BEGRUNDELSE

1.  BAGGRUND FOR FORSLAGET

· Begrundelse og formål

EU søger stadig tættere forbindelser med Ukraine, der går videre end et bilateralt samarbejde og i retning af en gradvis politisk associering og økonomisk integration. Ukraine er et vigtigt land, både i den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. I 1998 undertegnede EU en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Ukraine, der skitserer rammerne for samarbejdet på alle centrale reformområder og fortsat udgør retsgrundlaget for forbindelserne mellem EU og Ukraine. Forbindelserne blev yderligere styrket i november 2009, da Ukraines ministerkabinet vedtog associeringsagendaen EU-Ukraine, som blev ajourført i 2011 (godkendt af Samarbejdsrådet EU-Ukraine i juni 2013). Den 21. marts og 27. juni 2014 undertegnede EU og Ukraine en associeringsaftale, som vil medføre dyb politisk associering og økonomisk integration mellem EU og Ukraine. Den dækker en lang række områder såsom samarbejde på det retlige område, handel og sektorsamarbejde inden for bl.a. energi, transport og miljø, og fastsætter detaljerede forpligtelser og tidsfrister, som er krævende for begge parter.

Den ukrainske økonomi er i dyb recession som følge af makroøkonomiske ubalancer og strukturelle problemer. Situationen blev forværret af en væbnet konflikt i landets østlige del, som fik stor negativ indvirkning på økonomien gennem betydelige produktivitetstab og en faldende tillid. Efter en række massedemonstrationer forlod den tidligere præsident Viktor Yanukovych magten, og i februar 2014 blev der udpeget en reformorienteret regering i Ukraine. Den gav sig i kast med en ambitiøs makroøkonomisk tilpasning og et strukturelt reformprogram, der sigtede mod at ændre landets uholdbare økonomiske model og bane vejen for bæredygtig vækst på lang sigt. Programmet blev understøttet af IMF gennem et program for finansiel bistand på 17 mia. USD og betydelig støtte fra andre internationale donorer.

Efter den politiske overgang i februar 2014 afholdt Ukraine frie og demokratiske præsident- og parlamentsvalg (henholdsvis den 25. maj og den 26. oktober). De ukrainske myndigheder har desuden truffet vigtige foranstaltninger i 2014 til at bekæmpe korruption og styrke retsstatsprincippet. I december 2014 fremlagde den nye regering en ambitiøs handlingsplan, der redegør for koalitionsregeringens reformdagsorden. Den skal efter planen følges op af en omfattende national reformstrategi i begyndelsen af 2015, der fastsætter de økonomiske, politiske, retslige og administrative reformforanstaltninger i 2015-2017, som er nødvendige for at sikre makroøkonomisk stabilitet på mellemlang sigt og gennemførelsen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine.

Myndighedernes reformindsats er dog i høj grad blevet undermineret af den væbnede konflikt i den østlige del af landet, Ruslands handelsrestriktioner over for landet og optrapningen af stridighederne om naturgas mellem de to lande. Den økonomiske recession i Ukraine er derfor blevet langt dybere end oprindeligt forventet af de internationale donorer. Krisen forventes at blive langvarig, eftersom Ukraine er på vej ind i endnu et år med økonomisk nedgang. De mistede eksportindtægter som følge af konflikten i den østlige del af landet og tillidskrisen har ført til en kraftig depreciering af den nationale valuta og en udtømning af de internationale reserver. I den nuværende situation har Ukraine ikke adgang til de internationale gældsmarkeder og forventes heller ikke at få det på kort sigt. Der er derfor opstået et betydeligt yderligere eksternt finansieringsgab.

Derfor er der behov for yderligere officiel finansiel bistand for at dække Ukraines kortsigtede betalingsbalancebehov, herunder genopbygge de internationale reserver, og for at understøtte myndighedernes reformprogram, navnlig omstruktureringen af energi- og banksektorerne. Sidst men ikke mindst er støtten nødvendig for at styrke investortilliden, der er afgørende for at bringe den ukrainske økonomi tilbage på en bæredygtig vækstkurs.

Den 9. september 2014 anmodede de ukrainske myndigheder EU om makrofinansiel bistand på 2 mia. EUR. Anmodningen blev gentaget i et brev den 15. december 2014. Under hensyntagen til disse anmodninger og den økonomiske situation i Ukraine, navnlig det betydelige yderligere behov for ekstern finansiering, fremsætter Europa-Kommissionen et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om at yde Ukraine makrofinansiel bistand på højst 1,8 mia. EUR i form af mellemfristede lån.

Formålet med den foreslåede makrofinansielle bistand er at hjælpe Ukraine med at dække en del af landets residuale behov for yderligere ekstern finansiering i 2015 og begyndelsen af 2016 som led i det igangværende IMF-program. Dette yderligere behov anslås af IMF at beløbe sig til 15 mia. USD. Bistanden fra EU skal også bidrage til at nedbringe landets kortsigtede sårbarhed i forhold til betalingsbalancen og de offentlige finanser, samtidig med at den understøtter regeringens tilpasnings- og reformprogrammer ved hjælp af en pakke politiske ledsageforanstaltninger, der vil blive vedtaget med de Ukrainske myndigheder i et aftalememorandum.

På denne baggrund er det Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske forudsætninger for makrofinansiel bistand af den foreslåede størrelse og art er opfyldt.

· Generel baggrund

Ukraine er i dyb recession, som skyldes langvarige makroøkonomiske ubalancer og strukturelle problemer. Situationen forværres af den væbnede konflikt i den østlige del af landet, som ikke alene har ødelagt en del af Ukraines produktionskapacitet, men som også i betydelig grad har påvirket tilliden blandt husholdningerne og i erhvervslivet. I de seneste måneder har gennemførelsen af den hårdt tiltrængte stabiliseringspolitik, som skal rette op på ubalancerne og værne om den finanspolitiske og eksterne holdbarhed, påvirket de kortsigtede økonomiske udsigter negativt. Det reale BNP forventes derfor at skrumpe med omkring 7 % i 2014.

