organiserede civilsamfunds rolle i »Modstandsdygtighed 2.0«: EØSU finder det essentielt at inkludere betydelig politisk feedback, hvilket er i tråd med udvalgets rolle som civilsamfundets stemme og dets tværgående opgaver. Det understreges i den strategiske fremsynsrapport fra 2025, at der er behov for »beredskab i hele samfundet«, og det nævnes, hvor vigtige civilsamfundsorganisationerne er for at styrke demokratiet og den sociale samhørighed. EØSU mener, at feedbacken kræver, at civilsamfundsorganisationerne får en mere struktureret, permanent og institutionaliseret rolle i fremsynscyklussen, herunder at de første tegn på forandringer løbende integreres. EØSU er gennem sine netværk og med sine repræsentanter fra yngre generationer i en enestående position til at opdage første tegn på forandringer og underliggende tendenser. I feedbacken bør der foreslås en permanent, struktureret mekanisme til løbende at integrere udvalgets fremsynsorienterede oplysninger og undersøgelser i Kommissionens politiske cyklus i stedet for blot i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige udtalelse om den strategiske fremsynsrapport.

3.10.

Udvalget bør i sin feedback opfordre Kommissionen til udtrykkeligt at dokumentere »modul et: hvordan man er nået frem til og har udfordret centrale politiske antagelser« ved at redegøre for, hvordan input fra det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter systematisk er blevet indsamlet og bragt i spil. Denne gennemsigtighed er afgørende for at vise, at rapporten er baseret på første tegn på forandringer fra den virkelige verden og underliggende tendenser, hvilket er EØSU's vigtigste bidrag til EU's fremsynethed.

3.11.

Den afgørende forbindelse til strategien for EU's beredskabsunion: Selvom der i rapporten for 2025 skabes en forbindelse til EU-strategien for en beredskabsunion, mener EØSU, at rapporten vil kunne forbedres yderligere, hvis de langsigtede fremsynsindsigter bliver fordelt på kort- og mellemlangsigtede beredskabsplaner.

3.12.

I den forbindelse anbefaler EØSU, at Kommissionen udtænker en »forbindelse mellem beredskab og fremsyn«, der tydeligt forbinder de konstaterede strategiske muligheder (f.eks. inden for grøn teknologi) og de risici med stor indvirkning (f.eks. ressourceknaphed), som er blevet stresstestet i forhold til beredskabsunionens finansierings- og programmeringscyklusser. Dette vil sikre, at de nuværende investeringer reelt er fremtidssikrede og ikke blot reagerer på den seneste krise.

3.13.

Hvor det er muligt, efterlyser udvalget også fælles og verificerbare EU-dækkende parametre for socioøkonomisk og institutionel modstandsdygtighed. Dette vil, hvor det er relevant, gøre det muligt for Kommissionen at evaluere medlemsstaternes fremskridt i forhold til den strategiske fremsynsrapports mål (f.eks. beredskabsniveauer, indeks for social samhørighed, indeks for manglende digitale færdigheder) og omdanne de brede »indsatsområder« til målbare mål, der kan danne grundlag for det europæiske semester og rammen for beredskabsunionen. Frem for alt er EØSU af den opfattelse, at strategisk fremsynethed også bør støtte bæredygtig og inklusiv trivsel (med fokus på den europæiske søjle for sociale rettigheder) og retfærdighed mellem generationerne.

3.14.

Modstandsdygtighedens detaljeringsgrad: Mindre stater, iværksætteri, SMV'er og mikrovirksomheder: Rapporten omhandler primært modstandsdygtighed på nationalt plan, EU-plan og i store virksomheder med fokus på makroøkonomiske chok og globale forsyningskæder. Hermed overses behovet for modstandsdygtighed på økonomiens grundniveau. Derudover anbefaler EØSU, at iværksætteri får større anerkendelse i den strategiske fremsynsproces, da det kommer til at spille en afgørende rolle, efterhånden som de traditionelle beskæftigelsesmønstre udvikler sig. Dette bør integreres i nøgleområde 6 (uddannelse) og nøgleområde 4 (økonomisk modstandsdygtighed).

Familievirksomheder og SMV'er: Eftersom familiedrevne virksomheder er afgørende for regional stabilitet, skal fremsynsrapporten undersøge, hvordan digitale forstyrrelser og planlægning af generationsskifte påvirker levedygtigheden på langt sigt.

Forenkling: EØSU advarer mod at udvikle for strenge »fælles, verificerbare EU-dækkende parametre« for modstandsdygtighed, hvor disse vil skabe yderligere rapporteringsbyrder og være i strid med målet om at forenkle EU's forvaltning.

3.15.

