EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016DC0763

MEDDELELSE FRA EUROPA-KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Hurtigere innovation inden for ren energi

COM/2016/0763 final

Bruxelles, den 30.11.2016

COM(2016) 763 final

MEDDELELSE FRA EUROPA-KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Hurtigere innovation inden for ren energi


1.Indledning

En hurtigere omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi er både en presserende nødvendighed og en fantastisk mulighed for Europa.

Det er en af vores tids vigtigste udfordringer. Hvis vi ikke løser den, kan vores velfærd være i fare. Men hvis det lykkes, vil det åbne op for hidtil usete økonomiske muligheder og nye veje til velstand, velfærd og vækst 1 .

Den Europæiske Union er i en god position til at føre an i denne omstilling, som fik ny fremdrift og retning med Parisaftalen 2 . Europa har stået i spidsen for den globale indsats for at bekæmpe klimaforandringerne, har været en af drivkræfterne i udviklingen af vedvarende energi og er verdens førende inden for energieffektive løsninger til industri, transport og bygninger. Europas virksomheder har skabt en komparativ fordel på mange af verdens markeder – hvor konkurrencen fra de globale konkurrenter er stigende, og europæiske forskere og innovatorer rykker grænserne for viden 3 . 

Med dette solide udgangspunkt vil Kommissionen fremlægge en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger for at skabe en klar ramme for indsatsen på grundlag af tre overordnede mål:

Energieffektivitet først

Europa som verdens førende inden for vedvarende energi

En god handel for forbrugerne

Europa skal øge sine investeringer i energieffektivitet og vedvarende teknologier samt udviklingen af forretningsmodeller for ren energi, herunder bl.a. ved at udnytte de nye muligheder og den forbrugerindflydelse, som digitaliseringen baner vejen for.

Som beskrevet i meddelelsen "Clean Energy for All Europeans" 4 , er innovation et af de nøgleområder, hvor de konkrete foranstaltninger kan styrkes på kort sigt, hvor fokus kan ændres, og hvor synergierne kan forbedres for at understøtte jobskabelse, vækst og investeringer i Europa. Investeringerne skal primært komme fra den private sektor. Men Den Europæiske Union kan og bør spille en vigtig rolle. Denne meddelelse udstikker en samlet strategi for de tre primære politiske virkemidler, som EU kan anvende for at fremme de private investeringer i innovation inden for ren energi.

EU kan fastsætte den politiske ambition og skabe det rette forretningsmiljø ved hjælp af målrettede signaler, politikker, standarder og regler. Det handler om at skabe gode og konsekvente incitamenter for private investeringer i forskning i samt udvikling og anvendelse af ren energi. EU's politikker og lovgivningsmæssige rammer skal prioritere energieffektivitet, sætte barren højt for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sætte forbrugeren i centrum for energisystemet.

EU kan også anvende målrettede finansielle instrumenter for at reducere risikoen ved private investeringer i uprøvede, men lovende teknologier eller forretningsmodeller for ren energi. Det handler om at bruge offentlige lån, egenkapitalinvesteringer og finansielle garantier i projekter, der sandsynligvis ikke kan skaffe fuld finansiering fra den private sektor på grund af markedsmæssig, teknologisk eller videnskabelig usikkerhed. Med disse EU-instrumenter reduceres risikoen for den private sektor, og der kan sættes gang i de private investeringer, som ellers ikke ville blive til noget, som det skete med investeringsplanen for Europa 5 .

EU kan målrette sine forsknings- og innovationsmidler, navnlig gennem Horisont 2020, mod at rykke grænserne for videnskab og viden. Dette omfatter at finansiere forskning drevet af nysgerrighed, opgaveorienteret forskning og demonstrationsprojekter for at tilskynde og fremskynde overgangen fra laboratoriet til velfungerende varer og tjenesteydelser, der skaber arbejdspladser og vækst.

Ud over disse tre kategorier spiller Unionen en vigtig rolle med hensyn til at deltage i internationale initiativer vedrørende innovation inden for ren energi og bidrage til en koordineret indsats sammen med byer, regioner og medlemsstater.

Denne strategi søger eksplicit at opfylde to af Den Europæiske Unions vigtigste politiske prioriteter: at opbygge en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer – hvor den er et centralt mål – og sætte skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne. Den er baseret på en koordineret indsats for at fremme og udvikle understøttende teknologier, tjenesteydelser, forretningsmodeller og social innovation og dermed bidrage til vækst og beskæftigelse og gøre EU's virksomheder mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Som led i dette vil strategien også fungere som en prøve på fremtidige horisontale tiltag til at styrke innovationen og konkurrenceevnen i EU.

2.Energisystem i en omstillingsfase

Energisystemet er nået til et vendepunkt. Vedvarende energi bliver mere og mere omkostningseffektiv og udgør en større og større del af elproduktionen. Energiintensitetsraten, som måler energiforbrug i forhold til økonomisk resultat, er faldende, navnlig i de udviklede økonomier. EU har meget af æren for denne succes, men der er stadig meget at gøre. De europæiske industriers førerposition i bekæmpelsen af klimaforandringerne har betydet, at de nu er de mest energieffektive i verden, og har gjort dem til globale innovationsledere, som har udviklet nye teknologier, materialer og løsninger. EU's klima- og energipolitik har fra starten været baseret på en helhedstilgang med det formål at koordinere investeringer fra EU, medlemsstaterne og industrien, samt bringe de relevante politikker og lovgivningsmæssige rammer på linje med hinanden.

Yderligere fremskridt vil kræve en endnu større indsats. Der er behov for nye løsninger for energilagring samt for at udvikle en bredere portefølje af omkostningseffektive vedvarende teknologier. Endvidere skal de eksisterende energieffektive teknologier bringes i anvendelse meget hurtigere i bygninger, transportsystemerne og på fremstillingsprocesserne. Den nyligt opdaterede strategiske plan for energiteknologi spiller en vigtig rolle i denne henseende 6 .

Mere grundlæggende vil overgangen til en energieffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi kræve et mere decentralt og åbent system, hvor hele samfundet inddrages. Energisystemet har traditionelt været domineret af store virksomheder, etablerede operatører og store, centraliserede teknologiprojekter. Men forbrugeren skal i fremtiden være i centrum for energisystemet og kræve konkurrencedygtige lavemissionsløsninger, deltage som producent og leder af decentrale energinet, deltage som investor gennem decentrale platforme samt medvirke til ændringer gennem brugerinnovation.

En bottom-up-tilgang fokuseret på brugeren vil skabe mere innovation. Samtidig er det innovation, der har gjort denne decentralisering mulig, heriblandt især digitalisering af centrale aspekter af energimarkedet og transportsystemet. Nu og endnu mere i fremtiden betyder digitalisering nemmere adgang til markedet. Det betyder, at forbrugeren, lokalsamfundet og den lille nystartede virksomhed alle kan deltage og endda i stå i spidsen for udviklingen af innovative energiløsninger.

At fremme lavemissionsinnovation, energieffektivitetsprojekter og vedvarende energi kræver et system med åben innovation. Virksomheder og brancher får en større og større forståelse for, at i vores komplekse verden kan ingen alene finde frem til en komplet løsning. Endvidere sker den mest interessante markedsskabende innovation i krydsfeltet mellem forskellige sektorer, fagområder og tilgange 7 .

3.Politiske signaler og lovgivningsmæssige rammer

Innovation inden for ren energi kræver et velfungerende indre marked og en solid konkurrencepolitik, som giver nye aktører mulighed for at få deres produkter på markedet på lige fod med de etablerede operatører.    . Gennemførelse af kapitalmarkedsunionen 8 vil skabe flere muligheder for grænseoverskridende kapitalstrømme samt et større fokus på bæredygtig finansiering ved hjælp af instrumenter som grønne obligationer. Det giver flere finansieringsmuligheder for innovative projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Et større fokus på åben innovation og åben forskning vil skabe flere muligheder, især for mindre virksomheder, for at bringe forskningsresultater ud på markedet 9 .

