52023PC0574

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.9.2023

COM(2023) 574 final

2023/0347(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2023) 324 final}

2023/0347 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Efter indgivelsen af Nederlandenes nationale genopretnings- og resiliensplan den 8. juli 2022 forelagde Kommissionen sit forslag til positiv vurdering for Rådet. Rådet godkendte den positive vurdering ved Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 2 .

(2)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 bør det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte til hver medlemsstat ajourføres senest den 30. juni 2022 i overensstemmelse med den deri fastsatte metode. Den 30. juni 2022 forelagde Kommissionen resultaterne af denne ajourføring for Europa-Parlamentet og Rådet.

(3)Den 6. juli 2023 indgav Nederlandene en ændret national genopretnings- og resiliensplan, herunder et kapitel om REPowerEU i overensstemmelse med artikel 21c i forordning (EU) 2021/241, til Kommissionen.

(4)Den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan indeholder også en begrundet anmodning til Kommissionen om at ændre Rådets gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241, idet Nederlandene fandt, at genopretnings- og resiliensplanen delvist ikke længere kunne opfyldes på grund af objektive omstændigheder. De ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Nederlandene har forelagt, vedrører ti foranstaltninger.

(5)Den 14. juli 2023 rettede Rådet henstillinger til Nederlandene i forbindelse med det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig til Nederlandene at mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og udvide og fremskynde energieffektivitetsforanstaltninger med henblik på at reducere energiforbruget. Rådet anbefalede endvidere at støtte omstillingen til bæredygtigt landbrug. Rådet henstillede også til at afvikle nødstøtteforanstaltninger på energiområdet og sikre en forsigtig finanspolitik, samtidig med at nationalt finansierede offentlige investeringer opretholdes. Det henstillede endvidere til at mindske fordelen ved gældsfinansiering for husholdninger og forvridningerne på boligmarkedet. Med hensyn til arbejdsmarkedet henstillede Rådet til, at incitamenterne til at anvende fleksible eller midlertidige kontrakter mindskes, og at den strukturelle mangel på arbejdskraft og kvalifikationer afhjælpes. Rådet henstillede også til, at Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan gennemføres støt.

(6)Indgivelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer med deltagelse af lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter såsom borgere, virksomheder og energiselskaber. Sammendraget af høringerne blev forelagt sammen med den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan. I medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 har Kommissionen vurderet den ændrede genopretnings- og resiliensplans relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.

Ændringer baseret på artikel 21 i forordning 2021/241

(7)De ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Nederlandene har forelagt på grund af objektive omstændigheder, vedrører ti foranstaltninger.

(8)Nederlandene har forklaret, at tre foranstaltninger ikke længere kan gennemføres fuldt ud, fordi der er udviklet bedre alternativer til at nå deres mål. Dette vedrører henholdsvis milepæl 1 i foranstaltning C1.1 R1 (energibeskatningsreform) og beskrivelsen af denne foranstaltning under komponent 1 (Fremme af den grønne omstilling), mål 83 i foranstaltning C3.2 I2 (Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser) og beskrivelsen af denne foranstaltning under komponent 3 (Forbedring af boligmarkedet og mere energieffektive ejendomme) og mål 108 og 109 i foranstaltning C5.1 I1 (Midlertidig yderligere personalekapacitet til pleje i krisetider) under komponent 5 (Styrkelse af det offentlige sundheds- og pandemiberedskab) og beskrivelsen af denne foranstaltning. På dette grundlag har Nederlandene anmodet om at ændre milepæl 1 og mål 83, at fjerne mål 108 og 109 og at tilføje milepæl 108a og mål 109a og at foretage ovennævnte ændringer, og Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)Nederlandene har forklaret, at én foranstaltning ikke længere kan gennemføres fuldt ud, fordi de teknologiske fremskridt, der er gjort siden forelæggelsen af den oprindelige genopretnings- og resiliensplan, nødvendiggør ændringer af den måleenhed, der anvendes for et af målene for denne foranstaltning, hvor ændringen af måleenheden ikke påvirker foranstaltningens ambitionsniveau. Nederlandene forklarede, at modulopbyggede energibeholderes kapacitet er blevet forbedret siden fremlæggelsen af planen, og for at nå den samme kapacitet er der behov for færre beholdere end tidligere antaget. Dette vedrører mål 24 i foranstaltning C1.1 I3 (Energiomstilling ad indre vandveje, projektet Zero Emission Services (ZES)) og beskrivelsen af denne foranstaltning under komponent 1 (Fremme af den grønne omstilling). På dette grundlag har Nederlandene anmodet om, at ovennævnte mål ændres, og at ovennævnte ændring foretages, og at Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)Holland har også forklaret, at én foranstaltning ikke længere er fuldt opnåelig på grund af de større prisstigninger på elektricitet og på ombygning af skibe til nulemissionsfremdrift, end man forventede, da den oprindelige genopretnings- og resiliensplan blev indgivet. Dette vedrører mål 26 i foranstaltning C1.1 I3 (Energiomstilling ad indre vandveje, projektet Zero Emission Services (ZES)) og beskrivelsen af denne foranstaltning under komponent 1 (Fremme af den grønne omstilling). Nederlandene har forklaret, at på grund af højere prisstigninger end forventet for ombygning af skibe til nulemissionsfremdrift kan færre skibe ombygges, hvilket gør det nødvendigt at sænke målet. Nederlandene har også forklaret, at højere elpriser end forventet har ført til en ændring af strukturen i efterspørgslen efter tilskud, hvilket betyder, at ombyggede skibe har forskellige formater og størrelser end forventet. Dette gør det nødvendigt at ændre måleenheden. På dette grundlag har Nederlandene anmodet om, at ovennævnte mål reduceres, og at ovennævnte ændring foretages, og at Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)Nederlandene har også forklaret, at to foranstaltninger ikke længere kan gennemføres fuldt ud inden for den givne tidsplan for gennemførelsen på grund af prisstigninger. Dette vedrører mål 55-57 i foranstaltning C2.2 I3 (Intelligente vejsidestationer) og beskrivelsen af denne foranstaltning under komponent 2 (Fremskyndelse af den digitale omstilling) og mål 76-79 i foranstaltning C3.1 I1 (Bane vejen for nye byggeprojekter) under komponent 3 (Forbedring af boligmarkedet og mere energieffektive ejendomme). Sidstnævnte foranstaltning påvirkes også af stigningen i rentesatserne og de langvarige godkendelsesprocesser for byggeprojekter på grund af restriktioner for at begrænse for store kvælstofemissioner. Nederlandene har præciseret, at det overordnede ambitionsniveau for de to foranstaltninger fortsat er de samme, men at målene i de foregående gennemførelsesår skal sænkes, hvilket bør opvejes af en forhøjelse af målene i de senere gennemførelsesår. På dette grundlag har Nederlandene anmodet om at fjerne mål 76, forlænge tidsplanen for gennemførelse af mål 56 og 57, sænke mål 55, 56, 77 og 78 og øge mål 57 og 79 og om at foretage ovennævnte ændringer, og Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.

(12)Nederlandene har forklaret, at én foranstaltning ikke længere kan gennemføres fuldt ud inden for genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme på grund af en uforudset stigning i arbejdsbyrden for de organer, der er ansvarlige for at bistå pensionsfondene med gennemførelsen af reformen, mens en betydelig mangel på arbejdskraft i Nederlandene gør det vanskeligere at øge den administrative kapacitet. Dette vedrører foranstaltning C4.1 R3 (Reform af pensionssystemets anden søjle) under komponent 4 (Styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsorienteret uddannelse). På dette grundlag har Nederlandene anmodet om at ændre beskrivelsen af foranstaltningen og tilføje et yderligere mål, og Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.

(13)Desuden har Nederlandene forklaret, at to foranstaltninger ikke længere fuldt ud kan gennemføres på grund af den manglende efterspørgsel som følge af mangel på arbejdskraft, hvilket har haft en uforudset indvirkning på efterspørgslen efter uddannelse i visse sektorer, og den forbedrede arbejdsmarkedssituation, som har resulteret i en lavere end forventet udnyttelse af de tjenester, der tilbydes af arbejdsformidlinger i de regionale mobilitetshold. Dette vedrører henholdsvis mål 95 i foranstaltning C4.1 I1 (Nederlandene lærer fortsat) under komponent 4 (Styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsorienteret uddannelse) og milepæl 97, 98, 99 og mål 100 i investering C4.1 I2 (Regionale mobilitetshold) under komponent 4 (Styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsorienteret uddannelse). På dette grundlag har Nederlandene anmodet om at ændre mål 95, fjerne foranstaltning C4.1 I2 samt milepæl 97, 98, 99 og mål 100 i denne foranstaltning og anvende de resterende midler, der frigøres ved denne fjernelse, til at tilføje en ny foranstaltning, der muliggør opkvalificering og omskoling af personer, der modtager midlertidige arbejdsløshedsydelser, og som har en svag stilling på arbejdsmarkedet, og tilføje milepæl 97a og mål 98a i denne foranstaltning. Under den nye foranstaltning skal der ydes støtte til den nederlandske arbejdsforsikringsinstitution (UWV). På dette grundlag har Nederlandene anmodet om, at ovennævnte ændringer foretages, og at Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.

(14)Kommissionen finder, at den begrundelse, som Nederlandene har fremført, berettiger en ændring i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241.

Rettelse af skrivefejl

(15)Der er konstateret fire skrivefejl i teksten til Rådets gennemførelsesafgørelse, som berører fire mål, en milepæl og fire foranstaltninger. Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres for at rette disse skrivefejl, der ikke afspejler indholdet af den genopretnings- og resiliensplan, der blev forelagt Kommissionen den 8. juli 2022, som aftalt mellem Kommissionen og Nederlandene. Disse skrivefejl vedrører mål 34 i foranstaltning C1.2 I2-1 (Støtteordning til reetablering af svineopdræt) under komponent 1 (Fremme af den grønne omstilling), mål 75 i foranstaltning C3.1 R5-2 (Fremskyndelse af processer og procedurer for boligbyggeri) under komponent 3 (Forbedring af boligmarkedet og mere energieffektive ejendomme), mål 93 i foranstaltning C4.1 I1 (Nederlandene lærer fortsat) og beskrivelsen af denne foranstaltning under komponent 4 (Styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsorienteret uddannelse). og mål 123 og milepæl 124 i foranstaltning C6.2 R6 (politik til bekæmpelse af hvidvask af penge) under komponent 6 (Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge) i afsnit 2. Disse korrektioner påvirker ikke gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger.

REPowerEU-kapitlet baseret på artikel 21c i forordning 2021/241

(16)REPowerEU-kapitlet indeholder en ny reform. Reform 8.2 har til formål at tackle overbelastningen af nettet og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi i Nederlandene. Reformen omfatter ændringer af elnetreglerne, som bør sikre en mere fleksibel anvendelse af nettet, når det er overbelastet. Desuden blev der med reformen indført en ny prioriteret ramme for investeringer i elnet samt færdiggørelse af regionale investeringsplaner for netudvidelse, som netoperatørerne skal følge. Pakken bør også fremskynde tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi.

(17)REPowerEU-kapitlet omfatter også opskalerede foranstaltninger, der påvirker én foranstaltning under komponent 3 "Forbedring af boligmarkedet og mere energieffektive ejendomme". Den opskalerede foranstaltning indfører en væsentlig forbedring af ambitionsniveauet for den foranstaltning, der allerede indgår i den nationale genopretnings- og resiliensplan. Investering 8.1 støtter energieffektivitetsforbedringer i bebyggede omgivelser og opskalerer foranstaltning C3.2 I2 "Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser" under komponent 3 "Forbedring af boligmarkedet og mere energieffektive ejendomme". De støtteberettigede interventioner bør være installation af varmepumper, solkedler, varmeforbindelser, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske madlavningsinstallationer. Interventionerne bør have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %. Den opskalerede foranstaltning mere end fordobler ambitionen for den foranstaltning, der allerede indgår i den nationale genopretnings- og resiliensplan.

(18)Kommissionen har vurderet den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, i forhold til de vurderingskriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(19)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.1 i bilag V til samme forordning udgør den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(20)Kommissionen mener, at ændringen af planen sammen med kapitlet om REPowerEU kun påvirker vurderingen af genopretnings- og resiliensplanens bidrag til den første søjle i den grønne omstilling. For så vidt angår de øvrige søjler har arten og omfanget af de foreslåede ændringer af genopretnings- og resiliensplanen ikke en indvirkning på den tidligere vurdering af planen, der i vid udstrækning udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation, og på dens passende bidrag til alle seks søjler, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(21)Med hensyn til den første søjle omfatter Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan yderligere foranstaltninger til håndtering af grønne udfordringer, navnlig i komponent 8 (REPowerEU). Foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU bidrager til at nå Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050, da de har til formål at bidrage til at øge andelen af vedvarende energi i Nederlandenes energimiks samt øge energieffektiviteten.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(22)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), og kriterium 2.2 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er konstateret i de relevante landespecifikke henstillinger rettet til Nederlandene, herunder finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt indenfor rammerne af det europæiske semester.

(23)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan tager navnlig hensyn til landespecifikke henstillinger, som Rådet formelt har vedtaget forud for fremlæggelsen. Den følger fortsat de landespecifikke henstillinger fra 2022. De landespecifikke henstillinger fra 2023 om energi blev også taget i betragtning ved udformningen af ændringerne, navnlig henstillingerne om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og reducere energiforbruget i bebyggede omgivelser.

(24)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan indeholder et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Nederlandene som led i det europæiske semester. Navnlig forventes energimarkedsreformpakken i kapitlet om REPowerEU at imødekomme henstillingen om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Denne reformpakke skal fremskynde udbredelsen af vedvarende energi gennem hurtigere tilladelsesprocedurer og forbedringer af elnettets kapacitet. Desuden har den til formål at afhjælpe overbelastningen af nettet på kort sigt. Den ændrede genopretnings- og resiliensplan har også i væsentlig grad øget ambitionen om at opnå energibesparelser i fast ejendom og mere end fordoblet de energieffektivitetsforanstaltninger, der var planlagt i den oprindelige plan. Ved at tackle ovennævnte udfordringer og derved fjerne hindringer for investeringer i vedvarende energi og stimulere investeringer i energieffektivitet forventes genopretnings- og resiliensplanen også at bidrage til at korrigere de ubalancer, som Nederlandene oplever i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 i 2022, navnlig med hensyn til ubalancer i forbindelse med det store overskud på de løbende poster.

(25)Ændringen af genopretnings- og resiliensplanen gennem opkvalificerings- og omskolingsbudgettet for arbejdsløse med en svag arbejdsmarkedsstilling adresserer den landespecifikke henstilling 3.5 for 2022 om styrkelse af opkvalificerings- og omskolingsmulighederne, navnlig for dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ændringen gennem det nye element om erhvervsuddannelse og "jobtræning" i sundhedssektoren forventes desuden at bidrage til opfyldelsen af henstilling 3.4 og 3.5 fra 2022 om afhjælpning af manglen på arbejdskraft inden for sundhedspleje og styrke opkvalificerings- og omskolingsmulighederne.

(26)Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af alle relevante landespecifikke henstillinger på tidspunktet for forelæggelsen af den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan finder Kommissionen, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til henstillingerne fra 2020 om at tage skridt til fuldt ud at håndtere de elementer i skattesystemet, der fremmer aggressiv skatteplanlægning, sikre effektivt tilsyn med og håndhævelse af rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge, investeringer i missionsorienteret forskning og innovation med henblik på at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19. Der er også gjort betydelige fremskridt med henstillingen fra 2022 om at føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlangt sigt, og med henstillingen fra 2019 om at gennemføre politikker, der skal øge husholdningernes disponible indkomst.

Bidrag til REPowerEU-målene

(27)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra da), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.12 i bilag V til samme forordning forventes kapitlet om REPowerEU i vid udstrækning (rating A) effektivt at bidrage til energisikkerhed, diversificering af Unionens energiforsyning, en øget udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet, en øget energilagringskapacitet eller den nødvendige mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030.

(28)Gennemførelsen af foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet forventes at bidrage til at støtte det mål, der er fastsat i artikel 21c, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241. Ved at skabe betydelige incitamenter for husholdninger og virksomheder forventes investeringen at øge energieffektiviteten i bygninger i Nederlandene betydeligt, navnlig ved at bidrage til elektrificering af varmeproduktionen og ved at forbedre isoleringen af bygninger. Energimarkedsreformen forventes at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi ved at afhjælpe overbelastningen af elnettet og ved at afkorte tilladelsesprocedurerne.

(29)Gennemførelsen af foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet forventes også at bidrage til at støtte det mål, der er fastsat i artikel 21c, stk. 3, litra e), i forordning (EU) 2021/241. Energimarkedsreformen har til formål at skabe betingelser, der forventes at føre til større investeringer i netkapacitet samt en mere fleksibel forvaltning af netkapaciteten i perioder med overbelastning af nettet.

(30)Begge REPowerEU-foranstaltninger er i overensstemmelse med Nederlandenes nationale foranstaltninger, der har til formål at reducere drivhusgasemissionerne og øge andelen af vedvarende energi. Reformpakken for energimarkedet er også i overensstemmelse med regeringens indsats for at fjerne flaskehalse i elnettet, for hvilke der er et betydeligt, nationalt finansieret rammebeløb til rådighed til at sætte skub i investeringerne i nettet. Reformen i REPowerEU-kapitlet fastlægger rammen for prioriteringen af disse investeringer. Investeringen er også i overensstemmelse med Nederlandenes bestræbelser på at reducere energiefterspørgslen. Med henblik herpå er der indført lovgivningsmæssige foranstaltninger, der tilskynder til reduktion af energiefterspørgslen og fremmer forbedringer af energieffektiviteten. Foranstaltningerne styrker også foranstaltningerne i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan vedrørende energieffektivitet og modernisering af den retlige ramme for naturgas- og elmarkederne.

(31)REPowerEU-foranstaltningerne har derfor et stærkt fokus på at forbedre betingelserne for udbredelse af vedvarende energikilder og deres integration i elnettet. Desuden forventes energieffektivitetssubsidiet at reducere de støttede husholdningers og virksomheders energiefterspørgsel betydeligt. Dette forventes at hjælpe Nederlandene med at øge sin nuværende lave andel af vedvarende energikilder i energimikset og mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer og dermed øge Unionens energisikkerhed.

Foranstaltninger med en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande

(32)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra db), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.13 i bilag V til samme forordning forventes foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU i høj grad (A-rating) at have en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande.

(33)Begge foranstaltninger i kapitlet om REPowerEU og derfor 100 % af dets anslåede omkostninger har en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande. Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet forventes at bidrage til integrationen af vedvarende energikilder i nettet samt til en reduktion af energiefterspørgslen. Som følge heraf forventes de at bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og den samlede energiefterspørgsel, og de anses derfor for at have en positiv grænseoverskridende virkning som fastsat i Kommissionens vejledning i forbindelse med REPowerEU.

(34)Investeringerne i energieffektivitet forventes i vid udstrækning at have en dimension, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, på grund af den betydelige forventede reduktion af energiefterspørgslen på gennemsnitligt 30 % som følge af de subsidierede interventioner, hvorved energiefterspørgslen og afhængigheden af fossile brændstoffer i Nederlandene og dermed i Unionen som helhed reduceres betydeligt.

(35)Reformpakken for energimarkedet forventes at bidrage til at mindske overbelastningen af nettet og fremskynde tilladelsesprocedurerne for projekter inden for vedvarende energi. Dette forventes at lette udbredelsen af vedvarende energi og dermed mindske Nederlandenes afhængighed af fossile brændstoffer og forbedre forsyningssikkerheden i Unionen.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(36)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.5 i bilag V til samme forordning indeholder den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, foranstaltninger, der i vid udstrækning (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 54,9 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling og 100 % af de samlede anslåede omkostninger til foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag VI til nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2021/241 er den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, i overensstemmelse med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan 2021-2030.

(37)De ændrede foranstaltninger påvirker ikke planens overordnede ambition vedrørende den grønne omstilling, herunder biodiversitet. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter fortsat investeringer, der ventes at yde et væsentligt bidrag til målene for dekarbonisering og energiomstilling som fastsat i Nederlandenes nationale energi- og klimaplan for 2021-2030, og som derved bidrager til Unionens klimamål for 2030.

(38)Foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU støtter yderligere den grønne omstilling i Nederlandene, da både investeringen og reformen bidrager til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, øge energieffektiviteten og øge andelen af vedvarende energi i det nederlandske energimiks. Med REPowerEU-kapitlet bidrager planen til klimamålene på 54,9 %. Renoveringsforanstaltningen forventes at have en varig virkning på grund af arten af de støtteberettigede interventioner og dermed bidrage væsentligt til målet om klimaneutralitet. Reformen af energimarkedet forventes at fremme investeringer i det nederlandske elnet og projekter for vedvarende energi og dermed bidrage direkte til at reducere brugen af fossile brændstoffer. Begge foranstaltninger forventes derfor at bidrage til at nå målene for 2030-2050 og målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050.

Overvågning og gennemførelse

(39)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.8 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, tilstrækkelige (A-rating) til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(40)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan omfatter også en begrænset ajourføring af overvågnings- og gennemførelsesrammen for at afspejle det arbejde, der er gjort for yderligere at strømline overvågnings- og gennemførelsesstrukturen. Det særlige programdirektorat for genopretnings- og resiliensfaciliteten i finansministeriet er fortsat det koordinerende organ, der udarbejder generelle retningslinjer, der definerer, hvordan milepæle og mål bør rapporteres og ledsages af yderligere dokumentation. Desuden bør disse retningslinjer også indgå i den offentlige budgetforordning, som bør ajourføres hvert år. Gennemførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen er fortsat integreret i den interne kontrolcyklus i de forskellige ministerier, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, og bør medtages i deres årlige rapporter, men de bør ikke medtages som et særskilt bilag i afdelingernes årlige rapporter. De milepæle og mål, der ledsager de ændrede foranstaltninger, herunder milepælene og målene i kapitlet om REPowerEU, er klare og realistiske, og de foreslåede indikatorer for disse milepæle og mål er relevante, acceptable og robuste.

Omkostninger

(41)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.9 i bilag V til samme forordning er begrundelsen i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, for planens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og i overensstemmelse med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(42)Med henblik på omkostningsvurderingen af den oprindelige plan i 2022 fremlagde Nederlandene generelt detaljerede opdelinger af individuelle omkostningsoverslag. Den begrundelse, der indgår i den oprindelige plan, for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger, var i moderat grad rimelig og plausibel, var i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og stod mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning og fik en "B-rating" på det pågældende tidspunkt.

(43)Ifølge de fremlagte oplysninger viser vurderingen af omkostningsoverslagene for de nye investeringer og REPowerEU-foranstaltningerne, at de fleste omkostninger er rimelige og plausible, selv om dokumentationen viser varierende grader af detaljer og dybde i beregningerne. For nogle af de nye investeringer og ændringer er oplysningerne om omkostningernes rimelighed og sandsynlighed ikke tilstrækkeligt forklaret, hvilket udelukker en A-rating for dette vurderingskriterium. Desuden var ændringerne i omkostningsoverslagene for de ændrede foranstaltninger berettigede, men ikke altid proportionale med ændringen i målet, og derfor blev rimeligheden og troværdigheden af disse omkostningsoverslag ikke ændret i forhold til den oprindelige genopretnings- og resiliensplan. Nederlandene har givet tilstrækkelige oplysninger og sikkerhed til at sikre, at omkostningerne ved de nye foranstaltninger ikke dækkes af eksisterende eller planlagt EU-finansiering. Endelig er de anslåede samlede omkostninger ved den ændrede genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og de står mål med de forventede nationale økonomiske og sociale virkninger.

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

(44)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.10 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, og de yderligere foranstaltninger i denne afgørelse tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens budget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 3 .

(45)Det kontrolsystem og de ordninger, der blev foreslået i den oprindelige plan i 2022, er baseret på robuste processer og strukturer, der anvendes i de eksisterende nationale rammer. Aktørerne og deres opgaver og ansvar i forbindelse med udførelsen af de interne kontrolopgaver er klart beskrevet. Et særligt programdirektorat for genopretnings- og resiliensplanen i finansministeriet et udpeget som koordineringsorganet. Gennemførelsesorganerne skal via mellemledserklæringer (dvs. forvaltningserklæringer i gennemførelsesorganerne) bekræfte beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og gyldigheden af de indberettede data om milepæle og mål. Disse mellemledserklæringer skal kontrolleres og underskrives af direktoraterne for finansielle anliggender i de ministerier, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen (de såkaldte FEZ-direktorater). Revisionsmyndigheden, "Auditdienst Rijk", som er en uafhængig tjeneste under finansministeriet, skal foretage regelmæssige revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemerne, herunder substanstest.

