BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

I juni 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa 2020, reformdagsordenen, som skal hjælpe Europa med at overvinde krisen og komme stærkere ud af den gennem en koordineret og omfattende strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Almen uddannelse og erhvervsuddannelse er kernen i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og i de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik[1]. Ingen af Europa 2020-målene og de overordnede mål kan givetvis opfyldes uden stærke investeringer i menneskelig kapital. Fem af Europa 2010-flagskibsinitiativerne forudsætter, at uddannelsesområdet bliver moderniseret: Unge på vej, En dagsorden for nye kvalifikationer og job, Den digitale dagsorden, Innovation i EU og Platform mod fattigdom.

I sin meddelelse "Et budget for Europa"[2] påpeger Kommissionen, at EU’s støtte til uddannelse bør sættes i vejret for at hæve borgernes kvalifikationsniveau og hjælpe med til at afskaffe den store ungdomsarbejdsløshed i mange medlemsstater. Kommissionen understreger endvidere, at den i sine eksterne aktioner vil koncentrere sig om at fremme og forsvare EU's værdier i udlandet, øge bistanden til overgangsprocesser og demokratiske processer og styrke den eksterne dimension af de interne politikker.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

              Høringer

Der blev fra begyndelsen af 2010 til midten af 2011 gennemført omfattende offentlige høringer og høringer af de interesserede parter på områderne almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt.

Med hensyn til almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom blev der konstateret en stærk konvergens mellem de synspunkter, der blev fremsat fra de forskellige grupper af interesserede parter, og de fælles elementer i bidragene kan opsummeres som følger:

· en meget positiv vurdering af resultaterne fra programmet for Livslang læring, programmet Aktive unge og Erasmus Mundus-programmet

· behovet for at udvikle en mere integreret tilgang mellem uddannelsessektorer, med andre ungdomsrelaterede programmer og mellem forskellige eksisterende EU-programmer for videregående uddannelse, dvs. både europæiske (Erasmus), internationale (Erasmus Mundus), regionale (Tempus, Alfa og Edulink) og bilaterale (med f.eks. USA og Canada)

· behovet for at skabe stærkere forbindelser mellem udvikling af politikker og de aktiviteter, der støttes af programmer

· vigtigheden af fortsat at fokusere på kvalitet, navnlig inden for videregående uddannelse både i og uden for EU

· vigtigheden af at opretholde EU's instrumenter til støtte for både formel og ikke-formel uddannelse af unge og behovet for at forbedre anerkendelsen af læringsresultater

· et behov for administrativ forenkling og strømlining af aktioner og prioriteringer

· et behov for at øge programmets synlighed.

Med hensyn til idræt kan de vigtigste punkter, som de interesserede parter fremhævede, opsummeres som følger:

· utilstrækkelig adgang til idræt og fysisk aktivitet på alle uddannelsesniveauer

· utilstrækkelig anerkendelse af frivilligt arbejde inden for idræt

· doping som en alvorlig trussel mod retfærdigheden i idrætskonkurrencer

· manglende opmærksomhed på idrættens samfundsmæssige værdier sammenlignet med dens kommercielle aspekter

· kommercielt pres som en trussel mod den oprindelige idrætsånd baseret på "fair play".

              Resultater af konsekvensanalyse

Gennemførelsen af tre eksisterende programmer inden for uddannelse og ungdom (dvs. programmet for Livslang læring, programmet Aktive unge og Erasmus Mundus-programmet) er blevet undersøgt i fire konsekvensanalyser, og budgetmyndigheden har vedtaget forberedende aktioner vedrørende idræt.

På grund af fællestrækkene mellem målene, retsgrundlaget og EU's kompetencer på disse områder vurderes de samme muligheder i de enkelte konsekvensanalyser: afbrydelse af de eksisterende aktioner eller programmer, fortsættelse af dem i deres nuværende form, betydelig styrkelse af deres politiske fokus og samling af programmet for Livslang læring, programmet Aktive unge og Erasmus Mundus-programmet i et samlet, strømlinet program.

De fire konsekvensanalyser munder alle ud i muligheden for at samle programmerne i et samlet program, hvilket er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om den flerårige finansielle ramme, som blev vedtaget den 29. juni 2011. Denne mulighed vil være den mest sammenhængende og omkostningseffektive af følgende hovedårsager:

– Den imødekommer behovet for øget EU-investering i uddannelse i disse tider med finansiel og økonomisk krise, da økonomisk vækst afhænger af udbuddet af højtudannede arbejdstagere og af mobilisering af de arbejdsløses kvalifikationer og kompetencer.

– Den fokuserer på og udvikler de aktioner, som i de nuværende programmer udpeges som de foranstaltninger, der har den højeste europæiske merværdi og de kraftigste multiplikatoreffekter, og som har en håndgribelig indvirkning på de europæiske uddannelsessystemer og dermed et markant forbedret investeringsafkast.

– At koncentrere indsatsen i den nye strømlinede programarkitektur vil øge synergivirkningen mellem de eksisterende programmer og på tværs af forskellige uddannelsessektorer, hvilket vil styrke et uddannelsessystem baseret på livslang læring, øge sammenhængen og forbedre adgangen til potentielle støttemodtagere gennem et strømlinet sæt af tværgående aktioner.

– Ud over samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne forstærkes fokus på den afgørende rolle, som uddannelse og menneskelig kapital spiller for innovation, ved at fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder og ved at prioritere høj kvalitet i undervisning og uddannelse, beskæftigelsesegnethed og iværksætterkultur.

– Endelig medfører dette en rationalisering og forenkling af resultat- og ledelsesprocedurer, hvilket skaber store muligheder for at mindske gennemførelsesomkostningerne, sammenholdt med hvad det samlet set koster at gennemføre de nuværende programmer (dvs. Livslang læring, Aktive unge og samarbejdsprogrammerne om videregående uddannelse med tredjelande).

              Forenkling

I den flerårige finansielle ramme er en af prioriteringerne for dette program strømlining, forenkling og resultatbaseret tildeling af midler. Denne tilgang finder anvendelse i programmet "Erasmus for Alle", som er baseret på finansforordningens bestemmelser.

Programmet mindsker antallet af aktiviteter, hvortil der ydes støtte. Her bruges flere faste tilskud for at øge effektiviteten. Vellykkede eksempler såsom engangsbeløb til Erasmus-studerendes mobilitet vil i vid udstrækning blive brugt til mobilitetsaktioner. De nationale kontorer vil ikke længere forvalte individuel mobilitet, hvilket vil reducere den administrative arbejdsbyrde.

De nationale kontorer bliver det primære kontaktsted for læringsmobilitetsaktiviteter for unge, uanset om de deltager som studerende, praktikanter eller frivillige. Integrationen af forskellige internationale samarbejdsprogrammer gør også systemet mere brugervenligt for deltagende videregående uddannelsesinstitutioner på internationalt plan.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

"Erasmus for Alle" – det samlede program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt – er baseret på målsætningerne i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og er i overensstemmelse med i nærhedsprincippet.

Ifølge EUF-traktatens artikel 165 skal Unionen bidrage "til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed".

Ifølge artikel 166 skal Unionen iværksætte "en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne".

I henhold til begge artikler skal Unionen og medlemsstaterne fremme samarbejdet med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med henholdsvis uddannelsesforhold og idræt (artikel 165, stk. 3) og erhvervsuddannelsesforhold (artikel 166, stk. 3).

Som det understreges i midtvejsevalueringerne af programmet for Livslang læring, programmet Aktive unge og Erasmus Mundus-programmet, skabes programmets europæiske merværdi gennem den innovative og tværnationale karakter af de gennemførte aktiviteter og af de produkter og partnerskaber, det hjælper med at udvikle i hele Europa. Et vellykket samarbejde mellem medlemsstaternes uddannelsessystemer og på ungdoms- og idrætsområdet vil bidrage til at udpege og gennemføre politikker og praksis, som fungerer, og som stimulerer indbyrdes erfaringsudveksling.

I forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger, navnlig vedrørende bevilling af midler, forventes det i henhold til forordningen, at undersøgelsesproceduren efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse. Afgørelser om udvælgelse sendes til Europa-Parlamentet og udvalget til orientering.

Med forordningen indføres der også delegerede beføjelser på grundlag af EUF-traktatens artikel 290. Anvendelsen af dette nye retsinstrument er begrænset til ændring af bestemmelser vedrørende resultatkriterier og aktioner, der forvaltes af de nationale kontorer.

Erfaringer fra tidligere programmer viser, at bestemmelserne i artikel 13, stk. 7, og artikel 22, stk. 2, om hhv. resultatkriterier og de aktioner, som de nationale kontorer er ansvarlige for, muligvis skal revideres i løbet af programmets løbetid. Den manglende fleksibilitet i programmet for Livslang læring, programmet Aktive unge og Erasmus Mundus-programmet og manglen på værktøjer til at tilpasse programmerne til samfundets skiftende behov er også blevet kritiseret af de primære interesserede parter på de forskellige områder.

Der tages behørigt hensyn til medlemsstaternes holdninger gennem systematisk høring af eksperter. Høringen omfatter også eksperter udpeget af Europa-Parlamentet for at sikre et højt niveau af repræsentativitet. Kommissionen vil også høre relevante interesserede parter på de berørte områder, når det er relevant.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I henhold til Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020 er der afsat 17 299 000 000 EUR (løbende priser) til et samlet program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt og et supplerende beløb fra instrumenter under udgiftsområde 4 svarende til 1 812 100 000 EUR (løbende priser).

Minimumstildeling af midler pr. sektor

For at sikre at finansieringen til de største kategorier af interesserede parter og modtagere ikke falder til under det niveau, der er sikret med programmerne for Livslang læring, Aktive unge og Erasmus Mundus for perioden 2007-2013, må gennemførelsen af programmerne ikke resultere i en tildeling til de største uddannelsessektorer på under:

– videregående uddannelse: 25 %

– erhvervsuddannelse og voksenuddannelse: 17 %, heraf voksenuddannelse: 2 %

– skoler: 7 %

– ungdom: 7 %

5.           KORT GENNEMGANG AF FORORDNINGEN

Forordningen fastlægger bestemmelserne om et nyt samlet program, som under titlen "Erasmus for Alle" omfatter almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt. Med udgangspunkt i den brede anerkendelse af Erasmus-sektorprogrammet har programmet til formål at støtte alle uddannelsessektorer (dvs. videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, skoleundervisning og ungdom) i et livslangt læringsperspektiv.

Programmet "Erasmus for Alle" fokuserer på tre typer nøgleaktioner, nemlig tværnational og international læringsmobilitet for studerende, unge, lærere og personale, samarbejde om innovation og god praksis mellem uddannelsesinstitutioner og gennem samarbejde med organer på ungdomsområdet og støtte til politiske dagsordener, herunder støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande, også udvidelseslande, med særligt fokus på naboskabslande og den internationale politiske dialog.

I overensstemmelse med meddelelsen "Et budget for Europa 2020" vil Erasmus for Alle integrere de eksisterende internationale programmer (Erasmus Mundus, Tempus, Edulink og Alfa) og samarbejdsprogrammerne med de industrialiserede lande. Med henblik herpå vil programmets budget blive suppleret af finansielle midler fra de forskellige eksterne samarbejdsinstrumenter. Midlerne vil blive stillet til rådighed på grundlag to flerårige tildelinger dækkende hhv. 4 og 3 år, således at der tages hensyn til både stabilitet og forudsigelighed. Disse tildelinger afspejler EU's prioriteringer vedrørende aktioner i forbindelse med samarbejdet udadtil, herunder i givet fald udviklingsmål. De kan justeres, i tilfælde af at der opstår uventede situationer eller vigtige politiske ændringer, således at de afspejler større ændringer i de politiske prioriteringer.

Høj kvalitet i undervisning og forskning i europæiske undersøgelser er omfattet af en særlig artikel om "Jean Monnet". Et kapitel vedrører idræt med fokus på bekæmpelse af doping, vold og racisme og styrkelse af tværnationale aktiviteter med henblik på at fremme god forvaltningspraksis inden for idrætsorganisationer.

Der indføres et nyt finansielt instrument – en lånegarantiordning – som skal gøre det muligt for studerende at afslutte deres kandidatuddannelse i et andet europæisk land. Det kan i øjeblikket være svært at finansiere sådanne studier, fordi national støtte og nationale lån ofte ikke kan tages med til andre lande eller ikke kan anvendes til kandidatstudier, og fordi lån fra private banker er uoverkommelige. For at løse disse problemer vil EU stille delgarantier over for finansielle institutioner (banker eller institutter, der er specialiseret i lån til studerende), der er villige til at yde lån til kandidatstudier i andre deltagende lande på favorable vilkår for de studerende.

Programmet vil blive forvaltet i overensstemmelse med princippet om indirekte forvaltning. Ansvaret deles mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Nationale kontorer vil få ansvaret for størstedelen af midlerne, som primært tildeles mobilitetsaktioner og samarbejde. Kommissionen vil delegere forvaltningen af større samarbejdsprojekter, politisk støtte, Eurydice-netværket samt Jean Monnet-aktiviteter og idræt til et forvaltningsorgan. Kommissionen kan derfor på grundlag af en cost-benefit-analyse bruge det eksisterende forvaltningsorgan til gennemførelsen af "Erasmus for Alle" for perioden 2014-2020 som fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[3] af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer.

2011/0371 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "ERASMUS FOR ALLE" EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[5],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen opfordrer i sin meddelelse af 29. juni 2011 "Et budget for Europa 2020"[6] til at oprette et samlet program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, herunder de internationale aspekter af videregående uddannelse, der samler handlingsprogrammet for Livslang læring, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006[7], programmet Aktive unge oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF af 15. november 2006[8], handlingsprogrammet Erasmus Mundus oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1298/2008/EF af 16. december 2008[9], ALFA III-programmet oprettet ved forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006[10] samt programmerne TEMPUS og EDULINK for at sikre større effektivitet og et kraftigere fokus på den synergi, der skal udnyttes mellem det samlede programs forskellige aspekter. Desuden foreslås det at lade Idræt indgå som led i dette samlede program.

(2) Midtvejsevalueringsrapporterne af de eksisterende programmer – Livslang læring, Aktive unge og Erasmus Mundus – den offentlige høring om de fremtidige EU-aktiviteter på områderne uddannelse og ungdom samt videregående uddannelse afdækkede et stort og på nogle områder voksende behov for fortsat samarbejde og mobilitet på europæisk plan på disse områder. I midtvejsevalueringerne understregedes også betydningen af tættere forbindelser mellem EU-programmerne og udviklingen af politikker for uddannelse og ungdom, og der blev udtrykt ønske om, at EU’s indsats struktureres, så den bedre svarer til det livslange læringsbegreb. Endelig blev der opfordret til en enklere, mere brugervenlig og fleksibel tilgang til gennemførelsen af en sådan indsats og til at få gjort op med fragmenteringen af internationale videregående uddannelsesprogrammer.

(3) Den udbredte anerkendelse blandt offentligheden i medlemsstaterne og i deltagende tredjelande af navnet "Erasmus" som synonym for mobilitet for EU-studerende tilskynder de uddannelsessektorer, der er omfattet af programmet, til i højere grad at benytte dette navn.