Ud over disse overordnede forudsætninger for et bedre innovationsøkosystem vil hurtigere innovation inden for ren energi stadig kræve vigtige ændringer i energitilskuddene og de energispecifikke love og regler.

De resterende, men stadig vigtige politikker, der støtter olie, kul og andre kulstofintensive brændstoffer, herunder tilskud fra visse medlemsstater, bør betragtes som en hindring for innovation inden for ren energi. Disse politikker tilslører de egentlige omkostninger for samfundet ved fossile brændstoffer og holder priserne kunstigt nede. Dette gør livet sværere for innovative rene energiprojekter, som får sværere betingelser på markedet.

Disse politikker er i direkte modstrid med EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen samt inden for rammerne af G20 og G7. I Kommissionens rapport Energipriser og omkostninger i Europa, 10 udsendt sammen med denne meddelelse, beskrives det, at de årlige direkte tilskud til fossile brændstoffer var omkring 41,9 mia. EUR i 2012, og 300 mia. EUR, hvis miljøpåvirkninger tælles med. I lyset af de knappe midler betyder disse tilskud, at der potentielt er færre ressourcer til offentlig finansiering af forskning og innovation inden for ren energi. I Europa beløber disse tilskud sig i 2014 til 4,2 mia. EUR i de 28 medlemsstater. EU-instrumenter understøtter også innovation inden for ren energi, f.eks. med de 1,1 mia. EUR fra EU's Horisont 2020-program. Det ville derfor have stor betydning, hvis bare en lille del af de 41,9 mia. EUR i direkte tilskud til fossile brændstoffer blev omfordelt.

Fremme af vedvarende energiteknologier er et centralt element i EU's globale lederskab i omstillingen til ren teknologi. Direktivet om elektricitetsmarkedets udformning 11 har sammen med styrkede CO2-priser til formål at skabe et marked, som egner sig til vedvarende energikilder, hvilket vil reducere behovet for særlige støtteordninger. Dette vil give mulighed for i stigende grad at rette den offentlige støtte mod mindre modne vedvarende elektricitetsteknologier og supplere forskningen og innovationen med "market pull"-instrumenter for disse teknologier.

Tiden er moden til forandring. Olie- og gaspriserne er i øjeblikket lave, hvilket giver mulighed for at udfase tilskuddene til fossile brændstoffer uden negative virkninger for den sociale velfærd.

Ifølge tal fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Det Internationale Energiagentur tager en betydelig del af tilskuddene form af skattefordele til fossile brændstoffer, hvilket Kommissionen er i færd med at undersøge inden for rammerne af en bredere vurdering af energibeskatningen i EU.

I meddelelsen "Clean Energy for All Europeans" 12 beskriver Kommissionen en række foranstaltninger, der skal bidrage til at omdirigere de finansielle strømme mod omstillingen til ren energi, herunder tiltag til at styrke gennemsigtigheden med hensyn til tilskud og deres virkning på innovationen.

De rette markedsvilkår for innovation kræver stabil, langsigtet, gennemsigtig og forudsigelig lovgivning. I maj 2015 præsenterede Kommissionen den reviderede pakke om bedre lovgivning 13 , hvori den anerkendte, at innovation skal indgå i overvejelserne omkring alle nye lovforslag. Dette er for nyligt blevet fremhævet i Rådets konklusioner, hvori det henviste til "innovationsprincippet" 14 . Endvidere er standarder og markedsføring af innovative energiteknologier 15 også særdeles vigtige.

Lovgivning kan fremskynde udviklingen af ​​innovative lavemissionsteknologier og skabe større konkurrenceevne samt fremme mere velfungerende og tilstrækkeligt store markeder og større politisk sikkerhed. Kommissionen er sammen med denne meddelelse ved at sammensætte en bred pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger under energiunionen. Disse foranstaltninger vil skabe en klar ramme for udbredelsen af de innovationer, der er nødvendige for at opfylde målet om en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Omstruktureringen af det europæiske elektricitetsmarked vil eksempelvis fremme anvendelsen af vedvarende energikilder, give mulighed for effektiv efterspørgselsstyring og løsne op for de regionalt integrerede energimarkeder. Samtidig vil direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 16 skabe incitamenter til at udvikle innovative løsninger, der sikrer en europæisk bygningsmasse med næsten energineutrale bygninger og plusenergidistrikter inden 2050. Endelig vil det reviderede direktiv om vedvarende energi (RED II) bl.a. fremme udviklingen af den næste generation af vedvarende energiløsninger inden for opvarmnings- og kølings-, transport- og elektricitetssektorerne.

Kommissionens eksisterende forslag om ændring af EU's emissionshandelssystem (ETS) 17 , forordningen om byrdefordeling 18 samt forslaget om medtagelse af optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) 19 i den samlede indsats for at reducere drivhusgasemissionerne vil sandsynligvis også stimulere innovationen i lavemissionsløsninger. Handlingsplanen for den cirkulære økonomi 20 vil bidrage til at øge energieffektiviteten og reducere emissionerne ved at udnytte råstoffer bedre samt genbruge sekundære råstoffer og affald. Bioøkonomiens rolle i den forbindelse vil blive behandlet ved den kommende revision af bioøkonomistrategien og den eventuelle ajourføring af denne. Dekarboniseringen af transporten vil fungere som endnu en "pull-faktor" for innovationen. Kommissionens nylige meddelelse om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet 21 indeholder en handlingsplan, der skal fremme overgangen til lavemissionsmobilitet og skabe nye muligheder for innovation og jobskabelse samt for at reducere Europas energiafhængighed.

Endelig kan og bør de offentlige udbud bruges som et andet effektivt instrument til at skabe markeder for innovative produkter. Europæisk standardisering kan også støtte grønne offentlige udbud af innovative produkter og hjælpe de offentlige myndigheder i udarbejdelsen af de krævede tekniske specifikationer. Som nævnt i opstarts- og opskaleringsinitiativet 22 vil Kommissionen i 2017 indføre foranstaltninger vedrørende EU-udbud bl.a. med det formål at tilskynde alle medlemsstater til at fastsætte ambitiøse mål for indkøb af innovation.

Politiske signaler og lovgivningsmæssige rammer – foreslåede foranstaltninger:

Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 undersøge, hvordan disse regler, sammen med statsstøttereglerne for forsknings- og innovationsinvesteringer, kan gøre det muligt for medlemsstaterne at stimulere innovationen inden for vedvarende energiteknologier og -løsninger.

I meddelelsen "Clean Energy for All Europeans" beskriver Kommissionen en række foranstaltninger, der skal bidrage til at omdirigere de finansielle strømme mod overgangen til ren energi, herunder tiltag til at styrke gennemsigtigheden med hensyn til tilskud og deres virkning på innovationen.

Der vil blive udført en dybtgående analyse af indvirkningen på forskning og innovation af kommende lovforslag, som er relevante i forbindelse med foranstaltninger for ren energi og klima, herunder revisionen af strategierne for biler/varevogne og busser for tiden efter 2020 23 .

Fremtidige årlige EU-arbejdsprogrammer for europæisk standardisering vil være rettet mod prioriteterne for energiunionen, herunder dekarboniseringen af økonomien og støtte til grønne offentlige indkøb 24 .

Kommissionen vil undersøge mulighederne for at fremme efterspørgslen på markedet efter innovative rene energiløsninger gennem offentlige udbud, herunder i forbindelse med revisionen af direktivet om renere køretøjer (direktiv 2009/33/EF) samt ved at videreudvikle frivillige kriterier for grønne offentlige indkøb.

4.Finansielle instrumenter til fremme af private investeringer

For at opbygge en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi skal Europa mobilisere betydelige investeringer 25 . I 2014 vurderes private investeringer i forsknings- og innovationsprioriteterne under energiunionen at være nået op på 22,9 mia. EUR i EU. Dette er en stigning i forhold til tidligere år, men væksten bør foregå i et meget hurtigere tempo, hvis målene skal nås.