Udvalget anbefaler, at den næste fremsynsanalyse omfatter et specifikt sæt scenarier med fokus på kaskadevirkningerne af geopolitiske og grønne omstillingspolitikker (f.eks. nye energistandarder, fragmentering af forsyningskæder) på SMV'er og mikrovirksomheder. Disse aktører mangler interne ressourcer til at håndtere kompleksitet og reguleringsmæssige omkostninger.

3.16.

Strategisk fremsynethed bør også tage hensyn til fragmenteringen af de europæiske kapitalmarkeder, som i alvorlig grad begrænser den effektive kapitalstrøm til virksomheder af alle størrelser og hermed innovation. Denne fragmentering svækker EU's modstandsdygtighed, konkurrenceevne og kapacitet til at finansiere strategiske omstillinger. EØSU støtter derfor kraftigt en hurtig og effektiv fuldførelse af opsparings- og investeringsunionen som en central søjle i EU's strategi for modstandsdygtighed, som har til formål at fjerne hindringer for det indre marked, der forhindrer kapital i at blive mobiliseret og fordelt problemfrit på tværs af grænserne.

3.17.

I betragtning af den høje procentdel af familiedrevne virksomheder i Europa (og i mindre medlemsstater) opfordrer EØSU også til, at der foretages en analyse af, hvordan de aktuelle geopolitiske, demografiske og digitale forstyrrelser (f.eks. planlægning af generationsskifte og digital opkvalificering) påvirker disse virksomheders levedygtighed på lang sigt og overdragelsen fra én generation til den næste, da de er afgørende for den regionale økonomiske stabilitet.

3.18.

Rapportens henstillinger - særligt dem om at styrke økonomisk modstandsdygtighed, teknologi og sikkerhed - skal udtrykkeligt omhandle de unikke sårbarheder og muligheder i mindre medlemsstater, ømedlemsstater eller perifere medlemsstater. Dette er afgørende for at sikre, at »alle dele af EU er forbundet« med Unionens sikkerheds- og forsvarsbehov.

3.19.

Fremsyn med hensyn til migration som et strategisk aktiv: Eftersom EU's befolkning i den arbejdsdygtige alder forventes at falde, samtidig med at befolkningen bliver ældre frem mod 2040, er arbejdskraftmigration en grundlæggende økonomisk nødvendighed. Den bør ses som et proaktivt redskab til at sikre nøglesektorer såsom sundhed og fødevaresikkerhed og kombineres med stringente afsnit om social integrationskapacitet. EØSU anbefaler derfor, at Kommissionen foretager en målrettet, stresstestet fremsynsanalyse, der tager hensyn til det strategiske behov for en kontrolleret, målrettet og etisk arbejdskraftmigration på tværs af alle færdighedsniveauer (herunder arbejdstagere i plejesektoren og andre vigtige sektorer) for at modvirke den demografiske udvikling og den mangel på arbejdskraft, der forventes frem mod 2040.

3.20.

En sådan analyse skal kombineres med et lige så stringent afsnit om social modstandsdygtighed og integrationskapacitet (mål 3 i den strategiske fremsynsrapport: Sikring af borgernes velfærd) for at foregribe og mindske de sociale og politiske belastninger, som store demografiske forandringer kan medføre, og sikre, at samhørigheden opretholdes.

3.21.

Institutionel og demokratisk modstandsdygtighed: I rapporten anerkendes truslerne mod demokratiet, men der bør ikke desto mindre også ses indad på EU's eget demokratiske økosystems levedygtighed på langt sigt. EØSU opfordrer derfor til, at der foretages en fremsynsundersøgelse for selve EU's offentlige forvaltnings fremtid. Dette omfatter stresstest af dens evne til at klare massive teknologiske forandringer (f.eks. integration af kunstig intelligens i lovgivningsmæssige og udøvende funktioner) og dens evne til at håndtere den politiske kompleksitet i et potentielt udvidet EU allerede inden 2030.

3.22.

Endelig opfordrer EØSU til, at der gøres en indsats for at integrere den tredobbelte verdensomspændende krise i rapporten ved at udarbejde særlige kapitler om udviklingen af klimaet, biodiversiteten og forureningen på tværs af kort-, mellem- og langsigtede scenarier (optimistiske, pessimistiske og meget forstyrrende) og knytte denne analyse til vores internationale forpligtelser. Dette vil også omfatte kobling mellem miljømæssig fremsynethed og lovgivning, ved hjælp af rapportens scenarier med henblik på at foreslå specifikke reformer af de lovgivningsmæssige rammer (emissionsstandarder, miljøkonsekvensstandarder, beskyttelse af levesteder osv.) samt forbinde fremsynethed med anslåede påvirkninger (økonomiske og sociale omkostninger/fordele) for at påvise fordelene ved robuste politikker.

Bruxelles, den 18. marts 2026.

Séamus BOLAND

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3224/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top