—

der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011  (1),

—

der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev holdt i Bruxelles den 15. december 2021,

—

der henviser til den fælles meddelelse af 18. marts 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Det Østlige Partnerskab efter 2020: Styrkelse af robustheden – resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab« (JOIN(2020)0007),

—

der henviser til Parisaftalen om klimaændringer, der blev vedtaget den 12. december 2015 og ratificeret af Den Europæiske Union, og som landene i Det Østlige Partnerskab også er part i,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og efterfølgende lovgivningsmæssige forslag og foranstaltninger,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-planen« (COM(2022)0230),

—

der henviser til de respektive associeringsaftaler mellem EU og Georgien (2), Republikken Moldova (3) og Ukraine (4), navnlig bestemmelserne heri om energisamarbejde,

—

der henviser til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (5), navnlig bestemmelserne heri om energisamarbejde,

—

der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side (6) og til de igangværende forhandlinger om en ny rammeaftale,

—

der henviser til aftalememorandummet om et strategisk energipartnerskab mellem Den Europæiske Union sammen med Det Europæiske Atomenergifællesskab og Ukraine, der blev undertegnet den 24. november 2016, og til aftalememorandummet mellem Den Europæiske Union og Ukraine om et strategisk partnerskab om biomethan, brint og andre syntetiske gasser, der blev undertegnet den 2. februar 2023,

—

der henviser til traktaten om oprettelse af energifællesskabet, hvori de tre associerede lande – Ukraine, Republikken Moldova og Georgien – er kontraherende parter, og Armenien har observatørstatus,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (7) (NDICI – et globalt Europa),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (8),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1201 af 12. juli 2022 om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine (9) og til efterfølgende retsakter om ydelse af makrofinansiel bistand til lande i Det Østlige Partnerskab,

—

der henviser til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/947, og til naboskabsinvesteringsplatformen som dens regionale investeringsmekanisme,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (10),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (11),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 1997 om oprettelse af twinninginstrumentet og til de efterfølgende meddelelser fra Kommissionen, hvori instrumentet for teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX) defineres som redskaber til institutionel kapacitetsopbygning i partnerlandene,

—

der henviser til arbejdet i Det Østlige Partnerskabs platform 3 om konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaændringer, navnlig energipanelet,

—

der henviser til sin beslutning af 16. april 2021 om »Mod energieffektivitet, diversificering og uafhængighed; håndtering af kapacitetsbehov med henblik på at styrke den europæiske energipolitik og imødegå trusler mod energisikkerheden i Det Østlige Partnerskab«  (12),

—

der henviser til sin beslutning af 21. februar 2023 om omstilling til grøn energi som reaktion på de aktuelle energisikkerhedsmæssige udfordringer i Det Østlige Partnerskab i forbindelse med Ruslands angrebskrig og besættelse (13),

—

der henviser til sin beslutning af 20. marts 2024 om fremtiden for politikken for Det Østlige Partnerskab i kølvandet på Ruslands angrebskrig mod Ukraine: den nye regionale sikkerhedssituation, interne og eksterne udfordringer og muligheder (14),

—

der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og navnlig til mål 7 om bæredygtig energi, »sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris«, og mål 13 om klimaindsats, »handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser«,

A.

der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab står over for voksende og komplekse udfordringer inden for energisikkerhed, navnlig som følge af eksterne trusler, regional ustabilitet og den stigende politisering af energiforsyningskæderne;

B.

der henviser til, at Ruslands igangværende ulovlige og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine og dets fortsatte militære besættelse i de suveræne lande Georgien og Republikken Moldova i alvorlig grad har undermineret den regionale stabilitet og energisikkerheden, hvilket har medført en kraftig og vedvarende stigning i energipriserne, større energifattigdom og risici for den økonomiske modstandsdygtighed i både EU og landene i Det Østlige Partnerskab;

C.