EU råder over et væld af forskellige midler og finansielle instrumenter til at støtte lavemissionsinnovationen. Disse omfatter hele værdikæden for innovation, fra forskning og udvikling til udbredelse af modne teknologier. Som fremhævet i meddelelsen "Clean Energy for All Europeans", vil det i de kommende år være afgørende at øge investeringerne i udbredelsen af modne løsninger for vedvarende energi og energieffektivitet. For at gøre dette kræves der offentlig støtte til at forbedre risikoprofilen for vigtige projekter, sikre større synlighed samt lettere og mere strømlinet adgang til og mulighed for at blande offentlig og privat finansiering for projektudviklerne, i overensstemmelse med de horisontale tiltag, der allerede er gennemført inden for rammerne af investeringsplanen for Europa. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er et centralt instrument i denne forbindelse: Der er allerede mere end 25 % af fondens investeringer i mere end 40 projekter, der udnytter finansiering i de prioriterede sektorer energi og miljø samt ressourceeffektivitet, hvilket anslås at have udløst investeringer på op til 30 mia. EUR. Kommissionen har for at bygge videre på de gode resultater med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer 26 i dens første år foreslået at forlænge den til efter udgangen af 2020 og kræve, at mindst 40 % af projekterne i fondens infrastruktur- og innovationsvindue skal bidrage til foranstaltninger på klima-, energi- og miljøområdet i overensstemmelse med COP21-målene 27 . Endvidere findes der finansielle instrumenter gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde. Medlemsstaterne og regionerne har allerede planlagt investeringer i lavemissionsløsninger (6 mia. EUR) og innovation (5 mia. EUR) i perioden 2014-2020.

For at sikre hurtigere innovation inden for ren energi er der imidlertid også behov for at se længere end til udbredelsen af de modne teknologier og bruge offentlige midler på at støtte banebrydende teknologier og lukke hullerne i den private finansiering på et tidligere stadie i innovationscyklussen. Der skal rettes nye investeringer mod det kritiske punkt, hvor energieffektive lavemissionsløsninger skal opskaleres og gå fra demonstrationsstadiet og til markedet. Denne fase kræver normalt store investeringer, men der hersker stadig en del usikkerhed omkring omkostninger, ydeevne og markedsintegration, hvilket kan udgøre en for stor risiko for private investorer.

Pionerdemonstrationsprojekter i kommerciel målestok udgør en særlig stor risiko for private sektorer. Derfor tog Europa-Kommissionen sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) sidste år disse projekter op, da de lancerede faciliteten for energidemonstrationsprojekter 28 som led i Horisont 2020 InnovFin. Denne facilitet har skabt stor interesse for lån eller lånegarantier til lavemissionspionerteknologier inden for vedvarende energikilder samt brændselsceller og brint.

Kommissionen ønsker at udnytte EU's offentlige midler bedre ved at mobilisere private investeringer. Kommissionens forslag om revision af EU's emissionshandelssystem omfatter en innovationsfond, som skal efterfølge den nuværende NER 300-facilitet. Hurtig gennemførelse af innovationsfonden bør fremme investeringer i meget innovative lavemissionsteknologier til energiintensive industrier samt vedvarende energi og kulstofopsamling, -lagring og -brug. Alle disse tiltag vil kræve stærke forbindelser med andre EU-instrumenter, herunder især InnovFin-ordningen for energidemonstrationsprojekter, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og de europæiske struktur- og investeringsfonde. Den fremtidige innovationsfond for emissionshandelssystemet bør støtte investeringer i lavemissionsinnovation inden for vedvarende energi, kulstofopsamling, -lagring og -brug samt energiintensiv industri. Kommissionen har også foreslået, at innovationsfonden skal starte før 2021.

Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank vil oprette en facilitet for renere transport for at støtte anvendelsen af alternative energiløsninger for transport. Offentlige og private organer vil få adgang til EIB's finansielle produkter og rådgivning. Projekter kan også være berettiget til at få ydet en garanti fra Connecting Europe-faciliteten eller Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

For at opnå stordriftsfordele og få mest muligt ud af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre finansielle instrumenter skal der være en stærk pipeline af innovative projekter, der bliver klar til investering og markedet. Kommissionen har inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer udviklet Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter 29 , der har til formål at bygge bro mellem EU-projektledere og investorer fra hele verden. Portalen indeholder oplysninger til projektledere, der leder efter potentielle investorer, samt adgang til en gennemsigtig pipeline af levedygtige projekter i Den Europæiske Union og nem adgang til projektudviklerne og -lederne for investorerne.

Endvidere udgør offentlig-private partnerskaber inden for forskning, som f.eks. de fælles teknologiinitiativer om brændselsceller og brint, CleanSky, programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), Shift2Rail og BioBased Initiative samt aftalemæssige offentlig-private partnerskaber, som f.eks. Green Vehicles og Sustainable Process Industry through Resource and Energy Efficiency, en vigtig kilde til nye investeringer til forskning og udvikling, der er samfinansieret med industrien, ligesom de giver adgang til en projektpipeline. En anden vigtig kilde til nye investeringer i ren energi og efterfølgende projektforslag, som er klar til EU-finansiering, kommer fra videns- og innovationsfællesskaber, herunder især KIC-InnoEnergy og Climate-KIC. Videns- og innovationsfællesskaberne spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe forbindelse mellem europæiske finansieringskilder til forskning og udvikling, såsom Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde 30 , med private partnere og bygge bro mellem regionale og lokale aktiviteter og virksomheder, nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Deres arbejde vil blive udvidet til at omfatte rådgivning om adgang til kapital, teknisk bistand og forslag til forretningsmodeller.

Finansielle instrumenter til fremme af private investeringer – foreslåede foranstaltninger

Europa-Kommissionen sigter mod mindst at fordoble budgettet for InnovFin-ordningen for energidemonstrationsprojekter samt udvide dets anvendelsesområde ved brug af midler fra forskellige kilder som Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre instrumenter. Der er ved at blive udviklet synergier med andre instrumenter med henblik på at oprette en rådgivningsfacilitet, som kan hjælpe potentielle investorer og udviklere med at finde rundt i de forskellige instrumenter, de har til rådighed.

Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank vil oprette en facilitet for renere transport for at støtte anvendelsen af alternative energiløsninger for transport. For at skabe en projektpipeline vil målrettede samarbejdsinitiativer, såsom det nye initiativ til indsættelse af renere busser (med alternative brændstoffer), blive støttet.

Kommissionen vil gennem Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og andre kanaler skabe opmærksomhed omkring en pipeline af innovative projekter hos investorer i relevante offentlig-private partnerskaber, der støttes under Horisont 2020, samt videns- og innovationsfællesskaberne InnoEnergy og Climate under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

5.Finansiering af energividenskab og -teknologi og markedets anvendelse deraf

Den Europæiske Union er en af verdens førende inden for og største offentlige bidragydere til forskning og innovation i ren energi. Horisont 2020 omfatter en bevilling på 5,7 mia. EUR til den samfundsmæssige udfordring "Sikker, ren og effektiv energi". Kombineret med andre områder i Horisont 2020 er der afsat over 10 mia. EUR til forskning og innovation i ren energi.

Hertil kommer store investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder via de intelligente specialiseringsstrategier 31 . Disse inddrager industrien, forskerne og de offentlige myndigheder og målretter medlemsstaternes finansielle støtte mod potentielle vækstområder, som f.eks. lavemissionsenergi.

På baggrund af denne succes er det nødvendigt at rykke grænserne for videnskab og viden for at sikre kvaliteten og virkningen af fremtidige europæiske investeringer i lavemissionsøkonomien. Dette er målet for flere elementer i Horisont 2020:

Grundforskning: Horisont 2020 vil fortsat finansiere banebrydende grundforskning gennem Det Europæiske Forskningsråd 32 , som følger en bottom-up-tilgang i sine indkaldelser af forslag. Det Europæiske Forskningsråd har siden 2007 tildelt 248 tilskud til forskningsprojekter inden for energi, svarende til ca. 500 mio. EUR i EU-finansiering.