Til trods for den kraftige økonomiske nedgang og centralbankens konservative politik er inflationspresset stadig højt, hvilket afspejles i valutaens svækkelse og justeringen af de regulerede priser (især forsyningsselskabernes takster). Forbrugerprisinflationen accelererede til 21,8 % i november i forhold til det foregående år og forventes af stige yderligere i den nærmeste fremtid, når deprecieringen af valutaen får sin fulde virkning. Hryvniaen har mistet næsten 50 % af sin værdi over for USD, siden den blev gjort flydende i februar, hvilket er langt mere end oprindeligt forventet. Svækkelsen var særlig kraftig i august og september, og centralbanken blev derfor nødt til at indføre en række administrative foranstaltninger og valutakontroller samt foretage interventioner på valutamarkedet, hvilket bragte midlertidig stabilitet til vekselkursen forud for parlamentsvalget i oktober. Disse foranstaltninger havde samtidig negativ indvirkning på erhvervsaktiviteten og førte til en hurtig udtømning af de allerede små internationale reserver. Efter en mindre lempelse af de administrative kontroller er der fra november sket en kraftig depreciering af valutaen.

Til trods for myndighedernes spareforanstaltninger[1] har den svage økonomiske aktivitet sammen med de højere renteudgifter på gæld denomineret i fremmed valuta, som skyldes den kraftige depreciering, og de store tab som følge af den mangelfulde skatteinddrivelse i de østlige dele af landet, ført til en forøgelse af budgetunderskuddet i 2014. Ifølge finansministeriets seneste prognoser stiger det offentlige budgetunderskud til 5,3 % af BNP i 2014 som helhed.

Det nødlidende olie- og gasselskab Naftogaz udgjorde desuden en stor byrde for de offentlige finanser i 2014. Selskabet har traditionelt opereret med betydelige driftsunderskud på grund af det administrative loft over naturgaspriserne for husholdningerne og kommunale forsyningsselskaber, hvorved Naftogaz skal sælge til underpriser og dermed har været tvunget til generel driftsmæssig ineffektivitet. I 2014 blev selskabets aktiviteter påvirket negativt af hryvniaens kraftige depreciering og på grund af betalingen af restancerne på gas til Rusland (herunder også dem, der blev akkumuleret i 2013). Staten var derfor i november nødsaget til at indskyde 103 mia. UAH i Naftogaz, hvilket svarer til 6,8 % af det forventede BNP. Ukraines samlede budgetunderskud i 2014, som omfatter underskuddet i Naftogaz, forventes derfor at nå knap 12 % af BNP, hvilket er langt over de 6,7 % i 2013 og de forventede 8,5 % i IMF's prognoser fra april 2014.

Det stigende budgetunderskud og den kraftige depreciering af den lokale valuta har sammen med den betydelige økonomiske nedtur ført til en kraftig forværring af indikatorerne for Ukraines offentlige gæld. Ved udgangen af oktober 2014 udgjorde den offentlige gæld 63 % af det forventede BNP for året, hvilket er en stigning på næsten 23 procentpoint i forhold til gældskvoten ved udgangen af 2013 på 40,2 % af BNP.

Med hensyn til udlandet har hryvniaens depreciering sammen med den svage indenlandske efterspørgsel bidraget til en betydelig justering af de løbende poster. Underskuddet forventes at falde til ca. 4 % af BNP i 2014 fra 9,0 % i 2013, hvilket primært skyldes et kraftigt fald i importen[2]. Det blev dog ledsaget af betydelige kapitaludstrømninger i den private sektor som følge af den svindende tillid i en situation med stor geopolitisk usikkerhed[3]. Den officielle støtte, der blev ydet fra maj 2014, var ikke tilstrækkelig til at opveje for denne kapitalflugt. Ukraine modtog i alt ca. 9 mia. USD brutto i officiel støtte mellem maj og december, hvoraf en stor del gik til at dække forfalden gæld (se IMF-støtte og anden donorbistand frem til 2014).

Set i lyset af den voksende økonomiske recession og tillidskrisen var den betydelige finansielle bistand til Ukraine i 2014 ikke tilstrækkelig til at bremse den løbende udtømning af landets reserver. Reserverne blev i løbet af de første elleve måneder halveret i forhold til 2013 til kun 10 mia. USD. På grund af betalingerne for gas (herunder restancer til Rusland) forventes et yderligere stort fald i december. Ukraines internationale bruttoreserver forventes derfor at falde til 7 mia. USD ved udgangen af 2014, svarende til ca. en måneds forventet import af varer og tjenester i 2015.

Den 30. april 2014 godkendte IMF en toårig standby-aftale med Ukraine beløbende sig til 10,976 mia. SDR (17 mia. USD eller 800 % af landets kvote). Den finansielle bistand fra IMF er blevet suppleret med betydelig støtte fra andre officielle og bilaterale ydere (EU, USA, Japan, Canada). Andre internationale finansielle institutioner, f.eks. Verdensbanken, EBRD og EIB, har også optrappet deres aktivitet væsentligt til støtte for Ukraines økonomiske overgang.

Da den økonomiske recession er værre end først antaget og i betragtning af de væsentlige kapitaludstrømninger som følge af tillidskrisen, står Ukraine nu over for et betydeligt yderligere behov for ekstern finansiering i 2015 og 2016. Dette skyldes navnlig behovet for at genopbygge de meget lave internationale reserver og de kraftige udstrømninger af privat kapital. Det yderligere finansieringsbehov anslås til 15 mia. USD. Den foreslåede makrofinansielle bistand vil dække 16,7 % af det samlede ekstra finansieringsgab. 

· Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Der er ydet makrofinansiel bistand til Ukraine under tre særskilte afgørelser:

· Rådets afgørelse af 12. juli 2002 om supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine (2002/639/EF)[4]

· Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 388/2010/EU af 7. juli 2010 om makrofinansiel bistand til Ukraine[5]

· Rådets afgørelse af 14. april 2014 om supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine (2014/215/EU)[6]

· Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Den foreslåede makrofinansielle bistand er i overensstemmelse med EU's tilsagn om at støtte Ukraines økonomiske og politiske overgang. Den er forenelig med de principper, der gælder for anvendelsen af instrumentet for makroøkonomisk bistand, nemlig ekstraordinær karakter, politiske forhåndsbetingelser, komplementaritet, konditonalitet og finansiel disciplin.

Den foreslåede makrofinansielle bistand er i overensstemmelse med målene i den europæiske naboskabspolitik. Den bidrager til at støtte Den Europæiske Unions målsætninger om økonomisk stabilitet og økonomisk udvikling i Ukraine og mere generelt i det østlige naboskabsområde. Ved at understøtte myndighedernes bestræbelser på at skabe en stabil makroøkonomisk ramme og gennemføre ambitiøse strukturreformer øger den foreslåede bistand effektiviteten af EU's øvrige finansielle bistand til landet, bl.a. budgetstøtten. Den foreslåede makrofinansielle bistand supplerer også den bistand, som andre multilaterale og bilaterale donorer yder i forbindelse med det IMF‑sponserede økonomiske program.