der henviser til, at Ruslands bevidste og systematiske angreb på Ukraines energiinfrastruktur forårsager stor ødelæggelse og alvorlig skade på landets produktions- og transmissionsinfrastruktur og underminerer stabiliteten af landets energisystem; der henviser til, at Ruslands målrettede angreb på energiinfrastruktur i Ukraine og dets manipulation af gas- og olieforsyninger til nabolandene udgør en vedvarende trussel mod den regionale stabilitet og viser, at energi kan anvendes som et pressionsmiddel og et instrument til geopolitisk pres; der henviser til, at internationale partnere, herunder EU og landene i Det Østlige Partnerskab, fortsat yder afgørende bistand til at støtte Ukraine i at reparere, beskytte og modernisere landets energiinfrastruktur;

D.

der henviser til, at Ruslands angrebskrig i alvorlig grad har forstyrret energihandelen, logistikken og investeringsstrømmene i hele Det Østlige Partnerskab og har øget presset og reduceret det finanspolitiske råderum for investeringer i den grønne omstilling;

E.

der henviser til, at genopbygningen af energisystemer, der er beskadiget eller destabiliseret af Rusland, kræver koordinerede genopbygningspolitikker mellem EU og Det Østlige Partnerskab, der forbinder mål inden for energisikkerhed, økonomisk genopretning og bæredygtig vækst;

F.

der henviser til, at en styrkelse af modstandsdygtigheden over for energitvang i landene i Det Østlige Partnerskab ikke kun kræver fysiske sammenkoblinger med EU, men også lovgivningsmæssig konvergens, cybersikkerhedsbeskyttelse og koordinerede krisereaktionsmekanismer;

G.

der henviser til, at Moldova og Ukraine har oplevet alvorlige forstyrrelser i energiforsyningen på grund af geopolitiske konflikter og overdreven afhængighed af import fra en enkelt kilde, mens Georgien og Armenien tager skridt til at afbøde lignende sårbarheder gennem diversificering og infrastrukturudvikling;

H.

der henviser til, at energisikkerhed er et grundlæggende element i den nationale sikkerhed for EU og landene i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at det er vigtigt at øge konnektiviteten, den indenlandske produktion af vedvarende energi, energieffektiviteten og energibesparelserne for at øge energisikkerheden og -modstandsdygtigheden samt fremme social, økonomisk og politisk stabilitet i regionen;

I.

der henviser til, at strategisk infrastruktur såsom Moldovas 400 kV-luftledninger Isaccea–Vulcănești–MGRES (moldovisk termoelektrisk kraftværk) og det undersøiske kabelprojekt i Sortehavet ofte passerer gennem områder, der er udsat for geopolitiske risici og driftsforstyrrelser;

J.

der henviser til, at EU og landene i Det Østlige Partnerskab skal forpligte sig til at opbygge modstandsdygtige energisystemer gennem kildediversificering, teknologiske opgraderinger og integration af regional infrastruktur, som er skræddersyet til de nationale forhold;

K.

der henviser til, at den vellykkede synkronisering af Ukraines og Moldovas elektricitetssystemer med ENTSO-E i 2022 skaber præcedens for øget markedsintegration, som andre lande i Det Østlige Partnerskab kan udforske;

L.

der henviser til, at investeringer i modernisering af nettet, kapacitet inden for vedvarende energi og lagringssystemer i landene i Det Østlige Partnerskab er afgørende for at opnå langsigtet energimodstandsdygtighed; der henviser til, at moderne og fleksibel energiinfrastruktur gør det muligt at integrere variable vedvarende energikilder, mindsker afhængigheden af import af fossile brændstoffer og øger kapaciteten til at reagere på forsyningsafbrydelser; der henviser til, at investeringer på disse områder er særlig vigtige i forbindelse med Det Østlige Partnerskab, hvor energisystemerne kræver både strukturel omstilling og øget regionalt samarbejde for at sikre bæredygtighed og sikkerhed;

M.

der henviser til, at Ruslands krig mod Ukraine yderligere har øget Sortehavsregionens strategiske rolle i den geopolitiske konkurrence om energikilder;

