EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.6.2018

COM(2018) 442 final

2018/0232(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet

{SEC(2018) 295 final}
{SWD(2018) 321 final}
{SWD(2018) 322 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen en pakke vedrørende den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 1 . Kommissionen foreslog et nyt, moderne og langsigtet budget, som er gearet til de politiske prioriteter i en Union med 27 medlemsstater. Det foreslåede budget kombinerer nye instrumenter med moderniserede programmer med henblik på effektiv gennemførelse af Unionens prioriteter. På grundlag heraf foreslår Kommissionen et nyt toldprogram under budgetposten for det indre marked, innovation og det digitale område. Dette program vil understøtte arbejdet i og samarbejdet mellem toldmyndighederne som beskrevet i den ledsagende meddelelse til forslaget til den flerårige finansielle ramme 2 .

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Begrundelse og formål

Toldunionen har i 50 år været et vigtigt eksempel på vellykket integration i EU. Det er et af de få områder, hvor EU har enekompetence, uden hvilket afskaffelsen af de indre grænser ikke havde været mulig. EU er verdens største handelsblok og står for 15 % af den samlede verdenshandel. Det samlede antal toldangivelser er steget kontant over de seneste fem år og er nået op på 313 mio. i 2016 svarende til 10 angivelser i sekundet. 98 % af toldangivelserne indsendes elektronisk.

Toldmyndighederne bidrager til at beskytte EU's og medlemsstaternes finansielle interesser og, i deres rolle som vogtere af EU's ydre grænse for varer, også til at beskytte offentligheden mod terrortrusler og trusler inden for sundheds- og miljøområdet samt andre områder. Toldmyndighederne anvender en liste med over 60 ikke-toldrelaterede lovgivninger vedrørende bl.a. produkter med dobbelt anvendelse, skydevåben,    
narkotikaprækursorer, likvide midlers bevægelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, folkesundhed, produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse,    
beskyttelse af vilde dyr og planter og af miljøet. Toldmyndighederne spiller også en afgørende rolle med hensyn til at sikre forsyningskædens integritet og forhindre terrororganisationer i at bevæge deres midler frit. Det kommende importkontrolsystem 2 (ICS2) til risikostyring på toldområdet vil bidrage afgørende til EU's, borgernes og virksomhedernes sikkerhed. Nye udfordringer, som skabes af hurtige teknologiske forandringer (digitalisering, forbundethed, tingenes internet, blockchain) og forretningsmodeller (e-handel, optimering af forsyningskæder), færre offentlige finansielle midler, øget verdenshandel og en vedholdende trussel med hensyn til grænseoverskridende kriminalitet og sikkerhed, øger derudover konstant presset for at forbedre toldunionens ydeevne og udvide rammen for, hvilke opgaver toldmyndighederne skal udføre.

EU-toldkodeksen udgør siden 2016 den nye lovramme for toldområdet. De vigtigste mål med EU-toldkodeksen er at afskaffe papirbaserede procedurer og digitalisere kontakten mellem handel og toldmyndigheder samt forbedre risikostyringen med henblik på forhåndsindsendelse af lastoplysninger. Som sådan har EU-toldkodeksen udløst et massivt digitaliseringsprojekt, hvor 17 forskellige elektroniske systemer skal være stort set klar i 2020. Nogle systemer vil blive taget i brug gradvis frem mod 2025. Disse elektroniske systemer berører alle toldprocedurer og vil derfor spille en vigtig rolle for toldunionens funktionsmåde. Når toldkodeksen er gennemført fuldt ud, vil den forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne og skabe fornyet balance mellem toldkontroller og fremme af den lovlige strøm af varer, som flyder rundt i eller ind og ud af EU.

Det Forenede Kongeriges kommende udtræden af EU betyder, at Det Forenede Kongerige som medlemsstat vikles ud af alle eksisterende elektroniske systemer på toldområdet, som er finansieret af Told 2020. Disse konsekvenser og omkostninger kan dog ikke beregnes præcist og er derfor ikke medtaget i dette dokument, da de stadig er forholdsvis ukendte på det nuværende stadium af de løbende forhandlinger mellem EU og Det Forenede Kongerige.

Gennemførelsen af alle disse aspekter kan kun opnås gennem et meget nært operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes toldmyndigheder, mellem disse myndigheder og andre myndigheder, med erhvervslivet og andre tredjeparter. Det foreslåede program, som er efterfølgeren til Told 2020-programmet, vil understøtte samarbejde på toldområdet.

Samarbejde og kapacitetsopbygning på toldområdet samler sig på den ene side om foranstaltninger til netværkssamarbejde og kompetenceudvikling og på den anden side om foranstaltninger til IT-kapacitetsopbygning. Den første klynge vil strømline udvekslingen af god praksis og operationel viden blandt medlemsstaterne og andre lande, der deltager i programmet, med særligt fokus på projektbaseret struktureret samarbejde, som giver mulighed for dybe og integrerede former for samarbejde mellem deltagende lande, hvorved vejen banes for yderligere udvikling af toldunionen. Den anden klynge gør det muligt for programmet at finansiere et komplet sæt bestående af IT-infrastruktur og -systemer, herunder digitalisering af kontakten mellem handel og toldmyndigheder samt en styrket risikostyring, som vil gøre det muligt for EU's toldmyndigheder at blive fuldgyldige e-forvaltninger.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det nuværende forslag er i overensstemmelse med EU's toldkodeks 3 og anden lovgivning, som toldmyndighederne skal anvende.

Det nuværende program er også i overensstemmelse med det eksisterende Told 2020-program, som har til formål at støtte toldunionens funktion og modernisering med henblik på at styrke det indre marked gennem samarbejde mellem de deltagende lande, deres toldmyndigheder og deres embedsmænd. På samme måde vil det nuværende forslag tilvejebringe den operationelle, organisatoriske, metodologiske og budgetmæssige ramme til at gennemføre EU's politiske målsætninger og foranstaltninger på toldområdet.

Forslaget er som sådan en fortsættelse af det nuværende program. Men det vil medføre større intensitet i den måde, hvorpå samarbejdet finder sted og hvad angår antallet af elektroniske systemer, samt muligheden for at medtage et vist innovationsniveau.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med andre EU-politikker og navnlig med andre foreslåede EU-handlingsprogrammer og -fonde, som søger at opfylde lignende målsætninger på beslægtede kompetenceområder.

