EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.11.2018

COM(2018) 757 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om udviklingen af planteproteinsektoren i Den Europæiske Union

1    Indledning

Produktion og indkøb af planteproteiner til landbrugsfødevaresektoren har gentagne gange givet anledning til politisk debat på EU-plan. Denne rapport har til formål at opfylde det løfte om at se på udbuds- og efterspørgselssituationen for planteproteiner i EU og at overveje mulighederne for at udvikle produktionen heraf yderligere på en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig måde, som Kommissionen afgav i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) 2017/2393.

Derudover vedtog Europa-Parlamentet en betænkning i april 2018, hvori det opfordrer til en europæisk strategi til fremme af europæiske proteinafgrøder 1 .

Denne rapport opsummerer det arbejde, som Kommissionen har udført for at opfylde dette løfte, ved at analysere proteinsektoren i EU. Kommissionen har inddraget interessenterne og repræsentanter for medlemsstaterne ved hjælp af en undersøgelse. Der er afholdt fire ekspertworkshops i Belgien, Rumænien, Frankrig og Nederlandene, og der er afholdt bilaterale drøftelser i medlemsstaterne samt foretaget en ekstern undersøgelse af markedspotentialet for planteproteiner dyrket i EU.

2    Udbud og efterspørgsel efter planteproteiner i EU

Rapporten fokuserer på proteinrige planter med et indhold af råprotein på mere end 15 % (oliefrø: rapsfrø, solsikkefrø og sojabønner bælgfrugter: bønner, ærter, linser, lupiner, osv. og foderbælgplanter: hovedsagelig lucerne og kløver), der tegner sig for ca. 1/4 af den samlede forsyning af råprotein fra planter i EU.

Selv om korn og græsarealer bidrager væsentligt til den samlede planteproteinforsyning i EU, er de ikke omfattet af denne rapport på grund af henholdsvis et lavt proteinindhold og lille markedsmæssig relevans.

I 2016/17 var EU's efterspørgsel efter planteproteiner på omkring 27 mio. tons råprotein (Figur 1). Fodermarkedet er langt det vigtigste afsætningsmarked (mængdemæssigt 93 % 2 ) og forsynes hovedsageligt med oliefrøskrå 3 .

Figur 1 2016/17 EU-anvendelse af proteiner og deres kilder (i mio. tons råprotein)

Afhængigt af proteinkilden varierer EU's selvforsyningsgrad betydeligt (rapsfrø 79 %, solsikke 42 %, soja 5 %). Som følge heraf importerer EU årligt omkring 17 mio. tons råprotein (hvoraf 13 mio. tons er sojabaseret, som svarer til 30 mio. tons sojabønner) hovedsagelig fra Brasilien, Argentina og USA. EU importerer også 1,5 mio. tons råprotein fra solsikker og op til 1 mio. tons rapsfrø, begge dele hovedsagelig fra Ukraine.

Arealet med soja i EU er fordoblet til næsten en million ha siden reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 med en EU-produktion på 2,8 mio. tons i 2018. De vigtigste sojaproducenter er Italien, Frankrig og Rumænien.

Bælgfrugter viser en lignende positiv tendens: Siden 2013 er produktionen næsten tredoblet i EU og har nået 6 mio. tons (2,6 mio. ha) i 2018. De vigtigste bælgfrugter er foderærter og hestebønner, mens linser og kikærter kun dyrkes i begrænsede arealer. Frankrig, Spanien og Litauen er de vigtigste foderærteproducenter Det Forenede Kongerige og Frankrig dyrker hestebønner.

Hvad angår rapsfrø – det vigtigste oliefrø dyrket i EU – er arealet vokset med 66 %, fra 4,1 til 6,8 mio. ha mellem 2003 og 2018. EU-produktionen har nået 20 mio. tons – hovedsageligt styret af efterspørgslen efter biodiesel (direktivet om vedvarende energi). Dens biprodukt (rapsskrå) er en vigtig kilde til proteinrig foder. De vigtigste rapsfrøproducenter er Frankrig, Tyskland og Polen.

Figur 2 Medlemsstaternes arealandele for proteinafgrøder i 2017

Kilde: Eurostat

Markedet for planteproteiner til konsum er mindre (mængdemæssigt 7 %), men potentielt meget indbringende. I 2017 blev der anvendt næsten 3 mio. tons til konsum i EU: ærter, hestebønner, linser, kikærter, andre typer bælgfrugter og sojabønner. EU importerer omkring en mio. tons bælgfrugter til konsum, især kikærter og linser. Hvad angår foderærter og hestebønner, er EU nettoeksportør.

