Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52026XC01751

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

PUB/2025/1518

EUT C, C/2026/1751, 17.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1751/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1751/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/1751

17.3.2026

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

(C/2026/1751)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Mâcon«

PDO-FR-A0649-AM01

Meddelelsesdato: 1.2.2024

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Ajourføring af listen over kommuner i det geografiske område

Kapitel I i produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« ændres som følger:

I afsnit IV »Områder og zoner, hvor de forskellige aktiviteter udøves«, punkt 1 »Geografisk område«, litra a), er ændringen af den sætning, der går forud for listen over kommuner, rent redaktionel og ændrer ikke perimeteren for det geografiske område for betegnelsen. I den nye ordlyd præciseres det, at dette områdes perimeter dækker kommunerne på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2017. Denne nye ordlyd er nødvendiggjort af de administrative ændringer, der er foretaget i de kommuner, der udgør det geografiske område, hvad enten der er tale om sammenlægninger eller afhændelser af kommuner eller dele af kommuner eller navneændringer. Den nye ordlyd gør det muligt at sikre, at kommunerne i det geografiske område forbliver klart angivet i produktspecifikationen.

Listen over kommuner, der udgør det geografiske område, er blevet ajourført uden at ændre perimeteren.

Punkt 2.6 »Afgrænset geografisk område« i enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

2.   Ajourføring af listerne over kommuner i de geografiske områder for »Villages« og supplerende geografiske betegnelser

Kapitel I i produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« ændres i afsnit IV »Områder og zoner, hvor de forskellige aktiviteter udøves«:

i punkt 1 »Geografisk område«, litra b), for så vidt angår benævnelsen »Villages«

i punkt 1 »Geografisk område«, litra c), for så vidt angår vine med en supplerende geografisk betegnelse.

Denne nye ordlyd er nødvendiggjort af de administrative ændringer, der er foretaget i de kommuner, der udgør disse geografiske områder, hvad enten der er tale om sammenlægninger eller afhændelser af kommuner eller navneændringer. Den nye ordlyd gør det muligt at sikre, at kommunerne i de geografiske områder forbliver klart angivet i produktspecifikationen.

Listerne over kommuner, der udgør de geografiske områder, er blevet ajourført uden at ændre perimetrene.

I litra c): Sætningen »Kortlægning af dokumenter, der repræsenterer det geografiske område, kan findes på webstedet for det nationale institut for oprindelse og kvalitet.« tilføjes for at sikre den faktiske indgivelse af dokumenterne.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

3.   Ajourføring af listen over kommuner i området i umiddelbar nærhed

Kapitel I i produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« ændres som følger:

I afsnit IV »Områder og zoner, hvor de forskellige aktiviteter udøves«, punkt 3 »Område i umiddelbar nærhed«, litra a), suppleres sætningen forud for listen over kommuner med »i henhold til den officielle geografiske kode fra 2017«. For departementerne Côte-d'Or, Rhône, Saône-et-Loire og Yonne er listerne over kommuner blevet ajourført uden at ændre perimeteren for området i umiddelbar nærhed.

Denne nye ordlyd er nødvendiggjort af de administrative ændringer, der er foretaget i de kommuner, der udgør området i umiddelbar nærhed, hvad enten der er tale om sammenlægninger eller afhændelser af kommuner eller dele af kommuner eller navneændringer. Den nye ordlyd gør det muligt at sikre, at kommunerne i området forbliver klart angivet i produktspecifikationen.

Punkt 2.9 »Supplerende betingelser« i enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed, hvad angår underafsnittet »Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område«.

4.   Regler for beskæring

Kapitel I i produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« ændres som følger:

i kapitel I, afsnit VI »Dyrkning af vinmark«, punkt 1 »Dyrkningsmetoder«, litra b) »Regler for beskæring«, i produktspecifikationen, hvad angår underafsnittet »Særlige bestemmelser« i delen om »Guyot-beskæring«.

I den udgave af produktspecifikationen, der blev forelagt i 2011, vedrørte dette underafsnit kun vinstokke til produktion af hvidvin. Med ændringen sikres muligheden for denne specifikke beskæring for vinstokke til produktion af rødvin eller rosévin. Denne specifikke beskæring anbefales til bekæmpelse af træsygdomme, hvorfor denne beskæringsform er blevet udvidet til at kunne blive brugt i forbindelse med alle vinstokke.

