Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene

 

RESUMÉ AF:

Foreløbig partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene

Afgørelse 2009/729/EF om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Formålene med aftalen er at:

• gøre det muligt for Stillehavslandene at drage fordel af den forbedrede markedsadgang, EU tilbyder som led i ØPA-forhandlingerne, og undgå at afbryde samhandelen mellem Stillehavslandene og EU i tidsrummet mellem udløbet af handelspræferencerne i Cotonouaftalen den 31. december 2007 og indgåelsen af en endelig ØPA mellem de to parter
• fremme bæredygtig udvikling og Stillehavslandenes gradvise integration i verdensøkonomien i overensstemmelse med deres politikvalg og udviklingsprioriteringer
• oprette et frihandelsområde mellem parterne på grundlag af fælles interesser og opfylde dette mål ved en gradvis liberalisering af handelen under overholdelse af de gældende WTO-regler og princippet om asymmetri, alt efter Stillehavslandenes særlige behov og kapacitetsbegrænsninger, for så vidt angår omfanget af og tidsplanerne for forpligtelserne i denne aftale
• fastlægge passende tvistbilæggelsesordninger
• fastlægge passende institutionelle ordninger.

Afgørelsen indgår aftalen på vegne af Det Europæiske Fællesskab (nu EU).

HOVEDPUNKTER

Stillehavsstaterne udgøres af 15 uafhængige lande i Stillehavsområdet (Cookøerne, Østtimor, Fiji, Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Niue, Palau, Papua Ny Guinea, Samoa, Salomonøerne, Tonga, Tuvalu og Vanuatu).

Aftalen er baseret på de grundlæggende principper og elementer som angivet i artikel 2 og 9 i Cotonouaftalen. Den er opdelt i fem dele:

• 1.

  Handelspartnerskab for bæredygtig udvikling

  • Parterne bekræfter, at målet om bæredygtig udvikling er en integreret del af aftalen i overensstemmelse med de overordnede mål og principper, der er fastsat i Cotonouaftalens artikel 1, 2 og 9, med en forpligtelse til at tage fuldt hensyn til deres respektive befolkningers og fremtidige generationers interesser på det menneskelige, kulturelle, økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige område.
  • Beslutningsmetoderne tager hensyn til de grundlæggende principper om ejerskab, deltagelse og dialog.
  • Aftalen bygger på og tilsigter at forstærke den regionale integration.
  • Parterne bestræber sig på at samarbejde i internationale fora, hvor emner af relevans for denne aftale tages op.
• 2.

  Varehandel

  Aftalen finder anvendelse på varer med oprindelse i EU eller Stillehavslandene, der henhører under specifikke toldpositioner.

  Det omfatter:

  • told
  • handelsbeskyttelsesinstrumenter, f.eks. antidumpingforanstaltninger, beskyttelsesforanstaltninger
  • ikke-toldmæssige foranstaltninger (forbud mod kvantitative restriktioner, national behandling ved intern beskatning og regulering, landbrugseksportsubsidier)
  • told og handelslettelser (toldsamarbejde og administrativt samarbejde, toldprocedurer, forhold mellem told og erhvervsliv, toldværdiansættelse, harmonisering af toldstandarder på regionalt plan)
  • tekniske handelshindringer og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger
  • undtagelser, f.eks. sikkerhed, skattespørgsmål, betalingsbalancevanskeligheder, menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, fødevaresikkerhed osv.
• 3.

  Tvistforebyggelse og -bilæggelse

  Målet med aftalen er at forebygge og bilægge eventuelle tvister mellem parterne med henblik på at nå frem til en gensidig acceptabel løsning.

  Det omfatter:

  • konsultation og mægling
  • tvistbilæggelsesprocedurer
  • generelle artikler, herunder relationen til WTO-overenskomsten.
• 4.

  Institutionelle bestemmelser

  Der nedsættes et Handelsudvalg bestående af repræsentanter for parterne, der behandler spørgsmål vedrørende gennemførelsen af aftalen, herunder:

  • fastsættelse af forretningsordenen
  • uddelegering af specifikke beføjelser til de særlige udvalg (f.eks. Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler).
• 5.

  Almindelige og afsluttende bestemmelser

  Disse omfatter definitioner og bestemmelser om:

  • koordinatorer og udveksling af oplysninger
  • regional præference
  • forhold til Cotonouaftalen, WTO-aftalen og andre internationale aftaler
  • revision
  • procedurer for fortsættelse af forhandlingerne og tiltrædelse af aftalen osv.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

• Aftalen er endnu ikke trådt i kraft.
• Den har været midlertidigt gældende mellem EU og Papua Ny Guinea siden den 20. december 2009.
• Den har været midlertidigt gældende mellem EU og Fiji siden den 28. juli 2014.
• Den har været midlertidigt gældende mellem EU og Samoa siden den 31. december 2018.
• Den har været midlertidigt gældende mellem EU og Salomonøerne siden den 17. maj 2020.

BAGGRUND

• Tonga har indledt proceduren om at tiltræde denne aftale.
• Denne aftale er en af en række ØPA’er, som EU sigter mod at indgå med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS).
• Stillehavsområdet (Europa-Kommissionen)
• Økonomisk partnerskab (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENTER

Foreløbig partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (EUT L 272 af 16.10.2009, s. 2-715).

Rådets afgørelse 2009/729/EF af 13. juli 2009 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (EUT L 272 af 16.10.2009, s. 1).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3-353).

Efterfølgende ændringer til partnerskabsaftale er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (JOIN(2016) 52 final af 22.11.2016).

Meddelelse om den midlertidige anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (Fijiøerne) (EUT L 228 af 31.7.2014, s. 2).

Meddelelse om den midlertidige anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (Samoa) (EUT L 13 af 16.1.2019, s. 1).

Meddelelse om midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (Salomonøerne) (EUT L 158 af 20.5.2020, s. 1).

seneste ajourføring 23.04.2020