Europæisk småkravsprocedure — regler for grænseoverskridende retstvister

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Med forordningen indføres en forenklet og skriftlig fast-track-procedure til håndtering af sager, der involverer mindre grænseoverskridende*krav. Dette reducerer omkostningerne og sikrer, at de retsafgørelser, der afsiges i et EU-land, automatisk håndhæves i et andet.
• Forordning (EF) nr. 861/2007 blev yderligere forbedret og moderniseret ved forordning (EU) 2015/2421, der også opdaterede reglerne for den europæiske betalingspåkravsprocedure (første gang introduceret under forordning (EF) nr. 1896/2006).

HOVEDPUNKTER

Lovgivningen

• finder anvendelse på grænseoverskridende civil- og handelsretlige krav af en værdi på højest 5 000 EUR
• finder ikke anvendelse på:
  • en persons retlige status samt deres rets- og handleevne
  • formueforholdet mellem ægtefæller eller mellem parterne i et forhold
  • underholdspligt i forbindelse med familieforhold
  • testamenter og arv
  • konkurs
  • social sikring
  • voldgift
  • ansættelsesret
  • forpagtning af ejendom
  • krænkelser af privatlivets fred eller af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.

Proceduren angiver følgende:

• fordringshavere begynder den skriftlige procedure ved at sende en udfyldt anmodningsformular A (bilag I), inklusive eventuel relevant dokumentation, til den ret, der behandler sagen
• retten kan:
  • anmode om supplerende oplysninger, præciseringer eller rettelser til den oprindelige indsendelse ved hjælp af formular B (bilag II)
  • afvise anmodninger, der er uantagelige, eller hvis fordringshaveren ikke indsender de supplerende oplysninger inden for den fastsatte frist
  • indvillige i at afholde et mundtligt retsmøde, hvis den finder det umuligt at træffe en retsafgørelse alene på baggrund af de skriftlige beviser
• retten fortsætter behandlingen ved at sende kravet og svarformular C (bilag III) til skyldneren inden for 14 dage efter modtagelse af den behørigt udfyldte formular
• skyldnere:
  • har 30 dage til at svare retten. Deres svar sendes til fordringshaveren inden for 14 dage
  • kan svare, at værdien af et ikke-pengekrav overstiger loftet på 5 000 EUR. Retten afgør, om det er korrekt. Hvis ikke, fortsætter behandlingen. I dette tilfælde overdrages behandlingen til landets relevante retssystem
• retten træffer en afgørelse inden for 30 dage efter at have modtage skyldnerens eller fordringshaverens svar, medmindre den:
  • anmoder om yderligere oplysninger fra parterne
  • optager bevis på den enkleste og mindst omstændelige måde
  • arrangerer et mundtligt retsmøde ved hjælp af fjernkommunikationsteknologi, f.eks. video eller telekonference, hvor det er muligt, selv om personer kan anmode om at være fysisk til stede
• dokumenter og retsafgørelser sendes pr. post eller elektronisk, og modtagelsen attesteres
• officielle formularer skal være på et sprog, der forstås af retten, og andre dokumenter skal muligvis oversættes
• de processuelle regler i det EU-land, hvor behandlingen foregår, finder anvendelse.

Retsafgifter:

• må ikke være uforholdsmæssige og ikke være højere end retsafgifterne i forbindelse med nationale forenklede domstolsprocedurer
• tillader parterne, navnlig i et andet EU-land, at bruge fjernbetalingsmetoder, f.eks. bankoverførsel, kredit- eller betalingskort eller direkte fra en bankkonto.

Omkostninger betales af den tabende part i sagen og tilkendes ikke til den vindende part, hvis de er pådraget unødvendigt eller ikke står i et rimeligt forhold til kravets værdi.

Appel af retsafgørelsen er mulig, hvis der er hjemmel herfor i national lov.

Prøvelse af retsafgørelsen:

• er muligt, hvis skyldneren:
  • ikke har modtaget anmodningsformularen eller indkaldelsen til et mundtligt retsmøde i så god tid, at skyldneren kunne forberede sit svarskrift
  • er blevet forhindret i at anfægte kravet som følge af force majeure (eller ekstraordinær omstændighed), uden at dette skyldes fejl fra skyldnerens side
  • anmoder om prøvelse af retsafgørelsen inden for 30 dage
• kan accepteres af retten, hvorefter retsafgørelsen er uvirksom eller afslås, hvorfor retsafgørelsen opretholdes.

Retsafgørelser:

• er:
  • eksigible i de øvrige EU-lande
  • skal vedlægges en attest, formular D (bilag IV), på det relevante EU-sprog, udstedes uden omkostninger, hvis en af parterne ønsker det
• afslås i fuldbyrdelsesstaten på anmodning af den tabende part, hvis de er uforenelige med en retsafgørelse, der tidligere er blevet truffet i et EU-land eller i et tredjeland, forudsat:
  • den havde samme genstand og var mellem samme parter
  • den blev truffet i fuldbyrdelseslandet eller lovligt anerkendt som sådan
  • uforeneligheden ikke blev og ikke kunne være blevet gjort gældende som indsigelse under retssagen i den anden medlemsstat
• kan, efter en anfægtelse eller anmodning om prøvelse af en af parterne, få en ret i fuldbyrdelsesstaten til at:
  • begrænse fuldbyrdelsesproceduren til sikrende retsmidler
  • gøre fuldbyrdelsen betinget
  • under særlige omstændigheder udsætte fuldbyrdelsesproceduren.

Fuldbyrdelse af retsafgørelser er underlagt lovgivningen i fuldbyrdelseslandet.

EU-landene:

• gør anmodningsformular A tilgængelig i enhver ret, der anvender den europæiske småkravsprocedure
• sørger for gratis bistand til udfyldelse af formularer og generelle oplysninger
• skal ikke yde juridisk bistand eller bistand i en specifik sag
• informerer Europa-Kommissionen, om en appel er mulig i henhold til national ret — information, som Kommissionen offentliggør
• bruger Det Europæiske Retlige Netværk for civil- og handelssager til at informere offentligheden og fagfolk.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

• Forordning (EF) nr. 861/2007 trådte i kraft den 1. januar 2009, bortset fra reglerne om, at EU-landene skal underrette Kommissionen om kompetence, kommunikationsmetoder og appeller (artikel 25), der trådte i kraft den1. januar 2008.
• Ændringsforordning (EU) 2015/2421 trådte i kraft den 14. juli 2017 med undtagelse af punkt 16 i artikel 1 om ændring af artikel 25 i forordning (EF) nr. 861/2007, der trådte i kraft den 14. januar 2017.

BAGGRUND

• Formularer til fremsættelse af småkrav (Den europæiske e-justice-portal)
• Småkrav (Den europæiske e-justice-portal)
• Den europæiske småkravsprocedure (Dit Europa)
• A Guide for Users to the European Small Claims Procedure (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1-22).

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 861/2007 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1-32).

Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 05.05.2020