Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document C:2016:016:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, C 16, 18. januar 2016


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 16
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

59. årgang
18. januar 2016

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2016/C 016/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2016/C 016/02

Sag C-439/13 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. november 2015 — Elitaliana SpA mod Eulex Kosovo (Appel — offentlige tjenesteydelseskontrakter — fælles aktion 2008/124/FUSP — udbudsprocedure vedrørende helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo — søgsmål til prøvelse af tildelingsafgørelsen — artikel 24, stk. 1, andet afsnit, TEU — artikel 275, stk. 1, TEUF — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) — Domstolens kompetence — artikel 263, stk. 1, TEUF — begrebet Unionens organer, kontorer eller agenturer — foranstaltninger, der kan tilregnes Europa-Kommissionen — undskyldelig fejl)

2

2016/C 016/03

Sag C-572/13: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. november 2015 — Hewlett-Packard Belgium SPRL mod Reprobel SCRL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Bruxelles — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — immaterialrettigheder — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — eneret til reproduktion — undtagelser og indskrænkninger — artikel 5, stk. 2, litra a) og b) — undtagelsen om reprografi — undtagelsen om privatkopiering — krav om ensartet anvendelse af undtagelserne — begrebet rimelig kompensation — opkrævning af vederlag i form af en rimelig kompensation for brug af multifunktionsprintere — forholdsmæssigt vederlag — fast vederlag — kumulation af faste og forholdsmæssige vederlag — beregningsmetode — modtagere af den rimelige kompensation — ophavsmænd og forlæggere — trykte noder)

3

2016/C 016/04

Sag C-632/13: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. november 2015 — Skatteverket mod Hilkka Hirvonen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse — fri bevægelighed for personer — ligebehandling — indkomstskat — ikke-hjemmehørende skattepligtiges indkomst, der er pålagt en kildeskat — udelukkelse af ethvert skattefradrag knyttet til den skattepligtiges personlige forhold — begrundelse — ikke-hjemmehørende skattepligtiges mulighed for at vælge at være omfattet af den beskatningsordning, der gælder for hjemmehørende skattepligtige, og få ret til nævnte fradrag)

4

2016/C 016/05

Sag C-103/14: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. november 2015 — Bronius Jakutis og Kretingalės kooperatinė ŽŪB mod Nacionalinė mokėjimo agentūra prie Žemės ūkio ministerijos og Lietuvos valstybė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus apygardos administracinis teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — forordning (EF) nr. 73/2009 — artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 121 og artikel 132, stk. 2 — retsakter til gennemførelse af denne forordning — gyldigheden af tiltrædelsesakten af 2003 i forhold til EUF-traktaten samt princippet om forbud mod forskelsbehandling, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik — graduering af direkte betalinger til landbrugerne — nedsættelse af beløbene — gældende niveau for direkte betalinger i medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab i dets sammensætning pr. 30. april 2004 og i de medlemsstater, der tiltrådte dette den 1. maj 2004 — manglende offentliggørelse og begrundelse)

5

2016/C 016/06

Sag C-115/14: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. november 2015 — RegioPost GmbH & Co. KG mod Stadt Landau in der Pfalz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Koblenz — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 56 TEUF — fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — direktiv 96/71/EF — artikel 3, stk. 1 — direktiv 2004/18/EF — artikel 26 — offentlige kontrakter — posttjenester — en delstatslovgivning i en medlemsstat, som pålægger tilbudsgivere og deres underentreprenører at forpligte sig til at betale en mindsteløn til de ansatte, der udfører de tjenesteydelser, som er genstand for en offentlig kontrakt)

6

2016/C 016/07

Sag C-121/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. november 2015 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — forordning (EU) nr. 1316/2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten — projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område — denne stats godkendelse — forlængelse af en godstogskorridor — hjemmel — artikel 171 TEUF og 172, stk. 2, TEUF)

7

2016/C 016/08

Sag C-198/14: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. november 2015 — Valev Visnapuu mod Kihlakunnansyyttäjä (Helsingfors) og Suomen valtio — Tullihallitus (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Helsingin hovioikeus — Finland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 34 TEUF og 110 TEUF — direktiv 94/62/EF — artikel 1, stk. 1, artikel 7 og 15 — fjernsalg og transport af alkoholholdige drikkevarer fra en anden medlemsstat — punktafgift på visse typer af drikkevareemballage — afgiftsfritagelse i tilfælde, hvor emballagen er omfattet af et pant- og retursystem — artikel 34 TEUF, 36 TEUF og 37 TEUF — krav om en detailhandelstilladelse til detailsalg af alkoholholdige drikkevarer — monopol på detailhandel med alkoholholdige drikkevarer — begrundelse — beskyttelse af sundheden)

8

2016/C 016/09

Sag C-219/14: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 11. november 2015 — Kathleen Greenfield mod The Care Bureau Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Employment Tribunals, Birmingham — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — rammeaftalen om deltidsarbejde — tilrettelæggelse af arbejdstiden — direktiv 2003/88/EF — ret til årlig betalt ferie — beregning af retten til ferie i tilfælde af en forøgelse af arbejdstiden — fortolkning af princippet pro rata temporis)

9

2016/C 016/10

Sag C-223/14: Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2015 — Tecom Mican SL og José Arias Domínguez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — samarbejde om civilretlige spørgsmål — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — begrebet udenretsligt dokument — privat dokument — grænseoverskridende virkninger — fungerende indre marked)

9

2016/C 016/11

Sag C-241/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. november 2015 — Roman Bukovansky mod Finanzamt Lörrach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer — forbindelse mellem denne aftale og bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster — ligebehandling — forskelsbehandling på grundlag af nationalitet — statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union — grænsearbejdere — indkomstskat — fordeling af beskatningskompetencen — skattemæssig tilknytning — nationalitet)

10

2016/C 016/12

Sag C-325/14: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 19. november 2015 — SBS Belgium NV mod Belgische Vereniging van Auteurs og Componisten en Uitgevers (SABAM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel — Belgien) (Præjudiciel afgørelse — direktiv 2001/29/EF — artikel 3, stk.1 — overføring til almenheden — begreberne overføring og almenhed — distribution af tv-programmer — proces kendt som »direkte input)

11

2016/C 016/13

Sag C-422/14: Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2015 — Cristian Pujante Rivera mod Gestora Clubs Dir SL og Fondo de Garantía Salarial (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 33 de Barcelona — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — kollektive afskedigelser — direktiv 98/59/EF — artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a) — begrebet arbejdstagere, der normalt arbejder i den pågældende virksomhed — artikel 1, stk. 1, andet afsnit — begrebet afskedigelse og opsigelser, som sidestilles med en afskedigelse — metode til beregning af antallet af afskedigede arbejdstagere)

12

2016/C 016/14

Sag C-505/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2015 — Klausner Holz Niedersachsen GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Münster — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 107 TEUF og 108 TEUF — statsstøtte — støtte tildelt i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF — afgørelse fra en national retsinstans, der bekræfter gyldigheden af den aftale, der tildeler denne støtte — retskraft — overensstemmende fortolkning — effektivitetsprincippet)

12

2016/C 016/15

Sag C-455/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. november 2015 — P mod Q (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varbergs tingsrätt — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse — den præjudicielle hasteprocedure — retligt samarbejde i civile sager — kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — artikel 23, litra a) — grunde til ikke-anerkendelse af retsafgørelser om forældreansvar — grundlæggende retsprincipper)

13

2016/C 016/16

Sag C-478/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 8. september 2015 — Peter Radgen og Lilian Radgen mod Finanzamt Ettlingen

14

2016/C 016/17

Sag C-502/15: Sag anlagt den 22. september 2015 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

14

2016/C 016/18

Sag C-508/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 24. september 2015 — Sidika Ucar mod Land Berlin

15

2016/C 016/19

Sag C-509/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 24. september 2015 — Recep Kilic mod Land Berlin

16

2016/C 016/20

Sag C-528/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 7. oktober 2015 — Policie ČR mod Salah Al Chodor m.fl.

16

2016/C 016/21

Sag C-534/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Satu Mare (Rumænien) den 12. oktober 2015 — Pavel Dumitraș og Mioara Dumitraș mod BRD Groupe Société Générale — Satu Mare

17

2016/C 016/22

Sag C-542/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Santa Maria Capua Vetere (Italien) den 16. oktober 2015 — straffesag mod Angela Manzo

18

2016/C 016/23

Sag C-543/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 19. oktober 2015 — Association nationale des opérateurs détaillants en énergie (ANODE) mod Premier ministre og Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie

18

2016/C 016/24

Sag C-545/15: Sag anlagt den 16. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

19

2016/C 016/25

Sag C-555/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Leiria (Portugal) den 28. oktober 2015 — Bernard Jean Marie Gabarel mod Fazenda Pública

20

2016/C 016/26

Sag C-558/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal da Relação do Porto (Portugal) den 2. november 2015 — Alberto José Vieira Azevedo y otros mod CED Portugal Unipessoal, Lda og Instituto de Seguros de Portugal — Fundo de Garantia Automóvel

20

2016/C 016/27

Sag C-563/15: Sag anlagt den 4. november 2015 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

21

2016/C 016/28

Sag C-577/15 P: Appel iværksat den 9. november 2015 af SV Capital OÜ til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. september 2015 i sag T-660/14, SV Capital OÜ mod Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

22

2016/C 016/29

Sag C-588/15 P: Appel iværksat den 12. november 2015 af LG Electronics, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. september 2015 i sag T-91/13, LG Electronics, Inc. mod Europa-Kommissionen

23

2016/C 016/30

Sag C-596/15 P: Appel iværksat den 13. november 2015 af Bionorica SE til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14, Bionorica SE mod Europa-Kommissionen

24

2016/C 016/31

Sag C-597/15 P: Appel iværksat den 13. november 2015 af Diapharm GmbH & Co. KG til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14, Diapharm GmbH & Co. KG mod Europa-Kommissionen

25

 

Retten

2016/C 016/32

Sag T-1/08 INTP: Rettens dom af 18. september 2015 — Buczek Automotive mod Kommissionen (Retspleje — fortolkning af en dom)

27

2016/C 016/33

Sag T-278/10 RENV: Rettens dom af 24. november 2015 — Wesergold Getränke mod KHIM — Lidl Stiftung (WESTERN GOLD) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket WESTERN GOLD — de ældre nationale, EF- og internationale ordmærker WeserGold, Wesergold og WESERGOLD — relativ registreringshindring — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — afgørelse af klagen — artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 — begrundelsespligt — retten til at blive hørt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

27

2016/C 016/34

Sag T-670/13 P: Rettens dom af 24. november 2015 — Kommissionen mod D'Agostino (Appel — kontraappel — personalesag — kontraktansat — afgørelse om afslag på forlængelse — omsorgspligt — tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a, stk. 2 — begrundelsespligt — urigtig gengivelse)

28

2016/C 016/35

Sag T-107/14: Rettens dom af 19. november 2015 — Grækenland mod Kommissionen (EUGFL — Garantisektionen — EGFL og ELFUL — udgifter, som er udelukket fra finansiering — forordning (EF) nr. 1782/2003 — enkeltbetalingsordningen — national reserve — tildelingskriterier — risiko for fonden — krydsoverensstemmelse)

29

2016/C 016/36

Sag T-126/14: Rettens dom af 24. november 2015 — Nederlandene mod Kommissionen (EUGFL — Garantisektionen — EGFL og ELFUL — finansiel korrektion, der pålægges for manglende anmeldelse af renter — begrundelsespligt — forpligtelse til at bogføre renter — artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 — ækvivalensprincippet — forpligtelse til at udvise omhu)

30

2016/C 016/37

Sag T-223/14: Rettens dom af 25. november 2015 — Ewald Dörken mod KHIM — Schürmann (VENT ROLL) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærket VENT ROLL — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — mangel på fornødent særpræg — artikel 52, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

31

2016/C 016/38

Sag T-248/14: Rettens dom af 25. november 2015 — Masafi mod KHIM — Hd1 (JUICE masafi) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket JUICE masafi — det ældre nationale ordmærke masafi — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

31

2016/C 016/39

Sag T-249/14: Rettens dom af 25. november 2015 — Masafi mod KHIM — Hd1 (masafi) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket masafi — det ældre nationale ordmærke masafi — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

32

2016/C 016/40

Sag T-320/14: Rettens dom af 25. november 2015 — Sephora mod KHIM — Mayfield Trading (gengivelse af to lodrette, bølgede linjer) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket, der gengiver to lodrette, bølgede linjer — det nationale og internationale figurmærke, der gengiver en lodret, bølget linje — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

33

2016/C 016/41

Sag T-520/14: Rettens dom af 25. november 2015 — bd breyton-design mod KHIM (RACE GTP) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket RACE GTP — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

33

2016/C 016/42

Sag T-526/14: Rettens dom af 19. november 2015 — Matratzen Concord mod KHIM — Barranco Rodriguez og Barranco Schnitzler (Matratzen Concord) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket Matratzen Concord — de ældre nationale ordmærker MATRATZEN — relativ registreringshindring — bevis for brug — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009)

34

2016/C 016/43

Sag T-539/14: Rettens dom af 19. november 2015 — North Drilling mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — fejlskøn — tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation)

35

2016/C 016/44

Sag T-629/14: Rettens dom af 25. november 2015 — Jaguar Land Rover mod KHIM (En bils form) (EF-varemærker — ansøgning om et tredimensionalt varemærke — en bils form — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

36

2016/C 016/45

Sag T-763/14: Rettens dom af 25. november 2015 — Soprema mod KHIM — Sopro Bauchemie (SOPRAPUR) (EF-varemærker — indsigelsessag — international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret — ordmærket SOPRAPUR — det ældre EF-ordmærke Sopro — relativ registreringshindring — lighed mellem varerne og mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

37

2016/C 016/46

Sag T-190/15: Rettens dom af 24. november 2015 — Intervog mod KHIM (meet me) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket meet me — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

37

2016/C 016/47

Sag T-187/15: Rettens kendelse af 10. november 2015 — Compagnia Trasporti Pubblici m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — virksomhed, der driver et rutebilnet i regionen Campanien — kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste udbetalt af de italienske myndigheder efter dom afsagt af Consiglio di Stato — Kommissionens afgørelse, hvorved foranstaltningen erklæres uforenelig med det indre marked — søgsmål anlagt af virksomheder, der befinder sig i en situation, der svarer til støttemodtagerens)

38

2016/C 016/48

Sag T-188/15: Rettens kendelse af 10. november 2015 — Compagnia Trasporti Pubblici m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — virksomhed, der driver et rutebilnet i regionen Campanien — kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste udbetalt af de italienske myndigheder efter dom afsagt af Consiglio di Stato — Kommissionens afgørelse, hvorved foranstaltningen erklæres uforenelig med det indre marked — søgsmål anlagt af virksomheder, der befinder sig i en situation, der svarer til støttemodtagerens)

39

2016/C 016/49

Sag T-532/15 P: Appel iværksat den 11. september 2015 af Z til prøvelse af Personalerettens dom af 30. juni 2015 i sag F-64/13, Z mod Domstolen

39

2016/C 016/50

Sag T-582/15: Sag anlagt den 11. september 2015 — Silver Plastics og Johannes Reifenhaüser mod Kommissionen

40

2016/C 016/51

Sag T-617/15: Sag anlagt den 3. november 2015 — Chic Investments mod KHIM (eSMOKINGWORLD)

43

2016/C 016/52

Sag T-621/15: Sag anlagt den 9. november 2015 — Tractel Greifzug mod KHIM — Jiangsu Shenxi Construction Machinery (Formen på et motoriseret spil)

44

2016/C 016/53

Sag T-623/15: Sag anlagt den 10. november 2015 — Lidl Stiftung mod KHIM (JEDE FLASCHE ZÄHLT!)

44

2016/C 016/54

Sag T-624/15: Sag anlagt den 6. november 2015 — European Food m.fl. mod Kommissionen

45

2016/C 016/55

Sag T-625/15: Sag anlagt den 10. november 2015 — Spa Monopole mod KHIM — YTL Hotels & Properties (SPA VILLAGE)

46

2016/C 016/56

Sag T-629/15: Sag anlagt den 12. november 2015 — Hako mod KHIM (SCRUBMASTER)

47

2016/C 016/57

Sag T-634/15: Sag anlagt den 12. november 2015 — Frinsa del Noroeste mod KHIM — Frigoríficos Unidos (Frinsa LA CONSERVERA)

48

2016/C 016/58

Sag T-635/15: Sag anlagt den 13. november 2015 — Tuum mod KHIM — Thun (TUUM)

48

2016/C 016/59

Sag T-636/15: Sag anlagt den 13. november 2015 — Infratel Italia m.fl. mod Kommissionen

49

2016/C 016/60

Sag T-638/15: Sag anlagt den 12. november 2015 — Alcohol Countermeasure Systems (International) mod KHIM — Lion Laboratories (ALCOLOCK)

50

 

Retten for EU-Personalesager

2016/C 016/61

Sag F-33/14: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. november 2015 — Marcuccio mod Kommissionen (Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne — ingen udpegning af en ny repræsentant — sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser — ufornødent at træffe afgørelse)

52

2016/C 016/62

Sag F-130/15: Sag anlagt den 1. oktober 2015 — ZZ mod ECB

52

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2016/C 016/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 7 af 11.1.2016

Liste overtidligere offentliggørelser

EUT C 429 af 21.12.2015

EUT C 414 af 14.12.2015

EUT C 406 af 7.12.2015

EUT C 398 af 30.11.2015

EUT C 389 af 23.11.2015

EUT C 381 af 16.11.2015

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/2

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. november 2015 — Elitaliana SpA mod Eulex Kosovo

(Sag C-439/13 P) (1)

((Appel - offentlige tjenesteydelseskontrakter - fælles aktion 2008/124/FUSP - udbudsprocedure vedrørende helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo - søgsmål til prøvelse af tildelingsafgørelsen - artikel 24, stk. 1, andet afsnit, TEU - artikel 275, stk. 1, TEUF - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - Domstolens kompetence - artikel 263, stk. 1, TEUF - begrebet »Unionens organer, kontorer eller agenturer« - foranstaltninger, der kan tilregnes Europa-Kommissionen - undskyldelig fejl))

(2016/C 016/02)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Elitaliana SpA (ved avvocato R. Colagrande)

Den anden part i appelsagen: Eulex Kosovo (ved solicitor G. Brosadola Pontotti)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Elitaliana SpA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 304 af 19.10.2013.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. november 2015 — Hewlett-Packard Belgium SPRL mod Reprobel SCRL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-572/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - immaterialrettigheder - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - eneret til reproduktion - undtagelser og indskrænkninger - artikel 5, stk. 2, litra a) og b) - undtagelsen om reprografi - undtagelsen om privatkopiering - krav om ensartet anvendelse af undtagelserne - begrebet »rimelig kompensation« - opkrævning af vederlag i form af en rimelig kompensation for brug af multifunktionsprintere - forholdsmæssigt vederlag - fast vederlag - kumulation af faste og forholdsmæssige vederlag - beregningsmetode - modtagere af den rimelige kompensation - ophavsmænd og forlæggere - trykte noder))

(2016/C 016/03)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hewlett-Packard Belgium SPRL

Sagsøgt: Reprobel SCRL

Procesdeltager: Epson Europe BV

Konklusion

1)

Artikel 5, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet og dette direktivs artikel 5, stk. 2, litra b), skal fortolkes således, at der for så vidt angår begrebet »rimelig kompensation«, der er anvendt i disse bestemmelser, skal foretages en sondring, alt efter om den reproduktion, der foretages på papir eller et lignende medium ved hjælp af en fotografisk teknik eller en anden proces med tilsvarende virkning, foretages af en hvilken som helst bruger eller af en fysisk person til privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kommercielle.

2)

Artikel 5, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/29 og dette direktivs artikel 5, stk. 2, litra b), er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der tillader medlemsstaten at tildele en del af den rimelige kompensation, som tilkommer rettighedshaverne, til forlæggerne for værker, som ophavsmændene har skabt, uden nogen forpligtelse for disse forlæggere til at lade ophavsmændene drage fordel, selv indirekte, af den del af den kompensation, som de er blevet frataget.

3)

Artikel 5, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/29 og dette direktivs artikel 5, stk. 2, litra b), er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorved der indføres en udifferentieret ordning for opkrævning af den rimelige kompensation, som ligeledes omfatter reproduktion af trykte noder, og den er til hinder for en sådan lovgivning, hvorved der indføres en udifferentieret ordning for opkrævning af den rimelige kompensation, som ligeledes omfatter forfalskede reproduktioner foretaget fra ulovlige kilder.

4)

Artikel 5, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/29 og dette direktivs artikel 5, stk. 2, litra b), er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorved der indføres en ordning, der med henblik på finansieringen af den rimelige kompensation, som betales til rettighedshaverne, kombinerer to former for vederlag, nemlig dels et fast vederlag, der betales forud for reproduktionsaktiviteten af fabrikanten, importøren eller erhververen inden for Fællesskabet af apparater, som gør det muligt at reproducere beskyttede værker, i forbindelse med, at disse apparater bringes i omsætning på det nationale område, dels et forholdsmæssigt vederlag, der betales efter reproduktionsaktiviteten, og som udelukkende bestemmes af en enhedspris, der multipliceres med antallet af udførte reproduktioner, som pålægges fysiske eller juridiske personer, der udfører disse reproduktioner, i det omfang:

—

det faste vederlag, der er forudbetalt, udelukkende beregnes i henhold til den hastighed, hvormed nævnte apparat kan udføre reproduktionerne

—

det forholdsmæssige vederlag, der er efteropkrævet, varierer, alt efter om skyldneren har samarbejdet ved opkrævningen af dette vederlag

—

den kombinerede vederlagsordning ikke er forsynet med mekanismer, herunder betalingsmekanismer, som muliggør den komplementære anvendelse af kriterierne om den faktiske skade og om fastlæggelse af skaden ved hjælp af en standardsats med hensyn til de forskellige kategorier af brugere.

(1)  EUT C 24 af 25.1.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/4

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. november 2015 — Skatteverket mod Hilkka Hirvonen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen — Sverige)

(Sag C-632/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fri bevægelighed for personer - ligebehandling - indkomstskat - ikke-hjemmehørende skattepligtiges indkomst, der er pålagt en kildeskat - udelukkelse af ethvert skattefradrag knyttet til den skattepligtiges personlige forhold - begrundelse - ikke-hjemmehørende skattepligtiges mulighed for at vælge at være omfattet af den beskatningsordning, der gælder for hjemmehørende skattepligtige, og få ret til nævnte fradrag))

(2016/C 016/04)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta förvaltningsdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skatteverket

Sagsøgt: Hilkka Hirvonen

Konklusion

I forbindelse med indkomstbeskatning udgør et afslag på at indrømme ikke-hjemmehørende skattepligtige, som oppebærer størstedelen af deres indkomst fra kildestaten, og som har valgt at være omfattet af kildeskatteordningen, de samme personlige fradrag som dem, der indrømmes hjemmehørende skattepligtige inden for rammerne af den almindelige beskatningsordning, ikke en forskelsbehandling i strid med artikel 21 TEUF, når de ikke-hjemmehørendes samlede skattebyrde ikke er større end skattebyrden for hjemmehørende skattepligtige og personer, som ligestilles hermed, hvis situation er sammenlignelig med situationen for de ikke-hjemmehørende skattepligtige.

(1)  EUT C 31 af 1.2.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/5

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. november 2015 — Bronius Jakutis og Kretingalės kooperatinė ŽŪB mod Nacionalinė mokėjimo agentūra prie Žemės ūkio ministerijos og Lietuvos valstybė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus apygardos administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-103/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - forordning (EF) nr. 73/2009 - artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 121 og artikel 132, stk. 2 - retsakter til gennemførelse af denne forordning - gyldigheden af tiltrædelsesakten af 2003 i forhold til EUF-traktaten samt princippet om forbud mod forskelsbehandling, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik - graduering af direkte betalinger til landbrugerne - nedsættelse af beløbene - gældende niveau for direkte betalinger i medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab i dets sammensætning pr. 30. april 2004 og i de medlemsstater, der tiltrådte dette den 1. maj 2004 - manglende offentliggørelse og begrundelse))

(2016/C 016/05)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Vilniaus apygardos administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bronius Jakutis og Kretingalės kooperatinė ŽŪB

Sagsøgte: Nacionalinė mokėjimo agentūra prie Žemės ūkio ministerijos og Lietuvos valstybė

Procesdeltagere: Lietuvos Respublikos Vyriausybė og Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministerija

Konklusion

1)

Artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 1, og artikel 121 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at begrebet »niveauet for de direkte betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater«, skal forstås således, at det nævnte niveau for 2012 svarede til 90 % af niveauet for samtlige direkte betalinger, og at begrebet »niveauet for direkte betalinger i de nye medlemsstater« skal forstås således, at dette sidstnævnte niveau for 2012 svarede til niveauet for medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

2)

Kommissionens gennemførelsesbeslutning K(2012) 4391 endelig af 2. juli 2012 om tildeling af supplerende nationale direkte betalinger i Litauen for 2012 er ugyldig, idet gennemgangen af de præjudicielle spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 10, stk. 1 in fine, og artikel 132, stk. 2, sidste afsnit in fine, i forordning nr. 73/2009.

3)

Gennemgangen af nævnte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 132, stk. 2, sidste afsnit in fine, i forordning nr. 73/2009, i den affattelse af forordningen, som følger af berigtigelsen offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 18. februar 2010.

4)

Betydningen af udtrykket »dydis« i den litauiske sprogversion af artikel 1c, stk. 2, sidste afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte, der blev indsat i forordningen ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er den samme som af udtrykket »lygis«, der anvendes i den litauiske sprogversion af artikel 132, stk. 2, sidste afsnit, i forordning nr. 73/2009.

(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. november 2015 — RegioPost GmbH & Co. KG mod Stadt Landau in der Pfalz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Koblenz — Tyskland)

(Sag C-115/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - direktiv 96/71/EF - artikel 3, stk. 1 - direktiv 2004/18/EF - artikel 26 - offentlige kontrakter - posttjenester - en delstatslovgivning i en medlemsstat, som pålægger tilbudsgivere og deres underentreprenører at forpligte sig til at betale en mindsteløn til de ansatte, der udfører de tjenesteydelser, som er genstand for en offentlig kontrakt))

(2016/C 016/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Koblenz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RegioPost GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Stadt Landau in der Pfalz

Procesdeltagere: PostCon Deutschland GmbH og Deutsche Post AG

Konklusion

1)

Artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1251/2011 af 30. november 2011, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en delstatslovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tilbudsgivere og deres underentreprenører i en skriftlig erklæring afgivet sammen med deres tilbud skal forpligte sig til at betale de ansatte, der deltager i udførelsen af de tjenesteydelser, der er genstand for den omhandlede offentlige kontrakt, en mindsteløn, som er fastsat ved denne lovgivning.

2)

Artikel 26 i direktiv 2004/18, som ændret ved forordning nr. 1251/2011, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en delstatslovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvori det fastsættes, at tilbudsgivere og disses underentreprenører, som afviser ved en skriftlig erklæring afgivet sammen med tilbuddet at forpligte sig til at betale de ansatte, der deltager i udførelsen af de tjenesteydelser, der er genstand for den omhandlede offentlige kontrakt, en mindsteløn, som er fastsat ved denne lovgivning, udelukkes fra deltagelse i udbudsproceduren.

(1)  EUT C 175 af 10.6.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. november 2015 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-121/14) (1)

((Annullationssøgsmål - forordning (EU) nr. 1316/2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten - projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område - denne stats godkendelse - forlængelse af en godstogskorridor - hjemmel - artikel 171 TEUF og 172, stk. 2, TEUF))

(2016/C 016/07)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved M. Holt og L. Christie, som befuldmægtigede, bistået af Barrister D.J. Rhee)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved A. Troupiotis og M. Sammut, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved Z. Kupčová og E. Chatziioakeimidou, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J. Samnadda og J. Hottiaux, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger og betaler Parlamentets og Rådets omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 135 af 5.5.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. november 2015 — Valev Visnapuu mod Kihlakunnansyyttäjä (Helsingfors) og Suomen valtio — Tullihallitus (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Helsingin hovioikeus — Finland)

(Sag C-198/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 34 TEUF og 110 TEUF - direktiv 94/62/EF - artikel 1, stk. 1, artikel 7 og 15 - fjernsalg og transport af alkoholholdige drikkevarer fra en anden medlemsstat - punktafgift på visse typer af drikkevareemballage - afgiftsfritagelse i tilfælde, hvor emballagen er omfattet af et pant- og retursystem - artikel 34 TEUF, 36 TEUF og 37 TEUF - krav om en detailhandelstilladelse til detailsalg af alkoholholdige drikkevarer - monopol på detailhandel med alkoholholdige drikkevarer - begrundelse - beskyttelse af sundheden))

(2016/C 016/08)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Helsingin hovioikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Valev Visnapuu

Sagsøgte: Kihlakunnansyyttäjä (Helsingfors) og Suomen valtio — Tullihallitus

Konklusion

1)

Artikel 110 TEUF samt artikel 1, stk. 1, artikel 7 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der indfører en punktafgift på visse typer af drikkevareemballage, men indrømmer afgiftsfritagelse i tilfælde, hvor disse emballager er omfattet af et effektivt retursystem.

2)

Artikel 34 TEUF og 36 TEUF ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en sælger, der er etableret i en anden medlemsstat, er underlagt et krav om detailhandelstilladelse til indførsel af alkoholholdige drikkevarer med henblik på detailsalg af disse til forbrugere med bopæl i den første medlemsstat, når denne sælger selv sørger for transporten af disse drikkevarer eller har overdraget transporten til en tredjemand, forudsat at ordningen er egnet til at sikre opfyldelsen af det forfulgte mål, i den foreliggende sag beskyttelsen af den offentlige sundhed og orden, at dette mål ikke kan nås på mindst lige så effektiv vis med mindre indgribende foranstaltninger, og at ordningen hverken udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 202 af 30.6.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/9

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 11. november 2015 — Kathleen Greenfield mod The Care Bureau Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Employment Tribunals, Birmingham — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-219/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - rammeaftalen om deltidsarbejde - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - ret til årlig betalt ferie - beregning af retten til ferie i tilfælde af en forøgelse af arbejdstiden - fortolkning af princippet pro rata temporis))

(2016/C 016/09)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Employment Tribunals, Birmingham

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kathleen Greenfield

Sagsøgt: The Care Bureau Ltd

Konklusion

1)

§ 4, stk. 2, i rammeaftalen om deltidsarbejde, indgået den 6. juni 1997, som findes i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, som ændret ved Rådets direktiv 98/23/EF af 7. april 1998, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at medlemsstaterne i tilfælde af en forøgelse af det antal arbejdstimer, som udføres af en arbejdstager, ikke er forpligtede til at fastsætte, at retten til allerede optjent, og eventuelt afholdt, årlig betalt ferie genberegnes med tilbagevirkende kraft i forhold til den nævnte arbejdstagers nye arbejdsmønster. Der skal imidlertid foretages en ny beregning for den periode, i løbet af hvilken arbejdstiden er forøget.

2)

§ 4, stk. 2, i den nævnte rammeaftale og artikel 7 i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at beregningen af retten til årlig betalt ferie skal foretages efter de samme principper, uanset om der er tale om at fastsætte kompensationsgodtgørelsen for ikke afholdt årlig betalt ferie i det tilfælde, hvor arbejdsforholdet bringes til ophør, eller den resterende ret til årlig betalt ferie i tilfælde af, at arbejdsforholdet fortsætter.

(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2015 — Tecom Mican SL og José Arias Domínguez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria — Spanien)

(Sag C-223/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde om civilretlige spørgsmål - forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter - begrebet »udenretsligt dokument« - privat dokument - grænseoverskridende virkninger - fungerende indre marked))

(2016/C 016/10)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Tecom Mican SL og José Arias Domínguez

Konklusion

1)

Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at det i denne artikel omhandlede begreb »udenretsligt dokument« ikke alene omfatter dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand, men ligeledes private dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i udlandet bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i civile og kommercielle sager.

2)

Forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at forkyndelse af et udenretsligt dokument i henhold til proceduren i denne forordning kan tillades, selv når rekvirenten allerede har ladet en første forkyndelse af dette dokument foretage ved hjælp af en form for fremsendelse, som ikke fremgår af nævnte forordning, eller en anden form for fremsendelse, som er indført ved denne forordning.

3)

Artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at når betingelserne for anvendelsen af denne artikel er opfyldt, skal der ikke i hvert enkelt tilfælde foretages en prøvelse af, om forkyndelsen af et udenretsligt dokument har grænseoverskridende virkninger og er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende.

(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. november 2015 — Roman Bukovansky mod Finanzamt Lörrach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg — Tyskland)

(Sag C-241/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - forbindelse mellem denne aftale og bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster - ligebehandling - forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union - grænsearbejdere - indkomstskat - fordeling af beskatningskompetencen - skattemæssig tilknytning - nationalitet))

(2016/C 016/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Roman Bukovansky

Sagsøgt: Finanzamt Lörrach

Konklusion

Princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet i artikel 2 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, og artikel 9 i bilag I til denne aftale skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såsom overenskomsten af 11. august 1971 mellem Det Schweiziske Forbund og Forbundsrepublikken Tyskland, som affattet ved ændringsprotokol af 12. marts 2002, i henhold til hvilken kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en tysk skattepligtig person, der ikke er schweizisk statsborger, tilkommer lønindtægternes kildestat, dvs. Forbundsrepublikken Tyskland, selv om den pågældende er flyttet fra Tyskland til Schweiz, samtidig med at vedkommende har beholdt sin arbejdsplads som lønmodtager i den første af disse stater, hvorimod kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en schweizisk statsborger i en tilsvarende situation tilkommer den nye bopælsstat, i det foreliggende tilfælde Det Schweiziske Forbund.

(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/11

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 19. november 2015 — SBS Belgium NV mod Belgische Vereniging van Auteurs og Componisten en Uitgevers (SABAM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel — Belgien)

(Sag C-325/14) (1)

((Præjudiciel afgørelse - direktiv 2001/29/EF - artikel 3, stk.1 - overføring til almenheden - begreberne »overføring« og »almenhed« - distribution af tv-programmer - proces kendt som »direkte input))

(2016/C 016/12)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SBS Belgium NV

Sagsøgte: Belgische Vereniging van Auteurs og Componisten en Uitgevers (SABAM)

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at et radio- og fjernsynsforetagende ikke foretager en overføring til almenheden som omhandlet i denne bestemmelse, når det overfører sine programbærende signaler udelukkende til distributører af signalerne, uden at disse signaler er tilgængelige for almenheden i løbet af og ved denne overføring, idet disse distributører efterfølgende sender de nævnte signaler til deres respektive abonnenter, for at abonnenterne kan se disse programmer, medmindre de pågældende distributørers handling kun udgør et rent teknisk middel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

(1)  EUT C 315 af 15.9.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2015 — Cristian Pujante Rivera mod Gestora Clubs Dir SL og Fondo de Garantía Salarial (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 33 de Barcelona — Spanien)

(Sag C-422/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - kollektive afskedigelser - direktiv 98/59/EF - artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a) - begrebet »arbejdstagere, der normalt arbejder« i den pågældende virksomhed - artikel 1, stk. 1, andet afsnit - begrebet »afskedigelse« og »opsigelser, som sidestilles med en afskedigelse« - metode til beregning af antallet af afskedigede arbejdstagere))

(2016/C 016/13)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 33 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cristian Pujante Rivera

Sagsøgte: Gestora Clubs Dir SL og Fondo de Garantía Salarial

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser skal fortolkes således, at arbejdstagere, der er omfattet af arbejdskontrakter, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, skal betragtes som en del af de arbejdstagere, der »normalt« — i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i denne bestemmelse — arbejder i den pågældende virksomhed.

2)

Med henblik på at fastslå, om der er tale om »kollektive afskedigelser« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a), i direktiv 98/59, hvilket medfører, at direktivet finder anvendelse, skal den betingelse, der er indeholdt i bestemmelsens andet afsnit, om, at »antallet af afskedigelser udgør mindst fem«, fortolkes således, at den ikke omfatter opsigelser, som sidestilles med en afskedigelse, men udelukkende afskedigelser i egentlig forstand.

3)

Direktiv 98/59 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en arbejdsgiver ensidigt og til skade for arbejdstageren foretager en væsentlig ændring af væsentlige elementer i dennes ansættelseskontrakt af grunde, som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv, falder ind under begrebet »afskedigelse« i direktivets artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a).

(1)  EUT C 421 af 24.11.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/12

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2015 — Klausner Holz Niedersachsen GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Münster — Tyskland)

(Sag C-505/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 107 TEUF og 108 TEUF - statsstøtte - støtte tildelt i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF - afgørelse fra en national retsinstans, der bekræfter gyldigheden af den aftale, der tildeler denne støtte - retskraft - overensstemmende fortolkning - effektivitetsprincippet))

(2016/C 016/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Münster

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Klausner Holz Niedersachsen GmbH

Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen

Konklusion

EU-retten er under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede til hinder for, at anvendelsen af en bestemmelse i national ret, der har til formål at fastslå retskraftprincippet, forhindrer en national ret, der har fastslået, at aftaler, der er genstand for en tvist, som verserer for denne ret, udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, som er gennemført i strid med artikel 108, stk. 3, tredje punktum, TEUF, i at drage alle konsekvenser af denne tilsidesættelse på grund af en endelig national retsafgørelse, hvori det — uden at der er taget stilling til, om disse aftaler indfører statsstøtte — er fastslået, at disse aftaler fortsat er gældende.

(1)  EUT C 65 af 23.2.2015.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/13

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. november 2015 — P mod Q (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varbergs tingsrätt — Sverige)

(Sag C-455/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - den præjudicielle hasteprocedure - retligt samarbejde i civile sager - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 23, litra a) - grunde til ikke-anerkendelse af retsafgørelser om forældreansvar - grundlæggende retsprincipper))

(2016/C 016/15)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Varbergs tingsrätt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: P

Sagsøgt: Q

Konklusion

Artikel 23, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke gør det muligt for retten i en medlemsstat, som anser sig for kompetent med hensyn til at træffe afgørelse om forældremyndigheden over et barn, at nægte at anerkende en afgørelse truffet af en ret i en anden medlemsstat, som omhandler forældremyndigheden over dette barn, medmindre der under hensyntagen til barnets bedste foreligger en åbenbar tilsidesættelse af en retsregel, der anses for væsentlig i retsordenen i førstnævnte medlemsstat, eller af en rettighed, der er anerkendt som grundlæggende i den pågældende retsorden.

(1)  EUT C 346 af 19.10.2015.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 8. september 2015 — Peter Radgen og Lilian Radgen mod Finanzamt Ettlingen

(Sag C-478/15)

(2016/C 016/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Radgen og Lilian Radgen

Sagsøgt: Finanzamt Ettlingen

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 21. juni 1999 (EFT 2002 L 114, s. 6), navnlig aftalens præambel, artikel 1, 2, 4, 11, 16 og 21 samt bilag I, artikel 7, 9 og 15, fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter en statsborger, som er fuldt skattepligtig i den pågældende stat, nægtes et fradrag af et fribeløb for en bibeskæftigelse som underviser, fordi denne bibeskæftigelse ikke sker som ansat af eller i opdrag for en offentlig-retlig juridisk person med hjemsted i en EU-medlemsstat eller i en stat, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, men derimod som ansat af eller i opdrag for en offentlig-retlig juridisk person med hjemsted i Det Schweiziske Forbund

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/14

Sag anlagt den 22. september 2015 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-502/15)

(2016/C 016/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 3, 4, 5 og 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (1), med hensyn til Gowerton og Llanelli, Gibraltar og 11 byområder, idet det ikke har anvendt direktiv 91/271/EØF korrekt.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har med sit søgsmål nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Det Forenede Kongerige i Gowerton og Llanelli, Gibraltar og 11 byområder ikke har gennemført Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand korrekt.

Kommissionen er navnlig af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige ikke har sikret, at vand opsamlet i et kombineret byspildevands- og regnvandssystem i Gowerton og Llanelli opbevares og ledes til rensning i overensstemmelse med kravene i artikel 3, 4, 10 og bilag I, litra A, og bilag I, litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF.

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige enten ved ikke at tilvejebringe sekundær eller lignende rensning eller ved ikke at fremlægge tilstrækkeligt bevis til at godtgøre overensstemmelse i denne henseende med direktiv 91/27/EØF med hensyn til 3 byområder, samt ved ikke at undergive byspildevand i Gibraltar nogen rensning, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, bilag I, litra B, og bilag I, litra D, i Rådets direktiv 91/271/EØF.

Endelig gøres det gældende, at Det Forenede Kongerige ikke korrekt har efterkommet de forpligtelser, der følger af artikel 5, bilag I, litra B, og bilag I, litra D, i Rådets direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har sikret, at byspildevand, der tilledes kloaknet fra 8 byområder, renses mere vidtgående, før det udledes til følsomme områder.

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 30. juni 1993.

(1)  EFT L 135, 40.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 24. september 2015 — Sidika Ucar mod Land Berlin

(Sag C-508/15)

(2016/C 016/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sidika Ucar

Sagsøgt: Land Berlin

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 7, stk. 1, første led, i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at betingelserne heri også er opfyldt, når det i en periode, der lå inden den periode på tre år, hvor et familiemedlem havde lovlig bopæl hos den tyrkiske arbejdstager, som havde tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, forholdt sig således, at den hovedberettigede, efter at det pågældende familiemedlem havde fået tilladelse til at flytte sammen med ham, havde forladt det lovlige arbejdsmarked i medlemsstaten?

2.

Skal artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at en forlængelse af en opholdstilladelse udgør en tilladelse til at flytte sammen med en tyrkisk arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, når det pågældende familiemedlem siden sin tilflytning, der var givet tilladelse til i denne bestemmelse, uafbrudt har boet sammen med den tyrkiske arbejdstager, men sidstnævnte person i mellemtiden havde forladt arbejdsmarkedet og først havde tilknytning til arbejdsmarkedet igen på det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen blev forlænget?

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 24. september 2015 — Recep Kilic mod Land Berlin

(Sag C-509/15)

(2016/C 016/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Recep Kilic

Sagsøgt: Land Berlin

Præjudicielt spørgsmål

Kan det forhold, at et familiemedlem efter at have fået tilladelse til familiesammenføring med en hovedberettiget, der ikke havde tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, får forlænget sin opholdstilladelse på et tidspunkt, hvor den hovedberettigede, som familiemedlemmet havde lovlig bopæl hos, er blevet arbejdstager, anses for at udgøre en tilladelse til tilflytning som omhandlet i artikel 7 i afgørelse nr. 1/80?

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 7. oktober 2015 — Policie ČR mod Salah Al Chodor m.fl.

(Sag C-528/15)

(2016/C 016/20)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Policie České republiky, Krajské ředitelství policie Ústeckého kraje, odbor cizinecké policie

Sagsøgt: Salah Al Chodor, Ajlin Al Chodor, Ajvar Al Chodor

Præjudicielt spørgsmål

Indebærer den omstændighed, at der ikke ved lov er fastsat objektive kriterier for at vurdere, om der er væsentlig risiko for, at en udenlandsk statsborger forsvinder (artikel 2, litra n), i forordning nr. 604/2013 (1), i sig selv, at der ikke kan ske frihedsberøvelse på grundlag af artikel 28, stk. 2, i den nævnte forordning?

(1)  EUT L 180, s. 31.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Satu Mare (Rumænien) den 12. oktober 2015 — Pavel Dumitraș og Mioara Dumitraș mod BRD Groupe Société Générale — Satu Mare

(Sag C-534/15)

(2016/C 016/21)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Judecătoria Satu Mare

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pavel Dumitraș og Mioara Dumitraș

Sagsøgt: BRD Groupe Société Générale — Satu Mare

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2, litra b), i direktiv 93/13/EØF (1) for så vidt angår definitionen af begrebet »forbruger« fortolkes således, at definitionen omfatter eller omvendt udelukker de fysiske personer, som i egenskab af kautionister har underskrevet tillæg og tilknyttede aftaler (kautionsaftaler, panteaftaler) til den kreditaftale, der er indgået af et kommercielt selskab som led i dets aktivitet, såfremt disse fysiske personer ikke har nogen sammenhæng med aktiviteten i dette kommercielle selskab og har handlet med formål, der falder uden for deres erhverv, henset til, dels at sagsøgerne oprindeligt var fysiske personer/kautionister for hoveddebitoren/juridisk person, for hvilken den ene sagsøger var direktør, som et led i en låneaftale indgået med sagsøgte/kreditor og efterfølgende ændret, dels at den oprindelige debitor, for hvilken den ene sagsøger var direktør, med samtykke fra sagsøgte/kreditor har foretaget en novation af kreditten gennem indtrædelse af en anden juridisk person, for hvilken de to sagsøgere ikke er direktører, i forbindelse med hvilken de to sagsøgere i egenskab af kautionister over for den nye debitor/juridisk person har påtaget sig den forpligtelse, som er genstand for novation over for den nye debitor?

2)

Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at direktivets anvendelsesområde kun omfatter de aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere om salget af varer eller leveringen af tjenesteydelser, eller omfatter direktivets anvendelsesområde også de tilknyttede aftaler (garantiaftale, kautionsaftale) til en kreditaftale — hvor låntageren er et kommercielt selskab — som er indgået af fysiske personer, der ikke har nogen sammenhæng med aktiviteten i dette kommercielle selskab og har handlet med formål, der falder uden for deres erhverv, henset til, dels at sagsøgerne oprindeligt var fysiske personer/kautionister for hoveddebitoren/juridisk person, for hvilken den ene sagsøger var direktør, som et led i en låneaftale indgået med sagsøgte/kreditor og efterfølgende ændret, dels at den oprindelige debitor, for hvilken den ene sagsøger var direktør, med samtykke fra sagsøgte/kreditor har foretaget en novation af kreditten gennem indtrædelse af en anden juridisk person, for hvilken de to sagsøgere ikke er direktører, i forbindelse med hvilken de to sagsøgere i egenskab af kautionister over for den nye debitor/juridisk person har påtaget sig den forpligtelse, som er genstand for novation over for den nye debitor?

(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29-34).

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Santa Maria Capua Vetere (Italien) den 16. oktober 2015 — straffesag mod Angela Manzo

(Sag C-542/15)

(2016/C 016/22)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Santa Maria Capua Vetere

Tiltalt i straffesagen

Angela Manzo

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 49 [og 56] TEUF samt principperne om ligebehandling og effektivitet fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra] g), i lov nr. 44 af 26.4.2012) om udstedelse af koncessioner fastlægger, at en deltager udelukkes på grund af manglende opfyldelse af kravet om økonomisk og finansiel formåen, uden at fastsætte alternative kriterier til bankerklæringer fra to forskellige finansinstitutter?

2)

Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 (1) fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra] g), i lov nr. 44 af 26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger, at en deltager udelukkes på grund af manglende opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel formåen, uden at give mulighed for at fremlægge alternative dokumenter som fastsat i den overnationale bestemmelse?

3)

Er artikel 49 [og 56] TEUF til hinder for national lovgivning, som de facto forhindrer enhver grænseoverskridende spilleaktivitet, uafhængigt af den form, hvorunder aktiviteten udøves, navnlig (under hensyn til konklusionerne i dom afsagt af Domstolens Tredje Afdeling den 12.9.2003 [i sag C-660/11]) i tilfælde, hvor der foregår fysisk kontrol af hensyn til den offentlige sikkerhed, af selskabets mellemmænd, der er til stede på det nationale område?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 19. oktober 2015 — Association nationale des opérateurs détaillants en énergie (ANODE) mod Premier ministre og Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie

(Sag C-543/15)

(2016/C 016/23)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association nationale des opérateurs détaillants en énergie (ANODE)

Sagsøgt: Premier ministre og Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 34 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at de er til hinder for en kapacitetsordning inden for elektricitetssektoren som den i hovedsagen omhandlede, der bl.a. er beskrevet i nærværende doms præmis 1, 15 og 17-19?

Nærmere bestemt:

a)

Selv om ordningen indebærer, at der kun sker betaling for den tilgængelige kapacitet og ikke i forhold til den faktiske produktion, og i betragtning af, at der tages hensyn til virkningerne af sammenkoblingerne ved fastsættelsen af leverandørernes forpligtelser, på en måde, der forstærker årsagsforbindelsen mellem den omstændighed, at udenlandske kapaciteter udelukkes fra ordningen i henhold til dekretet, og den restriktive virkning på den grænseoverskridende handel med elektricitet, der kan følge heraf, med hensyn til valget af allokering af investorernes ressourcer og leverandørernes forsyningsvalg, skal traktatens artikel 34 fortolkes således, at den er til hinder for en sådan udelukkelsesforanstaltning?

b)

Under hensyntagen til udviklingen af den EU-retlige ramme, der regulerer det indre marked for elektricitet, kan formålet om elforsyningssikkerhed for en medlemsstats befolkning anses for at være omfattet af begrebet den offentlige sikkerhed, som fastsat i traktatens artikel 36?

c)

Under hensyntagen til navnlig den skønsmargen, som medlemsstaterne er tillagt med hensyn til udviklingen af en egen politik, der sikrer deres elforsyningssikkerhed, hvilke kriterier skal da lægges til grund for vurderingen af, om en markedsbaseret og decentraliseret kapacitetsordning — der, sådan som det europæiske elektricitetsmarkeds aktuelt ser ud, indebærer en foranstaltning som udelukker udenlandske kapaciteter, og kompenserer dette gennem en hensyntagen til sammenkoblingerne i bestemmelsen af leverandørernes forpligtelser — kan opfylde den proportionalitetsbetingelse, der kræves for at traktatens artikel 36 kan finde anvendelse?

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/19

Sag anlagt den 16. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-545/15)

(2016/C 016/24)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Heller, K. Herrmann og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og sat dem i kraft, eller i hvert fald ikke har tilsendt Kommissionen disse.

—

Republikken Polen tilpligtes i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 71 610 EUR pr. dag fra datoen for afsigelsen af dommen i nærværende retssag, eftersom den ikke har overholdt forpligtelsen til at tilsende bestemmelserne om foranstaltningerne til gennemførelse af direktiv 2012/19/EU.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2012/19/EU udløb den 14. februar 2014.

(1)  EUT L 197, s. 38.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Leiria (Portugal) den 28. oktober 2015 — Bernard Jean Marie Gabarel mod Fazenda Pública

(Sag C-555/15)

(2016/C 016/25)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Administrativo e Fiscal de Leiria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bernard Jean Marie Gabarel

Sagsøgt: Fazenda Pública

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal ikke-konventionelle behandlinger, navnlig osteopati, anses for at være virksomhed, der er knyttet til lægegerning, med henblik på fortolkningen af artikel 132, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006?

2)

Skal en afgiftspligtig person, som i overensstemmelse med national ret har autorisation til at udøve virksomhed, der er knyttet til lægegerning, som f.eks. fysioterapi, men som i forbindelse med udøvelsen af sin faglige virksomhed på sundhedsområdet, uden sondring eller som supplement, anvender både fysioterapeutiske og osteopatiske behandlinger, med henblik på artikel 132, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF og dermed med henblik på momslovens artikel 9 betragtes som en fagperson, der overordnet set udøver virksomhed, der er knyttet til lægegerning, og som dermed er fritaget for moms?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal da Relação do Porto (Portugal) den 2. november 2015 — Alberto José Vieira Azevedo y otros mod CED Portugal Unipessoal, Lda og Instituto de Seguros de Portugal — Fundo de Garantia Automóvel

(Sag C-558/15)

(2016/C 016/26)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal da Relação do Porto

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Alberto José Vieira Azevedo, Maria da Conceição Ferreira da Silva, Carlos Manuel Ferreira Alves, Rui Dinis Ferreira Alves og Vítor José Ferreira Alves

Sagsøgte: CED Portugal Unipessoal, Lda og Instituto de Seguros de Portugal — Fundo de Garantia Automóvel

Intervenient: Instituto de Seguros de Portugal — Fundo de Acidentes de Trabalho

Præjudicielt spørgsmål

1)

Er det i henhold til det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF (1) af 16.5.2000, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (2) af 11.5.2005), navnlig betragtning 16a og artikel 4, i betragtning af denne artikels stk. 4, 5 og 8 i sin helhed (gennemført i portugisisk ret ved artikel 43 i lovdekret nr. 522/85 af 31.12., som affattet ved lovdekret nr. 72-A/2003 af 14.4.) muligt at sagsøge en repræsentant for et forsikringsselskab, der ikke udøver virksomhed i det land, hvor der er indledt en retssag om erstatning i forbindelse med en trafikulykke på baggrund af den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer, der er indgået i et andet EU-land?

2)

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, afhænger denne mulighed for at sagsøge repræsentanten da af de nærmere betingelser for den repræsentationsbemyndigelse, der forbinder repræsentanten med forsikringsselskabet?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.5.2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) (EFT L 181, s. 65).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11.5.2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 90/232/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EUT L 149, s. 14)

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/21

Sag anlagt den 4. november 2015 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-563/15)

(2016/C 016/27)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien i forbindelse med følgende deponeringsanlæg: Torremolinos (Malaga), Torrent de S’Estret (Andratx, Mallorca), Hoya de la Yegua de Arriba (Yaiza, Lanzarote), Barranco de Butihondo (Pájara, Fuerteventura), La Laguna-Tiscamanita (Tuineje, Fuerteventura), Lomo Blanco (Antigua, Fuerteventura), Montaña de Amagro (Galdar, Gran Canaria), Franja Costera de Botija (Galdar, Gran Canaria), Cueva Lapa (Galdar, Gran Canaria), La Colmena (Santiago del Teide, Tenerife), Montaña Los Giles (La Laguna, Tenerife), Las Rosas (Güimar, Tenerife), Barranco de Tejina (Guía de Isora, Tenerife), Llano de Ifara (Granadilla de Abona, Tenerife), Barranco del Carmen (Sta. Cruz de la Palma, La Palma) Barranco Jurado (Tijarafe, La Palma), Montaña Negra (Puntagorda, La Palma), Lomo Alto (Fuencaliente, La Palma); Arure/Llano Grande (Valle Gran Rey, La Gomera), El Palmar — Taguluche (Hermigua, La Gomera), Paraje de Juan Barba (Alajeró, La Gomera), El Altito (Valle Gran Rey, La Gomera), Punta Sardina (Agulo, La Gomera), Los Llanillos (La Frontera, El Hierro), Faro de Orchilla (La Frontera, El Hierro), Montaña del Tesoro (Valverde, El Hierro), Arbancón, Galve de Sorbe, Hiendelaencina, Tamajón, El Casar, Cardeñosa (Àvila), Miranda de Ebro (Burgos), Poza de la Sal (Burgos), Acebedo (León), Bustillo del Páramo (León), Cármenes (León), Gradefes (León), Noceda del Bierzo (León), San Millán de los Caballeros (León), Santa María del Páramo (León), Villaornate y Castro (León), Cevico de la Torre (Palencia), Palencia (Palencia), Ahigal de los Aceiteros (Salamanca), Alaraz (Salamanca), Calvarrasa de Abajo (Salamanca), Hinojosa de Duero (Salamanca), Machacón (Salamanca), Palaciosrubios (Salamanca), Peñaranda de Bracamonte (Salamanca), Salmoral (Salamanca), Tordillos (Salamanca), Basardilla (Segovia), Cabezuela (Segovia), Almaraz del Duero (Zamora), Cañizal (Zamora), Casaseca de las Chanas (Zamora), La Serratilla (Abanilla), Las Rellanas (Santomera) y El Labradorcico (Águilas) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (1) af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

—

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

Tilsidesættelse af direktivets artikel 13

Artikel 13 i direktiv 2008/98 bestemmer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldshåndtering foretages, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at miljøet skades. Kommissionens oplysninger bekræfter, at der på tidspunktet for den supplerende begrundede udtalelse fortsat var 61 ulovlige deponeringsanlæg, der endnu ikke var blevet lukket eller godkendt. Opretholdelse af en sådan situation i længere tid har nødvendigvis den konsekvens, at miljøet forringes væsentligt. Kommissionen har derfor konkluderet, at Kongeriget Spanien i forhold til hvert af disse deponeringsanlæg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/98.

2.

Tilsidesættelse af direktivets artikel 15

Artikel 15, stk. 1, i direktiv 2008/98 forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at oprindelige affaldsproducenter eller andre indehavere selv udfører affaldsbehandlingen eller foranstalter den foretaget af en forhandler, et anlæg eller en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdraget til en privat eller offentlig affaldsindsamler i overensstemmelse med direktivets artikel 4 og 13. Det forhold, at der til dags dato fortsat er 61 ulovlige deponeringsanlæg, der ikke er blevet lukket eller godkendt, gør det muligt for Kommissionen at konkludere, at de spanske myndigheder ikke har truffet alle de foranstaltninger, der kræves efter denne bestemmelse, for så vidt som de nævnte myndigheder i længere tid ikke har forhindret ulovlig deponering af affald i de nævnte deponeringsanlæg og dermed ikke har sikret, at det pågældende affald behandles i overensstemmelse med bestemmelsen.

(1)  EUT L 312, s. 3.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/22

Appel iværksat den 9. november 2015 af SV Capital OÜ til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. september 2015 i sag T-660/14, SV Capital OÜ mod Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

(Sag C-577/15 P)

(2016/C 016/28)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: SV Capital OÜ (ved lawyer M. Greinoman)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom af 9. september 2015 i sag T-660/14 om, (1) at søgsmålet til prøvelse af EBA’s afgørelse C 2013 002 ikke kunne antages til realitetsbehandling, (2) om annullation af afgørelse 2014-C1-02 fra klagenævnet for de europæiske tilsynsmyndigheder af 14. juli 2014 for så vidt angik formaliteten vedrørende appellantens appel, og (3) om sagens omkostninger, ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten.

—

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) tilpligtes at betale sagens omkostninger og Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin påstand om ophævelse af Rettens dom af 9. september 2015 i sag T-660/14 har appellanten fremført følgende anbringender og retlige argumenter:

Retten traf afgørelse ultra petita.

Retten har tilsidesat artikel 60, stk. 1, i forordning 1093/2010/EU (1), da anfægtelsen af EBA’s afgørelse C 2013 002 var rettidig, fordi den først blev behandlet af klagenævnet for de europæiske tilsynsmyndigheder.

Retten har tilsidesat artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement (gyldigt indtil den 31. december 2014).

Retten har tilsidesat artikel 263 TEUF, da anfægtelsen af EBA’s afgørelse C 2013 002 var rettidig som følge af, at den administrative procedure fortsatte indtil den 14. juli 2014.

Retten har tilsidesat artikel 45 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, da anfægtelsen af EBA’s afgørelse C 2013 002 var rettidig som følge af uforudsete omstændigheder.

Retten har tilsidesat artikel 263 TEUF og artikel 60, stk. 1, og artikel 61, stk. 1 i forordning nr. 1093/2010, da søgsmålet mod EBA’s afgørelse C 2013 002 kunne antages til realitetsbehandling, både fordi afgørelsen var rettet til appellanten, og fordi appellanten var umiddelbart og individuelt berørt af sagen.

EBA’s afgørelse C 2013 002 er behæftet med retlige fejl.

EBA’s afgørelse C 2013 002 er behæftet med fejlskøn.

EBA’s afgørelse C 2013 002 tilsidesætter artikel 39, stk. 1, i forordning 1093/2010 og artikel 16 i EBA’s kodeks for god forvaltningsskik i EMA’s afgørelse C 2013 002.

EBA’s afgørelse C 2013 002 tilsidesætter artikel 3.3, 3.4 og 3.5 i EBA’s interne regler i EBA’s afgørelse C 2013 002.

EBA’s afgørelse C 2013 002 er behæftet med EBA’s magtmisbrug og urimelige adfærd.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24.11.2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331, s. 12).

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/23

Appel iværksat den 12. november 2015 af LG Electronics, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. september 2015 i sag T-91/13, LG Electronics, Inc. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-588/15 P)

(2016/C 016/29)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: LG Electronics, Inc. (ved advocaten G. van Gerven og T. Franchoo)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Artikel 1, stk. 1, litra d), artikel 1, stk. 2, litra g), artikel 2, stk. 1, litra d) og e), og artikel 2, stk. 2, litra d) og e), i Kommissionens afgørelse C(2012) 8839 af 5. december 2012 annulleres, for så vidt som de vedrører appellanten, og/eller

—

De bøder, der pålægges appellanten ved artikel 2, stk. 1, litra d) og e), og artikel 2, stk. 2, litra d) og e), nedsættes.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort fire anbringender gældende.

Første anbringende: Retten tilsidesatte appellantens ret til forsvar, for så vidt som den opretholdt Kommissionens afgørelse om ikke at inddrage LPD i den administrative procedure som part, og navnlig om ikke at tilsende LPD klagepunktsmeddelelsen. Retten tilsidesatte også proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af LGE’s pligt til omhu, da den forkastede LGE’s påstand.

Andet anbringende: Retten tilsidesatte artikel 101 TEUF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1), for så vidt som den fastslog, at Kommissionen var berettiget til at fastsætte LGE’s bøde på grundlag af LGE’s og Philips’ direkte afsætning til EØS ved hjælp af forarbejdede produkter, idet disse virksomheder er forskellige fra LPD.

Tredje anbringende: Subsidiært gøres gældende, at Retten tilsidesatte artikel 101 TEUF, artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 og princippet om personligt ansvar, for så vidt som den fastslog, at Kommissionen var berettiget til at fastsætte LGE’s bøde på grundlag af Philips’ direkte afsætning til EØS ved hjælp af forarbejdede produkter.

Fjerde anbringende: Retten tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, for så vidt som den fastslog, at Kommissionen var berettiget til at anvende fremgangsmåden på grundlag af direkte afsætning til EØS i forhold til LGE, men ikke i forhold til Samsung SDI.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 1, s. 1).

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/24

Appel iværksat den 13. november 2015 af Bionorica SE til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14, Bionorica SE mod Europa-Kommissionen

(Sag C-596/15 P)

(2016/C 016/30)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Bionorica SE (ved Rechtsanwälte M. Weidner, T. Guttau og N. Huβmann)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Det afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14, ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har støttet sine påstande på to anbringender:

—

Procedurefejl: Retten har til dels lagt forkerte faktiske omstændigheder til grund og er således nået frem til en forkert afgørelse, som belaster appellanten. Retten er fejlagtigt gået ud fra, at appellanten fremstiller fødevarer, og derudover kun er berørt af suspenderede sundhedsanprisninger som omhandlet i forordning (EF) nr. 1924/2006 (1). Hertil kommer, at Retten har begrundet sin afgørelse delvist utilstrækkeligt. Retten har ikke behandlet indholdet af Kommissionens skrivelse, som afslutter den påståede passivitet, detaljeret, og er således nået frem til en forkert afgørelse.

—

Tilsidesættelse af EU-retten: Retten har med urette afslået, at betingelserne i artikel 265 TEUF er opfyldt, da Kommissionens passivitet ikke er ophørt. Derudover har Retten bedømt forordning (EF) nr. 1924/2006 og navnlig dennes artikel 17 og 28, forkert. Suspenderede og tilladte sundhedsanprisninger skal ikke sidestilles. De retsvirkninger, der følger af overgangsbestemmelserne, er ikke tilstrækkeligt forudsigelige.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20.12.2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, EUT L 404, s. 9.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/25

Appel iværksat den 13. november 2015 af Diapharm GmbH & Co. KG til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14, Diapharm GmbH & Co. KG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-597/15 P)

(2016/C 016/31)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Diapharm GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwälte M. Weidner, T. Guttau og N. Hußmann)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Der afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14, ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har støttet sine påstande på to anbringender:

Procedurefejl: Retten har begrundet sin afgørelse delvist utilstrækkeligt. Retten har ikke behandlet indholdet af Kommissionens skrivelse, som afslutter den påståede passivitet, detaljeret, og er således nået frem til en forkert afgørelse.

Tilsidesættelse af EU-retten: Retten har med urette afslået, at betingelserne i artikel 265 TEUF er opfyldt, da Kommissionens passivitet ikke er ophørt. Derudover har Retten bedømt forordning (EF) nr. 1924/2006 (1) og navnlig dennes artikel 17 og 28, forkert. Suspenderede og tilladte sundhedsanprisninger skal ikke sidestilles. De retsvirkninger, der følger af overgangsbestemmelserne, er ikke tilstrækkeligt forudsigelige. Endelig er appellanten i modsætning til, hvad Retten har anført, umiddelbart og negativt berørt af Kommissionens vedvarende passivitet.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20.12.2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, EUT L 404, s. 9.

Retten

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/27

Rettens dom af 18. september 2015 — Buczek Automotive mod Kommissionen

(Sag T-1/08 INTP) (1)

((Retspleje - fortolkning af en dom))

(2016/C 016/32)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Buczek Automotive sp. z o.o. (Sosnowiec, Polen) (ved advokat J. Jurczyk)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann, A. Stobiecka-Kuik og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Polen (ved A. Jasser, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Begæring om fortolkning af dom af 17. maj 2011, Buczek Automotive mod Kommissionen (T-1/08, Sml., EU:T:2011:216)

Konklusion

1)

Punkt 1 i konklusionen i dom af 17. maj 2011, Buczek Automotive mod Kommissionen (T-1/08, Sml., EU:T:2011:216), skal fortolkes således, at artikel 1 i Kommissionens beslutning 2008/344/EF af 23. oktober 2007 om Polens statsstøtte C 23/06 (ex NN 35/06) til stålproducenten Technologie Buczek Group annulleres med virkning erga omnes.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

3)

Originaleksemplaret af nærværende dom vedlægges originaleksemplaret af den fortolkede dom, hvorpå der i margenen gøres en bemærkning om nærværende dom.

(1)  EUT C 64 af 8.3.2008.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/27

Rettens dom af 24. november 2015 — Wesergold Getränke mod KHIM — Lidl Stiftung (WESTERN GOLD)

(Sag T-278/10 RENV) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket WESTERN GOLD - de ældre nationale, EF- og internationale ordmærker WeserGold, Wesergold og WESERGOLD - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - afgørelse af klagen - artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt - retten til at blive hørt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))

(2016/C 016/33)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: riha WeserGold Getränke GmbH & Co. KG, tidligere Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG (Rinteln, Tyskland) (ved advokaterne T. Melchert, P. Goldenbaum og I. Rohr)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved A. Pohlmann, derefter ved S. Hanne, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokaterne A. Marx et M. Wolter)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. marts 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 770/2009-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG og Lidl Stiftung & Co. KG

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

riha WeserGold Getränke GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret og Lidl Stiftung & Co. KG afholdte omkostninger i sagen for Retten og for Domstolen.

(1)  EUT C 221 af 14.8.2010.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/28

Rettens dom af 24. november 2015 — Kommissionen mod D'Agostino

(Sag T-670/13 P) (1)

((Appel - kontraappel - personalesag - kontraktansat - afgørelse om afslag på forlængelse - omsorgspligt - tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a, stk. 2 - begrundelsespligt - urigtig gengivelse))

(2016/C 016/34)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, dernæst ved G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Luigi D'Agostino (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat M.-A. Lucas)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Tredje Afdeling) den 23. oktober 2013, D’Agostino mod Kommissionen (F-93/12, Sml. Pers., EU:F:2013:155), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)

Dom afsagt af Personaleretten (Tredje Afdeling) den 23. oktober 2013, D’Agostino mod Kommissionen (F-93/12) ophæves, for så vidt som Personaleretten anvendte omsorgspligten forkert.

2)

I øvrigt forkastes appellen i hovedsagen.

3)

Dom D’Agostino mod Kommissionen ophæves, for så vidt som Personaleretten undlod at tage stilling til det andet anbringendes første led og gengav dette forkert.

4)

I øvrigt forkastes kontraappellen.

5)

Sagen hjemvises til Personaleretten.

6)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1)  EUT C 78 af 15.3.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/29

Rettens dom af 19. november 2015 — Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-107/14) (1)

((EUGFL - Garantisektionen - EGFL og ELFUL - udgifter, som er udelukket fra finansiering - forordning (EF) nr. 1782/2003 - enkeltbetalingsordningen - national reserve - tildelingskriterier - risiko for fonden - krydsoverensstemmelse))

(2016/C 016/35)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: Den Hellenske Republik (først ved I. Chalkias, E. Leftheriotou og A. Vasilopoulou, derefter ved M. Kanellopoulos, E. Leftheriotou og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/763/EU af 12. december 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 338, s. 81), for så vidt som det vedrører Den Hellenske Republik

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/763/EU af 12. december 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som Den Hellenske Republik pålægges en fast korrektion vedrørende tildelingen af rettigheder fra den nationale reserve, og for så vidt som Europa-Kommissionen har anvendt en fast korrektion for 2008 med hensyn til krydsoverensstemmelse på Den Hellenske Republik.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Hver part bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 129 af 28.4.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/30

Rettens dom af 24. november 2015 — Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-126/14) (1)

((EUGFL - Garantisektionen - EGFL og ELFUL - finansiel korrektion, der pålægges for manglende anmeldelse af renter - begrundelsespligt - forpligtelse til at bogføre renter - artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 - ækvivalensprincippet - forpligtelse til at udvise omhu))

(2016/C 016/36)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved K. Bulterman, J. Langer og M. Noort, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Kranenborg og P. Rossi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/763/EU af 12. december 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 338, s. 81)

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/763/EU af 12. december 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den har pålagt Kongeriget Nederlandene en finansiel korrektion på 4 703 231,78 EUR for ikke-anmeldte renter af fordringer vedrørende tillægsafgifter, der er betalt for sent og før den 1. april 1993, og eksportrestitutioner, der er udbetalt retsstridigt og før den 1. april 1995.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kongeriget Nederlandene.

(1)  EUT C 112 af 14.4.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/31

Rettens dom af 25. november 2015 — Ewald Dörken mod KHIM — Schürmann (VENT ROLL)

(Sag T-223/14) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket VENT ROLL - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 52, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/37)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ewald Dörken AG (Herdecke, Tyskland) (ved advokate N. Grüger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Wolfram Schürmann (Neuhausen, Schweiz) (ved advokat M. Wesle)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 30. januar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2156/2012-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem M. Wolfram Schürmann og Ewald Dörken AG.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Ewald Dörken AG betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 184 af 16.6.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/31

Rettens dom af 25. november 2015 — Masafi mod KHIM — Hd1 (JUICE masafi)

(Sag T-248/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket JUICE masafi - det ældre nationale ordmærke masafi - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Masafi Co. LLC (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater)) (ved advokat G. Hinarejos Mulliez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Hd1 Ltd (Huddersfield, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 10. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 119/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Hd1 Ltd og Masafi Co. LLC.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Masafi Co. LLC bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 235 af 21.7.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/32

Rettens dom af 25. november 2015 — Masafi mod KHIM — Hd1 (masafi)

(Sag T-249/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket masafi - det ældre nationale ordmærke masafi - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Masafi Co. LLC (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokat G. Hinarejos Mulliez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Hd1 Ltd (Huddersfield, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1131/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Hd1 Ltd og Masafi Co. LLC.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Masafi Co. LLC bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 235 af 21.7.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/33

Rettens dom af 25. november 2015 — Sephora mod KHIM — Mayfield Trading (gengivelse af to lodrette, bølgede linjer)

(Sag T-320/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket, der gengiver to lodrette, bølgede linjer - det nationale og internationale figurmærke, der gengiver en lodret, bølget linje - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/40)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sephora (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved advokat H. Delabarre)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Mayfield Trading Ltd (Las Vegas, Nevada, De Forenede Stater) (ved advokat A. Tarí Lázaro)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1577/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Sephora og Mayfield Trading Ltd.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Sephora betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 212 af 7.7.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/33

Rettens dom af 25. november 2015 — bd breyton-design mod KHIM (RACE GTP)

(Sag T-520/14) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket RACE GTP - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/41)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: bd breyton-design GmbH (Stockach, Tyskland) (ved advokaterne T. Raab og H. Lauf)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. marts 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1230/2013-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket RACE GTP som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

bd breyton-design GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/34

Rettens dom af 19. november 2015 — Matratzen Concord mod KHIM — Barranco Rodriguez og Barranco Schnitzler (Matratzen Concord)

(Sag T-526/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Matratzen Concord - de ældre nationale ordmærker MATRATZEN - relativ registreringshindring - bevis for brug - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Matratzen Concord GmbH (Köln, Tyskland) (ved advokat I. Selting)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider og D. Botis, som befuldmægtigede)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenienter ved Retten: Mariano Barranco Rodriguez (Sant Just Desvern, Spanien) og Pablo Barranco Schnitzler (Sant Just Desvern) (ved advokat J. Iglesias Monravá)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. april 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1523/2013-1) vedrørende en indsigelsessag mellem på den ene side Mariano Barranco Rodriguez og Pablo Barranco Schnitzler og, på den anden side, Matratzen Concord GmbH.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Matratzen Concord GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/35

Rettens dom af 19. november 2015 — North Drilling mod Rådet

(Sag T-539/14) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - fejlskøn - tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation))

(2016/C 016/43)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: North Drilling Co. (Teheran, Iran) (ved advokaterne J. Viñals Camallonga, L. Barriola Urruticoechea og J. Iriarte Ángel)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Elera-San Miguel Hurtado og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2014/222/FUSP af 16. april 2014 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 119, s. 65) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 397/2014 af 16. april 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 119, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/222/FUSP af 16. april 2014 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og artikel 1 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 397/2014 af 16. april 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som de vedrører North Drilling Co.

2)

Virkningerne af artikel 1 i afgørelse 2014/222 og artikel 1 i gennemførelsesforordning nr. 397/2014 opretholdes over for North Drilling indtil datoen for udløbet af appelfristen som omhandlet i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil stadfæstelsen eller afvisningen af appellen.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/36

Rettens dom af 25. november 2015 — Jaguar Land Rover mod KHIM (En bils form)

(Sag T-629/14) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt varemærke - en bils form - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jaguar Land Rover Ltd (Coventry, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors F. Delord og R. Grewal)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. april 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1622/2013-2) vedrørende en ansøgning om ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af en bils form, som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 24. april 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1622/2013-2) annulleres, for så vidt som den afslår registrering af det ansøgte varemærke for så vidt angår »luft- og søfartøjer« i klasse 12.

2)

I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)

Jaguar Land Rover Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler ni tiendedele af de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger.

4)

Harmoniseringskontoret bærer en tiendedel af sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 361 af 13.10.2014.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/37

Rettens dom af 25. november 2015 — Soprema mod KHIM — Sopro Bauchemie (SOPRAPUR)

(Sag T-763/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret - ordmærket SOPRAPUR - det ældre EF-ordmærke Sopro - relativ registreringshindring - lighed mellem varerne og mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Holding Soprema (Strasbourg, Frankrig) (ved advokat R. Hirsch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved E. Scheffer og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sopro Bauchemie GmbH (Wiesbaden, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. august 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1370/2013-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Sopro Bauchemie GmbH og Holding Soprema.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Holding Soprema betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 73 af 2.3.2015.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/37

Rettens dom af 24. november 2015 — Intervog mod KHIM (meet me)

(Sag T-190/15) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket meet me - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 016/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Intervog (Paris, Frankrig) (ved advokat M.-R. Hirsch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 11. februar 2015 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 845/2014-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet meet me som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Intervog betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 198 af 15.6.2015.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/38

Rettens kendelse af 10. november 2015 — Compagnia Trasporti Pubblici m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-187/15) (1)

((Statsstøtte - virksomhed, der driver et rutebilnet i regionen Campanien - kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste udbetalt af de italienske myndigheder efter dom afsagt af Consiglio di Stato - Kommissionens afgørelse, hvorved foranstaltningen erklæres uforenelig med det indre marked - søgsmål anlagt af virksomheder, der befinder sig i en situation, der svarer til støttemodtagerens))

(2016/C 016/47)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Compagnia Trasporti Pubblici SpA (Napoli, Italien), Atap — Azienda Trasporti Automobilistici Pubblici delle Province di Biella e Vercelli SpA (Biella, Italien), Actv SpA (Venedig, Italien), Ferrovie Appulo Lucane Srl (Bari, Italien), Asstra — Associazione Trasporti (Rom, Italien) og Associazione Nazionale Autotrasporto Viaggiatori (ANAV) (Rom) (ved advokat M. Malena)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, G. Conte og P.J. Loewenthal, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1074 af 19. januar 2015 om statsstøtteforanstaltning SA.35842 (2014/C) (ex 2012/NN) iværksat af Italien — yderligere kompensation for offentlig tjeneste til CSTP (EUT L 179, s. 112)

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Compagnia Trasporti Pubblici SpA, Atap — Azienda Trasporti Automobilistici Pubblici delle Province di Biella e Vercelli SpA, Actv SpA, Ferrovie Appulo Lucane Srl, Asstra Associazione Trasporti og Associazione Nazionale Autotrasporto Viaggiatori (ANAV) bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 190 af 8.6.2015.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/39

Rettens kendelse af 10. november 2015 — Compagnia Trasporti Pubblici m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-188/15) (1)

((Statsstøtte - virksomhed, der driver et rutebilnet i regionen Campanien - kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste udbetalt af de italienske myndigheder efter dom afsagt af Consiglio di Stato - Kommissionens afgørelse, hvorved foranstaltningen erklæres uforenelig med det indre marked - søgsmål anlagt af virksomheder, der befinder sig i en situation, der svarer til støttemodtagerens))

(2016/C 016/48)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Compagnia Trasporti Pubblici SpA (Napoli, Italien), Atap — Azienda Trasporti Automobilistici Pubblici delle Province di Biella e Vercelli SpA (Biella, Italien), Actv SpA (Venedig, Italien), Ferrovie Appulo Lucane Srl (Bari, Italien), Asstra — Associazione Trasporti (Rom, Italien) og Associazione Nazionale Autotrasporto Viaggiatori (ANAV) (Rom) (ved advokat M. Malena)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, G. Conte og P.J. Loewenthal, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1075 af 19. januar 2015 om statsstøtteforanstaltning SA.35843 (2014/C) (ex 2012/NN) iværksat af Italien — Yderligere kompensation for offentlig tjeneste til Buonotourist (EUT L 179, s. 128).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Compagnia Trasporti Pubblici SpA, Atap — Azienda Trasporti Automobilistici Pubblici delle Province di Biella e Vercelli SpA, Actv SpA, Ferrovie Appulo Lucane Srl, Asstra Associazione Trasporti og Associazione Nazionale Autotrasporto Viaggiatori (ANAV) bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 198 af 15.6.2015.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/39

Appel iværksat den 11. september 2015 af Z til prøvelse af Personalerettens dom af 30. juni 2015 i sag F-64/13, Z mod Domstolen

(Sag T-532/15 P)

(2016/C 016/49)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Z (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat F. Rollinger)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol

Appellantens påstande

—

Appelskriftet fremmes til realitetsbehandling og der gives dom efter påstanden.

—

Følgelig ophæves Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2015 i sag F-64/13, Z mod Domstolen.

—

Appellanten gives medhold i sine påstande i stævningen i første instans i sag F-64/13.

—

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Appellanten forbeholder sig alle øvrige rettigheder, anbringender og retsskridt.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af den grundlæggende ret til kontradiktion.

2.

Andet anbringende om en retlig fejl, for så vidt som det anbringende, der vedrørte klageudvalgets manglende kompetence og ulovligheden af artikel 4 i Domstolens afgørelse af 4. maj 2004 (1), blev forkastet i åbenbar strid med legalitetsprincippet, princippet om sproglig fortolkning og princippet om Den Europæiske Unions normhieraki.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler, især for så vidt angår Personalerettens begrænsede prøvelse af bedømmelsesrapporternes indhold.

4.

Fjerde anbringende om en retlig fejl, for så vidt som Personaleretten i den appellerede dom ikke tog stilling til begæringen om bevisoptagelse og tilrettelæggelse af sagen.

5.

Femte anbringende om den uberettigede afvisning af at efterprøve, om de kritikpunkter, som appellanten havde fremført, kunne tages til følge, samt den manglende hensyntagen til de af bedømmelsesudvalget fremsatte bemærkninger.

6.

Sjette anbringende om en retlig fejl derved, at Personaleretten i den appellerede dom lagde til grund, at appellanten havde været forpligtet til at forelægge en ansøgning i henhold til artikel 90, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, med henblik på at få erstatning for, at bedømmelsesrapporten var blevet udarbejdet for sent.

(1)  Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 4.5.2004 om udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/40

Sag anlagt den 11. september 2015 — Silver Plastics og Johannes Reifenhaüser mod Kommissionen

(Sag T-582/15)

(2016/C 016/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Silver Plastics GmbH & Co. KG (Troisdorf, Tyskland) og Johannes Reifenhaüser Holding GmbH & Co. KG (Troisdorf) (ved advokaterne M. Wirtz, S. Möller og W. Carstensen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse AT.39563 af 24. juni 2015 annulleres, for så vidt den vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, til et beløb, der under hensyntagen til den omstændighed, at sagsøgerne ikke udgør en økonomisk enhed, ikke overstiger 10 % af sagsøger 1’s omsætning i det sidste afsluttede regnskabsår inden vedtagelsen af bødeafgørelsen.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, til et beløb, der under hensyntagen til den efterfølgende afspaltning af maskinfabrikken ikke overstiger 10 % af henholdsvis sagsøger 1’s og sagsøger 2’s omsætning.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, for området NVE, idet bødens grundbeløb fastsættes alene på grundlag af den omsætning, der er forbundet med EPS-bakker.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, for området NVE, idet der fastsættes særskilte bødebeløb for produktområderne EPS-bakker og PP-bakker under hensyntagen til de forskellige overtrædelsesperioder.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, idet den omsætningsandel, der blev anvendt ved fastsættelsen af bødens grundbeløb, nedsættes med en faktor, der på passende måde afspejler, at sagsøger 1’s adfærd på området NVE og i Frankrig, subsidiært kun i området NVE, skal karakteriseres som ren informationsudveksling og ikke som hardcore prisaftaler, samt ved at der afstås fra et hardcore-tillæg for området NVE og/eller Frankrig.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, idet bøden for NVE udmåles alene på grundlag af den i Tyskland opnåede omsætning.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, for området NVE, idet der afstås fra hardcore-tillægget, subsidiært ved nedsættelse af hardcore-tillægget, under hensyntagen til den omstændighed, at overtrædelserne i NVE i sammenligning med overtrædelserne i de andre geografiske områder var af en væsentlig mindre konkurrencebegrænsende karakter.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse for området NVE og Frankrig, til et passende beløb.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Kommissionens afgørelse C (2015) 4336 final af 24. juni 2015 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (AT.39563 — Fødevareemballage) annulleres delvist.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, og artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) sammenholdt med artikel 101, stk. 1, TEUF

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen med urette karakteriserede sagsøger 1’s adfærd i det geografiske område Nordvesteuropa (herefter NVE) som hardcore prisaftaler i form af en samlet, vedvarende overtrædelse inden for produktion og distribution af polystyrenplastbakker og polypropylenplastbakker for levnedsmiddelindustrien.

2.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1/2003 sammenholdt med princippet om undersøgelse ex officio

Sagsøgerne har herved gjort gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har løftet den bevisbyrde, som påhviler den, og ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt sin begrundelsespligt.

3.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af de som grundrettigheder sikrede processuelle rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, litra d), i EMRK og artikel 47, stk. 2, artikel 48 og artikel 58 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sagsøgerne har gjort en tilsidesættelse af deres ret til processuel ligestilling og til en retfærdig rettergang gældende, idet gentagne anmodninger om indkaldelse og afhøring af vidner for sagsøgte og krydsafhøring af et vidne mod sagsøgerne blev nægtet.

4.

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af punkt 24-26 i samarbejdsmeddelelsen (2)

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerne ikke er blevet indrømmet bødenedsættelse for de fremlagte beviser vedrørende de foreholdte overtrædelser i området NVE, selv om forudsætningerne derfor var opfyldte.

5.

Femte anbringende: Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, første og andet punktum, i forordning (EF) nr. 1/2003, sammenholdt med artikel 101, stk. 1, TEUF

Kommission gik med urette ud fra, at sagsøgerne udgjorde en økonomisk enhed og dermed en virksomhed som omhandlet i de ovennævnte bestemmelser.

6.

Sjette anbringende: Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, andet punktum, i forordning (EF) nr. 1/2003

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen overskred det lovmæssigt fastsatte bødeloft på 10 % af den berørte virksomheds omsætning, idet den ikke tog hensyn til den på tidspunktet for bødeafgørelsen retskraftigt gennemførte afslutning på sagsøger 2’s deltagelse i Reifenhäuser GmbH & Co. KG Maschinenfabrik, og ved bødeudmålingen medregnede denne afspaltede virksomheds omsætning.

7.

Syvende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, første punktum, litra a), og artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003, sammenholdt med punkt 19, 20 og 25 i bøderetningslinjerne (3) og ligebehandlingsprincippet

Det gøres her gældende, at der for samtlige de af bødeafgørelsen omfattede karteller og for samtlige berørte virksomheder blev anvendt en fast omsætningsandel på 16 % ved beregningen af grundbeløbet og et fast hardcore-tillæg på 16 %, selv om såvel de enkelte kartellers struktur som virksomhedernes individuelle deltagelse adskilte sig i væsentlig grad, hvilket var til ugunst for sagsøgerne.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

(2)  Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002, C 45, s. 3).

(3)  Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2).

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/43

Sag anlagt den 3. november 2015 — Chic Investments mod KHIM (eSMOKINGWORLD)

(Sag T-617/15)

(2016/C 016/51)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Chic Investments sp. z o.o. (Poznan, Polen) (ved advokat K. Jarosiński)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke indeholdende ordbestanddelen »eSMOKINGWORLD« — registreringsansøgning nr. 12 581 741

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. juni 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 3227/2014-5)

Påstande

—

Afgørelse truffet den 25. juni 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres i det hele.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/44

Sag anlagt den 9. november 2015 — Tractel Greifzug mod KHIM — Jiangsu Shenxi Construction Machinery (Formen på et motoriseret spil)

(Sag T-621/15)

(2016/C 016/52)

Stævningen affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Tractel Greifzug GmbH (Bergisch Gladbach, Tyskland) (ved advokaterne U. Lüken og C. Maierhöfer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jiangsu Shenxi Construction Machinery Co. Ltd (Wuxi, Kina)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Tractel Greifzug GmbH

Det omtvistede varemærke: Tredimensionalt EF-varemærke (formen på et motoriseret spil) — EF-varemærkeregistrering nr. 7 033 061

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. september 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1658/2014-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og ugyldighedsbegæringen forkastes i det hele.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 207/2009.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/44

Sag anlagt den 10. november 2015 — Lidl Stiftung mod KHIM (JEDE FLASCHE ZÄHLT!)

(Sag T-623/15)

(2016/C 016/53)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved Rechtsanwälte M. Wolter, A. Marx og A. Berger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket, der indeholder ordbestanddelen »JEDE FLASCHE ZÄHLT!« — registreringsansøgning nr. 13 510 123

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. september 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 479/2015-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling for Harmoniseringskontoret.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/45

Sag anlagt den 6. november 2015 — European Food m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-624/15)

(2016/C 016/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: European Food SA (Drăgăneşti, Rumænien), Starmill Srl (Drăgăneşti), Multipack Srl (Drăgăneşti) og Scandic Distilleries SA (Bihor, Rumænien) (ved advokat K. Struckmann, barrister G. Forwood, og solicitor A. Kadri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1470 af 30. marts 2015 om statsstøtte SA.38517 (2014/C) (ex 2014/NN) gennemført af Rumænien — Voldgiftskendelse i Micula mod Rumænien af 11. december 2013 (meddelt under nummer C(2015) 2112) (EUT L 232, s. 43) annulleres.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt som den a) vedrører hver af sagsøgerne, b) er til hinder for, at Rumænien opfylder voldgiftskendelsen, c) pålægger Rumænien at tilbagesøge enhver uforenelig støtte, d) pålægger sagsøgerne solidarisk hæftelse for tilbagebetating af støtte modtaget af enhver af de i den anfægtede afgørelses artikel 2, stk. 2, angivne enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat otte anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse fejlagtigt undlader at anvende artikel 351 TEUF og almindelige retsprincipper på den foreliggende sag.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse fejlagtigt fandt, at den omhandlede foranstaltning gav sagsøgerne en fordel, navnlig ved en ukorrekt vurdering af det tidspunkt, på hvilket den angivelige fordel blev indrømmet, eller subsidiært ved at fastslå, at betalingen af erstatning udgjorde en fordel.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse med urette fandt, at den omhandlede foranstaltning kunne tilregnes den rumænske stat.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse vurderede den angivelige støtteforanstaltnings forenelighed ukorrekt.

5.

Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse angav modtagerne af den angivelige støtte ukorrekt, og undlod at anføre begrundelser for konklusionen deri, navnlig ved angivelsen af de fysiske eller juridiske personer, der udgjorde den angiveligt støttemodtagende virksomhed.

6.

Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholdt en retlig fejl og en kompetenceoverskridelse ved at pålægge tilbagesøgning af den angivelige støtte.

7.

Syvende anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

8.

Ottende anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med mangler i kraft af, at væsentlige formforskrifter ikke blev overholdt, navnlig retten til at blive hørt, artikel 108, stk. 3, TEUF og artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 (1).

(1)  Rådets forordning nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 83, s. 1) (som ændret).

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/46

Sag anlagt den 10. november 2015 — Spa Monopole mod KHIM — YTL Hotels & Properties (SPA VILLAGE)

(Sag T-625/15)

(2016/C 016/55)

Stævningen affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved advokaterne E. Cornu og E. De Gryse)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: YTL Hotels & Properties Sdn Bhd (Kuala Lumpur, Malaysia)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: YTL Hotels & Properties Sdn Bhd

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »SPA VILLAGE« — registreringsansøgning nr. 3 841 202

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. september 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1954/2013-3)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/47

Sag anlagt den 12. november 2015 — Hako mod KHIM (SCRUBMASTER)

(Sag T-629/15)

(2016/C 016/56)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hako GmbH (Bad Oldesloe, Tyskland) (ved advokat A. Marx)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »SCRUBMASTER« — registreringsansøgning nr. 12 492 617

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 1. september 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2197/2014-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/48

Sag anlagt den 12. november 2015 — Frinsa del Noroeste mod KHIM — Frigoríficos Unidos (Frinsa LA CONSERVERA)

(Sag T-634/15)

(2016/C 016/57)

Stævningen affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Frinsa del Noroeste, SA (Santa Eugenia de Ribeira, Spanien) (ved advokat J. Botella Reyna)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Frigoríficos Unidos, SA (Riudellots de la Selva, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Frinsa del Noroeste, SA

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »FRINSA LA CONSERVERA« — registreringsansøgning nr. 11 495 728

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 27. juli 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2382/2014-5)

Påstand

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Retten annullerer den anfægtede afgørelse.

Anbringender

—

Fortrinsret over begrebet FRINSA og fredelig sameksistens på markedet og i registret af varemærker, der angiveligt er i konflikt.

—

Varemærket FRINSA’s renommé.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/48

Sag anlagt den 13. november 2015 — Tuum mod KHIM — Thun (TUUM)

(Sag T-635/15)

(2016/C 016/58)

Stævningen affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Tuum Srl (San Giustino, Italien) (ved advokat B. Saguatti)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Thun SpA (Bolzano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Tuum Srl

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »TUUM« — registreringsansøgning nr. 11 939 774

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. september 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2624/2014-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Indsigelsen mod registrering af det ansøgte varemærke for varer i klasse 14 forkastes endeligt og fuldstændigt.

—

Harmoniseringskontoret pålægges at registrere det ansøgte varemærke.

—

Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for indsigelsesafdelingen og appelkammeret.

Anbringende

—

Tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning nr. 207/2009.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/49

Sag anlagt den 13. november 2015 — Infratel Italia m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-636/15)

(2016/C 016/59)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Infrastrutture e telecomunicazioni per l’Italia SpA (Infratel Italia SpA) (Rom, Italien), Ericsson telecomunicazioni SpA (Rom, Italien), Italdata SpA (Avellino, Italien) og Linea Com Srl (Cremona, Italien) (ved advokaterne G. M. Roberti, I. Perego, M. S. Serpone og M. Serpone)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres helt eller delvist.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod afgørelsen indeholdt i Kommissionens skrivelse af 28. august 2015 (Ref. Ares[2015]3551496), Termination of grant agreement 621078 project VIRGO.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar, princippet om god forvaltningsskik, chartrets artikel 41 og 48 samt af artikel 135 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, s. 1) og af artikel 208 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362, s. 1), og en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

—

Kommissionen hørte ikke sagsøgerne, inden den vedtog den afgørelse, hvormed den besluttede at ophæve grant agreement og pålagde tilbagebetaling af de beløb, der var udbetalt som forudfinansiering. Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar samt artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012 og chartrets artikel 41 og 48. Kommissionen har endvidere alene støttet afgørelsen på vurderinger fra eksterne eksperter, idet den har henvist til disse vurderinger uden i afgørelsen at tilføje en selvstændig begrundelse. Kommissionen har dermed tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og forpligtelsen til at give en passende begrundelse.

2.

Andet anbringende om urigtig vurdering, tilsidesættelse af begrundelsespligten og af princippet om forbud mod forskelsbehandling samt af artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012.

—

Kommissionens og de eksterne eksperters vurderinger, som blev lagt til grund for afgørelsen, udsprang af urigtige faktiske og retlige vurderinger og blev ikke støttet af en sammenhængende og tilstrækkelig begrundelse. Kommissionen har endvidere tilsidesat artikel 135, stk. 3 og 4, i forordning nr. 966/2012

3.

Tredje anbringende om urigtig vurdering og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og af begrundelsespligten, af artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og af artikel 208 i forordning nr. 1268/2012 samt af Guide to Financial Issues relating to ICT PSP Grant Agreement.

—

Kommissionen har ikke foretaget en korrekt vurdering af den forskellige betydning af de enkelte deliverables for hele projektet, hvorved den har tilsidesat forpligtelsen til omhyggelig forvaltning samt reglerne i den henseende, som er fastsat i Guide to Financial Issues relating to ICT PSP Grant Agreement. Kommissionen har i den forbindelse heller ikke givet en konkret og tilstrækkelig begrundelse.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012, af proportionalitetsprincippet og af begrundelsespligten

—

Kommissionen har pålagt tilbagesøgningsforpligtelsen for hele det beløb, der var genstand for forudfinansiering, uden at den har taget fornødent hensyn til projektets betydning for Unionens politikker og genanvendeligheden af det arbejde, som konsortiet har udført. Kommissionen har herved tilsidesat artikel 135 i forordning nr. 966/2012 og artikel 208 i forordning nr. 1268/2012 og proportionalitetsprincippet

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/50

Sag anlagt den 12. november 2015 — Alcohol Countermeasure Systems (International) mod KHIM — Lion Laboratories (ALCOLOCK)

(Sag T-638/15)

(2016/C 016/60)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Alcohol Countermeasure Systems (International) Inc. (Toronto, Canada) (ved advokaterne E. Baud og P. Marchiset)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lion Laboratories Ltd (Barry, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Alcohol Countermeasure Systems (International) Inc.

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »ALCOLOCK« — EF-varemærkeregistrering nr. 8 443 301

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. august 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1323/2014-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EF-varemærket ejet og registreret i navnet Alcohol Countermeasure systems (International), Inc erklæres gyldigt.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/95 og artikel 19, stk. 2, i TRIPs, manglende begrundelse og urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.

—

Tilsidesættelse af artikel 57, stk. 2, og 3, i forordning nr. 207/2009 og utilstrækkelig begrundelse

—

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009 og af artikel 296 TEUF samt tilsidesættelse af definitionen af reel brug i henhold til forordning nr. 207/2009.

Retten for EU-Personalesager

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/52

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. november 2015 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-33/14)

((Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne - ingen udpegning af en ny repræsentant - sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser - ufornødent at træffe afgørelse))

(2016/C 016/61)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat Z)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på ansøgningen af 20. januar 2013 om betaling af et beløb på 700 000 EUR i erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt som følge af afgørelsen om at omplacere sagsøgeren til Bruxelles

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-33/14, Marcuccio mod Kommissionen.

2)

Luigi Marcuccio betaler sine egne omkostninger.

18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/52

Sag anlagt den 1. oktober 2015 — ZZ mod ECB

(Sag F-130/15)

(2016/C 016/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den af ECD’s direktion trufne afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren en supplerende lønstigning for 2015 i forbindelse med den årlige procedure til revision af lønninger og påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af direktionens afgørelse, vedtaget den 24. februar 2015 og meddelt de ansatte den 13. marts 2015, om ikke at tildele sagsøgeren en supplerende lønstigning for 2015.

—

Annullation af afgørelsen om afslag på den særlige klage, dateret den 10. juli 2014 og modtaget den 20. juli 2014.

—

Om fornødent annullation af afgørelsen truffet af den kompetente afdelingschef om ikke at have taget sagsøgeren i betragtning til eller foreslået sagsøgeren en supplerende lønstigning, meddelt stiltiende ved direktionens afgørelse af 24. februar 2014 og ved afgørelsen om afslag på den særlige klage af 10. juli 2015.

—

ECB tilpligtes at erstatte sagsøgerens økonomiske tab, der består i tabet af en mulighed for en supplerende lønstigning for 2015, opgjort til 49 102 EUR, eller, subsidiært, annullation af den procedure, som førte til afgørelsen af 24. februar 2015, og ECB’s tilrettelæggelse af en ny procedure til tildeling af supplerende lønstigninger for 2015.

—

ECB tilpligtes at erstatte sagsøgerens ikke-økonomiske tab, der efter ret og billighed er opgjort til 10 000 EUR.

—

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Top