EU's makrofinansielle bistand vil supplere det samlede beløb på 1,565 mia. EUR i tilskud, der kan mobiliseres under det europæiske naboskabsinstrument, naboskabsinvesteringsfaciliteten, instrumentet til fremme af stabilitet og fred samt EU's budgetpost for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for perioden 2014-2020, hvorunder der allerede er afsat 370 mio. EUR i 2014. Ved at støtte de ukrainske myndigheders indsats for at indføre en passende ramme for den makroøkonomiske politik og strukturreformer på kort sigt vil EU's makroøkonomiske bistand øge merværdien og effektiviteten af EU's engagement og intervention, også gennem andre finansielle instrumenter såsom statsopbygningskontrakten og andre budgetstøtteforanstaltninger.

Ukraine har vigtige økonomiske bånd til EU. EU er en af Ukraines vigtigste handelspartnere og tegner sig for ca. en tredjedel af landets udenrigshandel. I 2013 udgjorde værdien af den ukrainske import fra EU 23,9 mia. EUR, mens værdien af eksporten udgjorde 18,8 mia. EUR. Ukraine er også yderst afhængig af EU med hensyn til FDI og andre kapitalstrømme. Den 27. juni 2014 blev EU og Ukraine enige om den kommende indførelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde. Det vil støtte og sætte yderligere skub i den bilaterale handel med varer og tjenester og gradvist bringe Ukraines handelsrelaterede regler og standarder på linje med EU's.

Ukraines overgang er meget vanskelig, og der er fortsat en risiko for økonomisk sammenbrud. Samtidig har den nye regering offentligt forpligtet sig til at tage væsentlige skridt i retning af politiske og økonomiske reformer med det formål at bekæmpe korruption og styrke institutioner og mekanismer med udgangspunkt i retsstatsprincippet. Landet er også i gang med at udvikle et økonomisk reformprogram, der skal skabe grobund for en bæredygtig model for vækst. Det er altafgørende, at der gøres fremskridt med disse mål og reformprogrammet for at understøtte en vellykket overgang.

2.  RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

· Høring af interesserede parter

Den makrofinansielle bistand ydes som en integrerende del af den internationale støtte til økonomisk stabilisering i Ukraine. Under udarbejdelsen af dette forslag om makrofinansiel bistand har Kommissionens tjenestegrene konsulteret Den Internationale Valutafond og andre internationale partnere, som iværksætter betydelige finansieringsprogrammer. Desuden har Kommissionen været i løbende kontakt med de ukrainske myndigheder.

· Ekspertbistand

Med hjælp fra eksterne eksperter foretog Kommissionen en operationel vurdering, hvori den kontrollerede kvaliteten og pålideligheden af Ukraines offentlige finansielle kredsløb og administrative procedurer, og den forelagde den endelige rapport i august 2014.

· Konsekvensanalyse

Den makrofinansielle bistand og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, som er knyttet til den, vil bidrage til at lette Ukraines kortsigtede finansieringsbehov og samtidig støtte de politiske foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre betalingsbalancen og den finanspolitiske holdbarhed på kort sigt og at sikre en bæredygtig vækst. Den vil navnlig støtte reformindsatsen på områder som forvaltning af offentlige finanser og antikorruption, skatteforvaltning, reformer i energisektoren, herunder styrkelse af det sociale sikkerhedsnet for at sikre, at følgerne af den igangværende tilbagetrækning af tilskuddene til energipriserne i detailleddet afdæmpes på målrettet vis, reformer i finanssektoren og foranstaltninger til at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet.

3.  JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Resumé af forslaget

Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Ukraine op til et maksimalt beløb på 1,8 mia. EUR i form af mellemfristede lån. Bistanden vil bidrage til at dække Ukraines residuale behov for ekstern finansiering i 2015-16, således som det er afdækket af Kommissionen på grundlag af overslagene fra IMF.

Bistanden forventes at blive udbetalt i tre lånerater. Udbetalingen af første rate forventes at ske i midten af 2015. Anden rate vil kunne udbetales i fjerde kvartal 2015, mens den tredje og sidste rate kan stilles til rådighed hen imod slutningen af første kvartal 2016. Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil gælde specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen.

Kommissionen og de ukrainske myndigheder vil vedtage et aftalememorandum, der fastlægger de strukturelle reformforanstaltninger, der vil være knyttet til den foreslåede makrofinansielle bistand, herunder tidsplan og rækkefølge. Disse foranstaltninger vil støtte myndighedernes reformdagsorden, herunder også relevante elementer af den førnævnte nationale reformstrategi for 2015-2017 og gennemførelsen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, og de vil supplere de programmer, der aftales med IMF, Verdensbanken og andre multilaterale og bilaterale donorer. Som det normalt er tilfældet med makrofinansiel bistand, vil udbetalingerne bl.a. være betinget af vellykkede evalueringer under IMF-programmet og den fortsatte udbetaling af IMF-midler til Ukraine.

Europa-Kommissionen vil søge konsensus med de ukrainske myndigheder om den forventede nationale reformstrategi, bl.a. for at sikre at betingelserne i aftalememorandummet for den foreslåede makrofinansielle bistand opfyldes uden problemer. De politiske betingelser bør være rettet mod nogle af de grundlæggende sårbarheder, der har akkumuleret sig med årene i den ukrainske økonomi. Den politiske konditonalitet kan f.eks. omfatte områder som forvaltningen af offentlige finanser og antikorruption, skatteforvaltningen, reformer i energisektoren, reformer i finanssektoren og foranstaltninger til at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet.

Beslutningen om at udbetale hele den makrofinansielle bistand i form af lån er begrundet i Ukraines udviklingsniveau (målt ved dets per capita-indkomst). Den er også i overensstemmelse med Verdensbankens og IMF's behandling af Ukraine.

· Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 212 i TEUF.

· Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er overholdt, eftersom målsætningerne om at genskabe den kortsigtede makroøkonomiske stabilitet i Ukraine ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og derfor bedre kan nås af Den Europæiske Union. De vigtigste grunde er budgetbegrænsningerne på nationalt plan og behovet for en stærk koordinering mellem donorerne for at maksimere bistandens omfang og virkning.

· Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk stabilitet, og går ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå dette mål.