Sætningen

»For hvidvine kan Guyot-beskæringen tilpasses med endnu et kort skud, der gør det muligt at skifte gren fra år til år, med højst 10 knopper pr. kvadratmeter og højst 14 knopper pr. vinstok.«

affattes således:

»Guyot-beskæringen kan tilpasses med endnu et kort skud, der gør det muligt at skifte gren fra år til år, med højst 10 knopper pr. kvadratmeter for hvidvin og højst 7 for rød- og rosévin og højst 14 knopper pr. vinstok for hvidvin og højst 10 for rød- og rosévin.«

Afsnit 2.5.1 »Særlige ønologiske fremgangsmåder«, punktet »Dyrkningsmetoder«, underafsnittet »Regler for beskæring – Særlige bestemmelser«, i enhedsdokumentet er blevet ændret, for så vidt angår »Guyot-beskæring«.

5.   Berigtigelse af navnet på en kommune

Kapitel I i produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« ændres som følger i afsnit XI »Overgangsforanstaltninger«, punkt 1 »Afgrænset parcelområde«

: Kommunen »Mâcon-Loché« ændres til kommunen »Mâcon«.

Kommunen Loché har været en del af det geografiske område, siden betegnelsen »Mâcon« blev anerkendt i 1937. Som følge af sammenlægningen med kommunen Mâcon blev kommunens navn i en periode sammenskrevet med navnet Mâcon, hvorefter det udelukkende var kommunenavnet Mâcon, der blev bibeholdt. Berigtigelsen blev foretaget i afsnittet »Geografisk område« i 2011-udgaven af produktspecifikationen, men ikke i dette afsnit.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

6.   Fjernelse og ændring af indberetningsforpligtelser

Afsnit I »Indberetningsforpligtelser« i kapitel II i produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« ændres som følger:

Punkt 1 »Forudgående indberetning af parcelanvendelsen« er blevet slettet sammenlignet med den tidligere udgave af produktspecifikationen. Denne forudgående indberetning gjorde det muligt hvert år på vindyrkningsarealerne at identificere de parceller, der blev dyrket i overensstemmelse med de mere restriktive produktionsbetingelser for supplerende geografiske betegnelser, blandt de parceller, der bruges til fremstilling af vin med betegnelsen. Denne årlige indberetning har vist sig mindre nyttig på grund af udviklingen i produktionen af vin med de supplerende geografiske betegnelser, idet de parceller, der bruges til produktion af vin med disse betegnelser, bevares over tid. Desuden er det fortsat let at identificere disse parceller, da de er afgrænset efter specifikke kriterier ud over de generelle kriterier for alle parceller, der er omfattet af betegnelsen.

Punkterne 2-11 bliver til punkterne 1-10.

I punkt 1 »Erklæring om produktionsafkald« ændres »den 15. maj« til »den 15. juni«. Denne erklæring betyder, at det ikke er nødvendigt som led i kontrollen af betegnelsen at kontrollere de afgrænsede parceller på bedriften, der er omfattet af betegnelsen, og som vinavleren det pågældende år ikke anvender til produktion af vin med betegnelsen.

Denne datoændring har ingen indvirkning på effektiviteten af kontrollen af parceller til produktion af vin med betegnelsen, som det er konstateret for de øvrige Bourgogne-betegnelser, hvis produktspecifikationer angiver den 15. juni.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

7.   Ændring af kontrolinstansen

Kapitel III, afsnit II, i produktspecifikationen er blevet ændret som følge af ændringen i de redaktionelle regler.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

8.   Redaktionel ændring af punkt 1.8. Tilknytning til det geografiske område i enhedsdokumentet

Ordlyden af de forskellige dele vedrørende tilknytningen til det geografiske område i enhedsdokumentet er blevet ændret sammenlignet med 2011-udgaven for kun at bevare de væsentlige elementer i afsnit X »Tilknytning til det geografiske område« i kapitel I i produktspecifikationen.

Delen om årsagssammenhæng i afsnit 1.8 er blevet omformuleret yderligere for at være mere i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34.

9.   Udbytte

I kapitel I, afsnit VIII, punkt 1, forhøjes det maksimale udbytte for hvidvin fra 75 hl/ha til 77 hl/ha.