Markedsskabende innovation: Som en ny foranstaltning, der skal iværksættes i den resterende Horisont 2020-periode, vil Kommissionen overveje at oprette et europæisk innovationsråd 33 , som skal bidrage til at generere banebrydende innovationer, som kan vinde og skabe nye markeder. Det eventuelle europæiske innovationsråd vil især fokusere på nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder og vil supplere det foreslåede opstarts- og opskaleringsinitiativ 34 . Formålet er at øge sandsynligheden for at opdage, støtte og opskalere de mest interessante eksempler på markedsskabende, disruptive innovationer i Europa, under anvendelse af en tværfaglig bottom-up-tilgang, herunder i krydsfeltet mellem energi, transport og digitale teknologier. De første foranstaltninger vil blive præsenteret i 2017 under Horisont 2020, og Kommissionen vil bestræbe sig på at anvende denne fremgangsmåde mere i fremtidige programmer.

Opgaveorienteret forskning og innovation: Kommissionen vil undersøge nye metoder med inspiration i international bedste praksis. Dette omfatter metoder, som kombinerer en retningsgivende, opgaveorienteret tilgang til at identificere og udvælge projekter med en stor potentiel indvirkning, samt direkte deltagelse i den daglige ledelse af projektet og forskellige former for målrettet og skræddersyet bistand. Endelig omfatter det beføjelsen til at omstrukturere eller standse finansieringen, hvis de aftalte milepæle ikke nås (f.eks. Det Forenede Kongeriges Catapult-program eller det amerikanske "Advanced Research Projects Agency-Energy").

Priser: Kommissionen vil bruge priser som et bottom-up-instrument til at belønne banebrydende innovationer, hvor deltagerne får fuld frihed til at finde de mest effektive løsninger. Dette bygger på de erfaringer, der indtil videre er gjort med Horisont 2020 (8,25 mio. EUR for fem løbende priser inden for ren energi).

Ud over et fokus på forskning og udvikling inden for ren energi er det også nødvendigt, at denne meddelelse inddrager andre områder:

Klimaforskning: Horisont 2020 støtter forskning, der skal bruges i den kommende 2018-rapport fra FN's Klimapanel. Denne rapport skal præsentere forskningsresultaterne vedrørende grænsen for den globale temperaturstigning på 1,5 °C og vil uden tvivl medføre et større fokus på EU's egen fremtidige indsats. I denne forbindelse vil "European Decarbonisation Pathways Initiative", som ledes af et højniveaupanel, mobilisere videnskaben under Horisont 2020 for at identificere mulige og troværdige midler til dekarbonisering, som er forenelige med Parisaftalen.

Rumforskning: Horisont 2020 støtter forskning, der skal give Europa global kapacitet til at overvåge den menneskeskabte udledning af kuldioxid.

Transportforskning: Horisont 2020 støtter dekarboniseringen af transportsystemet ved at øge køretøjers energieffektivitet, elektromobilitets- og batteriteknologi, skifte til miljøvenlige transportformer og fremme digitaliseringen for at skabe mere effektiv transport og mobilitet. Disse aktiviteter vil betyde, at der udvikles nye forretningsmodeller og innovationsvenlige standarder og regler, navnlig i byområder. Forsknings- og innovationstiltag vil supplere den løbende politiske indsats for at støtte udrulningen af ​​modne innovative teknologier, som f.eks. offentlig transport med nul-emissioner og intelligente transportsystemer.

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber: For at øge forståelsen de for adfærdsmæssige eller andre samfundsøkonomiske forhold vedrørende social accept af – eller modstand mod – den klima- og energirelaterede politik, er Kommissionen i færd med at etablere en ny energiforskningsplatform. Platformen vil samle energispecialister fra samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber samt de mere tekniske områder og nå ud til alle Europas regioner og vil dermed give et tiltrængt løft til det tværfaglige og tværsektorielle arbejde. Målet vil være at sikre bedre udnyttelse af det store potentiale for social innovation på energiområdet samt at overvinde de eksisterende samfundsmæssige barrierer med henblik på at kunne komme med forslag til de europæiske politikere, som vil bidrage til opfyldelse af energiunionens mål.

Eksempler på innovationsprojekter vedrørende ren energi, der støttes af Horisont 2020:

1. Faciliteten for InnovFin-energidemonstrationsprojekter har ydet et lån på 10 mio. EUR til et pionerdemonstrationsprojekt i fuld skala for den finske virksomhed AW-Energys WaveRoller-koncept. Projektet har til formål at bane vejen fra demonstration til kommerciel udbredelse af omdannelse af bølgeenergi til elektrisk strøm, som udviser et stort markedspotentiale.

2. Den Europæiske Investeringsbank har ydet et kvasi-egenkapitallån på 20 mio. EUR under InnovFin vækstfinansiering til mid cap-selskaber til Heliatek fra Tyskland. Virksomheden har opfundet og fået patent på en unik teknologi til fremstilling af elektricitetsproducerende solfilm (Heliafilm®) ved brug af organiske solceller (OPV), som kan indbygges i glas- eller facadeelementer eller installeres på tage.

3. ELIPTIC-projektet (elektrificering af offentlig transport i byerne) har modtaget 6 mio. EUR fra Horisont 2020 til at undersøge, hvordan de offentlige transportsystemer i byer kan elektrificeres, ved at optimere anvendelsen af den eksisterende infrastruktur i de europæiske byer, således at den offentlige transport bliver et godt eksempel på elektrisk mobilitet, som vil medføre et mindre forbrug af fossile brændstoffer og forbedret luftkvalitet.

For at Europa skal blive førende inden for vedvarende energi, er der nogen vigtige flaskehalse, der skal fjernes, herunder integrationen af vedvarende energi i energisystemet samt udvikling af avancerede lagringsløsninger for at sikre en stabil energiforsyning for husholdninger og industrien. Endvidere er det nødvendigt for at gennemføre princippet om energieffektivitet først, at dekarboniseringen af EU's bygningsmasse gennemføres, da den står for over 40 % af EU's endelige energiforbrug. Desuden indeholder transportsystemet et enormt potentiale for at reducere CO2-udledningen, men dette kræver lagringsløsninger og digital innovation til støtte for transport- og intelligente mobilitetstjenester.

Klar prioritering kan bidrage til at skabe vedvarende resultater og udnytte mulighederne for at reducere CO2-emissionerne, øge industriens konkurrenceevne og udnytte eksportmulighederne. Dette kræver fokus på de innovationer, der giver mulighed for øget udbredelse af vedvarende energiteknologier og større energibesparelser, samt har direkte relevans for borgerne, fordi de får mulighed for at deltage i energiomstillingen, eller fordi det bliver billigere. Med udgangspunkt i de fremskridt, der allerede er gjort med den integrerede strategiske plan for energiteknologi, vil Kommissionen i fremtiden rette finansieringen under Horisont 2020 mere tydeligt mod fire indbyrdes forbundne strategiske prioriteter, som alle har digitalisering som hoveddrivkraft:

1) Dekarbonisering af EU's bygningsmasse inden 2050: Fra næsten energineutrale bygninger til plusenergidistrikter: Som påpeget i Kommissionens europæiske bygningsinitiativ 35 , er bygninger en vigtig del af Europas omstilling til ren energi. EU er allerede global leder inden for innovationssystemer for bygninger, men forskning og innovation skal stadig prioriteres højt for at sikre, at EU kan bevare denne position. EU's bygningsmasse har et samlet areal på ca. 25 mia. m² 36 . Bygninger står for 40 % af EU's endelige energiforbrug, hvilket er mere end nogen anden sektor. Men bygninger har også et stort potentiale for energibesparelser, og når de først er blevet renoveret og opgraderet (under hensyntagen til indlejret energi), kan de bidrage til at generere ekstra strøm fra vedvarende energikilder eller give vigtig energilagringskapacitet.