(4) Den offentlige høring om EU's strategiske valg i forbindelse med gennemførelsen af den nye EU-kompetence på idrætsområdet og evalueringsrapporten om de forberedende aktioner på idrætsområdet resulterede i nyttige oplysninger om prioriterede områder for EU's indsats og påviste den merværdi, som Unionen kan skabe ved at støtte aktiviteter, der har til formål at generere, dele og sprede erfaringer og viden om forskellige problemstillinger vedrørende idræt på europæisk plan.

(5) I den europæiske strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (Europa 2020) defineres EU's vækststrategi for det kommende årti med vægt på at støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og der fastlægges fem ambitiøse mål, som skal opfyldes inden 2020, navnlig på uddannelsesområdet, hvor andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, skal sænkes til under 10 %, og hvor mindst 40 % af alle i alderen 30-34 år skal have gennemført videregående uddannelse[11]. Det omfatter også flagskibsinitiativerne, især "Unge på vej"[12] og dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job[13].

(6) Rådet opfordrede den 21. maj 2009 til oprettelsen af en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med fire strategiske mål, der kan imødegå de resterende udfordringer i forbindelse med udviklingen af et videnbaseret Europa og indsatsen for at gøre livslang læring til en reel mulighed for alle.

(7) I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 21 og 23 i chartret om grundlæggende rettigheder skal programmet fremme lighed mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling, der er begrundet i køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

(8) Programmet bør have en stærk international dimension, navnlig med hensyn til videregående uddannelse, ikke kun for at forbedre kvaliteten af videregående uddannelser i Europa og dermed opfylde de bredere ET 2020-målsætninger og EU's attraktivitet som studiested, men også for at fremme den mellemfolkelige forståelse og bidrage til en bæredygtig udvikling af videregående uddannelse i tredjelande.

(9) I de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)[14] bør alle unge anerkendes som en ressource i samfundet og have ret til at deltage i udviklingen af politikker, som berører dem, gennem en løbende struktureret dialog mellem beslutningstagere, unge og ungdomsorganisationer på alle niveauer.

(10) For at fremme mobilitet, lighed og høj studiekvalitet bør Unionen oprette en europæisk lånegarantiordning, der giver studerende mulighed for, uanset deres sociale baggrund, at tage deres kandidateksamen i et andet deltagende land. Denne ordning bør være til rådighed for finansielle institutioner, der villige til på favorable vilkår at yde studerende lån til kandidatstudier i andre deltagerlande.

(11) Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Det betyder også, at deltagerne bør kunne få et visum uden forsinkelser, så det sikres, at ingen deltagere går glip af hele eller dele af et studium, et kursusprogram eller en udveksling, og så man undgår at aflyse mobilitetsaktioner og -projekter. I overensstemmelse med artikel 19 i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste[15] tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold.

(12) I meddelelsen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" fastlægges en ramme, hvori Unionen, medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner kan samarbejde for at øge antallet af kandidater, forbedre uddannelsernes kvalitet og maksimere videregående uddannelses og forsknings bidrag til at hjælpe EU's økonomier og samfund med at komme stærkere ud af krisen.

(13) Med Bolognaerklæringen, som blev undertegnet af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande den 19. juni 1999, blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvilket forudsætter støtte på EU-plan.

(14) Med den nye Københavnproces (2011-2020) blev der udformet en ambitiøs og global vision for erhvervsuddannelsespolitik i Europa, og der blev anmodet om støtte fra EU's uddannelsesprogrammer til de aftalte prioriteringer, herunder international mobilitet og reformer, der gennemføres af medlemsstaterne.

(15) Det er nødvendigt at styrke intensiteten og omfanget af europæisk samarbejde mellem skoler og af underviseres og studerendes mobilitet for at opfylde de prioriteringer, der er fastlagt i dagsordenen for europæisk samarbejde om skoler i det 21. århundrede[16], nemlig at forbedre kvaliteten af skoleuddannelse i Unionen med hensyn til kompetenceudvikling, fremme lige adgang og integration inden for skolesystemer og institutioner og gøre lærererhvervet og skoleledelse til et mere attraktivt valg[17]. I den sammenhæng bør der lægges særlig vægt på de strategiske mål om at mindske skolefrafald, forbedre resultaterne i grundlæggende færdigheder og øge deltagelsen i og kvaliteten af førskolepædagogik[18] og på at styrke de faglige kompetencer blandt lærere og skoleledere[19] og forbedre uddannelseschancerne for børn med indvandrerbaggrund og børn med vanskelige socioøkonomiske levevilkår[20].

(16) Den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse, som er anført i Rådets resolution af [….][21], har til formål at sætte alle voksne i stand til at udvikle og forbedre deres kvalifikationer og kompetencer gennem hele livet, og der lægges særlig vægt på at forbedre mulighederne for de mange lavtuddannede europæere, der er mål for Europa 2020.

(17) Foranstaltninger gennemført af Det Europæiske Ungdomsforum, NARIC (nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse), Eurydice, Euroguidance og Eurodesk-netværket samt eTwinnings National Support Services, nationale Europass-centre og de nationale informationskontorer i naboskabslande er vigtige for at opfylde programmets målsætninger, navnlig fordi de regelmæssigt kan formidle ajourførte oplysninger til Kommissionen om deres forskellige aktivitetsområder og formidle programresultater fra Unionen og de deltagende tredjelande.

(18) Det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem programmet og internationale organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, navnlig Europarådet.

(19) Programmet bør bidrage til at udvikle høj kvalitet i europæiske integrationsundersøgelser i hele verden, og det bør særlig støtte institutioner, der har en europæisk forvaltningsstruktur, dækker hele spektret af politikområder af interesse for Unionen, er nonprofitorganisationer og tilbyder anerkendte akademiske grader.

(20) Kommissionen beskriver i sin meddelelse "Udvikling af idrættens europæiske dimension"[22] af 18. januar 2011 sine idéer til EU-foranstaltninger inden for idræt efter Lissabontraktatens ikrafttræden og stiller forslag til en liste over konkrete aktioner for Kommissionen og medlemsstaterne i tre bredt anlagte kapitler: idrættens rolle i samfundet, idrættens økonomiske dimension og idrættens organisering.

(21) Større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer og øget accept af EU's værktøjer vil fremme mobiliteten i Europa med henblik på livslang læring og dermed bidrage til at højne kvaliteten i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, samtidig med at det vil fremme den beskæftigelsesmæssige mobilitet, både mellem lande og sektorer. Hvis unge studerende (herunder elever i erhvervsuddannelse) gives adgang til metoder, praksisser og teknologier, der anvendes i andre lande, vil det fremme deres beskæftigelsesegnethed i en global økonomi; det kan også bidrage til at gøre job med en international profil mere attraktive.

(22) Af denne grund anbefales det i højere grad at anvende den fælles ramme for åbenhed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) under Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004[23], den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EAF) for livslang læring under Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008[24], det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) under Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009[25] og det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS).

(23) For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergivirkninger mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om EU's politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede målsætninger.

(24) Det er nødvendigt at sikre, at alle aktioner, der gennemføres inden for programmets rammer, har en europæisk merværdi, og at medlemsstaternes og andres aktiviteter supplerer hinanden i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især inden for kultur, forskning, industri- og samhørighedspolitik, udvidelsespolitik og eksterne forbindelser.

(25) Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af specifikke resultatindikatorer, som kan måles over tid, er realistiske, afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed og er relevante for det pågældende hierarki af målsætninger og aktiviteter.

(26) Forordningen fastlægger en økonomisk ramme for hele programmets varighed, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af XX/YY/201Z mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, for budgetmyndigheden under hele den årlige budgetprocedure.

(27) Der bør fastlægges resultatkriterier, som fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterne til aktioner, der forvaltes af de nationale kontorer, bør baseres på.

(28) Lande, der kandiderer til tiltrædelse af Unionen, og EFTA-lande, der er medlem af EØS, kan deltage i Unionens programmer på grundlag af rammeaftaler, associeringsrådenes afgørelse eller tilsvarende aftaler.

(29) Schweiz kan deltage i EU-programmer i medfør af aftalen mellem Unionen og dette land.

(30) Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skitserede i deres fælles meddelelse om en ny tilgang til nabolande i forandring[26] bl.a. målet om yderligere at lette nabolandes deltagelse i EU's aktioner vedrørende mobilitet og kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse og åbne det fremtidige uddannelsesprogram for naboskabslande.

(31) EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner. Der er et stigende behov for ekstern bistand fra Unionen, men Unionens økonomiske og budgetmæssige situation begrænser de ressourcer, der er til rådighed til en sådan bistand. Kommissionen bør derfor tilstræbe den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, især ved at anvende finansielle instrumenter med løftestangsvirkning.

(32) I sin meddelelse "Et budget for Europa 2020" af 29. juni 2011 forpligter Kommissionen sig til at forenkle EU's finansiering. Oprettelsen af et samlet program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse ungdom og idræt vil sikre betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet. Gennemførelsen bør forenkles yderligere gennem anvendelse af tilskud i form af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud og begrænsning af de formelle krav til støttemodtagere og medlemsstater.

(33) For at sikre en hurtig reaktion på de ændrede behov i hele programmets varighed bør beføjelsen til at vedtage retsakter i medfør af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til bestemmelser vedrørende resultatkriterier og vedrørende aktioner, der forvaltes af de nationale kontorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(34) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(35) Gennemførelsesbeføjelserne vedrørende arbejdsprogrammet bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[27].

(36) Der bør sikres en korrekt afslutning af programmet, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2014 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet ved udgangen af 2013 under de foregående programmer, fortsat kan forvaltes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Programmets anvendelsesområde

1. Ved denne forordning oprettes et program for EU's indsats på området almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt med titlen "Erasmus for Alle" (i det følgende benævnt "programmet").

2. Programmet gennemføres for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

3. Programmet omfatter uddannelse på alle niveauer i et livslangt læringsperspektiv, navnlig videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, skoleundervisning og ungdom.

4. Det omfatter en international dimension, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, og støtter også aktiviteter på idrætsområdet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1.           "livslang læring": al almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ikke-formel uddannelse og uformel uddannelse, som man deltager i gennem hele livet, og som resulterer i øget viden, øgede kvalifikationer og øgede kompetencer set i et personligt, samfundsmæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Det omfatter udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester

2.           "ikke-formel sammenhæng": en læringssammenhæng, der ofte er planlagt og tilrettelagt, men som ikke er en del af det formelle uddannelsessystem

3.           "læringsmobilitet": at flytte fysisk fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller anden form for læring, herunder praktikophold og ikke-formel læring, eller for at undervise eller deltage i en tværnational faglig udviklingsaktivitet. Dette kan omfatte forberedelseskurser i værtslandets sprog. Læringsmobilitet omfatter udvekslingsophold for unge og tværnationale faglige udviklingsaktiviteter for ungdomsarbejdere

4.           "samarbejde for innovation og god praksis": tværnationale samarbejdsprojekter, der involverer organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og/eller ungdom, og som kan omfatte andre organisationer.

5.           "støtte til politisk reform": enhver type aktivitet, der har til formål at støtte og fremme moderniseringen af uddannelsessystemer gennem den politiske samarbejdsproces mellem medlemsstaterne, navnlig de åbne koordinationsmetoder

6.           "virtuel mobilitet": et sæt af ikt-støttede aktiviteter, der er tilrettelagt på institutionelt plan, som tilvejebringer eller fremmer internationale samarbejdserfaringer i forbindelse med undervisning og/eller læring

7.           "personale": personer, der på fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikke-formel læring for unge. Det kan omfatte lærere, herunder erhvervslærere og andre undervisere, skoleledere, ungdomsarbejdere og administrativt personale

8.           "ungdomsarbejder": en ansat eller frivillig, der deltager i ikke-formel læring

9.           "unge": personer i alderen 13-30 år

10.         "videregående uddannelsesinstitution":

a)      enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte uddannelser eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes

b)      enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder erhvervsuddannelse på videregående niveau

11.         "skole": alle former for institutioner, der udbyder almen uddannelse (førskoleniveau til folkeskole- og gymnasieniveau), erhvervsmæssig eller teknisk uddannelse

12.         "akademisk institution": en uddannelsesinstitution med uddannelse og forskning som formål

13.         "erhvervsuddannelse": enhver form for erhvervsgrunduddannelse, herunder teknisk og faglig uddannelse og lærlingeuddannelse, som bidrager til opnåelse af en erhvervskvalifikation, der anerkendes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor uddannelsen gennemføres, og erhvervsmæssig videreuddannelse, som en person gennemfører i løbet af sit arbejdsliv

14.         "voksenuddannelse": alle former for ikke-erhvervsrettet voksenuddannelse, uanset om denne er formel, ikke-formel eller uformel

15.         "fælles grader": en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende

16.         "dobbelte eller flere grader": en uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, hvor den studerende efter gennemførelse modtager et separat eksamensbevis fra hver deltagende institution

17.         "ungdomsaktivitet": aktivitet uden for skolen (f.eks. udveksling af unge eller frivilligt arbejde), som en ung gennemfører enten individuelt eller i en gruppe, og som er kendetegnet ved en ikke-formel læringstilgang

18.         "partnerskab": aftale indgået mellem en gruppe af institutioner eller organisationer i forskellige medlemsstater med det formål at gennemføre fælles europæiske aktiviteter inden for uddannelse og ungdom eller etablere et formelt eller uformelt netværk inden for et relevant område. For så vidt angår idræt, er det en aftale med en eller flere tredjeparter såsom professionelle idrætsorganisationer eller sponsorer i forskellige medlemsstater med det formål at tiltrække supplerende støttekilder for at opnå det ønskede resultater af programmet

19.         "virksomhed": alle foretagender, der er beskæftiget med en økonomisk aktivitet i den offentlige eller private sektor, uanset størrelse, retlig status eller hvilken økonomisk sektor de er beskæftiget i, herunder den sociale økonomi

20.         "kvalifikationer": evnen til at anvende viden og knowhow til at udføre opgaver og løse problemer

21.         "kompetence": den dokumenterede evne til at anvende viden, kvalifikationer og holdninger med ansvar og autonomi i forbindelse med læring samt sociale og erhvervsmæssige sammenhænge

22.         "nøglekompetencer": det grundlæggende sæt af ny viden, kvalifikationer og holdninger, som alle har brug for i forbindelse med personlig tilfredsstillelse og udvikling, aktivt medborgerskab, social integration og beskæftigelse

23.         "resultater": enhver oplysning, viden og information, uanset form eller art, uanset om de kan beskyttes eller ikke, som genereres under aktionen, samt enhver dertil knyttet rettighed, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

24.         "formidling af resultater": offentliggørelse af programmets og de foregående programmers resultater med hensigtsmæssige midler med det formål at sikre, at resultaterne anerkendes, demonstreres og gennemføres korrekt og i en større sammenhæng

25.         "åben koordinationsmetode": mellemstatslig metode, der danner ramme for samarbejdet mellem medlemsstaterne, hvis nationale politikker på den måde kan rettes mod visse fælles mål. I forbindelse med dette program anvendes den åbne koordinationsmetode på området almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom

26.         "EU's åbenhedsværkstøjer": instrumenter, der hjælper de interesserede parter med at forstå, påskønne og anerkende læringsresultater og kvalifikationer i hele Unionen

27.         "naboskabslande": lande og områder som anført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. XX/2012[28] om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument: Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Hviderusland, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien, Tunesien og Ukraine. Med hensyn til de aktiviteter, der støttes på ungdomsområdet, betragtes Rusland endvidere også som et naboskabsland

28.         "dobbelt karriere": kombinationen af idrætstræning på højt niveau med uddannelse eller arbejde.

