1.   

Skal databeskyttelsesforordningens artikel 38, stk. 3, andet punktum, fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som den nationale databeskyttelseslovs § 7, stk. 4, hvorefter en databeskyttelsesrådgiver, der er ansat af et offentligt organ, kun kan afskediges af det offentlige organ af en vægtig grund, navnlig når der foreligger omstændigheder, hvor det på objektivt grundlag ikke længere med rimelighed kan forventes, at ansættelsesforholdet fortsætter, selv om den databeskyttelsesansvarlige netop ikke udfører sine opgaver eller ikke udfører dem korrekt?

2.   

Skal databeskyttelsesforordningens artikel 38, stk. 3, andet punktum i sin tyske affattelse fortolkes således, at begrebet »afskediges« [på tysk »abberufen«] også omfatter en (ordinær) opsigelse af ansættelseskontrakten foretaget af databeskyttelsesrådgiverens arbejdsgiver, hvis grundlaget for ansættelseskontrakten som følge heraf bortfalder, og dermed den faktiske mulighed for at udøve virksomhed som databeskyttelsesrådgiver?

3.   

Kræver beskyttelsesformålet med databeskyttelsesforordningens artikel 38, stk. 3, andet punktum, dvs. sikring af databeskyttelsesrådgiverens funktionelle uafhængighed, at denne bestemmelse og tilsvarende nationale regler, der tjener samme beskyttelsesformål, såsom den nationale databeskyttelseslovs § 7, stk. 3 og 4, skal fortolkes således at en afskedigelse, der foretages i strid med disse regler, medfører, at afskedigelsen er ugyldig, og at ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiveren og databeskyttelsesrådgiveren fortsat består?