3    Udvikling af markedssegmenter i EU

Markedet for planteproteiner har tre forskellige segmenter: konventionelt foder, kvalitetsfoder og fødevarer – hver med deres egne økonomiske, sociale og miljømæssige kendetegn.

3.1Konventionelle foderblandinger

Markedet for foderblandinger er langt den største aftager af planteproteiner. To tredjedele af dette marked går til fjerkræ- (35 %) og svineopdræt (33 %), mens drøvtyggere (kvæg, får og geder) tegner sig for 28 % 4 . Det er navnlig efterspørgslen efter foder til fjerkræ og malkekvæg, der driver den årlige vækst på 1 % (Graph 3), mens efterspørgslen efter svinefoder er stagneret.

Væksten forventes at forblive positiv indtil 2030 5 , men kun på 0,3 % om året.

Figur 3 Anvendelse af foderblandinger i EU (2004-17)

Markedet for konventionelle foderblandinger styres i høj grad af prisen. Husdyrbrugere fokuserer på "værdi for pengene" for at opfylde deres dyrs ernæringsbehov (protein og aminosyreindhold).

Sojamel er en foretrukken ingrediens i foderblandinger på grund af dets høje proteinindhold (over 40 %), aminosyreindhold og tilgængelighed hele året, hvilket reducerer behovet for at skulle ændre foderets sammensætning med hyppige mellemrum. Vækstperspektiverne for planteproteiner dyrket i EU er begrænsede på markedet for konventionelle foderblandinger.

Figur 4 Forventede årlige vækstrater for animalske produkter i EU             2017-30, i alt og efter region

En anden vigtig tendens er det relative skift i konventionel husdyrproduktion mod Østeuropa: Polen (især fjerkræ) og til en vis grad Ungarn og Rumænien (Figur 4), hvor produktionsomkostningerne er lavere.

Dette skift kunne stimulere efterspørgslen efter planteproteiner dyrket i EU, da disse regioner falder sammen med deres store produktionsområder.

3.2Kvalitetsfoder

Forbrugerne i EU er mere oplyste om, hvordan animalske produkter fremstilles. De kræver højere standarder for dyrevelfærd, miljøpåvirkning (klimaændringer/skovrydning), produktionstype (baseret på økologiske eller ikke-genmodificerede (ikke-GM-)foderstoffer, regionale forsyningskæder).

Til gengæld er der kommet forskellige kvalitetsmæssige markedssegmenter for foder i EU.

Tabel 1 Andel af ikke-genmodificerede foderstoffer i udvalgte medlemsstater (2012)

Denne tendens er mest synlig for ikke-genmodificerede animalske produkter: For eksempel i Tyskland i 2012 var 9 % af kvægfodret ikke-genmodificeret (Tabel 1), mens VLOG 6 -certificeret mælk nåede en markedsandel på mere end 40 % i 2017. I Østrig er udviklingen ens for forskellige husdyrsektorer.

Desværre er en mere omfattende analyse af disse udviklinger på nuværende tidspunkt en udfordring på grund af manglen på omfattende data om kvalitetsfodersegmenter på EU-plan.

Figur 5 Markedssituationen i Østrig

Dette skaber økonomiske muligheder for EU-dyrket foder, hvilket pr. definition er ikke-genmodificeret. Den højere pris for ikke-genmodificeret soja er ca. 80-100 EUR pr. ton, dels til dækning af lavere udbytte og højere omkostninger, men også som følge af begrænset tilgængelighed. Kun 9 mio. tons handles globalt som ikke-genmodificeret 7 , hvilket svarer til 6 % af verdenshandelen med sojabønner.

Økologisk produktionsmetode viser også høje vækstrater i EU's dyreproduktion takket være en stigende efterspørgsel på over 10 % om året i gennemsnit.

Figur 6 Årlig vækst i økologisk EU-dyreproduktion

I 2016 var 3 % af EU's mælk økologisk. Dette forventes at vokse til 10 % inden 2030. I fem medlemsstater (Østrig, Sverige, Danmark, Letland og Grækenland) har markedsandele allerede overskredet 10 % (tabel 2).

Tabel 2 Økologisk mejeriproduktion 2017 (*2016)

Væksten i økologisk dyreproduktion påvirker direkte produktionen af økologisk bælgsæd og andre proteinafgrøder til foder med en rate på 11 % pr. år (Tabel 3). Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte og kan endda stige yderligere.

