52025AE1394

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52025AE1394 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52025AE1394

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Hvordan kan en aktiv og inklusiv forebyggelsestilgang bidrage til bedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen – målet om nul dødsfald? (sonderende udtalelse efter anmodning fra det danske rådsformandskab)

EESC 2025/01394

EUT C, C/2026/22, 16.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/22/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/22/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Den Europæiske Unions
Tidende

C-udgaven

C/2026/22

16.1.2026

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Hvordan kan en aktiv og inklusiv forebyggelsestilgang bidrage til bedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen – målet om nul dødsfald?

(sonderende udtalelse efter anmodning fra det danske rådsformandskab)

(C/2026/22)

Ordfører:

Nicoletta MERLO

Rådgivere	Kris De Meester (for Gruppe I) Károly György (for ordføreren)
Anmodning fra det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union	Brev af 7.2.2025
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Sonderende udtalelse
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	3.9.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2025
Plenarforsamling nr.	599
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	178/2/4

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU anbefaler, at EU og medlemsstaterne sørger for, at alle personer på en arbejdsplads, uanset deres ansættelseskontrakt, stillingsbetegnelse og uddannelsesforløb, er sikret beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed og forebyggelse af sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen i henhold til rammedirektivet om sikkerhed og sundhed. En sådan beskyttelse indebærer en omfattende minimumsstandard for fysisk, psykisk og social trivsel på arbejdspladsen. For at sikre effektivitet og relevans bør disse standarder suppleres med målrettede og fleksible tilgange – bl.a. kollektive overenskomster på sektor- eller virksomhedsniveau, adfærdskodekser og bilaterale ordninger mellem arbejdsmarkedets parter – hvor der tages hensyn til de specifikke risici, strukturer og operationelle forhold inden for forskellige sektorer og i forbindelse med forskellige arbejdsformer med henblik på at inddrage arbejdstagerne og deres repræsentanter i tråd med de gældende regler. Desuden bør forebyggende foranstaltninger også tage højde for alle personer, der befinder sig på arbejdspladsen, herunder dem, som indirekte er involveret i produktionsaktiviteter.

1.2.

EØSU anbefaler et styrket samarbejde og delt ansvar mellem alle interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, for at sikre en effektiv forvaltning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er yderst vigtigt, at arbejdstagerrepræsentanter inddrages aktivt på virksomhedsniveau, og at den sociale dialog fremmes. Inklusiv uddannelse og, hvor det er muligt, fælles uddannelse af de ansvarlige for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdstagerrepræsentanterne samt videndeling bør sætte alle berørte parter i stand til at anerkende og håndtere både traditionelle og nye risici, herunder risici i forbindelse med digitalisering og nye arbejdsformer.

1.3.

EØSU minder om betydningen af omfattende risikovurderinger, hvori der tages højde for alle fysiske og psykosociale arbejdsrelaterede risici, som arbejdstagerne udsættes for. Disse kan kædes sammen med nye arbejdsmodeller og miljømæssige udfordringer. Klimarelaterede hændelser såsom hedebølger, oversvømmelser og hydrogeologiske forstyrrelser bør integreres i forebyggende strategier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

1.4.

EØSU noterer sig visse medlemsstaters tilgang, hvor ulykker på vej til og fra arbejdspladsen anerkendes som arbejdsulykker med henblik på forsikring. Selv om der er forskelle i definitioner og klassifikationer inden for EU, understreger EØSU, at det er vigtigt at overveje passende foranstaltninger på nationalt plan med henblik på at forbedre både forebyggelsesstrategier og kvaliteten og sammenligneligheden af de indsamlede data, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan man kan fremme mere ensartede tilgange til ulykker på vej til og fra arbejdspladsen.

1.5.