Programmet er tæt forbundet med det nye instrument for toldkontroludstyr (en af de to komponenter i den nye Fond for Integreret Grænseforvaltning), som vil understøtte indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede udstyr. Toldprogrammet vil i stedet blive anvendt til at støtte alle tilknyttede foranstaltninger såsom samarbejdsaktiviteter i forbindelse med vurderinger af behovet for udstyr, uddannelse i relation til det indkøbte udstyr osv.

Da toldprogrammet har til formål at understøtte toldmyndighederne, bl.a. i indsatsen for at beskytte EU's finansielle interesser, har det derudover forbindelser til aktiviteterne udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig med henblik på beskyttelse af EU's finansielle interesser, jf. artikel 325 i TEUF, og til EU-programmet for bekæmpelse af svig. Der vil være synergier mellem sidstnævnte, som specifikt har til formål at beskytte EU's finansielle interesser, og toldprogrammet, som understøtter toldunionens funktion og dermed bidrager til beskyttelsen af disse finansielle interesser. Fokus for hvert program vil derfor være forskelligt, men med potentiale for supplerende foranstaltninger. Der vil også være mulighed for synergier med Den Europæiske Anklagemyndighed og Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdiers program for retlige anliggender hvad angår uddannelse i anvendelse af EU's toldlovgivning.

Toldprogrammet har også til formål at sikre produktsikkerhed og beskyttelse af europæiske forbrugere samt at sikre lige vilkår for industrien i EU. Det er derfor i tråd med initiativerne i programmet for det indre marked, som har til formål at styrke markedsovervågningen og sikre, at kun godkendte og sikre produkter får adgang til EU-markedet.

Der er mulighed for at undersøge synergier med Fonden for Intern Sikkerhed med henblik på at tage hånd om sikkerhedsmæssige udfordringer og imødegå kriminelle aktiviteter. Der kan navnlig være tale om stordriftsfordele i forbindelse med samarbejde mellem flere agenturer, udstyr til toldkontrol og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger.

Der er derudover væsentlige synergier på operativt plan med Fiscalisprogrammet, som understøtter samarbejde inden for skatteområdet. Inden for elektroniske systemer gennemføres der udveksling af idéer og fælles finansiering af fælles komponenter såsom datacenterinfrastruktur og det fælles kommunikationsnet. Identiske tilgange til IT-forvaltning og fælles horisontale støttemekanismer er på plads. Der anvendes den samme type fælles foranstaltninger og følges samme slags tilgang til opbygning af menneskelig kapacitet og uddannelse. Styringen af programmet hvad angår forslag, forvaltning, styring af foranstaltninger, gennemførelsesretsakter og resultatovervågning er strømlinet fuldt ud. Der er derudover et nyt og stigende behov for fælles aktiviteter mellem skatte- og toldmyndigheder, navnlig inden for e-handel.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel indeholder en flerårig strategiplan, som toldmyndighederne kan anvende til at samordne udvikling og drift af de elektroniske toldsystemer, som hovedsagligt finansieres af programmet. For at sikre sammenhæng og samordning mellem programmet og den flerårige strategiplan vil de relevante bestemmelser fra beslutningen blive inkluderet i programmet. I overensstemmelse hermed vil det nye forslag ophæve den nuværende afgørelse om e-told 4 og vil derfor komme til at danne grundlaget for den flerårige strategiplan for elektroniske toldsystemer.

Endelig kan der på IT-området muligvis udnyttes yderligere synergier med forskellige EU-initiativer som f.eks. programmet for et digitalt Europa 5 , alle programmer, der forvalter (væsentlige) elektroniske systemer, genbrugen af byggestene 6 for Connecting Europe-faciliteten (CEF), den europæiske interoperabilitetsramme 7 , køreplanen for IKT-standardisering 8 , handlingsplanen vedrørende finansteknologi (fintech) 9 , Horisont Europa 10 eller det af EU's observationscenter og forum for blockchainteknologi udførte arbejde 11 samt andre initiativer vedrørende svig og cybersikkerhedsrisici.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag kræver, at flere retsgrundlag kombineres, da det kan have flere særskilte men sammenhængende formål:

–Artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori der opfordres til en EU-indsats med hensyn til toldsamarbejde og EU's toldunion,

–Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori der opfordres til en EU-indsats med hensyn til det indre marked, og

–Artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori der opfordres til en EU-indsats med hensyn til fælles handelspolitik.

Toldsamarbejdet under det nuværende program ventes at fortsætte i kraft af artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Derudover og for at overveje og dække den brede vifte af opgaver inden for en lang række områder ud over blot toldsamarbejde, som toldmyndighederne skal udføre ved grænserne, er forslaget også baseret på artikel 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Der er også behov for en indsats fra EU's side på grund af forpligtelser, der følger af internationale aftaler, navnlig inden for Verdenshandelsorganisationens kompetenceområde.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Der er behov for handling på EU-plan snarere end på nationalt plan af følgende grunde:

–Toldunionen hører ind under Unionens enekompetence. Ved at overføre deres beføjelser til EU indvilliger medlemsstaterne i, at det er bedre at træffe foranstaltninger inden for toldområdet på EU-plan. EU's retlige ramme er dog ikke i sig selv nok til at sikre, at toldunionen fungerer efter hensigten. For at sikre at EU's toldlovgivning anvendes på en konvergerende og harmoniseret måde, bør den retlige ramme, som det fremgår af toldprogrammet, suppleres af støtteforanstaltninger.

–Mange aktiviteter på toldområdet er grænseoverskridende, involverer og påvirker alle 27 medlemsstater og kan derfor ikke gennemføres effektivt af de enkelte medlemsstater. Der er behov for handling på EU-plan for at understøtte toldarbejdets europæiske dimension, undgå forvridninger på det indre marked og understøtte en effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser.

–For at sikre at toldunionen fungerer efter hensigten, og at den og dens fælles rammebestemmelser videreudvikles, er handling på EU-plan derfor berettiget, idet det har vist sig at være den mest effektive reaktion på mangler og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af toldunionen og toldsamarbejdet.

•Proportionalitetsprincippet

Det er meget mere effektivt at handle på EU-plan end at overlade det til medlemsstaterne.

Størstedelen af det foreslåede budget vil blive brugt til kapacitetsopbyggende aktiviteter på IT-området. Grundstammen i samarbejdet på toldområdet er et kommunikationsnet med et højt sikkerhedsniveau, som er udviklet specielt til formålet. Det fælles netværk sikrer, at den enkelte nationale administration kun behøver at tilkoble sig én gang til denne fælles infrastruktur for at kunne udveksle alle former for oplysninger. Hvis dette ikke var tilfældet, ville medlemsstaterne være nødt til at tilkoble sig 26 gange til de nationale systemer i hver enkelt af de andre medlemsstater. Den valgte tilgang er baseret på en IT-arkitekturmodel, hvor de europæiske elektroniske systemer består af en kombination af fælles og nationale komponenter. Denne model foretrækkes frem for en fuldt centraliseret IT-arkitekturmodel, da førstnævnte overlader en del af budgetansvaret til medlemsstaterne, som vil udvikle de nationale elektroniske komponenter på nationalt plan under hensyntagen til nationale præferencer, krav og begrænsninger. Herved opnås på en forholdsmæssigt afpasset måde forbedret interoperabilitet og interkonnektivitet af hensyn til det indre marked.