Som konstateret af Kommissionen på grundlag af overslagene fra IMF i forbindelse med standby-aftalen svarer bistandsbeløbet til omkring 16,7 % af det anslåede ekstra finansieringsunderskud for perioden 2015 til første kvartal 2016. Denne betydelige forpligtelse er begrundet ved: Ukraines politiske betydning for stabilitet i det europæiske naboskabsområde, landets politiske integration med EU som afspejlet i associeringsaftalen mellem de to parter, som trådte midlertidigt i kraft den 1. november 2014, samt den særligt vanskelige situation og det store finansieringsbehov, som dette EU-naboland står over for.

· Reguleringsmiddel/reguleringsform

Projektfinansiering eller teknisk bistand vil ikke være egnet eller tilstrækkelig til at nå disse makroøkonomiske mål. Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være hurtigt at lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en holdbar betalingsbalance og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Ved at bidrage til indførelsen af en passende overordnet ramme for makroøkonomiske og strukturelle politikker kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Ukraine under andre og mere snævert fokuserede finansielle EU-instrumenter.

4.  VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den planlagte bistand vil blive ydet i form af et lån og skal finansieres via låntagning, som Kommissionen vil gennemføre på vegne af EU. Budgetomkostningerne ved bistanden vil svare til tilførslerne, med en sats på 9 % af de beløb, der indbetales til EU's garantifond for aktioner i forhold til tredjelande fra budgetpost 01 03 06 ("Tilførsler til Garantifonden"). Ud fra den antagelse, at den første og anden udbetaling af lånet på et samlet beløb på 1 200 mio. EUR vil blive foretaget i 2015, og den tredje udbetaling af lånet på 600 mio. EUR vil blive foretaget i 2016, og i overensstemmelse med reglerne for garantifondmekanismen, vil tilførslen finde sted i budgetterne for 2017 (108 mio. EUR) og 2018 (54 mio. EUR). På grundlag af de forhåndenværende oplysninger om garantifondens anslåede samlede behov for kapitaltilførsel vil de yderligere virkninger for budgettet delvist blive finansieret gennem en omfordeling af den vejledende finansielle programmering for 2017 og 2018 for makrofinansiel gavebistand (budgetpost 01 03 02) og delvist ved at anvende den uudnyttede margen for forpligtelser under udgiftsområde 4 i den flerårige finansielle ramme. Den vejledende fordeling af finansieringen er som følger:

mio. EUR

|| 2017 || 2018

Ekstraudgifter: || ||

Tilførsler til garantifonden som følge af forslaget (se finansieringsoversigten) || 108 || 54

Finansieringskilder: || ||

Makrofinansiel bistand (gavebistand) 01 03 02 Margen under udgiftsområde 4 || -50 -58 || -40 -14

5.  FAKULTATIVE ELEMENTER

· Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget indeholder en udløbsklausul. Den foreslåede makrofinansielle bistand stilles til rådighed i to et halvt år regnet fra den første dag efter aftalememorandummets ikrafttræden.

2015/0005 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om makrofinansiel bistand til Ukraine

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[7],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[8], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Ukraine udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. En associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskabs og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side ("associeringsaftalen") omfattende et vidtgående og omfattende frihandelsområde blev forhandlet på plads i 2007-2011 og paraferet i 2012. Associeringsaftalen blev undertegnet af Ukraine og Unionen den 21. marts og 27. juni 2014. Siden den 1. november 2014 anvendes vigtige dele af associeringsaftalen midlertidigt inden for områder som menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, politisk dialog og reformer, retlige anliggender, frihed og sikkerhed, økonomisk og finansielt samarbejde.

(2)       Efter genindførelsen af den ukrainske forfatning i 2004 blev der afholdt vellykkede præsident- og parlamentsvalg henholdsvis den 25. maj 2014 og den 26. oktober 2014. Efter at der den 2. december 2014 blev dannet en ny regering, der afspejler valgresultatet, har Ukraine gentaget sit tilsagn om politiske og økonomiske reformer i overensstemmelse med associeringsaftalens rammer og som fremlagt i handlingsplanen med de påtænkte reformer.

(3)       Krænkelsen af Ukraines suverænitet og territoriale integritet og den deraf følgende væbnede konflikt har været ødelæggende for landets allerede prekære økonomiske og finansielle stabilitet. Ukraine står over for en vanskelig betalingsbalance- og likviditetssituation, der er forbundet med den aftagende tillid og kapitalflugten, samt en forværring af budgetsituationen på grund af den væbnede konflikts direkte omkostninger for budgettet, den værre end ventede recession og de mistede skatteindtægter i de områder, der kontrolleres af separatisterne. Samtidig har de allerede eksisterende strukturelle og finanspolitiske svagheder og sårbereder i forbindelse med den eksterne finansiering også bidraget til forværringen af den økonomiske situation.

(4)       Ukraines eksterne finansieringsunderskud er derfor betydeligt større end først antaget, og landet har behov for yderligere finansiel bistand fra internationale kreditorer og donorer. Under sin seneste evaluering af programmet konstaterede Den Internationale Valutafond (IMF), at der bestod et betydeligt finansieringsbehov, der var større, end hvad det internationale samfund indtil videre har givet tilsagn om at dække, herunder gennem makrofinansiel bistand i henhold til Rådets afgørelse 2002/639/EF[9], Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 388/2010/EU[10] og Rådets afgørelse 2014/215/EU[11].

(5)       Unionen har ved flere lejligheder givet tilsagn om at støtte de nye ukrainske myndigheders bestræbelser på at stabilisere situationen og fastholde reformkursen. Unionen har også erklæret sig rede til fuldt ud at støtte indsatsen fra det internationale samfund og de internationale finansielle institutioner, især IMF, med hensyn til en international hjælpepakke til afhjælpning af akutte behov i Ukraine, som er betinget af Ukraines klare tilsagn om gennemførelse af reformer. Finansiel støtte fra Unionen til Ukraine er i overensstemmelse med Unionens politik som beskrevet i den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. I konklusionerne af 18. december 2014 anfører Det Europæiske Råd, at Unionen og dens medlemsstater, efter Kommissionens anden udbetaling på 500 mio. EUR i december 2014, er rede til yderligere at lette og støtte Ukraines reformproces, sammen med andre donorer og i overensstemmelse med IMF's konditionalitetskriterier.

(6)       Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument for ubundet og ubestemt betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.

(7)       Den 30. april 2014 vedtog de ukrainske myndigheder og IMF en toårig standby-aftale på 10,976 mia. SDR (ca. 17,01 mia. USD eller 800 % af kvoten) til støtte for Ukraines økonomiske tilpasnings- og reformprogram.