Hvad angår drøvtyggere, favoriserer væksten i økologisk produktion også systemer med græsfoder og foderproduktion på bedriften for at opfylde mindsteandele for foder på bedriften.

Tabel 3 Areal under økologisk bælgsæd og proteinafgrøder (2016)

Den hastige udvikling af kvalitetsfoderkæder er en vigtig drivkraft for planteproteiner dyrket i EU.

Den stigende efterspørgsel efter ikke-genmodificeret foder skaber muligheder for landmænd, som dyrker sojabønner i EU, eftersom tilgængeligheden uden for Europa er begrænset i øjeblikket.

3.3 Fødevaresegmentet

Menneskers planteproteinindtag stiger i mange EU-regioner, især i Vest- og Nordeuropa. Særligt lovende er markedet for alternative kød- og mælkeprodukter med årlige vækstrater på henholdsvis 14 % og 11 % (Figur 7).

Dette segment er ikke længere et nichemarked, da større fødevarevirksomheder og store detailhandlere under egne mærker går ind på markedet. Ca. 90 % af kødalternativerne forbruges af fleksitarer 8 . Detailhandlere fremmer ofte planteproteinbaserede produkter på de samme hylder som traditionelle kød- og mejeriprodukter.

Figur 7 Omsætning i kød- og mejerialternativer i EU (2013-17)

Markedet for bælgfrugter til konsum i EU drager nytte af innovationer i forbindelse med tilberedningsprocesser, inkludering af bælgfrugter i færdigretter og udviklingen af nye bælgfrugter såsom "edamame".

Bælgfrugter er ligeledes til gavn for stigende forbrugerinteresse i regionale produkter. Lokale navne på bælgfrugter med egenskaber knyttet til deres produktionssted kan komme i betragtning til registrering som beskyttede geografiske betegnelser eller beskyttede oprindelsesbetegnelser.

Tæt på 40 typer bælgfrugter anerkendes hidtil fra otte forskellige medlemsstater: Spanien (f.eks. Armuña-linser), Italien, Frankrig (f.eks. grønne Le Puy-linser), Grækenland (f.eks. Santorini-hestebønner), Sverige, Letland, Østrig og Polen. Disse produkter sælges generelt til højere priser end almindelige produkter.

Markedet for planteproteiner til konsum oplever tocifret vækst. Men for at få et bedre overblik er der brug for flere data for at følge denne udvikling.

I to af de workshopper, der blev afholdt for at bidrage med input til denne rapport (om forsyningskæder og markedssegmenter), blev betydningen af velfungerende forsyningskæder i fødevaresegmentet fremhævet.

Tabel 4 Resumé – De tre segmenters funktioner

Bælgplanter (bælgfrugter, soja og bælgplanter (lucerne, kløver)) er planter, der bidrager til kvælstoffiksering, som indeholder symbiotiske kvælstofbindende bakterier kaldet Rhizobia inden i knuder i deres rodsystemer, som producerer kvælstofforbindelser.

Kvælstof er en vigtig bestanddel af protein og et nødvendig næringsstof for planter. Bælgplanter i sædskiftet fører normalt til lavere behov for mineralske og organiske kvælstofgødningstoffer, som bidrager til 25 % af landbrugets samlede direkte drivhusgasemissioner i EU 9 .

Anvendelse af bælgplanter i langsigtede vekseldriftsystemer har visse positive virkninger på jordbundsforholdene. Kulstof i jordbunden spiller en vigtig rolle i kulstofkredsløbet, for jordens frugtbarhed og planternes udvikling og er således vigtig i globale klimamodeller og landbrugssystemer.

Højere udbytter observeres derfor for udvalgte afgrøder efter bælgplanter, f.eks. kan udbyttet af hvede, majs eller raps være op til 10 % højere, end hvis disse afgrøder følger efter korn. Kornets kvalitet forbedres også (f.eks. højere proteinindhold eller mindre mykotoksinforurening) ved at følge en bælgplante.

Inkludering af bælgfrugter i sædskifte reducerer ligeledes skadedyrsbekæmpelse ved at lave et ophold i flere skadedyrskredsløb, der påvirker korn. Bælgfrugter udsættes dog også selv for bestemte skadedyr.