For alle de supplerende geografiske betegnelser og benævnelsen »Villages« forhøjes det maksimale udbytte for hvidvin også til 77 hl/ha.

Disse udbytteværdier er blevet forhøjet for at tage højde for klimaændringerne, som forårsager uforudsete hændelser, der fører til tilbagevendende høstunderskud.

Denne ændring berører punkt 5 i enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse(r)

Mâcon

2.   Type geografisk betegnelse

BOB – Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.1.   Kode i den kombinerede nomenklatur

22 – DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE

2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Analytisk beskrivelse

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Der er tale om tørre og ikke-mousserende hvidvine, rødvine og rosévine. Hvidvinene, rødvinene og rosévinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10 %. Efter berigelsen er hvidvinenes totale alkoholindhold højst 12,5 % vol. Efter berigelse er rødvinenes og rosévinenes totale alkoholindhold højst 13 % vol. De færdige vine, der er klar til at overgå til forbrug, har følgende maksimale indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose): hvidvin: 3 gram pr. liter eller 4 gram pr. liter, hvis det totale syreindhold er på mindst 55,10 milliækvivalenter pr. liter, dvs. 4,13 gram pr. liter, udtrykt i vinsyre (eller 2,7 gram pr. liter, udtrykt i H2SO4), rosévin: 3 gram pr. liter, rødvin: 2 gram pr. liter. Rødvinene har på aftapningstidspunktet et æblesyreindhold på højst 0,4 gram pr. liter. Uaftappet vin med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« skal have et indhold af flygtig syre på højst 10,2 milliækvivalenter pr. liter.

De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med de værdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske karakteristika

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): –

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): –

Minimalt totalt syreindhold: –

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): –

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): –

2.   Organoleptisk beskrivelse

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Hvidvinene kombinerer styrke med en fin karakter og har ofte en smuk grøngul farve. De er harmoniske, friske og aromatiske og kan drikkes som unge vine. Rødvinene, som er fyldige og kraftige, udvikler generelt aromaer af små frugter såsom solbær eller hindbær med krydrede og mineralske nuancer. En god tanninbalance giver dem en rund smag. Rosévinene er friske, lette og frugtagtige.

Generelle analytiske karakteristika

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): –

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): –

Minimalt totalt syreindhold: –

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): –

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): –

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Særlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 7 000 vinstokke pr. ha.

På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 1,80 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter.

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 5 000 vinstokke pr. ha.

På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,20 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter.

Disse særlige bestemmelser gælder for:

vinstokke plantet på sandskråninger:

parceller med en gennemsnitlig hældning på mindst 15 %

jord med et sandindhold på mindst 30 %

vinstokke plantet på andre skråninger end sandskråninger: parceller med en gennemsnitlig hældning på mindst 25 %.

2.   Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

Vinstokkene beskæres i henhold til følgende bestemmelser:

rød- og rosévine:

Vinplanterne beskæres på følgende måder med højst 10 knopper pr. vinstok:

enten ved kort sporebeskæring (Royat-beskæring og beskæring med to arme, gobelet-beskæring og beskæring i vifteform) med højst 6 knopper pr. kvadratmeter

eller ved høj beskæring (enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring) med højst 7 knopper pr. kvadratmeter.

hvidvine:

Vinplanterne beskæres på følgende måder med højst 10 knopper pr. vinstok:

enten ved kort sporebeskæring (Royat-beskæring og beskæring med to arme) med højst 8 knopper pr. kvadratmeter

eller ved høj beskæring (enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring) med højst 8,5 knopper pr. kvadratmeter.

Vinstokke, der beskæres efter metoden »Taille à queue du Mâconnais«, beskæres med højst 10 knopper pr. kvadratmeter og højst 14 knopper pr. vinstok. Spidsen på den lange stamme er fastgjort til den nederste tråd i espalieropbindingen.

3.   Ønologiske fremgangsmåder

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker er tilladt for rødvine indtil en koncentrationsgrad på 10 %.

Til fremstilling af rosévine er anvendelsen af kul til ønologisk brug, alene eller blandet i præparater, forbudt.

Anvendelse af træspåner er forbudt.

Efter berigelsen er hvidvinenes totale alkoholindhold højst 12,50 % vol.