(8)       Med henvisning til den kraftige forværring af betalingsbalancesituationen i Ukraine bebudede Kommissionen den 5. marts 2014 en hjælpepakke, som blev godkendt på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 6. marts 2014. Pakken omfatter finansiel bistand på 11 mia. EUR i 2014-2020, herunder et samlet beløb på op til 1,565 mia. EUR i gavebistand i samme periode under det europæiske naboskabsinstrument, naboskabsinvesteringsfaciliteten, instrumentet til sikring af stabilitet og fred og budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt makrofinansiel bistand fra Unionen på op til 1,61 mia. EUR i 2014-2015.

(9)       Med henvisning til forværringen af landets økonomiske situation og fremtidsudsigter anmodede Ukraine den 9. september 2014 Unionen om yderligere makrofinansiel bistand. Anmodningen blev gentaget i et brev den 15. december 2014.

(10)     Eftersom Ukraine er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(11)     Idet der stadig er et betydeligt residualt eksternt finansieringsgab på den ukrainske betalingsbalance, som overstiger de midler, der er stillet til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine ("Unionens makrofinansielle bistand") under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være et hensigtsmæssigt svar på Ukraines anmodning om støtte til den økonomiske stabilisering i kombination med IMF-programmet. Unionens makrofinansielle bistand støtter Ukraines økonomiske stabilisering og strukturreformer, idet den udgør et supplement til de midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(12)     Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Ukraine og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling, i overensstemmelse med associeringsaftalen.

(13)     Beløbet for Unionens makrofinansielle bistand fastsættes på basis af en omfattende kvantitativ vurdering af Ukraines residuale behov for ekstern finansiering, idet der tages hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, landet har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere IMF's og Verdensbankens programmer og midler. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet tages der også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement.

(14)     Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

(15)     Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele det makrofinansielle bistandsforløb med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(16)     Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Ukraines tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(17)     Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer - herunder et parlamentarisk flerpartisystem - og retsstatsprincippet, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i forvaltningen af de offentlige finanser i Ukraine og at fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en bæredygtig og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør regelmæssigt føre kontrol med, at såvel forudsætningerne opfyldes, som at disse målsætninger nås.

(18)     For at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand bør Ukraine træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

(19)     Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa‑Parlamentets og Rådets bemyndigelse (som budgetmyndighed).

(20)     Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(21)     Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(22)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[12].

(23)     Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med de ukrainske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til denne forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine bør rådgivningsproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.           Unionen stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Ukraine ("Unionens makrofinansielle bistand") på højst 1,8 mia. EUR med henblik på at understøtte Ukraines økonomiske stabilisering og vigtige reformdagsorden. Bistanden skal bidrage til at dække Ukraines betalingsbalancebehov som angivet i det igangværende IMF-program.

2.           Hele Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine ydes i form af lån. Kommissionen bemyndiges til på vegne af Unionen at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner med henblik på at udlåne dem til Ukraine. Lånene skal have en løbetid på højst 15 år.

3.           Tilrådighedsstillelsen af Unionens makrofinansielle bistand skal forvaltes af Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem Den Internationale Valutafond (IMF) og Ukraine, og med de centrale principper og målsætninger i de økonomiske reformer, som er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine og associeringsagendaen EU-Ukraine, som er vedtaget inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner i god tid disse institutioner med den relevante dokumentation.

4.           Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i to et halvt år fra første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der henvises til i artikel 3, stk. 1.

5.           Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Ukraines finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, reducerer, suspenderer eller annullerer Kommissionen bistanden efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 2

1.           Det er en forudsætning for Unionens tildeling af makrofinansiel bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer - herunder et parlamentarisk flerpartisystem - og retsstatsprincippet og sikrer overholdelse af menneskerettighederne.

2.           Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kontrollerer, at disse forudsætninger overholdes i hele den periode, hvor Unionen yder makrofinansiel bistand.

3.           Stk. 1 og 2 i denne artikel anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU[13].

Artikel 3

1.           Kommissionen aftaler efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2, klart definerede økonomisk-politiske og finansielle betingelser med de ukrainske myndigheder, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum ("aftalememorandummet") indeholdende en tidsfrist for opfyldelsen af disse betingelser. De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der henvises til i artikel 1, stk. 3, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Ukraine gennemfører med støtte fra IMF.

2.           Betingelserne i stk. 1 har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i systemerne for forvaltning af de offentlige finanser i Ukraine og for anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens politik i forhold til tredjelande skal også tages med i betragtning ved udformningen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres i retning af disse mål.

3.           De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og de ukrainske myndigheder.

4.           Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, til stadighed er opfyldt, herunder om Ukraines økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 4

1.           Kommissionen stiller Unionens makrofinansielle bistand til rådighed for Ukraine i tre lånerater under iagttagelse af betingelserne i stk. 3. Raternes størrelse fastsættes i det aftalememorandum, der henvises til i artikel 3.

2.           Unionens makrofinansielle bistand finansieres om nødvendigt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009[14].

3.           Kommissionen frigiver raterne under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) forudsætningen i artikel 2 er opfyldt

(b) en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politisk program, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikke-forebyggende IMF-kreditaftale, samt

(c) gennemførelse af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet inden for en bestemt tidsfrist.

Anden rate udbetales ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af første rate. Tredje rate udbetales ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af anden rate.

4.           Såfremt betingelserne i stk. 3 ikke opfyldes, suspenderer eller annullerer Kommissionen midlertidigt udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I sådanne tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til denne suspendering eller annullering.

5.           Unionens makrofinansielle bistand udbetales til Ukraines centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af det residuale budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler udbetales til det ukrainske finansministerium som den endelige modtager.

Artikel 5

1.           Låntagnings- og långivningstransaktioner i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i euro med samme valørdato og må for Unionen ikke indebære nogen ændring af løbetiden eller eventuelle valutakurs- eller renterisici eller nogen anden kommerciel risiko.

2.           Tillader omstændighederne det, og anmoder Ukraine herom, kan Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i lånebetingelserne indføjes en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at låntagningsbetingelserne indeholder en tilsvarende klausul.

3.           Tillader omstændighederne en forbedring af rentesatsen på lånet, og anmoder Ukraine herom, kan Kommissionen beslutte at refinansiere hele eller en del af sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser. Refinansierings- eller omlægningstransaktioner gennemføres i overensstemmelse med stk. 1 og 4 og må ikke resultere i en forlængelse af løbetiden for de pågældende lån eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.