De fleste bælgplanter er meget attraktive for bier og spiller ofte en rolle i form af tilflugtssted for andet dyreliv og kan derfor have en positiv indvirkning på biodiversiteten i landbrugssystemer med lavt input. Lucerne og kløver har også en gavnlig effekt på ukrudtsbekæmpelse som forberedelse på efterfølgende afgrøder og kan derfor føre til mindsket eller ingen anvendelse af ukrudtsmidler.

For at udnytte disse miljømæssige fordele er sund dyrkningspraksis en forudsætning. Produktionssystemet for mange bælgplanter er forholdsvis krævende, og bælgplanter lider under manglende udbytte og større forrentningsforskel i udbyttet sammenlignet med korn eller rapsfrø.

Sidstnævnte er en stor hindring for yderligere udvidelse og et vigtigt mål i forbindelse med forbedring af produktionen af proteinafgrøder. Manglen på avlsressourcer og videnskløfter (lav agronomisk ekspertise, utilstrækkeligt samarbejde mellem landmænd og andre aktører, osv.) er årsagen til, at kun 3 % af EU's landbrugsjord for tiden anvendes til bælgplanter på trods af deres agronomiske og miljømæssige fordele.

5    Forskning og innovation på EU-niveau

Det nuværende EU's rammeprogram for forskning og innovation støtter innovation gennem det europæiske innovationspartnerskab om et produktivt of bæredygtigt landbrug (EIP-AGRI), som støttes gennem to finansieringskilder: det europæiske forskningsprogram Horizon2020 (H2020) og programmerne for udvikling af landdistrikterne (RDP), der støtter operationelle grupper (OG'er) og tjenester til fremme af innovation (se Figur 8).

Figur 8 Europæisk innovationspartnerskab inden for landbrug – skaber en forbindelse mellem H2020 og den fælles landbrugspolitik

Bælgplanter har draget fordel af forskningsprojekter i forskellige skalaer. Idet der bygges videre på tidligere projekter, der omhandler avlsproblemer i forbindelse med biotisk/abiotisk stress, fødevare- og foderbrug og de miljømæssige fordele ved bælgplanter, vedrører de igangværende H2020-projekter omstillingen til bæredygtige og konkurrencedygtige bælgplantebaserede produktionssystemer og værdikæder i EU samt avlsstrategier og fødevarekarakteristika.

I 2018 begyndte det tematiske net "Legumes Translated" at indsamle eksisterende viden og bedste praksis om bæredygtige dyrkningssystemer og værdikæder for bælgplanter. Det europæiske innovationspartnerskab om et produktivt of bæredygtigt landbrug organiserede en fokusgruppe for proteinafgrøder, der udarbejdede en rapport 10 .

For at imødekomme mere lokale problemer finansierer de fleste medlemsstater operationelle grupper inden for deres programmer for udvikling af landdistrikter. Flere af disse omfatter proteinplanter (økosystemtjenester leveret af bælgplanter, afgrødeproduktion, foder- og fødevarebrug), for eksempel de grupper, der kaldes:

·Sikring og øgning af produktionen af ærter, lupiner og hestebønner i Bretagne (Frankrig)

·Forbedring af fodersystemer (inkl. lucerne) til fremstilling af Parmigiano Reggiano-ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse (Italien).

Bælgplanter spiller en vigtig rolle i tværgående spørgsmål relateret til afgrødediversificering, bæredygtig jorddyrkning og næringsstoffers kredsløb, som også håndteres af EU's rammeprogram for forskning og innovation. Gennem alle disse aktiviteter har mangesidet tilgange og systemtilgange vejledt og vil vejlede aktiviteter under EU's rammeprogram for forskning og innovation i forslagene til "Horisont Europe" og den fremtidige fælles landbrugspolitik. EU's rammeprogram for forskning og innovation kan bidrage til at gøre disse afgrøder mere konkurrencedygtige, og derfor er det vigtigt samtidigt at udvikle afsætningsmarkeder, koordinere forsyningskæder og forbedre produktionsteknikker.