EØSU understreger, at integration af uddannelse og erhvervserfaring er afgørende for unges sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Uddannelsesinstitutioner bør tilbyde generel information om og uddannelse i sundhed og sikkerhed, mens arbejdsgiverne bør tilbyde jobspecifik uddannelse, navnlig for lærlinge og praktikanter. Der bør fremmes en sikkerhedskultur, der skal øge arbejdsgivernes og arbejdstagernes bevidsthed om deres pligt til at sørge for ikke alene deres egen, men også andres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, da andre påvirkes af deres handlinger eller mangel på samme på arbejdspladsen. Desuden skal det sikres, at hensynet til ligestillingsaspekter integreres i uddannelser og arbejdsgangen på arbejdspladsen for at gennemføre inklusive og skræddersyede forebyggende foranstaltninger til håndtering af de specifikke og forskellige risici, som mænd og kvinder udsættes for.

1.6.

EØSU anbefaler, at arbejdsmiljøpolitikkerne tilpasses den demografiske udvikling med særlig vægt på den aldrende arbejdsstyrke, da sikre og sunde arbejdsvilkår for alle aldersgrupper er med til at opretholde beskæftigelsesegnetheden, støtter aktiv aldring og i højere grad kobler arbejdsmiljø sammen med folkesundheden. I den forbindelse fremhæver EØSU betydningen af det igangværende arbejde i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) med at anerkende nye arbejdsrelaterede sygdomme.

1.7.

EØSU anbefaler en regelmæssig evaluering af gennemførelsen af gældende EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og, hvor det er relevant, en evidensbaseret ajourføring heraf for at afspejle udviklingen i arbejdsmønstre. Virkeliggørelse af nulvisionen kræver en afbalanceret tilgang, der kombinerer vejledning, lovgivning og gennemførelse heraf, samt, om nødvendigt, tilpasning til nye arbejdsformer med det endelige mål at styrke sundheden og sikkerheden på alle arbejdspladser.

1.8.

EØSU understreger betydningen af at forbedre overholdelsen og håndhævelsen af de eksisterende regler for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som et vigtigt skridt hen imod målet om nul dødsfald. Dette kræver tilstrækkelige ressourcer og kvalificeret arbejdskraft til arbejdstilsynene samt en passende og velfungerende lovramme i tråd med ILO's retningslinjer for arbejdstilsyn. Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer bør også understøttes i deres arbejde med at overvåge og udbrede god praksis for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og kortlægge risici, inden de fører til ulykker.

1.9.

EØSU anbefaler en ansvarlig anvendelse af AI-systemer til forebyggelse, risikoovervågning og skræddersyning af forebyggende foranstaltninger. Det er vigtigt at sikre gennemsigtighed samt datafortrolighed og -integritet og at imødegå potentielle skævvridninger. Med henblik herpå er det afgørende at styrke færdigheder med henblik på en velinformeret anvendelse af AI, bl.a. på arbejdspladsen.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU glæder sig over det danske rådsformandskabs fokus på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dets anmodning om en sonderende udtalelse fra EØSU om, hvordan man fremmer aktive og inklusive forebyggelsesstrategier for at opnå mere sikre og sundere arbejdspladser på lang sigt – bl.a. ved at udforske god praksis og gode politikker på nationalt plan – for at nå EU-målet om nul dødsfald.

2.2.

I Eurofounds ordliste over arbejdsmarkedsbegreber »European Industrial Relations Dictionary« understreges det, at sundhed og sikkerhed i EU-sammenhæng går videre end forebyggelse af ulykker og sygdomme og omfatter alle aspekter af arbejdstagernes trivsel. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har samme definition af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Ifølge denne definition har sundheds- og sikkerhedsbestemmelserne til formål at fremme og opretholde den højeste grad af fysisk, psykisk og social trivsel for arbejdstagerne i alle erhverv. Kort sagt handler sundhed og sikkerhed om at tilpasse arbejdet til arbejdstageren og den enkelte arbejdstager til dennes arbejde (1).

2.3.