Kommissionen udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne. På grund af eksisterende og fremtidige udfordringer for EU på toldområdet er det nødvendigt, at Kommissionen koordinerer sine foranstaltninger med de nationale toldmyndigheder samt med specialiserede repræsentanter, både på det praktiske plan og på lang sigt. Programmets forskellige fora og værktøjer udgør en passende ramme for Kommissionen til at påtage sig denne koordinerende rolle på toldområdet.

•Valg af retsakt

En EU-indsats i form af et finansieringsprogram er hensigtsmæssig, hvilket også er i overensstemmelse med konklusionen i konsekvensanalysen. Kommissionen foreslår en efterfølger til Told 2020-programmet.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I forslaget er der taget hensyn til anbefalingerne fra den endelige evaluering af Told 2013-programmet samt de foreløbige resultater af den igangværende midtvejsevaluering af Told 2020-programmet. Konklusionerne fra den endelige evaluering af Told 2013-programmet 12 var i det store hele positive hvad angår Told 2013-programmets bidrag til målene på politisk niveau og med hensyn til at hjælpe toldmyndighederne til at arbejde som en enhed. De største gevinster kan sammenfattes således:

–Forbedring af sikkerheden, herunder fuld gennemførelse af ordningen for kontrol med indførsel og toldrisikostyringssystemet samt integrering af systemerne vedrørende
autoriseret økonomisk operatør og økonomisk operatør.

–Fremme af handel, hvilket gør det muligt for toldunionen at fremskynde bevægelse, frigivelse og toldbehandling af varer, herunder varer i transit, og samtidig garantere varernes sikkerhed.

–Beskyttelse af EU's finansielle interesser på grundlag af anvendelsen af centraliserede databaser og risikostyringssystemernes øgede effektivitet.

De resultater, som blev opnået i løbet af evalueringsperioden, blev ikke vurderet som en simpel videreudvikling af allerede eksisterende tendenser. De var snarere væsentlige og banebrydende (navnlig hvad angår indførelsen af elektroniske systemer med tilknytning til sikkerhed) og indikerede store fremskridt hen imod opnåelsen af programmets vigtigste mål.

Evalueringen påviste stærke argumenter for programmets EU-merværdi, navnlig hvad angår dets rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af EU-lovgivning på nationalt plan. De elektroniske systemer, som blev finansieret gennem programmet, supplerer i høj grad nationale initiativer og knytter sig for det meste til gennemførelsen af denne type lovgivning. Dette førte til en mindskelse af de administrative udgifter, som ville opstå, hvis hver enkelt medlemsstat skulle udvikle egne systemer af samme slags. Det netværkssamarbejde, som blev fremmet gennem programmets fælles foranstaltninger, blev også anset for at være af afgørende betydning af flere årsager, herunder sikring af konsekvent anvendelse af fælles lovgivning, udbredelse af bedste praksis og opbygning af den tillid, som var nødvendig for at forvaltningerne kunne handle som om de var én enkelt forvaltning.

De foreløbige konklusioner fra den igangværende midtvejsevaluering af Told 2020-programmet kan opsummeres som følger 13 :

–Relevans: den interesse, som nationale myndigheder har vist for at deltage aktivt i programmet, antyder, at programmets foranstaltninger er tilpasset det reelle behov. De nationale myndigheder anså arbejdsbesøg for at være den mest anvendelige form for fælles foranstaltninger tæt efterfulgt af seminarer, workshops, projektgrupper og de for nylig lancerede ekspertgrupper.

–Virkning: toldmyndighederne er enige om, at programmets fælles foranstaltninger bidrog til at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem myndighederne. De uddannelsesmoduler, som er udviklet i forbindelse med programmet, har ført til en mere ensartet tilgang til anvendelsen af EU's toldlovgivning blandt de deltagende lande.

–Effektivitet: procedurerne til forberedelse af programcyklussen og de årlige arbejdsprogrammer var generelt positive. Hvad angår resultatovervågningsrammen blev gennemførelsen heraf hovedsagligt anset for at være en succes. Selv om de genererede data hovedsagligt er selvrapporterede, bliver de tilsyneladende indsamlet systematisk og genererer brugbar information. Det står dog ikke klart, i hvilket omfang data fra resultatovervågningsrammen anvendes til at træffe forvaltningsbeslutninger eller anvendes som et varslingssystem til at styre programinterventioner. Der er behov for at forenkle det nuværende overvågningssystem, navnlig hvad angår antallet af virkningsindikatorer og længden på formularer til opfølgning på foranstaltninger.

–Sammenhæng: der er bred enighed om de fælles foranstaltningers bidrag til nationale initiativer gennem støtte til konsekvent anvendelse af EU-lovgivningen og gennem forvaltning af de europæiske elektroniske systemer. Det er også blevet rapporteret, at støttede initiativer under programmet supplerer initiativer på nationalt plan.

–EU-merværdi: nationale toldmyndigheder var generelt positive med hensyn til programmets evne til at opnå resultater, som ikke havde været mulige, hvis de nationale forvaltninger havde handlet på egen hånd. En stor andel af de personer, som svarede på evalueringsspørgeskemaerne, havde også den holdning, at programmet bidrager til opbygningen af tillid og fører til konvergens med EU-medlemsstaternes og andre deltagende landes toldforvaltning (kandidatlandene og potentielle kandidatlande). De indledende samtaler peger også i retning af effektivitetsgevinster gennem samling af ressourcer, navnlig inden for IT-området (stordriftsfordele og lavere udviklingsomkostninger). De indledende resultater antyder også, at de nationale myndigheder er udfordret med hensyn til at afstemme nationale hensyn med EU's krav på toldområdet: forskellige interesser kan i nogle tilfælde udgøre en hindring for opnåelsen af EU-merværdi, og en række nationale myndigheder udtrykte også frustration over at være tvunget til at justere deres ambitionsniveau til niveauet i mindre avancerede nationale toldmyndigheder.