Artikel 3

Europæisk merværdi

1.           Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi og bidrager til at nå det generelle mål som nævnt i artikel 4.

2.           Den europæiske merværdi af aktioner og aktiviteter under programmet sikres navnlig gennem:

a)       deres tværnationale karakter, navnlig tværnational mobilitet og samarbejde med en langsigtet systemisk indvirkning

b)      deres komplementaritet og synergi med andre nationale, internationale og europæiske programmer og politikker, der gør det muligt at skabe stordriftsfordele og en kritisk masse

c)       deres bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens værktøjer til anerkendelse af kvalifikationer og åbenhed.

Artikel 4

Programmets generelle målsætning

1.           Programmet har til formål at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i Europa 2020-strategien og strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), herunder de tilsvarende benchmarks, til de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), til den bæredygtige udvikling af tredjelande inden for videregående uddannelse og til udvikling af den europæiske dimension inden for idræt.

2.           Formålet er navnlig at bidrage til at nå følgende overordnede mål i Europa 2020:

a)      reduktion af skolefrafald

b)      forøgelse af andelen af 30-34-årige med en videregående uddannelse.

KAPITEL II

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom

Artikel 5

Specifikke mål

Programmet forfølger følgende specifikke målsætninger inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom:

a)           at forbedre niveauet af nøglekompetencer og -kvalifikationer, særlig med hensyn til deres relevans for arbejdsmarkedet og samfundet, samt unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa, især gennem øgede muligheder for læringsmobilitet for unge, studerende, personale og ungdomsarbejdere, og gennem styrket samarbejde mellem uddannelse/ungdom og arbejdsmarkedet

– relaterede indikatorer:

– % af deltagere, der har øget deres nøglekompetencer og/eller ‑kvalifikationer af relevans for deres beskæftigelsegnethed

– % af unge deltagere, der er bedre forberedt til at deltage i det sociale og politiske liv

b)           at fremme forbedringer af kvalitet, innovationsekspertise og internationalisering blandt uddannelsesinstitutioner og inden for ungdomsarbejde, navnlig gennem forbedret tværnationalt samarbejde mellem uddannelsesudbydere, ungdomsorganisationer og andre interesserede parter

– relateret indikator: % organisationer, der har deltaget i programmet, og som        har udviklet/vedtaget innovative metoder

c)           at fremme udviklingen af et europæisk område for livslang læring, udløse politiske reformer på nationalt plan, støtte moderniseringen af uddannelsessystemer, herunder ikke-formel læring, og støtte det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, navnlig gennem styrket politisk samarbejde, bedre anvendelse af anerkendelses- og åbenhedsværktøjer og udbredelse af god praksis

– relateret indikator: antallet af medlemsstater, der bruger resultaterne af den åbne koordinationsmetode i udviklingen af nationale politikker

d)           at fremme den internationale dimension af uddannelse og ungdom betydeligt i forbindelse med videregående uddannelser ved at gøre videregående uddannelser i Unionen mere attraktive og støtte EU's indsats udadtil, herunder udviklingsmålene, gennem fremme af mobiliteten og samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Unionen og tredjelande og målrettet kapacitetsopbygning i tredjelande

– relateret indikator: antallet af videregående uddannelsesinstitutioner uden for Unionen, der er involveret i mobilitets- og samarbejdsaktioner

e)           at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen og fremme den sproglige mangfoldighed

– relateret indikator: % af deltagere, der har forbedret deres sprogfærdigheder

f)            at fremme høj kvalitet i undervisnings- og forskningsaktiviteter i europæisk integration gennem Jean Monnet-aktiviteterne på verdensplan, jf. artikel 10

– relateret indikator: antallet af studerende, der modtager undervisning gennem Jean Monnet-aktiviteter.

Artikel 6

Programmets aktioner

1.           Programmets mål forfølges gennem følgende tre typer aktioner på området almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom:

a)      den enkeltes læringsmobilitet

b)      samarbejde for innovation og god praksis

c)      støtte til politisk reform.

2.           De specifikke Jean Monnet-aktiviteter er beskrevet i artikel 10.

Artikel 7

Den enkeltes læringsmobilitet

1.           Under aktionen vedrørende den enkeltes læringsmobilitet støttes følgende:

a)      tværnational mobilitet for studerende på videregående uddannelsesinstitutioner og under erhvervsuddannelse samt for unge, der deltager i ikke-formelle aktiviteter, mellem deltagerlandene, jf. artikel 18. Denne mobilitet kan være i form af studier ved en partnerinstitution, praktikophold i udlandet eller deltagelse i ungdomsaktiviteter, navnlig volontøraktiviteter. Mobilitet på kandidatniveau støttes gennem garantiordningen for studielån, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3

b)      tværnational mobilitet for personale inden for deltagerlandene, jf. artikel 18. Denne mobilitet kan være i form af undervisning eller deltagelse i faglige udviklingsaktiviteter i udlandet.

2.           Under denne aktion ydes der også støtte til den tværnationale mobilitet for studerende, unge og personale til og fra tredjelande, hvad angår videregående uddannelse, herunder mobilitet tilrettelagt på grundlag af fælles eller dobbelte/flere grader af høj kvalitet eller fælles forslagsindkaldelser, samt ikke-formel læring.

Artikel 8

Samarbejde for innovation og god praksis

1.           Under aktionen vedrørende samarbejde for innovation og god praksis støttes følgende:

a)      tværnationale strategiske partnerskaber mellem organisationer, som er involveret i uddannelses- og/eller ungdomsaktiviteter eller andre relevante sektorer, som udvikler og gennemfører fælles initiativer og fremmer udveksling af erfaring og knowhow

b)      tværnationale partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i form af:

– videnalliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som fremmer kreativitet, innovation og iværksætterånd ved at tilbyde relevante læringsmuligheder, herunder udvikling af nye læseplaner

– alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer mellem udbydere af uddannelse og virksomheder, der øger beskæftigelsesegnethed, skaber nye sektorspecifikke læseplaner, udvikler innovative former for erhvervsuddannelse og anvender EU-dækkende anerkendelsesværktøjer i praksis.

c)      it-platforme, herunder eTwinning, som omfatter uddannelsessektorer og ungdom, og som muliggør peerlæring, virtuel mobilitet, udveksling af bedste praksis og åbning af adgang for deltagere fra naboskabslande.

2.           Under denne aktion ydes der endvidere støtte til udvikling, kapacitetsopbygning, regional integration, videnudveksling og moderniseringsprocesser gennem partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Unionen og tredjelande samt i ungdomssektoren, navnlig med hensyn til peerlæring og fælles uddannelsesprojekter, med henblik på at fremme regionalt samarbejde, navnlig med naboskabslande.

Artikel 9

Støtte til politisk reform

1.           Under aktionen støtte til politisk reform ydes der støtte til aktiviteter iværksat på EU-plan i relation til:

a)      aktiviteterne i forbindelse med gennemførelsen af EU's politiske dagsorden for uddannelse og ungdom (den åbne koordinationsmetode) samt Bologna- og Københavnprocesserne og den strukturerede dialog med unge

b)      gennemførelse i EU's deltagerlande af åbenhedsværktøjer, navnlig Europass, den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og støtte til EU-dækkende netværk

c)      politisk dialog med relevante europæiske interesserede parter på uddannelses- og ungdomsområdet

d)      Det Europæiske Ungdomsforum, NARIC (nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse), Eurydice, Euroguidance og Eurodesk-netværket samt eTwinning National Support Services, nationale Europass-centre og de nationale kontorer i naboskabslande og tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, der ikke deltager fuldt i programmet.

2.           Under denne aktion ydes der også støtte til politisk dialog med tredjelande og internationale organisationer.

Artikel 10

Jean Monnet-aktiviteter

Jean Monnet-aktiviteterne har til formål at:

a)      fremme undervisning og forskning i europæisk integration i hele verden blandt sagkyndige akademikere, studerende og borgere, navnlig gennem oprettelsen af Jean Monnet-professorater og andre akademiske aktiviteter og gennem bistand til andre videnopbygningsaktiviteter på videregående uddannelsesinstitutioner

b)      støtte aktiviteter, der gennemføres af akademiske institutioner eller sammenslutninger på området europæiske integrationsstudier, og støtte et Jean Monnet-kvalitetsmærke

c)      støtte følgende europæiske akademiske institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse:

i)           Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze

ii)          Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin)

d)      fremme politisk debat og udveksling mellem den akademiske verden og politikerne om Unionens politiske prioriteter.

KAPITEL III

Idræt

Artikel 11

Specifikke mål

For at bidrage til det overordnede mål omfatter programmet følgende specifikke mål på idrætsområdet:

a)      at håndtere tværnationale trusler mod idræt såsom doping, aftalt spil, vold, racisme og intolerance

– relateret indikator: % af deltagere, der udnytter resultaterne af grænseoverskridende projekter i bekæmpelsen af truslerne mod idræt

b)      at støtte god forvaltning inden for idræt og dobbelte karrierer for idrætsudøvere

– relateret indikator: % af deltagere, der udnytter resultaterne af grænseoverskridende projekter til at forbedre god forvaltning og dobbelte karrierer

c)      at fremme social integration, lige muligheder og sundhedsfremmende fysisk aktivitet gennem øget deltagelse i idræt

– relateret indikator: % af deltagere, der udnytter resultaterne af grænseoverskridende projekter til at forbedre social integration, lige muligheder og deltagelsesfrekvens.

Artikel 12

Aktivitet

1.           Målene vedrørende samarbejde inden for idræt forfølges gennem følgende tværnationale aktiviteter:

a)      støtte til tværnationale samarbejdsprojekter

b)      støtte til ikke-kommercielle europæiske idrætsarrangementer, som inddrager flere europæiske lande

c)      støtte til styrkelsen af videnbasen til udformning af politikker

d)      støtte til kapacitetsopbygning i idrætsorganisationer

e)      dialog med relevante europæiske interesserede parter.

2.           Til de støttede idrætsaktiviteter skal i relevante tilfælde søges opnået supplerende finansiering gennem partnerskabsaftaler med tredjeparter, som f.eks. private virksomheder.

KAPITEL IV

Finansielle bestemmelser

Artikel 13

Budget

1.           Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program sættes til 17 299 000 000 EUR pr. 1. januar 2014.

Der afsættes følgende beløb til programmets aktioner:

a)       16 741 738 000 EUR til aktioner inden for uddannelse og ungdom, jf. artikel 6, stk. 1

b)       318 435 000 EUR til Jean Monnet-aktiviteterne, jf. artikel 10

c)       238 827 000 EUR til aktioner vedrørende idræt, jf. kapitel III.

2.           Ud over den i stk. 1 anførte finansieringsramme og for at fremme den internationale dimension inden for videregående uddannelse afsættes der et vejledende beløb på 1 812 100 000 EUR[29] fra de forskellige instrumenter for samarbejdet udadtil (instrumentet for udviklingssamarbejde, det europæiske naboskabsinstrument, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, partnerskabsinstrumentet og Den Europæiske Udviklingsfond) til aktioner vedrørende læringsmobilitet til eller fra andre lande end de i artikel 18, stk. 1, nævnte, og vedrørende samarbejde og politisk dialog med myndigheder/institutioner/organisationer fra disse lande. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på anvendelsen af disse midler.

Finansieringen stilles til rådighed gennem to flerårige tildelinger, der dækker hhv. de første fire år og de resterende 3 år. Finansieringen vil blive afspejlet i den flerårige vejledende programmering for disse instrumenter i overensstemmelse med de fastlagte behov og prioriteringer for de pågældende lande. Tildelingerne kan ændres, hvis forholdene uventet ændrer sig på afgørende vis, eller hvis der sker politiske ændringer, i overensstemmelse med EU's prioriteringer hvad angår forbindelserne udadtil. Samarbejde med ikke-deltagende lande kan, hvor det er relevant, baseres på supplerende bevillinger fra partnerlandene, som tilvejebringes efter procedurer, der aftales med disse lande.

3.           I overensstemmelse med den forventede merværdi af de tre typer aktioner, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, med principperne om kritisk masse, koncentration, effektivitet og resultater tildeles beløbet, jf. artikel 13, stk. 1, litra a), vejledende som følger:

– [65 %] af dette beløb til den enkeltes læringsmobilitet

– [26 %] af dette beløb til samarbejde for innovation og god praksis

– [4 %] af dette beløb til støtte til politisk reform

– [3 %] af dette beløb til driftstilskud til nationale kontorer

– [2 %] af dette beløb til administrationsudgifter.

4.           Bevillingerne til programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og virkeliggørelsen af dets mål, herunder navnlig undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationsaktiviteter, såsom kommunikation udadtil om EU's politiske prioriteringer, for så vidt de angår denne forordnings generelle mål, udgifter i forbindelse med it-netværk, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

5.           Bevillingerne kan også anvendes til udgifter til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med sikring af overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der vedtages i medfør af afgørelse nr. 1720/2006/EF om et handlingsprogram for Livslang læring, afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet Aktive unge og afgørelse nr. 1298/2008/EF om oprettelse af handlingsprogrammet Erasmus Mundus. Om nødvendigt kan der afsættes bevillinger i budgettet efter 2020 til dækning af lignende udgifter for at muliggøre forvaltning af aktioner, som ikke er afsluttet den 31. december 2020.

6.           De midler til enkeltes læringsmobilitet, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), der skal forvaltes af et nationalt kontor, tildeles på grundlag af befolkningens størrelse og leveomkostningerne i medlemsstaten, afstanden mellem medlemsstaternes hovedstæder samt resultater. Sidstnævnte parameter tegner sig for 25 % af de samlede midler i henhold til de kriterier, der er omhandlet i stk. 7 og 8.

7.           Midler tildeles på grundlag af resultater for at fremme effektiv anvendelse af ressourcerne. Kriterierne til måling af resultater baseres på de senest tilgængelige data. Disse kriterier er følgende:

a)      det årlige resultatniveau, som er relateret til de vedtagne resultatmål

b)      det årlige betalingsniveau.

Disse kriterier kan revideres i programmets løbetid i overensstemmelse med den procedure, der er anført i artikel 28 vedrørende delegerede retsakter.

8.           Tildeling af midler for 2014 baseres på de senest tilgængelige data for output og anvendelsen af budgettet for programmet for Livslang læring, programmet Aktive unge og Erasmus Mundus-programmet, der gennemføres indtil 1. januar 2014.

9.           Programmet kan yde støtte gennem specifikke innovative finansieringsmetoder, navnlig som omhandlet i artikel 14, stk. 3.

Artikel 14

Specifikke finansieringsmetoder

1.           Kommissionen gennemfører tilskud fra Unionen i medfør af forordning XX/2012 [finansforordningen].

2.           Kommissionen kan udsende fælles forslagsindkaldelser med tredjelande eller deres organisationer eller organer med henblik på at finansiere projekter i fællesskab. Projekter kan vurderes og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som aftales mellem de involverede finansierende organer i overensstemmelse med principperne i forordning nr. XX/2012[30] [finansforordningen].