Dette brede perspektiv kræver samarbejde på tværs af flere discipliner (2). I forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bør der derfor fokuseres på det direkte forhold mellem arbejdspladsrelaterede risici og konsekvenser som f.eks. skader og arbejdsrelaterede sygdomme, herunder foranderlige arbejdsmiljøer og nye arbejdsrelaterede risici. Der er ligeledes behov for øget bevidsthed om eksterne faktorer uden for arbejdet og arbejdspladsen – såsom kroniske sygdomme, socioøkonomiske forhold og pandemier – hvilket kræver en tværfaglig tilgang og skal vurderes. Forbindelsen mellem arbejde og livsstil er særlig vigtig: Sunde livsstilsvalg (såsom fysisk aktivitet, opmærksomhed på, hvad man spiser og drikker osv.) har utvivlsomt positive konsekvenser for arbejdet og omvendt (at være tilfreds på arbejdspladsen har positiv indvirkning på privatlivet). I denne omfattende tilgang integreres traditionelle risikovurderinger med en forståelse af, hvordan arbejds- og ikkearbejdsrelaterede faktorer interagerer og udvikler sig gennem en persons karriere og i sidste ende fremmer arbejdstagerens generelle trivsel (3).

2.4.

På EU-plan er formålet med rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (4) at indføre foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Med henblik herpå omfatter direktivet generelle principper for forebyggelse af arbejdsrelaterede risici og beskyttelse af sundhed og sikkerhed, fjernelse af risikofaktorer og faktorer, der kan forårsage ulykker, oplysning, høring og sikring af en afbalanceret deltagelse af arbejdstagerne (i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis) og oplæring af arbejdstagerne og deres repræsentanter, samt almindelige retningslinjer for gennemførelsen af disse principper (5). Desuden finder rammedirektivet anvendelse på alle aktivitetssektorer, både offentlige og private, og virksomhederne har det juridiske ansvar for, at arbejdstagerne og andre personer, der er til stede på arbejdspladsen, til enhver tid forbliver sikre. Når der bruges underleverandører, er disses ansatte omfattet af reglerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen gennem deres ansættelsesforhold med deres arbejdsgiver, og direktivets artikel 6, stk. 4, indeholder bestemmelser om samarbejde mellem arbejdsgivere, når flere virksomheder deler en arbejdsplads. Desuden hedder det i princip 10 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, at »arbejdstagere har ret til et højt beskyttelsesniveau for deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen«.

3. Særlige bemærkninger

3.1.

I 2022 var der i EU 2,97 millioner ulykker uden dødelig udgang, som resulterede i mindst fire dages fravær fra arbejdet, og 3 286 ulykker med dødelig udgang, hvilket svarer til ca. 905 ulykker uden dødelig udgang for hver ulykke med dødelig udgang. I 2022 fandt tre ud af ti (29,9 %) arbejdsulykker uden dødelig udgang i EU sted på industrianlæg. I 2022 skyldtes mere end en fjerdedel (27,4 %) af arbejdsulykkerne med dødelig udgang i EU, at man mistede kontrollen over en maskine, et værktøj eller et transport- og håndteringsudstyr. De mest almindelige typer arbejdsulykker uden dødelig udgang i EU skyldtes fysisk eller psykisk stress (22,4 %) eller sammenstød med en stationær genstand (21,6 %) (6).

3.2.

Beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen og forebyggelse af risici inden for anvendelsesområdet for rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen omfatter alle former for beskæftigelse, uanset ansættelseskontrakt, stillingsbetegnelse og uddannelsesordninger, og sikrer, at alle arbejdstagere omfattes af grundlæggende sikkerheds- og sundhedsstandarder og standarder, der bidrager til deres sociale, mentale og fysiske trivsel (dvs. »hele personen«). Samtidig kan denne beskyttelse afstemmes med skræddersyede tilgange såsom bilaterale aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, herunder på sektor- og virksomhedsniveau, og adfærdskodekser, der tager hensyn til de specifikke behov i de forskellige sektorer, organisationer og risikoprofiler, med henblik på at inddrage arbejdstagerne og deres repræsentanter i tråd med de gældende regler. I lyset af nul-visionen bør målet være en inklusiv tilgang, hvor der tages højde for alle personer, der er til stede på arbejdspladsen.

3.3.

I ILO's retningslinjer (7) understreges betydningen af at udvikle både nationale og skræddersyede retningslinjer for systemer for forvaltning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at afspejle de forskellige vilkår og krav, der gør sig gældende på arbejdspladserne, herunder overvejelser om organisationens størrelse og typen af de aktiviteter, som arbejdstagere og fagforeninger er involveret i. Et godt eksempel på vellykket forebyggelse kan ses i Polen, hvor arbejdstilsynsinspektører har haft en støttende og supplerende rolle siden 1950'erne (8).