2) Styrkelse af EU's lederskab inden for vedvarende energi: Yderligere systemintegration og udvikling af den næste generation af teknologier til vedvarende energi, hvoraf nogen helt kan ændre dagsordenen, er nødvendig for, at vedvarende energi kan blive den dominerende kilde til primær energiproduktion og elproduktion 37 . Det er også en forudsætning for omdannelsen af ​​kulstofintensive sektorer, såsom transport, hvor der er behov for stærke incitamenter til at udvikle alternative energiformer (f.eks. elektricitet fra vedvarende energikilder, avancerede biobrændstoffer og andre syntetiske brændstoffer fra brugen af kuldioxid og andre genanvendte drivhusgasser). Dette omfatter målrettet forsknings- og innovationsstøtte i tæt samarbejde med industrien, hvis Europa skal fastholde sin globale førerposition inden for teknologier til vedvarende energi.

3) Udvikling af integrerede energilagringsløsninger til en overkommelig pris: For at fremme og muliggøre overgangen til et lavemissionsenergisystem (herunder transport) primært baseret på vedvarende energi, skal EU fremskynde integrationen af lagringsløsninger (kemiske, elektrokemiske, elektriske, mekaniske og termiske) i energisystemet på nationalt plan, i kommerciel skala og i energinettene 38 . 

4) Elektromobilitet og et mere integreret bytransportsystem: Hurtig udvikling og anvendelse af den næste generation af elbiler baseret på avanceret batteridesign og nye drivlinjer, en innovativ genopladningsinfrastruktur og dertil knyttede forretningsmodeller og tjenester er de vigtigste forudsætninger for fremtidens lavemissionsmobilitet sammen med et mere integreret bytransportsystem, som anvender digital teknologi og det europæiske globale satellitnavigationssystem til at styrke energieffektiviteten  39 .

Effekten af Horisont 2020 på disse fire indbyrdes forbundne strategiske prioriteter vil blive styrket yderligere med synergier med relaterede investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Finansiering af energividenskab og -teknologi og markedets anvendelse deraf – foreslåede foranstaltninger:

For at opfylde målet om at gøre EU til verdens førende inden for rene energiløsninger, skal midlerne fra EU-budgettet rettes specifikt mod disruptiv innovation, trinvis innovation og en række målrettede projekter med stor indvirkning. Denne ambition skal opfyldes på følgende måde:

Kommissionen vil se på, hvordan de eksisterende bottom-up-tilgange til innovation under Horisont 2020 kan styrkes, og undersøge andre mekanismer, herunder muligheden for at nedsætte et europæisk innovationsråd. Dette vil bidrage til at styrke støtten til potentielt disruptive teknologier, innovationer og forretningsmodeller, herunder banebrydende innovationer til lavemissionsøkonomien, som ikke indgår i den strategiske, opgaveorienterede finansiering.

Kommissionen agter at afsætte mere end 2 mia. EUR fra Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2018-2020 til støtte for forsknings- og innovationsprojekter på fire prioriterede områder: 1) Dekarbonisering af EU's bygningsmasse inden 2050: fra næsten energineutrale bygninger til plusenergidistrikter, 2) Styrkelse af EU's lederskab inden for vedvarende energi, 3) Udvikling af integrerede energilagringsløsninger til en overkommelig pris og 4) Elektromobilitet og et mere integreret bytransportsystem. Dette svarer til en budgetstigning på 35 % årligt i forhold til 2014-2015 på disse fire områder.

Kommissionen vil øge støtten fra ESIF gennem de tematiske platforme for intelligent specialisering, herunder især for energi og industriel modernisering, som springbræt for regional innovation og industrielle klynger, der skal arbejde på konkrete investeringsprojekter på områder som digitale og centrale støtteteknologier og energieffektivitet. De fire prioriterede områder vil blive yderligere målrettet, og offentlige og private aktører vil blive mobiliseret i synergi med andre EU-instrumenter og -finansieringsordninger.

Kommissionen vil inden for rammerne af de eksisterende Horisont 2020-finansieringsinstrumenter og -regler etablere en pilotordning, som kombinerer en retningsgivende, opgaveorienteret tilgang til at identificere og udvælge projekter med en stor potentiel indvirkning, direkte deltagelse i den daglige ledelse af projektet og forskellige former for målrettet og skræddersyet bistand samt eksisterende beføjelser til at omstrukturere eller standse finansieringen, hvis de aftalte milepæle ikke nås. Ordningen vil fokusere på hurtige resultater og markedsrelevans.

Kommissionen agter at lancere en pris for energiinnovation på 5-10 mio. EUR for at belønne en banebrydende innovation på f.eks. et af følgende områder: 1) kunstig fotosyntese, 2) design og konstruktion af billige, næsten-energineutrale bygninger, 3) lokale energihandelsordninger eller 4) social innovation i energi og/eller transport på byplan.

6.Udnyttelse af Europas globale rolle

I overensstemmelse med Kommissionens prioritet om at blive en stærkere global aktør, skal Europa få mere ud af sin rolle som global klimaforkæmper og pioner inden for lavemissionsløsninger og energieffektive løsninger for at fastholde sin position i centrum for de globale værdikæder, med de dermed forbundne fordele for fremstillingsindustrien og den globale eksport. Klimafinansiering og opfyldelse af nationale forpligtelser er stimuli for det globale teknologisamarbejde samt for skabelse af markedsmuligheder for europæiske virksomheder. Parisaftalen fremhæver forskningens og innovationens rolle, navnlig i samarbejde med udviklings- og vækstøkonomierne baseret på systemisk observation.

Det voksende globale energibehov, navnlig på vækstmarkederne, skaber store eksportmuligheder for de europæiske virksomheder, som kan levere lavemissionsteknologier, herunder i givet fald "enkle" innovationer, der er tilpasset de lokale forhold. Der er behov for nye strategiske partnerskaber, navnlig med vækstøkonomierne, for at drive innovation og skabe markeder.

Tæt samarbejde med internationale partnere har en høj strategisk værdi. Dette blev fremhævet i Europa-Kommissionens beslutning i 2016 om på vegne af EU at tilslutte sig Mission Innovation 40 -initiativet, som blev lanceret på COP 21. I øjeblikket er 22 lande (heraf otte EU-medlemsstater) og EU medlem og har dermed forpligtet sig til at fordoble deres offentlige støtte til forskning i ren energi over fem år. Mission Innovation vil bidrage til at vende nedgangen i de offentlige udgifter til forskning i ren energi, som stadig ligger under sit tidligere højdepunkt 41 og langt under de meget højere niveauer, der er nødvendige for at nå målene i Parisaftalen. Endvidere vil det ensrette fokus for de offentlige udgifter med store private investorer, f.eks. gennem et samarbejde med Breakthrough Energy Coalition 42 . EU vil spille en ledende rolle i Mission Innovation og vil især fokusere på at opnå synergier med Breakthrough Energy Coalition. Medlemmerne af Mission Innovation har identificeret syv innovationsudfordringer, som er afgørende for at skabe et lavemissionssamfund. EU vil lede udfordringen vedrørende omdannelse af sollys ("Converting Sunlight Innovation Challenge") for at skabe solenergi, der kan oplagres, samt udfordringen vedrørende opvarmning og afkøling af bygninger til overkommelige priser ("Affordable Heating and Cooling of Buildings Innovation Challenge"). EU vil deltage aktivt i de andre innovationsudfordringer i tæt samarbejde med andre medlemmer af Mission Innovation.