4.           Alle Unionens omkostninger, som vedrører de låntagnings- og långivningstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse, afholdes af Ukraine.

5.           Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 6

1.           Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[15] og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012[16].

2.           Gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand sker gennem direkte forvaltning.

3.           Det aftalememorandum og den låneaftale, der indgås med de ukrainske myndigheder, skal indeholde bestemmelser, der

(a) sikrer, at Ukraine regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

(b) sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95[17], Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[18] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013[19]

(c) udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentant til at foretage kontrol og inspektion på stedet

(d) udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger

(e) sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Ukraine i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

4.           I forbindelse med gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand overvåger Kommissionen ved hjælp af operationelle vurderinger, om Ukraine råder over fornuftige finansielle arrangementer, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.

Artikel 7

1.           Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg skal være et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 8

1.           Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa‑Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en vurdering af denne gennemførelse. I rapporten:

(a) gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

(b) vurderes Ukraines økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger

(c) redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Ukraines aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.

2.           Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens afsluttede makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                                              På Rådets vegne

Formand                                                                                 Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Makrofinansiel bistand til Ukraine

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[20]

Politikområde:          Afsnit 01 – Økonomiske og finansielle anliggender

Aktivitet:      03 – Internationale økonomiske og finansielle anliggender

1.3.        Forslagets/initiativets art

X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

"At fremme velfærd uden for EU"

De vigtigste aktivitetsområder med relation til GD ECFIN er følgende:

1. Fremme af gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik ved at udbygge den økonomiske analyse og styrke den politiske dialog og rådslagning om de økonomiske aspekter af handlingsplanerne.

2. Udvikling, overvågning og gennemførelse af makrofinansiel bistand til partnerlande uden for EU i samarbejde med de relevante internationale finansielle institutioner.

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1: "Tilvejebringelse af makrofinansiel bistand til tredjelande med henblik på at løse deres betalingsbalancekriser og genskabe holdbarheden i gælden over for udlandet"

Berørte ABM/ABB-aktiviteter: Internationale økonomiske og finansielle relationer, global styring.

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Den foreslåede bistand består af et EU-lån på op til 1,8 mia. EUR til Ukraine og har til formål at bidrage til en mere holdbar betalingsbalancesituation. Bistanden vil hjælpe landet med at overkomme de økonomiske og sociale vanskeligheder, det befinder sig i som følge af den indenlandske og regionale uro. Den vil fremme strukturreformer, som skal forøge en holdbar økonomisk vækst og forbedre forvaltningen af de offentlige finanser.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Myndighederne skal regelmæssigt indberette en række indikatorer til Kommissionen og aflægge detaljeret rapport om opfyldelsen af de aftalte politikbetingelser forud for udbetalingen af bistanden.

Kommissionens tjenestegrene vil løbende overvåge den offentlige finansforvaltning efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer, der er foretaget i Ukraine i 2014, i forbindelse med forberedelsen af tidligere makrofinansielle bistandstransaktioner. EU's delegation i Ukraine vil også foretage regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden. Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af den indsigt, de har fået i forbindelse med deres igangværende aktiviteter i Ukraine.

Den foreslåede lovgivningsmæssige afgørelse indeholder bestemmelser om en årlig rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal omfatte en vurdering af gennemførelsen af denne foranstaltning. Der vil blive udført en uafhængig efterfølgende evaluering af bistanden inden for to år efter gennemførelsesperiodens udløb.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Udbetalingen af bistanden er betinget af, at der opnås tilfredsstillende resultater ved gennemførelsen af den fremtidige finansieringsaftale mellem Ukraine og IMF. Desuden skal Kommissionen og de ukrainske myndigheder i et aftalememorandum nå til enighed om specifikke politiske vilkår.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

Ved at hjælpe landet med at klare det økonomiske chok, der skyldes den indenlandske og regionale uro, vil forslaget om makrofinansiel bistand bidrage til at fremme makroøkonomisk stabilitet og økonomiske reformer i landet. Ved at supplere de ressourcer, der er stillet til rådighed af de internationale finansielle institutioner, EU og andre donorer, vil den bidrage til den samlede effektivitet af den finansielle hjælpepakke, der er vedtaget af det internationale donorsamfund i kølvandet på krisen.

Det foreslåede program vil også bidrage til at styrke regeringens reformbestræbelser. Resultatet kan bl.a. nås ved at fastlægge passende betingelser for udbetalingen af bistanden. Set i en større sammenhæng vil programmet desuden sende et signal til de andre lande i regionen om, at EU i en tid med økonomiske vanskeligheder er parat til at støtte lande, der er gået i gang med politiske reformer.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Siden 2004 er der gennemført i alt femten efterfølgende evalueringer af makrofinansielle bistandsforanstaltninger. I disse evalueringer konkluderes det, at makrofinansielle bistandsforanstaltninger reelt – om end nogle gange i beskedent og indirekte omfang – bidrager til at forbedre den økonomiske stilling over for udlandet og den makroøkonomiske stabilitet samt gennemføre strukturreformer i modtagerlandet. I de fleste tilfælde havde den makrofinansielle bistand en positiv indvirkning på modtagerlandets betalingsbalance og bidrog til at lempe budgetmæssige begrænsninger. De medførte også en lidt større økonomisk vækst.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

EU er blandt Ukraines største donorer. EU agter at stille gavebistand på 1,565 mia. EUR til rådighed i perioden 2014-2020 inden for rammerne af det normale samarbejde til støtte for Ukraines politiske og økonomiske reformer.

Den vigtigste merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være dens hurtige gennemførelse for at mindske Ukraines øjeblikkelige eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en holdbar betalingsbalance og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Den makrofinansielle bistand er ikke en fast finansiel støtte og er heller ikke beregnet til at støtte den økonomiske og sociale udvikling i modtagerlandene. Den makrofinansielle bistand skal ophøre, så snart landets eksterne finansielle situation er blevet bragt tilbage på en bæredygtig kurs.

Den makrofinansielle bistand er også beregnet til at supplere de internationale finansielle institutioners interventioner, navnlig det tilpasnings- og reformprogram, der støttes af IMF, og Verdensbankens udviklingspolitiske lån.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

X  Forslag/initiativ gældende i to et halvt år fra aftalememorandummets ikrafttræden, jf. afgørelsens artikel 1, stk. 4.

