i.

Forordningen pålægger ikke nogen forpligtelse til at videregive forretningshemmeligheder. Der blev imidlertid indført en præcisering for at fastlægge, at forordningen ikke udelukker frivillig indgåelse af aftaler om forretningshemmeligheder.

ii.

Med hensyn til anvendelsesområdet blev mikrochipforordningen og forordningen om gasforsyningssikkerhed fjernet fra listen over kriseinstrumenter, der udløser muligheden for at meddele en EU-tvangslicens. Der blev opnået enighed om, at de resterende kriseinstrumenter kun skal opføres i bilaget til forordningen, og at forsvarsrelaterede produkter udtrykkeligt blev udelukket fra anvendelsesområdet.

iii.

Gennemførelsesretsakterne om meddelelse, ændring og ophævelse af en EU-tvangslicens vil blive vedtaget efter undersøgelsesproceduren. Der blev indsat en bestemmelse om manglende udtalelse for at sikre, at gennemførelsesretsakter ikke kan vedtages, hvis komitologiudvalget ikke afgiver udtalelse.

iv.

Det blev aftalt, at en af de generelle betingelser for meddelelse af en EU-tvangslicens skal være, at der ikke kan opnås en frivillig aftale inden for en rimelig tidsramme. Der blev imidlertid tilføjet en bestemmelse for at præcisere, at frivillige aftaler kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt under eller efter proceduren for meddelelse af en tvangslicens.

v.

Loftet på 4 % for vederlag, som Kommissionen havde foreslået, blev fjernet. Kriterierne for fastsættelse af vederlag blev justeret for at fremhæve den økonomiske værdi af de relevante aktiviteter, der er tilladt i henhold til EU-tvangslicensen, og den offentlige støtte, der er modtaget til udvikling af opfindelsen.

vi.

Bøder og tvangsbøder for licenstagers manglende opfyldelse af forpligtelserne i forordningen blev tilpasset for at bevirke lavere betalinger end foreslået af Kommissionen og for at tage hensyn til SMV'er. Forordningen indeholder ikke bestemmelser om bøder eller tvangsbøder til rettighedshaverne.

vii.

Med hensyn til ændring af forordning (EF) nr. 816/2006 for så vidt angår eksport besluttede fælleslovgiverne at begrænse de indførte ændringer til sådanne, som muliggør, at forordning (EF) nr. 816/2006 og forordningen om meddelelse af EU-tvangslicenser kan eksistere side om side på en juridisk forsvarlig måde.

viii.

Kommissionen er forpligtet til regelmæssigt at vurdere listen over kriseinstrumenter i bilaget til forordningen og aflægge rapport om vurderingen til fælleslovgiverne hvert femte år. Som led i evalueringen skal Kommissionen tage særligt hensyn til halvledere til medicinsk udstyr.