3.           Kommissionen varetager finansieringen af garantier for lån til studerende, der opholder sig i et deltagerland som fastlagt i artikel 18, stk. 1, og tager en fuld kandidateksamen i et andet deltagerland, idet lånene ydes gennem en administrator med mandat til at gennemføre dem på grundlag af særlige aftaler om gennemførelsesbestemmelserne og kravene til det finansielle instrument og parternes respektive forpligtelser. Det finansielle instrument skal overholde bestemmelserne vedrørende finansielle instrumenter i finansforordningen og den delegerede retsakt, der træder i stedet for gennemførelsesbestemmelserne. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 tildeles indtægter og betalinger, der er frembragt via garantierne, til det pågældende finansielle instrument. Dette finansielle instrument, herunder markedsbehov og anvendelse, underkastes overvågning og evaluering som omhandlet i artikel 15, stk. 2.

4.           Offentlige organer såsom skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter via offentlige ressourcer i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis herfor.

5.           Tilskud til læringsmobilitet, som tildeles enkeltpersoner, er fritaget for skat og sociale bidrag. Samme fritagelse gælder for formidlende organer, som yder sådanne tilskud til de berørte enkeltpersoner.

6.           Det i finansforordningens artikel [127, stk. 1,] anførte beløb gælder ikke for økonomisk støtte til læringsmobilitet, som tildeles enkeltpersoner.

KAPITEL V

Resultater og formidling

Artikel 15

Overvågning og evaluering af effektivitet og resultater

1.           Kommissionen overvåger i samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt effektiviteten og resultaterne af programmet i forhold til dets mål, navnlig med hensyn til:

a)       den europæiske merværdi, jf. artikel 3

b)      fordelingen af midler i forbindelse med de primære uddannelsessektorer, som har til formål at sikre en tildeling af midler, der ved programmets afslutning garanterer betydelig systemisk indvirkning.

2.           Ud over den fortsatte overvågning foranlediger Kommissionen, at der udarbejdes en evalueringsrapport senest i slutningen af 2017 med henblik på at vurdere, i hvor høj grad målene er nået, samt vurdere programmets effektivitet og dets europæiske merværdi med henblik på en afgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af programmet. I evalueringen tages der hensyn til mulighederne for forenkling, den interne og eksterne samhørighed, målenes fortsatte relevans og foranstaltningernes bidrag til EU's prioriteringer af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I evalueringen tages der ligeledes hensyn til evalueringsresultaterne af den mellemlangsigtede indvirkning af de foregående programmer (Livslang læring, Aktive unge, Erasmus Mundus og andre programmer vedrørende videregående uddannelse på internationalt plan).

3.           Uanset kravene i kapitel VII og de nationale kontorers forpligtelser som anført i artikel 22 skal medlemsstaterne senest henholdsvis 31. marts 2017 og 30. juni 2019 indsende rapporter om programmets gennemførelse og indvirkning til Kommissionen.

Artikel 16

Kommunikation og formidling

1.           Kommissionen varetager i samarbejde med medlemsstaterne formidlingen af information, presseomtale og opfølgning i forbindelse med aktioner, hvortil der ydes støtte under programmet, og formidling af resultater af de tidligere programmer for Livslang læring, Erasmus Mundus og Aktive unge.

2.           Modtagere af tilskud under aktioner og aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6, 10 og 12, skal sikre effektiv kommunikation og formidling af de opnåede resultater og virkninger.

3.           De nationale kontorer, jf. artikel 22, udvikler en overensstemmende politik med henblik på effektiv formidling og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, og bistår generelt Kommissionen i forbindelse med formidlingen af information om programmet og dets resultater.

4.           De offentlige og private organer i de vigtigste uddannelsessektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet "Erasmus" i forbindelse med kommunikation og formidling af information om programmet. Navnet tilknyttes de vigtigste uddannelsessektorer på følgende måde:

– "Erasmus – videregående uddannelse": alle typer videregående uddannelse i Europa og internationalt

– "Erasmus – erhvervsuddannelse": erhvervsuddannelse og voksenuddannelse

– "Erasmus – skoleuddannelse": almen skoleuddannelse

– "Erasmus – inddragelse af unge": uformel læring for unge.

5.           Kommunikationsaktiviteter skal også bidrage til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, såfremt de vedrører denne forordnings overordnede målsætninger.

KAPITEL VI

Adgang til programmet

Artikel 17

Adgang

1.           Offentlige og private organer, der er beskæftiget med almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og breddeidræt, kan indsende ansøgninger om støtte under dette program.

2.           Kommissionen og medlemsstaterne yder under programmets gennemførelse en særlig indsats for at fremme deltagelsen af personer, der har særlige vanskeligheder af uddannelsesmæssige, sociale, kønsbestemte, psykiske, psykologiske, geografiske, økonomiske eller kulturelle årsager.

Artikel 18

Deltagerlande

1.           Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande, i det følgende benævnt "deltagerlandene":

a)      medlemsstaterne

b)      tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er oprettet i medfør af de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende

c)      de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale

d)      Schweiz, forudsat der indgås en bilateral aftale om deltagelse med dette land.

2.           De lande, som deltager i programmet, jf. stk. 1, vil blive underlagt de samme forpligtelser og skal udføre de samme opgaver som medlemsstaterne, i henhold til denne forordning.

3.           Programmet støtter samarbejde med partnere fra tredjelande, navnlig partnere fra naboskabslande, i aktioner og aktiviteter, jf. artikel 6 og 10.

KAPITEL VII

Forvaltnings- og revisionssystem

Artikel 19

Komplementaritet

Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der er en overordnet logisk sammenhæng og komplementaritet med:

a)      relevante EU-politikker, navnlig inden for kultur og medier, beskæftigelse, sundhed, forskning og innovation, erhvervsliv, retlige anliggender, forbrugeranliggender, udvikling og samhørighedspolitik

b)      andre EU-relevante finansieringskilder inden for uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomspolitik, navnlig Den Europæiske Socialfond og andre finansieringsinstrumenter vedrørende beskæftigelse og social integration, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forsknings- og innovationsprogrammer samt de finansielle instrumenter vedrørende retlige anliggender og medborgerskab, sundhed, eksterne samarbejdsprogrammer og førtiltrædelsesinstrumenter.

Artikel 20

Gennemførelsesorganer

Programmet gennemføres af følgende organer:

a)           Kommissionen på EU-plan

b)           de nationale kontorer i deltagerlandene på nationalt plan, jf. artikel 18, stk. 1.

Artikel 21

National myndighed

1.           Senest en måned efter forordningens ikrafttræden afgiver medlemsstaterne via deres permanente repræsentation officiel meddelelse til Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som "national myndighed", for så vidt angår denne forordning. Hvis det nationale kontor udskiftes i programmets løbetid, underretter medlemsstaten straks Kommissionen herom efter den samme procedure.

2.           Medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets drift, herunder administration af visa.

3.           Senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden udpeger den nationale myndighed et fælles koordineringsorgan, i det følgende "det nationale kontor". Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale kontor overholder bestemmelserne i artikel 55, stk. 1, litra b), nr. vi), og artikel 57, stk. 1, 2 og 3, i forordning nr. XX/2012, og artikel X i den delegerede forordning nr. XX/2012, samt EU's krav til interne kontrolstandarder for nationale kontorer og bestemmelser for deres forvaltning af programmidler til tilskud.

4.           Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 24.

5.           Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale kontor.

6.           Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på egne kontroller og revisioner og/eller kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan som omhandlet i artikel 24.

7.           I tilfælde af at det nationale kontor udpeget for programmet er det samme som det nationale kontor udpeget for de foregående programmer for Livslang læring eller Aktive unge, kan kontrollerne og revisionerne til den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet.

8.           I tilfælde af at Kommissionen afviser det udpegede nationale kontor på grundlag af sin forudgående overensstemmelsesvurdering, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det organ, der er udpeget som nationalt kontor, kan overholde de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, eller udpeger et andet organ til nationalt kontor.

9.           Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale kontor med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

10.         På grundlag af den årlige forvaltningserklæring for det nationale kontor, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale kontors resultater og overholdelse af bestemmelserne informerer den nationale myndighed senest den 30. oktober hvert år Kommissionen om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

11.         Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale kontor med henblik på tildeling af tilskud under programmet.

12.         I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale kontor, eller i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig effektivitet fra det nationale kontors side er den nationale myndighed ansvarlig over for Kommissionen for de midler, der ikke er dækning for, såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale kontor.

13.         I de tilfælde, der er nævnt i stk. 12, kan den nationale myndighed tilbagekalde udpegelsen af det nationale kontor på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning. Hvis den nationale myndighed vil tilbagekalde udpegelsen af det nationale kontor af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen dette mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale kontors mandat. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.

14.         I tilfælde af tilbagekaldelse af udpegelsen gennemfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til EU-midler, der har været overladt til det kontor, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer glidende overførsel af disse midler og af alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, til det nye nationale kontor. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale kontor, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt kontor.

Artikel 22

Nationalt kontor

1.           Det nationale kontor skal:

a)      være en juridisk person eller en del af en enhed med status som juridisk person og være underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning. Et ministerium kan ikke udpeges som nationalt kontor

b)      råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og sund finansiel forvaltning af EU's midler

c)      have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)      stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)      udpeges for hele programmets løbetid.

2.           Det nationale kontor er ansvarligt for bestemte programaktioner, der forvaltes på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1, litra b), nr. vi), i forordning nr. XXX/2012 [kommende finansforordning] og artikel X i den delegerede forordning nr. XXX/2012 [kommende gennemførelsesbestemmelser]. Det drejer sig om følgende aktioner:

a)      alle programaktioner inden for nøgleaktionen "den enkeltes læringsmobilitet" med undtagelse af mobilitet, der tilrettelægges på grundlag af fælles eller dobbelte/flere grader og EU's lånegarantiordning

b)      programaktionen "strategiske partnerskaber" inden for nøgleaktionen "samarbejde for innovation og god praksis"

c)      forvaltningen af græsrodsaktiviteter i nøgleaktionen "støtte til politisk reform".

3.           Det nationale kontor er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for programmets aktioner anført i stk. 2, evt. med undtagelse af udvælgelses- og tildelingsafgørelsen i forbindelse med strategiske partnerskaber nævnt i samme stykke.

4.           Den nationale myndighed tildeler tilskud til støttemodtagere i form af en tilskudsaftale eller -afgørelse som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.

5.           Det nationale kontor aflægger årligt rapport til Kommissionen og den nationale myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 57, stk. 5, i forordning nr. XX/2012 (finansforordningen). Det nationale kontor er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af det nationale kontors årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

6.           Det nationale kontor må ikke til tredjemand uddelegere opgaver under programmet eller budgetgennemførelsen, det har fået tildelt, uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale kontor er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

7.           I tilfælde af at et nationalt kontor udskiftes, er det nationale kontor, hvis udpegelse er tilbagekaldt, fortsat retligt ansvarligt for gennemførelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt kontor.

8.           Det nationale kontor er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende det forudgående program for Livslang læring og programmet Aktive unge (2007-2013), der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.

Artikel 23

Europa-Kommissionen

1.           Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering som nævnt i artikel 21, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, forbeholdne godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale kontor. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen et kontraktligt samarbejde med det nationale kontor. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale kontor.

2.           Kommissionen formaliserer det retlige ansvar med hensyn til finansielle aftaler vedrørende de foregående programmer for henholdsvis Livslang læring og Aktive unge (2007-2013), der stadig er åbne ved programmets iværksættelse, når den har godkendt den forudgående overensstemmelsesvurdering af det nationale kontor, der er udpeget i forbindelse med programmet.

3.           Det dokument, som ligger til grund for kontraktforholdet mellem Kommissionen og det nationale kontor:

a)       angiver interne kontrolstandarder og regler om det nationale kontors forvaltning af EU-midler til tilskud

b)      indeholder det nationale kontors arbejdsprogram, herunder kontorets EU-støttede forvaltningsopgaver

c)       specificerer rapporteringskravene til det nationale kontor.

4.           Kommissionen stiller årligt følgende programmidler til rådighed for det nationale kontor:

a)      midler til tilskud i medlemsstaterne til de programaktioner, som det nationale kontor har til opgave at forvalte

b)      et finansielt bidrag til støtte for de forvaltningsopgaver, det nationale kontor skal løse under programmet. Dette gives i form af et engangsbidrag til dækning af det nationale kontors omkostninger. Det fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale kontor.

5.           Kommissionen opstiller kravene til det nationale kontors arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale kontor, når den formelt har godkendt det pågældende nationale kontors arbejdsprogram.

6.           På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale kontorer som nævnt i artikel 21, stk. 3, vurderer Kommissionen det nationale forvaltnings- og kontrolsystem, navnlig ved hjælp af vurderingen af den forudgående overensstemmelsesvurdering af det nationale kontor, den årlige forvaltningserklæring om det nationale kontor og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fra det nationale kontor om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

7.           Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiller Kommissionen sin henstilling og sine bemærkninger herom til det nationale kontor og den nationale myndighed.

8.           I tilfælde af at Kommissionen ikke kan godkende forvaltningserklæringen om det nationale kontor eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale kontor ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 57, stk. 4, i finansforordningen nr. XX/2012.

9.           Kommissionen afholder regelmæssigt møder med nettet af nationale kontorer med det formål at sikre sammenhængende gennemførelse af programmet på tværs af alle deltagerlande.

10.         Kommissionen kan anmode de nationale kontorer om at udpege institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettiget til at deltage i specifikke programaktioner på deres territorium.

Artikel 24

Revisionsorgan

1.           Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i artikel 57, stk. 5, litra d) og e), i forordning nr. XX/2012 (finansforordningen).

2.           Det uafhængige revisionsorgan:

a)      skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)      skal sikre, at der i revisionsaktiviteten tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)      må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale kontor er en del af. Det skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale kontor er en del af, og må ikke gennemføre andre kontroller eller revisioner af eller for den retlige enhed.

3.           Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om den årlige forvaltningserklæring om det nationale kontor.

KAPITEL VIII

Kontrolsystem

Artikel 25

Principper for kontrolsystemet

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale kontorer forvaltede programaktioner. Den fastsætter minimumskrav til det nationale kontors og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

3.           Det nationale kontor er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programaktioner, der er nævnt i artikel 22, stk. 2. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4.           Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale kontorer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale kontorer på grundlag af princippet om én revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på OLAF-undersøgelser.

Artikel 26

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

1.           Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler. De kan også foretage revisioner og kontroller af de nationale kontorer.

2.           Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

3.           Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne [afgørelse/forordning] skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet; denne bestemmelse berører ikke stk. 1 og 2.

KAPITEL IX

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 27

Delegation af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 vedrørende ændringen af artikel 13, stk. 7, og artikel 22, stk. 2, vedrørende henholdsvis resultatkriterier og bestemmelser vedrørende aktioner forvaltet af de nationale kontorer.

Artikel 28

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           De delegerede beføjelser i artikel 27 tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden og i hele programmets løbetid.

3.           Den i artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 27 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 29

Programmets gennemførelse

Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 2. De årlige arbejdsprogrammer omfatter de opstillede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. De skal endvidere omfatte en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion, fordelingen af midler mellem medlemsstaterne til aktioner, der forvaltes gennem de nationale kontorer, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Endelig omfatter de – i forbindelse med tilskud – prioriteringerne, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering.

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL X

Afsluttende bestemmelser

Artikel 31

Ophævelser – overgangsbestemmelser

1.           Afgørelse nr. 1720/2006/EF om et handlingsprogram for Livslang læring, afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet Aktive unge og afgørelse nr. 1298/2008/EF om oprettelse af handlingsprogrammet Erasmus Mundus ophæves fra 1. januar 2014.