N.

der henviser til, at den nuværende georgiske regering støtter samarbejdet med Rosneft om at raffinere russisk olie på Georgiens nybyggede olieraffinaderi i Kulevi;

O.

der henviser til, at grænseoverskridende projekter såsom det undersøiske kabel i Sortehavet og Moldovas sammenkoblinger med Rumænien bidrager til de fælles sikkerhedsmål i alle landene i Det Østlige Partnerskab ved at diversificere energiforsyningsruterne, mindske de geopolitiske risici og styrke den regionale modstandsdygtighed gennem øget markedsintegration og gensidig energistøtte;

P.

der henviser til, at opfyldelsen af Parisaftalen er en fælles forpligtelse for EU og landene i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at energipolitikkerne og -strategierne i EU og landene i Det Østlige Partnerskab bør sigte mod at mindske afhængigheden af kul, olie og gas;

Q.

der henviser til, at afhængigheden af import af fossile brændstoffer fortsat er en kritisk sårbarhed, hvilket understreger det presserende behov for diversificering af forsyningen og en grøn omstilling; der henviser til, at denne afhængighed udsætter landene i Det Østlige Partnerskab for prisvolatilitet, geopolitisk pres og forsyningsafbrydelser og dermed svækker både energisikkerheden og den økonomiske stabilitet; der henviser til, at en fremskyndelse af omstillingen til vedvarende energi og diversificering af forsyningskilderne derfor er strategiske nødvendigheder for at opbygge mere selvstændige, modstandsdygtige og bæredygtige energisystemer;

R.

der henviser til, at stærkere partnerskaber med pålidelige energileverandører fra Det Østlige Partnerskab, herunder Sydkaukasus, er afgørende for at sikre en langsigtet diversificering af energiruter og -kilder, navnlig i lyset af EU's bestræbelser på at udfase afhængigheden af russisk gas og olie;

S.

der henviser til, at Ruslands desinformation, cyberangreb og hybride trusler rettet mod energisektoren nødvendiggør koordinerede institutionelle reaktionsmekanismer og rammer for regional solidaritet for effektivt at afbøde risici, øge modstandsdygtigheden af kritisk infrastruktur og sikre en uafbrudt energiforsyning i landene i Det Østlige Partnerskab;

T.

der henviser til, at øget indenlandsk produktion af vedvarende energi og udvikling af lagringsløsninger spiller en afgørende rolle med hensyn til at mindske den eksterne energiafhængighed, stabilisere de nationale energibalancer og fremme langsigtet modstandsdygtighed;

U.

der henviser til, at nogle fossile brændstoffer af russisk oprindelse stadig kommer ind på EU's markeder via andre lande, ofte blandet med fossile brændstoffer fra andre kilder eller ommærket for at skjule deres oprindelse; der henviser til, at disse praksisser undergraver EU's sanktioner, forsinker omstillingen til ren energi og giver fejlagtigt indtryk af et grønnere energimiks; der henviser til, at det derfor er afgørende at styrke gennemsigtigheden og sporbarheden i energiforsyningskæderne for at sikre, at omstillingen til vedvarende energi er reel og ikke anvendes til politisk eller kommerciel »grønvaskning«;

V.

der henviser til, at etableringen af velfungerende el- og gasmarkeder kræver forudsigelige og stabile lovgivningsmæssige rammer, gennemsigtige og retfærdige prisstrukturer og uafhængige tilsynsmyndigheder for at sikre markedsintegritet og forbrugerbeskyttelse;

W.

der henviser til, at en styrkelse af forbrugere og lokalsamfund gennem decentral energiproduktion, energieffektivitetsinitiativer og deltagelse på efterspørgselssiden spiller en forandringsskabende rolle med hensyn til at opnå en bæredygtig og inklusiv energiomstilling;

X.