(46)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan indeholder også en ajourføring af kontrol- og revisionsrammen for at afspejle det arbejde, der er gjort for yderligere at strømline de relevante processer. Den omfatter en ajourføring af proceduren for forebyggelse af dobbeltfinansiering, navnlig med hensyn til anvendelsen af Arachne. Arachne er ikke længere obligatorisk, men hvis et politisk direktorat vælger ikke at anvende Arachne, bør det anvende en alternativ metode for at undgå risikoen for interessekonflikter eller manglende overholdelse af statsstøttereglerne eller virksomhedernes operationelle, administrative og finansielle kapacitet til at gennemføre operationer, der medfinansieres af Den Europæiske Union. For så vidt angår erklæringen om, at der ikke er tale om dobbeltfinansiering, som er underskrevet af det relevante politikdirektorat i de involverede ministerier, skal dette fremgå af de forvaltningserklæringer, der skal undertegnes på foranstaltningsniveau. For at undgå dobbeltarbejde er en særskilt erklæring for hvert politisk direktorat i de involverede ministerier om dobbeltfinansiering derfor blevet fjernet. Andre procedurer vedrørende dobbeltfinansiering og mere generelt beskyttelsen af Den Europæiske Unions finansielle interesser er fortsat gældende og anses for at være tilstrækkelige og robuste. Samlet set påvirker de indførte ændringer ikke konklusionen om, at de foreslåede ordninger er tilstrækkelige.

Andre vurderingskriterier

(47)Det er Kommissionens opfattelse, at de ændringer, som Nederlandene har foreslået, ikke påvirker den positive vurdering af genopretnings- og resiliensplanen som fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelse (ST 12275/22 INIT) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen for Nederlandene for så vidt angår genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i forhold til vurderingskriterierne i artikel 19, stk. 3, litra c), d), f), g) og k).

Høringsproces

(48)Nederlandene har hørt forskellige interessenter om foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet og har redegjort for resultatet af disse høringer og for, hvordan interessenternes input blev afspejlet. Foranstaltningen "Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser" blev medtaget i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan og opskaleres i REPowerEU-kapitlet. Høringsprocessen fandt derfor for det meste sted forud for forelæggelsen af den oprindelige plan. Dette omfattede høring af forskellige grene af offentlige myndigheder, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og andre offentlige institutioner. Den brede offentlighed blev også hørt under udarbejdelsen af den oprindelige plan gennem en internethøringsproces. Med hensyn til de bredere udfordringer i forbindelse med energiomstillingen hører Nederlandene løbende ekspertgrupper og har offentliggjort en national handlingsplan. Desuden har de nederlandske myndigheder i forbindelse med foranstaltningen "Reformpakken for energimarkedet" hørt forskellige interessenter, herunder den nederlandske forbruger- og markedsmyndighed, regionale myndigheder, energinetoperatører, videnskabsfolk og den brede offentlighed (gennem åbne høringer, der er tilgængelige for borgere, virksomheder og offentlige institutioner). Input fra disse interessenter blev anvendt til foranstaltningerne til afhjælpning af overbelastning af elnettet, prioritering af investeringer i udvidelse af nettet og til at fastlægge mere effektive procedurer for godkendelse af energiinfrastrukturprojekter.

Positiv vurdering

(49)Efter Kommissionens positive vurdering af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, med konstateringen af, at planen på tilfredsstillende vis opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i forordning (EU) 2021/241, i overensstemmelse med samme forordnings artikel 20, stk. 2, og bilag V hertil, bør man fastsætte de reformer og investeringsprojekter, der er nødvendige for gennemførelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansiel modydelse

(50)De anslåede samlede omkostninger til den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU vedrørende Nederlandene, beløber sig til 5 443 293 000 EUR. Da de anslåede samlede omkostninger ved den ændrede genopretnings- og resiliensplan er højere end det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Nederlandene, bør det finansielle bidrag, der beregnes i overensstemmelse med artikel 11, og som er tildelt Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, svare til det samlede finansielle bidrag, der er til rådighed for Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU. Dette beløb svarer til 4 707 063 471 EUR.

(51)I henhold til artikel 21a, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 indgav Nederlandene den 6. juli 2023 en anmodning om tildeling af de indtægter, der er omhandlet i artikel 21a, stk. 1, i nævnte forordning, fordelt mellem medlemsstaterne på grundlag af indikatorerne i metoden i bilag IVa til forordning (EU) 2021/241. De anslåede samlede omkostninger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra b)-f), i REPowerEU-kapitlet, beløber sig til 735 000 000 EUR. Da dette beløb er højere end den tildelingsandel, der er til rådighed for Nederlandene, bør den supplerende ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte, der er til rådighed for Nederlandene, være lig med tildelingsandelen. Dette beløb svarer til 454 359 575 EUR.

(52)Desuden indgav Nederlandene den 28. februar 2023 i overensstemmelse med artikel 4a i forordning (EU) 2021/1755 4 en begrundet anmodning om at overføre en del af sine resterende foreløbige tildelinger fra midlerne fra brexittilpasningsreserven til faciliteten, som beløber sig til 280 000 000 EUR. Dette beløb bør stilles til rådighed til støtte for reformer og investeringer under kapitlet om REPowerEU som supplerende ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

(53)Nederlandene bør i alt modtage et samlet finansielt bidrag på 5 441 423 046 EUR.

(54)Rådets gennemførelsesafgørelse ST 12275/22 INIT af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen for Nederlandene bør derfor ændres. Af klarhedshensyn bør bilaget til denne gennemførelsesafgørelse udskiftes fuldstændigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) ST 12275/22 INIT af 4. oktober 2022 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse."

2) Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Nederlandene i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 5 441 423 046 EUR 5 . Dette bidrag omfatter:

(a)et beløb på 3 929 409 575 EUR, som stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022

(b)et beløb på 777 653 896 EUR, som stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023

(c)et beløb på 454 359 575 EUR 6 i overensstemmelse med artikel 21a, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 udelukkende til foranstaltninger som omhandlet i denne forordnings artikel 21c, med undtagelse af foranstaltninger omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra a)

(d)et beløb på 280 000 000 EUR, der overføres fra brexittilpasningsreserven til faciliteten.

Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Nederlandene i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.

Trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed."

3) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse:

Artikel 2
Adressat

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2) ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven (EUT L 357 af 8.10.2021, s. 1).

(5) Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Nederlandenes proportionelle andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.

(6) Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Nederlandenes proportionelle andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i bilag IVa til nævnte forordning.

Нагоре

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.9.2023

COM(2023) 574 final

BILAG

til

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2023) 324 final}

BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1. Beskrivelse af reformer og investeringer

A. KOMPONENT 1: Fremme af den grønne omstilling

Formålet med denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan er at fremme og fremskynde den grønne omstilling i Nederlandene og at løse problemer som følge af uforholdsmæssigt store kvælstofaflejringer, der opstår i og omkring de nederlandske Natura 2000-områder. Komponenten består af fem reformer og seks investeringer til fremme af den grønne omstilling, hvoraf to investeringer tager fat på kvælstofudfordringerne.

Målene for den grønne omstilling understøttes af en pakke af grønne finanspolitiske reformer, der har til formål at gøre bæredygtige energikilder finansielt mere attraktive i forhold til fossile brændstoffer og tilskynde borgere og virksomheder til at begrænse deres energiforbrug. Den omfattende reform af energiloven har f.eks. til formål at ajourføre, modernisere og integrere de lovgivningsmæssige rammer for gas- og elenergisystemer med henblik på at støtte elnettets overgang til kulstoffattigt energisystem. Disse reformer suppleres af investeringsprogrammer til udbredelse af vedvarende energikilder (dvs. offshorevindenergi) og bærere (dvs. grøn brint) samt investeringer i udvikling af bæredygtige mobilitetsløsninger såsom nulemissionsfartøjer til sejlads på indre vandveje og luftfartøjer, der drives af brintdrevne fremdriftssystemer.

Kvælstofudfordringerne håndteres ved hjælp af en omfattende naturgenopretningsordning med fokus på reduktion af kvælstofaflejringer på følsomme levesteder i Natura 2000-områder. Kvælstofudfordringerne håndteres yderligere ved hjælp af en tilskudsordning for ophør af svinebedrifter beliggende i nærheden af Natura 2000-områder.

Komponenten bidrager til opfyldelsen af Nederlandenes energi- og klimamål, herunder den nationale energi- og klimaplan. Komponenten støtter også håndteringen af de landespecifikke henstillinger om at målrette investeringsrelaterede økonomiske politikker mod vedvarende energi, energieffektivitet og strategier for reduktion af drivhusgasemissioner (landespecifik henstilling 3 i 2019), målrette investeringerne mod den grønne og den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3 i 2020) og mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, navnlig ved at fremme supplerende investeringer i netinfrastruktur og yderligere strømline tilladelsesprocedurerne, forbedre energieffektiviteten, navnlig i bygninger, og fremskynde investeringer i bæredygtig transport og bæredygtigt landbrug (den landespecifikke henstilling 4 i 2022).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer med henblik på ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform C1.1 R1: Reform af energibeskatningen

Formålet med denne reform er at tilskynde virksomheder og husholdninger til at begrænse deres energiforbrug og skifte til mere klimavenlige energikilder. Reformen skal bestå af en kombination af takstændringer, som skal gøre brugen af naturgas dyrere og brugen af elektricitet billigere, og strukturelle tilpasninger af energibeskatningen, som forventes at hæmme energiforbruget.

Reformen med hensyn til taksttilpasninger består i, at der indføres følgende ændringer:

a)den første tarif ("eerste schijf") for anvendelse af gas forhøjes, og den første tarif for brug af elektricitet nedsættes.

b)tarifferne for andet og tredje trin ("tweede en derde schijf") for brugen af elektricitet nedsættes

c)energitakststrukturen skal gøres mindre degressiv ved at forhøje satserne i både det højeste gas- og elforbrugsinterval. og

d)det årlige faste beløb for energiafgiftslempelsen for elforbrugere fastsættes til mindst 493,27 EUR pr. elforbindelse.

Reformen med hensyn til strukturelle tilpasninger af energibeskatningen skal:

a)afskaffe fritagelses- og refusionsordningen (for naturgas og elektricitet) for metallurgiske og mineralogiske processer

b)begrænse undtagelsen for forbrug af naturgas til elproduktion til naturgas, der anvendes til produktion af elektricitet, der leveres til nettet og

c)afskaffe den reducerede sats for drivhusgartneri.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

Reform C1.1 R2: Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien

Formålet med denne reform er at reducere industriens CO2-emissioner gennem en CO2-afgift for industrien. Denne afgift skal fungere som en mindstepris og fastsætte en minimumspris for et ton udledt CO2: hvis prisen i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS) falder til under denne minimumspris, opkræves forskellen mellem ETS-prisen og mindsteprisen som en afgift.

Reformen vedrørende CO2-afgiften for industrien skal omfatte følgende elementer:

a)indførelse af CO2-afgiften for industrien og

b)stramning af afgiften med det formål yderligere at reducere CO2-emissionerne fra industrien.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

Reform C1.1 R3: Forhøjelse af flyrejseafgiften (ATT)

Formålet med denne reform er i højere grad at afspejle de sociale omkostninger ved lufttransport af passagerer og modvirke kortdistanceflyvning. Reformen skal øge afgiften på flyrejser, hvilket resulterer i en øjeblikkelig prisstigning på flybilletter til passagerer, der rejser fra en lufthavn beliggende i Nederlandene.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

Reform C1.1 R4: Reform af bilafgifter

Formålet med denne reform er at reducere antallet af kørte kilometer med biler, der anvender fossile brændstoffer.

Reformen skal omfatte følgende elementer:

a)udfasning af fritagelsen for afgift på køb af motorkøretøjer og motorcykler ("Belasting van Personenauto's en Motorrijwielen", BPM) for kommercielle operatørers varevogne, der anvender fossile brændstoffer og

b)ændring af grundlaget for den eksisterende ejerafgift fra køretøjets vægt til antallet af kørte kilometer.

Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform C1.1 R5: Energilovgivning

Formålet med denne reform er at ajourføre, modernisere og integrere de lovgivningsmæssige rammer for gas- og elenergisystemer. Reformen skal navnlig bestå i energilovens ikrafttræden, der integrerer den nuværende gaslov og den nuværende elektricitetslov i én enkelt retlig ramme og indeholder følgende elementer:

a)forbedre systemet til indsamling, lagring og udveksling af gas- og eldata

b)revidere retsgrundlaget for provinsielle eller statslige indgreb i energiinfrastrukturprojekter med henblik på at optimere udstedelsen af tilladelser og gennemførelsen af projekter af national interesse — Energieprojecten van Nationale Belang (via den nationale koordineringsordning — Rijkscoördinatieregeling, RCR).

c)ajourføre de lovgivningsmæssige rammer for transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører

d)regulere elbrugernes muligheder for at blive aktive aktører på energimarkedet ved at tillade i) indgåelse af kontrakter med flere operatører på én forbindelse, ii) salg af egenproduceret elektricitet, uanset om det sker gennem aggregering eller ej, og iii) værdisætning af slutbrugernes fleksibilitet i den faktiske efterspørgsel gennem aggregering og

e)forbedre beskyttelsen af de endelige forbrugere.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

Investering C1.1 I1: Offshorevindenergi

Denne investering har til formål at øge kapaciteten af vindkraftproduktion i Nordsøen. I stedet for at dække omkostningerne til opførelse af havvindmølleparker har investeringen til formål at mindske de negative eksternaliteter, der er forbundet med etableringen af yderligere offshorevindkraftkapacitet.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)forbedring af søfartssikkerheden nær havvindmølleparker ved hjælp af i) indkøb af fem nye elektriske ladestandere til søs til elektriske fartøjer og fem nye ladestandere i kajen til elektriske fartøjer (herunder hybridfartøjer) og ii) indkøb af tre slæbebåde til nødsituationer

b)styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet, som risikerer at blive negativt påvirket af etableringen af havvindmølleparker, ved hjælp af i) naturforbedrende foranstaltninger til beskyttelse af fugle- og havpattedyrarter, ii) pilotforanstaltninger til naturgenopretning i og uden for Natura 2000-områder, iii) forskningsprojekter om mulige tiltag til styrkelse af Nordsøøkosystemet og bevarelse af arter, iv) det nederlandske statslige økologiske program for havvindmølleparker (WOZEP) og v) digitalisering af den økologiske overvågning af Nordsøen, herunder installation af økologiske sensorer og

c)passende integration af offshoreelforbindelsen i landingssteder på land, herunder i) fire områdeinvesteringsplaner for at begrænse de lokale negative virkninger af landingssteder for vindenergi i de pågældende områder og ii) en økologisk impulspakke for Vadehavsområdet og kompensation for forsaltning af landbrugsjord.

a)Det skal sikres, at udelukkende grøn methanol, der er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) og dertil knyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, anvendes af de fartøjer, der modtager støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

b)Den grønne brint, der anvendes til produktion af grøn methanol, skal opfylde kravet om besparelser i vugge til drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint (hvilket resulterer i 3 t CO2eq/tH2).

c)Den grønne methanol skal opnå emissionsbesparelser på mindst 70 % i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) og tilknyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

d)Mindst 90 % af fartøjernes energiforbrug i løbet af deres levetid skal være elektrisk, og det resterende energiforbrug skal enten i) stamme fra grøn methanol (i overensstemmelse med betingelserne for grøn methanol i litra c)) produceret ved anvendelse af grøn brint produceret ved elektrolyse af vand og vedvarende energi (i overensstemmelse med betingelserne for grøn brint i litra b)) og CO2 fra: 1) direkte luftopsamling, 2) resterende CO2 fra industrielle aktiviteter, 3) ikke-genanvendeligt affald (kulstofgenanvendt), undtagen fra forbrændingsprocesser, og/eller 4) fermentering af slået græs (eller andet bionedbrydeligt affald, hvis græsset ikke er tilstrækkeligt tilgængeligt; alle typer "andet bionedbrydeligt affald", der anvendes til fremstilling af grøn methanol, skal være i overensstemmelse med og afledt af restprodukter og/eller affald fra de råmaterialekategorier, der er opført i RED II, bilag IX, del A) eller ii) være baseret på den bedste tilgængelige teknologi i sektoren. Valget mellem i) og ii) afhænger af, at der opnås de lavest mulige miljøvirkninger i sektoren.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C1.1 I2: Grøn effekt af brint

Denne investering har til formål at fremskynde og opskalere udviklingen af et økosystem for grøn brint i Nederlandene.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)opførelse af mindst to demonstrationsfaciliteter til innovative teknologier for grøn brint for at demonstrere gennemførligheden af elektrolyse i stor skala og udbredelse af grøn brint

b)mindst tre forskningsprojekter med fokus på produktion, lagring, transport og anvendelse af grøn brint og

c)udvikling af en dagsorden for menneskelig kapital med tiltag til at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint ved at etablere mindst fem regionale læringsfællesskaber, kursusmaterialer og -arrangementer eller -centre for at lette udveksling mellem virksomheder og uddannelses- eller forskningsinstitutioner.

Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig må aktionerne under denne investering kun støtte brintproduktion, -lagring, -transport og -anvendelse baseret på elektrolyse ved hjælp af vedvarende energikilder i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) eller elektricitet fra nettet (sidstnævnte kræver en begrundelse for, hvordan der skal opnås en øget produktionskapacitet for vedvarende energi på nationalt plan) eller brintaktiviteter, der opfylder kravet om besparelser på drivhusgasemissioner i hele livscyklussen på 73,4 % for brint (hvilket resulterer i vugge-til-grav-emissioner af drivhusgasser på under 3 t CO2e/tH2) og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til et fossilt brændstof, der sammenlignes med, på 94 g CO2e/MJ i analogi med tilgangen i artikel 25, stk. 2, i og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001.

Aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS), der opnår forventede drivhusgasemissioner, som ikke er lavere end de relevante benchmarks, udelukkes 1 .

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

Investering C1.1 I3: Energiomstilling ad indre vandveje, projekt om nulemissionstjenester (ZES)

Denne investering har til formål at udrulle fuldt ud elektrisk nulemissionstransport ad indre vandveje. Investeringen skal tilvejebringe midler til færdiggørelse af modulopbyggede energibeholdere (MEC) med en samlet kapacitet på 150 kWh, 14 lastepladser til fartøjer og fartøjer til transport ad indre vandveje med en samlet tonnage på 6161 TEU (enogtyve fods ækvivalente enheder). MEC'erne er udskiftelige energibeholdere, der oplades elektricitet fra vedvarende energikilder og egner sig til installation i nye og eksisterende fartøjer til sejlads på indre vandveje. Skippere skal kunne udskifte MEC'erne på et hvilket som helst af de 14 lastepladser. Disse ladesteder skal være udstyret med et net med "åben adgang", der kan anvendes til at stabilisere elnettet eller til at levere lokal og midlertidig efterspørgsel efter elektricitet.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering C1.1 I4: Luftfart under omstilling

Denne investering har til formål at gøre den nederlandske luftfartssektor bæredygtig med henblik på at opnå en fuldstændig klimaneutral nederlandsk luftfart senest i 2050 ved at fjerne flaskehalse i forbindelse med opskaleringen af teknologier til brug af brint som energibærer i luftfartøjer.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)den endelige detailprojektering af en brintforbrændingsturbofan "H2-turbofan Ombouw", som skal være for en af motorerne i en Fokker 100 med forbrændingskamre, der er egnet til brug af flydende brint

b)den endelige detaljerede udformning af brændselscelleelektrisk "Hydrogen Aircraft Powertrain and Storage System", som skal levere et elektrisk fremdriftssystem for brintbrændselsceller til anvendelse på CS-23-certificerede luftfartøjer og

c)oprettelse af en tænketank for bæredygtig luftfart ("Flying Vision"), hvor nederlandske luftfartsforskningsinstitutter, luftfartsselskaber og lufthavne samt internationale producenter af originaludstyr til luftfartøjer skal være repræsenteret.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering C1.2 I1: Naturprogram

Denne investering er en del af Nederlandenes strukturelle tilgang til kvælstof og har til formål at reducere de negative virkninger af kvælstofemissioner i Nederlandene, som navnlig har påvirket arter og levesteder, og genoprette sårbare naturområder. Investeringen skal bidrage til at opnå gunstige eller forbedrede bevaringsstatus for arter og levesteder i henhold til direktiv 2009/147 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) og direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) ved at gennemføre følgende foranstaltninger i eller omkring Natura 2000-områder:

a)forbedring af naturkvaliteten

b)hydrologiske handlinger

c)bevarelse og optimering af naturområdernes indretning

d)overgangszoner, herunder forbindelser mellem områder og

e)andre foranstaltninger såsom rekreativ zoneinddeling eller kontrol af invasive arter

Provinserne skal desuden gennemføre skovrejsningsforanstaltninger for at kompensere for skovtab i udpegede områder.

Inden for rammerne af investeringen skal der udarbejdes gennemførelsesplaner for hver af de 12 provinser. Provinsernes myndigheder modtager de nødvendige finansielle ressourcer til at gennemføre naturgenopretningsforanstaltningerne. Investeringen skal bidrage til at skabe betingelser for en gunstig eller forbedret bevaringsstatus for arter og levesteder i henhold til fugledirektivet og habitatdirektivet. De 12 gennemførelsesplaner vurderes og vedtages af ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet. Foranstaltningerne skal forbedre kvaliteten af i alt 101 924 hektar natur i og omkring Natura 2000-områder.

Arealforvaltningsorganisationer gennemfører foranstaltninger til forbedring af naturens kvalitet i og omkring Natura 2000-områder. Det nederlandske erhvervsagentur (Rijksdienst voor Ondernemend Nederland, RvO) indgår forpligtelser for mindst 49 410 000 EUR på vegne af ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet til arealforvaltningsorganisationer med henblik på at gennemføre disse foranstaltninger.

Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) gennemfører tre typer foranstaltninger til forbedring af flodnaturen og vejforvaltningen:

a)gøre vandforvaltningen mere bæredygtig

b)gennemførelse af hydrologiske og andre planlægningsforanstaltninger og

c)omlægning eller kvalitetsforbedring af infrastrukturen.

Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet bevilger mindst 29 610 000 EUR til Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) til gennemførelse af disse aktioner.

Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet bevilger mindst 18 800 000 EUR til støtte for aktiviteter, der hovedsagelig vedrører udvikling af viden om naturgenopretning (herunder forbedring af vidennetværket for genopretning og naturforvaltning, OBN), kommunikation og forvaltning af interessenter og tilpasning af den eksisterende naturovervågning med henblik på at muliggøre evalueringer af aktionerne under denne investering, hvilket resulterer i følgende:

a)den første forbedrede version af naturovervågningssystemet skal være operationel

b)der skal offentliggøres mindst tre rapporter om forbedring af naturkvaliteten i kvælstoffølsomme levesteder og

c)der skal udvikles en kommunikationsstrategi.

Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig skal der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering (VVM) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet). Hvis der er gennemført en VVM, skal de nødvendige afbødningsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet gennemføres. For lokaliteter/aktiviteter, der er beliggende i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), foretages der, hvor det er relevant, en passende vurdering i overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF, og på grundlag af konklusionerne heri gennemføres de nødvendige modvirkningsforanstaltninger.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C1.2 I2: Støtteordning til genopretning af svinebedrifter

Formålet med denne investering er på kort sigt at reducere mængden af ammoniakemissioner og lugtgener i områder, hvor koncentrationen af svinebedrifter er høj, samt kvælstofaflejringen i Natura 2000-områder. Der ydes tilskud til at støtte svineavlere i permanent og uigenkaldeligt at bringe deres svinebedrifter til ophør på frivillig basis gennem:

a)permanent afkald på deres ret til racer af svin og

b)tilskudsmodtagernes forpligtelse til at nedrive deres produktionskapacitet, herunder stalde, stalde, gødningskældre, gødningssiloer og fodersiloer.

Svineavlere modtager kompensation for at give afkald på deres ret til at opdrætte svin og for tab af produktionsmidler. Ved at reducere svinebestanden i Nederlandene med mindst 6 % på nationalt plan i forhold til 2019 skal investeringen mindske lugtgener fra husdyrgødning og reducere kvælstofemissionerne i Natura 2000-områder. Der ydes kompensation for ophøret af 275 svinebedrifter, som skønnes at reducere ammoniakemissionerne med ca. 900 000 kg i forhold til 2019.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2023.