•Høringer af interesserede parter

Til støtte for konsekvensanalysen bestilte Kommissionen en ekstern undersøgelse, der omfattede en særlig høring, for mere generelt at indhente synspunkter fra interesserede parter. I betragtning af programmets særlige anvendelsesområde (toldmyndigheder er de eneste direkte støttemodtagere) var disse høringer rettet mod toldmyndigheder i form af drøftelser i projektgrupper, landebesøg/casestudier og særlige undersøgelser. Disse aktiviteter blev suppleret af interview med erhvervsorganisationer og økonomiske aktører, akademikere samt deltagere i Told 2020-programmet og internationale organisationer (f.eks. Verdenstoldorganisationen).

Der blev afholdt en åben offentlig høring om EU-fonde på området for investering, forskning og innovation, SMV'er og det indre marked. Her blev der indhentet synspunkter fra borgerene om bl.a. de politiske udfordringer og behovene for en EU-indsats hvad angår toldunionen.

•Ekstern ekspertbistand

Kommissionen bestilte en ekstern undersøgelse til støtte for denne konsekvensanalyse i form af kvantitative og kvalitative oplysninger. Formålet med undersøgelsen var at: 1) identificere de vigtigste drivkræfter, som vil skabe grundlaget for toldmiljøet efter 2020, de problemer, som toldunionen og medlemsstaternes toldmyndigheder vil stå over for, samt målene for en indsats på EU-plan på grundlag af de identificerede drivkræfter og problemer, 2) indkredse EU's politiske muligheder for at opfylde målene og iværksætte en fremtidig EU-finansieringsindsats og vurdere de indkredsede muligheders forventede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger og 3) sammenligne mulighederne i henhold til de opstillede kriterier (såsom effektivitet, virkningsfuldhed, relevans og sammenhæng) og rangordne dem med velbegrundede argumenter.

Den eksterne undersøgelse og de dertil knyttede høringsaktiviteter bekræftede de udfordringer, der ligger forude for toldmyndighederne, samt behovet for et ambitiøst program med fokus på to vigtige dimensioner: på den ene side kontinuitet i og styrkelse af foranstaltninger til opbygning af (IT-mæssig og menneskelig) kapacitet og samarbejde for at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af toldunionen og på anden side øget operationelt samarbejde og bedre håndtering af innovation.

•Konsekvensanalyse

Den 27. april 2018 afgav
Udvalget for Forskriftskontrol en positiv udtalelse om den ledsagende konsekvensanalyse med en henstilling om at forbedre rapporten yderligere med hensyn til en række vigtige aspekter såsom fremlæggelse af yderligere elementer vedrørende elektroniske systemer med henblik på at retfærdiggøre budgetstigningen og at uddybe forenklingen af overvågningsordninger og -indikatorer ud over det juridiske grundlag.

Disse to aspekter blev taget i betragtning i den endelige udgave af konsekvensanalysen. For at forklare den væsentlige budgetstigning blev der givet præciseringer af den retlige kontekst (forpligtelser, der følger af særlig EU-toldkodeksen) og de europæiske elektroniske systemers kompleksitet. Præstationsoplysningsindikatorerne vil blive forenklet, da denne del af overvågningssystemet skabte væsentlige byrder for myndighederne og GD TAXUD uden at føre til store forbedringer i udformningen og forvaltningen af programmet.

Fire hovedscenarier blev analyseret:

–EU 27-referencescenariet: EU ville være nødt til at gennemgå sin lovgivning på toldområdet og ophæve en væsentlig del af de forbedringer, som vedtagelsen af den nye EU-toldkodeks i 2016 skabte for ekspeditioner på
toldområdet. Som et resultat heraf kan EU's internationale forpligtelser blive påvirket og andre af EU's politiske målsætninger kan også blive kompromitteret, navnlig dagsordenen om sikkerhed.

–Kritisk masse-scenariet: efter gennemførelsen heraf vil en anden udviklingsretning ikke være mulig, og samarbejdet vil være begrænset til at støtte gennemførelsen af EU-toldkodeksen. Dette vil grundlæggende svare til regression hvad angår IT og toldekspeditioner.

–Kontinuitet+-scenariet: både det nødvendige minimum for at toldunionen fortsat kan fungere og skabe resultater og det logiske næste skridt efter vedtagelsen af EU-toldkodeksen.

–Strukturel centralisering-scenariet: centralisering, hvad enten der er tale om en overgangsordning eller direkte fuld strukturel centralisering, kan skabe mere velfungerende toldmyndigheder i EU og opfylde programmets mål. Det vil dog repræsentere en ændring af driftsmodel, hvilket kræver forberedelse og derfor er stort set urealistisk i forbindelse med den næste FFR.

Det scenarie, som er blevet udvalgt efter analyse på politisk plan, er kontinuitet+-scenariet. De nuværende samarbejdsmekanismer og -redskaber skal optimeres yderligere, hvis man vil have mest muligt ud af det indre marked: I henhold til EU's internationale forpligtelser ved Verdenshandelsorganisationen skal medlemsstaternes toldmyndigheder fungere og operere som var der tale om en enkelt enhed. Dette vil være i overensstemmelse med de politiske budskaber i den nylige meddelelse fra Kommissionen om udvikling af EU's toldunion og styringen heraf. Det er derfor en politisk og økonomisk nødvendighed at opnå alt dette i en tid med øgede forventninger til, at EU leverer på sine kerneområder, som toldunionen er en del af. Denne beslutning er også afspejlet i pakken med forslag til den flerårige finansielle ramme efter 2020, som Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 14 .

På grundlag af en teknisk bemærkning fremsendt af Udvalget for Forskriftskontrol er der medtaget en ekstra indikator angående EU-toldkodeksens gennemførelsesprocent, hvilket også giver indblik i udviklingen af EU-toldkodeksens elektroniske systemer, som understøttes af programmet og lægger beslag på en betydelig del af budgettet.

•Forenkling

Det løbende program er allerede strømlinet med et stærkt fokus på output og resultater. Det gennemfører alle de forenklinger, som er identificeret i tidligere evalueringer. Den væsentligste ekstra forenkling, der er identificeret, vil bestå af en mere udstrakt brug af faste beløb/enhedsomkostninger og muligheden for at vedtage flerårige arbejdsprogrammer for at undgå den årlige administrative byrde ved komitologi.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen særlig indvirkning på grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Timingen af den fornyede gennemgang af EU's finansieringsprogrammer hænger sammen med forslaget til en ny flerårig finansiel ramme som foreslået den 2. maj 2018 15 . I overensstemmelse med dette forslag, indeholder forordningen om toldprogrammet en budgetramme på 950 mio. EUR (i løbende priser) for perioden 2021-2027.