2.           Aktioner, der er påbegyndt senest den 31. december 2013 på grundlag af afgørelse nr. 1720/2006/EF, afgørelse nr. 1719/2006/EF og afgørelse nr. 1298/2008/EF, forvaltes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, hvor det er relevant.

3.           Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan glidende overgang mellem de aktioner, der er gennemført under de tidligere programmer på områderne for livslang læring, ungdom og internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse, og de aktioner, der gennemføres under programmet.

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

[som støtte for ethvert forslag og initiativ, som forelægges lovgivningsmyndigheden

(jf. artikel 28 i finansforordningen og artikel 22 i gennemførelsesbestemmelserne)]

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolordning

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Erasmus for Alle – EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt.

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[31]

Afsnit 15: Uddannelse og kultur

1.3.        Forslagets/initiativets art

x Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[32]

¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Europa 2020-strategi

Prioritering: Intelligent og inklusiv vækst, samlet program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt

Mål: Uddannelse/kvalifikationer

Flagskibsinitiativer: En dagsorden for nye kvalifikationer, Unge på vej

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

SPECIFIKT MÅL NR. 1:

at forbedre niveauet af nøglekompetencer og kvalifikationer, særlig med hensyn til deres relevans for arbejdsmarked og samfund, samt unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa, navnlig gennem øgede muligheder for læringsmobilitet for unge, studerende, personale og ungdomsarbejdere, og gennem styrket samarbejde mellem uddannelse/ungdom og arbejdsmarkedet

SPECIFIKT MÅL NR. 2:

at fremme forbedringer af kvalitet, innovationsekspertise og internationalisering i uddannelsesinstitutioner og ungdomsarbejde, navnlig gennem forbedret tværnationalt samarbejde mellem uddannelsesudbydere, ungdomsorganisationer og andre interesserede parter

SPECIFIKT MÅL NR. 3:

at fremme udviklingen af et europæisk område for livslang læring, udløse politiske reformer på nationalt plan, støtte moderniseringen af uddannelsessystemer, herunder ikke-formel læring, og støtte det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, navnlig gennem styrket politisk samarbejde, bedre anvendelse af anerkendelses- og åbenhedsværktøjer og udbredelse af god praksis

SPECIFIKT MÅL NR. 4:

at fremme internationale dimension af uddannelse og ungdom betydeligt i forbindelse med videregående uddannelser ved at gøre videregående uddannelser i EU mere attraktive og støtte EU's udviklingsmål gennem at fremme mobiliteten og samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU og tredjelande og målrettet kapacitetsopbygning i tredjelande

SPECIFIKT MÅL NR. 5:

at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen og fremme den sproglige mangfoldighed

SPECIFIKT MÅL NR. 6:

at fremme høj kvalitet i europæisk integration gennem Jean Monnet-aktiviteterne på verdensplan

SPECIFIKT MÅL NR. 7:

at håndtere transnationale trusler mod idræt såsom doping, aftalt spil, vold, racisme og intolerance

SPECIFIKT MÅL NR. 8:

at støtte god forvaltning inden for idræt og dobbelte karrierer for atleter

SPECIFIKT MÅL NR. 9:

at fremme social integration, lige muligheder og sundhedsfremmende fysisk aktivitet gennem øget deltagelse i idræt.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Foreslået ny ABM/ABB-aktivitet:

15.02 Almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Det angives, hvilken virkning forslaget/initiativet forventes at have for modtagerne/målgruppen.

Gennem fremme af formel og ikke-formel læringsmobilitet og samarbejde på tværs af lande, både i EU og internationalt, vil Erasmus for Alle hjælpe medlemsstaterne med at skabe betydelige systemiske resultater inden for deres uddannelses- og ungdomssystemer. De forventede resultater vil ikke kun gavne de berørte enkeltpersoner. De vil hjælpe unge med at opnå nye kvalifikationer og øge deres beskæftigelsesegnethed. De vil gøre uddannelsesinstitutioner mere effektive, åbne og internationale, og de vil tilvejebringe kvalitetsværktøjer, analyser og forskning.

På området for ikke-formel læring og ungdomsarbejde forventes den største indvirkning på enkeltpersoners uddannelsesmæssige og faglige udvikling, herunder fremme af unges deltagelse i samfundslivet og idræt. Programmet former også politiske initiativer, som f.eks. Den europæiske frivillige tjeneste (European Voluntary Service – EVS), som forbedrer samarbejdet vedrørende frivillige aktiviteter for unge.

For kandidat- og tredjelande vil forslaget styrke deres mulighed for partnerskaber vedrørende tættere samarbejde om navnlig mobilitetsaktiviteter. Styrket samarbejde vil støtte kapacitetsopbygningen og moderniseringen på området for videregående uddannelse i partnerlande og vil gøre Europa mere attraktivt.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af forslagets/initiativets gennemførelse.

Indikatorer || Datakilde || Mål

– Andelen af personer med en videregående uddannelse – Unge, der forlader skolen for tidligt || Europa 2020 ET 2020-rapporter Eurostat || Inden 2020 skal mindst 40 % af de 30-34-årige have en videregående uddannelse. Inden 2020 må højst 10 % af de 18-24-årige kun have folkeskoleuddannelse og ikke være tilmeldt uddannelse.

% af deltagere, der har forbedret deres nøglekompetencer og/eller kvalifikationer med relevans for deres beskæftigelsesegnethed || Eurostat Støttemodtagers endelige rapport Undersøgelser/Eurobarometer || Inden 2020 skal 95 % af alle have erhvervet eller forbedret nøglekompetencer gennem deltagelse i et programprojekt

% af unge deltagere, der er bedre forberedt til at deltage i det sociale og politiske liv || Støttemodtagers endelige rapport Undersøgelser/Eurobarometer || Inden 2020 skal 70 % af alle unge være bedre forberedt til at deltage i det sociale og politiske liv gennem deltagelse i et programprojekt

% af organisationer, der har deltaget i programmet, og som har udviklet/vedtaget innovative metoder || Undersøgelser/Eurobarometer Endelig rapport || Årlig stigning

Antallet af medlemsstater, der bruger resultaterne af den åbne koordinationsmetode i udviklingen af nationale politikker || ET 2020 || Alle medlemsstater inddrager systematisk de relevante informationer/resultater af den åbne koordinationsmetode inden for uddannelse inden 2020.

Antallet af videregående uddannelsesinstitutioner uden for EU involveret i mobilitets- og samarbejdsforanstaltninger || Endelig rapport It-overvågningsværktøj Undersøgelser/Eurobarometer || Årlig stigning

% af deltagere, der har forbedret deres sprogfærdigheder || || Inden 2020 skal 80 % af grundskoleeleverne undervises i mindst to fremmedsprog.

% i stigningen af antallet af Jean Monnet-projekter på verdensplan || Endelig rapport It-overvågningsværktøj Undersøgelser/Eurobarometer || Årlig stigning

– % af deltagere, der bruger resultaterne af grænseoverskridende projekter i kampen mod truslerne mod idræt – % af deltagere, der bruger resultaterne af grænseoverskridende projekter til at forbedre god forvaltning og dobbelte karrierer – % af deltagere, der bruger resultaterne af grænseoverskridende projekter til at forbedre social integration, lige muligheder og deltagelsesfrekvens || Endelig rapport It-overvågningsværktøj Undersøgelser/Eurobarometer || Årlig stigning

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

– Mulighederne for læringsmobilitet for unge, studerende, personale og ungdomsarbejdere skal forøges.

– Det tværnationale samarbejde mellem uddannelses- og ungdomsorganisationer skal styrkes for at fremme innovative metoder inden for undervisning og udveksling af god praksis.

– Den internationale dimension af uddannelse skal styrkes gennem øget samarbejde med bestemte regioner i verden, navnlig EU's naboer.

– Politisk reform skal støttes i medlemsstaterne.

– Idrætsaktiviteter skal støttes med fokus på bekæmpelse af doping, vold og racisme og styrkelse af tværnationale aktiviteter.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

I EU's budgetrevision er det fremhævet, at: "EU's budget bør derfor bruges til at finansiere fælles offentlige goder, som medlemsstaterne og regionerne ikke kan finansiere selv, eller som EU kan sikre bedre". Midtvejsevalueringer af de nuværende programmer på uddannelses- og ungdomsområdet (dvs. programmet for livslang læring og programmet Aktive unge) har vist, at den europæiske merværdi af programmet primært skabes gennem den innovative og tværnationale karakter af de gennemførte aktiviteter og af de produkter og partnerskaber, det hjælper med at udvikle. Hvis et vellykket samarbejde mellem medlemsstaternes uddannelses- og ungdomssystemer stimuleres, vil det bidrage til at udpege og gennemføre politikker og praksis, som fungerer, og som stimulerer indbyrdes erfaringsudveksling.

Forslaget respekterer nærhedsprincippet, eftersom opgaverne med hensyn til vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger på det berørte område er omhandlet i traktaten (artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Union). Politikkerne gennemføres med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar, navnlig med hensyn til indholdet af undervisning og tilrettelæggelsen af nationale uddannelsessystemer samt kulturel og sproglig mangfoldighed, og i overensstemmelse med princippet om indirekte centraliseret forvaltning.

EU-instrumentet fokuseres på mobilitet for studerende og lærere, udvikling af udveksling af information og bedste praksis, tilpasning til industrielle ændringer gennem erhvervsuddannelse og omskoling og fremme af adgangen hertil.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger

På området uddannelse og kultur er det eksisterende program for livslang læring resultatet af integrationen af tre tidligere programmer[33] i ét. Som anført i midtvejsevalueringen af programmet for livslang læring har denne integration først og fremmest været en succes i forhold til den overordnede forvaltning takket være betydelige administrative forenklinger samt udbredelsen af oplysninger til målgrupperne.

Yderligere forenkling forventes nu, hvor programmet for livslang læring integreres med programmet Aktive unge og forskellige internationale samarbejdsprogrammer. De har allerede næsten samme forvaltningsstruktur (nationale kontorer og et forvaltningsorgan), og de dækker næsten samme foranstaltningstyper (primært mobilitets- og samarbejdsprojekter).

Med hensyn til det politiske indhold viser evalueringerne, at de nuværende fællesskabsprogrammer vedrørende formel og ikke-formel læringsmobilitet og samarbejde på tværs af lande, både i EU og internationalt, allerede har haft betydelig systemisk indvirkning, som går langt ud over fordele for de berørte enkeltpersoner.

Evalueringer viser samstemmende, at selve den resterende opdeling af det nuværende program for livslang læring (LLP) i seks underprogrammer, mere end 50 mål og 60 foranstaltninger er for indviklet. Det indebærer en risiko for overlapninger, hæmmer udviklingen af en sammenhængende tilgang til livslang læring og begrænser mulighederne for at forbedre effektiviteten og omkostningseffektiviteten. Nogle af de nuværende foranstaltninger mangler den kritiske masse, der er nødvendig for at skabe resultater på lang sigt. Lighederne mellem de overordnede mål og gennemførelsessystemerne i underprogrammerne for livslang læring og programmet Aktive unge, som begge har fokus på mobilitet, samarbejde og menneskelig kapital, skal endvidere udnyttes fuldt ud, navnlig med hensyn til forvaltningen og gennemførelsen af programmet.

I midtvejsevalueringen af programmet for livslang læring anføres det, at et samlet program vil kunne øge sammenhængen mellem de forskellige tilskudsmuligheder, som støttemodtagerne tilbydes, og styrke tilgangen til livslang læring ved at kæde alle programmer vedrørende formel og ikke-formel læring sammen på alle uddannelsesstadier. Det vil udvide mulighederne for strukturerede partnerskaber, både mellem uddannelsessektorer og med arbejdsmarkedet og andre relevante aktører. På forvaltningsniveau kan stordriftsfordelene være betydelige, hvis lignende foranstaltninger får lignende gennemførelsesregler og procedurer, idet dette vil være enklere for både støttemodtagere og forvaltningsorganer på europæisk og nationalt plan. Programmet vil også sikre fleksibilitet og skabe incitamenter, så budgetfordelingen mellem foranstaltninger, støttemodtagere og lande bedre afspejler resultater og potentiel indvirkning.

Det samme gælder for internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse, som også er præget af en opdeling af EU-instrumenterne, der gør det vanskeligt for studerende og institutioner at få adgang til de forskellige virksomheder og for EU at opnå international synlighed. Lignende programmer har forskellige mål, anvendelsesområder, driftsmåder og tidsplaner og kan ikke nemt fungere sammen. Den manglende forudsigelighed og den årlige stop-go-finansieringscyklus for visse foranstaltninger gør det vanskeligt for videregående uddannelsesinstitutioner at deltage i langsigtet samarbejde.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Erasmus for Alle er ikke det eneste EU-program på uddannelses- og ungdomsområdet. Strukturfondene og det fremtidige program for forskning og innovation "Horisont 2020" har også stærkt fokus på Europa 2020-strategien og de relaterede overordnede mål for navnlig videregående uddannelse og skolefrafald. Synergivirkningen mellem instrumenterne sikres gennem en klar skelnen mellem de typer investeringer/målgrupper, der støttes: Uddannelsesinfrastruktur støttes af EFRU, personer i arbejdsmarkedsuddannelse og voksne elevers mobilitet støttes af ESF, og forskeres mobilitet støttes af by Horisont 2020. Endvidere støtter Erasmus for Alle kun tværnationale projekter, mens strukturfondene fokuserer på den nationale og regionale dimension.

Formålet er at give medlemsstaterne mulighed for at afprøve og eksperimentere med forskellige værktøjer og metoder, der skabes via det tværnationale samarbejde ved hjælp af Erasmus for Alle, og derefter gennemføre disse på deres eget område ved hjælp af strukturfondene.

Komplementaritet med Horisont 2020 er særdeles relevant for videregående uddannelse, herunder den internationale dimension, hvor universiteternes ekspertise og forskning styrkes.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

x Forslag/initiativ af begrænset varighed

– x Forslag/initiativ gældende fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020

– x Finansiel virkning fra 2014 til 2025

¨ Forslag/initiativ af ubestemt varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmåde(r)[34]

x Central forvaltning varetaget direkte af Kommissionen

x Central forvaltning varetaget indirekte ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

– x forvaltningsorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[35]

– x nationale offentlige organer eller public service-organer

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke foranstaltninger i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

x Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

For så vidt angår Erasmus-initiativet om mobilitet for studerende på kandidatniveau, jf. artikel 14, stk. 3, overvejer Kommissionen at anvende systemet med fælles forvaltning med internationale organisationer. Med forbehold af de detaljerede forhandlinger om kontraktbestemmelser er det sandsynligt, at Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe udpeges til administrator for gennemførelsen af garantien.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Bestemmelser om overvågning og rapportering fastlægges med henblik på effektivitet og omkostningseffektivitet med udgangspunkt i erfaringer fra de nuværende programmer.

For at nå dette mål gennemføres en række forenklinger i forvaltningen af tilskud, der primært har til formål at reducere den administrative arbejdsbyrde og dermed forbundne udgifter for programdeltagerne, at sænke omkostningerne til overvågning og kontrol for forvaltningsorganerne, at øge kvaliteten af indsamlede data og at reducere fejlprocenten.

For at opnå denne forenkling gennemføres følgende foranstaltninger:

–        Programstruktur og foranstaltninger rationaliseres. Antallet af forskellige foranstaltninger med forskellige forvaltningsregler reduceres markant, og back office-funktioner samles og strømlines på tværs af foranstaltninger.