Efter berigelse er rødvinenes og rosévinenes totale alkoholindhold højst 13 % vol.

Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

4.   Beskæringsregler – Særlige bestemmelser

Dyrkningspraksis

Ved kordonforyngelse er det maksimale antal knopper pr. vinstok 10.

Guyot-beskæringen kan tilpasses med endnu et kort skud, der gør det muligt at skifte gren fra år til år, med højst 10 knopper pr. kvadratmeter for hvidvin og højst 7 for rød- og rosévin og højst 14 knopper pr. vinstok for hvidvin og højst 10 for rød- og rosévin.

Uanset hvilken beskæringsmetode, der anvendes, kan vinstokkene beskæres med yderligere knopper, forudsat at årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok i det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade, højst er lig med det antal knopper, der er fastsat i beskæringsreglerne.

5.2.   Maksimale udbytter

1.

Hvidvin

77 hektoliter pr. hektar

2.

Rød- og rosévine

69 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen og forarbejdningen af vinene finder sted i det geografiske område, der omfatter følgende kommuner i Saône og Loire i henhold til den officielle geografiske kode fra 2017: Ameugny, Azé, Berzé-la-Ville, Berzé-le-Châtel, Bissy-la-Mâconnaise, Bissy-sous-Uxelles, Blanot, Bonnay, Boyer, Bray, Bresse-sur-Grosne, Burgy, Burnand, Bussières, Chaintré, Champagny-sous-Uxelles, Chânes, Chapaize, La Chapelle-sous-Brancion, Charbonnières, Chardonnay, Charnay-lès-Mâcon, Chasselas, Château, Chevagny-lès-Chevrières, Chissey-lès-Mâcon, Clessé, Cortambert, Cortevaix, Crèches-sur-Saône, Cruzille, Curtil-sous-Burnand, Davayé, Étrigny, Farges-lès-Mâcon, Fleurville, Fuissé, Grevilly, Hurigny, Igé, Jalogny, Jugy, Lacrost, Laives, Laizé, Leynes, Lournand, Lugny, Mâcon, Malay, Mancey, Martailly-lès-Brancion, Milly-Lamartine, Montbellet, Montceaux-Ragny, Nanton, Ozenay, Péronne, Pierreclos, Plottes, Préty, Prissé, La Roche-Vineuse, Royer, Saint-Albain, Saint-Gengoux-de-Scissé, Saint-Gengoux-le-National, Saint-Martin-Belle-Roche, Saint-Maurice-de-Satonnay, Saint-Vérand, Saint-Ythaire, La Salle, Salornay-sur-Guye, Savigny-sur-Grosne, Sennecey-le-Grand, Senozan, Serrières, Sigy-le-Châtel, Sologny, Solutré-Pouilly, Tournus, Uchizy, Vergisson, Vers, Verzé, Le Villars, La Vineuse sur Fregande (kun den del, der svarer til områderne i de gamle kommuner Donzy-le-National, Massy og La Vineuse), Vinzelles ogViré.