der henviser til, at en retfærdig omstilling kræver målrettede støtteforanstaltninger og sociale sikkerhedsforanstaltninger, der udrydder energifattigdom og beskytter sårbare husholdninger og arbejdstagere mod uforholdsmæssige virkninger som følge af strukturreformer i energisektoren;

Y.

der henviser til, at et stærkere engagement i EU's regionale platforme muliggør en struktureret politisk dialog, letter benchmarking af nationale fremskridt og fremmer en effektiv overførsel af bedste praksis inden for energiforvaltning og -regulering mellem landene i Det Østlige Partnerskab;

Z.

der henviser til, at reformer af energisektoren, der gennemføres med henblik på at opnå tilpasning til gældende EU-ret, er en integreret del af at styrke den demokratiske regeringsførelse, opretholde retsstatsprincippet og fremme bæredygtig økonomisk udvikling i de lande i Det Østlige Partnerskab, der er engagerede i en dybere politisk associering og økonomisk integration med EU;

AA.

der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab i betragtning af deres strategiske geografiske beliggenhed har et betydeligt potentiale til at styrke deres rolle som transitkorridorer og energiknudepunkter for elektricitet, naturgas og kulstoffattige og vedvarende gasser og dermed øge den bredere regionale og europæiske energisikkerhed;

AB.

der henviser til, at integrationen af digitalisering, automatiseringsteknologier og realtidsovervågningssystemer i væsentlig grad forbedrer de nationale og regionale energisystemers modstandsdygtighed, driftsmæssige gennemsigtighed og overordnede effektivitet;

AC.

der henviser til, at projekter af interesse for energifællesskabet, projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse er centrale strategiske værktøjer for landene i Det Østlige Partnerskab, der fungerer som drivkraft for udvikling, modernisering og digitalisering af energiinfrastrukturen og bidrager til integrationen af disse lande i det bredere europæiske energimarked gennem øget konnektivitet, driftsmæssig modstandsdygtighed og teknologisk innovation;

AD.

der henviser til, at målrettede investeringer i uddannelse, kapacitetsopbygning og udvikling af faglige færdigheder for ingeniører, teknisk personale, politiske beslutningstagere og energiforvaltere er afgørende for at opretholde overgangen til en kulstoffattig, teknologisk avanceret energiøkonomi;

AE.

der henviser til, at finansiering af en vellykket energiomstilling vil kræve mobilisering af en række finansielle ressourcer, herunder nationale budgetter, EU-tilskud og internationale tilskud, lån på lempelige vilkår og privat kapital, sammen med effektive koordineringsmekanismer mellem donorer og internationale finansieringsinstitutter;

AF.

der henviser til, at energisektorerne i landene i Det Østlige Partnerskab kan drage fordel af økonomisk støtte fra EU-programmer såsom NDICI – et globalt Europa, Interreg NEXT, makrofinansiel bistand, EFSD+, Erasmus+, Horisont Europa og TAIEX;

1.

fordømmer på det allerkraftigste Ruslands aggression mod Ukraine, herunder dets angreb på energiinfrastruktur, og autoritære regimers, navnlig Ruslands, brug af energi som et geopolitisk våben; opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at koordinere tæt med EU og ligesindede demokratiske partnere for at forebygge, hindre og reagere effektivt på politisk pression gennem afbrydelser af energiforsyningen og til at samarbejde om energisuverænitet inden for en stærk europæisk energiunion;

2.

understreger, at det er vigtigt fortsat at støtte genopretning af den ukrainske energiinfrastruktur, der er blevet ødelagt eller beskadiget af Ruslands igangværende aggression;

3.

støtter en fremskyndet udvikling af kritisk infrastruktur, herunder samkøringslinjer, transmissionsnet, intelligente net og lagringsløsninger, og opfordrer til målrettet teknisk og finansiel bistand fra EU og internationale partnere for at fremme disse projekter;

4.

roser Ukraines igangværende bestræbelser på at opretholde og styrke sin energimodstandsdygtighed over for Ruslands talrige brutale målrettede angreb på landets energiinfrastruktur;