A.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
1	C1.1 R1-1 Reform af energibeskatningen	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om tilpasning af energiafgifter	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Ikrafttræden af lovgivning, der ændrer energiafgiftssatserne som følger: a)Den første frekvenstakst for anvendelse af gas forhøjes, og den første tarif for brug af elektricitet nedsættes. Satsen for det første frekvensbånd for gas øges med mindst 2.5 cent/m³ i faste priser i 2024 i forhold til 2023, og denne satsstigning skal gradvist stige til mindst 3.5 cent/m³ i faste priser i 2026. Den første frekvenstakst for elektricitet nedsættes med mindst 2.5 cent/kWh i faste priser i 2024 i forhold til 2023, og dette afgiftsfald skal gradvist stige til mindst 3.5 cent/kWh i faste priser i 2026. b)Tarifferne for brug af elektricitet i andet og tredje frekvensbånd nedsættes i 2024 i forhold til 2023 i faste priser. c)Energitakststrukturen skal gøres mindre degressiv ved at forhøje satserne i både det højeste gas- og elforbrugsinterval. d)Det årlige faste beløb for energiafgiftslempelsen for elforbrugere fastsættes til mindst 493,27 EUR pr. elforbindelse i 2023.
2	C1.1 R1-2 Reform af energibeskatningen	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om tilpasning af energiafgifternes strukturelle elementer	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Ikrafttræden af en lov, der indeholder følgende ændringer: a)Fritagelses- og refusionsordningen i energiafgiften (på naturgas og elektricitet) for metallurgiske og mineralske processer afskaffes. b)Fritagelsen for energiafgiften for forbrug af naturgas til elproduktion er begrænset til naturgas, der anvendes til produktion af elektricitet, der leveres til nettet. c)Den reducerede energiafgiftssats for drivhusgartneri afskaffes.
3	C1.1 R2-1 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om indførelse af CO2-afgiften for industrien	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2021	Ikrafttræden af en lov om indførelse af en national CO2-afgift for industrien. Afgiften fungerer som en mindstepris og fastsætter en minimumspris for et ton udledt CO2: hvis prisen i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS) falder til under denne minimumspris, opkræves forskellen mellem ETS-prisen og mindsteprisen som en afgift.
4	C1.1 R2-2 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov, der skærper CO2-afgiften i industrien	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af lovgivning, der forhøjer CO2-industriafgiften fra 30 EUR pr. ton i 2021 til 50,10 EUR pr. ton i 2023 og derefter gradvist til 82,80 EUR pr. ton i 2026, samt ikrafttræden af lovgivning, der gradvist reducerer mængden af CO2-emissioner, der er fritaget for CO2-industriafgiften, hvilket resulterer i en forventet 2.4 mio. ton mindre fritagne CO2-emissioner i 2026.
5	C1.1 R3-1 Forhøjelse af flyrejseafgiften (ATT)	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om forhøjelse af flyrejseafgiften for flypassagerer, der rejser fra en lufthavn i Nederlandene	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af en lov om forhøjelse af afgiften på flyrejser for passagerer, der rejser fra en lufthavn i Nederlandene. Afgiften er mindst tre gange højere end afgiften i 2022 (7,94 EUR pr. afgang pr. passager i 2022).
6	C1.1 R4-1 Reform af bilafgifter	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om udfasning af fritagelsen for afgift på køb af motorkøretøjer og motorcykler (BPM) for kommercielle varevogne	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Ikrafttrædelse af loven om udfasning af afgiften på køb af motorkøretøjer og motorcykler ("Belasting van Personenauto 's en Motorrijwielen", BPM) for kommercielle operatørers varevogne, der anvender fossile brændstoffer.
7	C1.1 R4-2 Reform af bilafgifter	Milepæl	Offentliggørelse af en lov i statstidende om ændring af den eksisterende bilafgift på biler og varevogne	Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende				FØRSTE KVARTAL 2	2025	Offentliggørelse i statstidende af loven om ændring af afgiftsgrundlaget for biler og varevogne fra bilens eller varevognens vægt til antallet af kørte kilometer. Loven kan indeholde bestemmelser, der træder i kraft senest i 2030. Loven skal indeholde bestemmelser om tildeling af ansvarsområder og kompetencer til de relevante gennemførelsesorganer, som træder i kraft og finder anvendelse efter offentliggørelsen. Loven fastsætter specifikationerne for typen af opkrævningssystem og definerer, hvordan tariffen skal struktureres, og hvordan registreringen af antallet af kørte kilometer skal bestemmes.
8	C1.1 R4-3 Reform af bilafgifter	Milepæl	Skrivelse til parlamentet om status for gennemførelsen af loven om ændring af afgiftsgrundlaget for biler og varevogne	Skrivelse til Parlamentet				FØRSTE KVARTAL 2	2026	En skrivelse fra regeringen til parlamentet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som de bemyndigede forvaltningsorganer har truffet for at gennemføre loven om ændring af afgiftsgrundlaget for biler og varevogne fra bilens eller varevognens vægt til antallet af kørte kilometer. Brevet skal beskrive de næste trin i gennemførelsen med hensyn til a) afgiftssystemet, b) takststrukturen og c) registreringen af antallet af kørte kilometer for at sikre operationalisering i overensstemmelse med loven om ændring af den eksisterende afgift på personbiler og varevogne.
9	C1.1 R5-1 Energilovgivning	Milepæl	Energilovens ikrafttræden	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Ikrafttrædelsen af energiloven, der integrerer den nuværende gaslov og den nuværende elektricitetslov i én enkelt retlig ramme og har følgende karakteristika: a)forbedre systemet til indsamling, lagring og udveksling af gas- og eldata b)revidere retsgrundlaget for provinsielle eller statslige indgreb i energiinfrastrukturprojekter med henblik på at optimere udstedelsen af tilladelser og gennemførelsen af projekter af national interesse — Energieprojecten van Nationale Belang (via den nationale koordineringsordning — Rijkscoördinatieregeling, RCR) c)ajourføre de lovgivningsmæssige rammer for transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører d)regulere elbrugernes muligheder for at blive aktive aktører på energimarkedet ved at give mulighed for a) indgåelse af kontrakter med flere operatører på én forbindelse, b) salg af egenproduceret elektricitet, uanset om det er gennem aggregering eller ej, og c) værdisætning af slutbrugernes fleksibilitet i den faktiske efterspørgsel gennem aggregering og e)forbedre beskyttelsen af de endelige forbrugere.
10	C1.1 I1-1 Offshorevindenergi	Milepæl	Sikring af søfartssikkerheden — Undertegnede kontrakter om køb af nye ladestandere til søs og i kajen	Underskrevet (e) kontrakt (er) om køb af fem nye ladestandere til søs og om køb af fem nye ladestandere i kajen.				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Underskrivelse af kontrakten/kontrakterne om køb af fem nye elektriske ladestandere til elektriske fartøjer (herunder hybridfartøjer) til søs og underskrivelse af kontrakten/kontrakterne om køb af fem nye elektriske ladestandere til elektriske fartøjer (herunder hybridfartøjer) i kajen.
11	C1.1 I1-2 Offshorevindenergi	Milepæl	Sikring af søfartssikkerheden — Offentliggørelse af udbud om indkøb af bugserbåde i nødsituationer	Offentliggjort (e) udbud om indkøb af tre bugserbåde				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Offentliggørelse af udbud om indkøb af tre nye slæbebåde til nødsituationer, der skal anvendes til at garantere søfartssikkerheden i og omkring havvindmølleparker. Udbudsbetingelserne skal indeholde bindende kriterier for støtteberettigelse, som skal kontrolleres af gennemførelsesmyndigheden for at sikre, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade er overholdt, jf. beskrivelsen af investeringen.
12	C1.1 I1-3 Offshorevindenergi	Milepæl	Sikring af søfartssikkerheden — Undertegnede kontrakter om indkøb af bugserbåde i nødsituationer	Underskrevet (e) kontrakt (er) om indkøb af tre bugserbåde				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Underskrivelse af kontrakt (er) om køb af tre nye slæbebåde til nødsituationer, der skal anvendes til at garantere søfartssikkerheden i og omkring havvindmølleparker. For at sikre, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade overholdes, skal kontrakten/kontrakterne indeholde de specifikationer, der er fastsat i beskrivelsen af investeringen.
13	C1.1 I1-4 Offshorevindenergi	Milepæl	Udvikling og gennemførelse af naturforbedring og artsbeskyttelse	Underskrevne kontrakter eller tilskudsaftaler om udvikling og gennemførelse af naturforbedring og beskyttelse af arter				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Kontrakter og/eller tilskudsaftaler, der er indgået med henblik på udvikling af naturforbedrings- og artsbeskyttelsesaktioner: a)mindst seks artsbeskyttelsesplaner eller naturforbedringsplaner b)mindst fire opfølgende forskningsundersøgelser med henblik på yderligere forbedring af artsbeskyttelsesplanerne og/eller naturforbedringsplanerne og etablering af en basiskortlægning c)mindst tre (pilot-) projekter til afprøvning af foranstaltninger, der er identificeret i artsbeskyttelsesplanerne og/eller naturforbedringsplanerne og/eller de opfølgende forskningsundersøgelser. Kontrakter og/eller tilskudsaftaler, der er indgået med henblik på gennemførelse af følgende naturforbedrings- og artsbeskyttelsesaktioner: a)mindst to fuglereservater b)mindst fem foranstaltninger til beskyttelse af mindre arter c)naturgenopretning eller naturforbedrende foranstaltninger i mindst tre havvindmølleparker.
14	C1.1 I1-5 Offshorevindenergi	Målet	Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — projekter, der bidrager til forbedring og/eller genopretning af naturen i og omkring Natura 2000-områder og beskyttede områder i henhold til havstrategirammedirektivet		Antal projekter, for hvilke der er indgået kontrakter	0	4	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der er indgået kontrakter om mindst fire projekter, der bidrager til forbedring og/eller genopretning af naturen i Natura 2000-områder, områder omkring Natura 2000-områder og områder, der er beskyttet i henhold til direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). Disse fire projekter skal træffe foranstaltninger vedrørende et eller flere af de bevaringsmål, der er rapporteret i forvaltningsplanerne for disse beskyttede områder.
15	C1.1 I1-6 Offshorevindenergi	Milepæl	Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — det økologiske program for offshorevindenergi (WOZEP)	Forskning i det økologiske program for offshorevindenergi: sammenfattende rapport offentliggjort				FØRSTE KVARTAL 1	2026	Forskningsprojekter skal være væsentligt fremskredne inden for følgende forskningsområder: a)dataindsamling og modellering af virkningerne af offshorevindenergianlæg og vindmøller på fugle og flagermus b)virkningerne af offshorevindenergianlæg (anlægsfase og driftsfase) på havpattedyr c)virkningerne af offshorevindenergiudvikling på Nordsøøkosystemet, herunder fødevaretilgængelighed og habitategnethed for beskyttede fugle-, flagermus- og havpattedyrarter og d)kumulative konsekvensanalyser med henblik på at beregne virkningerne af planlagte og eksisterende vindmølleparker på beskyttede arter. Der skal fremlægges et resumé af forskningsprojekterne i form af en rapport den baseres på de foreliggende resultater af ovennævnte projekter.
16	C1.1 I1-7 Offshorevindenergi	Målet	Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — Digitalisering af overvågningsstationerne for Nordsøen		Antal installerede og operationelle overvågningsstationer	0	12	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Mindst to statiske overvågningsstationer og mindst 10 mobile overvågningsstationer skal installeres og være i drift.
17	C1.1 I1-8 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreeltilslutning til landingssteder på land — forvaltningsaftaler for områdeinvesteringsplaner	Undertegnede forvaltningsaftaler				FØRSTE KVARTAL 2	2024	Der indgås en forvaltningsaftale mellem ministeriet for økonomiske anliggender og klimapolitik og hver af regionerne med landingssteder for offshorevindenergi (Borssele, Maasvlakte, Noordzeekanaalgebied og Eemshaven). Disse aftaler skal mindst indeholde: a)Rettigheder og ansvar for de parter og interessenter, der er involveret i forvaltningssystemet for forvaltning af investeringer i regioner med landingssteder for offshorevindenergi b)Præcisering af, hvilken infrastruktur der er nødvendig for grøn energi, og dens konsekvenser for hver region c)Det beløb, der er tildelt regionen til foranstaltninger til afbødning af negative virkninger af havvindmøllelandinger på kvaliteten af levemiljøet i regionen d)Typen af påtænkte afbødende foranstaltninger og e)En specifikation af, at en miljøkonsekvensvurdering (VVM) skal gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet). Hvis der er gennemført en VVM, skal de nødvendige afbødningsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet gennemføres. For lokaliteter/aktiviteter, der er beliggende i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), foretages der, hvor det er relevant, en passende vurdering i overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF, og på grundlag af konklusionerne heri gennemføres de nødvendige modvirkningsforanstaltninger.
18	C1.1 I1-9 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreeltilslutning til landingssteder på land — Administrative aftaler om områdeinvesteringsplaner	Underskrevne administrative aftaler				FØRSTE KVARTAL 1	2026	Der indgåsadministrative aftaler mellem ministeriet for økonomiske anliggender og klimapolitik og hver af regionerne med landingssteder for offshorevindenergi (Borssele, Maasvlakte, Noordzeekanaalgebied og Eemshaven). Disse aftaler skal indeholde pakker af foranstaltninger, der skal gennemføres i regionerne for at afbøde de negative virkninger af havvindmølleparker på kvaliteten af det fysiske levemiljø og den tilsvarende finansieringsforpligtelse. Alle administrative aftaler skal som minimum omfatte følgende foranstaltninger: a)Lydbeskyttelse til højspændingsstationer b)Grønne og/eller rekreative områder såsom skove eller parker c)Forbedring af lokal mobilitetsinfrastruktur såsom cykel- og gangstier d)Offentlige informationscentre for energiomstillingen. Ministeriet for økonomiske anliggender og klimapolitik skal afsætte mindst 200 000 000 EUR til alle foranstaltninger under ét.
19	C1.1 I1-10 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreenergitilslutning til landingssteder på land — Økologiske Impulsepakken Vadehavet	Afgørelse (er) om den økologiske impulsepakke vedtaget i Vadehavet				FØRSTE KVARTAL 3	2025	Afgørelsen/afgørelserne om den økologiske Impulsepakke Vandhavet vedtages af politikudvalget for Vandhavsområdet, der består af repræsentanter for nationale og regionale regeringer. Pakken om miljømæssige impulser i Vadehavet skal omfatte aktioner til støtte for: a)Gennemførelse af fase II i handlingsplanen for 2 ynglefugle b)Gennemførelse af havforvaltningsmyndighedens integrerede forvaltningsplan, der støtter undersøisk biodiversitet 3 , såsom genopretning af tang omkring menneskeskabte hårde strukturer under vand- og muslingebanker, overvågning, styrkelse af saltmarsken samt overvågning og håndhævelse c)Genopretning af naturen i områder, hvor havvand løber sammen med ferskvand og d)Forskning i de kumulative virkninger af menneskelige belastninger i Vadehavet og de økologiske virkninger af klimaændringer. Afgørelsen/afgørelserne skal også omfatte den finansieringsforpligtelse, der svarer til disse foranstaltninger. Ministeriet for økonomiske anliggender og klimapolitik skal afsætte mindst 17 000 000 EUR til alle aktioner.
20	C1.1 I1-11 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreeltilslutning til landingssteder på land — kompensation for og afbødning af forsaltning af landbrugsjord	Politisk styrelses afgørelse (er) om Vadehavsområdet vedtaget				FØRSTE KVARTAL 3	2025	Politikrådet for Vandhavsregionen træffer afgørelse om foranstaltninger til kompensation for og afbødning af forsaltning af landbrugsjord. Ministeriet for økonomiske anliggender og klimapolitik skal afsætte mindst 4 875 000 EUR til alle aktioner.
21	C1.1 I2-1 Grøn effekt af brint	Milepæl	Offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint	Vedtagelse og offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint				FØRSTE KVARTAL 3	2023	Regeringens vedtagelse og offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint. Denne dagsorden skal indeholde en handlingsplan for etablering af mindst 5 regionale læringsfællesskaber, kursusmaterialer og -arrangementer eller -centre for at lette udvekslingen mellem virksomheder og uddannelses- eller forskningsinstitutioner.
22	C1.1 I2-2 Grøn effekt af brint	Målet	Indgåede tilskudsaftaler om demonstrationsfaciliteter til innovativ grøn brintteknologi		Antal underskrevne tilskudsaftaler	0	2	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Undertegnelse af tilskudsaftaler om opførelse af mindst to demonstrationsfaciliteter til innovative grønne brintteknologier for at demonstrere gennemførligheden af elektrolyse i stor skala og udbredelse af brint. For at sikre, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade overholdes, skal tilskudsaftalerne indeholde de specifikationer, der er fastsat i beskrivelsen af investeringen.
23	C1.1 I2-3 Grøn effekt af brint	Målet	Underskrevne tilskudsaftaler om forskningsprojekter vedrørende grøn brint		Antal underskrevne tilskudsaftaler	0	3	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Undertegnelse af tilskudsaftaler for mindst tre forskningsprojekter med fokus på produktion, lagring, transport og anvendelse af grøn brint. For at sikre, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade overholdes, skal tilskudsaftalerne indeholde de specifikationer, der er fastsat i beskrivelsen af investeringen.
24	C1.1 I3-1 Energiomstilling ad indre vandveje, ZES-projektet	Målet	Kilowatt-timer (kWh) elektricitet leveret af modulopbyggede energibeholdere		kWh	0	150	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Modulære energibeholdere med en samlet kapacitet på mindst 150 kWh skal være i drift med dockingstationerne. MEC'erne skal være udskiftelige energibeholdere til opladning af elektricitet fra vedvarende energikilder, der er kompatible med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) og egnet til installation i nye og eksisterende fartøjer til sejlads på indre vandveje.
25	C1.1 I3-2 Energiomstilling ad indre vandveje, ZES-projektet	Målet	Antal operationelle lastepladser		Antal operationelle lastepladser	0	14	FØRSTE KVARTAL 4	2025	14 lastepladser for fartøjer skal være i drift. Lastepladserne anvendes til opladning af modulopbyggede energibeholdere. Skippere skal kunne udskifte MEC'erne på et hvilket som helst af de 14 lastepladser. Disse ladesteder skal være udstyret med et net med "åben adgang", der kan anvendes til at stabilisere elnettet eller til at levere lokal og midlertidig efterspørgsel efter elektricitet.
26	C1.1 I3-3 Energiomstilling ad indre vandveje, ZES-projektet	Målet	Samlet tonnage for skibe ombygget til nulemission		Samlet tonnage målt i enogtyve fods ækvivalente enheder (TEU)	0	6161	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Skibe med en tonnage på op til mindst 6161 TEU skal omdannes til fuldt elektriske fartøjer til transport ad indre vandveje uden emissioner, der anvender elektrisk fremdrift.
27	C1.1 I4-1 Luftfart under omstilling	Milepæl	Detailprojektering af brintforbrændingsturbofan	Endelig detailprojektering af en brintforbrændingsturbofan afsluttet				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Den endelige detailprojektering af en brintforbrændingsturbofan "H2-turbofan Ombouw" skal færdiggøres. Den endelige detailkonstruktion skal være for en af motorerne i en Fokker 100 med forbrændingskamre, der er egnet til brug af flydende brint. Den endelige detailprojektering skal give en detaljeret forståelse af: a)den påtænkte luftfartøjssystemarkitektur b)specifikationerne for modifikationen af turbofanmotoren c)specifikationerne for brintlagrings- og -distributionsdelsystemerne og d)karakteristikaene ved de tilhørende kontrolsystemer
28	C1.1 I4-2 Luftfart under omstilling	Milepæl	Detaljeret udformning af elektrisk fremdrift af brintbrændselsceller	Endelig detailprojektering af brintbrændselscelleelektrisk fremdriftssystem afsluttet				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Den endelige detailprojektering af det elektriske fremdriftssystem "Hydrogen Aircraft Powertrain and Storage System" skal være afsluttet. Den endelige detailkonstruktion skal omfatte et elektrisk fremdriftssystem for brintbrændselsceller til anvendelse på CS-23-certificerede luftfartøjer. Den endelige detailprojektering skal give en detaljeret forståelse af: a)den påtænkte luftfartøjssystemarkitektur b)egenskaber ved det brint-til-elektriske fremdriftssystem, herunder kritiske komponenter såsom brændselscellen og den elektriske motor c)specifikationerne for brintlagrings- og -distributionsdelsystemerne og d)karakteristikaene ved de tilhørende kontrolsystemer.
29	C1.1 I4-3 Luftfart under omstilling	Milepæl	"Flyvende vision" -tænketank i drift	Operationel tænketank "Flyvevision" og første køreplan offentliggjort				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Luftfartens tanker, der takker "Flying Vision", skal være operationel, hvilket fremgår af offentliggørelsen af dens første teknologikøreplan hen imod klimaneutral luftfart. Denne køreplan skal definere: a)potentielle langsigtede løsninger på udfordringer i forbindelse med klimaneutral flyvning og b)behov for forskning og teknologisk udvikling i hele industrien.
30	C1.2 I1-1 Naturprogram	Målet	Gennemførte kvalitetsforbedringstiltag i og omkring Natura 2000-områder		Forbedret antal hektar	0	101 924	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Provinserne gennemfører fem typer kvalitetsforbedringstiltag i og omkring Natura 2000-områder: a)forbedring af naturkvaliteten b)hydrologiske handlinger c)bevarelse og optimering af naturområdernes indretning d)overgangszoner, herunder forbindelser mellem områder e)andre foranstaltninger såsom rekreativ zoneinddeling eller kontrol af invasive arter. Provinserne skal desuden gennemføre skovrejsningsforanstaltninger for at kompensere for skovtab i udpegede områder. Aktionerne skal forbedre kvaliteten af i alt mindst 101 924 ha natur. Forskellige foranstaltninger, der gennemføres i samme område, kan bidrage kumulativt til målet om en forbedring på mindst 101 924 hektar.
31	C1.2 I1-2 Naturprogram	Målet	Fremskyndet naturgenopretning foretaget af arealforvaltningsorganisationer		Beløb (EUR)	0	49 410 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Arealforvaltningsorganisationer gennemfører foranstaltninger til forbedring af naturens kvalitet i og omkring Natura 2000-områder. Mindst 49 410 000 EUR afsættes af det nederlandske erhvervsagentur (Rijksdienst voor Ondernemend Nederland) på vegne af ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet til arealforvaltningsorganisationer til gennemførelse af disse foranstaltninger.
32	C1.2 I1-3 Naturprogram	Målet	Forbedring af kvaliteten af vandløb og vejsideforvaltning		Beløb (EUR)	0	29 610 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) gennemfører tre typer foranstaltninger til forbedring af flodnaturen og vejforvaltningen: a)Gøre vandforvaltningen mere bæredygtig b)Gennemførelse af hydrologiske og andre planlægningsforanstaltninger c)Omlægning eller kvalitetsforbedring af infrastrukturen. Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet bevilger mindst 29 610 000 EUR til Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) til gennemførelse af disse aktioner.
33	C1.2 I1-4 Naturprogram	Målet	Aktioner, der bidrager til overvågning og udvikling af en videnbase for naturprogrammet		Beløb (EUR)	0	18 800 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet bevilger mindst 18 800 000 EUR til støtte for aktiviteter, der hovedsagelig vedrører udvikling af viden om naturgenopretning (herunder forbedring af vidennetværket for genopretning og naturforvaltning, OBN), kommunikation og forvaltning af interessenter og tilpasning af eksisterende naturovervågning med henblik på at muliggøre evalueringer af aktionerne under denne investering, hvilket resulterer i: a)Den første forbedrede version af naturovervågningssystemet skal være operationel b)Der skal offentliggøres mindst tre rapporter om forbedring af naturkvaliteten i kvælstoffølsomme levesteder og c)Der skal udvikles en kommunikationsstrategi.
34	C1.2 I2-1 Støtteordning til genopretning af svinebedrifter	Målet	Antal afbrudte svineopdrætsanlæg		Antal afbrudte svineopdrætsanlæg	0	275	FØRSTE KVARTAL 2	2023	Der ydes godtgørelse for nedlæggelse af 275 svinebedrifter, som skal reducere svinebestanden med mindst 6 % på nationalt plan i forhold til 2019. Som følge af lukningen af de 275 svineyngleområder anslås ammoniakemissionerne at blive reduceret med ca. 900 000 kg i forhold til 2019.

B. KOMPONENT 2: Fremskyndelse af den digitale omstilling

Denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan har til formål at fremskynde den digitale omstilling af den nederlandske økonomi. Komponenten omfatter en pakke på ni investeringer og en reform med det formål at i) fremme udviklingen af innovative teknologier og digitale færdigheder, ii) fremtidssikre mobiliteten og iii) fremskynde digitaliseringen af den nederlandske centralregering.