7.   Primære druesorter

Chardonnay B

Gamay N

Pinot noir N

8.   Tilknytning til det geografiske område

8.1.   Oplysninger om det geografiske område – Naturgivne faktorer

Beskrivelse af de naturlige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« svarer til regionen »Mâconnais« i det sydlige Bourgogne. Området omfatter en række bjerge med skovbevoksede toppe og skråninger, der er dækket af vinstokke, og som afgrænses af Saône-sletten mod nord og øst, Grosne-dalen og Charollais mod vest. Området strækker sig mod syd til »Monts du Beaujolais«. »Mâconnais« består af lange parallelle højderygge i nord-nordøstlig/syd-sydvestlig retning adskilt af et system af parallelle spalter. Hver af disse »chaînons« vender mod øst og går fra vest mod øst over i en granit- eller skiferholdig Palæozoikum-sokkel med dækkende kalk- eller lerholdige sedimentære lag fra Trias og Jura. Desuden består lavningerne af formationer fra Tertiærtiden med kvartssand, flintler eller kalkstenskonglomerater. Der forekommer typisk blotninger af granit i den sydlige og vestlige del af det geografiske område. Disse findes ikke i de østlige »chaînons«. Forbjergene består typisk af ler- og siltholdige formationer fra forvitringer af kalksten og mergel, som kan være flere meter tykke. Afhængigt af substraterne er jordbunden yderst varieret: – kiselholdig og sur jord på Palæozoikum-soklen, sandholdig og filtrerende jord i den granitholdige skråning, meget stenet og mere lerholdig jord i skiferformationerne – kalkholdig og undertiden meget stenet jord på siderne af de skråninger, der vender mod øst, på substrater fra Jura – dekarboniseret siltholdig jord, overfladisk på mergelsubstrater, dybere på den løse overjord på den nedre bjergskråning. Morfologien i »chaînons« er kendetegnet ved en fremherskende eksponering på skråningerne mod øst og vest. Der er nord- og sydvendte skråninger langs de østlige dale og Saône-dalen. Området har et kystklima med tendens til at være et sydligt kystklima. »Mâconnais« med Saône-dalen oplever påvirkninger fra Rhône, hvorved overdreven fugt forhindres. Den naturlige barriere fra »Monts du Charollais« mod vest beskytter til dels det geografiske område mod fugtpåvirkninger fra havet. Nedbøren er jævnt fordelt over hele året (800 mm i gennemsnit) og moderat i vinstokkenes vækstsæson. Den årlige gennemsnitstemperatur er 11 °C, og det gennemsnitlige antal solskinstimer er 2 000 timer om året. Somrene er varme og forholdsvis solrige.

8.2.   Oplysninger om det geografiske område – Menneskelige faktorer

Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen.

Vindyrkningen og vinhandelen oplevede et betydeligt opsving fra middelalderen takket være de store klostre og navnlig Cluny-klosteret, der ligger vest for det geografiske område. Middelalderregionen »Mâconnais« er en rig og befolket landbrugsregion, hvilket bevidnes af de små romerske kirker, der er bevaret i hjertet af snesevis af landsbyer. I det 17. århundrede (dokument udarbejdet af rådmænd for Mâcon fra 1620) begyndte man i »Mâconnais« udelukkende at anvende en fin sort kendt som »Petit gamay« til fremstilling af rødvinene. Samtidig blev sorten Chardonnay B plantet til fremstilling af hvidvinene. De omfattende afgiftsmæssige foranstaltninger indført af byen Lyon afholdt producenterne fra at levere »almindelige vine«, og de gik derfor over til at producere »fine vine«, som blev solgt til højere priser på markedet i Paris. I begyndelsen af det 20. århundrede gik producenterne sammen om at forsvare navnet på deres region. Dette førte i 1937 til anerkendelsen af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon«. I lyset af vinkrisen begyndte producenter og politikere fra 1920'erne at engagere sig i den kooperative bevægelse. Det første vinkooperativ blev oprettet i 1926 i Saint-Gengoux-de-Scissé i hjertet af det geografiske område. Økonomisk og socialt er »Mâconnais« genstand for en opdeling mellem byerne Chalon-sur-Saône i nord og Mâcon i syd. I den nordlige del af det geografiske område følges en praksis, der ligner den, der følges i naboområdet »Châlonnais«, idet man ser sorterne Gamay N og Pinot Noir N, plantager med den højeste tæthed og Guyot-beskæring. I den centrale og sydlige del, der hovedsagelig er beplantet med sorten Chardonnay B, fremstilles der hovedsagelig hvidvin. Vinstokkene beskæres efter lokal skik og brug efter metoden »Taille à queue«. Denne del af det geografiske område er den historiske kerne for vine med benævnelsen »Villages«, som også fremstilles med Chardonnay B.