–        Brugen af engangsbeløb og faste tilskud/tilskud baseret på enhedsomkostninger udbredes så vidt muligt. Tilskud til enkeltpersoners læringsmobilitet gives uden undtagelse i form af engangsbeløb. Rapportering og kontrol skal således fokusere på gennemførelsen af støttede aktiviteter og opnåede resultater i stedet for berettigelsen af påløbne omkostninger, hvilket vil mindske arbejdsbyrden og fejlmulighederne for både programdeltagere og forvaltningsorganer.

–        Hvad angår samarbejdsprojekter og støtte til politisk reform, lægges der større vægt på output, og der bevilges engangsbeløb. Når tilskud baseres på reelle omkostninger, ydes tilskuddet grundlæggende til direkte omkostninger.

–        Støttemodtagere angiver de nødvendige forvaltningsoplysninger i deres tilskudsansøgning og rapporter. Rapporteringskravene står i forhold til tilskuddets størrelse samt varigheden og kompleksiteten af den støttede foranstaltning. Indikatorer er fastsat i retsakten med henblik på at sikre et stabilt grundlag for indsamlingen og anvendelsen af data til overvågning og rapportering.

–        Det reducerede antal foranstaltninger støttes af elektroniske formularer til støttemodtageres ansøgning og rapportering. Dette vil lette indsamlingen og anvendelsen af data til overvågning og rapportering, både på nationalt plan og på EU-plan.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolordning

2.2.1.     Konstaterede risici

De risici, der er konstateret i forbindelse med de nuværende programmer, kan opdeles i følgende hovedkategorier:

–        Fejl som følge af reglernes kompleksitet: De nuværende programmer viser, at fejlprocenterne og de finansielle justeringer er højere i forbindelse med foranstaltninger med mere komplekse bestemmelser om økonomisk forvaltning, navnlig når tilskuddet er baseret på reelle omkostninger.

–        Pålidelighed af kontrolkæde og vedligeholdelse af revisionsspor: de nuværende programmer forvaltes af et stort antal formidlere, de nationale kontorer, revisionsorganer og medlemsstater.

–        Ineffektiv udnyttelse af administrative ressourcer: En undersøgelse af omkostningerne til kontrol af foranstaltninger forvaltet af de nationale kontorer under de nuværende programmer har vist, at de nationale kontorer i mange lande i øjeblikket gennemfører betydeligt tungere og flere kontroller, end Kommissionen kræver. Endvidere medfører det store antal meget små mobilitetstilskud til enkeltpersoner en meget tung byrde for både deltagerne og de nationale kontorer. Nationale kontorer, der forvalter forholdsvis små beløb ud af EU's midler, har endvidere meget højere administrationsomkostninger end kontorer, der forvalter større beløb.

–        Specifikke målgrupper: Navnlig på ungdomsområdet, men i en vis grad også på området for voksenlæring, har deltagerne ikke den nødvendige økonomiske soliditet eller avancerede forvaltningsstruktur, f.eks. grupper af unge, der alene er oprettet med henblik på at forvalte et udvekslingsprojekt for unge. Denne mangel på formel struktur kan påvirke deres økonomiske og driftsmæssige muligheder for at forvalte EU-midler.

–        Potentiel overlapning mellem midler på tværs af foranstaltninger på grund af deres brede anvendelsesområde: De nuværende programaktioner forvaltes af et net af nationale kontorer, et forvaltningskontor og Kommissionen. Disse aktører anvender forskellige it-forvaltningssystemer. Samtidig er den nuværende definition af programaktioner ganske bred, så overlapning af finansiering i princippet kan ske.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Kontrolsystemet for det nye program vil være sammensat således, at det sikrer effektive og omkostningseffektive kontroller.

1. Færre fejl som følge af komplekse regler

Som anført i punkt 2.1 ovenfor forenkles procedurerne for at reducere fejl, der opstår som følge af kompleksiteten af de finansielle regler, primært gennem omfattende brug af tilskud i form af engangsbeløb, faste tilskud og enhedsomkostninger.

Dette er i overensstemmelse med undersøgelsen af omkostningerne til kontroller, som analyserede fire forskellige typer er LLP-aktioner forvaltet af de nationale kontorer:

– Erasmusmobilitet: store beløb til individuelle universiteter baseret på engangsbeløb og faste tilskud til gentagne støttemodtagere; tilskuddene udgør 50 % af programmets budget

– Leonardoprojekter vedrørende mobilitet og overførsel af innovation: henholdsvis mellemstore og store tilskud til multilaterale partnerskaber baseret på henholdsvis faste tilskud og reelle omkostninger

– partnerskaber: små tilskud til skoler, erhvervsrettet uddannelse og voksenlæringsorganisationer baseret på engangsbeløb

– individuel mobilitet: meget små tilskud til individuelle lærere inden for skole- og voksenuddannelse.

Undersøgelsen viser følgende resultater for programmet for livslang læring:

Foranstaltningens art || Rutinekontrol || Skrivebords­kontrol || Efterfølgende

Erasmusmobilitet || 0,16 % || 0,32 % || 0,17 %

Leonardoprojekter || 2,55 % || 1,67 % || 1,77 %

Partnerskaber || 0,25 % || 0,36 % || Ikke relevant

Individuel mobilitet || 0,66 % || 0,93 % || Ikke relevant

Gennemsnit (LLP) || 0,81 % || 1,05 % || 0,40 %

Mens de gennemsnitlige finansielle justeringer efter rutinekontroller af endelige rapporter (100 % tilskudsaftaler kontrolleret) er 0,81 %, varierer denne sats fra 0,16 % for Erasmus-mobilitet til 2,55 % for Leonardo-projekter. Ved skrivebordskontrol på grundlag af bilag for udvalgte tilskudsaftaler (10-25 % af alle kontrolleres) er gennemsnittet ligeledes 1,05 % og varierer fra 0,32 % for Erasmusmobilitet til 1,67 % for Leonardoprojekter. Det samme mønster bekræftes for efterfølgende kontroller på stedet.

Som det fremgår af ovennævnte er den reelle fejlmargen omkring 0,50 %. Denne lave fejlprocent bekræftes også af uafhængige finansielle revisioner af aftaler mellem Kommissionen og nationale kontorer (0,07 % i 2010).

For programmet Aktive unge er det vanskeligere at fastsætte fejlprocenten. Baseret på de finansielle revisioner af de aftaler, der er indgået mellem Kommissionen og de nationale kontorer, i 2010, var fejlprocenten 1,71 %, men den er i høj grad påvirket af systematiske fejl i et stort land, hvad angår aftalerne mellem Kommissionen og det nationale kontor for 2005 og 2007.

Den gennemsnitlige fejlprocent for de to programmer i kombination var 0,3 %.

Eftersom ca. 80 % af budgettet under det nye program tildeles foranstaltninger vedrørende læringsmobilitet, og eftersom tilskuddene til disse foranstaltninger udbetales i form af engangsbeløb og enhedsomkostninger, forventes det, at den allerede lave fejlprocent kan bevares eller mindskes yderligere for programmet som helhed.

Ændringen af individuelle aftaler om mobilitetstilskud til aftaler forvaltet af organisationer forventes endvidere at forbedre fejlprocenten, så den nærmer sig procenten for Erasmusmobilitet.

Hvad angår foranstaltningerne under "samarbejde for innovation og god praksis" og "støtte til politisk reform", fastlægger Kommissionen så vidt muligt engangsbeløb, satser for enhedsomkostninger og faste tilskud i forhold til de forventede resultater og andre produkter og navnlig for "strategiske partnerskaber" (jf. finansieringsordning svarende til ordningen for partnerskaber i ovennævnte tabel).

For det mindretal af foranstaltninger, hvor tilskuddet stadig delvist baseres på reelle omkostninger, sikres forenklingen af tilskudsforvaltning primært gennem en omdefinition af støtteberettigede omkostninger og begrænsning af EU-bidraget til bestemte typer direkte omkostninger i overensstemmelse med GD EAC's henstillinger i en intern revision af fejlprocenter i forbindelse med direkte forvaltning. Følgende finansieringsmodeller for og forenklingsforanstaltninger tilskud planlægges:

–        forenklet godtgørelse af reelle direkte omkostninger

–        klar definition af direkte personaleomkostninger, så der skabes retlig sikkerhed for støttemodtagere, og fejlproducenten mindskes

–        retlig sikkerhed med hensyn til tidsregistrering ved at opstille klare og simple minimumsbetingelser i deltagelsesreglerne

–        afskaffelse af forpligtelsen til tidsregistrering for personale, der udelukkende arbejder med EU-projektet

–        mulighed for at bruge enhedsomkostninger til personale (gennemsnitlige personaleomkostninger), hvis dette er støttemodtagernes sædvanlige regnskabsmetode

–        én fast sats, der dækker indirekte omkostninger, anvendes kun på direkte personaleomkostninger

–        for foranstaltninger, der forvaltes af forvaltningsorganet, bekræftes lovligheden og overensstemmelsen af regnskaberne ved hjælp af revisionserklæringer for tilskud over en grænse.

Disse foranstaltninger bør sikre lavere fejlprocenter for projekttyper, der i øjeblikket er behæftet med forholdsvis høje fejlprocenter, f.eks. overførsel af innovation under Leonardo, og navnlig foranstaltninger, der forvaltes direkte af Kommissionen og forvaltningsorganet.

Forventede resultater/internt kontrolmål

Allerede under de nuværende programmet er der fastsat meget detaljerede kontrolkrav for hver foranstaltningstype baseret på en risikoanalyse, der omfatter tilskudsniveau, foranstaltningens kompleksitet og antallet af partnere, og hvorvidt støttemodtageren er en tilbagevendende støttemodtager. En lignende tilgang benyttes i forbindelse med det nye program. Den vil dog også tage højde for den reducerede risiko som følge af den forventede forenkling. Denne reduktion begrundes også i de konsekvent lave fejlprocenter i en stor del af de nuværende programmer. Godt kendskab til kontrolsystemerne og deres resultater vil gøre det muligt at fastsætte kontrolmål baseret på den aktuelle risiko.

Med udgangspunkt i ovennævnte planlægges følgende vejledende kontrolmål for de foranstaltninger, som de nationale kontorer skal forvalte:

|| Læringsmobilitet || Samarbejdsprojekter

Systemkontroller på stedet af tilbagevendende støttemodtagere (herunder evt. finansiel kontrol på stedet af den senest indgåede aftale) || For nye støttemodtagere: 1 kontrol under programperiode/tilbagevendende støttemodtager, der modtager et årligt tilskud på >250 000 EUR || 1 kontrol under programperiode/tilbagevendende støttemodtager, der modtager et årligt tilskud på >1 000 000 EUR

For støttemodtagere, der er blevet kontrolleret for lignende foranstaltninger under foregående programmer, afhænger systemkontroller af tidligere kontrolresultater.

Kontroller på stedet under foranstaltning af ikke-tilbagevendende støttemodtagere || 1 % afhængigt af tilskudsniveau og støttemodtagertype

Rutinekontrol af endelige rapporter || 100 %

Skrivebordskontrol af bilag || 2-5 % afhængigt af tilskudsniveau og støttemodtagertype || 2-10 % afhængigt af tilskudsniveau, tilskudstype og støttemodtagertype

Efterfølgende kontroller på stedet || 0,25-1 % afhængigt af tilskudsniveau, tilskudstype, støttemodtagertype og af resultaterne af tidligere kontroller.

Specifikke kontrolmål kan vedtages for særligt små lande med et meget begrænset antal deltagere under en bestemt foranstaltning, så de samme støttemodtagere ikke underkastes dybdegående kontroller hvert år på grund af de kvantitative minimumskrav.

Kontroller på stedet under foranstaltning udvælges med omhu, da de normalt ikke fører til finansielle justeringer, men medfører meget høje omkostninger for de nationale kontorer. De kan begrænses til specifikke områder, f.eks. med høj deltagelse af virksomheder, organer med mere begrænset økonomisk kapacitet eller uformelle grupper (navnlig ungdomsområdet), og baseres på risici konstateret efter data mining.

Hvis der konstateres alvorlige problemer hos en bestemt støttemodtager, kan antallet af systemkontroller på stedet af tilbagevendende støttemodtagere øges i programperioden.

2. Pålidelighed af kontrolkæde og revisionsspor

For det nuværende program for livslang læring og programmet Aktive unge er der indført et grundigt kontrolsystem med henblik på at kontrollere brugen af EU-midler til foranstaltninger, der forvaltes af medlemsstaternes nationale kontorer – som repræsenterer 75 % af programbudgettet. Systemet blev etableret til 2007 og er modnet betydeligt i de seneste år, og det har fået Revisionsretten (DAS 2008, 2009 og 2010) og Den Interne Revisionstjeneste (revision af de nationale kontorers forvaltning for 2009-2010 og kontrolsystem for programmet for livslang læring) til at anerkende dets effektivitet.

Med den nye finansforordning foreslået af Kommissionen indføres et nyt element, der skal indgå i kontrolkæden. I artikel 57, stk. 5, litra d) kræves det, at organer såsom nationale kontorer udarbejder en årlig "forvaltningserklæring om regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed og rigtighed, de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og overholdelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning". I artikel 57, stk. 5, litra e) kræves ydermere "en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan vedrørende samtlige elementer i den forvaltningserklæring, der er omhandlet i litra d) i dette stykke". I henhold til den nye finansforordning skal de nationale kontorer indsende forvaltningserklæringen til Kommissionen senest den 1. februar og den uafhængige revisionsudtalelse senest den 15. marts året efter det år, der er genstand for rapporteringen.

Som følge af denne ændring i finansforordningen vil kontrolkæden for de programaktioner, der forvaltes af nationale kontorer, blive vedtaget, samtidig med at god praksis videreudvikles for at sikre forsvarlig brug af EU's midler.

Følgende struktur planlægges for de aktioner, der gennemføres af nationale kontorer:

–        Kontroller tilrettelægges på tre niveauer: af nationale kontorer, uafhængige revisionsorganer udpeget af medlemsstaterne og af Kommissionen, idet Kommissionen vil tage højde for de kontroller, der udføres af andre organer, for at sikre omkostningseffektivitet. Til det formål tilrettelægger Kommissionen regelmæssig udveksling af kontrol- og revisionsplaner mellem de tre aktører i et flerårigt revisionsperspektiv.

–        Mens nationale kontorer bliver ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagere, bliver deres interne systemer til kontrol og overholdelse overvåget og ført tilsyn med af medlemsstaterne, og de revideres af et uafhængigt revisionsorgan. Kommissionen fastsætter kravene til kontrol på nationalt niveau for at sikre sammenhæng og pålidelighed og fører tilsyn med gennemførelsen af kontroller på medlemsstatsniveau. Denne praksis er allerede veletableret af Kommissionen, der udsender en årlig såkaldt vejledning for nationale kontorer, hvori den fastsætter minimumskrav, kontrolmål og tekniske retningslinjer for nationale kontorer i forbindelse med primære kontroller af støttemodtagere under programmet. Det samme gælder for retningslinjer for nationale myndigheder, der fastlægger minimumsomfanget af sekundære kontroller og indeholder metodevejledning med det formål at opnå rimelig sikkerhed samt sammenhæng og sammenlignelighed mellem kontrollerne. Efter indførelsen af nye krav til nationale kontorer i finansforordningen (jf. navnlig artikel 57, stk. 5, litra d) og e)) erstattes retningslinjerne for nationale myndigheder imidlertid af "vedtagne procedurer" for de uafhængige revisionsorganer i det nye program.