Komponenten har til formål at bidrage til at imødekomme de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Nederlandene, navnlig med henblik på at målrette investeringerne mod den digitale omstilling (den landespecifikke henstilling 3 i 2020) og mindske transportflaskehalse (den landespecifikke henstilling 3 i 2019).

B.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Investering C2.1 I1: Kvantedelta NL

Dette investeringsprogram har til formål at i) fremskynde udviklingen af anvendelser af kvanteteknologi, ii) udvikle, tiltrække og fastholde talenter og iii) stimulere udviklingen og etableringen af nye virksomheder inden for kvanteteknologi i Nederlandene.

Investeringen har til formål at investere i forskning og udvikling af kvantecomputere, kvantenet og kvantesensorer og skal yde finansiel støtte til fase 1 og 2 i den handlingsplan, der er offentliggjort af Quantum Delta NL. Afslutningen af disse to faser skal mindst omfatte:

a)udvikling af en pre-seed facilitet for nystartede virksomheder

b)udvikling af et kommunikationsnet for forskning og udvikling inden for kvanteteknologi ("Quantum NL R-D-netværket")

c)investeringer i et Nanolab Cleanroom og

d)tildeling af ph.d.-stipendier inden for kvanteteknologi.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01), udelukker de kriterier for støtteberettigelse, der er indeholdt i mandatet for kommende indkaldelser, udvikling af løsninger, processer, teknologier og faciliteter, der er knyttet til følgende liste over aktiviteter og aktiver, fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 4 downstream-anvendelse II) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS), der opnår forventede drivhusgasemissioner, som ikke er lavere end de relevante benchmarks 5 III) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 6 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 7 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Disse kommissorium skal desuden kræve, at der kun udvælges aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C2.1 I2: Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber

Formålet med denne investering er at udvikle og udnytte potentialet i kunstig intelligens (AI) for den nederlandske økonomi og det nederlandske samfund. Investeringen har til formål at afhjælpe flaskehalse, der begrænser den udbredte anvendelse af AI-løsninger, såsom langsom innovation, begrænset bredde af videnbasen, lavt udbud af AI-uddannelse på arbejdsmarkedet, begrænset inddragelse af samfundet som helhed og mangel på dataudvekslingsløsninger.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)udvikling af metoder til udbredelse af pålidelige og menneskecentrerede AI-systemer

b)forbedring af niveauet for viden om kunstig intelligens gennem tildeling af stipendier til udnævnelse af ph.d.-kandidater og postdoktorale forskere inden for kunstig intelligens

c)tildeling af fire tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter til udvikling af innovative AI-applikationer og

d)gennemførelse af seks anvendte AI-læringsfællesskaber.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

Investering C2.1 I3: Impuls til digital uddannelse

Formålet med dette investeringsprogram er yderligere at udnytte digitaliseringens muligheder for erhvervsuddannelser og videregående uddannelser og forbedre de studerendes og lærernes digitale færdigheder. Formålet med investeringen er at samle erhvervsfaglige og videregående uddannelsesinstitutioner i Nederlandene med henblik på at opnå en standardiseret, sikker og pålidelig sektorspecifik infrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og en sektorspecifik videninfrastruktur.

Investeringen skal yde finansiel støtte til udvikling af:

a)en national basisfacilitet til deling af digitalt undervisningsmateriale

b)centre for undervisning og læring, der kan tilbyde støtte til studerende, undervisere og forskere med hensyn til digitalt undervisningsmateriale og

c)et system til lagring af og sikker adgang til de studerendes data.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering C2.1 I4: Logistik i forbindelse med digital infrastruktur

Dette investeringsprogram har til formål at fremskynde og lette digitaliseringen af logistiksektoren ved at etablere en pålidelig, decentraliseret, organiseret datainfrastruktur til deling af kommercielt følsomme logistikdata mellem operatører i forsyningskæden i logistiksektoren.

Programmet yder investeringsstøtte til:

a)udvikling af en grundlæggende datainfrastruktur for Nederlandene. Den grundlæggende datainfrastruktur defineres som et sæt principper og aftaler, der giver de deltagende parter mulighed for i fællesskab at udvikle et specifikt IT-netværk. Den grundlæggende datainfrastruktur skal opfylde mindst 80 % af minimumskravene i den referencearkitektur, der er fastlagt af ministeriet for infrastruktur og vandforvaltning

b)udvikling af en arbejdspakke om digital parathed for at øge den nederlandske logistiksektors digitale parathed og

c)færdiggørelse af mindst fire levende laboratorier, dvs. tilslutning af deres datatjenester til den grundlæggende datainfrastruktur.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C2.2 I1: Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)

Denne investering har til formål at bidrage til at erstatte det eksisterende analoge togkontrolsystem med den europæiske digitale standard for togbeskyttelse og -kontrol, European Rail Traffic Management System (ERTMS).

Investeringen skal yde finansiel støtte til følgende projekter:

a)Planlægningsundersøgelse for sporstrækningen Kijfhoek-Belgiens grænse: udvikling af et jernbanetrafikdesign (Rail Verkeers Technisch Ontwerp, RVTO). Rail Traffic Design skal vise, at de nødvendige tilpasninger af trafikstyringen er i overensstemmelse med den relevante lovgivning og de relevante bestemmelser om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet.

b)Planlægningsundersøgelse for sporstrækningen NordNederland: udvikling af et funktionelt integreret systemdesign og et jernbanetrafikdesign (RVTO). Rail Traffic Design skal vise, at de nødvendige tilpasninger af trafikstyringen er i overensstemmelse med den relevante lovgivning og de relevante bestemmelser om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet, og at den tilhørende funktionelle integrerede systemudformning er udarbejdet.

c)GSM-Rail Radio Network Renewal Project: basistransceiverstationer (GSM-Rail master) skal kunne fungere under ERTMS-systemet.

d)Tilpasning af specifikke IT-applikationer til ERTMS-udbygningen: IT-logistiksystemerne hos infrastrukturforvalteren ProRail tilpasses, herunder omskrivning eller ajourføring af relevante IT-applikationer, så de kan modtage og behandle korrekte oplysninger om jernbanesikkerhed og interoperabilitet (oplysninger om ERTMS/det centrale sikkerhedssystem (CSS)) i forlængelse af ERTMS-udbygningen. og

e)Det centrale sikkerhedssystem ERTMS: CSS skal være i drift for ERTMS for ProRail.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

Investering C2.2 I2: Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet

Denne investering har til formål at styrke omstillingen til sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet ved at optimere anvendelsen af eksisterende infrastrukturnet.

Investeringen skal yde finansiel støtte til følgende aktioner:

a)montering af mindst 450 intelligente trafikstyringsenheder, dvs. anordninger, der er i stand til at forbinde dem digitalt med trafikanter(IntelligenteVerkeersregelinstallation)

b)udrulning af prioriterede sikkerhedstjenester til trafikanter, hvor de kontraherende parter, dvs. udbydere af sikkerhedstjenester, skal give trafikanterne digitale meddelelser om farlige situationer på vejen

c)udvikling af en national "digital infrastruktur for fremtidig modstandsdygtig mobilitet" (DITM), der danner grundlag for udvikling og gennemførelse af et skalerbart samarbejdende, forbundet og automatiseret mobilitetssystem (CCAM) og

d)udvikling af platformen for det nationale adgangspunkt for mobilitetsdata (NTM), herunder onlineoffentliggørelse af 20 mobilitetsdatasæt.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C2.2 I3: Intelligente vejsidestationer (iWKS)

Denne investering har til formål at erstatte eksisterende vejsidestationer (WKS), dvs. anordninger ved siden af vejbaner, der kan kommunikere med elektroniske vejskilte, med intelligente vejsidestationer (iWKS) med øgede funktionaliteter. Intelligente vejsidestationer har til formål at mindske trafikbelastningen og forbedre trafikstrømmen gennem hurtigere varsling af hændelser og trafikpropper og en bedre og hurtigere spredning af vejtrafikken på alternative ruter. Desuden forventes intelligente vejsidestationer at være mere effektive og holdbare og kræve mindre vedligeholdelse end eksisterende vejsidestationer.

Investeringen skal yde finansiel støtte til installationen af 1 906 iWKS.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Reform C2.3 R1: Offentlig informationsstyring (lov om åben forvaltning)

Formålet med denne reform er at revidere den offentlige forvaltnings forvaltning af oplysninger for at forbedre gennemsigtigheden og åbenheden gennem ikrafttrædelsen af Open Government Act (Wet open overheid, WOO). Loven om offentlighed i forvaltningen skal gøre offentlige myndigheder og halvoffentlige myndigheder mere gennemsigtige ved at sikre, at den offentlige sektors informationer kan findes, er kompatible og lette at få adgang til digitalt for borgere, presse og medier, parlamentsmedlemmer og deres personale.

Reformen skal omfatte følgende elementer:

a)ikrafttrædelsen af loven om offentlighed i forvaltningen

b)centralforvaltningsorganisationers og autonome administrative organers og agenturers forpligtelse til at forelægge handlingsplaner for forbedring af den digitale tilgængelighed af offentlige organisationers informationssystemer med henblik på at opnå gennemsigtighed og

c)tilslutning af administrative organer til en digital infrastruktur, der vedligeholdes af indenrigsministeriet og for forbindelserne inden for kongeriget, og som giver offentlig adgang til mindst 330 000 dokumenter.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C2.3 I1: Banebrydende IT (GrIT)

Denne investering er en del af et storstilet program til fornyelse af forsvarsministeriets IT-infrastruktur. Formålet med investeringen er at etablere en ny IT-infrastruktur, der sætter forsvarsministeriet i stand til at anvende pålidelige, sikre, fremtidssikrede og fleksible systemer. Det overordnede program består af 42 projekter, hvoraf 14 projekter (herunder informationssikkerhed, callcentre og informationskontorer og sikker kommunikation med tredjeparter), som ikke er direkte knyttet til operationer med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, skal gennemføres som led i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)udvikle foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed, herunder i) oprettelse af et sikkerhedsoperationscenter, ii) indførelse af et identifikations- og adgangsstyringssystem med henblik på samarbejde med tredjeparter, iii) gennemførelse af en løsning til udveksling af certificerede og verificerede lavklassificerede og højklassificerede informationer og iv) gennemførelse af en løsning for digital adgangskontrol til datacentre;

b)sætte mindst 500 civile medarbejdere i forsvarsministeriet i stand til at arbejde sikkert på afstand gennem et sikkert netværk, der tilbyder kommunikationsmidler (f.eks. tale, video og chat), opbygge virtuelle arbejdspladser ansigt til ansigt og skabe ensartede samarbejdsområder og

c)modernisere netværksudstyr på fysiske lokaliteter, øge netværksbåndbredden for at sikre tilstrækkelig netværkskvalitet til de applikationer, der anvendes af det civile personale i forsvarsministeriet, og migrere back-end-applikationer til ny datacenterinfrastruktur og hostingplatforme.

d)yderligere forbedre sikkerheden i forbindelse med fjernarbejde for mindst 500 civile medarbejdere i forsvarsministeriet gennem oprettelse af et nyt kontaktcenter og adgang til grundlæggende applikationer.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

Investering C2.3 I2: Digitalisering af strafferetskæden

Denne investering har til formål at forbedre effektiviteten i strafferetskæden ved at erstatte papirarbejde i eksisterende processer med digitale midler og ved at sikre permanent adgang til relevante oplysninger.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)udvikling af en portal, der gør det muligt for borgerne at udføre handlinger i straffesager, herunder indgivelse af rapporter og

b)forbedring af eksisterende informationsteknologisystemer (IT-systemer) i strafferetskæden for at gøre det muligt for interessenter (dvs. politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet) digital håndtering af straffesager i kategorien "hyppig kriminalitet" i strafferetskæden og at give interessenter adgang til video- og lydmateriale vedrørende sager i kategorien "hyppig kriminalitet".

Der skal sikres passende høring og inddragelse af den dømmende magt i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af denne foranstaltning.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

B.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)				Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline		Mål	Kvartal	År
35	C2.1 I1-1 Kvantedelta NL	Milepæl	Opstilling af kvantedelta NL	Støtte til Quantum Delta NL og offentliggørelse af handlingsplan					FØRSTE KVARTAL 4	2021	Kvantedelta NL tildeles støtte under den nationale vækstfond til at stimulere kvantedatabehandling og netværkssamarbejde og støtte forskning og kompetenceudvikling på kvanteområdet. Quantum Delta NL offentliggør en detaljeret handlingsplan, der er opbygget i faser. Overholdelse af den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01) sikres ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
36	C2.1 I1-2 Kvantedelta NL	Milepæl	Kvantedelta NL	Afslutning af fase 1-2 i handlingsplanen					FØRSTE KVARTAL 2	2026	Quantum Delta NL skal have opfyldt alle de første to faser af deres plan som forelagt for den nationale vækstfond. Disse faser skal som minimum omfatte etablering af en pre-seed facilitet for nystartede virksomheder, udvikling af et Quantum NL R-D-netværk, tildeling af ph.d.-stipendier inden for kvanteteknologi og investeringer i Nanolab Cleanroom. Overholdelse af den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01) sikres ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
37	C2.1 I2-1 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	Tildeling af stipendier		Nummer	0	13		FØRSTE KVARTAL 1	2024	Der tildeles 13 stipendier til udnævnelse af ph.d.-kandidater og postdoktorale forskere inden for kunstig intelligens.
38	C2.1 I2-2 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	ELSA's AI-forskningslaboratorier i drift		Nummer	0	4		FØRSTE KVARTAL 4	2025	Mindst fire nye forskningslaboratorier for etiske, juridiske og samfundsmæssige aspekter (ELSA) skal være i drift med henblik på at udvikle metoder til udbredelse af pålidelige og menneskecentrerede AI-systemer.
39	C2.1 I2-3 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	Tildelte FoU-projekter		Nummer	0	4		FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der ydes mindst fire tilskud til FoU-projekter til udvikling af innovative AI-applikationer.
40	C2.1 I2-4 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	Gennemførelse af læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens		Nummer	0	6		FØRSTE KVARTAL 1	2026	Mindst seks AI-læringsfællesskaber skal være operationelle i form af offentlig-private partnerskaber under AI Ned. Et AI-læringsfællesskab skal gøre det muligt for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og innovationslaboratorier at samarbejde om, hvordan AI-løsninger kan anvendes i praksis.
41	C2.1 I3-1 Impuls til digital uddannelse	Milepæl	Fælles platform for adgang til digitalt læringsmateriale udarbejdet og operationel og digital identitetsløsning for elever i brug	Den fælles platform er operationel, og der anvendes en digital identitetsløsning for elever					FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der oprettes en fælles platform til at finde, dele og genbruge digitalt undervisningsmateriale til erhvervsrettet uddannelse, universiteter for anvendt videnskab og forskningsuniversiteter. Platformen skal være operationel, hvilket betyder: a)platformen er tilgængelig online b)studerende og undervisningspersonale fra de tilknyttede uddannelsesinstitutioner kan logge ind og få adgang til digitalt undervisningsmateriale. Den digitale identitetsløsning for studerende skal anvendes af studerende på erhvervsuddannelser (MBO), universiteter for anvendt videnskab (HBO) og forskningsuniversiteter. Den digitale identitetsløsning for studerende skal gøre det muligt at identificere og godkende studerende, udveksle oplysninger om studerende mellem uddannelsesinstitutioner og lagre oplysninger om studerende.
42	C2.1 I3-2 Impuls til digital uddannelse	Målet	Operationelle centre for undervisning og læring		Nummer	0	20		FØRSTE KVARTAL 4	2025	20 centre for undervisning og læring (CTL) skal være operationelle inden for erhvervsuddannelse (MBO), universiteter for anvendt videnskab (HBO) eller forskningsuniversiteter (WO). CTL skal være operationelt, hvilket betyder, at en eller flere uddannelsesinstitutioner har oprettet et fysisk sted, hvor studerende, undervisere og forskere modtager støtte til det digitale læringsmateriale.
43	C2.1 I4-1 Logistik i forbindelse med digital infrastruktur	Målet	Grundlæggende datainfrastruktur udviklet		Procentdel	0	80		FØRSTE KVARTAL 4	2024	Der skal udvikles en grundlæggende datainfrastruktur, som skal være mindst 80 % i overensstemmelse med minimumskravene i den referencearkitektur, der er defineret af ministeriet for infrastruktur og vandforvaltning. Overholdelsen vurderes ved hjælp af en ekstern revision.
44	C2.1 I4-2 Logistik i forbindelse med digital infrastruktur	Målet	Øget digital parathed i logistiksektoren		Procentdel af digital parathed	10	30		FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der skal udvikles og gennemføres en arbejdspakke om digital parathed for at øge den nederlandske logistiksektors digitale parathed ved at forbedre de digitale færdigheder i sektoren. Arbejdspakken skal opnå en digital parathed på 30 % beregnet efter en metode, der er udviklet af programmet for digital infrastrukturlogistik til dette formål. Basisniveauet på 10 % digital parathed blev fastsat af Evofenedex i 2021.
45	C2.1 I4-3 Logistik i forbindelse med digital infrastruktur	Målet	Levende laboratorier færdiggjort		Nummer	0	4		FØRSTE KVARTAL 2	2026	Mindst 4 levende laboratorier skal være færdiggjort. Levende laboratorier anses for at være afsluttet, når deres datatjenester er forbundet med den grundlæggende datainfrastruktur.
46	C2.2 I1-1 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Milepæl	ERTMS-planlægningsundersøgelse Kijfhoek-den belgiske grænse afsluttet	Udformning af jernbanetrafik afsluttet					FØRSTE KVARTAL 4	2022	Rail Traffic Design skal færdiggøres som led i planlægningsundersøgelsen af jernbanestrækningen mellem Kijfhoek og den belgiske grænse. Rail Traffic Design skal vise, at de nødvendige tilpasninger af trafikstyringen er i overensstemmelse med den relevante lovgivning og de relevante bestemmelser om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet.
47	C2.2 I1-2 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Milepæl	ERTMS-planlægningsundersøgelse NordNederlandene afsluttet	Udformning af funktionelt integreret system og udformning af jernbanetrafik afsluttet					FØRSTE KVARTAL 1	2023	Et funktionelt integreret systemdesign og udformning af jernbanetrafikken skal færdiggøres som led i planlægningsundersøgelsen af sporstrækningerne i det nordlige Nederlandene. Rail Traffic Design skal vise, at de nødvendige tilpasninger af trafikstyringen er i overensstemmelse med den relevante lovgivning og de relevante bestemmelser om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet, og at den tilhørende funktionelle integrerede systemudformning er udarbejdet.
48	C2.2 I1-3 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Målet	Antal GSM-jernbanemaster, der er i drift for ERTMS		Nummer	0	130		FØRSTE KVARTAL 1	2024	130 basistransceiverstationer (GSM-Rail master) skal kunne fungere under ERTMS-systemet.
49	C2.2 I1-4 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Milepæl	Logistiksystemer tilpasset ERTMS	ProRail's IT-afdeling leverer de tilpassede systemer til brugerne af IT-applikationerne i andre afdelinger i ProRail					FØRSTE KVARTAL 1	2024	IT-logistiksystemerne hos infrastrukturforvalteren ProRail tilpasses, herunder omskrivning eller ajourføring af relevante IT-applikationer, så de kan modtage og behandle de korrekte oplysninger om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet (ERTMS/CSS-oplysninger). Trafikkontrolpersonalet integrerer og afprøver systemerne teknisk.
50	C2.2 I1-5 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Milepæl	Det centrale sikkerhedssystem er operationelt	Det centrale sikkerhedssystem er operationelt					FØRSTE KVARTAL 4	2024	Det centrale sikkerhedssystem (CSS) skal være operationelt for ERTMS til ProRail. Den anses for operationel, når den bliver i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for interoperabilitet som specificeret i Kommissionens forordning (EU) 2016/919, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/387. En sådan overholdelse skal bekræftes af ProRail.
51	C2.2 I2-1 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Intelligente trafikstyringsanordninger		Nummer	0	450		FØRSTE KVARTAL 4	2024	Mindst 450 intelligente trafikstyringsanordninger (Intelligente Verkeersregelinstallations)skal være operationelle, hvilket betyder, at de 1) skal være leveret og installeret, og 2) skal være forbundet med den nationale platform for adgang til bydata.
52	C2.2 I2-2 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Prioriterede sikkerhedstjenester		Procentdel af kørte kilometer	7	12.5		FØRSTE KVARTAL 1	2025	For mindst 12.5 ud af hver 100 km, der kører i Nederlandene, skal trafikanter kunne modtage sikkerhedsprioritetstjenester fra bilfabrikanter eller navigationsudstyr. Dette henviser til den afstand, der køres af trafikanter i Nederlandene med de prioriterede sikkerhedstjenester, der er aktive under kørslen. Denne værdi var på 7 % i 2022.
53	C2.2 I2-3 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Digital infrastruktur for fremtidig modstandsdygtig mobilitet (DITM)		EUR	0	30 000 000		FØRSTE KVARTAL 2	2026	30 000 000 EUR i innovationsstøtte udbetales af det nederlandske erhvervsagentur (Rijksdienst voor Ondernemend Nederland) til det udvalgte konsortium af virksomheder, som skal bidrage til udviklingen af en digital infrastruktur for fremtidig modstandsdygtig mobilitet (DITM), der danner grundlag for udviklingen og gennemførelsen af det skalerbare samarbejdende, forbundne og automatiserede mobilitetssystem.
54	C2.2 I2-4 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Datasæt, der er tilgængelige på det nationale adgangspunkt for mobilitetsdata		Nummer	0	20		FØRSTE KVARTAL 2	2026	Platformen for nationale adgangspunkter for mobilitetsdata (NTM) skal udvikles, og mindst 20 datasæt skal offentliggøres online og gøres brugbare via platformen for nationale adgangspunkter for mobilitetsdata.
55	C2.2 I3-1 Intelligente vejsidestationer (iWKS)	Målet	Antal installerede intelligente vejsidestationer		Nummer	0	152		FØRSTE KVARTAL 4	2023	Der skal installeres mindst 152 intelligente vejstationer, dvs. fysisk placerede og operationelle.
56	C2.2 I3-2 Intelligente vejsidestationer (iWKS)	Målet	Antal yderligere intelligente vejsidestationer, der er installeret		Nummer	152	953		FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der skal installeres mindst 953 intelligente vejstationer, dvs. fysisk placerede og operationelle.
57	C2.2 I3-3 Intelligente vejsidestationer (iWKS)	Målet	Endeligt antal installerede intelligente vejsidestationer		Nummer	953	1 906		FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der skal installeres mindst 1 906 intelligente vejstationer, dvs. fysisk placerede og operationelle.
58	C2.3 R1-1 Offentlig informationsstyring (lov om åben forvaltning)	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om offentlighed i forvaltningen	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden					FØRSTE KVARTAL 2	2022	Loven om offentlighed i regeringen træder i kraft. Retsakten skal bl.a. udvide anvendelsesområdet for gennemsigtighedskravene til at omfatte parlamentet, domstolsrådet, statsrådet, rigsrevisionen og den nationale ombudsmand, omfatte en aktiv oplysningspligt for de institutioner, der er omfattet af disse gennemsigtighedskrav, afkorte behandlingsperioden for anmodninger om oplysninger og oprette et rådgivende udvalg om gennemsigtighed. Retsakten skal sikre, at den offentlige sektors informationer er lette at få adgang til digitalt for borgere, presse og medier, medlemmer af Parlamentet og deres personale. Forpligtelsen til aktivt at offentliggøre bestemte kategorier af oplysninger (artikel 3, stk. 3, i loven om den åbne regering) kan træde i kraft i faser, der fastsættes ved et kongeligt dekret.
59	C2.3 R1-2 Offentlig informationsstyring (lov om åben forvaltning)	Milepæl	Offentliggørelse af ajourførte handlingsplaner til forbedring af informationsstyringen	Centrale regeringsorganisationers offentliggørelse af en ajourført handlingsplan					FØRSTE KVARTAL 4	2022	Statslige organisationer (12 ministerier, herunder deres selvstændige administrative organer og agenturer) offentliggør ajourførte handlingsplaner for at forbedre den digitale tilgængelighed af deres informationssystemer. Ministeriernesajourførte handlingsplaner skal omhandle følgende 8 prioriteter: 1. Etablering af det relevante eget forvaltningssystem på ministerielt, selvstyrende administrative organers og agenturers niveau. 2. Gennemførelse af basismålingen i ministeriets informationssystem. 3. Gennemførelse af kvalitetsrammen eller lignende system IV-funktioner. 4. Centrale afdelingers gennemførelse af parlamentsdokumenter. 5. De nationale komponenters forbindelse til platformens åbne regeringsoplysninger (PLOOI). 6. Gennemførelse af den centrale regerings e-mailarkiveringsmanual. 7. Gennemførelse af den politiske linje for meddelelsesapps. 8. Gennemførelse af webarkivering i overensstemmelse med den relevante rammekontrakt.
60	C2.3 R1-3 Offentlig informationsstyring (lov om åben forvaltning)	Målet	Dokumenter, der er tilgængelige på platformens åbne regeringsoplysninger		Nummer	0	330 000		FØRSTE KVARTAL 2	2026	I alt mindst 330 000 dokumenter, der tilhører mindst 4 af de 17 informationskategorier, der er anført i artikel 3.3 i loven om åben forvaltning, skal være tilgængelige på platformen for åben offentlig information som følge af forbindelsen mellem administrative organer og en digital infrastruktur, der forvaltes af indenrigsministeriet og ministeriet for forbindelser inden for kongeriget.
61	C2.3 I1-1 Banebrydende IT (GrIT)	Milepæl	Gennemførte foranstaltninger til forbedring af cybersikkerheden	Gennemførte tiltag til forbedring af internetsikkerheden					FØRSTE KVARTAL 1	2024	Følgende cybersikkerhedstiltag gennemføres af forsvarsministeriet: — Oprettelse af et sikkerhedsoperationscenter — Indførelse af et identifikations- og adgangsstyringssystem med henblik på samarbejde med tredjeparter — Gennemførelse af en løsning til udveksling af certificerede og verificerede lavklassificerede informationer (LGI) og højklassificerede informationer (HGI) og — Gennemførelse af en løsning til digital adgangskontrol til datacentre.
62	C2.3 I1-2 Banebrydende IT (GrIT)	Målet	Civilt personale i forsvarsministeriet, der fjernarbejder gennem et sikkert netværk		Nummer	0	500		FØRSTE KVARTAL 4	2024	For at muliggøre sikkert fjernarbejde skal mindst 500 civile medarbejdere i forsvarsministeriet have adgang til et sikkert netværk med: a)kommunikationsmidler (tale, video og chat) b)virtuelle arbejdspladser ansigt til ansigt og c)ensartede samarbejdsområder.
63	C2.3 I1-3 Banebrydende IT (GrIT)	Milepæl	Netværkene er blevet forbedret, og overgangen til ny IT-infrastruktur er afsluttet	Forbedring af nettet og migration til ny IT-infrastruktur					FØRSTE KVARTAL 3	2025	Netværksudstyr på fysiske lokaliteter skal moderniseres, og netværksbåndbredden skal øges for at sikre tilstrækkelig netkvalitet til de applikationer, der anvendes af det civile personale i forsvarsministeriet. Back-end-applikationer skal migreres til ny datacenterinfrastruktur og hostingplatforme.
64	C2.3 I1-4 Banebrydende IT (GrIT)	Målet	Civilt personale i forsvarsministeriet med adgang til yderligere sikre fjernarbejdsfaciliteter		Nummer	0	500		FØRSTE KVARTAL 1	2026	For yderligere at forbedre sikkerheden i forbindelse med fjernarbejde skal mindst 500 civile medarbejdere i forsvarsministeriet have adgang til: a)et fornyet kontaktcenter og b)grundlæggende applikationer (herunder behandling af præsentationer, regneark, forretningsinternet og trykkerier).
65	C2.3 I2-1 Digitalisering af strafferetskæden	Milepæl	Operationel digital portal for formel kommunikation i straffesager	Den digitale portal er operationel					FØRSTE KVARTAL 1	2023	En digital portal for digital kommunikation skal være operationel og tilgængelig for borgerne og indeholde betingelserne for, at formel kommunikation om straffesager med ofre, advokater og lovovertrædere (herunder indgivelse af anmeldelser) kan finde sted digitalt i stedet for på papir.
66	C2.3 I2-2 Digitalisering af strafferetskæden	Milepæl	Operationel digital behandling af hyppige straffesager	Operationel digital behandling af hyppige straffesager					FØRSTE KVARTAL 4	2023	Det skal være muligt at behandle alle straffesager i kategorien "Frequent Crime" (veel voorkomende kriminaliteit, VVC) digitalt. Politianmeldelser (procesverbaal) indledes digitalt, og afgørelser i straffesager skal oprettes og behandles digitalt. Bevismateriale i form af video- og lydmateriale om straffesager i kategorien "Frequent Crime" (VVC) gøres digitalt tilgængeligt for politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet.