Toldprogrammet vil blive gennemført ved direkte forvaltning og på grundlag af en prioritering. Sammen med interessenterne opstilles der arbejdsprogrammer, hvori prioriteterne for en bestemt periode fastlægges.

Toldprogrammet vil have indvirkning på EU's og medlemsstaternes indtægter. Selv om det ikke er muligt at sætte tal på, vil programmet fremme og strømline det arbejde, som toldmyndighederne udfører med hensyn til opkrævning af told, moms og punktafgifter ved import. Ved at øge arbejdets kvalitet gennem samarbejde og opbygning af IT-mæssig og menneskelig kapacitet vil toldmyndighederne mere effektivt kunne beskytte EU's og medlemsstaternes finansielle interesser.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Det foreslåede toldprograms virkninger vil blive vurderet ved hjælp af midtvejsevalueringer og endelige evalueringer samt ved løbende overvågning af et sæt centrale performanceindikatorer på højt niveau. Disse evalueringer vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 16 , hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere foranstaltninger. Evalueringerne har til formål at vurdere instrumentets konkrete virkninger baseret på indikatorer og mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad instrumentet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig merværdi for EU og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer for at identificere eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere virkningerne heraf. De vil også omfatte identifikation og kvantificering af de reguleringsmæssige omkostninger, fordele og besparelser.

Rapporteringssystemet for evalueringen sikrer, at der indsamles data til evaluering af programmet på en effektiv, virkningsfuld og rettidig måde i en passende detaljeringsgrad. Disse data og oplysninger meddeles Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med andre retlige bestemmelser – eksempelvis anonymiseres personoplysninger, når det er nødvendigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Programmets resultater og output vil regelmæssigt blive vurderet gennem et omfattende overvågningssystem baseret på fastlagte indikatorer med henblik på at fastsætte ansvaret for at sikre værdi for pengene.

Der vil gennem forskellige elektroniske systemer og dataindsamlingsredskaber blive udtrukket data med henblik på at måle resultaterne. De vigtigste redskaber, der er planlagt i øjeblikket, er formularer til opfølgning på foranstaltninger og vurdering af arrangementer samt almindelige undersøgelser blandt toldmedarbejderne.

Da programmet spiller en støttende rolle, idet det hjælper de deltagende landes myndigheder med at udveksle oplysninger og øge deres kapacitet, fokuserer overvågningssystemet på at følge udviklingen i programmets aktiviteter ud fra indikatorer på outputniveauer. Hvor det er muligt, følger det også indikatorer på områder med relation til programmets overordnede målsætninger.

Kommissionen vil hvert år udstede en statusrapport for programmet med et sammendrag af resultater for så vidt angår opfyldelsen af programmets målsætninger og de dertil knyttede output- og resultatindikatorer.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I – Generelle bestemmelser

Det foreslåede program vil yde støtte til toldunionen og toldmyndighederne for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, beskytte Unionen fra urimelig og ulovlig handel og samtidig fremme lovlig erhvervsaktivitet, sikre sikkerhed og tryghed for Unionen og dens borgere og opretholde en passende balance mellem toldkontrol og fremme af lovlig handel. Dette mål er blevet justeret for at gøre det muligt at yde støtte til toldunionen og toldmyndighederne på en mere omfattende måde hvad angår hele spektret af deres opgave som defineret i EU-toldkodeksen og i lyset af kommende behov som beskrevet nærmere i konsekvensanalysen.

Det nye program vil som det løbende Told 2020-program være åbent for deltagelse for medlemsstater, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande. I overensstemmelse EU's overordnede politik, vil lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i specifikke aftaler mellem EU og disse lande, også have mulighed for at deltage i programmet på visse betingelser.

Ligesom hidtil vil programmet yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, udbud og godtgørelse af omkostninger. Når det anses for hensigtsmæssigt, kan priser også komme i betragtning i forbindelse med specifikke foranstaltninger, og gennemførelseskriterierne og -metoderne vil i disse tilfælde blive anført i arbejdsprogrammerne.

Kapitel II - Støtteberettigelse

De forskellige typer foranstaltninger, der betragtes som berettigede til støtte under programmet, er grundlæggende de samme som under det nuværende program. Deres typologi er dog blevet forenklet og begrænset for at give mere fleksibilitet. Den vejledende liste i bilag 1 giver et overblik over konkrete foranstaltninger, som kan finansieres under programmet.

På grundlag af de høstede erfaringer med det nuværende ekspertgrupperedskab under det nuværende Told 2020-program sætter forslaget særligt fokus på projektbaseret struktureret samarbejde med det formål at sætte skub i forbedret operationelt samarbejde, der giver mulighed for dybe og integrerede former for samarbejde mellem deltagende lande, hvorved vejen banes for yderligere udvikling af toldunionen.

Medtagelsen af foranstaltninger, der supplerer eller understøtter foranstaltningerne i forbindelse med gennemførelsen af målene for det nyligt oprettede instrument for toldkontroludstyr, som er en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning, er nyt i forhold til det nuværende Told 2020-program. Instrumentet for toldkontroludstyr vil navnlig kun støtte indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede udstyr, hvorimod toldprogrammet vil støtte alle tilknyttede foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med vurderingen af behovet for udstyr eller eventuelt uddannelse i relation til det indkøbte udstyr.

I betragtning af globaliseringens betydning vil programmet fortsat give mulighed for at inddrage repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, samt repræsentanter for internationale organisationer, økonomiske aktører eller civilsamfundet som eksterne eksperter, i tilfælde hvor det gavner foranstaltningerne til gennemførelse af programmets målsætninger.

Kapitel III - Tilskud

Programmet vil blive gennemført via EU-budgettets mest almindeligt anvendte udgiftsmekanismer, nemlig offentlige udbud og tilskud. Hvad angår tilskud fastsættes det i forslaget, at der ikke anvendes indkaldelse af forslag, når de støtteberettigede enheder er toldmyndigheder.

Programmet skal som tidligere finansiere foranstaltninger med op til 100 % i betragtning af deres store EU-merværdi. Den gældende medfinansieringssats fastlægges i arbejdsprogrammerne, når foranstaltninger gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.