3.4.

Italiens erfaringer med at gennemføre protokoller til bekæmpelse af pandemien er en god praksis, der vidner om, at universelle regler effektivt kan tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende på de enkelte arbejdspladser, takket være kollektive overenskomstforhandlinger og blandede udvalg, hvilket illustrerer værdien af social dialog og betydningen af at kombinere bred beskyttelse med skræddersyede foranstaltninger.

3.5.

Samarbejde og fælles ansvar mellem alle interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, og sikring af en effektiv social dialog inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og inddragelse af arbejdstagerrepræsentanter i arbejdsmiljøspørgsmål i tråd med de gældende regler er afgørende for en effektiv forvaltning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Arbejdsgiverne har pligt til at garantere sikkerhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med EU-lovgivning og national lovgivning samt kollektive overenskomster, men at håndtere arbejdsmiljørisici, navnlig nye og foranderlige risici, der opstår som følge af den teknologiske omstilling og klimaforandringer, kræver medansvar fra de offentlige myndigheder, arbejdstilsyn, fagforeninger og arbejdstagerne selv. Det er vigtigt at styrke alle nøgleaktører gennem videndeling, bedste praksis, fremme af arbejdstagerrepræsentanters aktive deltagelse på virksomhedsniveau samt uddannelse: arbejdstagere, arbejdsgivere og offentlige institutioner skal inddrages aktivt i både forebyggelses- og deltagelsesindsatsen. En effektiv inddragelse af arbejdstagernes sikkerhedsrepræsentanter og oprettelse af arbejdsmiljøudvalg, hvor det pågældende nationale system for arbejdsmarkedsrelationer giver mulighed herfor, har vist sig at være nyttig med hensyn til at fremme et aktivt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

3.6.

Derudover bør uddannelsesinitiativer være inkluderende og, hvor det er muligt, inddrage både virksomhedsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter og sikre, at alle parter er rustet til at genkende og håndtere nye risici, herunder risici i forbindelse med digitalisering og skiftende arbejdsmiljøer. I Danmark fremmer delvist statsfinansieret branchesamarbejde om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (BFA – Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø), der består af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, konkrete initiativer på arbejdspladsen og tilbyder rådgivning og praktiske værktøjer til forbedring af sundheden og sikkerheden ud fra sektor- og arbejdspladsbaserede behov.

3.7.

For at håndtere nye arbejdsmodeller og -miljøer er det nødvendigt med risikovurderinger og en samlet tilgang til både fysiske og psykosociale risici. Eksponering for kræftfremkaldende stoffer vækker f.eks. fortsat stor bekymring, idet det i køreplanen for kræftfremkaldende stoffer fra 2016 (9) anslås, at der i EU årligt forekommer ca. 120 000 arbejdsrelaterede kræfttilfælde. Det haster også med systematisk at tackle arbejdsrelaterede sygdomme, herunder dem, der opstår som følge af psykosociale risici og muskel- og knoglelidelser, og med at udvide den EU-dækkende liste over anerkendte arbejdsrelaterede sygdomme. Moderne værktøjer – såsom OiRA (10) – bør styrkes yderligere, navnlig i sektorerne for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Drøftelserne om disse politiske udfordringer tages løbende op af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

3.8.

Fjernarbejde, uanset om der er tale om hjemmearbejde, fælles arbejdsmiljøer eller arbejde fra udlandet, tilføjer nye aspekter til arbejdet med at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Ifølge nuværende skøn udfører ca. 12,3 % af EU's arbejdsstyrke fjernarbejde, mens de seneste skøn tyder på en støt stigning i dette tal, idet op til 15 % af arbejdsstyrken forventes at fjernarbejde inden udgangen af 2025 (11). Efterhånden som arbejdsmiljøer flyder sammen med offentlige rum og hjem og fremhæver, at nye former for arbejde, herunder hjemmearbejde, kan komme til at udgøre nye udfordringer for arbejdsmiljøet både fra arbejdsgivernes og arbejdstagernes perspektiv (f.eks. arbejdsgivernes adgang og databeskyttelse), er det nødvendigt at undersøge, om der er behov for at tilpasse politikkerne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen til den nye virkelighed for fjernarbejde, under hensyntagen til national praksis og med respekt for arbejdsmarkedsparternes rolle og autonomi. I de medlemsstater, hvor der ifølge Eurofounds undersøgelse (12) er indført politikker for retten til at være offline, viser data, at disse har en positiv indvirkning på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, sundhed og trivsel samt den overordnede jobtilfredshed.