5.

støtter Moldovas bestræbelser på at diversificere sine energikilder og sin import; opfordrer til øget EU-støtte til at finansiere diversificering, sikre alternativ import og øge Moldovas indenlandske energiproduktion;

6.

anbefaler, at den kommercielle kapacitet til handel med elektricitet mellem EU og det sammenkoblede system mellem Ukraine og Moldova udvides ud over de nuværende 2,1 GW med en forholdsmæssig stigning i Moldovas tildeling (i øjeblikket ca. 300 MW) med henblik på at opbygge yderligere modstandsdygtighed i begge landes energisektorer og mindske deres sårbarhed over for pres og propaganda i forbindelse med hybrid krigsførelse;

7.

støtter moderniseringen af eldistributionsnettene, navnlig udrulningen af intelligente målersystemer, for at fremskynde decentraliseret elproduktion, muliggøre forbrugerdeltagelse på markedet, afbøde energifattigdom, udvide opladningsinfrastrukturen for elkøretøjer og forbedre kvaliteten, pålideligheden og sikkerheden af strømforsyningen;

8.

anbefaler en hurtig diversificering af energikilder og -ruter, der prioriterer adgangen til flydende naturgas, integration af vedvarende energikilder, udvikling og styrkelse af nye og pålidelige forsyningskorridorer og en stigning i den grænseoverskridende handel med elektricitet, for at mindske afhængigheden af leverandører baseret på en enkelt kilde;

9.

opfordrer til, at specifikke investeringer under instrumentet NDICI – et globalt Europa øges for at støtte energisektoren, med fokus på omstilling til vedvarende energi, bedre energieffektivitet i boliger og industrien og tilpasning af de lovgivningsmæssige rammer til gældende EU-ret, og således mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og øge modstandsdygtigheden over for eksterne chok;

10.

opfordrer Kommissionen og internationale finansieringsinstitutter til at udvide de makrofinansielle bistandspakker ud over øjeblikkelig budgetstøtte og knytte dem sammen med målrettede investeringskomponenter til rehabilitering af energiinfrastruktur og industriel modernisering i østpartnerskabsregionen;

11.

udtrykker sin bekymring over udviklingen af samarbejde mellem Georgien og Rusland om olieraffinering, som samtidig støtter omgåelsen af sanktioner mod Rusland;

12.

foreslår, at naboskabsinvesteringsplatformen og EFSD+ skal prioritere genopbygningsprojekter, der har til formål at genopbygge kritisk energi- og transportinfrastruktur, der er blevet ødelagt eller beskadiget af russisk aggression, samtidig med at der sikres gennemsigtighed, bæredygtighed og tilpasning til gældende EU-ret;

13.

anbefaler, at de resterende elsystemer i Det Østlige Partnerskab gradvis integreres i det europæiske net (ENTSO-E), i overensstemmelse med Ukraines og Moldovas vellykkede eksempel, for at mindske den tekniske isolation og afhængighed af russiske og belarusiske systemer;

14.

anbefaler, at EU afsætter en del af midlerne fra Ukrainefaciliteten til genopbygning af kritisk energiinfrastruktur, der er blevet ødelagt i russiske angreb, og prioriterer intelligente net, lagringskapacitet og vedvarende mikronet for at sikre decentraliseret modstandsdygtighed;

15.

opfordrer indtrængende regeringerne i Det Østlige Partnerskab til at gennemføre bindende nationale mål for at mindske energiintensiteten understøttet af energisyn, industrielle effektivitetsprogrammer og teknisk bistand fra EU inden for rammerne af den økonomiske plan og investeringsplanen for Det Østlige Partnerskab;

16.

anbefaler, at EU og dets partnere i Det Østlige Partnerskab udpeger prioriterede investeringskorridorer for sol- og vindprojekter på grundlag af deres geografiske og klimatiske potentiale med støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling;

17.