8.3.   Årsagssammenhæng

Det geografiske områdes tilsyneladende enhed er knyttet til en lang række forskellige situationer, der er kendetegnet ved en kompleks vindyrkningsgeografi. Topografien og geologien har resulteret i modsatrettede forhold: forskelligartet eksponering, fra kalkholdig eller sur, meget stenet jord til siltholdig, overfladisk eller dyb jord, hvilket har skabt forskellige lokale landskaber. Disse forskelligartede miljøer har ført til specifikke afgrænsninger af parceller, der er knyttet til egenskaberne ved de anvendte sorter og dermed til de vine, der kan fremstilles af disse. Klimaet, som har tendens til at være sydligt, kombineret med udvælgelsen af de mest gunstige vindyrkningsområder med tidlig opvarmning af jorden, giver »Mâcon«-vinene en kraftig karakter med frugtagtig smag. De afgrænsede parceller til høst af druer til fremstilling af rødvin ligger på skråninger med forskellig eksponering på alle typer substrater. Det afgørende kriterium er dræningen, som afhænger af både jordbundens art og topografien. Druesorten Gamay N er dog fortrinsvis plantet på parceller med sur jord i de granitholdige dele af de vestlige »chaînons« og på den sydlige side af det geografiske område i nærheden af »Monts du Beaujolais« og mod nord i nærheden af »Châlonnais«. De største vinmarker med Pinot Noir N findes desuden i dette sidstnævnte område. De rødvine, der produceres på parceller med jord på den granitholdige sokkel, har en mere udtalt aromatisk friskhed, frugtagtig karakter, typisk med aromaer af små røde frugter, og styrke. Alle rødvinene har krydrede og mineralske nuancer og en god tanninbalance, der giver dem en rund smag. Rosévinene fremstilles af vinstokke plantet på afgrænsede parceller til rødvine. Rosévinene er mere friske, lette og frugtagtige. De afgrænsede parceller til høst af druer bestemt til fremstilling af hvidvin er udelukkende kendetegnet ved kalkstenssubstrater eller substrater med lav dekarbonisering. Hvidvinene opnår en aromatisk friskhed og balance på disse parceller, der hovedsagelig er beliggende på mergelskråningerne eller på skråningernes fod med ler- og siltholdig jord. Vine med benævnelsen »Villages«, som er hvidvine ligeledes fremstillet med sorten Chardonnay B, har en rundhed, styrke og lagringskapacitet, som bunder i beplantningen af vinstokkene på de mest eksponerede skråninger, enten mod øst eller mod syd, og på parceller med jord fra Juratidens hårde kalksten eller jord med mergelsubstrat, der er mere eller mindre dækket af kalkstensdepoter. Således kendetegnes disse vine generelt ved aromaer af hvide blomster og frisk frugt. Med tiden får de ofte noter af underskov, hasselnød, honning og ristet brød.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Mærkning 1

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

a)

Vine, der kan få benævnelsen »primeur« eller »nouveau«, skal også være påtrykt årgang.

b)

Navnet på den supplerende geografiske betegnelse angives efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og anføres på etiketten med skrifttegn, hvis størrelse svarer til størrelsen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

c)

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af, at:

det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

navnet fremgår af høstanmeldelsen.

Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være angivet umiddelbart efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end halvdelen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

d)

Når navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er suppleret med angivelsen af hovedsorten, skal denne være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end to tredjedele af størrelsen af skrifttegnene i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Mærkning 2

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

e)

Den større geografiske enhed »Vin de Bourgogne« kan angives på etiketten for hvidvine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« efterfulgt af en supplerende geografisk betegnelse eller den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Mâcon« efterfulgt af benævnelsen »Villages«.

f)

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan efterfølges af en af følgende supplerende geografiske betegnelser for vin, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for disse supplerende geografiske betegnelser:

»Azé« »Bray« »Burgy« »Bussières« »Chaintré« »Chardonnay« »Charnay-lès-Mâcon« »Cruzille« »Davayé« »Fuissé« »Igé« »Lugny« »Loché« »Mancey« »Milly-Lamartine« »Montbellet« »Péronne« »Pierreclos« »Prissé« »La Roche-Vineuse« »Serrières« »Solutré-Pouilly« »Saint-Gengoux-le-National« »Uchizy« »Vergisson« »Verzé« »Vinzelles«.

g)

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med benævnelsen »Villages« for de vine, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for denne benævnelse.

h)

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse enten efterfulgt af benævnelsen »Villages« eller ej kan suppleres med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« for de vine, der opfylder de betingelser, der er fastsat for denne benævnelse.