3.9.

Forbindelsen mellem sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og miljøspørgsmål såsom klimaforandringer og hydrogeologiske risici er stadig mere relevant og kan udsætte arbejdstagerne for nye farer på arbejdspladsen, herunder arbejdsrelateret sygdom, skader og psykisk og fysisk stress. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage integrerede risikovurderinger og træffe forebyggende foranstaltninger.

3.10.

Ulykker, der indtræffer på vej til eller fra arbejde, betragtes ikke konsekvent som arbejdsulykker i alle medlemsstater. Det er imidlertid vigtigt at overveje, hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig til dem i medlemsstaterne, bl.a. med henblik på forebyggelse og på at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af indsamlede data. EU's trafiksikkerhedskoncept »nulvisionen« kan også være et nyttigt redskab til at nå arbejdsmiljømålene (13).

3.11.

Med hensyn til uddannelsesprogrammer på arbejdspladsen for unge, såsom lærlinge og praktikanter, bør uddannelse i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen være et delt ansvar mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, hvor førstnævnte bør være ansvarlige for generel information om og uddannelse i sundhed og sikkerhed, mens sidstnævnte bør tilbyde jobspecifik uddannelse. Fremme af en sikkerhedskultur som en kerneværdi fra begyndelsen af deres karriere er med til at sikre, at alle unge arbejdstagere er i stand til at identificere og håndtere risici på arbejdspladsen. En sikkerhedskultur bør øge arbejdsgivernes og arbejdstagernes bevidsthed om deres pligt til at sørge for ikke alene deres egen, men også andres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, da andre påvirkes af deres handlinger eller mangel på samme på arbejdspladsen. Desuden bør hensynet til ligestillingsaspekter integreres i både uddannelser og arbejdsgange, idet det anerkendes, at mænd og kvinder kan udsættes for forskellige arbejdsrelaterede risici, og at dette kræver skræddersyede forebyggende foranstaltninger for at sikre, at arbejdsmiljøsystemerne er inklusive og tilgodeser alle arbejdstagere, uanset køn.

3.12.

Tilpasning af arbejdsmiljøet til arbejdsstyrkens demografi, navnlig den aldrende arbejdsstyrke, er afgørende for at sikre et sundt arbejdsliv og på effektiv vis at koble sundhed på arbejdspladsen sammen med bredere folkesundhedsudfordringer. Pensionsreformer og et længere arbejdsliv kræver nytænkning af jobindhold og arbejdsvilkår, der gør det muligt for ældre arbejdstagere at fortsætte med at være aktive og sunde på arbejdsmarkedet. I forbindelse med en forebyggende arbejdsmiljøindsats skal der tages højde for den demografiske udvikling og fokuseres på en livscyklustilgang, der lægger vægt på forebyggelse, risikovurdering baseret på arbejdsevne snarere end alder samt tilpasninger på arbejdspladsen, for at imødekomme individuelle behov og omskoling.

3.13.

I takt med den hurtige udvikling i tilrettelæggelsen af arbejdet og beskæftigelsesformerne er det vigtigt regelmæssigt at revidere gennemførelsen af EU-lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som fastsat i direktiverne for at sikre, at lovgivningen fortsat er relevant og effektiv. Dette omfatter vurdering af de eksisterende forordningers gyldighed og overvejelser om at indføre nye evidensbaserede foranstaltninger, når det er nødvendigt. Nye arbejdsmønstre bør tildeles særlig opmærksomhed. Alle disse bestræbelser bør bidrage til det overordnede mål om at forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen.

3.14.