6    EU's politiske instrumenter og medlemsstaternes initiativer

6.1Den fælles landbrugspolitiks vigtigste instrumenter, der støtter proteinplanter

Den nuværende fælles landbrugspolitik rummer flere instrumenter, som direkte eller indirekte anerkender bælgplanters fordele fra et miljømæssigt synspunkt eller opretholder og støtter produktionen af proteinafgrøder i EU såsom:

·grøn omstilling – gennem muligheden for at dyrke bestemte kvælstofbindende afgrøder, der er gavnlige for biodiversiteten på miljømæssige fokusområder og et krav til afgrødediversificering

·programmer for udvikling af landdistrikterne, f.eks. gennem foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, vidensoverførsel, rådgivningstjenester, samarbejde og innovation og investeringsinstrumenter

·frivillig koblet støtte – som kan ydes til sektorer, der gennemlever visse vanskeligheder og til at opretholde det nuværende produktionsniveau

Disse foranstaltninger har, sammen med et positivt markedsmiljø, bidraget til en positiv udvikling de seneste år og til øget EU-produktion af proteinafgrøder.

Alle medlemsstater (undtagen Danmark) tillader landmænd at opfylde deres krav om miljømæssige fokusområder ved at dyrke kvælstofbindende afgrøder (8,3 mio. ha, dvs. 15 % agerjord i 2017). Kvælstofbindende afgrøder har været den mest erklærede type miljømæssige fokusområde (37 % af de samlede miljømæssige fokusområder).

Flere medlemsstater tilføjer krav til tidligere og følgende afgrøder til kvælstofbindende afgrøder i miljømæssige fokusområder for at sikre biodiversitetsfordele. Biodiversitetseffekten er i øjeblikket underkastet en evaluering 11 .

Mulighederne for at anvende foranstaltninger under programmer for udvikling af landdistrikter til støtte for proteinafgrøder er udbredt. I betragtning af deres art og det store antal af sådanne programmer forsøger denne rapport ikke at sætte tal på deres anvendelse, men viser ved hjælp af eksempler, hvordan nogle af dem egner sig til at støtte proteinafgrøder.

Proteinafgrøder er inkluderet i nogle foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug. Medlemsstaterne kan give landmændene støtte til at indføre proteinafgrøder i skift eller opretholde plantedække for at forbedre jord- og vandkvaliteten i bestemte områder.

I programmeringsperioden 2014-2020 har over 3 mio. ha været under praksis for sædskifte og afgrødediversificering. I Vallonien kan f.eks. skift med blandinger af korn og mindst 20 % bælgplanter være støtteberettiget, forudsat at der ikke anvendes gødning og pesticider.

Tyskland har en foranstaltning vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug til støtte for sædskifte i landbrugsbedrifter, forudsat at mindst 10 % bælgplanter er inkluderet.

Tabel 5 Medlemsstaternes meddelelser om brugen af frivillig koblet støtte (X) og miljømæssige fokusområder (grønt felt) til forskellige proteinafgrøder i 2019

Støtte til økologisk landbrug inden for programmer for udvikling af landdistrikter vil sandsynligvis have en betydelig indvirkning på udviklingen af proteinafgrøder i EU, eftersom økologisk landbrug er afhængig af bælgplanter til kvælstof og produceret foder på bedriften.

Videnoverførsel og rådgivende foranstaltninger kan bruges til at øge bevidstheden om de agronomiske og miljømæssige fordele ved skiftesystemer og rådgive landmændene. Samarbejdsforanstaltninger fremmer interaktion mellem landmænd og andre aktører, f.eks. til at etablere og udvikle korte forsyningskæder og lokale markeder.

Medlemsstaterne kan også anvende andre foranstaltninger i henhold til disse programmer, der yder støtte til investeringer i fysiske aktiver, for at ændre deres produktionsorientering, f.eks. mod proteinafgrøder.

I henhold til den direkte betalingsordning kan medlemsstaterne yde miljømæssige fokusområder til sektorer, der oplever vanskeligheder, for at opretholde de nuværende produktionsniveauer. Oliefrø, bælgfrugter og andre proteinafgrøder er støtteberettigede under denne ordning.

I 2019 vil 16 medlemsstater støtte proteinafgrøder med miljømæssige fokusområder. Næsten 12 % af budgettet for miljømæssige fokusområder er afsat til proteinafgrøder. Støttebeløbet varierer mellem 35 og 660 EUR pr. ha (i gennemsnit 79 EUR pr. ha).

I 2017 havde anerkendte producentorganisationer i 222 tilfælde proteinafgrøder, der var indbefattet i deres aktivitet 12 . De fleste af disse organisationer forbedrer forsyningskæden og adgangen til markedet ved hjælp af undtagelserne fra EU's konkurrenceregler for fælles markedsføring.

13 medlemsstater planlægger at distribuere bælgfrugter til børn gennem EU's skoleordning i de kommende år (baseret på nationale strategier, som de har indsendt).