minder om den strategiske betydning af de investeringer, der er foretaget inden for rammerne af det grænseoverskridende Interreg NEXT-samarbejde, og fremhæver, at partnerregionerne i Det Østlige Partnerskab kan drage fordel af fælles energiprojekter såsom opførelse af grænseoverskridende elsamkøringslinjer, udvikling af mindre anlæg til produktion af vedvarende energi i grænseområderne i landdistrikter og koordinerede strategier for energisikkerhed og bæredygtig ressourceforvaltning;

18.

fremhæver, at makrofinansiel bistand kan bidrage til at stabilisere de offentlige finanser og dermed sætte regeringerne i Det Østlige Partnerskab i stand til at gennemføre strukturreformer i energisektoren, herunder afgiftsreformer, liberalisering af el- og gasmarkederne og oprettelse af gennemsigtige tilsynsorganer, der er tilpasset til EU's standarder;

19.

opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder i landene i Det Østlige Partnerskab til at opskalere kombinationsmekanismen for naboskabsinvesteringsplatformen for at mobilisere privat og offentlig finansiering til store energiinfrastrukturprojekter såsom samkøringslinjer, der forbinder landene i Det Østlige Partnerskab med EU's net, store kraftværker baseret på vedvarende energi og investeringsordninger for energieffektivitet for små og mellemstore virksomheder;

20.

opfordrer EU og partnerlandene til yderligere at fremme strategiske energikorridorer, der forbinder østpartnerskabsregionen med EU, øger modstandsdygtigheden og bidrager til sikre, forudsigelige og diversificerede energiforsyningskæder;

21.

opfordrer alle regeringerne i Det Østlige Partnerskab til fuldt ud at gennemføre markedsreformer, der er på linje med EU's energilovgivning, og sikre gennemsigtige prisstrukturer, fair konkurrence og solid forbrugerbeskyttelse;

22.

opfordrer indtrængende EU til at støtte civilsamfunds- og gennemsigtighedsinitiativer, herunder vagthunde mod korruption og uafhængige overvågningsorganisationer, som vigtige instrumenter til at øge det interne pres for at gennemføre reformer, der har til formål at øge gennemsigtigheden, styrke retsstatsprincippet og fremme en åben økonomi, og dermed skabe et gunstigt miljø for de nødvendige investeringer i energisektorerne i landene i Det Østlige Partnerskab;

23.

opfordrer til større investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger og moderne fjernvarmenet med særligt fokus på sårbare by- og landsamfund, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt af energifattigdom;

24.

tilskynder til, at der etableres regionale balancemarkeder og mekanismer til deling af reserver for at øge systemets fleksibilitet, stabilitet og modstandsdygtighed under forsyningsafbrydelser og udsving i efterspørgslen;

25.

understreger, at det er vigtigt at udvikle lokale industrier for vedvarende energi og fremme innovationsøkosystemer for at tilskynde til regionalt samarbejde og udveksling af ekspertise om rene energiteknologier;

26.

understreger, at en teknologineutral tilgang er nødvendig for at opnå en bæredygtig og sikker energiomstilling, der gør det muligt for EU's medlemsstater og partnerlande at kombinere vedvarende energikilder med kulstoffattige og midlertidige energikilder, herunder naturgas, brint og innovative nukleare teknologier, i overensstemmelse med deres særlige nationale karakteristika og energisikkerhedsbehov;

27.

foreslår, at uddannelsesprogrammer opskaleres gennem Erasmus+, Horisont Europa og TAIEX for at opbygge kapacitet inden for energiregulering, ingeniørteknik, cyberrobusthed og forvaltning af bæredygtig energiomstilling i alle landene i Det Østlige Partnerskab;

28.

opfordrer EU og internationale finansieringsinstitutter til i væsentlig grad at øge den direkte finansielle støtte, der ydes til infrastrukturprojekter til dekarbonisering og opbygning af modstandsdygtighed i hele østpartnerskabsregionen;

29.

