52010PC0470

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 14.9.2010

KOM(2010) 470 endelig

2010/0247 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

110

- Begrundelse og formål

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik tilstræber den fælles fiskeripolitik at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), kvoter og begrænsninger af fiskeriindsatsen er et vigtigt værktøj i den henseende.

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2011.

- Generel baggrund

Kommissionens meddelelse om høringen om fiskerimuligheder for 2011 (KOM(2010)241 endelig) beskriver baggrunden for forslaget. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger bliver fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat forordning: Rådets forordning (EF) nr. 52/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen.

Den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen i 2011 blev afgivet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i maj 2010 og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i juni 2010.

Forslaget består af to afdelinger, der er vigtige for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen i 2011: den første afdeling vedrører fastsættelse af TAC'er og kvoter, og den anden afdeling vedrører begrænsning af fiskeriindsatsen.

- Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

Hvert år reguleres fiskerimulighederne og den måde, hvorpå disse fordeles på medlemsstaterne. Den seneste er Rådets forordning (EF) nr. 1226/2009 af 20. november 2009 om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen.

Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 er også relevant for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen.

I Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 fastlægges der kontrol- og overvågningsforanstaltninger med henblik på genopbygning af de pågældende torskebestande. Samme forordning indeholder også regler for fastsættelse af TAC'er for den vestlige og østlige torskebestand og dertil knyttede fiskeriindsatsbegrænsninger.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

- Ekspertbistand

De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter

Af videnskabelige organisationer er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) blevet hørt.

Den Europæiske Union indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES og STECF. Der er indhentet rådgivning om alle østersøbestande, som der foreslås TAC'er for, bortset fra rødspætte og sild i underområde 31, som der ikke gives rådgivning om i år, idet de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelige til at vurdere bestandenes udvikling.

- Høring af interesserede parter

Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC) blev hørt på det fælles arbejdsgruppemøde om demersale og pelagiske arter og laks i juni 2010 på grundlag af Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder for 2011. Det videnskabelige grundlag for forslaget blev tilvejebragt af ICES og STECF. Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri redegjorde for de regler, det ville følge ved fastsættelse af TAC'er og kvoter for 2011 på basis af politikerklæringen. De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk ved mødet, og de efterfølgende skriftlige anbefalinger om alle berørte fiskebestande blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse i tilstanden af en sårbar ressource.

BSRAC støtter anvendelsen af en flerårig plan for torsk for så vidt angår fastlæggelsen af TAC'erne, men er uenig i den gradvise tilpasning af fiskeriindsatsen, der fremkommer som følge af planens anvendelse. BSRAC er desuden uenig i tilpasningen af TAC'erne til langsigtede bæredygtige niveauer i de tilfælde, hvor rådet mener, at bestanden er stabil, og den videnskabelige rådgivning er utilstrækkelig til at begrunde nedskæringen af en given kvote.

- Konsekvensanalyse

De foreslåede foranstaltninger vil, hvis de bliver gennemført, generelt reducere fiskerimulighederne (i fangstvolumen) for EU-fartøjer i Østersøen med ca. 17 % for alle berørte bestande. For en række silde- og brislingebestande skyldes reduktionen, at fiskeridødeligheden ligger over det maksimale niveau for et bæredygtigt udbytte, eller at der er tale om en præventiv tilgang og faldende rekruttering til bestandene. Nedskæringen med den største økonomiske virkning er TAC'en for brisling, der er en følge af, at bestanden fiskes ud over de præventive niveauer. TAC'en for torsk i den østlige og vestlige del af Østersøen er forhøjet i overensstemmelse med den flerårige plan.

Forslaget afspejler ikke kun betænkeligheder på kort sigt, men indgår også i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til niveauer, som er bæredygtige på langt sigt.

Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil derfor på mellemlangt til langt sigt resultere i reduceret fiskeriindsats, men give stabile eller stigende kvoter på langt sigt. Strategiens langsigtede konsekvenser forventes derfor at blive reduceret miljøpåvirkning som følge af den faldende fiskeriindsats, indskrænkninger i fangstsektoren i form af reduktioner i antallet af fiskerfartøjer og/eller i den gennemsnitlige fiskeriindsats pr. fartøj og uændrede eller øgede landinger. Fiskeriaktiviteterne vil blive mere bæredygtige på langt sigt.

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

- Resumé af forslaget

I forslaget fastsættes der fangst- og indsatsbegrænsninger for EU-fiskeriet og for internationalt fiskeri, som EU-fartøjer deltager i, med henblik på at nå den fælles fiskeripolitiks mål om at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt.

- Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

- Subsidiaritetsprincippet

Forslaget henhører under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket begrundes således:

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF er det Rådet, der vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Den relevante rådsforordning tildeler medlemsstaterne fiskerimuligheder. Det står medlemsstaterne frit at tildele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører efter eget skøn, jf. artikel 20, stk. 3, i forordning 2371/2002. Medlemsstaterne har derfor et stort spillerum, når det gælder beslutninger vedrørende den samfundsmodel/økonomiske model, som de vælger i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den foreligger allerede.

- Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslåede instrumenter: Forordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF og i henhold til artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002.

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget har ingen konsekvenser for Den Europæiske Unions budget.

ANDRE OPLYSNINGER

- Forenkling

Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder (i EU og medlemsstaterne), især hvad angår indsatsforvaltningen.

- Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2011, og der er derfor ingen revisionsklausul.

- Detaljeret redegørelse

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2011 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.

De foreslåede tal er baseret på den videnskabelige rådgivning og drøftelser med BSRAC og svarer til de rammer, der er udstukket for fastsættelsen af TAC'er og kvoter i meddelelsen fra Kommissionen om høringen fiskerimulighederne for 2011.

På baggrund af Kommissionens hensigter om at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i tråd med EU's politik og internationale forpligtelser, samtidig med at fiskerimulighederne forbliver stabile, begrænses de årlige udsving i TAC'erne i det omfang, det er praktisk muligt under hensyntagen til en given fiskebestands tilstand.

TAC'er og kvoter, som er tildelt medlemsstaterne, er anført i bilag I, og fiskeriindsatsen er fastlagt i bilag II.

For torskebestandene afspejler de foreslåede TAC'er og fiskeriindsatsbegrænsninger den gradvise strategi, der følges i den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Det centrale element i planen er en gradvis begrænsning af fiskeridødeligheden til et på langt sigt bæredygtigt niveau, der vil sikre genopbygning af bestandene og give et højt og stabilt udbytte.

Hvad angår laksebestandene i Østersøen, er der behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger for såvel hav som indvande for at fremme en effektiv genopbygning af bestandene i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. En forvaltningsplan for laks er under udarbejdelse.

2010/0247 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

1. I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

2. Ifølge forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[1] vedtager Rådet de nødvendige foranstaltninger for at sikre adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

3. Rådet skal fastsætte samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet efter hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002. Herudover bør der fastsættes visse betingelser, der er afgørende for, og som funktionelt er knyttet til fiskerimulighederne, så de bliver optimale og kan udnyttes på en effektiv måde.

4. TAC'erne bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer. Det er i denne forbindelse nødvendigt at tage hensyn til de synspunkter, der fremsættes under høringen af interesseparterne, herunder navnlig under møderne med Komitéen for Fiskeri og Akvakultur og de berørte rådgivende regionale råd.

5. For bestande, som er underlagt specifikke flerårige planer, bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i planerne. Det vil sige, at fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for torskebestanden i Østersøen bør fastlægges i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande[2].

6. Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik[3], særlig artikel 33 og 34, om registrering af fangster og indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder.

7. I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år[4] er det nødvendigt at fastslå, hvilke bestande der omfattes af de forskellige foranstaltninger, der er fastsat i nævnte forordning.

8. For at sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2011 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for 2011 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen .

Artikel 2 Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for EU-fartøjer, der fisker i Østersøen.

Artikel 3 Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder følgende definitioner i denne forordning:

a) Ved "ICES-områder" forstås de geografiske områder, som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der er specificeret i bilag I til i forordning (EF) nr. 2187/2005.

b) Ved "Østersøen" forstås ICES-underområde 22-32.

c) Ved “EU-fartøj” forstås et fiskerfartøj, der fører en EU-medlemsstats flag og er registreret i EU.

d) Ved "samlet tilladt fangstmængde (TAC)" forstås den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand.

e) Ved "kvote" forstås en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland.

f) Ved "dage ude af havn" forstås enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.

KAPITEL IIFiskerimuligheder

Artikel 4 Fangstbegrænsninger og fordeling heraf

Fangstbegrænsningerne, fordelingen af sådanne fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne og yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, er fastsat i bilag I.

Artikel 5 Særlige fordelingsbestemmelser

1. Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i bilag I, er ikke til hinder for:

a) udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b) omfordeling, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c) supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d) tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e) nedsættelse, jf. artikel 37, 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2. Medmindre andet er anført i bilag I til denne forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

Artikel 6 Betingelser for landing af fangster og bifangster

Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a) fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b) fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

Artikel 7 Fiskeriindsatsbegrænsninger

1. Der er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger i bilag II.

2. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder anvendelse for ICES-underområde 27 og 28.2, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet at udelukke disse underområder fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, og artikel 13 i nævnte forordning.

3. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder ikke anvendelse på ICES-underområde 28.1, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet, at begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1098/2007 finder anvendelse for dette underområde.

KAPITEL IIIAfsluttende bestemmelser

Artikel 8 Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 9 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den.

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Fangstbegrænsninger for EU-fartøjer i områder, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger, opdelt efter art og område

I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. Nedenfor gives en oversigt over de almindeligt anvendte navne og de latinske navne til brug i forbindelse med denne forordning.

Videnskabeligt navn | 3-alfa-kode | Almindeligt anvendt navn |

Clupea harengus | HER | Sild |

Gadus morhua | COD | Torsk |

Platichthys flesus | FLE | Skrubbe |

Pleuronectes platessa | PLE | Rødspætte |

Psetta maxima | TUR | Pighvar |

Salmo salar | SAL | Laks |

Sprattus sprattus | SPR | Brisling |

Art: | Sild | Område: | Underområde 30-31 |

Clupea harengus | HER/3D30., HER/3D31. |

Finland | 74 607 | (1) | Analytisk TAC |

Sverige | 16 393 | (2) |

EU | 91 000 | (3) |

TAC | 91 000 |

(1) Der må højst tages 2 460 t i underområde 31 (2) Der må højst tages 540 t i underområde 31 (3) Der må højst tages 3 000 t i underområde 31 |

Art: | Sild | Område: | Underområde 22-24 |

Clupea harengus | HER/3B23., HER/3C22., HER/3D24. |

Danmark | 2 227 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |

Tyskland | 8 763 |

Finland | 1 |

Polen | 2 067 |

Sverige | 2 826 |

EU | 15 884 |

TAC | 15 884 |

Art: | Sild | Område: | EU-farvande i underområde 25-27, 28.2, 29 og 32 |

Clupea harengus | HER/3D25., HER/3D26., HER/3D27., HER/3D28., HER/3D29., HER/3D32. |

Danmark | 2 016 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |

Tyskland | 535 |

Estland | 10 295 |

Finland | 20 097 |

Letland | 2 541 |

Litauen | 2 675 |

Polen | 22 831 |

Sverige | 30 650 |

EU | 91 640 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Sild | Område: | Underområde 28.1 |

Clupea harengus | HER/03D.RG |

Estland | 15 082 | Analytisk TAC |

Letland | 17 578 |

EU | 32 660 |

TAC | 32 660 |

Art | Torsk | Område: | EU-farvande i underområde 25-32 |

Gadus morhua | COD/3D25.; COD/3D26.; COD/3D27.; COD/3D28.; COD/3D29.; COD/3D30.; COD/3D31.; COD/3D32. |

