Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

TEN/685

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

[COM(2018) 639 final – 2018/0332 (COD)]

Hovedordfører: Maria Nikolopoulou

0.Konklusioner og anbefalinger

0.0Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) noterer sig Kommissionens forslag om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger. Udvalget peger på en række væsentlige begrænsninger med hensyn til metode, tidshorisont og indhold. Af disse årsager mener det, at det er vigtigt med længere tid til debat og analyse. Det er vigtigt, at der er bred enighed i befolkningen, og at alle medlemsstaterne bakker enstemmigt op, for at sikre, at gennemførelsen af forslaget bliver effektiv, harmoniseret og baseret på konsensus.

0.1EØSU anerkender visse EU-borgeres ønske om at afskaffe den nuværende mekanisme med et harmoniseret halvårligt tidsskifte, hvilket en ny offentlig høring påviste. Udvalget betragter veludførte offentlige onlinehøringer som et værktøj, der kan give fingerpeg om borgernes præferencer og supplere etablerede demokratiske processer. Det beklager, at de nationale regeringer og det organiserede civilsamfund ikke i tilstrækkelig grad blev hørt inden den omgående offentliggørelse af forslaget.

0.2Udvalget mener, at Kommissionens offentlige høring rejste et vigtigt spørgsmål for nogle EU-borgere, først og fremmest fordi spørgsmålet har været debatteret igennem en årrække i visse medlemsstater, men ikke i andre. Alligevel tog Kommissionen ikke tilstrækkeligt hensyn til, at langt de fleste af deltagerne kom fra et enkelt land, at forslaget blev afvist i nogle medlemsstater, og at der ingen klar enighed er hverken om de egentlige fordele ved at afskaffe den nuværende harmoniserede ordning, eller om det er bedst at indføre vinter- eller sommertid.

0.3Udvalget påpeger, at Kommissionens valg af hasteprocedure blev kritiseret i flere medlemsstater, idet borgerne mente, at EU burde koncentrere sig om andre ting (økonomisk krise, arbejdsløshed, indvandring osv.), hvilket kan gøre det svært at opnå samfundsmæssig accept af initiativet.

0.4Ifølge forslaget til direktiv vil hvert enkelt land i kraft af nærhedsprincippet blive frit stillet med hensyn til at anvende sommer- eller vintertid hele året og dermed erstatte den nuværende harmoniserede ordning, som i vid udstrækning har vist sig at fungere godt. EØSU mener ligesom Kommissionen, at enighed blandt alle medlemsstater om, hvilken tid der skal anvendes, er afgørende for at garantere det nuværende harmoniseringsniveau. Ellers vil tidsforskel mellem lande, der i øjeblikket er i samme timezone, kunne føre til fragmentering og forvridning af det indre marked.

0.5Udvalget bemærker, at gennemførelse af initiativet vil være ensbetydende med omprogrammering af alle digitale systemer og apparater med åbenbare økonomiske omkostninger for virksomheder og regeringer og mulig påvirkning af mennesker. Omstilling til en ny tidsordning forudsætter en længere periode med forudgående IKT-tests for at sikre en effektiv gennemførelse. Hvis resultatet af konsekvensanalysen, som der er planer om at foretage i 2024, bliver negativt, vil en hurtig tilbagevenden til den gamle ordning være utænkelig på grund af de yderligere omkostninger, og fordi EU-institutionernes troværdighed vil blive ramt. Også dette viser, at der er behov for mere tid til at udvide undersøgelserne og dataindsamlingen og øge den politiske vilje og den samfundsmæssige accept i befolkningen, inden der foretages en omstilling af så følsom karakter for lande, borgere og virksomheder.

1.Resumé af Kommissionens forslag

1.0Der blev første gang indført EU-lovgivning om sommertid i 1980 med det formål at ensrette de eksisterende, forskellige nationale sommertidsordninger og indføre et fælles tidspunkt for tidsomstillingen på det indre marked.

1.1Sommertidsordningen i EU har siden 2001 været reguleret af direktiv 2000/84/EF, som forpligter alle medlemsstaterne til at skifte til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til standardtid ("vintertid") den sidste søndag i oktober.

1.2Det er imidlertid den enkelte medlemsstat, der på grundlag af nærhedsprincippet træffer beslutningen om standardtid for hele dens territorium eller for forskellige dele heraf.

1.3Der har i den senere tid været rejst spørgsmål om ordningen med halvårlige tidsomstillinger i flere europæiske lande, sådan som det fremgår af den offentlige høring, som Kommissionen gennemførte mellem 4. juli og 16. august 2018. Der blev modtaget omkring 4,6 mio. svar på den offentlige høring, hvoraf 84 % var stemt for at afskaffe de halvårlige tidsomstillinger, mens 16 % ønskede at bevare dem. Af dem, der ønskede at afskaffe tidsomstillingerne, foretrak de fleste sommertid (60 %). Det er vigtigt at bemærke, at langt de fleste deltagere kom fra et enkelt land (Tyskland med 3,1 mio.), at forslaget blev afvist i nogle lande (Grækenland og Cypern), og at der ikke alle steder var et klart flertal for eller imod (Malta).

1.4I sin beslutning af 8. februar 2018 bakkede Europa-Parlamentet op om idéen om at ændre den nuværende ordning og opfordrede Kommissionen til at fremlægge et lovforslag. Transportministrene har for nyligt behandlet spørgsmålet på rådsmøder i juni 2018 og december 2017 uden at nå til nogen klar enighed. Spørgsmålet har hverken været drøftet af andre relevante ministre eller på tidligere møder mellem regeringsledere. Heller ikke EØSU er tidligere blevet hørt.