–        Det nuværende tunge system med årlige revisionserklæringer fra medlemsstaterne erstattes af en mere effektiv struktur:

▪        Medlemsstaterne udpeger deres nationale kontor og indgiver en forudgående overensstemmelsesvurdering, som bekræfter, at det nationale kontor overholder Kommissionens minimumskrav med hensyn til interne kontrolstandarder og EU's regler for forvaltning af de decentraliserede aktioners projektlivscyklus.

▪        De nationale kontorer indgiver en årlig forvaltningserklæring til Kommissionen sammen med en årlig rapport om forvaltningen og gennemførelsen af programmer, herunder regnskabsaflæggelse og rapportering om kontrol af støttemodtagere.

▪        Det nationale kontors forvaltningserklæring gøres til genstand for en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, som har de nødvendige faglige kvalifikationer i forbindelse med revisioner af offentlige organer. Medlemsstaten udpeger et uafhængigt revisionsorgan og sikrer, at det overholder Kommissionens minimumskrav.

▪        Mens det uafhængige revisionsorgan er ansvarligt for at foretage kontroller og revisioner af det nationale kontor i overensstemmelse med kravene i den nye finansforordning, overvåger medlemsstaterne de nationale kontorers overholdelse af Kommissionens krav og informerer årligt Kommissionen om deres overvågnings- og tilsynsaktiviteter.

▪        Kommissionen fører selv tilsyn med hele kontrolsystemet ved at foretage kontroller og revisioner (både systemrevisioner og finansielle revisioner) på nationalt niveau under hensyntagen til de kontroller og revisioner, der er foretaget af andre organer. Kommissionens kontroller vil stå i forhold til de nationale kontrolsystemers styrke. Oplysninger om nationale og europæiske kontroller og revisioner udveksles regelmæssigt for at undgå huller og overlapninger.

I modsætning til de nuværende programmer er medlemsstaterne ikke længere forpligtet til at indgive en årlig forvaltningserklæring af hensyn til effektivitet og omkostningseffektivitet, jf. kravene i den nye finansforordning til nationale kontorer (jf. artikel 57, stk. 5).

De forbliver imidlertid ansvarlige for at overvåge og føre tilsyn med programgennemførelsen på nationalt niveau, og de skal årligt underrette Kommissionen herom.

For at sikre en årlig forvaltningserklæring på højt niveau fra generaldirektørens side etableres der et permanent kontrolsystem bestående af følgende elementer:

▪        forvaltningserklæringen fra det nationale kontor, der indsendes senest 1. februar N+1

▪        udtalelsen fra et uafhængigt revisionsorgan, der indsendes senest 15. marts N+1

▪        Kommissionens analyse af forvaltningserklæringen og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan og feedback herpå til det nationale kontor og medlemsstaten, herunder formelle bemærkninger og henstillinger i tilfælde af manglende overholdelse eller utilstrækkelig effektivitet fra det nationale kontors side

▪        oplysninger fra medlemsstaterne senest den 30. oktober hvert år om overvågnings- og tilsynsaktiviteter i forbindelse med programmet på nationalt niveau.

I kombination med de systemkontroller og finansielle revisioner, Kommissionen gennemfører, forventes det, at omkostningerne til kontrol reduceres yderligere i retning af de forholdsvis lavere kontrolomkostninger under programmet om Livslang læring (disse omkostninger udgør i øjeblikket lidt under 2 % af det årlige EU-budget for aktioner, som forvaltes af de nationale kontorer, fordelt med 0,23 % til EU, 0,16 % til medlemsstaterne og 1,59 % til de nationale kontorer, sammenlignet med samlede omkostninger på ca. 5,75 % under Aktive unge, fordelt med 1,00 % til EU, 0,82 % til medlemsstaterne og 3,93 % til de nationale kontorer).

Omkostningerne til kontrol vil blive reduceret på mindst to niveauer, nemlig på EU-plan, fordi det samme antal embedsmænd forvalter et betydelig større budget med et lavere antal nationale kontorer, og i medlemsstaterne, fordi deres tilsyn kræver færre direkte kontroller på grund af det uafhængige revisionsorgans rolle. De nationale kontorers omkostninger forventes også at falde, men mindre. Selv om minimumsantallet af støttemodtagere, der skal kontrolleres, falder, forvalter de større budgetter og derfor flere støttemodtagere.

Afhængigt af resultaterne af Kommissionens kontroller og revisioner kan den pålægge de nationale kontorer sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. suspension af forpligtelser eller betalinger) og korrigerende foranstaltninger (navnlig finansielle korrektioner). Begge typer foranstaltninger anvendes allerede og har vist sig effektive i forbindelse med alvorlige problemer med manglende overensstemmelse og utilstrækkelig effektivitet.

Aktioner, der forvaltes af et forvaltningsorgan

Kommissionen anvender de kontrolforanstaltninger, der kræves for forvaltningsorganer i medfør af finansforordningens artikel 59 [i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer].

Kommissionen vil endvidere overvåge og kontrollere, at forvaltningsorganet opfylder relevante kontrolmål i forbindelse med de aktioner, det får til opgave at forvalte. Dette tilsyn integreres i samarbejdet mellem det overordnede generaldirektorat og forvaltningsorganet og i organets halvårlige indberetninger.

I 2010 fremsatte forvaltningsorganet forbehold med hensyn til forvaltningen af det nuværende Aktive unge-program (2007-2013). For dette program var væsentlighedsprocenten for risikoeksponerede værdier 7,38 % i 2010, hvilket dog var mindre end 0,5 % af forvaltningsorganets samlede betalingsbudget for 2010. I betragtning af dette meget lave tal blev den overordnede forsikring i organets erklæring fastholdt. Analysen af fejlene viste, at de primært vedrørte visse støttemodtageres problemer med at fremlægge tilstrækkelige bilag og den manglende overholdelse af visse regler om støtteberettigelse.

En handlingsplan er udformet og gennemført i 2011 med henblik på at forbedre de informationer, der gives til støttemodtagere om finansielle forpligtelser, revisioner og efterfølgende kontrol (ved at udforme en informationsmappe eller forbedre effektiviteten af kontrolbesøgene), at forbedre strategierne for skrivebordskontrol og koordinere organets revisionsstrategi for alle programmer, der forvaltes af organet.

Det forventes, at organets gennemførelse af handlingsplanen vil reducere fejlprocenten ved udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme. Hvad angår 2011, kan det allerede nu konkluderes, at den estimerede fejlprocent for programmet Aktive unge bliver på omkring 1 %. På baggrund af midtvejstendensen bør graden af manglende overholdelse for aktioner, der er planlagt under det nye program, derfor ligge en del under grænsen på 2 %.

Endvidere bør de forenklingsforanstaltninger, der er omhandlet i det foreslåede program, reducere risikoen for fejl yderligere.

Aktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen

Kommissionen agter kun at forvalte et minimum af tilskud og tjenesteydelseskontrakter direkte.

I 2009 og 2010 fremsatte GD EAC forbehold med hensyn til gennemførelsen af centraliserede direkte aktioner. Som i tilfældet med forvaltningsorganet viste analysen af konstaterede fejl, at de primært vedrørte støttemodtageres problemer med at fremlægge tilstrækkelige bilag eller skyldtes disse bilags utilstrækkelige kvalitet.

Gennemførte korrigerende foranstaltninger bør reducere de konstaterede fejl inden udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme. Aktionerne omfatter informationsaktioner over for støttemodtagere for at oplyse dem om deres forpligtelser, øget fokus på resultatbaseret afslutning af projekter eller en tilgang baseret på engangsbeløb, indførelse af "vedtagne procedurer" for revision af attesteringer for opgivne udgifter i begyndelsen af 2010 og stikprøvebaseret kontrol af bilag. Endvidere indføres et mere centraliseret finansielt kredsløb for at samle den finansielle ekspertise i forbindelse med behandlingen af det lavere antal transaktioner.

De planlagte forenklinger vil også medvirke til at mindske risikoen for fejl i forbindelse med de centraliserede direkte transaktioner.

3. Ineffektiv udnyttelse af administrative ressourcer

Undersøgelsen af omkostningskontroller har vist, at et stort antal nationale kontorer gennemfører flere og tungere kontroller, end EU kræver, uden at dette nødvendigvis skaber overbevisende merværdi. Kommissionen anslår, at omkostningerne til disse yderligere kontroller udgør næsten 20 % af de nationale kontorers samlede kontrolomkostninger.

I forbindelse med beskæringer af offentlige udgifter bør sådanne yderligere kontroller begrænses til risici eller konstaterede problemer i det nye program. Kommissionen detaljerer derfor kontrolkravene yderligere og stiller kontrolværktøjer, som f.eks. checklister, til rådighed for de nationale kontorer, så det sikres, at de samme kontrolregler anvendes i alle lande for de samme aktioner.

Udnyttelsen af administrative ressourcer forbedres yderligere ved afskaffelsen af aftaler om mobilitetstilskud til enkeltpersoner, dvs. alle tilskud til enkeltpersoners læringsmobilitet overføres af det nationale kontor til det organ, der tilrettelægger mobiliteten (f.eks. universiteter, skoler og undervisningsinstitutioner), i stedet for til individuelle studerende og lærere. Dette bør reducere antallet af aftaler betydeligt og dermed arbejdsbyrden i alle faser af projektlivscyklussen for deltagerne og forvaltningsorganerne.

Undersøgelsen af omkostningskontroller har vist, at omkostningerne til kontrol delvist afhænger af beløbet for den budgetandel, der forvaltes af de nationale kontorer. For LLP varierer denne omkostning fra 1,26 % for de seks største lande til 3,35 % for de seks mindste lande. Intervallet er endnu bredere for Aktive unge (som forvalter ca. 1/6 af budgettet for LLP): fra 3,66 % til 12,62 %. På baggrund af disse forskelle argumenterer Kommissionen i sit forslag for, at der bør udpeges et enkelt nationalt kontor pr. land for at øge den kritiske masse og sænke forvaltningsomkostningerne.

4. Indsats mod specifikke målgruppers svagheder

Takket være de foreslåede forenklinger med hensyn til forvaltning af tilskud, navnlig den øgede brug af engangsbeløb og faste tilskud, bør fejlprocenten også falde for deltagere med mindre fast organisationsstruktur og lavere økonomisk kapacitet, særlig i ungdomssektoren, men også i forbindelse med voksenlæring.

Efter disse forenklingsforanstaltninger accepterer Kommissionen, at der er en tilbageværende risiko, som må accepteres, og som skyldes det politiske valg om at yde EU-støtte til disse typer deltagere i lyset af programmålene.

5. Forebyggelse af potentiel dobbelt finansiering

Se punkt 2.3 nedenfor.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

De eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger angives.

Det skal bemærkes, at der kun har været tale om et meget begrænset antal tilfælde af svig under de nuværende programmer. Dette kombineret med meget lave fejlprocenter betyder, at foranstaltningerne til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder i det nye program skal være forholdsmæssige og omkostningseffektive.

Efter en intern revisionshenstilling har Kommissionen analyseret potentielle tilfælde af overlapning/dobbelt finansiering i LLP og Aktive unge. Dobbelt finansiering er teoretisk mulig, men forebygges allerede nu effektivt ved hjælp af forebyggende kontroller i udvælgelsesfasen, som foretages af både de nationale kontorer og forvaltningsorganet.

For at mindske potentielt svig og potentielle uregelmæssigheder planlægges på denne baggrund følgende foranstaltninger for det nye program:

–        Forebyggelsen af potentielt svig og potentielle uregelmæssigheder sker allerede i udformningen af programmet. I de nuværende programmer muliggør den brede serie af aktioner en vis overlapning mellem aktiviteter og deltagere, men dette bør i fremtiden forebygges med en struktur, der klart opdeler aktioner og forhindrer, at lignende aktiviteter kan gennemføres under forskellige aktioner af de samme deltagere.

–        Registrering af deltagere i et fælles centralt register (evt. en eksisterende EU-portal for deltagere) indføres, så organisationers deltagelse i forskellige programaktioner og deltagerlande på forhånd kan krydscheckes. Dette vil forhindre potentiel tilskudsshopping på tværs af deltagerlande.

–        Der oprettes et data-warehouse for alle programaktioner (centraliserede og decentraliserede), for så vidt forskellige it-forvaltningsværktøjer stadig anvendes.

–        Deltagere i læringsmobilitet kan også kontrolleres via it-applikationen "Mobility Tool", som i øjeblikket bruges til at registrere alle mobilitetsdeltagere i Leonardo da Vinci-mobilitetsprojekter under programmet for livslang læring.

–        Både de nationale kontorer og forvaltningsorganet skal indberette svig og uregelmæssigheder til Kommissionen i de enkelte tilfælde og i deres regelmæssige indberetninger. De skal også iværksætte foranstaltninger for at tilbagekalde tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler fra støttemodtagere.

–        I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges et nationalt kontor, og som medfører tab af EU-midler, der ikke kan tilbagekaldes, er medlemsstaterne i henhold til retsakten – som nu – ansvarlige for sådanne tab over for Kommissionen.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet[36]

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Tal [Betegnelse………………………...……….] || OB/IOB ([37]) || fra EFTA-lande[38] || fra kandidat-lande[39] || fra tredje­lande || jf. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansfor­ordningen

5 || 15.01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet uddannelse og kultur, artikel 1-3 || IOB || JA || JA || JA/NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifternes art || Bidrag

Nummer [Betegnelse……………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje­lande || jf. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansfor­ordningen

1 || 15.01.04.01 "Erasmus for Alle"– Udgifter til administrativ forvaltning || IOB || JA || JA || JA/NEJ || NEJ

4 || 15.01.04.02 "Erasmus for Alle" - international – Udgifter til administrativ forvaltning || IOB || JA || JA || JA/NEJ || NEJ

1 || 15.02.01 "Erasmus for Alle" || OB || JA || JA || JA/NEJ || NEJ

4 || 15.02.02 "Erasmus for Alle" – international || OB || JA || JA || JA/NEJ || NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

I mio. EUR (3 decimaler) – løbende priser

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 1 || Samlet program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt "Erasmus for Alle"

GD: EAC || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Post - 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || ||

15.02.01 "Erasmus for Alle" || Forpligtelser || (1) || 1,467 || 1,763 || 2,072 || 2,390 || 2,722 || 3,065 || 3,421 || 0 || 16,899

Betalinger || (2) || 1,174 || 1,692 || 1,989 || 2,294 || 2,613 || 2,942 || 3,285 || 911 || 16,899

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[40] || || || || || || || || ||

15.01.04 "Erasmus for Alle"– Udgifter til administrative forvaltning[41] || || (3) || 43,118 || 48,218 || 51,247 || 56,904 || 61,481 || 67,313 || 71,595 || 0 || 400

Bevillinger for GD EAC I ALT || Forpligtelser || =1+1a +3 || 1,510 || 1,811 || 2,123 || 2,447 || 2,783 || 3,132 || 3,493 || 0 || 17,299

Betalinger || =2+2a +3 || 1,217 || 1,740 || 2,040 || 2,351 || 2,674 || 3,009 || 3,356 || 911 || 17,299