C. KOMPONENT 3: Forbedre boligmarkedet og gøre fast ejendom mere energieffektiv

Denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan har til formål at bidrage til at tackle de udfordringer, som det nederlandske boligmarked står over for. Den består af fem reformer og tre investeringer, der har til formål i) at fjerne de elementer i det nederlandske skattesystem, der begunstiger visse typer beboelsesejendomme frem for andre, ii) fremskynde og frigøre byggeaktiviteter i Nederlandene og iii) forbedre energieffektiviteten i både private og offentlige ejendomme gennem renoveringstilskud. Foranstaltningerne i denne komponent har til formål at mindske uligheden på boligmarkedet ved at fjerne skatteforvridninger og samtidig øge udbuddet af (økonomisk overkommelige) boliger gennem centraliseret planlægning af nye boliger, fjernelse af flaskehalse i byggeplanlægningsprocessen og ved at tilvejebringe offentlige investeringer for at frigøre boligbyggeprojekter. Den har også til formål at gøre den sociale husleje mere indkomstafhængig ved at tillade højere huslejestigninger for lejere med højere indkomster. Investeringerne i anden del af komponenten har til formål at forbedre energieffektiviteten i offentlige og private bygninger, herunder interventioner såsom installation af varmepumper og solkedler samt forbedring af isolering af boliger.

Komponenten har til formål at bidrage til de landespecifikke henstillinger rettet til Nederlandene, navnlig for at mindske husholdningernes gældsfremmende virkninger og forvridninger på boligmarkedet, herunder ved at støtte udviklingen af den private udlejningssektor og træffe foranstaltninger til at øge boligudbuddet (den landespecifikke henstilling 1 i 2019, den landespecifikke henstilling 1 i 2022) og "mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at (...) forbedre energieffektiviteten, navnlig i bygninger" (den landespecifikke henstilling 4 i 2022) og "fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på (...) energieffektivitet og strategier for reduktion af drivhusgasemissioner (...)" (landespecifik henstilling nr. 3 i 2019).

C.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform C3.1 R1: Stigning i andelen af ubesatte besiddelser

Denne reform skal øge andelen af ledige besiddelser (leegwaarderatio) i det nederlandske skattesystem. Den nuværende beskatning af privatejede aktiver forudsætter, at værdiansættelsen af fast ejendom, der ikke er ejerbolig, overvurderer ejendommens reelle værdi. Derfor korrigeres værdien af den ejendom, der udlejes, med værdien af den ledige besiddelse, hvorved der indføres en skatterabat for ejere af fast ejendom, der er købt med henblik på udlejning. Formålet med at øge andelen er at tilpasse beskatningen af udlejningsejendomme bedre til den reelle økonomiske værdi, den repræsenterer for ejendomsejerne, og dermed mindske forvridninger på boligmarkedet.

For udlejningsejendomme med en årlig leje, der overstiger 5 % af ejendomsværdien som fastsat af den pågældende kommune (dvs. Waardering Onroerende Zaken (WOZ)), og for ejendomme, der udlejes til nærtstående parter, forhøjes forholdet til 100 %, hvorved skattenedslaget reelt afskaffes. For udlejningsejendomme med en årlig husleje på 5 % eller derunder af vurderingsværdien forhøjes forholdet med mindst 25 procentpoint i forhold til det forhold, der var gældende i 2022. Værdien af den ledige besiddelse gælder ikke for udlejningsejendomme med en midlertidig lejekontrakt, og skatterabatten afskaffes i disse tilfælde.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

Reform C3.1 R2: Udfasning af skattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb

Denne reform afskaffer i to trin skattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb til unge. I 2022 har alle mellem 18 og 40 år ret til en engangsskattefritagelse for modtagelse af gaver på op til 106 671 EUR, hvis det donerede beløb anvendes til køb af personens første (ejerbolig) bolig. Fra den 1. januar 2023 nedsættes afgiftsfritagelsen med mindst 70 % i forhold til fritagelsen i 2022. Den ophæves fra den 1. januar 2024. Reformen har til formål at mindske både forvridninger og uligheder på boligmarkedet.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2024.

Reform C3.1 R3: Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet

I henhold til denne reform fastsætter den nationale regering antallet af nye boliger, der skal realiseres (dvs. nyopførte eller ombyggede til andre formål, herunder forladte eller ubeboede boliger) i hver provins, som igen skal anvendes til at fastsætte antallet af nye boliger, der skal realiseres på kommunalt plan.

Reformen skal omfatte:

a)indgåelse af aftaler mellem den nationale regering og provinserne om det proje-specifikke antal nye boliger, der skal realiseres, herunder ved omdannelse, i alt 900 000 nye boliger, der skal færdiggøres og tages i brug senest i 2030, hvoraf 600 000 skal være overkommelige (som defineret nedenfor)

b)indgåelse af aftaler mellem provinser og kommuner om det byspecifikke antal nye boliger, der skal realiseres for at opfylde de nationale ambitioner i litra a)

c)indførelse af et overvågningssystem til at følge udviklingen i etableringen af nye boliger og

d)ikrafttrædelsen af lovgivning, der giver den nationale regering mulighed for at gribe ind i administrative eller retlige skridt i tilfælde af overtrædelse af provinsielle eller regionale aftaler om realisering af nye boliger (dvs. de aftaler, der er anført under henholdsvis a) og b)).

I forbindelse med denne reform defineres økonomisk overkommelige boliger som a) sociale lejeboliger, b) lejeboliger op til en vis maksimal husleje, der er fastsat til 1 000 EUR pr. måned i 2022, og c) ejerboliger til en pris, der er lavere end eller lig med den maksimale købspris for et hus, for hvilket den nationale realkreditgaranti (NHG) garanterer realkreditlånet. Den maksimale leje, der er nævnt i litra b), kan justeres i de efterfølgende år, hvis det er begrundet i den politiske og økonomiske udvikling såsom pris- eller indkomstudviklingen. Eventuelle justeringer, navnlig dem, der går ud over indekseringen af pris- og indkomstudviklingen, skal begrundes behørigt.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2024.

Reform C3.1 R4: Øget indkomstafhængighed af husleje

Denne reform skal øge det beløb, hvormed huslejen for mellem- til højindkomstlejere af socialt boligbyggeri kan forhøjes om året. Den nye maksimale forhøjelse af den månedlige leje er 50 EUR for mellemindkomstlejere og 100 EUR for højindkomstlejere fra den 1. januar 2022. Denne reform har til formål at tilpasse huslejerne bedre til lejerens indkomst og muliggøre en mere målrettet tilvejebringelse af økonomisk overkommelige boliger til husholdninger med lav indkomst og samtidig hjælpe boligselskaber med at øge investeringerne i nye lejeboliger.

Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022.

Reform C3.1 R5: Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger

Denne reform har til formål at fjerne flaskehalse i planlægnings- og godkendelsesproceduren for bygge- og anlægsprocesser i Nederlandene. Som et første skridt udarbejder det relevante ministerium en handlingsplan i form af en skrivelse til parlamentet. Handlingsplanen skal indeholde en liste over foranstaltninger til fremskyndelse af planlægnings- og tilladelsesprocedurer og en tidsplan for deres gennemførelse. Som et andet skridt skal der gennemføres et væsentligt sæt af de identificerede foranstaltninger. Dette skal mindst omfatte i) foranstaltninger til forbedring af kommunernes og byggefirmaernes viden om planlægningsprocedurerne, ii) oprettelse af et eksperthold, der kan hjælpe kommuner og boligselskaber med at fremskynde de procedurer, der er nødvendige for at etablere nye boliger, og iii) oprette et nationalt team, der kan bistå kommunerne med at afhjælpe flaskehalse i planlægningsprocedurerne, iv) iværksættelse af et system til overvågning af fremskridt med hensyn til fremskyndelse af procedurerne.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2024.

Investering C3.1 I1: Frigørelse af nye byggeprojekter

Formålet med denne investering er at give kommunerne mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, inden boligbyggeriet kan påbegyndes. Påbegyndelse af boligbyggeri i forbindelse med denne investering defineres som påbegyndelsen af arbejdet på fundamentet for de bygninger, der indeholder boligerne.

Investeringen består i økonomisk støtte gennem en støtteordning til kommunerne, som skal føre til påbegyndelse af opførelse af mindst 100 000 boliger.

Som led i investeringen offentliggør indenrigsministeriet og for forbindelserne inden for kongeriget en rapport. Rapporten skal indeholde kvalitativ dokumentation for, at foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer, der opfylder de minimumsstandarder, der er fastsat i de relevante konventioner, er blevet gennemført i overensstemmelse med de godkendte støtteansøgninger. Konventionerne skal være aftaler mellem provinser, kommuner og andre interessenter i bolig- og erhvervskonstruktionsprocessen, hvor interessenterne forpligter sig til minimumsstandarder for tilpasning til klimaændringer på privat og offentligt område med hensyn til beskyttelse mod varme, tørke, pluviale, flods- og kystnære oversvømmelser samt med hensyn til naturens inklusivitet.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C3.2 I1: Subsidieordning for bæredygtighed i fast ejendom i den offentlige sektor

Denne investering skal yde tilskud til ejere af offentlig ejendom, f.eks. bygninger tilhørende lokale forvaltninger eller uddannelses- og sundhedsinstitutioner, med henblik på at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-emissionerne som følge heraf. Det skal føre til en årlig reduktion af CO2-emissionerne på 110 kiloton som anslået på forhånd. Interventionerne skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til de forudgående emissioner.

Investeringen omfatter a) ikrafttræden af en forordning om indførelse af renoveringstilskudsordningen og b) økonomisk støtte til gennemførelse af renoveringer eller energieffektivitetstiltag under renoveringstilskudsordningen.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

Investering C3.2 I2: Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser

Denne investering skal yde tilskud til gennemførelse af energibesparelsesinterventioner. De støtteberettigede interventioner er solkedler, varmeforbindelser, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske madlavningsanlæg. Mindst 225 000 af disse interventioner finansieres ved hjælp af tilskuddet. Interventionerne skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

C.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/ Målet	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
67	C3.1 R1-1 Forøgelse af andelen af ubesatte besiddelser	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning, der øger værdien af ubesatte besiddelser	Bestemmelser i den lovgivning, der fastsætter dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af lovgivning, der øger værdien af ubesatte besiddelser. Forholdet forhøjes til 100 % for udlejningsejendomme med en årlig leje, der overstiger 5 % af ejendommens værdi som fastsat af den pågældende kommune (dvs. Waardering Onroerende Zaken (WOZ)), og for ejendomme, der udlejes til nærtstående parter. For udlejningsejendomme med en årlig husleje på 5 % eller derunder af vurderingsværdien forhøjes forholdet med mindst 25 procentpoint i forhold til det forhold, der var gældende i 2022. Værdien af den ledige besiddelse gælder ikke for udlejningsejendomme med en midlertidig lejekontrakt.
68	C3.1 R2-1 Udfasning af skattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om udfasning af skattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb i to trin	Bestemmelser i den lovgivning, der fastsætter dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Ikrafttræden af lovgivning, der skal omfatte følgende to trin for udfasning af skattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb: (1) fra den 1. januar 2023 en nedsættelse af maksimumsskattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb med mindst 70 % i forhold til den maksimale skattefritagelse på 2022 (2) ophævelse af afgiftsfritagelsen med virkning fra den 1. januar 2024.
69	C3.1 R3-1 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet	Milepæl	Aftaler mellem den nationale regering og provinserne om opførelse af 900 000 nye boliger	Undertegnelse af aftaler mellem den nationale regering og provinserne				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Undertegnelse af aftaler mellem den nationale regering og provinserne om antallet af nye boliger, der skal realiseres senest i 2030, herunder ved omdannelse. Aftalerne skal angive antallet af nye boliger, der skal opføres pr. provins, og antallet af nye boliger, der skal være økonomisk overkommelige. Summen af antallet af nye boliger i provinserne skal udgøre mindst 900 000 boliger, hvoraf mindst 600 000 skal være økonomisk overkommelige boliger.
70	C3.1 R3-2 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet	Milepæl	Aftaler mellem provinser og kommuner om opførelse af 900 000 nye boliger	Undertegnelse af aftaler mellem provinserne og kommunerne				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Undertegnelse af aftaler mellem provinser og kommuner om det byspecifikke antal nye boliger, der skal realiseres for at opnå 900 000 nye boliger på nationalt plan, herunder ved omdannelse, senest i 2030, hvoraf mindst 600 000 skal være økonomisk overkommelige. Disse aftaler skal mindst indeholde følgende elementer: (1) mål for det ejendomsspecifikke antal boliger, der skal realiseres, med særskilt angivelse af antallet af økonomisk overkommelige boliger (2) en bestemmelse om, hvilke statsmidler og instrumenter der skal anvendes, og (3) en tidsplan for opførelsen af de nye boliger.
71	C3.1 R3-3 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet	Milepæl	Der er iværksat et overvågningssystem for gennemførelse af aftaler med kommuner	Lancering af overvågningssystem				FØRSTE KVARTAL 3	2023	Der indføres et overvågningssystem for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af de aftaler, der er indgået mellem provinserne og kommunerne, dvs. for at overvåge fremskridtene i forbindelse med opførelsen af nye boliger.
72	C3.1 R3-4 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om de yderligere foranstaltninger, som staten har truffet for at håndhæve aftaler om opførelse af nye boliger	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Ikrafttræden af den lov, der giver den nationale regering mulighed for at gribe ind med administrative eller retlige skridt i tilfælde af misligholdelse af kontraktlige forpligtelser i henhold til provins- eller regionale aftaler om realisering af nye boliger.
73	C3.1 R4-1 Øget indkomstafhængighed af husleje	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning med henblik på at øge den maksimale årlige huslejestigning for mellem- til højindkomstlejere, der bor i socialt boligbyggeri	Bestemmelser i den lovgivning, der fastsætter dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttræden af lovgivning, der forhøjer den mulige maksimale tilladte årlige stigning i den månedlige husleje i socialt boligbyggeri til 50 EUR for mellemindkomstlejere og 100 EUR for højindkomstlejere fra den 1. januar 2022. Mellemindkomstlejere defineres som personer med en årlig indkomst på mellem 47 948 EUR og 56 527 EUR (husstande med én person) eller mellem 55 486 EUR og 75 369 EUR (flerpersonshusstande) (prisniveau i 2022). Højindkomstlejere defineres som personer med årlige indkomster, der ligger over disse marginers øvre grænse.
74	C3.1 R5-1 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger	Milepæl	Skrivelse til Parlamentet om flaskehalse i planlægningsprocessen med angivelse af mulige løsninger offentliggjort	Offentliggørelse af skrivelsen til Parlamentet				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Offentliggørelse af en skrivelse til parlamentet fra indenrigsministeriet og for forbindelserne inden for kongeriget med angivelse af foranstaltninger til afhjælpning af flaskehalse, der forsinker planlægningsprocessen, udstedelse af tilladelser og retlige procedurer i forbindelse med boligbyggeri, herunder om nødvendigt gennem lovgivningsmæssige ændringer og en tidsplan med konkrete skridt til gennemførelse af foranstaltningerne.
75	C3.1 R5-2 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger	Milepæl	Foranstaltninger til fremskyndelse af planlægningsprocessen for boligprojekter	Gennemførelse af en lang række foranstaltninger, der er identificeret i skrivelsen til Parlamentet				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Der skal gennemføres en lang række foranstaltninger, der er identificeret i skrivelsen til Parlamentet under milepæl 74, for at fremskynde planlægningsprocessen for boligbygningsprojekter. Dette skal mindst omfatte i) foranstaltninger til forbedring af kommunernes og byggefirmaernes viden om planlægningsprocedurerne, ii) oprettelse af et eksperthold, der kan hjælpe kommuner og boligselskaber med at fremskynde de procedurer, der er nødvendige for at etablere nye boliger, og iii) oprette et nationalt team, der kan bistå kommunerne med at afhjælpe flaskehalse i planlægningsprocedurerne, iv) iværksættelse af et system til overvågning af fremskridt med hensyn til fremskyndelse af procedurerne.
77	C3.1 I1-2 Frigørelse af nye byggeprojekter	Målet	Anlægsarbejder (afsnit 1)		Nummer	0	10 000	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Når der er godkendt økonomisk støtte via tilskudsordningen til kommunerne, påbegyndes opførelsen af yderligere 10 000 boliger.
78	C3.1 I1-3 Frigørelse af nye byggeprojekter	Målet	Anlægsarbejder (afsnit 2)		Nummer	10 000	31 000	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Når der er godkendt økonomisk støtte via tilskudsordningen til kommunerne, påbegyndes opførelsen af yderligere 21 000 boliger.
79	C3.1 I1-4 Frigørelse af nye byggeprojekter	Målet	Anlægsarbejder (afsnit 3)		Nummer	31 000	100 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Når der er godkendt økonomisk støtte via tilskudsordningen til kommunerne, påbegyndes opførelsen af yderligere 69 000 boliger.
80	C3.1 I1-5 Frigørelse af nye byggeprojekter	Milepæl	Gennemførte klimatilpasningsforanstaltninger	Offentliggjort rapport om gennemførte klimatilpasningsforanstaltninger finansieret under tilskudsordningen				FØRSTE KVARTAL 2	2026	Indenrigsministeriet og ministeriet for forbindelserne inden for kongeriget offentliggør en rapport. Rapporten skal indeholde kvalitativ dokumentation for, at foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer, der opfylder de minimumsstandarder, der er fastsat i de relevante konventioner, er blevet gennemført i overensstemmelse med de godkendte støtteansøgninger. Konventionerne skal være aftaler mellem provinser, kommuner og andre interessenter i bolig- og erhvervskonstruktionsprocessen, hvor interessenterne forpligter sig til minimumsstandarder for tilpasning til klimaændringer på privat og offentligt område med hensyn til beskyttelse mod varme, tørke, pluviale, flods- og kystnære oversvømmelser samt med hensyn til naturens inklusivitet.
81	C3.2 I1-1 Subsidieordning for bæredygtighed i fast ejendom i den offentlige sektor	Milepæl	Ikrafttræden af bekendtgørelsen om indførelse af renoveringstilskudsordningen	Bestemmelse i forordningen om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af bekendtgørelsen om indførelse af renoveringstilskudsordningen. Tilskudsordningen yder tilskud til ejere af offentlig ejendom, såsom bygninger tilhørende lokale forvaltninger eller uddannelses- og sundhedsinstitutioner, med henblik på at forbedre bygningers energieffektivitet.
82	C3.2 I1-2 Subsidieordning for bæredygtighed i fast ejendom i den offentlige sektor	Målet	Summen af den årlige reduktion af CO2-emissioner (i Kton) fra alle godkendte renoverings- og energieffektivitetsinterventioner, hvortil der er ydet støtte under ordningen		Kiloton CO2-emissionsreduktioner pr. år	0	110	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Godkendte renoveringer og energieffektivitetsinterventioner under tilskudsordningen udgør en CO2-reduktion på 110 kiloton pr. år som anslået på forhånd. Interventionerne skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til de forudgående emissioner.
83	C3.2 I2-1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser	Målet	Bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner, hvortil der ydes støtte		Antal subsidierede interventioner	0	225 000	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Der ydes støtte til mindst 225 000 interventioner under investeringstilskuddet til bæredygtig energi og energibesparelser (solkedler, varmeforbindelser, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske madlavningsanlæg). Interventionerne skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.

D. KOMPONENT 4: Styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsorienteret uddannelse

Formålet med denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan, som består af fire reformer og seks investeringer, er i) at forberede arbejdsmarkedet og pensionssystemet på nuværende og fremtidige udfordringer og ii) at bekæmpe læringstab som følge af pandemien og samtidig fremme digital innovation inden for uddannelse. Foranstaltningerne i denne komponent har til formål at mindske forskellene mellem ansatte og selvstændige og tackle proformaselvstændighed samt investere i bæredygtig beskæftigelsesegnethed for arbejdsstyrken gennem opkvalificerings- og omskolingsmuligheder. Desuden er det planen, at pensionssystemets anden søjle skal reformeres, så det er bedre tilpasset det skiftende arbejdsmarked, samtidig med at retfærdigheden mellem generationerne, gennemsigtigheden og modstandsdygtigheden over for chok forbedres. På uddannelsesområdet er der planlagt foranstaltninger til bekæmpelse af det uddannelsesmæssige tab som følge af skolelukninger under covid-19-pandemien. Komponenten omfatter også en investering i fremme af digital innovation inden for uddannelse.