1.5Forslaget går ud på at afskaffe den nuværende mekanisme med et harmoniseret halvårligt tidsskifte og i stedet anvende samme tid hele året. I overensstemmelse med nærhedsprincippet vil det være op til den enkelte medlemsstat selv at bestemme sin tid. Kommissionen håber, at alle landene uden undtagelse indfører samme sommer- eller vintertid for at bevare den nuværende harmonisering og undgå fragmentering af det indre marked. Forslaget vil træde i kraft den 1. april 2019.

1.6Kommissionen erkender, at de eksisterende undersøgelser af fordelene forbundet med tidsskifte målt på energiforbrug, sundhed, trafiksikkerhed og for landbruget ikke altid er entydige. Det er dog blevet påvist, at det indre marked, luft-, sø- og vejtransport samt rejsende på ferie eller i arbejdsøjemed kan blive påvirket af manglende tidsharmonisering 1 .

2.Generelle bemærkninger

2.0EØSU finder Kommissionens forslag om at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger som fastlagt i direktiv 2000/84/EF interessant, men peger på en række væsentlige begrænsninger med hensyn til metode, tidshorisont og indhold. Udvalget anser det for vigtigt med mere tid til debat og analyse med henblik på at nå til virkelig bred enighed blandt borgerne og vinde enstemmig tilslutning fra alle medlemsstater. Disse faktorer er afgørende for at garantere en effektiv og harmoniseret gennemførelse af forslaget.

2.1Udvalget mener, at den fremgangsmåde, som Kommissionen har anvendt – en offentlig onlinehøring i perioden juli-august 2018 – leverer interessante oplysninger om forventningerne i dele af den europæiske befolkning, men mener ikke, at den er det eneste værktøj til at vurdere den offentlige mening. I betragtning af de adskillige politiske, økonomiske og sociale konsekvenser burde det organiserede civilsamfund og et større antal medlemsstater have været ordentligt inddraget og hørt, inden forslaget blev fremlagt.

2.2Udvalget konstaterer, at den offentlige høring ikke afdækkede reel enighed blandt medlemsstaterne (forslaget blev afvist i Grækenland og Cypern), og som det allervigtigste, at langt de fleste deltagere kom fra et enkelt land (Tyskland). Det viser, at der er reel interesse for spørgsmålet i nogle lande, men ikke alle steder i EU. Helt konkret mener udvalget ikke, at en offentlig onlinehøring kan erstatte demokratiske høringsprocesser på noget niveau og på nogen etape i lovgivningsproceduren (før, under, efter).

2.3Udvalget påpeger, at Kommissionens valg af hasteprocedure blev kritiseret i nogle medlemsstater, hvor borgerne mener, at EU burde have andre hasteprioriteter (økonomisk krise, arbejdsløshed, indvandring osv.), hvilket kunne tyde på et eventuelt problem med at opnå samfundsmæssig accept af initiativet. Dertil kommer, at nogle nationale regeringer endnu ikke har taget klar stilling til, om de ønsker at afskaffe de gældende regler, og heller ikke til, hvilken tid de ønsker at anvende (sommer- eller vintertid), og ikke opfatter spørgsmålet som en prioritet.

2.4Hvad angår indholdet finder udvalget idéen om at lancere en debat om spørgsmålet interessant, men konstaterer, at Kommissionens foreliggende forslag er forbundet med visse begrænsninger, som gør, at der burde afsættes mere tid til debat for at nå frem til bred enighed blandt borgerne og enstemmighed blandt medlemsstaterne.

2.4.1Retten til at vælge tid er en national kompetence. Ifølge det nye forslag til direktiv vil hvert enkelt land i kraft af nærhedsprincippet være frit stillet med hensyn til at anvende sommer- eller vintertid hele året. Hvis alle lande ikke er enige om samme tid, der kan sikre samme grad af harmoniseret gennemførelse som nu, er der en risiko for, at omkostningerne som følge af, at landene anvender forskellige tider, vil få alvorlige konsekvenser for det indre marked (fragmentering) og skabe flere problemer end fordele. Kommissionen anerkender dette problem i sin konsekvensanalyse, og udvalget mener, at det er nødvendigt med bredere forudgående konsensus inden den officielle offentliggørelse af Kommissionens forslag.

2.4.2Kommissionen påpeger selv, at initiativet bygger på en række undersøgelser, der er gennemført af forskellige sammenslutninger og medlemsstater, og at disse ikke er entydige, eller at de modsiger hinanden. Udvalget anbefaler, at der foretages en mere indgående konsekvensanalyse med inddragelse af alle økonomiske og sociale sektorer i alle EU-lande for at få en forståelse af, hvilken ordning der er mest hensigtsmæssig.

2.5Den teknologiske tilpasning af ordningerne er forbundet med åbenbart økonomiske omkostninger for virksomheder og regeringer og vil muligvis påvirke mennesker. Derudover vil der være behov for en længere periode med forudgående IKT-tests for at sikre en effektiv gennemførelse.

2.6Kommissionen vil indføre en mekanisme for evaluering af direktivets konsekvenser (i 2024), men udvalget gør opmærksom på, at omkostningerne forbundet med tidsomstilling er temmelig høje. Af den årsag er det, hvis resultatet af konsekvensanalysen bliver negativt, urealistisk at forestille sig en hurtig tilbagevenden til den gamle ordning på grund af de økonomiske omkostninger, og fordi EU-institutionernes troværdighed vil blive ramt.

Bruxelles, den 17. oktober 2018

Luca Jahier
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)    Undersøgelse udført for GD MOVE af ICF International, " The application of summer time in Europe ", 19. september 2014.