Område i umiddelbar nærhed 1

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstillingen af vine, består af området i følgende kommuner:

Departementet Côte-d'Or: Agencourt, Aloxe-Corton, Ancey, Arcenant, Argilly, Autricourt, Auxey-Duresses, Baubigny, Beaune, Belansur-Ource, Bévy, Bissey-la-Côte, Bligny-lès-Beaune, Boncourt-le-Bois, Bouix, Bouze-lès-Beaune, Brion-sur-Ource, Brochon, Cérilly, Chamboeuf, Chambolle-Musigny, Channay, Charrey-sur-Seine, Chassagne-Montrachet, Châtillon-sur-Seine, Chaumont-le-Bois, Chaux, Chenôve, Chevannes, Chorey-les-Beaune, Clémencey, Collonges-lès-Bévy, Combertault, Comblanchien, Corcelles-les-Arts, Corcelles-les-Monts, Corgoloin, Cormot-Vauchignon, Corpeau, Couchey, Curley, Curtil-Vergy, Daix, Dijon, Ébaty, Échevronne, Epernay-sous-Gevrey, L’Étang-Vergy, Étrochey, Fixin, Flagey-Echézeaux, Flavignerot, Fleurey-sur-Ouche, Fussey, Gerland, Gevrey-Chambertin, Gilly-lès-Cîteaux, Gomméville, Grancey-sur-Ource, Griselles, Ladoix-Serrigny, Lantenay, Larrey, Levernois, Magny-lès-Villers, Mâlain, Marcenay, Marey-lès-Fussey, Marsannay-la-Côte, Massingy, Mavilly-Mandelot, Meloisey, Merceuil, Messanges, Meuilley, Meursanges, Meursault, Molesme, Montagny-lès-Beaune, Monthelie, Montliot-et-Courcelles, Morey-Saint-Denis, Mosson, Nantoux, Nicey, Noiron-sur-Seine, Nolay, Nuits-Saint-Georges, Obtrée, Pernand-Vergelesses, Perrigny-lès-Dijon, Plombières-lès-Dijon, Poinçon-lès-Larrey, Pommard, Pothières, Premeaux-Prissey og Prusly-sur-Ource.

Område i umiddelbar nærhed 2

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Departementet Côte-d'Or: Puligny-Montrachet, Quincey, Reulle-Vergy, La Rochepot, Ruffey-lès-Beaune, Saint-Aubin, Saint-Bernard, Saint-Philibert, Saint-Romain, Sainte-Colombesur-Seine, Sainte-Marie-la-Blanche, Santenay, Savigny-lès-Beaune, Segrois, Tailly, Talant, Thoires, Vannaire, Velars-sur-Ouche, Vertault, Vignoles, Villars-Fontaine, Villebichot, Villedieu, Villers-la-Faye, Villers-Patras, Villy-le-Moutier, Vix, Volnay, Vosne-Romanée ogVougeot.

Departementet Rhône: Alix, Anse, L’Arbresle, Les Ardillats, Arnas, Bagnols, Beaujeu, Belleville, Belmont-d’Azergues, Blacé, Le Breuil, Bully, Cercié, Chambost-Allières, Chamelet, Charentay, Charnay, Châtillon, Chazay-d’Azergues, Chénas, Chessy, Chiroubles, Cogny, Corcelles-en-Beaujolais, Dareizé, Denicé, Dracé, Émeringes, Fleurie, Frontenas, Gleizé, Jarnioux, Juliénas, Jullié, Lacenas, Lachassagne, Lancié, Lantignié, Légny, Létra, Limas, Lozanne, Lucenay, Marchampt, Marcy, Moiré, Montmelas-Saint-Sorlin, Morancé, Odenas, Les Olmes, Le Perréon, Pommiers, Porte des Pierres Dorées, Quincié-en-Beaujolais, Régnié-Durette, Rivolet, Saint-Clément-sur-Valsonne, Saint-Cyr-le-Chatoux, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Saint-Étienne-des-Oullières, Saint-Étienne-la-Varenne, Saint-Georges-de-Reneins, Saint-Germain-Nuelles, Saint-Jean-d’Ardières, Saint-Jean-des-Vignes, Saint-Julien, Saint-Just-d’Avray, Saint-Lager, Saint-Loup, Saint-Romain-de-Popey, Saint-Vérand, Sainte-Paule, Salles-Arbuissonnas-en-Beaujolais, Sarcey og Taponas.

Område i umiddelbar nærhed 3

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Departementet Rhône (fortsat): Ternand, Theizé, Val d’Oingt, Vaux-en-Beaujolais, Vauxrenard, Vernay, Villefranche-sur-Saône, Ville-sur-Jarnioux og Villié-Morgon.