Kapitel IV - Særlige bestemmelser for tiltag til opbygning af IT-kapacitet

Bestemmelserne i dette kapitel sigter efter at skabe en forbedret ramme for og styring af foranstaltninger til opbygning af IT-kapacitet udført under programmet. På grundlag af de høstede erfaringer fra de tidligere toldprogrammer og set i lyset af det stigende antal europæiske elektroniske systemer stilles der forslag om en række nyskabelser. En forbedret definition af "fælles komponenter" og "nationale komponenter" i europæiske elektroniske systemer, som bedre afspejler virkeligheden inden for elektroniske systemer, er blevet integreret. Der er opstillet en liste over de opgaver, der påhviler Kommissionen på den ene side og medlemsstaterne på den anden. Endelig vil en flerårig strategisk plan for toldområdet, som skal udarbejdes af Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne, give mulighed for bedre planlægning af de budgetmæssige og menneskelige ressourcer på både nationalt plan og EU-plan. Der er indført ledsagende rapporteringsforpligtelser for bedre at kunne overvåge foranstaltninger til opbygning af IT-kapacitet.

Kapitel V – Programmering, overvågning, evaluering og kontrol

I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de målsætninger, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, bør arbejdsprogrammerne dække flere år. Dette er nyt i forhold til det nuværende Told 2020-program, hvori der fastsættes årlige arbejdsprogrammer. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

Der er opstillet en liste over nøgleindikatorer i bilag 2 for at forbedre overvågningen af programmet og dets performance fra begyndelsen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at udarbejde bestemmelserne for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder i form af ændringer til bilag 2, til gennemgang og/eller supplering af listen over indikatorer, hvor dette er nødvendigt.

Der vil blive foretaget midtvejsevalueringer og endelige evalueringer i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

Kapitel VI – Udøvelse af de delegerede beføjelser og udvalgsproceduren

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår gennemgangen af resultatovervågningsrammen og de dertil knyttede indikatorer.

Et udvalg for toldprogrammet (undersøgelsesprocedure) vil bistå Kommissionen.

Kapitel VII – Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Der sikres sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2018/0232 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114 og 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 17 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Told 2020-programmet, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1294/2013 18 , og de forudgående programmer har ydet et væsentligt bidrag til at fremme og styrke samarbejdet på toldområdet. Mange aktiviteter på toldområdet er grænseoverskridende, involverer og påvirker alle 27 medlemsstater og kan derfor ikke gennemføres effektivt af de enkelte medlemsstater. Et EU-toldprogram, som gennemføres af Kommissionen, giver medlemsstaterne en EU-ramme til at udvikle disse samarbejdsaktiviteter, der er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille egne samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af EU-finansieringen på toldområdet ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, toldprogrammet.

(2)Toldunionen har udviklet sig væsentligt i løbet af de seneste 50 år, og toldmyndighederne udfører nu med succes en lang række opgaver ved grænserne. De arbejder i fællesskab for at fremme handel og mindske bureaukratiet og indsamle indtægter til de nationale budgetter og EU-budgettet og beskytte offentligheden mod trusler med tilknytning til terrorisme, sundhed og miljø samt andre trusler. Med indførelsen af en fælles ramme for risikoforvaltning 19 i hele EU og toldkontrol af bevægelser af store kontantbeløb med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme udgør toldmyndighederne spydspidsen i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet. På grundlag af det brede mandat er toldmyndighederne nu reelt den førende myndighed med hensyn til kontrol af varer ved EU's ydre grænser. På denne baggrund bør programmet ikke kun omfatte toldsamarbejde, men udvide sin støtte til toldmyndighedernes opgave som helhed, som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 952/2013, dvs. overvågning af Unionens internationale handel, gennemførelse af de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og af andre fælles EU-politikker med relevans for handel samt sikring af forsyningskæden. Retsgrundlaget vil derfor dække toldsamarbejde (artikel 33 i TEUF), det indre marked (artikel 114 i TEUF) og handelspolitik (artikel 207 i TEUF).

(3)Ved at skabe en ramme for foranstaltninger, der har til formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne, bør programmet bidrage til at beskytte EU's og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel og samtidig støtte lovlig erhvervsaktivitet, sørge for sikkerhed for Unionen og dens borgere, og fremme lovlig handel, så virksomheder og borgere kan få gavn af det indre markeds og den globale handels fulde potentiale.

(4)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 20 .

(5)Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidater og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i programmet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Andre tredjelande vil også kunne deltage i programmet i henhold til betingelserne i de særlige aftaler, der er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker deres deltagelse i Unionens programmer.

(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [2018/XXX] 21 (i det følgende benævnt "finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes der regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og godtgørelse af eksterne eksperter.

(7)De foranstaltninger, der er blevet anvendt under Told 2020-programmet, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og i højere grad opfylde dets målsætninger bør foranstaltningerne kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter. For yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på toldområdet vil toldprogrammet gennem samarbejde og kapacitetsopbygning også kunne fremme og støtte udbredelsen af innovation og dennes indflydelse.

(8)I forordning [2018/XXX] fastsættes som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning et instrument for toldkontroludstyr 22 . For at bevare sammenhængen og den horisontale samordning af alle samarbejdsforanstaltninger vedrørende told og toldkontroludstyr er det hensigtsmæssigt at gennemføre dem alle på grundlag af én enkelt retsakt og ét enkelt regelsæt i form af denne forordning. Instrumentet for toldkontroludstyr skal derfor kun støtte indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede udstyr, hvorimod dette program skal støtte alle andre tilknyttede foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med vurderingen af behovet for udstyr eller eventuelt uddannelse i relation til det indkøbte udstyr.

(9)Udveksling af oplysninger på toldområdet og relaterede oplysninger er afgørende for at toldmyndighederne kan fungere ordentligt, og de når langt ud over omfanget af den udveksling af oplysninger, som finder sted inden for rammerne af toldunionen. Tilpasninger eller udvidelser af europæiske elektroniske systemer til tredjelande uden tilknytning til programmet og internationale organisationer kan være af interesse for Unionen eller medlemsstaterne. Derfor bør tilpasninger og udvidelser af europæiske elektroniske systemer til samarbejde med tredjelande og internationale organisationer udgøre en støtteberettiget omkostning i henhold til programmet, hvis det er behørigt begrundet af en sådan interesse.

(10)I betragtning af globaliseringens betydning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, jf. artikel 238 i finansforordningen. Disse eksterne eksperter bør hovedsageligt være repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra ikkeassocierede tredjelande, samt repræsentanter for internationale organisationer, økonomiske aktører eller civilsamfundet.

(11)I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget" 23 , bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte foranstaltninger i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering. Foranstaltninger i henhold til programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for toldunionen og toldmyndighederne.

(12)Foranstaltninger til opbygning af IT-kapacitet vil optage størstedelen af programmets budget. De særlige bestemmelser bør omfatte en beskrivelse af henholdsvis de fælles og nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Desuden bør anvendelsesområdet for foranstaltningerne og Kommissionens og medlemsstaternes ansvar tydeligt defineres.