fremhæver betydningen af at styrke industrielle partnerskaber og rammerne for private investeringer mellem EU's og Det Østlige Partnerskabs energisektorer med henblik på at fremme innovation, jobskabelse og teknologisk udveksling og dermed bidrage til et konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt energimarked;

30.

anbefaler, at der formaliseres strukturerede dialog- og koordineringsplatforme mellem landene i Det Østlige Partnerskab og EU-landene med henblik på regelmæssigt at udveksle bedste praksis om energisikkerhedspolitikker, markedsintegration og krisereaktionsmekanismer;

31.

opfordrer beslutningstagerne i EU og Det Østlige Partnerskab til, under hensyntagen til de betydelige sårbarheder i de ikkeuafhængige energisektorer i landene i Det Østlige Partnerskab og eskaleringen af hybrid krigsførelse, der udnytter disse sårbarheder, at tilrettelægge personlige drøftelser for at bevare energisektoren højt på dagsordenen; anbefaler, at der mindst en gang om året afholdes et offlinearrangement for beslutningstagerne inden for energiområdet i Det Østlige Partnerskab og EU for at fremme dialogen mellem dem;

32.

opfordrer til, at der oprettes uafhængige og fuldstændig gennemsigtige nationale energireguleringsmyndigheder i hele østpartnerskabsregionen for at sikre overholdelse af energifællesskabsretten og forhindre monopolistisk eller politisk motiveret praksis inden for energiforsyningen;

33.

opfordrer til, at der ydes målrettet EU-finansiering til modernisering eller rehabilitering af energiintensive industrisektorer såsom metallurgi, cement og kemikalier, så de følger EU's benchmarks for emissionshandelssystemet og forbedrer CO2-produktiviteten;

34.

understreger, at der er behov for en systemisk tilgang til indbyrdes forbundne energisystemer i politikdokumenter;

35.

understreger, at den bæredygtige omstilling skal gå hånd i hånd med økonomisk konkurrenceevne og overkommelige energipriser for husholdningerne og virksomhederne og sikre, at klimamålene forfølges uden at underminere den industrielle udvikling eller den sociale samhørighed;

36.

understreger, at energimikset skal udformes hensigtsmæssigt under hensyntagen til variabiliteten, tilgængeligheden, prisoverkommeligheden og bæredygtigheden af de enkelte energikilder;

37.

understreger, at der er behov for tilstrækkelige elbalanceringsanlæg til at sikre elforsyningskontinuiteten i elsystemer, der er domineret af vedvarende energi;

38.

understreger, at der er behov for at styrke forbrugerne, fremme decentral produktion og lette samling af producent-forbrugere og forbrugere i VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber;

39.

støtter den udbredte anvendelse af intelligente målere, digital netforvaltning og dataanalysesystemer med henblik på at optimere energidistributionseffektiviteten og øge fleksibiliteten på efterspørgselssiden;

40.

tilskynder til partnerskaber mellem kommuner og byer i landene i Det Østlige Partnerskab med henblik på at gennemføre handlingsplaner for bæredygtig energi og klima, der fremmer lokal udvikling af bæredygtig energi;

41.

glæder sig over initiativer til oprettelse af nationale og regionale grønne investeringsfonde, der har til formål at mobilisere ressourcer til vedvarende energi, forbedret energieffektivitet og mindre energifattigdom;

42.

opfordrer til stærkere tilsynsmyndigheder i landene i Det Østlige Partnerskab for at sikre uafhængigt tilsyn, upartisk tvistbilæggelse og streng håndhævelse af markedsreglerne;

43.

støtter øget samarbejde mellem universiteter og forskningscentre i landene i Det Østlige Partnerskab og deres modstykker i EU, navnlig på avancerede områder såsom de brintteknologier, der har de største miljømæssige og samfundsmæssige fordele, offshorevindenergi og cirkulære energisystemer;

44.

understreger behovet for at integrere ligestilling mellem kønnene og inddragelse af unge i alle energipolitikker og -programmer og institutionelle beslutningsprocesser;