GD: EAC || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Post - 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger under udgiftsområde 1 I ALT || Forpligtelser || (4) || 1,467 || 1,763 || 2,072 || 2,390 || 2,722 || 3,065 || 3,421 || 0 || 16,899

Betalinger || (5) || 1,174 || 1,692 || 1,989 || 2,294 || 2,613 || 2,942 || 3,285 || 911 || 16,899

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 43,118 || 48,218 || 51,247 || 56,904 || 61,481 || 67,313 || 71,595 || 0 || 400

Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 1 i den flerårige finansielle ramme I ALT || Forpligtelser || (7) =4+ 6 || 1,510 || 1,811 || 2,123 || 2,447 || 2,783 || 3,132 || 3,493 || 0 || 17,299

Betalinger || (8) =5+ 6 || 1,217 || 1,740 || 2,040 || 2,351 || 2,674 || 3,009 || 3,356 || 911 || 17,299

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Udgiftsområde 4 || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Post - 2020 || I ALT

Ÿ 15.02.02 "Erasmus for Alle" – international – aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (1) || 215 || 227 || 236 || 247 || 257 || 272 || 285 || 0 || 1,739

Betalinger || (2) || 172 || 218 || 227 || 237 || 247 || 261 || 274 || 104 || 1,739

Ÿ 15.01.04.02 - Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (3) || 9 || 10 || 10 || 10 || 11 || 11 || 12 || 0 || 73

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <...> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || (7) =4+ 6 || 224 || 237 || 246 || 257 || 268 || 283 || 297 || 0 || 1,812

Betalinger || (8) =5+ 6 || 181 || 228 || 237 || 247 || 258 || 272 || 286 || 104 || 1,812

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 20180 || 2019 || 2020 || Indlæg 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 til den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =7+9+11 || 1,734 || 2,048 || 2,369 || 2,704 || 3,051 || 3,415 || 3,790 || 0 || 19,111

Betalinger || =8+10+11 || 1,398 || 1,969 || 2,277 || 2,599 || 2,932 || 3,281 || 3,642 || 1,015 || 19,111

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (3 decimaler) 2011-priser

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

GD: EAC ||

Ÿ Menneskelige ressourcer[42] || 170 * 0,127 +0,064 * 16 + 0,073 * 18 =23,928 || 170 * 0,127 +0,064 * 16 + 0,073 * 18 =23,928 || 170 * 0,127 +0,064 * 16 + 0,073 * 18 =23,928 || 170 * 0,127 +0,064 * 16 + 0,073 * 18 =23,928 || 170 * 0,127 +0,064 * 16 + 0,073 * 18 =23,928 || 170 * 0,127 +0,064 * 16 + 0,073 * 18 =23,928 || 170 * 0,127 +0,064 * 16 + 0,073 * 18 =23,928 ||  167,496

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 2,684

GD EAC I ALT || Bevillinger || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 170,180

Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme I ALT || Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 170,180

I mio. EUR (3 decimaler) – løbende priser

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 til den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 1,758 || 2,072 || 2,393 || 2,729 || 3,076 || 3,439 || 3,814 || 0 || 19,281

Betalinger || 1,407 || 1,990 || 2,298 || 2,619 || 2,952 || 3,301 || 3,662 || 1,053 || 19,281

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.

– x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) – løbende priser

Der angives mål og resul­tater ò || År ð || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

RESUL­TATER

Den enkeltes læringsmobilitet || Type resultat[43] || Gns. omk. ved resultat || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resultater i alt || Samlede omkost­ninger

Personale (videregående uddannelse - VET - skoler - voksne - ungdomsarbejdere) || Individuel mobilitet || 0,00157 || 80 000 || 117,073 || 103 847 || 155,029 || 125 229 || 190,665 || 146 498 || 227,510 || 170 723 || 270,426 || 194 152 || 313,734 || 221 851 || 365,617 || 1 042 300 || 1,640

Studerende (videregående uddannelse) || Individuel mobilitet || 0,00238 || 230 000 || 512,530 || 250 767 || 570,048 || 269 387 || 624,549 || 287 908 || 680,843 || 309 004 || 745,321 || 329 407 || 810,541 || 353 527 || 887,181 || 2 030 000 || 4,831

Studerende (VET) || Individuel mobilitet || 0,00216 || 70 000 || 141,131 || 82 114 || 168,886 || 92 976 || 195,026 || 103 780 || 222,044 || 116 086 || 253,333 || 127 987 || 284,934 || 142 058 || 322,543 || 735 000 || 1,588

Ungdomselever || Individuel mobilitet || 0,00155 || 75 000 || 109,032 || 75 865 || 112,509 || 76 641 || 115,919 || 77 413 || 119,428 || 78 292 || 123,196 || 79 142 || 127,043 || 80 147 || 131,213 || 542 500 || 838

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

International mobilitet for studerende udgiftsområde 4[44] || Individuel mobilitet || 0,00733 || 16 717 || 122,550 || 17 657 || 129,447 || 18 349 || 134,520 || 19 220 || 140,904 || 19 998 || 146,604 || 21 125 || 154,869 || 22 152 || 162,393 || 135 219 || 991,287

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

Fælles grader[45] || Individuel mobilitet || 0,03411 || 2 198 || 98,686 || 2 937 || 120,416 || 3 752 || 140,865 || 4 732 || 162,002 || 6 031 || 186,520 || 6 759 || 211,275 || 7 619 || 240,791 || 34 028 || 1,161

Kandidater (låne­garantier) || Individuel mobilitet || 0,00266 || 11 966 || 31,834 || 24 413 || 64,949 || 41 497 || 110,400 || 55 026 || 146,392 || 64 759 || 172,286 || 66 064 || 175,758 || 67 377 || 179,251 || 331 100 || 881

Den enkeltes læringsmobilitet - subtotal || 485 880 || 1,133 || 557 600 || 1,321 || 627 831 || 1,512 || 694 576 || 1,699 || 764 892 || 1,898 || 824 637 || 2,078 || 894 730 || 2,289 || 4 850 147 || 11,930

Samarbejde for innovation og god praksis || Type resultat || Gns. omk. ved resultat || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resultater i alt || Samlede omkost­ninger

Strategiske partnerskaber (små) || Tværnationa­le projekter || 0,11389 || 1 550 || 164,476 || 1 838 || 198,958 || 2 141 || 236,369 || 2 442 || 275,043 || 2 786 || 319,970 || 3 228 || 378,213 || 3 510 || 419,447 || 17 495 || 1 992,476

Strategiske partnerskaber (mellem) || Tværnationa­le projekter || 0,30928 || 325 || 93,115 || 500 || 146,085 || 657 || 195,714 || 813 || 247,037 || 990 || 307,046 || 1 193 || 377,379 || 1 365 || 440,419 || 5 842 || 1 806,795

Videnalliancer/­–Alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer || Tværnationa­le projekter || 0,86238 || 14 || 11,142 || 29 || 23,632 || 43 || 35,319 || 56 || 47,407 || 71 || 61,575 || 86 || 75,861 || 104 || 93,097 || 404 || 348,033

Internetplat­forme || Internetplat­forme || 7,27300 || 3 || 22,284 || 3 || 22,732 || 3 || 23,184 || 3 || 23,648 || 3 || 24,120 || 3 || 24,606 || 3 || 26,604 || 3 || 167,179

International kapacitetsopbyg­ning - videregå­ende uddannelse || Tværnationa­le projekter || 0,733 || 126 || 92,450 || 133 || 97,653 || 138 || 101,480 || 145 || 106,296 || 151 || 110,596 || 159 || 116,831 || 167 || 122,507 || 1 020 || 747,813

Samarbejde for innovation og god praksis - subtotal || 2 015 || 383,467 || 2 500 || 489,061 || 2 978 || 592,067 || 3 456 || 699,431 || 3 998 || 823,307 || 4 666 || 972,889 || 5 146 || 1,102 || 24 760 || 5 062,295

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

Støtte til politisk reform || Type resultat || Gns. omk. ved resultat || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater i alt || Samlede omkost­ninger

- Støtte til politisk reform || Flere || 102,332 || I.r. || 74,014 || I.r. || 78,537 || I.r. || 84,405 || I.r. || 104,727 || I.r. || 110,818 || I.r. || 123,212 || I.r. || 140,610 || I r || 716,323

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

Jean Monnet-aktiviteter || Type resultat || Gns. omk. ved resultat || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater i alt || Samlede omkost­ninger

- Jean Monnet-aktiviteter || Flere || 45,491 || I.r. || 36,834 || I.r. || 38,475 || I.r. || 42,120 || I.r. || 46,044 || I.r. || 48,943 || I.r. || 51,444 || I.r. || 54,575 || I r || 318,435

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

Idrætsaktiviteter || Type resultat || Gns. omk. ved resultat || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater i alt || Samlede omkost­ninger

- Idrætsaktiviteter || Tværnationale projekter || 34,118 || I.r. || 16,978 || I.r. || 23,815 || I.r. || 32,016 || I.r. || 36,035 || I.r. || 39,052 || I.r. || 44,525 || I.r. || 46,406 || I r || 238,827

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

Driftstilskud || Type resultat || Gns. omk. ved resultat || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || An­tal resul­tater || Omkost­ninger || Antal resul­tater i alt || Samlede omkost­ninger

- Driftstilskud || Program­styring || 63,189 || I.r. || 47,751 || I.r. || 48,712 || I.r. || 55,200 || I.r. || 61,935 || I.r. || 68,915 || I.r. || 76,162 || I.r. || 83,650 || I.r. || 442,325

OMKOST­NINGER I ALT, udgiftsområde 1 og 4 || || 1 682 || || 1 990 || || 2 308 || || 2 637 || || 2 979 || || 3 336 || || 3 706. || || 18 638

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Sammenfatning

– ¨  Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes administrationsbevillinger

– x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (3 decimaler) 2011-priser

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || ||

Menneskelige ressourcer ||  23,928 ||  23,928 ||  23,928 ||  23,928 ||  23,928 ||  23,928 ||  23,928 || 167,496

Andre administra­tions­udgifter || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 0,3834 || 2,684

UDGIFTSOM­RÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme - subtotal || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 24,311 || 170,180

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[46] i den flerårige finansielle ramme || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre udgifter af administrativ karakter[47] || 52,118 || 58,218 || 61,247 || 66,904 || 72,481 || 78,313 || 83,595 || 472,877

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme - subtotal || 52,118 || 58,218 || 61,247 || 66,904 || 72,481 || 78,313 || 83,595 || 472,877

I ALT || 76,430 || 82,530 || 85,559 || 91,216 || 96,792 || 102,625 || 107,906 || 643,057

3.2.3.2.            Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet indebærer intet behov for menneskelige ressourcer.

– x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Skøn angives i fuldtidsækvivalenter

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsstillinger og stillinger som midlertidigt ansatte) ||

|| 15 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 170 || 170 || 170 || 170 || 170 || 170 || 170

|| XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

|| XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) [48] ||

|| 15 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 34 || 34 || 34 || 34 || 34 || 34 || 34

|| XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

|| XX 01 04 yy [49] || - i hovedsædet[50] || || || || || || ||

|| - i delegationerne || || || || || || ||

|| XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || || ||

|| Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

|| I ALT || 204 || 204 || 204 || 204 || 204 || 204 || 204

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til foranstaltningen, og/eller interne rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløb og fradrag justeres i overensstemmelse med resul­taterne af den forventede uddelegeringsproces.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Programstyring

Eksternt personale || Programstyring

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– x Forslag/initiativ er foreneligt med den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020 som foreslået af Kommissionens meddelelse KOM(2011)500.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[51].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om medfinansiering med tredjepart.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt

Organ, som deltager i medfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Forslaget omhandler tredjepartsbidrag fra EFTA-landene, Schweiz, Tyrkiet og tiltrædelseslandene, kandidatlande og potentielle kandidatlande, som har en førtiltrædelsesstrategi.

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– x Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         på egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (3 decimaler)

Indtægtspost på budget­tet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[52]

2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Artikel …………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne på indtægterne.

[…]

[1]               KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

[2]               KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[3]               EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

[4]               EUT C […] af […], s. […].

[5]               EUT C […] af […], s. […].

[6]               KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[7]               EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.

[8]               EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.

[9]               EUT L 340 af 19.1.2008, s. 83.

[10]             EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

[11]             KOM(2010) 2020 af 3.3.2010.

[12]             KOM(2010) 477 endelig af 15.9.2010.

[13]             KOM(2010) 682 endelig af 26.112.10.

[14]             EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1, Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018).

[15]             EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12.

[16]             KOM(2008) 425 endelig af 3.7.2008.

[17]             EUT C 319 af 13.12.2008, s. 20. Rådets konklusioner om skolerne i det 21. århundrede.

[18]             EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. Rådets konklusioner om ET2020.

[19]             EUT C 300 af 12.12.2007, s. 6. Rådets konklusioner om forbedring af læreruddannelsens kvalitet. EUT C 302 af 12.12.2009, s. 6. Rådets konklusioner om læreres og skolelederes faglige udvikling.

[20]             EUT C 301 af 11.12.2009, s. 5. Rådets konklusioner om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund. EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2. Rådets konklusioner om den sociale dimension af uddannelse.

[21]             EUT C […] af […], s. […].

[22]             KOM(2011) 12 endelig af 18.11.2011.

[23]             EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.

[24]             EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

[25]             EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11.

[26]             KOM(2011) 303 endelig af 25.5.2011.

[27]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[28]             EUT L … af …, s. ….

[29]             Dette beløb er beregnet på grundlag af udgiftsniveauet for 2007-2013 ganget op med en faktor, der afspejler stigningstakten i instrumenter under udgiftsområde 4.

[30]             EUT L […] af […], s. […].

[31]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[32]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[33]             Socrates, Leonardo da Vinci og e-læring.

[34]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[35]             Organer anført i finansforordningens artikel 185.

[36]             Budgetpost(er) for forvaltningsorganet fastlægges, når udgiftstallene har stabiliseret sig.

[37]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikkeopdelte bevillinger.

[38]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[39]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[40]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[41]             Det omfatter administrative udgifter til det forvaltningsorgan, der eventuelt bliver ansvarligt for gennemførelsen af en del af programmet i henhold til en profil med kraftig bagvægt. Administrative omkostninger bliver konstante over tid.

[42]             Det samlede antal fuldtidsækvivalenter på 204 omfatter: forvaltning af nationale kontorer, forvaltning varetaget direkte af Kommissionen, tilsyn og koordination med forvaltningsorganet samt al personale med henblik på støtte og koordination i relation til programmet.

[43]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[44]             Inkl. tilrettelæggelse af mobilitetsafgifter.

[45]             Fælles kandidat- og doktorgrader udvalgt til fem forløb under aktion 1 i Erasmus Mundus-programmet i 2009-2013 vil fortsat få støtte under Erasmus for Alle for de resterende forløb , idet der dog gennemføres en årlig fornyelsesprocedure baseret på statusrapporter og budgetmuligheder.

[46]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[47]             Omfatter udgiftsområde 1 og 4. GD EAC overvejer (delvist) at uddelegere gennemførelsen af programmet til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og til nationale kontorer. Ovenstående tal og budgetposter justeres i henhold til den forventede uddelegeringsproces.

[48]             KA = kontraktansatte; V = vikarer; UED = unge eksperter i en delegation; LA = lokalt ansatte; UNE = udstationerede nationale eksperter.

[49]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[50]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[51]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[52]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.