(13)I Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF 24 anmodes Kommissionen om at udarbejde en flerårig strategisk plan for toldområdet med henblik på skabelsen af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk toldmiljø til Unionen. Udvikling og drift af de elektroniske toldsystemer i den flerårige strategiske plan finansieres hovedsagligt af programmet. For at sikre sammenhæng og samordning mellem programmet og den flerårige strategiske plan bør de relevante bestemmelser fra beslutningen inkluderes i denne forordning. Da alle relevante bestemmelser i afgørelse nr. 70/2008/EF nu er overtaget af enten forordning (EU) nr. 952/2013 eller af nærværende forordning, bør afgørelse 70/2008/EF ophæves.

(14)Denne forordning bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de målsætninger, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, skal arbejdsprogrammerne kunne dække flere år. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

(15)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 25 .

(16)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 26 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger.

(17)For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de politiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke målsætninger er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(18)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 27 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 28 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 29 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 30 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 31 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(19)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelse af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelse heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(20)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.

(21)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013, som derfor bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning fastlægges toldprogrammet for samarbejde inden for told ("program").

2.Heri fastsættes programmets mål, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"toldmyndigheder": de myndigheder, som er defineret i artikel 5, nr. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013

(2)"europæiske elektroniske systemer": de elektroniske systemer, der er nødvendige for toldunionen og for udførelsen af toldmyndighedernes opgaver

(3)"tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.Programmets overordnede formål er at understøtte toldunionen og toldmyndighederne i beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, sikre sikkerhed og tryghed i Unionen og beskytte Unionen fra urimelig og ulovlig handel og samtidig fremme lovlig erhvervsaktivitet.

2.Programmet har navnlig til formål at understøtte udarbejdelse og ensartet gennemførelse af toldlovgivning og -politik samt toldsamarbejde og opbygning af administrativ kapacitet, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift at europæiske elektroniske systemer.

Artikel 4

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 950 000 000 EUR i løbende priser.

2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af, om programmets mål opfyldes. Det kan desuden omfatte udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationsforanstaltninger for så vidt som de vedrører målene for programmet, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

(a)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

(b)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet den relevante lovgivning og de relevante administrative metoder til de i Unionen gældende.

(c)andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

–sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

–fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [21, stk. 5,] i forordning [2018/XXX] [den nye finansforordning]

–ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

–fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser, udbud og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af eksterne eksperter.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 7

Støtteberettigede foranstaltninger

1.Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2.Der kan også inden for programmet ydes finansiering til foranstaltninger, der supplerer eller understøtter foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af målene, jf. artikel 3 i forordning (EU) [2018/XXX] [CCE instrument].

3.Foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og 2 omfatter bl.a. følgende:

(a)møder og lignende ad hoc-arrangementer

(b)projektbaseret struktureret samarbejde

(c)foranstaltninger i forbindelse med opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer

(d)foranstaltninger i forbindelse med opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet

(e)støtte og andre foranstaltninger, herunder:

(1)undersøgelser

(2)innovationsaktiviteter, særlig konceptbeviser, pilotprojekter og prototypeinitiativer

(3)fælles udviklede kommunikationsforanstaltninger

(4)ethvert andet foranstaltninger, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendige for at opfylde eller støtte målene i artikel 3.

De mulige former for foranstaltninger, jf. litra a), b) og d), findes i en ikkeudtømmende liste i bilag 1.

4.Foranstaltninger, der omfatter udvikling og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet eller internationale organisationer, er berettiget til finansiering, hvis de er i Unionens interesse. Kommissionen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger, der gør det muligt for de tredjeparter, som tiltagene vedrører, at yde finansielle bidrag.

5.Såfremt en foranstaltning til opbygning af It-kapacitet, jf. stk. 3, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun udgifterne i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 2, er overdraget til Kommissionen, berettiget til finansiering under programmet. Medlemsstaterne afholder alle udgifter i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 3, er overdraget til dem.

Artikel 8

Eksterne eksperter

1.Når det gavner gennemførelsen af foranstaltningerne til gennemførelse af målene i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet i henhold til artikel 5, repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, for erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende og for civilsamfundet deltage i foranstaltningerne under programmet som eksterne eksperter.

2.Udgifter afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i stk. 1 er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 238 i finansforordningen.

3.De eksterne eksperter udvælges af Kommissionen på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de specifikke foranstaltninger, hvorved potentielle interessekonflikter undgås.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 9

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1.Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2.En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

3.I henhold til artikel 198, litra f), i finansforordningen tildeles tilskuddene uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er toldmyndigheder i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret til programmet, jf. artikel 5 i nærværende forordning, forudsat at betingelserne i denne artikel er opfyldt.

Artikel 10

Samfinansieringssats

1.Uanset artikel 190 i finansforordningen kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning.

2.Den gældende medfinansieringssats fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer omhandlet i artikel 13, når foranstaltninger gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TILTAG TIL OPBYGNING AF IT-KAPACITET

Artikel 11

Ansvarsområder

1.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i fællesskab udviklingen og driften, herunder udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol, af de europæiske elektroniske systemer, som er opført på listen i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. artikel 12.

2.Kommissionen varetager navnlig følgende opgaver:

(a)udviklingen og driften af fælles komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. artikel 12

(b)den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres samt at de gennemføres samtidig

(c)samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indførelse af dem på nationalt plan

(d)samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen foranstaltninger til opfyldelse af nationale krav

(e)samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante foranstaltninger med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan.

3.Medlemsstaterne varetager navnlig følgende opgaver:

(a)udviklingen og driften af nationale komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. artikel 12

(b)samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer på nationalt plan

(c)samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante foranstaltninger med tilknytning til e-forvaltning på nationalt plan

(d)den løbende underretning af Kommissionen om de foranstaltninger, som de har truffet for at sætte deres respektive myndigheder eller erhvervsdrivende i stand til at gøre fuld brug af europæiske elektroniske systemer

(e)indførelsen af europæiske elektroniske systemer på nationalt plan.

Artikel 12

Flerårig strategisk plan for toldområdet

1.Kommissionen udarbejder og ajourfører en flerårig strategisk plan for toldområdet og opstiller en liste over alle de opgaver, der er relevante for udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer og klassificerer hvert enkelt system eller del heraf som:

(a)en fælles komponent: en komponent i de på EU-plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig for alle medlemsstater eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn har identificeret som fælles

(b)en national komponent: en komponent i de på nationalt plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede en sådan komponent eller bidrog til en fælles udvikling af den

(c)eller en kombination af begge.

