EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Europæisk betalingspåkravsprocedure

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1896/2006 — om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Forordningen indfører en europæisk betalingspåkravsprocedure for krav, som ikke bestrides af skyldneren. Dette forenkler og fremskynder sagerne og nedbringer sagsomkostningerne for sager, der omfatter mere end ét EU-land.
  • Det giver også mulighed for fri bevægelighed for europæiske betalingspåkrav, som anerkendes og kan fuldbyrdes i alle EU-lande.
  • Forordningen finder anvendelse i alle EU-lande med undtagelse af Danmark.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Den europæiske betalingspåkravsprocedure finder anvendelse på alle civil- og handelsretlige sager, hvor mindst én af parterne bor i et andet EU-land end det land, hvor anmodningen om et påkrav foretages.

Proceduren finder ikke anvendelse på visse områder:

  • skat, told eller administrative anliggender
  • statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt
  • formueforholdet mellem ægtefæller
  • konkurs, akkord og andre lignende ordninger
  • social sikring
  • krav affødt af forpligtelser uden for kontrakt, medmindre der var en aftale mellem parterne, eller der foreligger en gældsvedgåelse, eller de vedrører opgjort gæld i forbindelse med sameje.

Anmodningsproces

  • Forordningen indeholder en standardformular til brug ved indgivelse af en anmodning til en ret om at udstede et betalingspåkrav.
  • Kravet skal være på et angivet beløb, som er forfaldent på det tidspunkt, hvor anmodningen indgives.
  • Kompetence fastlægges i henhold til bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012.
  • Den ret, som har fået forelagt anmodningen, undersøger hurtigst muligt, om de forskellige betingelser er opfyldt (sagens grænseoverskridende karakter i civil- og handelsretlige sager, rettens kompetence osv.), samt hvorvidt kravet synes velbegrundet.
  • I tilfælde af afvisning skal retten underrette fordringshaveren om grundene til afvisningen af kravet. I sådanne tilfælde kan der ikke appelleres, men fordringshaveren kan indgive en ny anmodning om et europæisk betalingspåkrav eller anvende en anden procedure i henhold til lovgivningen i et EU-land.

Udstedelse af et europæisk betalingspåkrav

  • Hvis betingelserne er opfyldt, udsteder retten hurtigst muligt, normalt senest 30 dage efter anmodningens indgivelse, et europæisk betalingspåkrav.
  • Et europæisk betalingspåkrav udstedes alene på grundlag af fordringshaverens oplysninger, hvis kravet synes velbegrundet.
  • Medmindre skyldneren indgiver en indsigelse til den udstedende ret, anerkendes og fuldbyrdes kravet i et andet EU-land, uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.
  • Fuldbyrdelsesproceduren afgøres efter den nationale lovgivning i det EU-land, hvor der anmodes om fuldbyrdelse af det europæiske betalingspåkrav.

Forkyndelse af et europæisk betalingspåkrav for en skyldner

Et europæisk betalingspåkrav forkyndes for en skyldner i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det land, hvor det forkyndes. Forordningen indeholder information om de forskellige metoder til forkyndelse af det europæiske betalingspåkrav, enten med eller uden bevis for modtagelse fra skyldnerens side.

Indsigelse mod et europæisk betalingspåkrav

  • Skyldneren kan indgive en indsigelse til den ret, der har udstedt betalingspåkravet. Indsigelsen skal sendes senest 30 dage efter, at betalingspåkravet er blevet forkyndt.
  • Når en skyldner indgiver en indsigelse, fortsætter sagen som almindelig civil retssag ved de kompetente retter i det EU-land, hvor det europæiske betalingspåkrav blev udstedt, medmindre fordringshaveren ikke vil fortsætte sagen.

Skyldneren kan anmode om prøvelse af det europæiske betalingspåkrav ved den kompetente ret efter udløbet af fristen på 30 dage til indgivelse af en indsigelse, hvis:

  • påkravet blev forkyndt uden et modtagelsesbevis fra skyldneren og ikke i så god tid, at skyldneren har kunnet varetage sine interesser under sagen
  • skyldneren har været forhindret i at gøre indsigelse mod kravet som følge af force majeure eller som følge af ekstraordinære omstændigheder
  • betalingspåkravet klart er blevet udstedt med urette.

Afviser retten skyldnerens anmodning, forbliver det europæiske betalingspåkrav virksomt. Fastslår retten på den anden side, at prøvelsen er berettiget, er det europæiske betalingspåkrav uvirksomt.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 12. december 2008.

BAGGRUND

Betalingspåbudsprocedurer.

Formularer til europæiske betalingspåkrav (Den europæiske e-justice-portal)

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1-32)

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1896/2006 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (COM(2015) 495 final af 13.10.2015)

seneste ajourføring 25.01.2016

Top