Ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse

HOVEDPUNKTER

• Dette direktiv bygger på princippet om ligebehandling af alle. Det forbyder både direkte¹ og indirekte² forskelsbehandling, chikane³, instruktion om at forskelsbehandle og repressalier⁴.
• Direktivet gælder for alle personer og i alle sektorer vedrørende:
  • adgang til beskæftigelse
  • arbejdsvilkår, herunder forfremmelser, løn og afskedigelse
  • adgang til erhvervsuddannelse
  • deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller i en faglig organisation
  • uddannelse
  • adgang til social beskyttelse og sundhedspleje
  • sociale goder
  • adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, der er til rådighed for offentligheden, herunder bolig.
• Direktivet gælder for ikke-EU-borgere, men det omfatter ikke forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller betingelser vedrørende indrejse og ophold for borgere fra ikke-EU-lande.

Undtagelser fra princippet om ligebehandling

• Vedrørende beskæftigelse kan ulige behandling tillades, når race eller etnisk oprindelse udgør et regulært erhvervsmæssigt krav. Denne ulige behandling skal kunne retfærdiggøres af karakteren af aktiviteten og den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves. Det skal være legitimt, og kravet skal stå i et rimeligt forhold hertil.
• Direktivet tillader positiv særbehandling, især nationale foranstaltninger rettet mod at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse.

Retsmidler og håndhævelse

• Enhver, der mener sig udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, skal have adgang til at indgive klage til retslige og/eller administrative instanser. Foreninger eller andre juridiske personer må enten på vegne af eller til støtte for klageren indtræde som part i klagen.

En person, der mener sig krænket, skal kun anføre formodning om forskelsbehandling, hvorefter det påhviler den indklagede at bevise, at der ikke har fundet forskelsbehandling sted.

Dialog mellem arbejdsmarkedets parter og med civilsamfundet

• Arbejdsmarkedets parter skal sikre fremme af ligebehandling, navnlig ved at føre tilsyn med praksis på arbejdspladserne, udarbejde adfærdskodekser og indgå kollektive aftaler. Mere generelt opfordrer direktivet til indgåelse af aftaler, som fastsætter forbud mod forskelsbehandling på de områder, der falder inden for kollektive forhandlinger.
• Der opfordres også til civil dialog med relevante organisationer i civilsamfundet.

Organer for fremme af ligebehandling

Ændringsdirektiv (EU) 2024/1499 præciserer rollen for organer, der er udpeget på nationalt plan til at fremme ligebehandling og bekæmpe forskelsbehandling (ligebehandlingsorganer). Det fastlægger minimumskrav, som EU-medlemsstaterne skal gennemføre for så vidt angår disse organers rolle og operationelle virke, herunder hvordan de skal bistå ofre efter at have modtaget offerets klage. Disse organer skal:

• være uafhængige for så vidt angår deres interne struktur, ansvarlighed, personale og organisatoriske anliggender
• råde over tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre alle deres opgaver og til at udøve alle deres kompetencer effektivt
• kunne undersøge mulige tilfælde af forskelsbehandling og enten give en ikke-bindende udtalelse eller vedtage en bindende afgørelse
• høres regelmæssigt af regeringen og andre offentlige institutioner om lovgivning og politikker med aspekter vedrørende ligebehandling og ikkeforskelsbehandling
• indsamle data om deres egne aktiviteter
• planlægge og rapportere offentligt om deres arbejde og om situationen med hensyn til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling med jævne mellemrum.

I henhold til ændringsdirektiv (EU) 2024/1499 skal medlemsstaterne desuden:

• indføre regler, der giver mulighed for udenretslig bilæggelse af tvister
• sikre, at ligebehandlingsorganerne har ret til at agere i civilretlige og forvaltningsretlige sager vedrørende gennemførelsen af princippet om ligebehandling
• sikre, at ligebehandlingsorganerne yder deres tjenester gratis til klagere i hele deres område, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder
• kræve, at ligebehandlingsorganerne garanterer tilgængelighed og sørger for tilpasninger i rimeligt omfang for personer med handicap vedrørende alle deres tjenester og aktiviteter.

Henstilling

Med udgangspunkt i direktiv 2000/43/EF og Europa-Kommissionens meddelelse fra 2020, som fastsætter EU’s strategiske ramme for romaerne, vedtog Rådet for Den Europæiske Union i 2021 en henstilling, som forpligter medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling af romaerne og til at fremme romaernes integration på områderne uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig.

Henstillingen erstatter en tidligere henstilling, der blev vedtaget i 2013.