This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Den har til formål at beskytte og bevare visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (og bifangster) ved at fastsætte tekniske foranstaltninger til regulering af fangster og landing heraf.
Stærkt vandrende arter defineres som:
Undermålsfisk
Tropisk tun- og sværdfisk, som er mindre end anbefalingerne fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), skal omgående smides tilbage i havet. Salg og markedsføring af undermålsfisk fra disse arter, som stammer fra ikke-EU-lande og er fanget i Atlanterhavet, er forbudt.
Begrænsning af fiskerfartøjer og udstyr
Fiskeri efter storøjet tun foretaget med notfartøjer og stangfartøjer er forbudt i november i visse tropiske vande, der er afgrænset som følger:
Det er ligeledes forbudt at fiske efter eller beholde bugstribet bonit, storøjet og gulfinnet tun, der er fanget med not1 i visse definerede portugisiske farvande.
Antal fiskerfartøjer
Rådet fastsætter antallet af og den samlede kapacitet udtrykt i bruttotonnage (GT) for EU-fartøjer med en længde på over 24 m, der må fiske efter storøjet tun i Atlanterhavet og tilstødende have (som fastsat i artikel 1 i ICCAT-konventionen), med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal i løbet af perioden 1991-1992 og på begrænsninger i antallet af EU-fiskefartøjer, der fiskede efter storøjet tun i 2005, som det er meddelt ICCAT den .
Rådet fastsætter ligeledes antallet af fartøjer, som fisker efter nordatlantisk hvid tun, med udgangspunkt i et gennemsnit for perioden 1993-1995.
Senest 15. maj hvert år meddeler EU-medlemsstaterne Europa-Kommissionen antallet (og tonnage, hvor det er relevant) af fartøjer i henhold til ovenstående til videregivelse til ICCAT.
Ikke-målarter
Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende havskildpadder og levende hajer (især ungfisk), samt at reducere genudsætningen af hajer ved at fiskeredskaberne gøres mere selektive.
Medlemsstaterne skal forbyde anvendelsen af trukne redskaber, omkredsende net, skrabere, hildingsgarn, toggegarn og langliner i forbindelse med sportsfiskeri i Middelhavet efter tun og beslægtede arter og sørge for, at de ikke markedsføres.
Der skal udarbejdes en årlig rapport om gennemførelsen af disse foranstaltninger.
Antal fiskerfartøjer
Rådet fastsætter antallet af EU-fiskerfartøjer over 24 meter med tilladelse til at fiske i Det Indiske Ocean, på basis af tal fra 2003.
Ikke-målarter
Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende hajer (især ungfisk), samt at reducere genudsætningen af hajer.
Medlemsstaterne gør deres yderste for at begrænse fiskeriets indvirkning på bestanden af havskildpadder herunder:
Affald
Medlemsstaterne skal begrænse affald, genudsætning, spøgelsesfiskeri (mistede og efterladte redskabers fangst), forurening fra fiskerfartøjer, fangst af fisk og andre dyr, der ikke er målarter, samt indvirkningen på beslægtede eller afhængige arter, især udryddelsestruede arter.
Havpattedyr
Det er forbudt at indeslutte stimer eller grupper af havpattedyr med not.
Den trådte i kraft den .
EU er kontraherende part til De Forenede Nationers havretskonvention (se resumé).
Rådets forordning (EF) nr. 520/2007 af om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 973/2001 (EUT L 123 af , s. 3-13).
Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 520/2007 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
seneste ajourføring