Sikring af kontrol med samt overholdelse og håndhævelse af eksisterende arbejdsmiljøbestemmelser er endnu et vigtigt skridt i retning af målet om nul dødsfald. Dette omfatter tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer og kvalificeret arbejdskraft i forbindelse med arbejdstilsynene samt en passende og velfungerende retlig ramme. Desuden kan fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer spille en rolle i overvågningen af og formidlingen af god praksis for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

3.15.

Med henblik på at undersøge og forebygge arbejdsulykker er der blevet kortlagt en række eksempler på god praksis, som kan deles og fremmes, herunder:

—	registrering og analyse af nærvedhændelser (14) (bl.a. gennem indsamling af pålidelige data for at muliggøre evidensbaseret politikudformning)

—	overvågning af årsagerne til fravær og arbejdsmiljøet i virksomhederne (15)

—	større aktiv deltagelse og sikring af, at arbejdstagerne og deres repræsentanter gør deres for at garantere sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (16)

—	oprettelse af fælles arbejdsmiljøudvalg på virksomhedsniveau med deltagelse af både ledere og valgte arbejdstagerrepræsentanter (17), når det foreskrives i de nationale regler

—

passende uddannelse til de berørte parter (18) (forskellige aktører i virksomheden, dvs. arbejdsgiver, ledere, tilsynsførende; teknisk personale, dvs. chefer for forebyggelses- og beskyttelsestjenester og læger i virksomheden, samt arbejdstagere og deres repræsentanter), bl.a. i form af officiel certificering af uddannelse i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennem fælles uddannelsesforløb og korte uddannelsesorlov på arbejdspladsen

—

anvendelse af AI-systemer til forebyggelse og overvågning af risici samt skræddersyet forebyggelse (19). AI kan rent faktisk bidrage betydeligt til at kortlægge risici og de deraf følgende forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger og gøre arbejdet mere effektivt. Det er imidlertid vigtigt at sikre gennemsigtighed samt datafortrolighed og -integritet i lyset af de potentielle skævheder i tråd med gældende lovgivning. Det er derfor afgørende at styrke færdigheder for at muliggøre anvendelse af AI på et velinformeret grundlag på arbejdspladsen. I den henseende henviser udvalget ligeledes til punkt 2.5 i udtalelsen SOC/818.

—	samarbejde med tilsyns- og kontrolorganer (20). I den forbindelse er det polske system med »sociale inspektører« et vellykket eksempel på inddragelse af arbejdstagerrepræsentanter i forebyggelsesarbejdet ved at støtte statens tilsyn

—	indsamling og formidling af data vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på EU-plan og nationalt plan, herunder for hver sektor.

Bruxelles, den 18. september 2025.

Oliver RÖPKE

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Eurofound https://www.eurofound.europa.eu/da/publications/all/european-industrial-relations-dictionary-info-sheet.

(2) Herunder arbejdsmedicin, folkesundhed, industriteknik, ergonomi, kemi og psykologi.

(3) Se EU-OSHA's websted.

(4) Rådets direktiv 89/391/EØF.

(5) I henhold til direktivets artikel 5 har arbejdsgiveren pligt til at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet, og selv om der i direktivet også fastsættes forpligtelser for arbejdstagerne (artikel 13), præciseres det i artikel 5, at arbejdstagernes forpligtelser med hensyn til sikkerhed og sundhed under arbejdet ikke berører princippet om arbejdsgiverens ansvar.

(6) Se Eurostat.

(7) Retningslinjer.

(8) ILO's side om Polen.

(9) Et løbende initiativ, der siden 2016 er blevet videreført af rådsformandskaberne.

(10) OiRA.

(11) R. Watrisse, The Evolution of Remote Work in Europe: 2024 and Beyond.

(12) Eurofound, Right to disconnect: Implementation and impact at company level.

(13) Kommissionen, EU Road Safety: Towards »vision Zero«.

(14) Safety matters weekly; Türk Loydu; Draeger; Vatix.

(15) Diversio; Number analytics; IceHrm; Access.

(16) EU-OSHA, »Lederskab og medarbejderdeltagelse«.

(17) Rapport fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) Worker representation and consultation on health and safety; Work Safe BC; SFM; EcoOnline.