Komponenten har til formål at bidrage til de landespecifikke henstillinger rettet til Nederlandene, navnlig for at sikre, at pensionssystemets anden søjle er mere gennemsigtig, mere retfærdig på tværs af generationerne og mere modstandsdygtig over for chok (den landespecifikke henstilling 1 i 2019 og den landespecifikke henstilling 1 i 2022), mindske incitamenterne for selvstændige uden ansatte og samtidig fremme passende social beskyttelse for selvstændige og tackle proformaselvstændighed samt afbøde de beskæftigelsesmæssige (og sociale) virkninger af covid-19-krisen. og styrke færdighederne, navnlig hos dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet og de inaktive (den landespecifikke henstilling 2 i 2019, den landespecifikke henstilling 2 i 2020 og den landespecifikke henstilling 3 i 2022).

D.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform C4.1 R1: Nedsættelse af fradraget for selvstændige erhvervsdrivende

Formålet med reformen er at mindske forskellen i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige. Det maksimumsbeløb, som en selvstændig erhvervsdrivende kan fradrage i sin skat, nedsættes gradvist fra 6 310 EUR i 2022 til 3 710 EUR eller derunder i 2026. Det maksimale fradragsberettigede beløb skal nå sit strukturelle niveau på 1 200 EUR eller derunder i 2030.

Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Reform C4.1 R2: Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Formålet med reformen er at øge den sociale beskyttelse af selvstændige ved at indføre en obligatorisk invalideforsikring. Reformen består i udvikling og ikrafttræden af loven om en obligatorisk invalideforsikring. Loven skal bidrage til at skabe mere lige vilkår for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Loven skal som minimum definere den gruppe af forsikrede og de forvaltningsorganer, der skal gennemføre forsikringen, og bestemme, hvordan forsikringen skal finansieres. Loven kan fastsætte en rimelig overgangsperiode for den faktiske anvendelse af forsikringen. En skrivelse fra social- og beskæftigelsesministeren til parlamentet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som de bemyndigede forvaltningsorganer har truffet for at gennemføre den obligatoriske invalideforsikring, og beskrive de næste skridt til at sikre fuld operationalisering af forsikringen i overensstemmelse med loven om obligatorisk invalideforsikring for selvstændige.

Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

Reform C4.1 R3: Reform af pensionssystemets anden søjle

Denne reform har til formål at reformere den anden søjle i det nederlandske pensionssystem med det formål at gøre det mere gennemsigtigt, retfærdigt, modstandsdygtigt over for chok og bedre egnet til et arbejdsmarked i forandring. Reformen består i ikrafttrædelsen af loven om reform af pensionssystemets anden søjle og bindende afgørelser (invaarbesluiten), dvs. godkendt af tilsynsmyndigheden, om overførsel af pensionsaktiver for mindst 66 % af forsikringstagerne i pensionssystemet under anden søjle til det nye pensionssystem. Loven skal afskaffe den systemiske omfordeling mellem forskellige aldersgrupper (doorsneesystematiek), fastsætte en aldersuafhængig pensionsbidragssats med pensionsoptjening, der matcher bidraget, og fastsætte regler for nye pensionsaftaler baseret på optjening af pension i kapitalmæssig henseende.

Loven om oprettelse af det nye pensionssystem træder i kraft og finder straks anvendelse på pensionsaftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden. Der kan dog gælde en overgangsperiode for eksisterende pensionsaftaler. Loven fastsætter, at der i denne overgangsperiode træffes de nødvendige foranstaltninger til at ændre eksisterende pensionsaftaler og overføre pensionsaktiver i henhold til eksisterende pensionsaftaler til det nye system.

Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform C4.1 R4: Bekæmpelse af proformaselvstændighed

Formålet med reformen er at reducere proformaselvstændighed. Reformen skal bestå af følgende elementer:

a)Brev til parlamentet med en beskrivelse af de planlagte foranstaltninger til reduktion af proformaselvstændighed. Den skal indeholde nærmere oplysninger om i) de skridt, der skal tages for at afskaffe moratoriet for håndhævelse af loven om deregulering af vurderingen af ansættelsesforhold (Wet delegering beoordeling arbeidsrella), ii) foranstaltninger til at intensivere den offentlige håndhævelse af denne lov og øge kapaciteten hos de relevante fuldbyrdende myndigheder og iii) forebyggende foranstaltninger mod proformaselvstændighed

b)offentliggørelse af en lov, der ændrer definitionen af et ansættelsesforhold. Det overordnede formål med loven er at præcisere og mindske uklarheden i definitionen af et ansættelsesforhold. og

c)afskaffelse af tvangsfuldbyrdelsesmoratoriet for lovderegulering af vurderingen af ansættelsesforhold (Wet delegering beoordeling arbeidsrelpositionen).

Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2025.

Investering C4.1 I1: Nederlandene fortsætter med at lære

Formålet med investeringen er at styrke den enkeltes stilling på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesegnetheden på det nederlandske arbejdsmarked for at forhindre dem i at blive arbejdsløse eller, hvis de er arbejdsløse, hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Investeringen skal yde finansiel støtte til tre midlertidige subsidieordninger, der hver består af følgende elementer:

a)faglig udviklingsrådgivning for at hjælpe folk med at omlægge deres karriere fra kvalificerede karriererådgivere

b)gratis uddannelses- og læringsaktiviteter til støtte for udvikling af færdigheder og

c)støtte til enkeltpersoner via skræddersyede sektorforløb inden for en bestemt sektor. Disse veje skal indeholde mindst et af følgende elementer: i) karriererådgivning (dvs. med fokus på det nuværende job, færdigheder og karriereforløb), ii) karrierevejledning (dvs. med fokus på karriereskift og/eller nye færdigheder og job), iii) kompetenceuddannelse eller iv) anerkendelse af rådgivning om erhvervede kompetencer.

Der foretages en uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "Nederlandene fortsætter med at lære", og som følge heraf offentliggøres en politikevalueringsrapport. Evalueringsrapporten skal indeholde oplysninger om, hvordan de politiske processer, der ligger til grund for udformningen og gennemførelsen af tilskudsordningerne, kan forbedres. I evalueringsrapporten lægges der særlig vægt på støtteordningernes indvirkning på sårbare grupper, herunder grupper med en erhvervsuddannelse eller lavere uddannelse. Rapporten skal desuden indeholde politiske oplysninger om de socioøkonomiske og langsigtede virkninger af tilskudsordningerne. Evalueringsrapporten offentliggøres online.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

[Investering C4.1 I2: Regionale mobilitetshold (RMA) DELETED]

Investering C4.1 I3: Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse

Formålet med denne investering ("Scholingsbudget WW" eller opkvalificering og omskoling af arbejdsløse) er at øge genansættelsen af personer, der modtager midlertidige arbejdsløshedsydelser, og som har en svag stilling på arbejdsmarkedet, der enten bekræftes ved at have en lav score i spørgeskemaet om afstand til arbejdsmarkedet (Werkverkenner), eller som er blevet udvalgt af en rådgiver for UWV (den nederlandske arbejdsforsikringsinstitution) som havende særlige uddannelsesbehov. Der ydes finansiering til UWV til finansiering af uddannelsesprogrammer, der skal bistå personer i denne målgruppe med opkvalificering og omskoling. Investeringen skal yde finansiel støtte til mindst 8 000 uddannelsesprogrammer til opkvalificering og omskoling af personer fra denne målgruppe for at lette deres beskæftigelse.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investering C4.2 I1: Det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens

Det overordnede mål med denne investering at forbedre uddannelse ved at drøfte og foreslå skalerbare løsninger inden for kunstig intelligens (AI) til læringsprocessen på primær- og/eller sekundærtrinnet. Udvælgelsen af projekter foretages af styringskomitéen for det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)mindst 20 projekter til forbedring af kvaliteten af uddannelse på primær- og/eller sekundærtrinnet gennem digital innovation, som skal udvælges af styringskomitéen for det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens

b)blandt de udvalgte projekter skal afslutningen af mindst 10 projekter bidrage til mindst et af følgende mål: i) styrkelse af skræddersyet uddannelse II) tilvejebringelse af undervisningsprodukter og/eller -tjenester, der har potentiale til at øge de studerendes motivation III) at øge lærernes eller elevernes viden eller kompetence eller IV) at øge den tid, der er til rådighed for lærere til at støtte eleverne og

c)de udvalgte projekter skal resultere i mindst to produkter, der fremmer innovative digitale uddannelsesløsninger, der har nået det teknologiske modenhedsniveau (TRL) 6 (slutfasen af TRL inden markedsfasen).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering C4.2 I2: Støtte til nytilkomne for at forebygge læringstab

Formålet med denne investering er at forebygge læringstab for nyankomne, defineret som studerende med migrantbaggrund, der har opholdt sig i Nederlandene i mindre end to år på grund af covid-19-pandemien, f.eks. som følge af skolelukninger. Skoler på primær- og sekundærtrinnet, der tilbyder uddannelsesprogrammer for nyankomne, modtager supplerende støtte, der sætter dem i stand til at yde ekstra støtte til studerende med indvandrerbaggrund, som har boet i Nederlandene i mindre end to år.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

Investering C4.2 I3: Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet

Formålet med denne investering er at yde yderligere støtte til elever i deres sidste år af sekundærtrinnet for at afbøde læringstab som følge af covid-19-pandemien, f.eks. som følge af skolelukninger. Investeringen består i, at Ministeriet for Uddannelse, Kultur og Videnskab lancerer en onlineplatform med undervisningsmateriale til støtte for elever med deres afsluttende eksamen på sekundærtrinnet og yderligere finansiering til skolebestyrelser på sekundærtrinnet, der gør det muligt for skolerne at yde ekstra støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet. Skolebestyrelser for skoler med dårligt stillede elever modtager yderligere finansiel støtte.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

Investering C4.2 I4: Bærbare computere og tablets til online- og hybridundervisning for at bekæmpe og afbøde læringstab

Investeringen har til formål at støtte skoler i at tilrettelægge hybrid- og onlineuddannelse for at bekæmpe og afbøde læringstab som følge af covid-19-pandemien, f.eks. som følge af skolelukninger. Investeringerne skal bestå i at stille 75 000 enheder (bærbare computere og tablets) til rådighed for udvalgte skoler for at lette online- og hybridundervisning for elever på primærtrinnet, sekundærtrinnet og erhvervsrettet sekundæruddannelse.

Gennemførelsen af investeringen skulle være afsluttet senest den 31. december 2021.

D.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
84	C4.1 R1-1 Nedsættelse af fradraget for selvstændige erhvervsdrivende	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om nedsættelse af skattefradraget for selvstændige erhvervsdrivende	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttrædelse af loven om nedsættelse af det årlige skattefradrag for selvstændige erhvervsdrivende fra 6 310 EUR i 2022 til 5 660 EUR eller derunder i 2 023,5010 EUR eller derunder i 2 024,4360 EUR eller derunder i 2025 og 3 710 EUR eller derunder i 2026. Loven skal mindske forskellen i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige.
85	C4.1 R2-1 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende	Milepæl	Offentliggørelse i statstidende af loven om indførelse af en obligatorisk invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende	Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Offentliggørelse i statstidende af loven om indførelse af en obligatorisk invalideforsikring for selvstændige. Loven skal bidrage til at skabe mere lige vilkår for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Loven fastlægger, hvilken gruppe af forsikrede og forvaltningsorganer der skal gennemføre forsikringen, og hvordan forsikringen skal finansieres. Loven kan fastsætte en rimelig overgangsperiode for den faktiske anvendelse af forsikringen. Gennemførelsesinstrukser, der pålægger de berørte forvaltningsorganer at forberede indførelsen af obligatorisk invalideforsikring for selvstændige, udstedes af social- og beskæftigelsesministeriet og gælder efter lovens offentliggørelse.
86	C4.1 R2-2 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende	Milepæl	Skrivelse til Parlamentet om status for gennemførelsen af den obligatoriske invalideforsikring	Skrivelse til Parlamentet				FØRSTE KVARTAL 1	2026	En skrivelse fra social- og beskæftigelsesministeren til parlamentet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som de bemyndigede forvaltningsorganer har truffet for at gennemføre den obligatoriske invalideforsikring, og beskrive de næste skridt til at sikre fuld operationalisering af forsikringen i overensstemmelse med loven om obligatorisk invalideforsikring for selvstændige.
87	C4.1 R3-1 Reform af pensionssystemets anden søjle	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om reform af pensionssystemets anden søjle	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttrædelse af loven om reform af pensionssystemets anden søjle. Loven skal afskaffe den systemiske omfordeling mellem forskellige aldersgrupper (doorsneesystematiek), fastsætte en aldersuafhængig pensionsbidragssats med optjente pensionsrettigheder, der modsvarer bidraget, og fastsætte regler for nye pensionsaftaler baseret på optjening af pension i kapitalmæssig henseende. Loven finder straks anvendelse på pensionsaftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden. Loven kan fastsætte en rimelig overgangsperiode for eksisterende pensionsaftaler. Pensionsaftaler med en progressiv bidragssats kan undtages fra den nye lov.
88	C4.1 R3-2 Reform af pensionssystemets anden søjle	Milepæl	Planer for overgangen til et nyt pensionssystem færdiggjort og offentliggjort	Offentliggørelse af omstillingsplaner på pensionsfondes websteder				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Pensionsfonde offentliggør afsluttede overgangsplaner for pensionskontrakter under deres forvaltning på deres websteder. Disse planer skal præcisere aftalen mellem repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere (dvs. arbejdsmarkedets parter) om betingelserne for de nye pensionskontrakter og overgangen af pensionsaktiver til det nye pensionssystem.
89	C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle	Milepæl	Pensionsfondes gennemførelsesplaner færdiggjort og offentliggjort	Forelæggelse af gennemførelsesplanen for den tilsynsførende og offentliggørelse på pensionsfondes websteder				FØRSTE KVARTAL 1	2026	Pensionsfondene udarbejder gennemførelsesplaner for de omstillingsplaner, der er nævnt i milepæl 88. Disse gennemførelsesplaner skal beskrive, hvordan de nye pensionskontrakter, der er nævnt i milepæl 88, skal gennemføres, og hvordan overgangen til det nye pensionssystem skal gennemføres. Gennemførelsesplanerne forelægges for pensionsfondstilsynsmyndigheden og offentliggøres på pensionskassernes websteder.
89a	C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle	Målet	Godkendte afgørelser om overførsel af forsikringstagernes pensionsmidler til det nye pensionssystem		Procentdel af forsikringstagere	0	66 %	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Pensionskasserne træffer bindende afgørelser (invaarbesluiten), dvs. godkendt af tilsynsmyndigheden, om overførsel til det nye pensionssystem af pensionsaktiverne for mindst 66 % af forsikringstagerne i pensionssystemet under anden søjle. I disse afgørelser fastsættes overførselsdatoen senest den 1. januar 2027.
90	C4.1 R4-1 Bekæmpelse af proformaselvstændighed	Milepæl	Handlingsplan for reduktion af proformaselvstændighed forelagt for Parlamentet	Skrivelse til Parlamentet med en detaljeret beskrivelse af handlingsplanen				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Den nederlandske regering sender et brev til parlamentet, hvori der redegøres nærmere for de planlagte foranstaltninger til reduktion af proformaselvstændighed. Den skal beskrive a) de skridt, der skal tages for at afskaffe moratoriet for håndhævelse af loven om deregulering af vurderingen af ansættelsesforhold, b) foranstaltninger til at intensivere den offentlige håndhævelse af denne lov og øge de relevante gennemførelsesmyndigheders kapacitet og c) forebyggende foranstaltninger mod proformaselvstændighed.
91	C4.1 R4-2 Bekæmpelse af proformaselvstændighed	Milepæl	Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en lov om ændring af definitionen af ansættelsesforhold	Offentliggørelse af loven i statstidende				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af den lov, der ændrer definitionen af et ansættelsesforhold. Loven træder i kraft og finder fuld anvendelse senest den 1. januar 2026.
92	C4.1 R4-3 Bekæmpelse af proformaselvstændighed	Milepæl	Moratorium for håndhævelse af loven om deregulering af vurderingen af ansættelsesforhold er afskaffet	Skrivelse til Parlamentet om afskaffelse af tvangsfuldbyrdelsesmoratoriet				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Fuldbyrdelsesmoratoriet for lovderegulering af vurderingen af ansættelsesforhold (Wet delegering beoordeling arbeidsrella) ophæves.
93	C4.1 I1-1 Nederlandene fortsætter med at lære	Målet	Karriererådgivning til støtte for enkeltpersoner		Antal personer, der modtager karriererådgivning	0	68 705	FØRSTE KVARTAL 3	2020	68 705 personer skal modtage faglig udviklingsrådgivning med henblik på at omlægge deres karriere fra kvalificerede karriererådgivere.
94	C4.1 I1-2 Nederlandene fortsætter med at lære	Målet	Færdighedsuddannelse til støtte for enkeltpersoner		Antal personer, der modtager færdighedsuddannelse	0	119 000	FØRSTE KVARTAL 4	2022	119 000 enkeltpersoner deltager i gratis uddannelses- og læringsaktiviteter for at støtte udviklingen af færdigheder.
95	C4.1 I1-3 Nederlandene fortsætter med at lære	Målet	Skræddersyede sektorspecifikke veje til støtte for overgangen til beskæftigelse		Antal skræddersyede veje, der er oprettet	0	21	FØRSTE KVARTAL 2	2023	Der skal oprettes 21 skræddersyede sektorforløb. Disse veje skal indeholde mindst et af følgende elementer: karriererådgivning (dvs. med fokus på det nuværende job, færdigheder og karriereforløb), karrierevejledning (dvs. med fokus på karriereskift og/eller nye færdigheder og job), kompetenceuddannelse og anerkendelse af rådgivning om erhvervede kompetencer.
96	C4.1 I1-4 Nederlandene fortsætter med at lære	Milepæl	Uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "Nederlandene lærer fortsat"	Uafhængig evaluering afsluttet og offentliggjort rapport				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Der foretages en uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "Nederlandene fortsætter med at lære". Evalueringsrapporten skal indeholde oplysninger om, hvordan de politiske processer, der ligger til grund for udformningen og gennemførelsen af ordningerne, kan forbedres. I evalueringsrapporten lægges der særlig vægt på støtteordningernes indvirkning på sårbare grupper, herunder grupper med en erhvervsuddannelse eller lavere uddannelse. Rapporten skal indeholde politiske oplysninger om de socioøkonomiske og langsigtede virkninger af tilskudsordningerne. Evalueringsrapporten offentliggøres online.
97a	C4.1 I3-1 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse	Milepæl	En finanslovs ikrafttræden	Bestemmelser i loven om en finansiel ramme				FØRSTE KVARTAL 4	2023	Ikrafttræden af en budgetlov, der fastsætter en finansiel ramme, hvorigennem der stilles et strukturelt budget til rådighed til opkvalificering og omskoling af personer, der modtager midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse, og som har en svag stilling på arbejdsmarkedet.
98a	C4.1 I3-2 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse	Målet	Finansiering af uddannelsesprogrammer for opkvalificering og omskoling af arbejdsløse		Antal uddannelsesprogrammer	0	8000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der finansieres mindst 8000 uddannelsesprogrammer i perioden 2023-2025 med henblik på opkvalificering og omskoling af personer, der modtager midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse, og som har en svag stilling på arbejdsmarkedet.
101	C4.2 I1-1 Det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens	Målet	Projekter, der er udvalgt til at fremme innovative digitale uddannelsesløsninger		Antal projekter	0	20	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Mindst 20 projekter til forbedring af kvaliteten af uddannelse på primær- og/eller sekundærtrinnet gennem digital innovation udvælges af styringskomitéen for det nationale uddannelsesråd for kunstig intelligens.
102	C4.2 I1-2 Det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens	Målet	Afsluttede projekter til fremme af innovative digitale uddannelsesløsninger		Antal projekter	0	10	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Blandt de udvalgte projekter skal mindst 10 projekter være afsluttet, som har bidraget til mindst et af følgende mål: i) styrkelse af skræddersyet uddannelse II) tilvejebringelse af undervisningsprodukter og/eller -tjenester, der har potentiale til at øge de studerendes motivation III) at øge lærernes eller elevernes viden eller kompetence IV) at øge den tid, der er til rådighed for lærere til at støtte eleverne.
103	C4.2 I1-3 Det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens	Målet	Levering af to produkter med teknologisk modenhedsniveau 6		Antal produkter	0	2	FØRSTE KVARTAL 4	2025	De udvalgte projekter skal resultere i mindst to produkter, der fremmer innovative digitale uddannelsesløsninger, der har nået teknologisk modenhedsniveau 6.
104	C4.2 I2-1 Støtte til nytilkomne for at forebygge læringstab	Målet	Støtte til skoler på primær- og sekundærtrinnet for at yde ekstra støtte til nyankomne		Antal skoler på primær- og sekundærtrinnet, der modtager støtte	0	2 198	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Mindst 1 800 grundskoler og 398 skoler på sekundærtrinnet skal modtage finansiering, der sætter dem i stand til at yde ekstra støtte til nyankomne med henblik på at forebygge læringstab som følge af covid-19-pandemien.
105	C4.2 I3-1 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet	Milepæl	Lancering af en onlineplatform til støtte for elever i det sidste år af sekundærtrinnet	Lancering af en onlineplatform				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ministeriet for uddannelse, kultur og videnskab lancerer en onlineplatform for at hjælpe elever i det sidste år af sekundærtrinnet med deres afsluttende eksamen. Platformen skal indeholde webinarer, opgaver og instruktionsvideoer om undersøgelsesemner.
106	C4.2 I3-2 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet	Målet	Støtte til skolebestyrelser med henblik på at yde ekstra støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet		Antal skolebestyrelser, der modtager støtte	0	300	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Mindst 300 skolebestyrelser skal modtage finansiering, der sætter dem i stand til at støtte elever i det sidste år af sekundærtrinnet med henblik på at afbøde læringstab som følge af covid-19-pandemien. Skolebestyrelser for skoler med dårligt stillede elever modtager yderligere finansiel støtte.
107	C4.2 I4-1 Bærbare computere og tablets til online- og hybridundervisning for at bekæmpe og afbøde læringstab	Målet	Antal leverede digitale enheder		Antal digitale enheder	0	75 000	FØRSTE KVARTAL 4	2021	75 000 digitale enheder stilles til rådighed for skoler til støtte for online- og hybridundervisning for elever på primærtrinnet, sekundærtrinnet og erhvervsuddannelse.

E. KOMPONENT 5: Styrkelse af den offentlige sundhedspleje og pandemiberedskabet

Denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan fokuserer på at styrke den offentlige sundhedssektor og det nederlandske sundhedssystems pandemiberedskab. Den omfatter fire investeringer for at mindske manglen på menneskelige ressourcer i sundhedssektoren i en tid med en sundhedskrise og øge intensivkapaciteten. Desuden har foranstaltningerne i komponenten til formål at muliggøre fjernsundhedsydelser ved hjælp af e-tjenester og styrke dataudvekslingen mellem sundhedsinstitutioner.

Komponenten har til formål at bidrage til landespecifikke henstillinger rettet til Nederlandene, navnlig at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed, herunder ved at afhjælpe manglen på sundhedspersonale i tider med en sundhedskrise og intensivere anvendelsen af relevante e-sundhedsværktøjer (den landespecifikke henstilling 1 i 2020).

E.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Investering C5.1 I1: Midlertidig supplerende kapacitet til pleje i krisetider

Formålet med denne investering er at sikre tilstrækkelig menneskelige ressourcer til pleje i krisetider. Investeringen har til formål at tilbyde uddannelse og "jobtræning" for personer i det første år af mellem- og videregående sundhedsuddannelse ("mbo" og "hbo") og at oprette en national sundhedsreserve for tidligere sundhedspersoner, hvorfra sundhedsinstitutioner kan rekruttere yderligere personale i krisetider.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)erhvervsuddannelse og "jobtræning" i sundhedssektoren

b)kommunikationskampagner, uddannelse og matchning af tidligere sundhedsprofessionelle med sundhedsorganisationer, hvilket skal føre til oprettelse af en reserve på 2 500 tidligere sundhedspersoner, som kan ansættes af sundhedsinstitutioner i en tid med behov, f.eks. under en fremtidig sundhedskrise.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investering C5.1 I2: Udvidelse af intensiv pleje

Formålet med denne investering er at øge hospitalernes kapacitet til at tage sig af patienter, navnlig med covid-19. Investeringen har til formål at forbedre både de menneskelige ressourcer og infrastrukturen på hospitaler for at gøre dem i stand til at tage sig af covid-19-patienter under covid-19-krisen og derefter. Hospitalerne kan vedligeholde eller fjerne de faciliteter (hovedsagelig hospitalsrenoveringer, der har til formål at udvide intensivafdelinger), som øgede kapaciteten i intensivafdelingerne under covid-19-pandemien efter støtteordningens udløb. Det uddannede personale kan regelmæssigt indsættes eller rekrutteres permanent på hospitaler med henblik på at bidrage til at mindske manglen på arbejdskraft i denne sektor.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)54 hospitaler til at tilpasse faciliteterne for at øge antallet af faste og fleksible intensivsenge og

b)67 hospitaler skal uddanne og uddanne deres personale med henblik på at øge kapaciteten i intensivafdelinger og kliniske behandlingsenheder.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

Investering C5.1 I3: SÆT COVID-19

Formålet med denne investering (Stimulering af e-sundhed i hjemmet — Stimulering af e-Health Thuis, SET) er at støtte pleje af personer, der bor i hjemmet, navnlig for ældre og personer med sårbar sundhed. Der skal ydes yderligere pleje og støtte til disse to kategorier af sårbare personer gennem e-sundhedsløsninger under covid-19-pandemien.