6.2Eksempler på medlemsstatens initiativer

Gennem delvis brug af EU's politiske instrumenter har Tyskland, Frankrig (i samarbejde med en brancheorganisation) og Polen 13 oprettet nationale planer til støtte for dyrkning af proteinafgrøder.

Tyskland	Frankrig	Polen
Netværk af demonstrationsbedrifter, foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug og interessentdialog	Forstærkning af forsyningskæder, værdiskabelse gennem certificering, forskning	Øget brug af lokalt indkøbt protein til dyrefoder
Programmet for forskning og udvikling sammen med demonstrationsnetværk for soja (over 100 bedrifter), ærter og bønner (over 75 bedrifter) og lupiner (over 50 bedrifter), både økologiske og konventionelle. Disse netværk tester sorter og overfører viden mellem økologiske og konventionelle landmænd. Foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug for sædskifte med bælgplanter. En dialogplatform for interessenter om mere bæredygtigt proteinfoder.	Et fokus på at skabe og styrke forsyningskæder, både til foder og til konsum. Mål for produktion (500 000 ha proteinafgrøder inden 2022, med 10-20 % bedre afkast) og miljø (20-30 % mindre pesticidbrug og drivhusgasemissioner). Hovedelementerne er: Forskning og udvikling, forbedring af udnyttelsen af hele produkttyper og certificeringsordninger.	Flerårige programmer for forskning og udvikling til at øge produktionen af indenlandsk dyrket planteprotein gennem forskning (avl, tilpasning af sorter, dyrkningspraksis, udvikling af forsyningskæder, forbedring af proteinanvendelsen i foderstoffer). Hovedformålet er at mindske afhængigheden af sojaimport.

Danmark, Østrig og Nederlandene har indført initiativer til fremme af planteproteiner. I Danmark offentliggjorde Det Nationale Bioøkonomipanel sine anbefalinger om Fremtidens proteiner 14 i foråret 2018. Disse er tæt forbundet med at nå miljømålsætningerne for vandrammedirektivet, som nedbringer drivhusgasemissioner og brug af pesticider. Der er fokus på forskning og udvikling, fra udvinding af proteiner fra græs, hestebønner og andre proteinkilder (insekter og marine proteiner) til anvendelse af disse proteiner i foder, fødevarer og biobaserede materialer med det formål at producere kommercielt bæredygtige proteinbaserede råmaterialer.

På trods af mangel på en national plan fokuserer Østrig på lokalt fremskaffede planteproteiner og har i de senere år øget sit arealmed proteinafgrøder markant. Støttet af stærk efterspørgsel efter lokal ikke-genmodificeret foderproduktion og fokus på bedriftsrådgivningssystemer er soja blevet den fjerde markafgrøde og kunne overgå majs i de kommende år.

Den nederlandske fødevarepolitik omfatter et mål om at genoprette forholdet mellem animalske proteiner og planteproteiner til konsum. Et fokus er oplysninger til offentligheden og uddannelse inden for ernæring for at øge bevidstheden hos forbrugerne. Den nederlandske mejerisektor har indført en plan om, at 65 % af proteinerne, der anvendes i malkekvægsbedrifter, skal komme fra gården selv eller inden for en radius af 20 km i 2025. Dette mål vil stimulere den regionale produktion af proteinafgrøder og græskløverblandinger.

På et overnationalt niveau undertegnede 14 medlemsstater i juli 2017 "den europæiske sojaerklæring" 15 , der forpligter til at fremme bæredygtig sojaproduktion i egnede områder i Europa, inkludere den i forskellige sædskifter og udvikle bæredygtige sojabønner og andre bælgplantemarkeder i Europa. Underskriverne har forpligtet sig til at træffe foranstaltninger til fremme af sunde bæredygtige kostvaner ved hjælp af planteprotein, tilskynde til mere præcis dyrefoder, mindske afhængigheden af importeret soja gennem mere effektiv anvendelse af europæiske proteinkilder og styrkelse af støtten til certificering af bæredygtigt producerede sojabønner.

7    Konklusioner

Ved hjælp af et positivt markedsmiljø og eksisterende politiske foranstaltninger er EU's planteproteinsektor vokset dynamisk de seneste år, især hvad segmenterne for kvalitetsfoder og fødevarer angår.