Gennem international udbredelse, styrkelse af strategiske forskningspartnerskaber og udveksling af viden, ekspertise, teknologi og kvalificeret personale med vigtige lande vil Europa-Kommissionen fortsat støtte udviklings- og vækstlandene i deres energiomstilling og dermed bidrage til gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling (navnlig nr. 7 "Billig og ren energi" og nr. 13 "Klimaindsats"). Det nyligt vedtagne forslag om lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer 43 har til formål at tiltrække private investeringer til afrikanske lande, som kan være af afgørende betydning for at udrulle lavemissionsenergiinfrastrukturer og støtte innovative energiløsninger. Disse aktiviteter vil være tæt forbundet med Europas internationale klima-, handels- og udviklingssamarbejde. Tilsvarende vil EU bruge sine handelspolitiske instrumenter og relaterede tekniske bistand til at tilskynde tredjelandene til at anvende klimaneutrale løsninger.

Europa-Kommissionen er aktiv på flere fronter for at hjælpe til at sikre, at den europæiske forskning og innovation er åben for verden 44 . Efter denne fremgangsmåde sigter Horisont 2020 mod forskere og innovatorer fra udviklingslandene, som skal arbejde side om side med europæerne for at udvikle de lavemissionsenergiteknologier og -løsninger, der passer bedst til de lokale forhold. Dette vil øge markedsmulighederne for EU's virksomheder og hjælpe EU's eksport samt styrke udviklingslandenes kapacitet og høste fordelene ved internationalt videnskabeligt samarbejde med hensyn til at få teknologien på markedet.

Enterprise Europe-netværket blev oprettet i 2008 for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udnytte forretningsmulighederne i EU og andre lande, og anvendelsesområdet bør udvides til også at omfatte støtte til virksomheder i EU, der udvikler innovative løsninger for ren energi.

Udnyttelse af Europas globale rolle – foreslåede foranstaltninger:

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at Den Europæiske Union spiller en ledende rolle i det globale Mission Innovation-initiativ. EU vil lede udfordringen vedrørende omdannelse af sollys ("Converting Sunlight Innovation Challenge") for at skabe solenergi, der kan oplagres, samt udfordringen vedrørende opvarmning og afkøling af bygninger til overkommelige priser ("Affordable Heating and Cooling of Buildings Innovation Challenge") og deltage aktivt i de andre innovationsudfordringer. Kommissionen vil fokusere på at opnå synergier med den private sektor, herunder Breakthrough Energy Coalition.

Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne lancere et eller to fælles udbredelsesprogrammer i udviklingslandene inden for energieffektivitet og vedvarende energi med fokus på Afrika som privilegeret partner i lyset af EU-Afrika-topmødet i 2017. Disse programmer vil kombinere forskning og innovation med kapacitetsopbygning i værtslandet, fordi disse begge er absolut nødvendige for at få succes i praksis. EU's finansielle bidrag vil bestå af midler fra Horisont 2020 og/eller udviklingssamarbejdsprogrammerne, alt efter hvad der er relevant. Initiativet vil om nødvendigt blive suppleret af teknisk bistand.

Enterprise Europe-netværket vil blive udvidet til at omfatte flere tredjelandsmarkeder for at styrke erhvervssamarbejdet, teknologioverførslen, vidensudvekslingen samt forskningsprojektsamarbejdet for små og mellemstore virksomheder, hvor miljø, vedvarende energi og bæredygtigt byggeri er de vigtigste sektorer.

7.Centrale aktører i energiomstillingen

For at skabe vedvarende resultater og sikre anvendelsen af de innovative løsninger, Kommissionen vil støtte gennem denne strategi, spiller borgere, byer, regioner og medlemsstater alle en afgørende rolle.

Borgerne er vigtige for at sikre, at de innovative lavemissionsløsninger, lige fra intelligente målere i deres hjem til store vindmølleparker, faktisk bringes i anvendelse. Det er altafgørende at finde nye og bedre måder at inddrage Europas borgere i lavemissionsomstillingen på samt at kanalisere befolkningens store opbakning. Borgere, som inddrages, tager et større ansvar for deres egen og EU's energisikkerhed, og de kan bidrage til at udvikle nye og originale forretningsmodeller.

Regioner og byområder vil bedst kunne teste og implementere integrerede innovative løsninger med direkte kontakt til borgerne. Med udgangspunkt i den specifikke støtte til regioner og byer i EU's regionalpolitik, EU's dagsorden for byer og nu efter Habitat III FN's globale nye dagsorden for byer, den globale borgmesterpagt 45 , det europæiske innovationspartnerskab om intelligente byer og CIVITAS-netværket 46 har Europas byer og regioner været medvirkende til at øge følelsen af ansvar for energiomstillingen og presse på for øget klima- og energirelateret innovation nedefra. Endvidere kan netværk af bydele, byer og regioner bidrage til at udveksle bedste praksis og samle ressourcer og investeringer. I denne forbindelse skal den støtte, der ydes gennem platformene for intelligent specialisering samt Horisont 2020 til intelligente og bæredygtige byer, udvides til at omfatte aspekterne vedrørende inklusive byer for yderligere at udvikle de opnåede resultater. Initiativer som fokusområdet for intelligente og bæredygtige byer under Horisont 2020, det fælles programmeringsinitiativ Byernes Europa 47 og det europæiske innovationspartnerskab for intelligente byer bør systematisk strømlines og opskaleres for at stimulere den videre udvikling og udbredelse af energieffektive lavemissionsløsninger i alle sektorer i bysamfundet. En forudsætning for dette er bedre måling og deling af data samt udvikling af interoperable systemer og dermed forbundne garantier for beskyttelse af datasikkerheden og privatlivets fred.

På grund af byøkosystemerne, der er bundet sammen af innovation ("intelligente byer"), investeringsplatforme, som samler mindre projekter vedrørende energieffektivitet eller vedvarende energi, og deres arbejde for at skabe mere miljøvenlige bytransportløsninger er byerne afgørende som støtte til udbredelsen af innovativ ren energi, som foranstaltningerne i denne meddelelse skal fremme.

Ud over byer og regioner er medlemsstaterne nødvendige for at sætte skub i energiomstillingen. Der findes forskellige mekanismer til at koordinere EU's energirelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter med medlemsstaterne eller til at sikre bedre overensstemmelse mellem den offentlige og den private støtte. Der er dog stadig plads til mere effektivitet og yderligere synergier.

Den strategiske plan for energiteknologi, som omfatter 28 medlemsstater og fire associerede lande, samt industrielle og akademiske aktører, er en grundlæggende del af energiunionens forvaltningsstruktur. Den strategiske plan for energiteknologi koordinerer deres respektive aktiviteter og skaber større synergier og har dermed medført en fordobling af de årlige samlede forsknings- og udviklingsinvesteringer i planens prioriterede teknologier i de senere år. Der er fastsat fælles forsknings- og innovationsmål på ti prioriterede områder for at øge de koordinerede og fælles investeringer yderligere, hvilket er udtryk for, at der er en større opbakning. Tilsvarende er den strategiske transportforsknings- og innovationsagenda ved at blive etableret på transportområdet, og den tager udgangspunkt i udarbejdelsen af syv ekspertkøreplaner og en tilsvarende forvaltningsmekanisme for at støtte og fremskynde forskning, innovation og udbredelse. Både den strategiske plan for energiteknologi og den strategiske transportforsknings- og innovationsagenda vil skabe vigtige platforme for koordinering med de foranstaltninger, der er beskrevet i denne meddelelse, støtte gennemførelsen og skabe synergier for at skabe resultater.

Centrale aktører i energisystemet – foreslåede foranstaltninger:

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne gennem energiunionens forvaltningsstrukturer, herunder især SET-planen, for at koordinere medlemsstaternes investeringer under de fire prioriterede områder, der er nævnt i afsnit 5, samt for at undersøge mulighederne for at udvikle relevante vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

Forvaltningen af energiunionen vil sikre, at de nationale målsætninger og foranstaltninger vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne indgår i nationale integrerede energi- og klimaplaner, samt at målsætninger, politikker og foranstaltninger er på linje med EU's mål. Endvidere vil integrerede statusrapporter hvert andet år og statusopgørelserne for energiunionen sikre den nødvendige opfølgning og overvågning.

Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne oprette et specifikt forvaltningsorgan for den strategiske transportforsknings- og innovationsagenda for at ensrette de strategiske planer for langsigtede transportforsknings- og innovationsforanstaltninger samt skabe bedre forbindelser mellem dem og energisektoren og de digitale teknologier.

Kommissionen vil stimulere udveksling og opskalering af bedste praksis samt intelligente, bæredygtige og inklusive bydemonstrationsprojekter, herunder dem, der modtager støtte under det europæiske innovationspartnerskab om intelligente byer og "Urban Innovative Actions". Her vil den også udnytte data og produkter fra Europa-Kommissionens Copernicus-program for jordovervågning.

8.Konklusioner

De politiske foranstaltninger, der er beskrevet i dette dokument, udgør kernen i energiunionens forsknings- og innovationssøjle. De er en integreret del af den bredere pakke af "støtteforanstaltninger", der skal fremme omstillingen til ren energi, og som indgår i meddelelsen "Clean Energy for All Europeans", der offentliggøres i dag. Kommissionen vil bestræbe sig på at gennemføre disse foranstaltninger i den sidste del af dens mandat og vil rapportere om fremskridtene inden for rammerne af den årlige statusopgørelse for energiunionen.

(1) 1 600 mia. 4 400 mia. De globale markedsprognoser for energieffektive lavemissionsløsninger svinger mellem ca.  EUR og EUR om året, hvor det største vækstpotentiale ligger uden for Europa.
(2)

Se Vejen fra Paris, COM(2016) 110 final.

(3) "Scaling up innovation in the Energy Union to meet new climate, competitiveness and societal goals" Europa er førende inden for patenter af høj værdi på teknologier til afbødning af klimaforandringer. Se (i24C, 2016), s. 35.
(4) COM(2016) 860.  
(5) COM(2014) 903, En investeringsplan for Europa.
(6) C(2015) 6317 final, "Towards an Integrated Strategic Energy Technology (SET) Plan: Accelerating the European Energy System Transformation".
(7) Innovation handler i EU's energisystem ikke kun om nye teknologier, men også om nye disruptive forretningsmodeller og tjenesteydelser, social innovation samt nye politiske og finansielle mekanismer. Se "Scaling up innovation in the Energy Union to meet new climate, competitiveness and societal goals" (i24C, 2016), s. 14.
(8) COM(2016) 601 final, Kapitalmarkedsunionen – En fremskyndelse af reformprocessen.
(9)

Se "Open innovation, open science, open to the world", 2016, Europa-Kommissionen, ISBN 978-92-79-57346-0.

(10) SWD(2016) 420.
(11) COM(2016) 864.
(12) COM(2016) 860  ]
(13) COM(2016) 615 final, Bedre lovgivning: Levering af bedre resultater til fordel for en stærkere Union.
(14) Konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne), maj 2016.
(15) Verifikationen af miljøteknologi sikrer kontrol ved en tredjepart af teknologiens resultater. Se http://ec.europa.eu/environment/ecoap/etv/
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.
(17) COM(2015) 337 final – 2015/0148 (COD).
(18) COM(2016) 482 final – 2016/0231: Forordningen om byrdefordeling.
(19) COM(2016) 479 final – 2016/0230 (COD).
(20) COM(2015) 614 final, Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi.
(21) COM(2016) 501 final.  
(22) COM(2016) 733 final.
(23) Se Kommissionens arbejdsprogram 2017, bilag I, COM(2016) 710 final.
(24) Se KOM(2008) 400.
(25) Se World Energy Outlook 2016.
(26) COM(2014) 903, En investeringsplan for Europa.
(27) COM(2016) 581 final.  
(28) http://www.eib.org/products/blending/innovfin/ Se nærmere om energidemonstrationsprojekter på
(29) www.ec.europa.eu/eipp Den Europæiske Portal For Investeringsprojekter:
(30) Forordning (EU) nr. 1303/2013.
(31) http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/  
(32) Vedrørende EFR, se https://erc.europa.eu
(33) Arbejdstitel
(34) Se COM(2016) 733 final, Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet.
(35) COM(2016) 860, bilag I.
(36) "Europe’s buildings under the microscope" Se (2011).
(37) "Impact Assessment of Roadmap 2050" SEC(2011) 1565/2, del B Se "High Res"-scenariet i: .
(38) EU's nuværende støtte til lagringsrelateret forskning og innovation stammer hovedsageligt fra aktiviteterne vedrørende intelligente energinet i SET-planen og fra fællesforetagendet for brændselsceller og brint.
(39) Se COM(2016) 501 final, En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet.
(40) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-2063_it.htm Pressemeddelelse, 3. juni 2016, "European Union joins Mission Innovation, a global initiave on clean energy":
(41) "Public energy RD&D spending in IEA member countries"  , OECD/IEA (2015).
(42) Breakthrough Energy Coalition er en gruppe af mere end 20 investorer fra forskellige lande, som i fællesskab med Mission Innovation har lanceret et initiativ med det formål at investere i forskning i ren energi.
(43) Se COM(2016) 581.
(44) Se "Open innovation, open science, open to the world", 2016, Europa-Kommissionen, ISBN 978-92-79-57346-0.
(45) http://www.covenantofmayors.eu/index_en.html Se
(46) CIVITAS er udformet som et program, der giver borgerne mulighed for at lære af hinanden og fremmer udveksling af idéer.
(47) http://www.uia-initiative.eu/
Top

Bruxelles, den 30.11.2016

COM(2016) 763 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA EUROPA-KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Hurtigere innovation inden for ren energi


Bilag

Beskrivelse af de fire teknologiske fokusområder

Integrationen af intelligente, avancerede digitale teknologier i alle aspekter af energisystemet, sammen med deres forskellige anvendelser, er en forudsætning for at fastholde positionen som spydspids for omstillingen til den mere forbrugerorienterede model for produkter og tjenesteydelser, som vil være drivkraften for den næste bølge af innovation inden for sektoren for vedvarende energi, lagringsløsninger, e-mobilitet, avancerede boliger og i hele energisektoren.

a) Dekarbonisering af EU's bygningsmasse inden 2050: Fra næsten energineutrale bygninger til plusenergidistrikter

EU's bygningsmasse har et samlet areal på ca. 25 mia. m². Bygninger står for 40 % af EU's endelige energiforbrug, hvilket er mere end nogen anden sektor. Men bygninger har også et stort potentiale for energibesparelser, og når de først er blevet renoveret og opgraderet, kan de bidrage til at generere ekstra strøm eller give vigtig energilagringskapacitet. Som angivet i Kommissionens europæiske bygningsinitiativ 1 er EU allerede global leder inden for innovationssystemer for bygninger, men forskning og innovation skal stadig prioriteres højt for at sikre, at EU kan udbygge og bevare denne position. EU's bygningsmasse skal omdannes (indvirkningen på miljøet i hele livscyklussen minimeres) for at skabe et bedre boligmiljø, nye arbejdspladser og vækst samt bidrage til opfyldelsen af målene for den cirkulære økonomi. For at opfylde disse mål er der et presserende behov for mindst at fordoble det nuværende renoveringstempo (som er alt for lavt på 0,4-1,2 %) 2 , samt for at renoveringerne bliver mere omfattende og grundige, hvilket skal ske på grundlag af fremsynede love, standarder, innovative teknologier og forretningsmodeller samt udvikling af nye færdigheder og kompetencer.

For at skabe en reel virkning skal de innovative løsninger ikke begrænse sig til de næsten energineutrale design, som bruges i dag. De bør omfatte alle tekniske aspekter (herunder indenlandsk elproduktion med vedvarende energikilder, design, der sikrer bedre udnyttelse af energi og materialer over hele livscyklussen, digitale forvaltnings- og kontrolsystemer og energisystemintegration) samt regulering, standarder, finansiering, forvaltning og andre samfundsøkonomiske spørgsmål. De skal demonstrere, at plusenergidistrikter er realistiske i forskellige klimaregioner og økonomiske sammenhænge, ligesom de skal omfatte integreret forvaltning af relevante miljømæssige forhold (som f.eks. vand og affald) 3 .

b) Styrkelse af EU's lederskab inden for vedvarende energi.