X  Finansielle virkninger fra 2015 til 2018

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[21]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Denne bistand er af makroøkonomisk karakter, og den er udformet i overensstemmelse med det IMF-støttede økonomiske program. Kommissionens overvågning af foranstaltningen finder sted på grundlag af udviklingen i gennemførelsen af IMF-arrangementet og de specifikke reformforanstaltninger, der skal fastlægges i et aftalememorandum med de ukrainske myndigheder (jf. også punkt 1.4.4).

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Den foreslåede makrofinansielle bistandstransaktion er forbundet med risici af forvaltningsmæssig og politisk karakter.

Der er risiko for, at den makrofinansielle bistand, som ikke er øremærket til bestemte udgifter, kan anvendes på svigagtig vis. Generelt set hænger denne risiko sammen med faktorer som f.eks. kvaliteten af centralbankens og finansministeriets forvaltningssystemer og tilstrækkeligheden af den interne og eksterne revisionskapacitet.

En anden vigtig risiko beror på den økonomiske og politiske usikkerhed, der navnlig skyldes den uprovokerede russiske krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Internt i landet er den største risiko den ustabilitet, der knytter sig til den politiske og økonomiske reformproces. Den fulde gennemførelse af stabiliserings- og reformforanstaltningerne, der støttes af det internationale samfund, herunder den foreslåede makrofinansielle bistand, kan blive undermineret af social utilfredshed, der potentielt kan føre til uroligheder.

Endelig optræder der risici hidrørende fra en mulig svækkelse af den europæiske og globale økonomi.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Den makrofinansielle bistand vil blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Den Europæiske Revisionsret.

2.2.3.     Omkostninger og fordele ved kontrollen og omfanget af sandsynlig misligholdelse

Basisomkostningerne for Kommissionen i forbindelse med verificerings- og kontrolmetoderne samt omkostningerne forbundet med den operationelle analyse af finansielle og administrative kredsløb, der foretages forud for foranstaltningen, er beskrevet i tabel 3.2.1. Endvidere er der omkostninger for Den Europæiske Revisionsret og ved mulige OLAF-interventioner. Den operationelle vurdering bidrager ikke kun til at vurdere risici for misbrug af midlerne, men giver som en yderligere fordel nyttige oplysninger om de nødvendige reformer inden for forvaltningen af de offentlige finanser. Med hensyn til omfanget af sandsynlig misligholdelse vurderes risikoen for misligholdelse (i form af manglende tilbagebetaling af lånet eller misbrug af midlerne) at være lav på grundlag af de erfaringer, der er gjort med instrumentet for makrofinansiel bistand siden dets indførelse.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

For at mindske risiciene for svigagtig anvendelse vil der blive truffet en række foranstaltninger:

For det første foretog Kommissionens tjenestegrene med støtte fra de bemyndigede eksterne eksperter i april 2014 en operationel analyse af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i Ukraines finansministerium og centralbank for at opfylde kravene i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Analysen omfattede områder som budgetforberedelser og -gennemførelse, offentlig intern finanskontrol, intern og ekstern revision, offentlig indkøb, likviditets- og gældsstyring samt centralbankens uafhængighed. Det blev konkluderet, at der findes tilstrækkeligt effektive rammer for en forsvarlig økonomisk forvaltning af den makrofinansielle bistand til, at EU kan yde støtte. Bistanden vil endvidere blive indbetalt på en særlig konto i Ukraines centralbank.

For det andet indeholder retsgrundlaget for forslaget om makrofinansiel bistand til Ukraine en bestemmelse om foranstaltninger til forebyggelse af svig. Disse foranstaltninger vil blive yderligere uddybet i aftalememorandummet og låneaftalen, der indeholder en række bestemmelser om inspektion, forebyggelse af svig, revisioner og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Efter planen vil der endvidere blive knyttet en række specifikke politiske betingelser til bistanden, bl.a. inden for forvaltningen af de offentlige finanser, med henblik på at tilvejebringe større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Endelig vil bistanden blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af OLAF og af Den Europæiske Revisionsret.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter i budgettet

01 03 02 Makrofinansiel bistand

01 03 06 Tilførsler til Garantifonden

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftensart || Bidrag

Nummer [Betegnelse…...….] || OB/IOB ([22]) || fra EFTA­lande[23] || fra kandidat­lande[24] || fra tredje­lande || iht. finans­forord­ningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

4 || 01 03 02 Makrofinansiel bistand || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

4 || 01 03 06 Tilførsler til Garantifonden || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

01 03 06 – Den Europæiske Unions sikkerhedsstillelse for lån, som EU har optaget med henblik på makrofinansiel bistand til tredjelande. Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande tilføres midler i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009[25]. I overensstemmelse med denne forordning skal lånene svare til 9 % ("målbeløbet") af EU's samlede forpligtelser (hovedstol og skyldige, ikke-betalte renter) i forbindelse med hver enkelt transaktion. Tilførselsbeløbet beregnes ved begyndelsen af år "n" som differencen mellem målbeløbet og fondens nettoaktiver ved udgangen af år "n-1". Dette tilførselsbeløb opføres i år "n" i budgetudkastet for år "n+1" og indbetales i én transaktion ved begyndelsen af år "n+1" fra budgetposten "Tilførsler til Garantifonden" (01 03 06). Det betyder, at 9 % af det udbetalte beløb (maks. 162 mio. EUR) vil blive taget med i betragtning i målbeløbet ved udgangen af år "n-1" med henblik på beregningen af tilførselsbeløbet til fonden.

Den budgetpost ("p.m."), der afspejler budgetgarantien for lånet, vil kun blive aktiveret, såfremt der rent faktisk gøres brug af budgetgarantien. Det forventes, at der ikke vil blive gjort brug af garantien.

Nye budgetposter, som der er søgt om: ikke relevant.