Det er ikke let at sætte tal på, hvor dynamisk disse segmenter vil vokse i fremtiden ud fra de foreliggende data. Ikke desto mindre vil udviklingen fortsat blive påvirket af følgende drivkræfter:

·Væksten i den relative konkurrenceevne med hensyn til proteinafgrøder dyrket i EU i forhold til andre afgrøder og planteproteiner, der ikke er dyrket i EU, f.eks. gennem tilgængelighed af bedre sorter og bedre kendskab til specifik dyrkningspraksis og andre aspekter af produktionscyklussen

·Udviklingen af organiserede forsyningskæder og producentorganisationer inden for sektoren, der giver stordriftsfordele, kvalitetsforbedringer og mærkning til fremme af proteinafgrøder dyrket i EU

·Større anerkendelse af, hvordan bælgplanter bidrager til miljø- og klimamål, gennem landbrugsøkologisk praksis såsom udvidet sædskifte

·Ændring af forbrugeradfærd og præferencer, herunder genopretning af plante- over for animalsk protein til menneskeføde og miljøvenligt landbrug

·Indflydelse fra andre politikker og debatter i samfundet om produktion af proteinafgrøder (f.eks. om at stoppe tropisk skovrydning, bidrage til Parisaftalen om klimaændringer, FN's mål for bæredygtig udvikling, direktivet om vedvarende energi og den europæiske strategi for bæredygtighed og bioøkonomi)

Et antal eksisterende politiske instrumenter og de politiske forslag under det nye EU-flerårige budget (flerårige finansielle rammer), især for landbrug og forskning, giver mulighed for at styrke udviklingen af planteproteiner dyrket i EU yderligere:

1.Støtte til landmænd, der dyrker planteproteiner via den foreslåede fremtidige fælles landbrugspolitik, ved at inkludere dem i de nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik

Udvikling af proteinafgrøder kan muligvis bidrage til at nå de fleste af den fælles landbrugspolitiks ni målsætninger (inden for økonomi, miljø, klima og socioøkonomi, herunder sundere kostvaner).

For at støtte medlemsstater, der identificerer målrettede foranstaltninger, vil Kommissionen i overensstemmelse med deres egen behovsanalyse rådgive om, hvordan planteproteiner kan indgå i nationale strategiske planer, herunder:

·etablere sektorprogrammer til direkte eller indirekte gavn for protein for at styrke forsyningskæderne, lukke op for planteproteins markedspotentiale og gøre landmænd mere modstandsdygtige

·belønne fordelene ved bælgplanterne til miljø- og klimamål (f.eks. plantedække eller sædskifte) via økoordninger og miljømæssige/klimatiske forvaltningsforpligtelser under programmer for udvikling af landdistrikter. Begge dele ville give muligheder for at hjælpe producenter i overgangen til mere bæredygtige landbrugsformer, herunder bæredygtig intensivering, jordbevarende landbrug og landbrugsøkologisk praksis

·Mobilisering af støtte til udvikling af landdistrikter til investering i bedriften, støtte til landbrugsrådgivning, vidensoverførsel, oprettelse af producentorganisationer og samarbejde langs fødekæden

·Udpegning af passende beløb til indkomststøtte koblet til planteproteiner, som står over for vanskeligheder i deres udvikling, til at gøre dem mere konkurrencedygtige/bæredygtige eller forbedre kvaliteten (uden at begrænse sig til yderligere 2 %)

2.Fortsæt med at øge konkurrenceevnen gennem forskning og udvikling

Forskning og udvikling er en vigtig drivkraft for forbedring af konkurrenceevnen hos proteinplanter dyrket i EU. Fortsat støtte fra EU og medlemsstaternes forskningsprogrammer vil bidrage til at udligne forskelle i forbindelse med avl for at kompensere for lave investeringer fra den private sektor i "mindre" proteinafgrøder og fokusere på miljøvenlig afgrødebeskyttelse, bæredygtig jorddyrkning samt bæredygtige forsyningskæder.

Forslaget om "Horisont Europe" – med en fordobling af fødevarebudgettet – giver os mulighed for at tage fat på disse udfordringer, herunder om nødvendigt ved at opfordre til forsknings-/innovationsprojekter, der er specifikke for proteinafgrøder.

Det europæiske innovationspartnerskab om et produktivt of bæredygtigt landbrug, som er støttet af både Horisont Europe og programmerne for udvikling af landdistrikterne, bidrager til gennemførelsen af innovative tiltag på bedriftsniveau og i forsyningskæder.