Yderligere systemintegration og udvikling af den næste generation af teknologier til vedvarende energi, hvoraf nogle helt kan ændre dagsordenen, er nødvendig for, at vedvarende energi kan blive den dominerende kilde til primær energiproduktion og elproduktion 4 . Det er også en forudsætning for omdannelsen af ​​kulstofintensive sektorer, såsom transport 5 , hvor der er behov for stærke incitamenter til at udvikle alternative energiformer (f.eks. elektricitet fra vedvarende energikilder, avancerede biobrændstoffer og andre syntetiske brændstoffer fra brugen af kuldioxid og andre genanvendte drivhusgasser). Dette omfatter målrettet forsknings- og innovationsstøtte i tæt samarbejde med industrien, hvis Europa skal fastholde sin globale førerposition inden for teknologier til vedvarende energi.

Støtten vil være rettet mod: 1) fremskyndelse af udviklingen af løsninger baseret på vedvarende energi til bygninger, såsom bygningsintegrerede solcelleanlæg til energiproduktion og vedvarende teknologier til opvarmning og afkøling, for at opfylde målet om næsten energineutrale bygninger, 2) forskning i optimering af og nedbringelse af omkostningerne ved vedvarende energiproduktion, navnlig for havvindenergisystemer for at øge potentialet for udbredelse af vind, og 3) intensivering af udviklingen af løsninger, der skal øge produktionen og integrationen af vedvarende energi, navnlig variabel vedvarende energi, i energisystemet, herunder transportsektoren, ved hjælp af termisk og kemisk lagring (el til gas, el til væske).

Større synergi mellem produktion, distribution og forbrug af vedvarende energi vil styrke forbrugerne – borgere, lokalsamfund og virksomheder – og støtte udbredelsen af nye løsninger, der opfylder deres skiftende behov og præferencer, samtidig med at systemet blive mere fleksibelt, så der anvendes større mængder decentral, variabel vedvarende energi.

Dette gælder især markedsintroduktion og effektiv systemintegration af mere modne teknologier (f.eks. vindenergi, solenergi og bioenergi) i kombination med energilagring eller andre avancerede løsninger, såsom digital integration med elektromobilitet og intelligente netværk, for at være forberedt til den gradvise udbredelse af svingende vedvarende energikilder. Det er også nødvendigt at sætte fart i omkostningskonkurrenceevnen og effektivitetsforbedringerne ved de mindre modne vedvarende energiteknologier, som kan omfordeles (f.eks. fleksibel vandkraft, havenergi og geotermisk energi, koncentreret solenergi eller avanceret, bæredygtig bioenergi), som middel til at udvikle CO2-fattig grundbelastning og nødstrøm.

c) Udvikling af integrerede energilagringsløsninger til en overkommelig pris.

For at fremme og muliggøre omstillingen til et lavemissionsenergisystem (herunder transport) primært baseret på vedvarende energi, skal EU fremskynde integrationen af lagringsløsninger i energisystemet på nationalt plan, i kommerciel skala og i energinettene 6 . Batterier, brint og andre lagringsmetoder – både mobile og stationære – er afgørende for e-mobilitet på kort sigt, men de spiller også en større systemisk rolle for integrationen af vedvarende energikilder og optimering af driften. Forskning i dette område vil bane vejen for efterfølgende industriel produktion, fremme af nye forretningsmodeller og yderligere omkostningsreduktioner, hvilket vil skabe potentielle store fordele for EU i forhold til vækst og beskæftigelse.

Det er afgørende, at produktionen af battericeller i Europa genoptages: Den har flere fordele i form af industriel konkurrenceevne, viden om avanceret produktion, forsyningssikkerhed og Europas andel af de globale værdikæder. Billigere, lettere, mere sikre og mere højtydende batterier er sammen med hurtigere opladningsløsninger en central forudsætning for et skifte til fuld elektromobilitet samt for at øge energilagringskapaciteten i private hjem (med de dermed forbundne fordele for netstabilitet og fleksibilitet). Initiativet vil også omfatte forskning i materialer, hardware- og softwarestyring, kontrol og integration af lagringsenheder i energisystemet, forbindelse mellem intelligente elektricitetsnet og bilbatterier samt avancerede produktionsteknikker. Det vil forbedre ydeevnen af og nedbringe omkostningerne ved den effektelektronik, der skal bruges til at holde lagringssystemets effektivitet på et konkurrencedygtigt niveau. Det vil også omfatte skabelse af gunstige markedsvilkår for øget formidling af lagringsløsninger på både forbruger- og netniveau, herunder etablering af forbindelser mellem elnettet, naturgasnettet og transportsystemet som forudsætning for en strømforsyning, der udelukkende er baseret på vedvarende energi. Det vil især sætte fokus på nye affaldsstrømme fra energiomstilling (batterier, solpaneler osv.) i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi.

d) Elektromobilitet og et mere integreret bytransportsystem.

Den næste generation af elbiler er baseret på avanceret batteridesign og nye drivlinjer og er dermed afhængig af innovative genopladningsinfrastrukturer og -løsninger. Udviklingen af billigere, lettere og mere sikre batterier med længere rækkevidde samt hurtigere og mere kundevenlige teknologier og opladningsløsninger er derfor prioriteter for forskningen og innovationen på transportområdet samt potentielle konkurrencemæssige fordele for EU's transportindustri. Digitalisering kan bane vejen for forbundne og automatiserede transporttjenester og intelligente mobilitetstjenester, og dette er i øjeblikket i demonstrationsfasen, hvor tekniske og juridiske udfordringer skal løses, hvorefter det vil skabe yderligere muligheder.

Den strategiske transportforsknings- og innovationsagenda har udviklet den første langsigtede strategiske tilgang til forberedelserne til den planlagte ændring af transportsystemet gennem forskning og innovation, der kombinerer innovative lavemissionsteknologier, forbundne og automatiserede transporttjenester og intelligente mobilitetstjenester, ved udnyttelse af nye teknologier som det europæiske globale satellitnavigationssystem (Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste). Endvidere blev det konstateret, at der var behov for katalysatorer og rammebetingelser, herunder især infrastruktur, offentlig accept og større opmærksomhed på brugernes behov. Udviklingen i retning af mere selvstændig og forbundet transport, understøttet af C-ITS-strategien 7 – navnlig i byområder – og ændringen af mobilitet til en tjeneste og bedre dør til dør-logistik er nødvendige forudsætninger for at opnå større effektivitet og dekarbonisering af transportsystemet.

Fragmenteringen i det nye marked for lavemissionsteknologi til transport skal afhjælpes, og opskalering af udbredelsen af innovation skal støttes med forskellige politiske virkemidler (f.eks. revision af forordningerne om fastsættelse af standarder for drivhusgasemissioner for biler og varevogne, revision af direktivet om renere køretøjer), finansielle virkemidler (såsom EIB-finansiering) samt en særlig platform til bedre udveksling af oplysninger og ensretning af foranstaltningerne vedrørende investering.

(1) COM(2016) 860, bilag I.
(2) Omkring 75 % af EU's bygningsmasse er meget energiineffektiv. Med det nuværende renoveringstempo vil det tage omkring et århundrede at opgradere bygningsmassen til de nyeste standarder.
(3) http://susproc.jrc.ec.europa.eu/Efficient_Buildings/ Vedrørende anvendelsen af principperne for den cirkulære økonomi til vurdering af bygningers miljøniveau, se  
(4) "Impact Assessment of Roadmap 2050" SEC(2011) 1565/2, del B Se "High Res"-scenariet i: .
(5) COM(2016) 501 final Se , En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet.
(6) EU's nuværende støtte til lagringsrelateret forskning og innovation stammer hovedsageligt fra aktiviteterne vedrørende intelligente energinet i SET-planen og fra fællesforetagendet for brændselsceller og brint.
(7) COM(2016) 766.
Top