Partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Mongoliet
RESUMÉ AF:
Rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side
Afgørelse 2012/273/EU om undertegnelse af rammeaftalen med Mongoliet
Rådets afgørelse (EU) 2017/2270 om indgåelse af rammeaftalen med Mongoliet
HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSERNE?
Aftalen skaber en politisk dialog mellem Den Europæiske Union (EU) og Mongoliet med det formål at:
- fremme sammenfald i synspunkter omkring internationale spørgsmål af fælles interesse
- samarbejde om stabilitet, sikkerhed og respekt for demokratiet og menneskerettighederne.
Afgørelse 2012/273/EU godkender EU’s undertegnelse af partnerskabsaftalen.
Afgørelse (EU) 2017/2270 godkender selve aftalen.
HOVEDPUNKTER
Aftalen forpligter parterne til at føre en alsidig dialog og samarbejde om en række spørgsmål, blandt andet:
- politiske og økonomiske anliggender i alle relevante regionale og internationale fora og organisationer
- bekæmpelse af alvorlige forbrydelser, som berører verdenssamfundet
- modvirkning af spredning af masseødelæggelsesvåben samt håndskydevåben og lette våben
- udvikling af handel og investeringer mellem parterne til gensidig fordel
- etablering af et samarbejde på området retlige anliggender, frihed og sikkerhed
- etablering af et samarbejde inden for alle andre områder af fælles interesse, herunder:
- forøgelse af begge parters deltagelse i subregionale og regionale samarbejdsprogrammer, der er åbne for den anden parts deltagelse
- fremme af udryddelse af fattigdom i forbindelse med bæredygtig udvikling og den gradvise integration af Mongoliet i verdensøkonomien.
Ressourcer til samarbejde
- Begge parter stiller passende ressourcer til rådighed, herunder finansielle midler, i det omfang deres respektive ressourcer og forskrifter tillader det, med henblik på at realisere målene for samarbejdet.
- Parterne tilskynder Den Europæiske Investeringsbank til at fortsætte sit arbejde i Mongoliet i overensstemmelse med bankens procedurer og finansieringskriterier.
Det fælles udvalg
Et blandet udvalg bestående af repræsentanter for begge parter vil:
- sikre, at denne aftale fungerer og gennemføres korrekt
- opstille prioriteringer i forhold til denne aftales mål
- rette henstillinger med henblik på at fremme aftalens målsætninger.
IKRAFTTRÆDELSESDATO
Aftalen trådte i kraft den 1. november 2017.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENTER
Rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (EUT L 326 af 9.12.2017, s. 7-35).
Rådets afgørelse 2012/273/EU af 14. maj 2012 om undertegnelse på Unionens vegne af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (EUT L 134 af 24.5.2012, s. 4).
Rådets afgørelse (EU) 2017/2270 af 9. oktober 2017 om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (EUT L 326 af 9.12.2017, s. 5-6).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse om ikrafttrædelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mongoliet på den anden side om partnerskab og samarbejde (EUT L 336 af 16.12.2017, s. 1).
seneste ajourføring 16.01.2023