Under det europæiske innovationspartnerskab om et produktivt of bæredygtigt landbrug vil tematiske net og operationelle grupper fortsat samle bedste praksis og udnytte forskningsresultater ved at dele dem i hele EU.

3.Forbedre markedsanalyse og gennemsigtighed gennem bedre overvågningsværktøjer for planteproteiner

Bedre dataindsamling af priser, handelsstrømme og produktion/forbrugstal vil hjælpe os til at forstå markedets dynamik bedre.

GD AGRI vil systematisk inkorporere proteinafgrøder i Crops Market Observatory og indlede en drøftelse med medlemsstater og interessenter om regelmæssig indsamling og udveksling af data.

Ved at favorisere et mere gennemsigtigt marked for planteproteiner i hele værdikæden vil operatørerne være i stand til at træffe bedre og mere tilpassede produktions- og investeringsbeslutninger. På mellemlang sigt kan dette bidrage til at udvikle muligheder for værktøjer til risikostyring, herunder fremtidige markeder for soja og andre proteinafgrøder angivet i EUR.

4.Fremme fordelene ved planteprotein til ernæring, sundhed, klima og miljø

Medlemsstaterne og interessenterne opfordres til at anvende de forskellige muligheder for proaktivt at kommunikere og fremme proteinplanter inden for landbrug, foder og fødevarer. En mulighed er at anvende de kommende udbud under EU's program til fremme af landbrugsprodukter/fødevarer såsom:

–"Programmer om EU-kvalitetsordninger inden for økologi:"

–"Programmer, der fremhæver specifikke landbrugsproduktionssystemer", f.eks. sporbarhed, ægthed, mærkning, ernæringsmæssige og sundhedsmæssige aspekter, miljø og bæredygtighed.

I 2019 vil der være 200 mio. EUR til rådighed til medfinansiering af salgsfremstød.

Kommissionen forpligter sig også til bredt at kommunikere fordelene ved planteproteiner (f.eks. på messer, sociale medier) og yderligere interagere med børn via skoleordninger.

5.Øget udveksling af viden/bedste praksis inden for styring af forsyningskæder og bæredygtig agronomisk praksis samt indsamlede oplysninger om forskningsaktiviteter inden for avl, teknisk innovation og behandling, f.eks. på en dedikeret vidensplatform

Kommissionen opfordrer til en fortsat debat – med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og andre interessenter – om, hvordan man bedst kan stimulere regionale og nationale tiltag og dermed frigøre planteproteiners økonomiske potentiale ved hjælp af nuværende og fremtidige politiske instrumenter til yderligere vækst inden for produktionen af planteprotein i EU.

(1)    2017/2116(INI).

(2)    Baseret på ekspertvurderinger (Agrosynergy 2018, forestående).

(3)    2016/17 EU Protein Balance Sheet

(4)    FEFAC (2017): statistisk årbog.

(5)      2018 EU agricultural medium-term outlook, forestående (18. december).

(6)      VLOG (Verband Lebensmittel Ohne Gentechnik) er en tysk sammenslutning, der attesterer produkter og udsteder mærket "Ohne Gentechnik" (ikke genmodificeret).

(7)    Rabobank: Decommoditising Soy, Rapport fra maj 2018.

(8)      EU-ekspertworkshop "Markedssegmenter for planteproteiner"

(9)      Pérez Domínguez, I. et al (2016): An economic assessment of GHG mitigation policy options for EU agriculture (EcAMPA 2). JRC Science for Policy Report.

(10)     https://ec.europa.eu/eip/agriculture/en/publications/eip-agri-focus-group-protein-crops-final-report

(11)      Evaluering af indvirkningen på den fælles landbrugspolitiks habitater, landskaber og biodiversitet (forestående).

(12)      Ecorys (2018): Study on Producer Organisations and their activities in the olive oil, beef and veal and arable crops sectors.

(13)      Tyskland: Beans, Peas & Co. BMEL's Protein-Crop Strategi til fremme af dyrkningen af bælgfrugter i Tyskland siden 2012
Frankrig: Plan de filière 2018-22
Polen: Øg brugen af hjemmelavet planteprotein til dyrefoder, og producer dyreprodukter af høj kvalitet inden for rammerne for bæredygtig udvikling 2016-20.

(14)      Det Nationale Bioøkonomipanel: Proteiner for fremtiden, 2018.

(15)     http://www.donausoja.org/fileadmin/user_upload/Activity/Media/European_Soya_signed_declaration.pdf