Departementet Saône-et-Loire: Aluze, Barizey, Beaumont-sur-Grosne, Bissey-sous-Cruchaud, Bissy-sur-Fley, Bouzeron, Buxy, Cersot, Chagny, Chalon-sur-Saône, Chamilly, Champforgeuil, Change, La Chapelle-de-Bragny, La Chapelle- de-Guinchay, La Charmée, Charrecey, Chassey-le-Camp, Châtenoy-le-Royal, Chaudenay, Cheilly-lès-Maranges, Chenôves, Cluny, Cormatin, Couches, Créot, Culles-les-Roches, Demigny, Dennevy, Dezize-lès-Maranges, Donzy-le-Pertuis, Dracy-le-Fort, Dracy-lès-Couches, Épertully, Farges-lès-Chalon, Flagy, Fley, Fontaines, Fragnes-La Loyère (kun den del, der svarer til området i den gamle kommune La Loyère), Genouilly, Germagny, Givry, Granges, Jambles, Jully-lès-Buxy, Lalheue, Massilly, Mellecey, Mercurey, Messey-sur-Grosne, Montagny-lès-Buxy, Moroges, Paris-l’Hôpital, Pruzilly, Remigny, Romanèche-Thorins, Rosey, Rully, Saint-Ambreuil, Saint-Amour-Bellevue, Saint-Boil, Saint-Clément-sur-Guye, Saint-Denis-de-Vaux, Saint-Désert, Saint-Germain-lès-Buxy, Saint-Gervais-sur-Couches, Saint-Gilles, Saint-Jean-de-Trézy, Saint-Jean-de-Vaux, Saint-Léger-sur-Dheune, Saint-Mard-de-Vaux, Saint-Martin-du-Tartre, Saint-Martin-sous-Montaigu, Saint-Maurice-des-Champs, Saint-Maurice-lès-Couches, Saint-Pierre-de-Varennes, Saint-Rémy, Saint-Sernin-du-Plain, Saint-Symphorien-d’Ancelles og Saint-Vallerin.

Område i umiddelbar nærhed 4

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Departementet Saône-et-Loire (fortsat): Saisy, Sampigny-lès-Maranges, Sancé, Santilly, Sassangy, Saules, Sercy, Taizé, Varennes-lès-Mâcon og Vaux-en-Pré.

Departementet Yonne: Aigremont, Annay-sur-Serin, Arcy-sur-Cure, Asquins, Augy, Auxerre, Avallon, Bazarnes, Beine, Bernouil, Béru, Bessy-sur-Cure, Bleigny-le-Carreau, Censy, Chablis, Champlay, Champs-sur-Yonne, Chamvres, La Chapelle-Vaupelteigne, Charentenay, Châtel-Gérard, Chemilly-sur-Serein, Cheney, Chevannes, Chichée, Chitry, Collan, Coulangeron, Coulanges-la-Vineuse, Courgis, Cruzy-le-Châtel, Dannemoine, Deux Rivières, Dyé, Épineuil, Escamps, Escolives-Sainte-Camille, Fleys, Fontenay-près-Chablis, Gy-l’Évêque, Héry, Irancy, Island, Joigny, Jouancy, Junay, Jussy, Lichères-près-Aigremont, Lignorelles, Ligny-le-Châtel, Lucy-sur-Cure, Maligny, Mélisey, Merry-Sec, Migé, Molay, Molosmes, Montigny-la-Resle, Montholon (kun den del, der svarer til områderne i de gamle kommuner Champvallon, Villiers-sur-Tholon og Volgré), Mouffy, Moulinsen-Tonnerois, Nitry, Noyers, Ouanne, Paroy-sur-Tholon, Pasilly, Pierre-Perthuis, Poilly-sur-Serein, Pontigny, Préhy, Quenne, Roffey, Rouvray, Saint-Bris-le-Vineux, Saint-Cyr-les-Colons, Saint-Père, Sainte-Pallaye, Sainte-Vertu, Sarry, Senan, Serrigny, Tharoiseau, Tissey, Tonnerre, Tronchoy, Val-de-Mercy, Vallan, Venouse, Venoy, Vermenton, Vézannes, Vézelay, Vézinnes, Villeneuve-Saint-Salves, Villy, Vincelles, Vincelottes, Viviers og Yrouerre.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-8e1a8f52-4992-4c2d-a253-57916e8dda3c


(1)   EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1751/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top