3,2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

|| Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 4 || || || [Udgiftsområde: EU som global partner]

|| GD: <ECFIN> || || || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || I ALT ||

|| Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || ||

|| Budgetpost 01 03 06 Tilførsler til Garantifonden || Forpligtelser || (1a) || || || 108 || 545454 || 162 ||

|| Betalinger || (2a) || || || 108 || 54 || 162 ||

|| Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer (operationel vurdering og efterfølgende evaluering) || || || || || ||

|| Budgetpost 01 03 02 || Forpligtelser || (3) || || 0,2 || || || 0,20 ||

|| || Betalinger || (3a) || || || 0,2 || || 0,20 ||

|| Bevillinger I ALT til GD ECFIN || Forpligtelser || =1+1a +3 || || 0,2 || 108 || 54 || 162,2 ||

|| Betalinger || = 2+2a +3 || || || 108,2 || 54 || 162,2 ||

|| Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || 0,2 || 108 || 54 || 162,2 ||

|| || Betalinger || (5) || || || 108,2 || 54 || 162,2 ||

Ÿ Aktionsbevillinger, inkl. efterfølgende evaluering, I ALT || Forpligtelser || (4) || || 0,2 || 108 || 54 || 162,2 ||

Betalinger || (5) || || || 108,2 || 54 || 162,2 ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || || 0,2 || 108 || 54 || 162,2 ||

Betalinger || =5+ 6 || || || 108,2 || 54 || 162,2 ||

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

|| || || || || ||

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || I ALT

Ÿ Menneskelige ressourcer || || 0,660 || 0,396 || 0,132 || 1,188

Ÿ Andre administrationsudgifter || || 0,022 || 0,016 || 0,016 || 0,054

I ALT GD ECFIN || Bevillinger || || 0,682 || 0,412 || 0,148 || 1,242

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || || 0,682 || 0,412 || 0,148 || 1,242

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || 0,682 || 0,412 || 0,148 || 1,242

Betalinger || || 0,682 || 0,412 || 0,148 || 1,242

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultat ò || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 1[26] || || || || || || || || || || ||

|| || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || ||

|| Type || Nummer || Om­kost­ninger || Nummer || Om­kost­ninger || Nummer || Om­kost­ninger || Nummer || Om­kost­ninger || Nummer || Om­kost­ninger || Samlet antal || Samlede omkostninger

- Resultat 1 || Efterfølgende evaluering || || || || || 1 || 0,2 || || || || || 1 || 0,2

- Resultat 2 || Tilførsler til Garantifonden || || || || || 1 || 108 || 1 || 54 || || || 2 || 162

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || 2 || 108,2 || 1 || 54 || || || 3 || 162,2

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || 2 || 108,2 || 1 || 54 || || || 3 || 162,2

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| [27] || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || 0,660 || 0,396 || 0,132 || || || || 1,188

Andre administrationsudgifter (tjenesterejser) || || || 0,022 || 0,016 || 0,016 || || || || 0,054

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || 0,682 || 0,412 || 0,148 || || || || 1,242

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[28] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || || ||

Andre administrationsudgifter || || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || ||

I ALT || || || 0,682 || 0,412 || 0,148 || || || || 1,242

Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller ved omfordeling inden for GD’et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

01 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || || || 5 || 3 || 1 || || ||

XX 01 01 02 (Delegationer) || || || || || || || ||

XX 01 05 01 (Indirekte forskning) || || || || || || || ||

10 01 05 01 (Direkte forskning) || || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[29]

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den "samlede bevillingsramme") || || || || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || ||

XX 01 04 yy[30] || - i hovedsædet || || || || || || || ||

- i delegationer || || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || ||

Andre budgetposter (specificeres) || || || || || || || ||

I ALT || || || 5 || 3 || 1 || || ||

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektoratet i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Direktør Dir. D: Overvåge og forvalte foranstaltningen, samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af afgørelsen og godkendelse af aftalememorandummet, forhandle med de ukrainske myndigheder om aftalememorandummet, gennemgå rapporter, lede kontrolbesøg og bedømme de fremskridt, der gøres med at overholde vilkårene. Kontorchef/vicekontorchef Dir. D: Bistå direktøren med forvaltningen af foranstaltningen, samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af afgørelsen og godkendelse af aftalememorandummet, forhandle med de ukrainske myndigheder om aftalememorandummet og låneaftalen (sammen med Dir. L), gennemgå rapporter og bedømme de fremskridt, der gøres med at overholde vilkårene. Økonomer, sektoren for makrofinansiel bistand (Dir. D): Forberede afgørelsen og aftalememorandummet, samarbejde med myndigheder og de internationale finansielle institutioner, aflægge kontrolbesøg, udarbejde rapporter fra Kommissionens tjenestegrene og varetage Kommissionens procedurer knyttet til forvaltning af bistanden, samarbejde med eksterne eksperter med henblik på den operationelle vurdering og den efterfølgende evaluering. Direktorat L (kontor L 4, L 5 og L 6 under tilsyn af direktøren): Forberede låneaftalen, føre forhandlinger herom med de ukrainske myndigheder og sørge for, at den godkendes i de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen og underskrives af begge parter. Følge op på låneaftalens ikrafttræden. Forberede Kommissionens afgørelser om låntagningstransaktioner, følge op på anmodninger om penge, udvælge banker, udarbejde og gennemføre finansieringstransaktioner og udbetale midlerne til Ukraine. Varetage administrative opgaver som opfølgning af tilbagebetalingen af lån. Udarbejde rapporter herom.

Eksternt personale || Ikke relevant

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

X       Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

[1]               I et forsøg på at få styr på det høje budgetunderskud har myndighederne revideret budgettet to gange (i marts og juli).

[2]               Mellem januar og oktober styrtdykkede importen af varer med 26,2 % i forholdet til året før, hvilket er langt over faldet i eksporten på 10,8 %.

[3]               Nettoudstrømningen beløb sig til 4,8 mia. USD mellem januar og oktober 2014. En af de vigtigste faktorer bag kapitalflugten var, at de ikke-bosiddende trak deres indskud ud af bankerne. Der skete også mindre udstrømninger af FDI og fra porteføljeinvesteringer.

[4]               EFT L 209 af 6.8.2002, s. 22-23.

[5]               EUT L 189 af 22.7.2010, s. 28.

[6]               EUT L 111 af 15.4.2014, s. 85.

[7]               EUT C […] af […], s. […].

[8]               Europa-Parlamentets udtalelse af …..2012 og Rådets afgørelse af…2012.

[9]               EFT L 209 af 6.8.2002, s. 22-23.

[10]             EUT L 189 af 22.7.2010, s. 28.

[11]             EUT L 111 af 15.4.2014, s. 85.

[12]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

[13]             Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

[14]             Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).

[15]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

[16]             Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

[17]             Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

[18]             Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

[19]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

[20]             ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret forvaltning) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[21]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[22]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[23]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[24]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[25]             Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).

[26]             Som beskrevet i punkt 1.4.2. 'Specifikke mål ...'.

[27]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[28]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[29]             KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, UED = unge eksperter ved delegationerne.

[30]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).