Danmark | 13 544 | Analytisk TAC |

Tyskland | 5 388 |

Estland | 1 320 |

Finland | 1 036 |

Letland | 5 036 |

Litauen | 3 318 |

Polen | 15 595 |

Sverige | 13 721 |

EU | 58 957 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Torsk | Område: | EU-farvande i underområde 22-24 |

Gadus morhua | COD/3B23.; COD/3C22.; COD/3D24. |

Danmark | 8 206 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |

Tyskland | 4 012 |

Estland | 182 |

Finland | 161 |

Letland | 679 |

Litauen | 440 |

Polen | 2 196 |

Sverige | 2 924 |

EU | 18 800 |

TAC | 18 800 |

Art: | Rødspætte | Område: | EU-farvande i underområde 22-32 |

Pleuronectes platessa | PLE/3B23.; PLE/3C22.; PLE/3D24.; PLE/3D25.; PLE/3D26.; PLE/3D27.; PLE/3D28.; PLE/3D29.; PLE/3D30.; PLE/3D31.; PLE/3D32. |

Danmark | 2 179 | Præventiv TAC Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |

Tyskland | 242 |

Polen | 456 |

Sverige | 164 |

EU | 3 041 |

TAC | 3 041 |

Art: | Laks | Område: | EU-farvande i underområde 22-31 |

Salmo salar | SAL/3B23.; SAL/3C22.; SAL/3D24.; SAL/3D25.; SAL/3D26.; SAL/3D27.; SAL/3D28.; SAL/3D29.; SAL/3D30.; SAL/3D31. |

Danmark | 51 829 | (1) | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |

Tyskland | 5 767 | (1) |

Estland | 5 267 | (1) |

Finland | 64 627 | (1) |

Letland | 32 965 | (1) |

Litauen | 3 875 | (1) |

Polen | 15 723 | (1) |

Sverige | 70 056 | (1) |

EU | 250 109 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

__________ |

(1) Antal fisk. |

Art: | Laks | Område: | EU-farvande i underområde 32 |

Salmo salar | SAL/3D32 |

Estland | 1 581 | (1) | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |

Finland | 13 838 | (1) |

EU | 15 419 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

_________ |

(1) Antal fisk. |

Art: | Brisling | Område: | EU-farvande i underområde 22-32 |

Sprattus sprattus | SPR/3B23.; SPR/3C22.; SPR/3D24.; SPR/3D25.; SPR/3D26.; SPR/3D27.; SPR/3D28.; SPR/3D29.; SPR/3D30.; SPR/3D31.; SPR/3D32. |

Danmark | 26 236 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |

Tyskland | 16 621 |

Estland | 30 466 |

Finland | 13 734 |

Letland | 36 796 |

Litauen | 13 310 |

Polen | 78 087 |

Sverige | 50 719 |

EU | 265 969 |

TAC | Ikke relevant |

BILAG II

Fiskeriindsatsbegrænsninger

1. Hver medlemsstat sørger for, at - for så vidt angår fiskerfartøjer, der fører dens flag - fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med gællegarn, indfiltringsgarn og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner, langliner (bortset fra flydeliner), håndliner og pilkeudstyr tillades i:

a) 163 dage ude af havn i underområde 22-24, undtagen i perioden 1.-30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes, og

b) 160 dage ude af havn i underområde 25-28 undtagen i perioden 1. juli til 31. august, når artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes.

2. Det maksimale antal dage ude af havn om året, hvor et fartøj må opholde sig i de to områder som fastsat i punkt 1, litra a) og b), og fiske med de i punkt 1 omhandlede redskaber, må ikke overstige det højeste antal dage, der er tildelt for et af de to områder.

[1] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[2] EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1.

[3] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

[4] EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.