2.Den flerårige strategiske plan for toldområdet skal også omfatte innovations- og pilotforanstaltninger samt de understøttende metodologier og redskaber, der er knyttet til de europæiske elektroniske systemer.

3.Medlemsstaterne underretter Kommissionen om færdiggørelsen af hver af de opgaver, som de har fået overdraget som led i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. stk. 1. De aflægger også regelmæssigt rapport til Kommissionen om fremskridt i forbindelse med deres opgaver.

4.Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen årlige statusrapporter vedrørende gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede flerårige strategiske plan for toldområdet, der dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år. Disse årlige rapporter udarbejdes i et forud fastsat format.

5.Senest den 31. oktober hvert år udarbejder og offentliggør Kommissionen på grundlag af de i stk. 4 omhandlede årlige rapporter en samlet rapport med en vurdering af de fremskridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort med hensyn til gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede plan.

KAPITEL V

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13

Arbejdsprogram

1.Programmet gennemføres ved hjælp af flerårige arbejdsprogrammer, jf. artikel 108 i finansforordningen.

2.De flerårige arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 18, stk. 2."

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag 2.

2.For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål har Kommissionen i henhold til artikel 17 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag 2 med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for at være nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende etablering af en ramme for overvågning og evaluering.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 15

Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 16

Revisioner og undersøgelser

I tilfælde, hvor et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller med hjemmel i et andet retligt instrument, giver tredjelandet den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDUREN

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14. stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 14, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Toldprogramsudvalget". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSERArtikel 19

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 20

Ophævelse

1.Forordning (EU) nr. 1294/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.Afgørelse nr. 70/2008/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1294/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. forordning (EU) nr. 1294/2013.

3.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 32  

X en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (den kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra Unionens side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

X Begrænset varighed

–X    gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–X    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2030 for betalingsbevillinger.

◻ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 33  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–X    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

X    for egne indtægter

◻ for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    KOM(2018) 322 endelig

(2)    KOM(2018) 321 endelig

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).

(5)    COM(2018) 434 final

(6)     https://ec.europa.eu/cefdigital/wiki/display/CEFDIGITAL/CEF+Digital+Home  

(7)    COM(2017) 134 final.

(8)     https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/ict-standardisation_da  

(9)     https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/fintech_da  

(10)     https://ec.europa.eu/info/designing-next-research-and-innovation-framework-programme/what-shapes-next-framework-programme_en  

(11)     https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/european-commission-launches-eu-blockchain-observatory-and-forum  

(12)    https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/common/
publications/studies/customs_2013_final_evaluation_report.pdf

(13)    Begrænset dækning af IT-området, da besvarelserne af spørgeskemaet og casestudierne vedrørende IT ikke var færdigbehandlet, da denne konsekvensanalyse blev udarbejdet.

(14)    KOM(2018) 321 final

(15)    KOM(2018) 322 final

(16)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(17)    EUT C af , s. .

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 209).

(19)     https://ec.europa.eu/taxation_customs/general-information-customs/customs-risk-management/measures-customs-risk-management-framework-crmf_en  

(20)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(21)    KOM(2016) 605 final

(22)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

(23)    KOM(2010) 700 endelig

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(26)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(28)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(29)    Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(30)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29)

(32)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(33)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.  

(34)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(35)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(36)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(37)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(38)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(39)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(40)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(41)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er fratrukket opkrævningsomkostninger.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den8.6.2018

COM(2018) 442 final

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet

{SEC(2018) 295 final}
{SWD(2018) 321 final}
{SWD(2018) 322 final}

BILAG 1

Ikkeudtømmende liste over mulige former for foranstaltninger
omhandlet i artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og d).

Foranstaltningerne omhandlet i artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og d), kan bl.a. være i form af:

a)    Hvad angår møder og lignende ad hoc-arrangementer:

–Seminarer og workshops, som alle lande generelt deltager i, og hvor der gives præsentationer og deltagerne deltager i intensive drøftelser og aktiviteter vedrørende et bestemt emne

–Arbejdsbesøg, der arrangeres for at give tjenestemænd mulighed for at tilegne sig eller øge deres ekspertise inden for eller viden om toldområdet

b)    Hvad angår projektbaseret struktureret samarbejde:

–Projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking

–Taskforce, dvs. strukturerede former for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr

–Overvågningsaktiviteter udført af fælles hold bestående af tjenestemænd fra Kommissionen og embedsmænd fra de berettigede myndigheder, som skal analysere toldpraksis, identificere eventuelle vanskeligheder med gennemførelsen af regler og i givet fald stille forslag om ændring af EU-regler og arbejdsmetoder

d)    Hvad angår menneskelige kompetencer og kapacitetsopbyggende foranstaltninger:

–Fælles uddannelse eller udvikling af e-læring for at understøtte opbygningen af nødvendige professionelle færdigheder og viden inden for toldområdet

–Teknisk støtte, der har til formål at forbedre de administrative procedurer, den administrative kapacitet og toldmyndighedernes funktion og drift ved at indføre og dele god praksis.

BILAG 2

Indikatorer

Specifikt mål: Understøtte udarbejdelse og ensartet gennemførelse af toldlovgivning og -politik samt toldsamarbejde og opbygning af administrativ kapacitet, herunder menneskelige kompetencer og drift af de europæiske elektroniske systemer på toldområdet.

1. Opbygning af kapacitet (administrativ, menneskelig og IT-mæssig):

1.Indekset for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antallet af foranstaltninger under programmet, som organiseres inden for dette område, samt udstedte henstillinger efter disse foranstaltninger)

2.Læringsindeks (anvendte læringsmoduler, antal uddannede tjenestemænd, deltagernes kvalitetsresultat)

3.Europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tiden)

4.Det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tiden)

5.Anvendelse af vigtige europæiske elektroniske systemer, der har til formål at øge den indbyrdes forbindelighed og fremme overgangen til en papirfri toldunion (antal udvekslede meddelelser og gennemførte høringer)

6.EU-toldkodeksens gennemførelsesprocent (procentdel milepæle opnået i gennemførelsen af EU-toldkodekssystemerne)

2. Vidensdeling og netværkssamarbejde:

1.Indeks for samarbejdets robusthed (graden af genereret netværkssamarbejde, antallet af fysiske møder, antallet af aktive samarbejdsgrupper)

2.Indeks for bedste praksis og retningslinjer (antal foranstaltninger under programmet, som organiseres inden for dette område, antal deltagere, som har gjort brug af en arbejdspraksis/retningslinje, der er udviklet med støtte fra programmet)