45.

understreger, at god regeringsførelse, gennemsigtighed, retsstatsprincippet og bestræbelser på at bekæmpe korruption er afgørende forudsætninger for at opnå en effektiv energiomstilling og tiltrække bæredygtige investeringer i energisektoren;

46.

gentager, at det er strategisk vigtigt at udvikle regionale systemer for tidlig varsling, der hurtigt kan opdage og reagere på afbrydelser i energiforsyningen, infrastrukturskader og koordinerede hybride trusler;

47.

opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at fremskynde udfasningen af forældede teknologier baseret på fossile brændstoffer og prioritere investeringer i moderne kulstoffattig produktionsinfrastruktur;

48.

opfordrer indtrængende EU til at opretholde målrettede finansieringsstrømme under NDICI – et globalt Europa og naboskabsinvesteringsplatformen med specifikt fokus på at øge energisikkerheden og modstandsdygtigheden i hele østpartnerskabsregionen;

49.

slår til lyd for en harmonisering af tekniske standarder og certificeringsprocesser for grænseoverskridende energiinfrastruktur og handel med vedvarende energi for at fremme en mere gnidningsløs regional integration;

50.

foreslår, at der gennemføres fælles sårbarhedsvurderinger og scenariebaserede øvelser mellem landene i Det Østlige Partnerskab og EU-landene for at styrke det regionale beredskab og den koordinerede reaktionskapacitet;

51.

understreger, at fortsat naturgastransit gennem Ukraine spiller en afgørende rolle, men tilskynder samtidig til proaktiv udvikling af langsigtede alternative transitløsninger og understreger den strategiske betydning af at udvikle den transbalkanske gaskorridor som en vigtig forsyningsrute for Moldova, Ukraine og Balkanlandene;

52.

understreger Sydkaukasus' strategiske betydning for den europæiske energisikkerhed; fremhæver, at der er behov for langsigtede investeringer i at modernisere energiinfrastrukturen og styrke den intra- og interregionale konnektivitet, blandt andet gennem den grønne energikorridor, med henblik på at nå regionens fulde potentiale som et vigtigt energiknudepunkt og transitrute mellem Centralasien og Europa;

53.

anbefaler, at EU overvejer at oprette særlige finansieringsmekanismer for projekter af interesse for energifællesskabet for effektivt at lukke eksisterende finansieringshuller og dermed lette rettidig gennemførelse af kritiske infrastrukturprojekter, der er afgørende for den regionale energiintegration og forsyningssikkerhed;

54.

opfordrer EU til at revidere og finjustere evalueringskriterierne for grænseoverskridende projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse for at sikre, at de strategiske fordele for medlemmer af energifællesskabet, der ikke er medlemmer af EU, anerkendes tilstrækkeligt og integreres ligeligt i beslutningsprocesserne, og dermed fremme et stærkere regionalt samarbejde og omfattende energiintegration;

55.

anbefaler at fremme offentlig-private partnerskaber for at tiltrække og mobilisere private kapitalinvesteringer i projekter vedrørende ren energi, der understøttes af effektive risikodelingsinstrumenter og blandede finansieringsordninger;

56.

minder om, at tildelingen af EU-midler til landene i Det Østlige Partnerskab er betinget af fuld respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper, der er nedfældet i aftalerne mellem EU og Det Østlige Partnerskab, og at overholdelse af disse grundlæggende værdier er en forudsætning for at deltage i EU-finansierede programmer;

57.

fremhæver, at alle disse foranstaltninger har til formål at styrke landene i Det Østlige Partnerskabs energimæssige uafhængighed af Rusland og dets nationale myndigheder i betragtning af Ruslands åbenlyse invasion og angrebskrig mod Ukraine og dets fortsatte indblanding og trusler mod Georgien, Moldova og andre partnere i Det Østlige Partnerskab;

58.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, kommissæren for udvidelse, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til regeringerne og parlamenterne i EU-medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab.