(1)

Det Europæiske Råd vedtog på forårsmødet i 2005 den europæiske ungdomspagt som et af de instrumenter, der bidrager til gennemførelsen af den fornyede Lissabonstrategi med henblik på — ved hjælp af tværsektorielle strategier — at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder og sociale inddragelse samt deres uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet, idet unge med færre muligheder prioriteres.

(2)

I sin resolution af 7. december 2006 (1) foreslog Rådet, at medlemsstaterne tilskynder til, at alle unge gives omfattende og lige muligheder for at deltage i samfundslivet, og at en struktureret dialog med de unge involverer unge, der er engageret i forskellige og nyskabende former for aktivt medborgerskab, ikke-organiserede unge samt unge med færre muligheder, idet der således skabes forudsætninger for, at alle unge kan deltage på lige vilkår.

(3)

I sin resolution af 25. maj 2007 (2) opfordrede Rådet medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre sammenhængen mellem foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og at sikre, at »sådanne foranstaltninger faktisk når ud til deres målgrupper, især til unge med færre muligheder, ved at tage hensyn til deres behov, baggrund og motivation«.

(4)

I sin meddelelse af 5. september 2007 med titlen »Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv« (3) understregede Kommissionen, at det er i Europas sociale og økonomiske interesse, at alles unges fulde potentiale udnyttes; der blev derfor henvist til betydningen af at nå frem til social integration og lige muligheder for alle unge, idet opmærksomheden især rettes mod unge med færre muligheder.

(5)

Det Europæiske Råd understregede på forårsmødet i 2008 betydningen af at styrke Lissabonstrategiens sociale dimension, bekæmpe fattigdom og social udstødelse, fremme aktiv inklusion og øgede beskæftigelsesmuligheder for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, herunder unge, og opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre uddannelsesniveauet for lærende med indvandrerbaggrund eller fra dårligt stillede grupper —

1)

at arbejdet under det tyske formandskab fokuserede på lige muligheder og social deltagelse for alle børn og unge inden for rammerne af gruppeformandskabets program for social og erhvervsmæssig integration af unge

2)

at resultaterne af foranstaltningerne til gensidig læring vedrørende deltagelse af unge med færre muligheder har vist, at disse unge kræver særlig opmærksomhed i alle medlemsstaterne, og at det er særlig nødvendigt, at de offentlige myndigheder på lokalt og regionalt plan, civilsamfundet, ungdomsarbejdere, ungdomsorganisationer og de unge selv arbejder hånd i hånd for at fremme deres trivsel

3)

at unge og repræsentanter for ungdomsorganisationerne mødtes inden for rammerne af den strukturerede dialog den 18.-21. april 2008 i forbindelse med det slovenske formandskabs ungdomsarrangement og formulerede et sæt konklusioner om mobilitet, beskæftigelse, ikke-formel læring og kompetenceopbygning, integration og politisk deltagelse for unge med færre muligheder, samt de unges rolle i den interkulturelle dialog.

1)

at selv om det erkendes, at der er forskelle mellem medlemsstaterne, giver situationen for unge med færre muligheder (som f.eks. unge kvinder og mænd med en mindre gunstig uddannelsesmæssig, socioøkonomisk eller geografisk baggrund og handicappede unge) anledning til bekymring i mange europæiske lande

2)

at en del unge med færre muligheder til trods for tidens globalisering og migrationsstrømme, som skaber nye muligheder og beriger den europæiske diversitet, fortsat står over for økonomiske og sociale vanskeligheder

3)

at selve samhørigheden i vore samfund er i fare, fordi et betydeligt antal unge i Europa mangler muligheder for at deltage aktivt i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv; at det at sætte alle unge i stand til at realisere deres potentiale og deltage aktivt i samfundslivet derfor er afgørende for en sund og bæredygtig udvikling af vore samfund og bidrager til den sociale samhørighed generelt ved, at der opbygges gensidige tillidsforhold til andre samfundsgrupper, herunder de ældre generationer

4)

at arbejdsløshed, fattigdom, dårligt helbred, kulturel, social og økonomisk udstødelse og alle former for forskelsbehandling er hindringer for de unges trivsel og kan hindre, at de deltager aktivt i samfundslivet

5)

at skræddersyede foranstaltninger, der er målrettet mod unge med færre muligheder, bør bygge på tværfaglig forskning vedrørende unge og deres levevilkår. En sådan videnbaseret tilgang er særlig relevant i forbindelse med spørgsmål, der vedrører unge med færre muligheder

6)

at overgangen og mobiliteten mellem erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet er af stor betydning for at forebygge arbejdsløshed og social udstødelse blandt unge

7)

at det i forbindelse med Fællesskabets samarbejdsramme på uddannelsesområdet er en stor udfordring at løse problemerne omkring elever, der forlader skolen i utide, og unges mangelfulde uddannelse; det står klart, at uddannelsesresultatet i de fleste medlemsstater fortsat afhænger af den socioøkonomiske baggrund, og det er derfor nødvendigt med yderligere bestræbelser og strategier for at imødegå denne strukturelle ulighed

8)

at ikke-formel og uformel læring spiller en central rolle som instrument til støtte for den sociale og økonomiske inklusion af unge med færre muligheder; i denne forbindelse er ungdomsarbejderes og ungdomsorganisationers arbejde med disse unge mennesker af særlig betydning

9)

at programmet Aktive Unge er et centralt instrument på europæisk plan til at fremme den aktive deltagelse og sociale inklusion af unge med færre muligheder

10)

at kultur, ungdomsarbejde og sportsaktiviteter spiller en vigtig rolle ved at bidrage til inklusionen af unge med færre muligheder og deres trivsel.

at unge med færre muligheder bør have særlig opmærksomhed på et tidligt stadium, for at de kan blive bedre integreret i samfundet. De bør også tilbydes alle muligheder (gennem særlig støtte eller mentorordninger) for at deltage i foranstaltninger, der er åbne for alle unge.

1)

at prioritere unge i de mest sårbare situationer højt, når de gennemfører målene for Lissabonstrategien og den europæiske ungdomspagt, og være særlig opmærksom på dem i forbindelse med udarbejdelsen af deres nationale flexicurity-strategier

2)

at videreudvikle den tværgående tilgang til ungdomsspørgsmål og udformningen af tværsektorielle politikker, da dette er særlig relevant i forbindelse med unge med færre muligheder

3)

at modarbejde kønsrelaterede fordomme og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med alle foranstaltninger, der træffes for at sætte unge med færre muligheder i stand til at opnå kontrol over eget liv

4)

at støtte de unge i at få en sund livsstil og tage dette specifikke mål med i deres sundhedspolitikker med særlig fokus på unge med færre muligheder

5)

at modarbejde, at arbejdsløshed og økonomisk inaktivitet går i arv fra generation til generation, bl.a. gennem initiativer, der sigter mod at skabe gode beskæftigelsesmuligheder for unge

6)

som en prioritet at styrke den sociale inklusion af unge med færre muligheder, især ved at fremme lige muligheder for børn og unge i forbindelse med EU's proces for social beskyttelse og social inklusion

7)

at støtte udvikling af de eksisterende former for deltagelse og fremme skabelsen af nye, som omfatter unge med færre muligheder, og støtte udvikling af innovative og målrettede foranstaltninger til forbedring af deres adgang til ikt, medier og information, især på lokalt og regionalt plan, inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet

8)

at være behørigt opmærksom på deltagelsen af unge med færre muligheder som sådan og også på den sociale fordel ved denne deltagelse, mens de udvikler og vurderer programmer, der er rettet mod unge

9)

at samarbejde med ungdomsorganisationerne om at udvikle en inklusiv tilgang inden for den strukturerede dialog med unge med færre muligheder på alle niveauer, og om nødvendigt tilpasse mødernes form

10)

at øge bevidstheden om og viden og ekspertise med hensyn til de sociale og økonomiske samt øvrige faktorer, der er bestemmende for unges trivsel og situationen for unge med færre muligheder

11)

at styrke formidlingen af god praksis på alle niveauer ved udveksling af oplysninger, erfaringer og netværksarbejde.

1)

at lette udviklingen af bæredygtige strategier eller integrerede foranstaltninger i de nationale policyplaner med henblik på at forbedre betingelserne for inddragelse og inklusion i samfundet af unge med færre muligheder.

Der bør især overvejes tværfaglige og tværsektorielle tidlige interventionsforanstaltninger for at hindre eller begrænse risikoen for social udstødelse af børn og unge.

2)

at give adgang til EU-finansiering (EU-programmer og strukturfonde) til støtte for den sociale inklusion og aktive deltagelse af unge med færre muligheder

3)

at øge støtten til ungdomsarbejdere og ungdomsledere, der arbejder med unge med færre muligheder, bl.a. ved at styrke videreuddannelsen og forbedre anerkendelsen af deres færdigheder

4)

at opmuntre og støtte ungdomsorganisationer og sociale organisationer i deres aktioner på vegne af unge med færre muligheder

5)

at fremme skræddersyede oplysninger og lette adgangen til disse oplysninger for unge med færre muligheder

6)

at udvikle og forbedre mekanismerne for erhvervsvejledning og rådgivning, hvor det er relevant, for at sætte unge med færre muligheder i stand til at finde et job

7)

at identificere de hindringer, der står i vejen for deltagelsen af unge med færre muligheder, at finde metoder til at overvinde disse hindringer og især at fremme deltagelsen af unge med færre muligheder hele vejen fra det lokale til det nationale plan både inden for det repræsentative demokrati og i ungdomsstrukturerne, at øge støtten til oplæring af unge i, hvordan de kan deltage.

1)

at overveje mulige aktionslinjer på europæisk plan på grundlag af god praksis, der er fastlagt i samarbejde med medlemsstaterne, for at lette inklusionen af unge med færre muligheder og deres deltagelse i samfundslivet

2)

at tage hensyn til målene for denne resolution, når de stiller forslag til prioriteterne for den fremtidige samarbejdsramme på ungdomsområdet.

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5050. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M4994. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5127. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5101. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5088. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

1)

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1983/2006/EF af 18. december 2006 om det europæiske år for interkulturel dialog (2008) (1)

2)

som henviser til Unesco's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

3)

som henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (2) og til Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (3)

4)

som minder om Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (4)

5)

som minder om konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 15. november 2007, om forbedring af læreruddannelsens kvalitet.

—

interkulturel dialog er et nøgleredskab til løsning af nogle af de betydeligste udfordringer, Europa i øjeblikket står over for, og at det er et af de tre strategiske mål i den europæiske kulturdagsorden, der skal gennemføres gennem treårige arbejdsplaner

—

det med henblik på at fremhjælpe åbne og inklusive samfund, der bygger på europæiske kerneværdier, samt aktivt medborgerskab er nødvendigt, at EU-borgerne besidder interkulturelle kompetencer, der er en nøglefaktor for styrkelse af den interkulturelle dialog

—

den viden samt de kvalifikationer og holdninger, der er af særlig betydning for interkulturelle kompetencer, er dem, der vedrører følgende nøglekompetencer: kommunikativ kompetence i fremmedsprog, sociale kompetencer og medborgerkompetencer samt kulturel bevidsthed og udtryksevne (5).

A.

PÅ DET KULTURELLE OMRÅDE, navnlig — som foreskrevet i Rådets handlingsplan for perioden 2008-2010:

B.

PÅ UDDANNELSESOMRÅDET:

C.

PÅ UNGDOMSOMRÅDET:

D.

PÅ DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE:

—

at fremme interkulturelle kompetencer ved hjælp af de eksisterende instrumenter og initiativer på det kulturelle område, uddannelsesområdet, ungdomsområdet og det audiovisuelle område, navnlig ved at undersøge, hvordan de pågældende foranstaltninger kan uddybes og styrkes yderligere til støtte for interkulturel dialog

—

at øge synergierne mellem disse områder med henblik på at udvikle interkulturelle kompetencer, for eksempel ved at drøfte fælles initiativer, idet der tages hensyn til borgernes behov for at forstå og respektere deres egen kultur, andres kultur og kulturel mangfoldighed generelt, for at kommunikere i et kulturelt mangfoldigt miljø og for at indkredse og aktivt deltage i at fremme og udvikle fælles værdier med hensyn til demokrati og grundlæggende rettigheder

—

at skabe muligheder for dialog på lokalt, regionalt og nationalt plan og på EU-plan ved at øge støtten til udvikling af interkulturelle kompetencer gennem de eksisterende programmer på det kulturelle område, uddannelsesområdet, ungdomsområdet og det audiovisuelle område

—

at skabe et gunstigt klima, så kreativitet og innovation fuldt ud kan bidrage til udformning af interkulturelle kompetencer og styrkelse af den interkulturelle dialog

—

at indkredse og formidle bedste praksis til udvikling af interkulturelle kompetencer, navnlig under hensyntagen til opfølgning af initiativer iværksat på nationalt plan eller EU-plan som led i det europæiske år for interkulturel dialog

—

at styrke og fremme begrebet interkulturel dialog på alle andre relevante politikområder, både inden for EU og i deres eksterne forbindelser.

1)

medlemsstaterne har det fulde ansvar for organiseringen og indholdet af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, men at fremme af kreativitet og innovation er et område, hvor et samarbejde på europæisk plan vil kunne styrke kvaliteten og effektiviteten på nationalt og regionalt plan

2)

de fælles europæiske mål om kvalitet, adgang og åbenhed over for omverdenen er blevet støttet under »Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010«, der gennemføres i øjeblikket, i kraft af bestræbelser på at opnå effektivitet og lige muligheder. Da kreativitet og innovativ kapacitet også er afgørende for en bæredygtig økonomisk og social udvikling i Europa, bør disse spørgsmål tillægges større vægt i forbindelse med det fremtidige europæiske samarbejde på uddannelsesområdet

3)

alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer kan bidrage til kreativitet og innovation i et livslangt læringsperspektiv: de tidlige uddannelsesstadier er koncentreret om motivation, tilegnelsesfærdigheder og andre nøglekompetencer, og de efterfølgende stadier fokuserer på mere specifikke færdigheder og skabelse, udvikling og brug af ny viden og nye idéer.

1)

kreativitet er den vigtigste kilde til innovation, der selv er anerkendt som hoveddrivkraften for skabelse af vækst og velstand, som nøglen til forbedringer på det sociale område og som et vigtigt redskab til at klare globale udfordringer som klimaændringer, sundhedsvæsenet og bæredygtig udvikling

2)

der er et stigende behov for handling på nationalt plan og samarbejde på EU-plan for at gennemføre de mere ambitiøse ændringer, der er nødvendige, hvis skolerne i passende omfang skal forberede eleverne på de store udfordringer og problemer i en verden i hastig forandring

3)

uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne kan ud over deres væsentligste opgaver, der består i at sikre tilegnelse af nøglekompetencer og forsyne videntrekanten med et solidt grundlag af færdigheder, spille en afgørende rolle i udviklingen af kreative og innovative kapaciteter som nøglefaktorer i bestræbelserne på at styrke den fremtidige økonomiske konkurrenceevne og fremme social sammenhængskraft og den enkeltes trivsel

4)

uddannelsessystemerne allerede på skoleniveau skal kombinere udviklingen af specifik viden og specifikke færdigheder med udviklingen af generelle kapaciteter, som har med kreativitet at gøre, f.eks. nysgerrighed, intuition, kritisk og kreativ tænkning, problemløsning, eksperimentering, mod til at tage risici og evne til at lære af fejl, brug af fantasi og hypotetisk ræsonneren samt iværksætterånd

5)

de otte nøglekompetencer for livslang læring, der er fastlagt i EU's henstilling fra 2006 (1), vedrører færdigheder, der er særlig relevante for kreativitet og innovativ kapacitet. Der er især behov for færdigheder og kompetencer, der gør det muligt for folk at betragte ændringer som en mulighed, at blive ved med at være modtagelige over for nye idéer og at respektere og værdsætte andres værdier

6)

i og med at forskelligartethed og multikulturelle miljøer kan stimulere kreativiteten, har inklusive uddannelsespolitikker, som tilstræber tolerance og gensidig forståelse, potentiale til at gøre den voksende multikulturalisme i de europæiske samfund til et aktiv for kreativitet, innovation og vækst

7)

skolers deltagelse i nye og forskellige netværk, især dem, der er baseret i det lokale samfund, kan hjælpe dem med at nå deres uddannelsesmål og bidrage til fremme af kreativitet og innovation. Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og det civile samfund generelt er afgørende for at kunne foregribe og tilpasse sig de skiftende behov på arbejdsmarkedet og i samfundet: praktikantophold, fælles projekter, peer learning og kursusundervisere, som ikke kommer fra uddannelsesinstitutionerne, kan præsentere nye idéer for lærere og elever

8)

lærere har en afgørende rolle at spille i motiveringen af og støtten til det enkelte barns kreative potentiale og kan bidrage til dette ved selv at vise kreativitet i deres egen undervisning.

Mere individualiserede, elevcentrerede uddannelsestilgange, der er skræddersyet til de forskellige elevers behov og evner, bl.a. elever med særlige talenter, forekommer i den forbindelse i særlig grad at kunne bidrage til kreativitet og, selv om det har følger med hensyn til ressourcer og intern organisering, til øget motivation og selvtillid hos mere praktisk eller kunstnerisk orienterede elever.

9)

læreruddannelsesinstitutionerne kan også yde et vigtigt bidrag til formidlingen til lærerpersonalet af den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at skabe ændringer, f.eks. de færdigheder, der er nødvendige for at fremme elevcentrerede tilgange, samarbejdsmetoder og brug af moderne læringsredskaber, især dem, der er baseret på ikt. Fremme af kreative evner og holdninger i skolerne kræver også støtte fra en organisatorisk kultur, der er åben over for kreativitet, og skabelse af et innovationsvenligt miljø generelt og et engageret og fremadskuende lederskab på alle niveauer

10)

udviklingen af kreative og innovative kapaciteter er relevant for alle aspekter af livslang læring, da en stadig større del af læringen foregår på arbejdspladsen, i ikke-formelle kontekster og i fritiden — ofte ved brug af nye ikt-baserede læringsredskaber og -metoder

11)

der er behov for mere forskning, som støttes af udveksling af oplysninger, inden for metoder til identificering, definition, måling og registrering af læringsresultater med hensyn til bløde tværgående færdigheder som f.eks. kreativitet og innovativ kapacitet. Der er også behov for at give de uddannelsespolitiske beslutningstagere en stærkere videnbase med henblik på fremme af kreative og innovative kapaciteter gennem livslang læring og for at undersøge, hvordan EU eventuelt vil kunne bidrage til denne proces.

1)

at overveje, hvordan det er muligt at fremme større synergi mellem viden og færdigheder på den ene side og kreativitet på den anden side, og hvordan det bedst kan lade sig gøre at fremme, overvåge og vurdere kreativitet og innovativ kapacitet på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer

2)

at tilskynde lærere til at udvikle deres professionelle rolle som læringsformidlere og kreativitetsfremmere og at hjælpe læreruddannelsesinstitutionerne med at opfylde de nye krav til lærererhvervet, f.eks. ved at fremme elevcentrerede samarbejdstilgange, innovative læringsmiljøer og brug af åbne uddannelsesressourcer

3)

at fremme en læringskultur ved udvikling af bredere læringssamfund, ved at lette og støtte netværk og partnerskaber — med inddragelse af det civile samfund og andre interessenter — mellem uddannelsesinstitutioner og andre relevante områder som kulturområdet på den ene side og erhvervslivet på den anden side.

1)

at overveje at medtage fremme af kreativitet og innovativ kapacitet blandt målene for det nuværende og det fremtidige europæiske samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet som et supplement til fremme af og støtte til gennemførelsen af henstillingen fra 2006 om nøglekompetencer for livslang læring og at undersøge, hvilke midler der vil være passende og effektive på europæisk plan — f.eks. peer learning — til at nå disse mål på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer og i et livslangt læringsperspektiv

2)

at fremme kulturel produktion, interkulturel dialog og samarbejde på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan med henblik på udvikling af miljøer, der i særlig grad kan bidrage til kreativitet og innovation

3)

at skabe synergier til støtte for fremme af kreativitet og innovation gennem et aktivt samarbejde med relevante internationale organisationer, især Europarådet, Unesco og OECD, om emner som interkulturel uddannelse, demokrati, tolerance og menneskerettigheder (det bør sikres, at alle medlemsstater får ret til at deltage i dette arbejde)

4)

at tilskynde til og støtte udvikling, udveksling og formidling af god praksis med hensyn til en evidensbaseret uddannelsespolitik for så vidt angår fremme af kreative og innovative færdigheder i Europa

5)

at gøre passende brug af EU's programmer og instrumenter til fremme af og støtte til kreativitet og innovativ kapacitet på alle stadier af livslang læring og i selve uddannelsesprocessen.

1)

at støtte relevant forskning og analysere og udveksle oplysninger såvel på EU-plan som mellem medlemsstaterne indbyrdes — i samarbejde med europæiske og internationale forskningsinstitutioner — om fremme og udvikling af kreative og innovative færdigheder gennem uddannelse og erhvervsuddannelse

2)

under processen med henblik på at udforme en ny strategisk ramme for europæisk samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet efter 2010 at fortsætte bestræbelserne på at øge forståelsen af spørgsmål, der har med udviklingen af kreativ og innovativ kapacitet gennem uddannelse og erhvervsuddannelse at gøre, inden for den overordnede kontekst af en bredt baseret innovationspolitik for EU.

2007: 4 000 EUR

2008: 4 000 EUR

2009: 4 000 EUR

2010: 4 500 EUR

2011: 4 500 EUR

2012: 5 000 EUR

2013: 6 000 EUR

—

op til 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger i ugunstigt stillede områder og op til 40 % i andre områder.

—

op til 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger til bevarelse af kulturværdier i form af produktionsmidler (landbrugsbygninger), forudsat at investeringerne ikke indebærer nogen forøgelse af bedriftens produktionskapacitet

—

op til 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger til bevarelse af uproduktive kulturværdier på landbrugsbedrifter (arkæologiske og historiske kulturværdier)

—

supplerende støtte på op til 50 % til dækning af meromkostningerne ved anvendelse af traditionelle materialer, som er nødvendige for at bevare bygningens kulturværdi.

—

kommunens støtte supplerer statens medfinansiering af forsikringspræmier med op til 50 % af de støtteberettigede omkostninger til forsikring af høstudbytte og til forsikring af husdyr mod sygdom.

—

op til 100 % af de faktiske omkostninger til advokatbistand og administration.

—

støtte kan ydes til dækning af op til 50 % af omkostningerne i form af subsidierede tjenesteydelser og må ikke omfatte direkte betalinger til producenterne.

—

op til 100 % af omkostningerne til undervisning og uddannelse af landbrugere, konsulenttjenester, afholdelse af fora, konkurrencer, udstillinger og messer og til publikationer, kataloger og websteder. Støtten ydes i form af subventionerede tjenesteydelser og omfatter ikke direkte betalinger til producenter

—

artikel 4: Investeringer i landbrugsbedrifter

—

artikel 5: Bevarelse af traditionelle landskaber og bygninger

—

artikel 12: Støtte til forsikringspræmier

—

artikel 13: Støtte til jordfordeling

—

artikel 14: Støtte til fremme af produktion af kvalitetslandbrugsprodukter

—

artikel 15: Teknisk bistand i landbrugssektoren

2007: 30 000 EUR

2008: 50 000 EUR

2009: 50 000 EUR

2010: 50 000 EUR

2011: 60 000 EUR

2012: 60 000 EUR

2013: 60 000 EUR

—

op til 50 % af de støtteberettigede omkostninger i ugunstigt stillede områder og op til 40 % i andre områder.

—

artikel 4: Investeringer i landbrugsbedrifter

2007: 48 000 EUR

2008: 50 000 EUR

2009: 55 000 EUR

2010: 58 000 EUR

2011: 60 000 EUR

2012: 60 000 EUR

2013: 63 000 EUR

—

op til 50 % af de støtteberettigede omkostninger i ugunstigt stillede områder

—

op til 40 % af de støtteberettigede omkostninger i andre områder.

—

til investeringer i uproduktive værdier, op til 100 % af de faktiske udgifter

—

til investeringer i produktionsmidler på landbrugsbedrifter, op til 60 % af de faktiske omkostninger eller 75 % i ugunstigt stillede områder, forudsat at investeringen ikke indebærer nogen forøgelse af bedriftens produktionskapacitet

—

der kan ydes en supplerende støtte på op til 100 % til dækning af meromkostningerne ved anvendelse af traditionelle materialer, som er nødvendige for at bevare bygningernes kulturværdi.

—

kommunens medfinansiering supplerer medfinansieringen af forsikringspræmier over statsbudgettet med op til 50 % af de støtteberettigede omkostninger til præmier til forsikring af afgrøder og til forsikring af husdyr mod sygdom.

—

op til 100 % af de faktiske omkostninger til advokatbistand og administration.

—

op til 100 % af de faktiske omkostninger i form af subsidierede tjenesteydelser; må ikke omfatte direkte betalinger til producenterne.

—

støtte på op til 100 % af omkostningerne til undervisning og uddannelse, konsulenttjenester ydet af tredjemand, afholdelse af fora, konkurrencer, udstillinger og messer, publikationer og websteder, vikarordninger. Støtten ydes i form af subventionerede tjenesteydelser og omfatter ikke direkte betalinger til producenterne

—

artikel 4: Investeringer i landbrugsbedrifter

—

artikel 5: Bevarelse af traditionelle landskaber og bygninger

—

artikel 12: Støtte til betaling af forsikringspræmier

—

artikel 13: Støtte til jordfordeling

—

artikel 14: Støtte til fremme af kvalitetslandbrugsprodukter

—

artikel 15: Teknisk bistand i landbrugssektoren

Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano RS

Dunajska 58

SLO-1000 Ljubljana

—

fremme af den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kultursektoren

—

fremme af den tværnationale udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser

—

fremme af den tværkulturelle dialog.

1)

Støtte til kulturprojekter (aktionsdel 1)

Der ydes støtte til kulturorganisationer til projekter, der tager sigte på samarbejde på tværs af grænserne samt skabelse og gennemførelse af kulturelle og kunstneriske aktiviteter.

Hovedformålet med denne aktionsdel er at bistå organisationer, f.eks. teatre, museer, faglige sammenslutninger, forskningscentre, universiteter, kulturinstitutter og offentlige myndigheder fra forskellige lande, der deltager i kulturprogrammet, med at samarbejde, således at forskellige sektorer kan arbejde sammen og udvide deres kulturelle og kunstneriske rækkevidde på tværs af grænserne.

Denne aktionsdel er opdelt i fire kategorier, som er beskrevet nærmere nedenfor.

Aktionsdel 1.1: Flerårige samarbejdsprojekter (varighed fra tre til fem år)

Den første kategori har til formål at fremme flerårige, tværnationale kulturelle forbindelser ved at tilskynde til, at mindst seks kulturelle aktører fra mindst seks støtteberettigede lande samarbejder og arbejder inden for og på tværs af sektorer med henblik på at udvikle fælles kulturelle aktiviteter i en periode på tre til fem år. De disponible midler udgør mellem mindst 200 000 EUR og højst 500 000 EUR pr. år, men EU-støtten kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Støtten har til formål at bistå med at iværksætte et projekt eller udvide dets geografiske rækkevidde og gøre det bæredygtigt efter støtteperioden.

Aktionsdel 1.2.1: Samarbejdsprojekter (varighed op til 24 måneder)

Den anden kategori vedrører aktioner, der gennemføres af mindst tre kulturelle aktører, som arbejder inden for og på tværs af sektorer, fra mindst tre støtteberettigede lande i en periode på højst to år. Der lægges særlig vægt på aktioner, der kan bane vejen for samarbejde på lang sigt. De disponible midler udgør mellem 50 000 EUR og 200 000 EUR, men EU-støtten kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Aktionsdel 1.2.2: Litterære oversættelsesprojekter (varighed op til 24 måneder)

Den tredje kategori vedrører litterære oversættelsesprojekter. EU-støtten til litterær oversættelse har til formål at øge kendskabet til medeuropæeres litteratur og litterære kulturarv ved at fremme udbredelsen af litterære værker mellem landene. Der kan ydes støtte til forlag til oversættelse og publicering af litterære værker inden for fiktion fra et europæisk sprog til et andet europæisk sprog. De disponible midler udgør mellem 2 000 EUR og 60 000 EUR, men EU-støtten kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Aktionsdel 1.3: Samarbejdsprojekter med tredjelande (varighed op til 24 måneder)

Den fjerde kategori har til formål at støtte kultursamarbejdsprojekter, der tager sigte på kulturudvekslinger mellem de lande, der deltager i programmet, og tredjelande, der har indgået associerings- eller samarbejdsaftaler med EU, forudsat at disse aftaler omfatter bestemmelser om kultursamarbejde. Hvert år udvælges et eller flere tredjelande til det pågældende år. Landet/landene meddeles hvert år på Forvaltningsorganets websted i god tid inden ansøgningsfristen.

Aktionen skal skabe et samarbejde med en konkret international dimension. Samarbejdsprojekterne omfatter mindst tre kulturelle aktører fra mindst tre støtteberettigede lande og kultursamarbejde med mindst en organisation fra det udvalgte tredjeland og/eller omfatter kulturelle aktiviteter, der gennemføres i det udvalgte tredjeland. De disponible midler udgør mellem 50 000 EUR og højst 200 000 EUR, men EU-støtten kan højst udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

2)

Støtte til organisationer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet (aktionsdel 2)

Kulturorganisationer, der arbejder eller ønsker at arbejde på europæisk plan på kulturområdet, kan modtage støtte til deres driftsomkostninger. Denne aktionsdel tager sigte på organisationer, der fremmer en følelse af fælles kulturelle erfaringer med en reel europæisk dimension.

Det tilskud, der tildeles under denne aktionsdel, er i form af støtte til driftsomkostningerne i forbindelse med de tilskudsmodtagende organisationers løbende aktiviteter. Dette adskiller sig markant fra alle andre tilskud, der tildeles under programmets øvrige aktionsdele.

Fire kategorier af organisationer er støtteberettigede under denne aktionsdel:

Der er maksimumstilskud til rådighed, afhængigt af den kategori, der ansøges om, men EU-støtten kan højst udgøre 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

—

være en offentlig (4) eller privat organisation, som er en juridisk person, hvis hovedaktivitet ligger inden for det kulturelle område (kulturelle og kreative sektorer), og

—

have juridisk hjemsted i et af de støtteberettigede lande.

—

EU-medlemsstater (5)

—

EØS-lande (6) (Island, Liechtenstein, Norge)

—

kandidatlande (Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) samt Serbien.

1)

det omfang, hvori projektet kan skabe reel europæisk merværdi (0-5 point i alt)

2)

aktiviteternes relevans for de specifikke mål, der er fastsat i programmet (0-5 point i alt)

3)

det omfang, hvori de foreslåede aktiviteter er udformet og kan gennemføres på en vellykket måde med et højt kvalitetsniveau (0-5 point i alt)

4)

kvaliteten af partnerskabet (kun med hensyn til aktionsdel 1.1, 1.2.1 og 1.3) (0-5 point i alt)

5)

det omfang, hvori aktiviteterne kan give udbytte, der opfylder programmets mål (0-5 point i alt)

6)

det omfang, hvori der på en formålstjenlig måde gives information om og gøres PR for resultaterne af de foreslåede aktiviteter (0-5 point i alt)

7)

de langsigtede resultater — bæredygtighed (ikke med hensyn til aktionsdel 1.2.2) (0-5 point i alt)

8)

den internationale samarbejdsdimension (kun med hensyn til aktionsdel 1.3: kultursamarbejdsprojekter med tredjelande) (0-5 point i alt).

Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur

http://ec.europa.eu/culture/index_en.htm

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

http://eacea.ec.europa.eu/culture/index_en.htm

1)

For produkter omfattet af forordning (EF) nr. 510/2006:

2)

For produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (2):