Investeringen skal yde finansiel støtte gennem tilskud til sundhedstjenesteyderes brug af forskellige e-sundhedsapplikationer (onlinesundhedsydelser via videoforbindelse, diagnose via en applikation og medicindispensere) inden for almen sundhedspleje, distriktssygepleje, mental sundhedspleje og social bistand.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

Investering C5.1 I4: Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)

Formålet med denne investering er at stimulere innovation inden for biovidenskab og sundhedssektoren ved at standardisere og forbinde data mellem konsortiet for sundhedsforskningsinfrastrukturer (Health RI). Investeringen har til formål at udvikle en integreret national infrastruktur for sundhedsdata, fjerne sociale og organisatoriske hindringer gennem en aftale mellem offentlige og private interessenter og skabe et centralt punkt for dataudstedelse.

Investeringen skal yde finansiel støtte til:

a)udvikling og operationalisering af et støttesystem for forskere bestående af en servicedesk på regionalt plan og en central servicedesk på nationalt plan

b)vedtagelse af en køreplan for sekundær anvendelse af sundhedsdata med angivelse af de skridt, som universitetslægecentre skal tage for at sikre, at deres sundhedsdata kan lokaliseres, tilgås, udveksles og genbruges og

c)operationalisering af en første version af dataportalen til lokalisering af og adgang til sundhedsdata.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

E.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
108a	C5.1 I1-1 Midlertidig supplerende kapacitet til pleje i krisetider	Milepæl	Finansiel ramme til fremme af uddannelse i sundhedssektoren	Vedtagelse af en finansiel ramme, der strukturelt integrerer uddannelse i sundhedssektoren i et arbejdsmarkedsprogram for sektoren				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Vedtagelse af en finansiel ramme, der strukturelt integrerer uddannelse i sundhedssektoren i et arbejdsmarkedsprogram for sektoren ("TAZ" -programmet for arbejdsmarkedspleje og trivsel)
109a	C5.1 I1-2 Midlertidig supplerende kapacitet til pleje i krisetider	Målet	Antal personer, der deltager i erhvervsuddannelses- og jobuddannelsesprogrammet		Antal beskæftigede	0	8325	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Mindst 8325 personer skal have deltaget i erhvervsuddannelses- og jobuddannelsesprogrammet for det første år af sundhedsuddannelse på mellemniveau og højere niveau i det akademiske år 2023/2024 ("mbo" og "hbo").
110	C5.1 I1-3 Midlertidig supplerende kapacitet til pleje i krisetider	Målet	Oprettelse af en national reservepulje for sundhedspleje		Antal reserver tidligere sundhedsprofessionelle	0	2 500	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Gennem kommunikationskampagner og uddannelse og matchning af tidligere sundhedsprofessionelle med sundhedsorganisationer skal der oprettes en reserve på mindst 2 500 tidligere sundhedsprofessionelle, hvorfra sundhedsinstitutioner kan rekruttere midlertidig hjælp i tider med behov, f.eks. under en fremtidig sundhedskrise.
111	C5.1 I2-1 Udvidelse af intensiv pleje	Målet	Antal hospitaler, der har gennemført tilpasninger af faciliteter til eksisterende faste senge og fleksible senge		Antal hospitaler	0	54	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Mindst 54 hospitaler skal tilpasse deres faciliteter for at øge antallet af faste og fleksible intensivsenge.
112	C5.1 I2-2 Udvidelse af intensiv pleje	Målet	Uddannelse af hospitalspersonale		Antal hospitaler	0	67	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Mindst 67 hospitaler skal uddanne og uddanne deres personale med henblik på at øge kapaciteten i intensive og kliniske behandlingsenheder.
113	C5.1 I3-1 SÆT COVID-19	Målet	Antal tilskud, der er tildelt		Nummer	0	1 000	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der ydes mindst 1 000 tilskud til sundhedstjenesteydere til brug af forskellige e-sundhedsapplikationer (såsom onlinesundhedsydelser via videoforbindelse, diagnose via en applikation og medicindispensere) inden for almen sundhedspleje, distriktssygepleje, pleje i nærmiljøet, mental sundhedspleje og social bistand.
114	C5.1 I4-1 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)	Milepæl	Operationelt støttesystem for forskere — servicekontorer	Regionale og nationale servicekontorer er operationelle				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der skal udvikles et støttesystem for forskere bestående af en servicedesk på regionalt plan og en central servicedesk på nationalt plan, som skal være operationelt.
115	C5.1 I4-2 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)	Milepæl	Fair data (sikring af, at data kan findes, være tilgængelige, interoperable og genanvendelige) vedtaget køreplan	Der er vedtaget en køreplan for oprettelse af FAIR-data				FØRSTE KVARTAL 4	2023	En køreplan for sekundær anvendelse af sundhedsdata, der er søgbar, tilgængelig, interoperabel og genanvendelig (FAIR), udarbejdes af konsortiet for infrastruktur for sundhedsforskning og vedtages af universitetsklinikker (UMC). Køreplanen skal angive de skridt, som UMC skal tage for at sikre, at deres sundhedsdata kan lokaliseres, tilgås, udveksles og genanvendes.
116	C5.1 I4-3 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)	Milepæl	Portal for operationelle data	Dataportalen til lokalisering af og adgang til forskningsdata er operationel				FØRSTE KVARTAL 4	2023	Den første version af dataportalen til lokalisering af og adgang til sundhedsdata skal være operationel, hvilket betyder, at universitetslægecentre (UMC) er blevet tilsluttet den nationale datainfrastruktur.

F. KOMPONENT 6: Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og hvidvaskning af penge

Formålet med dette element i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan er at tackle aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge i Nederlandene mere effektivt. Komponenten består af fem reformer til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og en reform vedrørende hvidvaskning af penge.

Komponenten bidrager til at bekæmpe skatteunddragelse ved i) at indføre en betinget kildeskat på renter, royalties og udbytte, der udbetales til jurisdiktioner med lav skat, og i situationer, der udgør skattemisbrug i henhold til de nederlandske regler til bekæmpelse af misbrug, ii) indføre en lov om bekæmpelse af mismatch i anvendelsen af armslængdeprincippet, iii) forhindre en skattefritagelse gennem en specifik begrænsning af rentefradraget, iv) begrænse likvidations- og ophørsordninger og v) begrænse underskudsudligning. Nederlandene planlægger også at overvåge udviklingen med hensyn til bekæmpelse af skatteundgåelse.

Udfordringerne i forbindelse med hvidvask af penge håndteres ved hjælp af en strategi, der tager sigte på i) at øge personalekapaciteten i den finansielle efterretningsenhed (FIU) med 20 fuldtidsækvivalenter og ii) at indføre en grænse for kontantbetalinger. På denne måde har komponenten til formål at skabe hindringer for, at kriminelle kan hvidvaske penge, og styrke efterforsknings- og retsforfølgningskapaciteten.

Komponenten bidrager til at adressere de landespecifikke henstillinger om aggressiv skatteplanlægning (den landespecifikke henstilling 1 i 2019 og 4 i 2020) og om hvidvask af penge (den landespecifikke henstilling 4 i 2020).

F.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform C6.1 R1: Den nederlandske skattepolitik

Formålet med reformen er at begrænse mulighederne for aggressiv skatteplanlægning og reducere de midler, der kommer fra Nederlandene til jurisdiktioner med lav skat. Formålet med kildeskatten på udbytte, renter og royalties er at gøre det muligt for Nederlandene at beskatte sådanne betalinger til lande, der kun opkræver ringe eller slet ingen skat.

Reformen skal bestå i indførelse af kildeskat på renter og royalties og på udbytte, der udbetales til jurisdiktioner med lav skat, og i situationer, der udgør skattemisbrug i henhold til de nederlandske regler til bekæmpelse af misbrug. Den skal også indeholde en overvågningsrapport om virkningerne af politikkerne til bekæmpelse af skatteundgåelse under denne komponent.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Reform C6.1 R2: Håndtering af uoverensstemmelser i anvendelsen af armslængdeprincippet

Formålet med denne reform er at afhjælpe uoverensstemmelser, der opstår som følge af en anden anvendelse eller fortolkning af armslængdeprincippet inden for selskabsbeskatning. I internationale situationer kan sådanne misforhold navnlig medføre, at en del af et multinationalt selskabs overskud ikke medregnes i en skat af overskuddet. Formålet med reformen er at neutralisere interne afregningspriser eller kapitalgevinster og -tab for at undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning og gøre det nederlandske skattesystem mere gennemsigtigt på internationalt plan.

Reformen består i ikrafttrædelsen af en lov om håndtering af mismatch i forbindelse med anvendelsen af armslængdeprincippet.

Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022.

Reform C6.1 R3: Ændring af den specifikke begrænsning af rentefradraget for at forhindre skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater

Formålet med reformen er at undgå, at begrænsningen af rentefradraget til bekæmpelse af misbrug i selskabsskatteloven (artikel 10a) fører til uberettigede skattefritagelser.

Reformen består i, at ændringer af selskabsskatteloven træder i kraft for at undgå at anvende den specifikke begrænsning af rentefradraget, når den fører til en fritagelse for beskatning af negative renter og positive valutaresultater.

Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2021.

Reform C6.1 R4: Begrænsning af fradraget for tab ved likvidation og ophør

Formålet med reformen er at begrænse fradragsretten for en enheds endelige tab (likvidationstab) og endelige tab i et fast driftssted (tab ved ophør) i selskabsskatten.

Denne reform skal ændre selskabsskatteloven for at begrænse fradragsretten for tab ved likvidation og ophør ved at indføre tre nødvendige betingelser for, at disse tab kan fradrages:

a)tidsmæssig betingelse: tab ved likvidation eller ophør er kun fradragsberettiget, hvis likvidationen eller ophøret er afsluttet senest tre år efter det kalenderår, hvor virksomheden ophørte, eller det kalenderår, hvor beslutningen herom blev truffet

b)territorial betingelse: tab ved likvidation eller ophør tages kun i betragtning med henblik på skattefradrag, hvis den opløste enhed eller det opløste faste driftssted var etableret i Nederlandene, Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller tredjelande, med hvilke Den Europæiske Union har en kvalificeret associeringsaftale og

c)kvantitativ betingelse: fradrag af likvidationstab er kun mulig, hvis der er en afgørende indflydelse (kontrollerende indflydelse), hvilket betyder, at skattesubjektet har beføjelse til at bestemme den likviderede enheds aktiviteter.

De territoriale og kvantitative betingelser finder kun anvendelse på tab, der overstiger 5 000 000 EUR.

Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2021.

Reform C6.1 R5: Begrænsning af underskudsudligning

Formålet med reformen er at begrænse muligheden for at modregne overskud i underskud fra andre år. Reformen har til formål at forhindre, at virksomheder med rentable aktiviteter i Nederlandene omgår betalingen af selskabsskat.

Denne reformændrer selskabsskatteloven, som skal begrænse fradraget af tab i selskabsskatten. Der er kun mulighed for underskudsudligning på op til 50 % af det skattepligtige overskud, der overstiger beløbet på 1 000 000 EUR, kombineret med en ubegrænset periode for fremførsel af underskud (tidligere op til seks år). Hvis det skattepligtige overskud er mindre end eller op til 1 000 000 EUR, er tabene fuldt fradragsberettigede.

Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022.

Reform C6.1 R6: Politik for bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Formålet med reformen er at styrke Nederlandenes ramme for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpe kriminelles misbrug af det nederlandske finansielle system.

Reformen skal bestå af:

a)styrkelse af den finansielle efterretningsenhed (FIU), som er ansvarlig for at forebygge og afsløre hvidvaskning af penge, bekæmpe svig og spore finansiering af kriminalitet, ved at ansætte yderligere 20 fuldtidsækvivalenter og

b)ikrafttrædelsen af en lov, der indfører en grænse for kontantbetalinger.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

F.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
117	C6.1 R1-1 Den nederlandske skattepolitik	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om kildeskat	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Ikrafttræden af en lov om kildeskat, der dækker følgende to trin: (1) fra den 1. januar 2021 en kildeskat på renter og royalties, der betales til jurisdiktioner med lav skat, og i situationer, der udgør skattemisbrug i henhold til de nederlandske regler til bekæmpelse af misbrug. (2) fra den 1. januar 2024 kildeskat på udbytte, der udbetales til jurisdiktioner med lav skat, og i situationer, der udgør skattemisbrug i henhold til de nederlandske regler til bekæmpelse af misbrug.
118	C6.1 R1-2 Den nederlandske skattepolitik	Milepæl	Skrivelse til Parlamentet om overvågning af virkningerne af de skattepolitiske ændringer	Overvågningsskrivelse fra kabinettet til Parlamentet				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Et brev om overvågning af virkningerne af politikker til bekæmpelse af skatteundgåelse sendes af kabinettet til Parlamentet og gøres offentligt tilgængeligt online. Brevet skal omfatte tidlig overvågning af finansielle strømme (udbytte, renter og royalties) fra og til Nederlandene på grundlag af uafhængige data indberettet af den nederlandske centralbank (De Nederlandsche Bank).
119	C6.1 R2-1 Håndtering af uoverensstemmelser i anvendelsen af armslængdeprincippet	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om håndtering af uoverensstemmelser i anvendelsen af armslængdeprincippet	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttrædelse af loven om håndtering af uoverensstemmelser i anvendelsen af armslængdeprincippet. Loven skal fjerne uoverensstemmelser, der vedrører en forskel i interne afregningspriser eller i værdiansættelsen af erhvervede aktiver, som fører til dobbelt ikkebeskatning.
120	C6.1 R3-1 Ændring af den specifikke begrænsning af rentefradraget for at forhindre skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven med henblik på at fjerne skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater	Bestemmelse i loven om ændring af selskabsskatteloven, der fastsætter dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2021	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven (artikel 10a), som ændrer den specifikke begrænsning af rentefradraget i selskabsskatteloven, således at anvendelsen af denne regel om bekæmpelse af misbrug ikke må føre til en uberettiget fritagelse for betaling af skat på negative renter og positive valutaresultater.
121	C6.1 R4-1 Begrænsning af skattefradrag som følge af likvidation og ophør	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at begrænse skattefritagelsen som følge af likvidation og ophør	Bestemmelse i loven om ændring af selskabsskatteloven, der fastsætter dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2021	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven, der begrænser fradragsretten for tab ved likvidation og ophør. Ændringerne indfører tre nødvendige betingelser for, at tab ved likvidation og ophør kan fradrages: a)Tidsmæssig betingelse: tab ved likvidation og ophør er kun fradragsberettiget, hvis likvidationen eller ophøret er afsluttet senest tre år efter det kalenderår, hvor virksomheden ophørte, eller det kalenderår, hvor beslutningen herom blev truffet. b)Territorial betingelse: tab ved likvidation og ophør er kun fradragsberettiget, hvis enheden eller det faste driftssted var etableret i Nederlandene, Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller et tredjeland, med hvilket Den Europæiske Union har en kvalificeret associeringsaftale. c)Kvantitativ betingelse: skattefradrag for likvidationstab er kun mulig, hvis der er en afgørende indflydelse (kontrollerende andel), hvilket betyder, at skattesubjektet har beføjelse til at bestemme den likviderede enheds aktiviteter. De territoriale og kvantitative betingelser finder kun anvendelse, når tabene overstiger 5 000 000 EUR.
122	C6.1 R5-1 Begrænsning af underskudsudligning	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at begrænse underskudsudligning	Bestemmelse i loven om ændring af selskabsskatteloven, der fastsætter dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven med henblik på at reducere underskudsudligning inden for selskabsbeskatning som følger: der er kun mulighed for underskudsudligning på op til 50 % af det skattepligtige overskud, der overstiger beløbet på 1 000 000 EUR, kombineret med en ubegrænset periode for fremførsel af underskud (tidligere op til seks år). I tilfælde af et skattepligtigt overskud på under eller op til 1 000 000 EUR er tabene fuldt fradragsberettigede.
123	C6.2 R6-1 Politik for bekæmpelse af hvidvaskning af penge	Målet	Stigning i antallet af fuldtidsækvivalenter i den finansielle efterretningsenhed		Nummer	82	102	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Personalet i den finansielle efterretningsenhed (FIU) øges med 20 fuldtidsækvivalenter i forhold til januar 2022, hvis hovedopgave er at afsløre hvidvaskning af penge, bekæmpe svig og spore finansiering af kriminalitet.
124	C6.2 R6-2 Politik for bekæmpelse af hvidvaskning af penge	Milepæl	Ikrafttræden af en lov, der indfører en grænse for kontantbetalinger	Bestemmelser i loven om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Ikrafttræden af en lov, der indfører en grænse for kontantbetalinger.

G. Revision og kontrol

G.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

For at beskytte Unionens finansielle interesser effektivt skal der være etableret og operationelt et centralt datalagringssystem til registrering og lagring af alle relevante data vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen — der som minimum omfatter opfyldelsen af milepæle og mål, data om endelige modtagere, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere — inden den første betalingsanmodning indgives. Nederlandene forelægger en særlig revisionsrapport inden den første betalingsanmodning, der bekræfter eksistensen af datalagringssystemets funktionaliteter.

Desuden skal de relevante retlige mandater og opgaver til de myndigheder, der er involveret i koordinering, overvågning, kontrol og revision af gennemførelsen af den nederlandske genopretnings- og resiliensplan, vedtages i overensstemmelse med den nationale lovgivning, inden den første betalingsanmodning indgives.

G.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Tidspunkt		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
125	C7-1 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet	Milepæl	Datalagringssystem for revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten	Revisionsrapport, der bekræfter datalagringssystemets funktioner				FØRSTE KVARTAL 1	2023	Et centralt datalagringssystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten skal være på plads og operationelt. Systemet omfatter som minimum følgende funktioner: (a) indsamling af data og overvågning af opfyldelsen af delmål og mål (b) indsamling, lagring og sikring af adgang til de data, der kræves i henhold til artikel 22, stk. 2, litra d), nr. i) -iii), i forordning (EU) 2021/241 (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten).
126	C7-2 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet	Milepæl	Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret om ændring af vedtægterne for revisionsorganet ("Auditdienst rijk")	Bestemmelse i det ministerielle dekret om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Det ministerielle dekret om ændring af vedtægterne for revisionsorganet ("Auditdienst Rijk") omfatter mandat til at oprette og udføre systemrevisioner og substanstest i forbindelse med Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan. Finansministeriet giver det nederlandske revisionsorgan ("Auditdienst Rijk") den relevante opgave at oprette og udføre systemrevisioner og substanstest i forbindelse med Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan.
127	C7-3 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet	Milepæl	Ikrafttræden af et ministerielt dekret om ændring af den organisatoriske afgørelse ("organisatiebesluit"), der fastlægger mandatet for programdirektoratet for genopretnings- og resiliensplanen	Bestemmelse i det ministerielle dekret om ikrafttrædelse				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Finansministeriets programdirektorat for genopretnings- og resiliensfaciliteten får officielt mandat ved ikrafttrædelsen af et ministerielt dekret om ændring af finansministeriets organisatoriske afgørelse ("organisatiebesluit finansministeriet") som koordineringsorgan for gennemførelsen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan.

H. REPowerEU

REPowerEU-komponenten bidrager til at tackle udfordringen med at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Formålet med komponenten er at forbedre energieffektiviteten i bygninger, lette investeringer i elnettet, bidrage til at afhjælpe overbelastning af nettet og fremskynde de retlige procedurer for projekter vedrørende vedvarende energi. Alle disse mål forventes at bidrage til det bredere mål om at øge andelen af vedvarende energikilder i Nederlandenes energimiks. Foranstaltningerne i denne komponent har en grænseoverskridende dimension eller en flerlandedimension, da de bidrager til at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed.

REPowerEU-komponenten bidrager til at imødekomme landespecifikke henstillinger med henblik på at målrette investeringsrelaterede økonomiske politikker mod vedvarende energi, energieffektivitet og strategier for reduktion af drivhusgasemissioner (landespecifik henstilling 3 i 2019), målrette investeringerne mod den grønne og den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3 i 2020) og mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, navnlig ved at fremme supplerende investeringer i netinfrastruktur og yderligere strømline tilladelsesprocedurerne og forbedre energieffektiviteten, navnlig i bygninger (den landespecifikke henstilling 4 i 2022).

H.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Investering C8 I1 (opskaleret foranstaltning): Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser

Formålet med denne foranstaltning er at opskalere C3.2 I2 "Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser" under element 3 (Forbedring af boligmarkedet og effektivisering af fast ejendom). Den opskalerede del af investeringen skal øge antallet af interventioner med 355 600 og yde tilskud til de støtteberettigede interventioner, der er anført i beskrivelsen af investering C3.2 I2 "Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser". De supplerende interventioner skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Reform C8 R1: Reformpakken for energimarkedet

Denne reform har til formål at tackle en række udfordringer i forbindelse med energimarkederne, som Nederlandene står over for. Reformen skal omfatte følgende elementer:

a. Foranstaltninger, der har til formål at mindske overbelastningen af det nederlandske elnet, og som omfatter i) ikrafttrædelsen af en afgørelse truffet af forbruger- og markedsmyndigheden om ændring af elnetkodeksen for at stille yderligere instrumenter til rådighed for netoperatører til fleksibel netanvendelse, når nettet er overbelastet, samt incitamenter til reduktion af efterspørgslen og omfordeling af netkapacitet til netbrugere og ii) afslutning af "provinsflerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur 2.0" (provinciale Meerjarenprogrammas Infrastructuur Energie en Klimaat, pMIEK).

b. Ikrafttrædelse af et ministerielt dekret om fastsættelse af den prioriterede ramme for transmissions- og distributionssystemoperatørers investeringer i elnettet. Rammen skal sikre, at investeringer, der indgår i de nationale og regionale flerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur (Meerjarenprogramma's Infrastructuur Energie en Klimaat, Miek), prioriteres.

C. Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om miljø og planlægning (Omgevingswet). Ændringsretsakten skal fremskynde tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi. Omfanget af projekter for vedvarende energi, der skal nyde godt af fremskyndelsen, fastlægges i et underordnet dekret.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

H.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Tidspunkt		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed	Baseline	Mål	Kvartal	År
128	C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser	Målet	Bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner, hvortil der ydes støtte		Antal subsidierede interventioner	0	134 050	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Der ydes støtte til mindst 134 050 interventioner under investeringstilskuddet til bæredygtig energi og energibesparelser (solkedler, varmeforbindelser, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske madlavningsanlæg). Interventionerne skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.
129	C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser	Målet	Bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner, hvortil der ydes støtte		Antal subsidierede interventioner	134 050	231 985	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Der ydes støtte til mindst yderligere 97 935 interventioner under investeringstilskuddet til bæredygtig energi og energibesparelser (solkedler, varmeforbindelser, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske madlavningsanlæg). Interventionerne skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.
130	C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser	Målet	Bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner, hvortil der ydes støtte		Antal subsidierede interventioner	456 985	580 600	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der ydes støtte til mindst yderligere 123 615 interventioner under investeringstilskuddet til bæredygtig energi og energibesparelser (solkedler, varmeforbindelser, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske madlavningsanlæg). Interventionerne skal have til formål at opnå en gennemsnitlig reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.
131	C8-R1 Reform af energimarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af en afgørelse truffet af Myndigheden for Forbrugere og Markeder om ændring af elnetkodeksen	Bestemmelser i forbruger- og markedsmyndighedens afgørelse om dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttræden af en afgørelse fra Myndigheden for Forbrugere og Markeder om ændring af elnetreglerne. Afgørelsen skal stille yderligere instrumenter til rådighed for netoperatørerne til fleksibel netanvendelse, når nettet er overbelastet. Den skal også give incitamenter til reduktion af efterspørgslen og til omfordeling af netkapacitet til netbrugere.
132	C8-R1 Reformpakken for energimarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af et ministerielt dekret om den prioriterede ramme for investeringer i elnet	Bestemmelse i det ministerielle dekret om dets ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 2	2023	Ikrafttræden af et ministerielt dekret om fastsættelse af den prioriterede ramme for transmissions- og distributionssystemoperatørers investeringer i elnet. Rammen skal sikre, at investeringer, der indgår i de nationale og provinsflerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur (Miek), prioriteres.
133	C8-R1 Reformpakken for energimarkedet	Målet	Afslutning af 12 "provinsflerårige programmer for energi og klimainfrastruktur 2.0"		Antal afsluttede programmer	0	12	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Der skal afsluttes i alt 12 "provinsflerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur (pMIEK) 2.0" (et for hver provins). Disse programmer skal prioritere energiinfrastrukturprojekter, der gennemføres af netoperatører i forbindelse med udvidelsen af elnettet på provinsniveau.
134	C8-R1 Reform af energimarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljø og planlægning	Bestemmelse i lov om ændring af lov om miljø og planlægning, der fastsætter dens ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ikrafttræden af en lov om ændring af lov om miljø og planlægning. Ændringsretsakten indfører følgende ændringer i tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi: a)Alle administrative retssager føres ved statsrådet. b)Appel af Conseil d'Etat's afgørelser skal indgives inden for en frist på 6 måneder. c)Appel af Conseil d'Etat's afgørelser skal være begrundet af den part, der indgiver appellen, inden for den frist, inden for hvilken der kan indgives appel. Omfanget af projekter for vedvarende energi, der skal nyde godt af denne fremskyndelse, fastlægges i et underordnet dekret.

2. Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan beløber sig til 5 443 293 000 EUR.

De anslåede samlede omkostninger til REPowerEU-kapitlet er på 735 000 000 EUR.

AFSNIT 2: STØTTEBELØB

1. Finansielle tilskud

De trancher, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, tilrettelægges som følger:

1.1. Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)		Milepæl/mål	Navn

3	C1.1 R2-1 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien		Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om indførelse af CO2-afgiften for industrien
4	C1.1 R2-2 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien		Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov, der skærper CO2-afgiften i industrien
5	C1.1 R3-1 Forhøjelse af flyrejseafgiften (ATT)		Milepæl	Ikrafttræden af en lov om forhøjelse af flyrejseafgiften for flypassagerer, der rejser fra en lufthavn i Nederlandene
35	C2.1 I1-1 Kvantedelta NL		Milepæl	Opstilling af kvantedelta NL
46	C2.2 I1-1 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)		Milepæl	ERTMS-planlægningsundersøgelse Kijfhoek-den belgiske grænse afsluttet
58	C2.3 R1-1 Offentlig informationsstyring (lov om åben forvaltning)		Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om offentlighed i forvaltningen
59	C2.3 R1-2 Offentlig informationsstyring (lov om åben forvaltning)		Milepæl	Offentliggørelse af ajourførte handlingsplaner til forbedring af informationsstyringen
67	C3.1 R1-1 Forøgelse af andelen af ubesatte besiddelser		Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning, der øger værdien af ubesatte besiddelser
69	C3.1 R3-1 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet		Milepæl	Aftaler mellem den nationale regering og provinserne om opførelse af 900 000 nye boliger
73	C3.1 R4-1 Øget indkomstafhængighed af husleje		Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning med henblik på at øge den maksimale årlige huslejestigning for mellem- til højindkomstlejere, der bor i socialt boligbyggeri
74	C3.1 R5-1 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger		Milepæl	Skrivelse til Parlamentet om flaskehalse i planlægningsprocessen med angivelse af mulige løsninger offentliggjort
81	C3.2 I1-1 Subsidieordning for bæredygtighed i fast ejendom i den offentlige sektor		Milepæl	Ikrafttræden af bekendtgørelsen om indførelse af renoveringstilskudsordningen
84	C4.1 R1-1 Nedsættelse af fradraget for selvstændige erhvervsdrivende		Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om nedsættelse af skattefradraget for selvstændige erhvervsdrivende
87	C4.1 R3-1 Reform af pensionssystemets anden søjle		Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om reform af pensionssystemets anden søjle
90	C4.1 R4-1 Bekæmpelse af proformaselvstændighed		Milepæl	Handlingsplan for reduktion af proformaselvstændighed forelagt for Parlamentet
93	C4.1 I1-1 Nederlandene fortsætter med at lære		Målet	Karriererådgivning til støtte for enkeltpersoner
94	C4.1 I1-2 Nederlandene fortsætter med at lære		Målet	Færdighedsuddannelse til støtte for enkeltpersoner
105	C4.2 I3-1 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet		Milepæl	Lancering af en onlineplatform til støtte for elever i det sidste år af sekundærtrinnet
106	C4.2 I3-2 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet		Målet	Støtte til skolebestyrelser med henblik på at yde ekstra støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet
107	C4.2 I4-1 Bærbare computere og tablets til online- og hybridundervisning for at bekæmpe og afbøde læringstab		Målet	Antal leverede digitale enheder
113	C5.1 I3-1 SÆT COVID-19		Målet	Antal tilskud, der er tildelt
114	C5.1 I4-1 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)		Milepæl	Operationelt støttesystem for forskere — servicekontorer
119	C6.1 R2-1 Håndtering af uoverensstemmelser i anvendelsen af armslængdeprincippet		Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om håndtering af uoverensstemmelser i anvendelsen af armslængdeprincippet
120	C6.1 R3-1 Ændring af den specifikke begrænsning af rentefradraget for at forhindre skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater		Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven med henblik på at fjerne skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater
121	C6.1 R4-1 Begrænsning af skattefradrag som følge af likvidation og ophør		Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at begrænse skattefritagelsen som følge af likvidation og ophør
122	C6.1 R5-1 Begrænsning af underskudsudligning		Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at begrænse underskudsudligning
125	C7-1 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet		Milepæl	Datalagringssystem for revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
126	C7-2 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet		Milepæl	Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret om ændring af vedtægterne for revisionsorganet ("Auditdienst rijk")
127	C7-3 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet		Milepæl	Ikrafttræden af et ministerielt dekret om ændring af den organisatoriske afgørelse ("organisatiebesluit"), der fastlægger mandatet for programdirektoratet for genopretnings- og resiliensplanen
131	C8-R1 Reformpakken for energimarkedet	Milepæl		Ikrafttræden af en afgørelse truffet af Myndigheden for Forbrugere og Markeder om ændring af elnetkodeksen
			Ratebeløb	EUR 1 332 776 071

1.2. Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn

1	C1.1 R1-1 Reform af energibeskatningen	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om tilpasning af energiafgifter
21	C1.1 I2-1 Grøn effekt af brint	Milepæl	Offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint
34	C1.2 I2-1 Støtteordning til genopretning af svinebedrifter	Målet	Antal afbrudte svineopdrætsanlæg
47	C2.2 I1-2 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Milepæl	ERTMS-planlægningsundersøgelse NordNederlandene afsluttet
55	C2.2 I3-1 Intelligente vejsidestationer (iWKS)	Målet	Antal installerede intelligente vejsidestationer
65	C2.3 I2-1 Digitalisering af strafferetskæden	Milepæl	Operationel digital portal for formel kommunikation i straffesager
66	C2.3 I2-2 Digitalisering af strafferetskæden	Milepæl	Operationel digital behandling af hyppige straffesager
68	C3.1 R2-1 Udfasning af skattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om udfasning af skattefritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb i to trin
70	C3.1 R3-2 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet	Milepæl	Aftaler mellem provinser og kommuner om opførelse af 900 000 nye boliger
71	C3.1 R3-3 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet	Milepæl	Der er iværksat et overvågningssystem for gennemførelse af aftaler med kommuner
72	C3.1 R3-4 Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om de yderligere foranstaltninger, som staten har truffet for at håndhæve aftaler om opførelse af nye boliger
75	C3.1 R5-2 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger	Milepæl	Foranstaltninger til fremskyndelse af planlægningsprocessen for boligprojekter
95	C4.1 I1-3 Nederlandene fortsætter med at lære	Målet	Skræddersyede sektorspecifikke veje til støtte for overgangen til beskæftigelse
97a	C4.1 I3-1 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse	Milepæl	En finanslovs ikrafttræden
104	C4.2 I2-1 Støtte til nytilkomne for at forebygge læringstab	Målet	Støtte til skoler på primær- og sekundærtrinnet for at yde ekstra støtte til nyankomne
111	C5.1 I2-1 Udvidelse af intensiv pleje	Målet	Antal hospitaler, der har gennemført tilpasninger af faciliteter til eksisterende faste senge og fleksible senge
112	C5.1 I2-2 Udvidelse af intensiv pleje	Målet	Uddannelse af hospitalspersonale
115	C5.1 I4-2 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)	Milepæl	Fair data (sikring af, at data kan findes, være tilgængelige, interoperable og genanvendelige) vedtaget køreplan
116	C5.1 I4-3 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)	Milepæl	Portal for operationelle data
117	C6.1 R1-1 Den nederlandske skattepolitik	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om kildeskat
132	C8-R1 Reformpakken for energimarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af et ministerielt dekret om den prioriterede ramme for investeringer i elnet
		Ratebeløb	EUR 1 185 101 166

1.3. Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn

2	C1.1 R1-2 Reform af energibeskatningen	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om tilpasning af energiafgifternes strukturelle elementer
6	C1.1 R4-1 Reform af bilafgifter	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om udfasning af fritagelsen for afgift på køb af motorkøretøjer og motorcykler (BPM) for kommercielle varevogne
9	C1.1 R5-1 Energilovgivning	Milepæl	Energilovens ikrafttræden
17	C1.1 I1-8 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreeltilslutning til landingssteder på land — forvaltningsaftaler for områdeinvesteringsplaner
37	C2.1 I2-1 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	Tildeling af stipendier
43	C2.1 I4-1 Logistik i forbindelse med digital infrastruktur	Målet	Grundlæggende datainfrastruktur udviklet
48	C2.2 I1-3 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Målet	Antal GSM-jernbanemaster, der er i drift for ERTMS
49	C2.2 I1-4 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Milepæl	Logistiksystemer tilpasset ERTMS
50	C2.2 I1-5 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)	Milepæl	Det centrale sikkerhedssystem er operationelt
51	C2.2 I2-1 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Intelligente trafikstyringsanordninger
61	C2.3 I1-1 Banebrydende IT (GrIT)	Milepæl	Gennemførte foranstaltninger til forbedring af cybersikkerheden
62	C2.3 I1-2 Banebrydende IT (GrIT)	Målet	Civilt personale i forsvarsministeriet, der fjernarbejder gennem et sikkert netværk
77	C3.1 I1-2 Frigørelse af nye byggeprojekter	Målet	Anlægsarbejder (afsnit 1)
85	C4.1 R2-1 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende	Milepæl	Offentliggørelse i statstidende af loven om indførelse af en obligatorisk invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende
88	C4.1 R3-2 Reform af pensionssystemets anden søjle	Milepæl	Planer for overgangen til det nye pensionssystem færdiggjort og offentliggjort
91	C4.1 R4-2 Bekæmpelse af proformaselvstændighed	Milepæl	Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en lov om ændring af definitionen af ansættelsesforhold
92	C4.1 R4-3 Bekæmpelse af proformaselvstændighed	Milepæl	Moratorium for håndhævelse af loven om deregulering af vurderingen af ansættelsesforhold er afskaffet
96	C4.1 I1-4 Nederlandene fortsætter med at lære	Milepæl	Uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "Nederlandene lærer fortsat"
101	C4.2 I1-1 Det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens	Målet	Projekter, der er udvalgt til at fremme innovative digitale uddannelsesløsninger
108a	C5.1 I1-1 Midlertidig supplerende kapacitet til pleje i krisetider	Målet	Finansiel ramme til fremme af uddannelse i sundhedssektoren
110	C5.1 I1-3 Midlertidig supplerende kapacitet til pleje i krisetider	Målet	Oprettelse af en national reservepulje for sundhedspleje
123	C6.2 R6-1 Politik for bekæmpelse af hvidvaskning af penge	Målet	Stigning i antallet af fuldtidsækvivalenter i den finansielle efterretningsenhed
124	C6.2 R6-2 Politik for bekæmpelse af hvidvaskning af penge	Milepæl	Ikrafttræden af en lov, der indfører en grænse for kontantbetalinger
128	C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser	Målet	Bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner, hvortil der ydes støtte
		Ratebeløb	EUR 1 421 267 213

1.4. Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
7	C1.1 R4-2 Reform af bilafgifter	Milepæl	Offentliggørelse af en lov i statstidende om ændring af den eksisterende bilafgift på biler og varevogne
11	C1.1 I1-2 Offshorevindenergi	Milepæl	Sikring af søfartssikkerheden — Offentliggørelse af udbud om indkøb af bugserbåde i nødsituationer
13	C1.1 I1-4 Offshorevindenergi	Milepæl	Udvikling og gennemførelse af naturforbedring og artsbeskyttelse
14	C1.1 I1-5 Offshorevindenergi	Målet	Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — projekter, der bidrager til forbedring og/eller genopretning af naturen i og omkring Natura 2000-områder og beskyttede områder i henhold til havstrategirammedirektivet
19	C1.1 I1-10 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreenergitilslutning til landingssteder på land — Økologiske Impulsepakken Vadehavet
20	C1.1 I1-11 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreeltilslutning til landingssteder på land — kompensation for og afbødning af forsaltning af landbrugsjord
22	C1.1 I2-2 Grøn effekt af brint	Målet	Indgåede tilskudsaftaler om demonstrationsfaciliteter til innovativ grøn brintteknologi
23	C1.1 I2-3 Grøn effekt af brint	Målet	Underskrevne tilskudsaftaler om forskningsprojekter vedrørende grøn brint
24	C1.1 I3-1 Energiomstilling ad indre vandveje, ZES-projektet	Målet	Kilowatt-timer (kWh) elektricitet leveret af modulopbyggede energibeholdere
25	C1.1 I3-2 Energiomstilling ad indre vandveje, ZES-projektet	Målet	Antal operationelle lastepladser
26	C1.1 I3-3 Energiomstilling ad indre vandveje, ZES-projektet	Målet	Samlet tonnage for skibe ombygget til nul emissioner
27	C1.1 I4-1 Luftfart under omstilling	Milepæl	Detailprojektering af brintforbrændingsturbofan
28	C1.1 I4-2 Luftfart under omstilling	Milepæl	Detaljeret udformning af elektrisk fremdrift af brintbrændselsceller
29	C1.1 I4-3 Luftfart under omstilling	Milepæl	"Flyvende vision" -tænketank i drift
38	C2.1 I2-2 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	ELSA's AI-forskningslaboratorier i drift
39	C2.1 I2-3 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	Tildelte FoU-projekter
41	C2.1 I3-1 Impuls til digital uddannelse	Milepæl	Fælles platform for adgang til digitalt læringsmateriale udarbejdet og operationel og digital identitetsløsning for elever i brug
42	C2.1 I3-2 Impuls til digital uddannelse	Målet	Operationelle centre for undervisning og læring
44	C2.1 I4-2 Logistik i forbindelse med digital infrastruktur	Målet	Øget digital parathed i logistiksektoren
52	C2.2 I2-2 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Prioriterede sikkerhedstjenester
56	C2.2 I3-2 Intelligente vejsidestationer (iWKS)	Målet	Antal yderligere intelligente vejsidestationer, der er installeret
57	C2.2 I3-3 Intelligente vejsidestationer (iWKS)	Målet	Endeligt antal installerede intelligente vejsidestationer
63	C2.3 I1-3 Banebrydende IT (GrIT)	Milepæl	Netværkene er blevet forbedret, og overgangen til ny IT-infrastruktur er afsluttet
78	C3.1 I1-3 Frigørelse af nye byggeprojekter	Målet	Anlægsarbejder (afsnit 2)
82	C3.2 I1-2 Subsidieordning for bæredygtighed i fast ejendom i den offentlige sektor	Målet	Summen af den årlige reduktion af CO2-emissioner (i Kton) fra alle godkendte renoverings- og energieffektivitetsinterventioner, hvortil der er ydet støtte under ordningen
86	C4.1 R2-2 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende	Milepæl	Skrivelse til Parlamentet om status for gennemførelsen af den obligatoriske invalideforsikring
89	C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle	Milepæl	Pensionsfondes gennemførelsesplaner færdiggjort og offentliggjort
102	C4.2 I1-2 Det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens	Målet	Afsluttede projekter til fremme af innovative digitale uddannelsesløsninger
103	C4.2 I1-3 Det nationale uddannelseslaboratorium for kunstig intelligens	Målet	Levering af to produkter med teknologisk modenhedsniveau 6
109a	C5.1 I1-2 Midlertidig supplerende kapacitet til pleje i krisetider	Målet	Antal personer, der deltager i erhvervsuddannelses- og jobuddannelsesprogrammet
118	C6.1 R1-2 Den nederlandske skattepolitik	Milepæl	Skrivelse om overvågning af virkningerne af de skattepolitiske ændringer sendt til Parlamentet
129	C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser	Målet	Bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner, hvortil der ydes støtte
133	C8-R1 Reformpakken for energimarkedet	Målet	Afslutning af 12 "provinsflerårige programmer for energi og klimainfrastruktur 2.0"
134	C8-R1 Reform af energimarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljø og planlægning
		Ratebeløb	EUR 751 139 298

1.5. Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
8	C1.1 R4-3 Reform af bilafgifter	Milepæl	Skrivelse til parlamentet om status for gennemførelsen af loven om ændring af afgiftsgrundlaget for biler og varevogne
10	C1.1 I1-1 Offshorevindenergi	Milepæl	Sikring af søfartssikkerheden — Undertegnede kontrakter om køb af nye ladestandere til søs og i kajen
12	C1.1 I1-3 Offshorevindenergi	Milepæl	Sikring af søfartssikkerheden — Undertegnede kontrakter om indkøb af bugserbåde i nødsituationer
15	C1.1 I1-6 Offshorevindenergi	Målet	Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — det økologiske program for offshorevindenergi (WOZEP)
16	C1.1 I1-7 Offshorevindenergi	Målet	Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — Digitalisering af Nordsøen — overvågningsstationer
18	C1.1 I1-9 Offshorevindenergi	Milepæl	Offshoreeltilslutning til landingssteder på land — Administrative aftaler om områdeinvesteringsplaner
30	C1.2 I1-1 Naturprogram	Målet	Gennemførte kvalitetsforbedringstiltag i og omkring Natura 2000-områder
31	C1.2 I1-2 Naturprogram	Målet	Fremskyndet naturgenopretning foretaget af arealforvaltningsorganisationer
32	C1.2 I1-3 Naturprogram	Målet	Forbedring af kvaliteten af vandløb og vejsideforvaltning
33	C1.2 I1-4 Naturprogram	Målet	Aktioner, der bidrager til overvågning og udvikling af en videnbase for naturprogrammet
36	C2.1 I1-2 Kvantedelta NL	Milepæl	Kvantedelta NL
40	C2.1 I2-4 Læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens og anvendte AI-læringsfællesskaber	Målet	Gennemførelse af læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens
45	C2.1 I4-3 Logistik i forbindelse med digital infrastruktur	Målet	Levende laboratorier færdiggjort
53	C2.2 I2-3 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Digital infrastruktur for fremtidig modstandsdygtig mobilitet (DITM)
54	C2.2 I2-4 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet	Målet	Datasæt, der er tilgængelige på det nationale adgangspunkt for mobilitetsdata
60	C2.3 R1-3 Offentlig informationsstyring (lov om åben forvaltning)	Målet	Dokumenter, der er tilgængelige på platformens åbne regeringsoplysninger
64	C2.3 I1-4 Banebrydende IT (GrIT)	Målet	Civilt personale i forsvarsministeriet med adgang til yderligere sikre fjernarbejdsfaciliteter
79	C3.1 I1-4 Frigørelse af nye byggeprojekter	Målet	Anlægsarbejder (afsnit 3)
80	C3.1 I1-5 Frigørelse af nye byggeprojekter	Milepæl	Gennemførte klimatilpasningsforanstaltninger
83	C3.2 I2-1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser (ISDE)	Målet	Støtte til bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner.
89a	C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle	Målet	Godkendte afgørelser om overførsel af forsikringstagernes pensionsmidler til det nye pensionssystem
98a	C4.1 I3-2 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse	Målet	Finansiering af uddannelsesprogrammer for opkvalificering og omskoling af arbejdsløse
130	C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser	Målet	Bæredygtige energi- og energibesparelsesinterventioner, hvortil der ydes støtte
		Ratebeløb	EUR 751 139 298

AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER

1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen

Overvågningen og gennemførelsen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan finder sted i overensstemmelse med følgende ordninger:

·Programdirektoratet for genopretnings- og resiliensfaciliteten under finansministeriet har det overordnede ansvar ("systeemverantwoordelijk") for overvågningen og gennemførelsen af planen og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

·Politikdirektoraterne i de relevante ministerier, agenturer og konsortier sikrer rapportering og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanens foranstaltninger, mens direktoraterne for finansielle økonomiske anliggender i de relevante ministerier fører tilsyn med og overvåger de politiske direktorater og navnlig overvåger fremskridtene hen imod opfyldelsen af milepæle og mål.

·Programdirektoratet for genopretnings- og resiliensfaciliteten i finansministeriet udarbejder generelle retningslinjer, som fastlægger, hvordan milepæle og mål skal rapporteres, og ledsages af yderligere dokumentation. Disse retningslinjer skal indgå i den offentlige budgetforordning, som ajourføres hvert år. . Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen integreres i den interne planlægnings- og kontrolcyklus i de forskellige ministerier, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, og medtages i deres årlige rapporter. Via mellemliggende erklæringer (dvs. forvaltningserklæringer fra gennemførelsesorganerne) bekræfter gennemførelsesorganerne beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og bekræfter gyldigheden af de rapporterede data om delmål og mål. Disse mellemliggendeerklæringer kontrolleres og underskrives af Direktoratet for Finansielle Økonomiske Anliggender i de ministerier, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

·Revisionsmyndigheden "Auditdienst Rijk", en uafhængig tjeneste under finansministeriet, foretager regelmæssige revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemerne, herunder substanstest. Den udarbejder også et resumé af de revisioner, der er foretaget, og som skal indgå i betalingsanmodningerne. Ved revisionen af forvaltnings- og kontrolsystemerne vurderes det, om overvågnings- og gennemførelsesordningerne giver fuldstændige og pålidelige data om de indikatorer, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, og om gennemførelsessystemet sikrer, at midlerne forvaltes i overensstemmelse med reglerne og er i stand til at forebygge, opdage og korrigere svig, interessekonflikter, korruption og dobbeltfinansiering.

2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data

For at give Kommissionen fuld adgang til de underliggende relevante data skal Nederlandene have indført følgende ordninger:

·Programdirektoratet for genopretnings- og resiliensfaciliteten i finansministeriet fungerer som koordineringsorgan. Den er også ansvarlig for indgivelse af betalingsanmodninger og for udarbejdelse af forvaltningserklæringer. Alle oplysninger vedrørende gennemførelsen og overvågningen af planen lagres i et centralt datalagringssystem, der udvikles med henblik på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Gennemførelsesorganerne indsamler og lagrer alle de data, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241. Oplysningerne opbevares i afdelingernes it-systemer i de forskellige ministerier og deles med koordineringsorganet. Det centrale datalagringssystem, der udvikles, skal indeholde oplysninger vedrørende delmål og mål og skal indsamle, lagre og sikre adgang til dataene i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241.

·I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 indgiver Nederlandene efter opfyldelsen af de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag til Kommissionen. Nederlandene sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både med henblik på vurderingen af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og til revisions- og kontrolformål.

(1)

Hvis den støttede aktivitet medfører forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, skal der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat med henblik på gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelssystemet, er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(2)

https://rijkewaddenzee.nl/wp-content/uploads/2018/05/Actieplan-Broedvogels-Waddenzee-2018_DEF_MET_voorwoord.pdf

(3)

https://www.beheerautoriteitwaddenzee.nl/integraal-beheerplan/wat-is-het-integraal-beheerplan

(4)

Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

(5)

Hvis den støttede aktivitet medfører forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, skal der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(6)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(7)

Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(8)

(9)

Hvis den støttede aktivitet medfører forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end

relevante benchmarks skal indeholde en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Fastsatte benchmarks

for gratistildeling til aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelssystemet, er fastsat i Kommissionen.

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

Нагоре

Изберете експерименталните функции, които искате да изпробвате